Tidligere instans: Københavns Byrets dom af 27. september 1999, 5C-1167/98, 5C-1941/98, 5C-2526/98, 5C-2527/98, 5C-2528/98, 5C-2871-98, 1. del

Københavns Byrets dom
af 27. september 1999
afdeling 5C, 1167/98, 1941/98, -2526/98, 2527/98, 2528/98 og 2871/98

5C-1941/98
Danmarks Fiskeriforening som mandatar for
Tissø Fiskeri
v/Kaj Jensen

mod

Skatteministeriet, Departementet

5C-1941/98
Danmarks Fiskeriforening som mandatar for
Kutteren R 228 Dorthe Marx
v/Svend Hansen

mod

samme

5C-2526/98
Danmarks Fiskeriforening som mandatar for
Kutteren L 530 Heidi-Malene
v/Flemming Ejby Kristensen og
boet efter Jens Vang

mod

samme

5C-2527/98
Danmarks Fiskeriforening som mandatar for
Kutteren L 530 Heidi-Malene
v/Flemming Ejby Kristensen

mod

samme

5C-2528/98
Danmarks Fiskeriforening som mandatar for
Kutter L 560
v/Kaj Møller Jensen

mod

samme

og

5C-2871/98
Danmarks Fiskeriforening som mandatar for
Kutteren L 502 I.A. Strande
v/Peter Kjelder Strande og Jens Jensen

mod

samme

I sagerne, der er blevet behandlet under et, er der nedlagt følgende påstande:

Sag nr. 1167/98

Sagen er anlagt den 5. februar 1998.

Sagsøger, Danmarks Fiskeriforening som mandatar for Tissø Fiskeri v/ Kaj Jensen, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes at betale sagsøger kr. 33.354 med sædvanlig procesrente fra opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget i perioden 1.1.1988 til 31.12.1990 og til betaling sker.

Subsidiært kræves betaling af et mindre beløb.

Mere subsidiært, at sagen hjemvises til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at ændre den af sagsøgte i bilag 1 foretagne opgørelse af det sagsøger tilkomne tilbagebetalingsbeløb således, at sagsøgers krav på tilbagebetaling tillige omfatter den del af arbejdsmarkedsbidraget, der forholdsmæssigt kan henføres til andre arter end sild, makrel og rødspætter, ligesom der ikke sker fradrag for udtag til PO.

Sagsøger har overfor sagsøgtes påstand om hjemvisning påstået frifindelse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært hjemvisning.

Sag nr. 1941/98:

Sagen er anlagt den 24. februar 1998.

Sagsøger Danmarks Fiskeriforening som mandatar for Kutteren R 228 Dorthe Marx v/Svend Hansen, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes at betale sagsøger kr. 22.869 med sædvanlig procesrente fra opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget i perioden 1.1.1988 til 31.12.1991 og til betaling sker.

Subsidiært kræves betaling af et mindre beløb.

Sagsøger har overfor sagsøgtes påstand om hjemvisning påstået frifindelse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært hjemvisning.

Sag nr. 2526/98 og 2527/98:

Sagerne er anlagt den 11. marts 1998.

Sagsøger, Danmarks Fiskeriforening som mandatar for Kutteren L 530 Heidi-Malene (i sag nr. 2526/98) v/Flemming Ejby Kristensen og boet efter Jens Vang, og (i sag nr. 2527/98), v/Flemming Ejby Kristensen, har nedlagt endelig påstand om:

Principalt:

1) Sagsøgte, Skatteministriet, Departementet, tilpligtes at betale sagsøger (i sag nr. 2526/98) kr. 188.869 og (i sag nr. 2527/98) kr. 12.172 med sædvanlig procesrente fra opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget (i sag nr. 2526/98) i perioden 1.1.1988 til 31.12.1990 og (i sag nr. 2527/98) i perioden 1.1.1991 til 31.12.1991 alt til betaling sker.

