Se 1. del af byretsdommen

Parternes procedure

Sagsøgerne har til støtte for de nedlagt påstande bl.a. anført, at arbejdsmarkedsbidraget er opkrævet i strid med EF-retten og skal derfor tilbagebetales. Det er ikke konkret godtgjort, at den af sagsøgerne betalte ambi er overvæltet til næste aftagerled, således at opkrævning af den uretmæssige afgift ikke har ført til et tab for sagsøgerne, hvorved tillige henvises til, at såvel den generelle gengivelse af indholdet af og værdien af økonomiske analyser, som anført i Geysir-dommen, kan overføres til fiskeri generelt.

Sagsøgte har søgt at bevæge sagens tema fra spørgsmålet om overvæltning af en afgift til spørgsmålet om tilbagevæltning af den fordel, eksportørerne opnåede. Bevisbyrden for, at der er sket tilbagevæltning, påhviler sagsøgte, der ikke har løftet denne bevisbyrde. Der er ingen økonomisk teori, der fastslår, at subsidier tilbagevæltes. Øget avance giver ikke øgede indkøbspriser, men viser sig i stedet i salgspriserne. Sagsøgtes antagelse er ikke blevet understøttet af de afgivne forklaringer. De enkelte fiskere har ingen indflydelse på fastsættelsen af prisen. Det bestrides ikke, at priserne fastsættes af udbud og efterspørgsel, men fiskerne havde ingen indflydelse på fastsættelsen af prisen. Det er hverken under Geysir-sagen eller nærværende sager blevet forklaret, at de implicerede følte sig juridisk eller moralsk forpligtet til at betale fiskerne 2,5% mere for fiskene. Opkøberne prøvede naturligvis at købe så billigt så muligt. Det er usandsynligt, at en fordel, der opnåes i afsætningsleddet tilbagevæltes. Det er ligeledes usansynligt, at fiskerne har haft mulighed for at overvælte ambien, da de ikke haft mulighed for at påvirke de faktorer, der fastsætter prisen. Der foreligger ikke en imperisk undersøgelse af prisudviklingen. Det fremgår klart af forklaringerne, at fiskerne og eksportørerne ikke opfattede ambien som neutral, men som en statsstøtte til eksporten. Det fremgår også af prisoplysningerne, at priserne ikke steg med ambien. I nærværende sager foreligger der ikke særlige bevisfaktorer, der angiver, at resultatet for de her omhandlede fiskearter skulle være anderledes end i Geysir-sagen. Sagsøgte har ikke dokumenteret, at der under den administrative behandling er foretaget undersøgelser, som viser, at markedsforholdene er afgørende anderledes for nærværende sager end i Geysir-sagen. Tværtimod fremgår det af de i sagen fremlagte bevisligheder, at der ikke er støtte for, at sagsøgerne har overvæltet ambien.

Torsk afsættes på auktion, dog på kontrakt på Bornholm. Prisen er markedsbestemt og påvirkes ikke af omkostningerne hos fiskerne. Betragtningerne fra Geysirsagen kan overføres til torskemarkedet.

Laksemarkedet var præget af udtalt prisfald, der ikke gav grundlag for at tilbagevælte ambien. Hummere sælges hovedsagelig på kontrakt. De afgivne forklaringer og de foreliggende prisoplysninger støtter ikke, at der skulle være sket overvæltning.

Rejer blev leveret på kontrakt, og der var udarbejdet egentlige prislister. Priserne blev ikke forhøjet i forbindelse med ambiens indførsel. Sagsøgte har erkendt, at der ikke skete overvæltning af ambi i 1988, hvorfor der er sket tilbagebetaling for dette år. Sagsøgte har ikke dokumenteret, at der skulle gælde andre afsætningsforhold de følgende år.

For ål er det også køber, der fastsætter prisen. Vidnerne har underbygget, at der ikke skete forhøjelse af priserne, da ambien blev indført.

Industrifisk blev afsat til amba. Også her fastsatte køber prisen. Direktør Fin Anderson forklarede, at ambi ikke indgik som en faktor, der medførte prisforhøjelse.

Afsætningsforholdene for muslinger minder om forholdene for rejer. De afgivne forklaringer om, at ambien var indregnet i priserne, passer ikke med prislisterne, der viser uændrede priser før og umiddelbart efter ambiens indførelse.