Subsidiært:

2) Sagsøgte tilpligtes at ændre den i bilag i foretagne opgørelse af det sagsøger tilkommende tilbagebetalingsbeløb således, at der ved opgørelsen heraf medtages den momspligtige omsætning for alle arter af omsatte fisk, men med forholdsmæssigt fradrag af posten "salg til AMBA", ligesom

Sagsøgte tilpligtes at betale det herefter opgjorte beløb med sædvanlig procesrente fra opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag (i sag nr. 2526/98) i perioden 1.1.1988 til 31.12.1990 og (i sag nr. 2527/98) i perioden 1.1.1991 til 31.12.1991 alt betaling sker.

Mere subsidiært:

3) Sagsøgte tilpligtes at ændre den i bilag 1 foretagne opgørelse af det sagsøger tilkomne tilbagebetalingsbeløb, således at tilbagebetalingsbeløbet beregnes forholdsmæssigt af betalt ambi ved salg af fisk efter forholdet mellem salg i alt og salg i Danmark reduceret med salg til andelsselskab. Tilbagebetalingsbeløbet reduceres med de fulde sparede arbejdsgiverafgifter.

Mere subsidiært:

4) Sagsøgte tilpligtes at ændre den i bilag 1 foretagne opgørelse af det sagsøger tilkomne tilbagebetalingsbeløb, således at der ved opgørelsen heraf medtages en mindre del af den momspligtige omsætning for fisk, ligesom,

Sagsøgte tilpligtes at betale det herefter opgjorte beløb med sædvanlig procesrente fra opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag (i sag nr. 2526/98) i perioden 1.1.1988 til 31.12.1990 og (i sag nr. 2527/98) i perioden 1.1.1991 til 21.12.1991 alt til betaling sker.

Mest subsidiært:

Sagen hjemvises til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at ændre den af sagsøgte i bilag 1 foretagne opgørelse af det sagsøger tilkomne tilbagebetalingsbeløb således, at sagsøgers krav på tilbagebetaling tillige omfatter den del af arbejdsmarkedsbidraget der forholdsmæssigt kan henføres til andre arter end sild, makrel og rødspætter, ligesom der ikke sker fradrag for udtag til P0. Sagsøger har overfor sagsøgtes påstand om hjemvisning påstået frifindelse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært hjemvisning.

Påkendelsen af sagsøgtes påstand om hjemvisning og sagsøgernes frifindelsespåstand heroverfor samt punkterne 3), 4) og 5) i sagsøgernes påstand er i medfør af retsplejelovens § 253 udskilt til deldomsforhandling således, at de øvrige påstande i disse 2 sager sagsøgernes påstand 1) og 2) ikke påkendes på nuværende tidspunkt.

Sag nr. 2528/98:

Sagen er anlagt den 11. marts 1998.

Sagsøger, Danmarks Fiskeriforening som mandatar for Kutteren L 560 v/Kaj Møller Jensen, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes til sagsøger at betale kr. 18.832 med sædvanlig procesrente fra opkrævningen af arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1.1.1988 til 31.12.1990 og til betaling sker.

Subsidiært kræves betaling at et mindre beløb.

Sagsøger har overfor sagsøgtes påstand om hjemvisning påstået frifindelse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært hjemvisning.

Sag nr. 2871/98:

Sagen er anlagt den 23. marts 1998.

Sagsøger, Danmarks Fiskeriforening som mandatar for Kutteren I.A. Strande v/Peter Kjelder Strande og Jens Jensen, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Departementet, tilpligtes til sagsøger at betale kr. 32.949 med sædvanlig procesrente fra opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag i perioden 1.1.1988 til 2.1.1990 og til betaling sker.

Subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagsøger har overfor sagsøgtes påstand om hjemvisning påstået frifindelse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært hjemvisning.

----

Sagerne vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgende fiskere har krav på tilbagebetaling af ambi opkrævet i perioden 1988 til 1991 for salg af fisk.

Dommen er i henhold til retsplejelovens § 366 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling. Dommen indeholder gengivelse af de under sagen afgivne forklaringer.