Geysir-sagen omfattede større fiskefartøjer, og når de ikke har kunnet overvæltet ambi, har de mindre fartøjer så meget desto mindre. Der er ikke belæg for at vurdere markedet for sild, makrel og nu også fladfisk på anden måde end markedet for de øvrige konsumfisk. De vurderinger, der er fortaget i Geysirsagen, er bindende også for nærværende sager. Der er under nærværende sager ikke fremkommet oplysninger, der støtter sagsøgtes synspunkt for opdelingen af sild, makrel og fladfisk på den ene side, og de øvrige fiskearter på den anden side.

Sagsøgte har alene henvist til, at der foreligger et marked med fri prisdannelse, og at køber er momsregistreret, og heraf udledt, at en overvæltning af ambi skulle være en selvfølgelig konsekvens, hvilket er i klar modstrid med Geysir-dommens resultat og præmisser, jf. at sagsøgte overfor Europa-Kommisssionen har henvist til netop Geysir-sagen som dokumentation for, at den danske administration er i overensstemmelse med EF-reglerne.

Med hensyn til sparede arbejdsgiverafgifter har sagsøgerne anført, at såfremt der alene gives delvis tilbagebetaling af ambi, skal der ske et tilsvarede forholdsmæssigt fradrag i sparede arbejdsgiverafgifter, der er fradraget fuldt ud i sagsøgernes påstandsbeløb.

Vedrørende salg til producentorganisationer har sagsøgerne anført, at sagsøgerne har krav på tilbagebetaling af ambi opkrævet ved salg til producentorganisationer i samme omfang som ambi opkrævet ved sagsøgernes øvrige salg. Der består ikke et til identitet grænsende fællesskab mellem fiskerne og producentorganisationerne. Sagsøgernes udgifter til ambi modsvares ikke af en tilsvarende økonomisk fordel i producentorganisationerne, idet producentorganisationernes købs-ambi alene bevirkede, at der skulle betale mindre i ulovligt opkrævet ambi, end der ellers skulle. Den hævdede økonomiske fordel er ikke kommet medlemmerne til gode. Der er ingen efterbetaling, og medlemmerne kan alene få kontingentet tilbage.

Hvis der antages, at der er sket overvæltning, har mandskabet fået for meget. Berigelsen er flydt ud til andre end sagsøgerne.

Overfor sagsøgtes påstand om hjemvisning har sagsøgerne til støtte for frifindelsepåstanden anført, at en sådan påstand ikke kan anvendes overfor et krav på tilbagebetaling af et med urette opkrævet beløb. Der er ikke tale om et forvaltningsretligt skøn, men om et umiddelbart krav. Det vil være urimeligt, om sagsøgerne skal være henvist til at rejse sag ved domstolene to gange.

Sagsøgte har til støtte for de nedlagt påstande bl.a. anført, at sagsøgerne efter fast domspraksis alene har krav på tilbagebetaling af ambi, hvis omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi må antages at have påført dem tab. I den udstrækning ambi må anses for overvæltet i priserne ved sagsøgernes salg af fisk, eller sagsøgernes betaling af ambi er opvejet af fordele ved den samtidige afskaffelse af arbejdsgiverafgifter, har sagsøgerne ikke lidt tab og har dermed ikke noget tilbagebetalingskrav. Sagsøgerne har til støtte for deres tilbagebetalingskrav alene henvist til, at der i lyset af Geysir-dommen er sket tilbagebetaling vedrørende sild, makrel og fladfisk. Som anført i Told- og Skattestyrelsens afgørelse er forholdet imidlertid det, at det ved omfattende undersøgelser efter Geysir-dommen blev bekræftet, at der for sild, makrel og fladfisks vedkommende har været tale om et specielt marked, hvor de almindelige markedsmekanismer efter samstemmende forklaringer ikke har virket.

Dette specielle marked var karakteriseret ved, at der efter samstemmende forklaringer fra opkøbere og fiskere var betalt samme priser for dansk og udenlandsk landet fisk, at markedet var domineret af få store opkøbere, at alle opkøberne efter samstemmende forklaringer mente sig berettiget til på fiskernes bekostning at opnå økonomisk fordel af ambi, at en betydelig del af sildene blev solgt til mindstepris, og at fiskerne indenfor ambiens beskedne beløb måtte antages at have været den svage part. Disse helt specielle markedsforhold har dannet baggrund for beslutningen om tilbagebetaling af ambi vedrørende sild, makrel og fladfisk. For rejers vedkommende gælder, at priserne må antages at have været fastsat ved forhandling en gang årligt. For 1988 må priserne antages at være fastsat uden kendskab til ambi, og der har ikke været fornødent grundlag for at fastslå, at priserne for 1988 efterfølgende er forhøjet med ambi. Det er derfor også besluttet at foretage tilbagebetaling vedrørende rejer for så vidt angår 1988, men ikke for de følgende år, hvor priserne er forhandlet med fuldt kendskab til virkningen af omlægningen. Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det videre gældende, at ingen af sagsøgerne har lidt tab på omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi ud over de beløb, som allerede er tilbagebetalt. Bedømmelsen af, om sagsøgerne har lidt tab, skal foretages efter sædvanlige bevisbedømmelsesregler. Der påhviler ikke på forhånd nogen af parterne en særlig bevisbyrde. Men det følger af almindelige regler, at den der undlader at fremkomme med relevante oplysninger, som denne råder over, må påtage sig risikoen for den heraf følgende bevisusikkerhed. Endvidere skal bedømmelsen for så vidt angår salg til producentorganisationer foretages for fiskerne og de pågældende producentorganisationer under et, når der mellem disse har bestået et til identitet grænsende fællesskab. Desuden har udtag til producentorganisationer været meget små, og uden økonomisk betydning for sagsøgerne. Afgørende for, at sagsøgerne ikke kan få medhold, er, at der ikke er grundlag for at antage, at de her omhandlede fiskearter, ligesom sild, makrel og fladfisk, har været afsat på specielle markeder, hvor de almindelige markedsmekanismer ikke har virket. Sagsøgerne har intet oplyst, hverken under den administrative behandling eller under skriftvekslingen, som tyder i den retning. Og styrelsens undersøgelser, som kun har kunnet gennemføres under tilsagn om fortrolighed, har heller ikke vist, at der har eksisteret flere sådanne specielle markeder. Tværtimod har undersøgelserne vist, at de almindelige markedsmekanismer efter samstemmende udsagn har virket, ganske som de i ambiperioden virkede i alle andre brancher. Dette er blevet understøttet af de under sagen afgivne forklaringer. Alle forklarede, at der var tale om et frit marked med mange opkøbere og fuldstændig konkurrence. Det kan lægges til grund, at der stort set ikke er afsat fisk til mindstepriser. Sagsøgerne, der har bevisbyrden, har ikke fremlagt oplysninger, der viser, at der er solgt til mindstepriser. Sagsøgerne har således afsat de omhandlede fisk på et frit marked, hvorde almindelige markedsmekanismer har virket på sædvanlig måde. Afsætningen er videre sket i konkurrence med andre fiskere, for hvem omlægningen har haft samme virkninger som for sagsøgerne, og udelukkende til momsregistrede aftagere.

Under disse omstændigheder må ambiens momslignende karakter tillægges en sådan betydelig vægt, at det må anses for godtgjort, at sagsøgerne fuldt ud har overvæltet ambien på deres aftagere, og en imødekommelse af sagsøgernes tilbagebetalingskrav ville derfor indebære ugrundede berigelser til sagsøgerne.

De foreliggende oplysninger om sagsøgernes priser og regnskaber kan ikke føre til andet resultat. Priserne har udvist så store daglige udsving, at prissammenligninger er værdiløse, og virkningen af omlægningen har under alle omstændigheder været så beskeden, at den ikke kan spores i sagsøgernes regnskaber.

For torsk er det forklaret, at ambi blev lagt ind i kalkulationerne, og der blev betalt 2,5% mindre for udenlandsk landede fisk, og at sild og makrel var et specielt marked.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at markedet for fladfisk lignede markedet for andre konsumfisk, mens Styrelsens undersøgelser efter Geysir-dommen tydede anderledes. Det forhold, at Styrelsen har foretaget tilbagebetaling uden at have været forpligtet hertil, kan ikke medføre, at der ligeledes skal ske uberettiget tilbagebetaling vedrørende de øvrige arter konsumfisk.

For hummere gjalt, at priserne blev fastsat efter udbud og efterspørgsel.

For rejer er der afgivet uklare forklaringer, men de objektive momenter peger på, at der er sket overvæltning.

Ved muslinger var vidnerne sikre på, at listepriserne blev forhøjet med 2,5% i forbindelse med ambiens indførelse.