Sagsfremstilling

Ved østre Landsrets dom af 28. marts 1996 afsagt i Geysirsagen fandt Landsretten, at det sagsøgende partrederi, som ejer af notfiskerifartøjet HG Geysir 333, ikke havde overvæltet ambien på næste omsætningled vedrørende sild og makrel således, at partrederiet var berettiget til at få tilbagebetalt ambi med fradrag af sparede arbejdsgiverafgifter.

Sagsøgte har efterfølgende tilkendegivet, at dommens resultat tillige finder anvendelse på rødspætter og andre fladfisk: glashvarre, hellefisk, helleflynder, håising, ising, pighvar, rødtunge, skærising, skrubbe, slethvar, tunge og tungehvarre.

Desuden er der sket tilbagebetaling for rejer for 1988 under henvisning til, at priserne må antages at have været fastsat ved forhandling en gang årligt, og priserne for 1988 var fastsat uden kendskab til ambi.

Sagsøgte har afslået at tilbagebetale ambi vedrørende alle andre arter af fisk under henvisning til, at markedsforholdene for sild, makrel og fladfisk har været væsentligt anderledes end for alle andre arter.

Sagsøgte har ligeledes afslået at tilbagebetale ambi vedrørende udtag til prodecentorganisationer (PO) under henvisning til, at fiskernes udgift til ambi modsvares af en tilsvarende økonomisk fordel i PO, og da det må antages, at fordele ved omlægningen fra de tidligere arbejdsgiverafgifter til ambi må være kommet PO's medlemmer til gode.

Sagsøgte har endvidere afslået tilbagebetaling vedrørende levering til andelsselskaber. Spørgsmålet vedrørende levering til andelsselskaber er udskudt til senere behandling.

Sagsøgerne har gjort gældende, at der ikke er sådanne forskelle i markedsforholdene for de omhandlede fiskearter, at det kan medføre, at forholdene skal behandles forskelligt.

Ambiloven var i kraft fra den 1.1.1988 til den 31.12.1991, men der blev ikke opkrævet ambi for 2. halvår 1991.

Parterne har udtaget nærværende sager som repræsenterende alle konsumfisk med undtagelse af sild, makrel og fladfisk omsat i Danmark. Sagerne omfatter endvidere industrifisk, udtag til PO og salg til andelsselskaber.

Under bevisførelsen i nærværende sager, er markedsforholdene for afsætning i ambiperioden af alle arter fisk med undtagelse af sild, makrel og til dels fladfisk søgt belyst.

Tissø Fiskeri v/Kaj Jensen (sag nr. 1167/98) drev i ambiperioden fiskeri med landing af ål, aborre, sandart, gedde samt i et vist omfang industrifisk solgt til foderbrug.

Kutteren Dorthe Marx (sag nr. 1941/98) drev fiskeri med landing af fladfisk, torsk, laks og andre konsumfisk hovedsageligt på Bornholm.

Kutteren Heidi-Malene (sag nr. 2526/98 for perioden 1.1.1988 til 31.12.1990 og sag nr. 2527/98 for perioden 1.1.1991 til 31.12.1991) drev fiskeri med landing af fladfisk, torsk og andre torskefisk, andre konsumfisk samt især industrifisk leveret til et andelsselskab.

Kutteren L 560 (sag nr. 2528/98) drev fiskeri med landing af sild, fladfisk, torsk, helt og andre konsumfisk, ål, industrifisk, samt især blåmuslinger.

Kutteren I.A.Strande (sag nr. 2871/98) drev fiskeri med landing af fladfisk, torsk og andre torskefisk, andre konsumfisk, rejer og hummere.

For alle sagsøgere har Told- og Skattestyrelsen afvist sagsøgernes krav om tilbagebetaling af ambi med undtagelse af ambi vedrørende salg til mindstepriser, salg af rejer i 1988 og salg af fladfisk med fradrag af sparede arbejdsgiverafgifter for disse og sparede arbejdsgiverafgifter vedrørende udenlandsk omsætning. Told- og Skattestyrelsen har således også afslået tilbagebetaling af ambi vedrørende salg til producentorganisationer og andelsselskaber.