For ål blev det forklaret, at opkøberne var nødt til at videregive ambigevinsten til fiskerne.

Ved industrifisk skete der efterbetaling af hele andelsselskabets overskud. Der skete udbetaling til alle leverandører også til ikke-andelshavere. Tilbagebetalingerne dækkede rigeligt fiskernes eventuelle tab på ambi.

I hvert fald må det anses for godtgjort, at den del af ambien, der ikke modsvares af de sparede arbejdsgiverafgifter, er blever overvæltet på aftagerne, og at en eventuel tilbagebetaling af denne del ville medføre ugrundet berigelse for sagsøgerne.

Det er uden betydning for sagens afgørelse, hvordan sagsøgerne har anvendt overskuddet og herunder, om dele eventuelt er udbetalt til mandskabet.

I tilfælde, hvor der måtte vise sig alene at være sket overvæltning for en del af omsætningen, må der endvidere foretages fradrag for den fordel, som sagsøgerne opnåede ved, at de på grund af EF-dommen for hele andet halvår af 1991 ikke skulle indbetale den ambi, som var overvæltet.

Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at der måtte vise sig at være grundlag for hel eller delvis tilsidesættelse af en eller flere afgørelser, uden at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til endeligt at afgøre, om der burde være sket tilbagebetaling, eller med hvilket beløb tilbagebetaling i givet fald skal ske.

Rettens bemærkninger

Det er under sagerne ubestridt, at opkrævning af ambi var i strid med artikel 33 i Rådets 6. momsdirektiv, og at sagsøgerne derfor har krav på tilbagebetaling, med mindre ambien må anses for overvæltet til næste omsætningsled, og en tilbagebetaling således vil medføre en ugrundet berigelse for sagsøgerne. Spørgsmålet, om en sådan overvæltning er sket, skal afgøres ved en konkret bevisbedømmelse, hvor bevisbyrden for, at dette ikke er sket, ikke påhviler den afgiftspligtige.

Det er videre ubestridt, at tilbagebetaling alene kan ske med fradrag af besparelser i forbindelse med afskaffelsen af en række arbejdsgiverafgifter.

Ved afgørelsen af nærværende sager tager retten udgangspunkt i Geysir-dommen. I dommen blev det lagt til grund, at ambi var en generel afgift, som beregnet efter momsmetoden, ud fra en isoleret betragtning, ligesom moms, har en tendens til i hvert fald på lidt længere sigt i almindelighed at blive overvæltet på priserne. Men om dette rent faktisk er sket, afhænger af en lang række faktorer, herunder navnlig varens art, afsætningsformen, markedets karakter, og den konkrete konkurrencesituation, som den ambipligtige til enhver tid befandt sig i.

Til brug for Geysir-sagen blev der afgivet forklaringer af en partreder, repræsentanter for aktørerne på fiskemarkedet samt af eksperter om mere generelle forhold i branchen. Desuden var der indhentet en lang række oplysninger om pris- og konkurrenceforholdene særligt for sild og makrel under ambiperioden. I dommen lagde retten til grund, at sild og makrel blev udbudt på et råvarermarked, hvor prisdannelsen var meget afhængig af verdensmarkedspriser. Der var hovedsagelig fri prisdannelse bortset fra de begrænsninger, der fulgte af EU's mindsteprisordning, som tenderede imod at presse priser i nærheden af mindsteprisen ned mod mindsteprisens niveau. Fiskerne havde ikke mulighed for at påvirke markedet og priserne. Markedet var præget af prisfald på sild. Den stigende forskel mellem råvarerprisen og fiskeindustriens salgspris gik til dækning af stigende omkostninger. Makrelpriserne var konstant stigende i ambiperioden. Efter de afgivne forklaringer var der ikke noget der tydede på, at ambien havde påvirket priserne, og der fandtes ikke holdepunkt i forklaringerne for at antage, at fiskerne kunne vælte ambien over på fiskeopkøberne. Retten fandt ikke holdepunkt for at antage, at fisk der var belagt med ambi, blev handlet til en pris der var 2,5% højere end importeret fisk. Bevisbyrden herfor påhvilede sagsøgte. På baggrund af de anførte forhold fandt Østre Landsret, at der ikke var sket overvæltning af ambi.