Der er under sagen fremlagt oplysninger om prisforholdene for en række arter under ambiperioden samt oplysning om sagsøgernes salgspriser.

FORKLARINGER

Der er under sagerne afgivet forklaring af:

Direktør Poul Petersen, Thor Fisk A/S.
Sagsøger, fisker Flemming Kristensen, (2526/98 og 2527/98) Heidi-Malene.
Sagsøger, fisker Svend Hansen, (1941/98) Dorthe Marx.
Sagsøger, fisker Kaj Møller Jensen, (2528/98) Kutteren L 560.
Sagsøger, fisker Jens Jensen, (2871/98) I.A. Strande.
Konsulent Morten Kvistgaard.
Fiskeriforeningsformand Allan Buch.
Direktør Fin Anderson, Thyborøn Andelsfiskeindustri AMBA.
Formand Egon Sækkelund, Danske Fiskeres Producentorganisation.
Direktør Knud Skovsager, Limfjordskompagniet.
Direktør Jens Christensen, Chris Fisk.
Divisionschef Palle Nimb, A. Espersen A/S.
Direktør Jens Møller, Dansk Fiskeriforening.
Direktør Lars Taabbel, P. Taabbel & Co. A/S.
Direktør Søren Rasmussen, Sea Weel A/S.
Direktør Jens Erik Christiansen, Vejle Muslingeindustri.
Direktør Hjartvar Petersen, Scan Fisk Hanstholm.
Direktør Niels Preiss, Frederiksværk Åleeksport.
Mona Brasen, Carl Lauritzen A/S.
Direktør Leif Harboe, Nibe Fiskeindustri.

Direktør Poul Petersen har bl.a. forklaret, at han er direktør i Thor Fisk A/S og Thor Trading A/S. Han har været i firmaet i 26 år. Firmaet beskæftiger sig med opkøb og eksport af fisk, især torsk og rødspætter. Firmaet er svag i sild og makrel og handler ikke med rejer og muslinger. Firmaet har fabrikker i de større fiskerihavne. Der er flere aftagere af torsk end af rødspætter. Fiskene afsættes på 3 markeder, 1) eksport af ferske fisk, 2) eksport af udskæringer og 3) eksport af torsk presset i blokke. Exportandelen udgjorde i ambiperioden 90-95% af omsætningen. Firmaet stod for op mod 30 % af opkøb af torsk i Danmark i ambiperioden. Firmaet er repræsenteret af opkøbere på alle auktioner i landet. Desuden købes der fisk direkte hos fiskerne. En række kuttere er tilknyttet virksomheden. Kutterne ringer på vejen ind og oplyser om deres fangster. Der aftales en pris, og fiskene landes udenom auktionerne. Langt den overvejende del af fiskene blev dog købt på auktioner. De ferske fisk blev solgt videre uforarbejdet. Firmaet fulgte hver morgen markedet meget nøje for at fastlægge et prisleje. På fisk til blokproduktion var priserne rimeligt stabile. Her kunne firmaets fastsatte priskalkulationer benyttes. Priserne på fersk fisk svingede mere, og firmaet udarbejdede ikke priskalkulationer for disse fisk, men måtte løbende vurdere markedet. Priserne var bl.a. afhængige af efterspørgslen, tilførslen af fisk, kvaliteten herunder alder og fangststed og vejrudsigten. For hele fiskemarkedet gjalt, at der ikke var faste priser. Priserne blev bestemt af udbud og efterspørgsel. I ambiperioden var der for torsk af og til tale om mindstepriser. For de fisk, der gik til opskæring og blokproduktion, havde firmaet faste for- og efterkalkulationer. Køberne fik oplyst et prisniveau, de kunne handle indenfor. Der var løbende kontakt til opkøberne, og priserne kunne ændre sig fra minut til minut. Firmaet har ikke betalt mere, end det var nødt til, men ofte mere end firmaet havde lyst til. Firmaet betalte ikke mere, blot fordi fiskernes udgifter steg. Efter vidnets erindring blev ambi lagt ind i firmaets kalkulationssystem på edb således, at firmaet havde mulighed for at betale mere for fisken. Ved opkøb fra udlandske fiskere blev der betalt mindre på grund af ambien. Besparelserne på arbejdsgiverafgifterne betød, at firmaet kunne betale mere for råvarerne.