Efter bevisførelsen i nærværende sager lægges det til grund, at råvarermarkedet har været præget af mange udbydere, og en lang række aftagere. På linie med Geysir-dommen lægges det til grund, at de enkelte fiskere ikke har haft mulighed for at påvirke markedet og priserne.

Mindstepriser:

I Geysir-dommen udgjorde 34% af sagsøgers omsætning salg til mindstepriser. I nærværende sager lægges det til grund, at under 1% af omsætningen er udtaget af PO til mindstepriser. Der gjalt ikke mindstepriser for bl.a. muslinger, ål, hummere og rejer. De arter, hvor der var fastsat mindstepriser, blev i det store hele solgt til priser, der lå væsentligt over de fastsatte mindstepriser.

Importeret fisk:

Der er ikke fremlagt talmateriale der belyser, om der blev betalt mindre for importeret fisk end for fisk belagt med ambi. Opkøberne, Poul Petersen, Thor Fisk, Jens Christensen, Chris Fisk og Palle Nimb, A. Espersen A/S har samstemmende forklaret, at der blev betalt mindre for importeret fisk, end for fisk belagt med ambi. Lars Taabbel, Taabbel Fisk forklarede, at priserne var de samme. På baggrund af de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at hovedparten af opkøberne har betalt mindre for importeret fisk end for fisk belagt med ambi af tilsvarende kvalitet.

Ambi

Af de fremlagte oplysninger om priser kan det ikke ses, at råvarerpriserne skulle været steget med 2,5% i forbindelse med ambiens indførelse og tilsvarende nedsat i forbindelse med ophævelsen.

Sagsøgerne har samstemmende forklaret, at priserne ikke blev forhøjet i forbindelse med ambiens indførelse. Sagsøgerne opfattede ambien som yderligere en afgift, der blev pålagt fiskerne.

Opkøberne har ikke svaret samstemmende på spørgsmålet om, hvorvidt råvarerpriserne blev forhøjet med ambien. Efter forklaringerne kan det lægges til grund, at opkøberne på grund af konkurrencesituationen ikke selv kunne beholde gevinsten på 2,5%, der blev opnået ved eksport. Flere har forklaret, at ambien blev lagt ind i kalkulationerne, og at det betød, at der kunne betales en højere pris for råvarerne. For muslinger, hvor afregning skete efter prislister, er det blevet forklaret af Leif Harboe, Nibe Fiskeindustri, og understøttet af Jens Erik Christensen, Vejle Muslingeindustri, at priserne blev forhøjet med ambien. Direktør Niels Preiss, Frederiksværk Åleeksport, har vedrørende ål forklaret, at indførelsen af ambi medførte, at priserne steg 2,5%. Mona Brasen, Carl Lauritzen ApS, har ligeledes forklaret, at indførelsen af ambi betød, at priserne steg.

Salg til PO

Udbetaling fra PO forudsatte, at fiskerne var medlemmer af organisationen. En mindre del af driften blev finansieret gennem kontingenter. Kontingentet blev tilbagebetalt, hvis fiskerne ikke benyttede ordningen. Der kunne ikke ske udbetaling af mere, end der var indbetalt. PO havde opbygget en stor formue, men fiskerne kunne på intet tidspunkt få del i denne formue. Efter den tilknytning fiskerne havde til PO, finder retten ikke grundlag for at statuere identifikation med den følge, at en eventuel fordel opnået hos PO i forbindelse med ambiens indførelse skulle fradrages i fiskernes krav på tilbagebetaling af ambi. Det bemærkes yderligere, at der alene har været tale om små mængder af de i sagen omhandlede arter, der er udtaget til PO.

De enkelte arter

Af Geysir-dommen fremgår, at markedet for sild og makrel er præget af meget store partier og få opkøbere. Markedet ligner ikke umiddelbart markedet for de øvrige fisk. Derimod er der ikke fremkommet oplysninger, der underbygger, at markedet for fladfisk, for hvilke fisk der tillige er sket tilbagebetaling, adskiller sig fra markedet for de under denne sag omhandlede fisk.

Muslinger (sag nr. 2528/98)

Der er tale om et marked alene med kontraktlandinger. Prisen var fastsat i prislister forhandlet mellem fiskerne og aftagerne. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at priserne blev forhøjet med 2,5% i forbindelse med ambiens indførelse. Fiskerne har ved salg af muslinger herefter ikke lidt tab i forbindelse med ambiens inførelse, hvorfor sagsøger ikke har krav på tilbagebetaling af ambi vedrørende muslinger.

Ål (sag nr. 1167/98)

Ål blev solgt direkte til opkøberne. Fiskerne undersøgte prisforholdene ved at ringe til flere opkøbere, inden ålene blev solgt. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at prisen for ål blev forhøjet med 2,5% i forbindelse med ambiens indførelse. Fiskerne har ved salg af ål herefter ikke lidt tab i forbindelse med ambiens indførelse, hvorfor sagsøger ikke har krav på tilbagebetaling af ambi vedrørende ål.

Industrifisk (sag nr. 2526/98 og 2527/98)

Spørgsmålet om overvæltning af ambi vedrørende industrifisk leveret til amba er ikke til påkendelse. Vedrørende de øvrige industri- og foderfisk finder retten efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at behandle disse fisk på anden måde end de øvrige fiskearter, der er omfattet af sagen.

Øvrige fiskearter (sag nr. 1941/98, 2871/98 og til dels 1167/ 98, 2526/98, 2527/98 og 2528/98)

Der findes ikke under sagen at være fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at behandle de enkelte arter forskelligt med undtagelse af muslinger og ål.

Fiskene er blevet afsat dels på auktion og dels ved kontraktleveringer direkte til fiskeindustrien. Efter den omfattende bevisførelse i nærværende sager finder retten ikke, at der er fuld overensstemmelse mellem markedsforholdene, der er beskrevet i Geysir-dommen og markedsforholdene under nærværende sager. Salg til mindstepriser har stort set ikke haft betydning for markedet. Der var tale om et marked med fri prisdannelse. Markedet var domineret af meget svingende priser, der var afhængig af udbud, der bl.a. blev reguleret af vejret og arternes forekomst på fangstpladserne og af efterspørgsel, der bl.a. blev reguleret af priserne på eksportmarkedet, størrelsen af opkøbernes lagre og opkøbernes forventninger til fremtiden. Disse forhold har også i en hvis udstrækning gjort sig gældende for kontraktlandingerne, der med undtagelse af ål og muslinger fulgte auktionspriserne. Fiskerne havde ingen indflydelse på fastsættelsen af prisen. Langt størstedelen af fiskene blev aftaget af opkøbere herunder fiskeindustrien, der eksporterede fiskene. Mellem 80% og 90% af de forarbejdede fisk blev eksporteret. Der er ved prisfastsættelsen i et vist omfang blevet taget højde for ambi, og der er i stor udstrækning blevet betalt mere for ambibelagt fisk end for importeret fisk. Ud fra markedets karakter, hvor størstedelen af fiskene blev eksporteret, hvor eksportørerne opnåede en gevinst på 2,5%, finder retten det afgørende for spørgsmålet om, i hvilket omfang ambien er blevet overvæltet, at fastslå, om den opnåede gevinst hos eksportørerne har medført tilsvarende forhøjelse af råvarerpriserne. Retten finder ikke, at ambiens momslignende karakter under de omhandlede markedsforhold, hvor fiskerne ingen mulighed havde for at påvirke prisen, kan tillægges så stor vægt, at ambiens momslignende karakter kan begrunde, at ambien anses for overvæltet. Under Geysir-sagen forklarede fiskeriøkonom Jens Raakjær Nielsen bl.a., at fiskeopkøberne udnyttede deres position til at købe så billigt så muligt for at kunne klare sig bedre på eksportmarkedet, hvor besparelsen blev benyttet til salgsfremmende foranstaltninger herunder prisnedsættelser. Retten finder ikke at kunne lægge til grund, at en besparelse opnået hos opkøberne som udgangspunkt vil medføre højere råvarerpriser. Efter bevisførelsen finder retten, at indførelsen af ambien gennemsnitligt har medført højere priser på råvarerne, men det kan ikke lægges til grund, at priserne er blevet forhøjet med 2,5%, men antagelig med et mindre beløb. Det er formentlig ikke muligt nøje at beskrive sammensætningen af priserne. Det er således ikke muligt at udregne, hvor stor del af ambien der er overvæltet. Retten finder, at sagsøgerne har krav på tilbagebetaling af ambi, der skønsmæssigt fastsættes til halvdelen af de opkrævede ambibeløb, med fradrag af de fulde sparede arbejdsgiverafgifter. Ved fastsættelsen af beløbet har retten lagt vægt på, at der er tale om fiskernes andel af den besparelse eksportørerne opnåede. Besparelsen findes at have haft indflydelse for prisfastsættelsen for hele markedet. Det lægges til grund, at en del af besparelsen gik til højere råvarerpriser og en anden del gik til at forbedre afsætningsforholdene. Det bemærkes, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at eksportørernes overskud skulle være væsentligt forøget under ambiperioden. Det forhold, at der ikke er opkrævet ambi i 2. halvår 1991 findes ikke at kunne medføre, at fiskernes krav reduceres yderligere.

I sag (1167/98) frifindes sagsøgte, da ål udgjorde ca. 80% af sagsøgers omsætning.

I sagerne (1941/98, 2528/98 og 2871/98) tages sagsøgernes subsidiære påstande til følge som nedenfor bestemt.

Vedrørende sag nr. (1941/98) bemærkes, at beløbet fremkommer således:
Ifølge bilag 1, betalt ambi kr. 85.170 minus sparede arbejdsgiverafgifter kr. 62.841 = kr. 22.329 delt med 2 = kr. 11.165.

Vedrørende sag nr. (2528/98) bemærkes, at beløbet fremkommer således:
Salg af blåmuslinger i ambiperioden kr. 2.359.013 i % af totale omsætning i perioden kr. 4.940.813 = 47,75% af betalt ambi: 21.373 - 10.206 minus allerede udbetalt vedr. fladfisk kr. 2.541, i alt kr. 8.626 delt med 2 = kr. 4.313. Det bemærkes, at der i denne sag ikke har været sparede arbejdsgiverafgifter.

Vedrørende sagerne (2526/98 og 2527/98):
Som følge af bevisbedømmelsen tages sagsøgernes mere subsidiære påstand 3 til følge, idet det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt der er sket overvæltning for den del der er leveret til andelsselskab, er udskudt til senere afgørelse. Finder retten her, at der er sket overvæltning, bør den fulde besparelse opgjort for sagsøgerne fradrages i tilbagebetalingsbeløbet for den del af fangsten, der ikke er leveret til andelsselskab. Som ovenfor anført, er det alene halvdelen af det forholdsmæssigt opkrævede ambibeløb, der kan kræves tilbagebetalt.

Omkostningerne i sagerne (1167/98, 1941/98, 2528/98 og 2871/ 98) ophæves, idet sagerne er behandlet under et, og ingen af parterne kan antages at være den tabende part set under et.

Afgørelsen af omkostningsspørgsmålet i sagerne (2526/98 og 2527/98) udsættes, til sagerne er endeligt afsluttet.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

I sag nr. 1167/98:

Sagsøgte, Skatteministriet, Departementet, frifindes for de af sagsøger, Danmarks Fiskeriforening som mandatar for Tissø Fiskeri v/Kaj Jensen nedlagte påstande.

I sag nr. 1941/98:

Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes til inden 14 dage til sagsøger, Danmarks Fiskeriforening som mandatar for Kutteren R 228, Dorthe Marx, v/Svend Hansen at betale kr. 11.165 med sædvanlig procesrente fra opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget i perioden 1.1.1988 til 31.12.1991 og til betaling sker.

I sag nr. 2526/98 og 2527/98:

Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes at ændre den i bilag 1 foretagne opgørelse af det sagsøgerne tilkomne tilbagebetalingsbeløb, således at tilbagebetalingsbeløbet beregnes forholdsmæssigt af betalt ambi ved salg af fisk efter forholdet mellem salg i alt og salg i Danmark reduceret med salg til andelsselskab. Tilbagebetalingsbeløbet reduceres med de fulde sparede arbejdsgiverafgifter.

I sag nr. 2528/98:

Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes til inden 14 dage til sagsøger, Danmarks Fiskeriforening som mandatar for Kutteren L 560 v/Kaj Møller Jensen at betale kr. 4.313 med sædvanlig procesrente fra opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1.1.1988 til 31.12.1990 og til betaling sker.

I sag nr. 2871/98:

Sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes til inden 14 dage til sagsøger, Danmarks Fiskeriforening som mandatar for Kutteren I.A.Strande v/Peter Kjelder Strande og Jens Jensen at betale kr. 16.475 med sædvanlig procesrente fra opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1.1.1988 til 2.1.1990 og til betaling sker.

I sagerne (1167/98, 1941/98, 2528/98 og 2871/98) ophæves sagens omkostninger.