Sagsøger, Flemming Kristensen, har bl.a. forklaret, at der er en besætning på 4-5 mand på Heidi-Malene. Mandskabet deler 34% af indtægterne, resten går til båden. I ambiperioden drev sagsøger hovedsagelig industrifiskeri, men fangede også konsumfisk. Industrifiskene blev alene solgt til Thyborøn Fiskeindustri AMBA, hvor sagsøger er andelshaver. Konsumfiskene leveredes til en samlecentral og blev afsat på auktion. Prisen på industrifisk afhænger af kvaliteten herunder bl.a. friskheden og fiskearten. Thyborøn Fiskeindustri fastsatte en basispris, der var betinget af verdensmarkedsprisen. Prisen kunne svinge en gang pr. måned. Sagsøger forhandlede ikke prisen med aftager. Thyborøn Fiskeindustri ydede en gang årligt efterbetaling, hvis der var penge til det. Efter vidnets opfattelse, blev priserne ikke forhøjet med ambi. Det kunne ikke betale sig at sælge industrifisk til andre aftagere. Priserne på konsumfisk blev heller ikke forhøjet med ambi. Der blev ikke talt om, at prisen burde forhøjes. Sagsøger opfattede ambien som en ekstraudgift, der blev pålagt fiskerne. Sagsøger erindrer ikke, at der skulle have været forskel på prisen på fisk landet af danske og udenlandske kuttere. Priserne er afhængige af udbuddet og bl.a. vejret. Sagsøger var medlem af en producentorganisation.

Sagsøger, Svend Hansen, har bl.a. forklaret, at besætningen på Dorthe Marx er på 3-5 mand afhængig af kvoterne. Sagsøger fiskede efter flere typer fisk og i flere farvande afhængig af kvoterne. Sagsøger fangede især laks, torsk og i Nordsøen rødtunger. Sagsøger fisker efter det, han kan tjene mest ved. Han landede også fisk på auktion i England. De fleste fisk blev landet på Bornholm, hvor fiskene blev solgt direkte til eksportørerne, da der ikke var auktioner. Alle arter fisk sælges på samme måde. A. Espersen A/S bestemmer det hele, og sagsøger har ingen indflydelse på fastsættelsen af prisen. I ambiperioden svingede priserne ikke meget. I perioder var priserne nede på PO-niveau. Sagsøger havde i en periode meldt sig ud af PO og har solgt fisk til priser under PO-niveau. Ambiperioden var ikke en god periode for laks. I 1985 kostede 1 kg. 40-80 kr. og i ambiperioden 14-25 kr. Sagsøger har ikke fået højere priser på grund af ambien. Sagsøger kunne vælge at sejle til Jylland for at sælge fiskene, men det tog tid og kostede brændstof. Efter sagsøgers opfattelse eksisterede der en særlig bornholmerpris, der lå 2-3 kr. lavere pr. kg end priserne i Jylland.

Sagsøger, Kaj Møller Jensen, har bl.a. forklaret, at der er 2 ombord på Kutter L 560. Af nettofangsten går 50% til fartøjet og 25% til hver af fiskerne. Sagsøger fiskede hovedsagelig muslinger, men også bl.a. sild, torsk og rødspætter, der blev afsat på auktion. Der var ingen forskel på afsætningsforholdene for disse fiskearter. Sagsøger er medlem af PO. Han har nok solgt lidt torsk og kuller til mindstepriser. Muslingefiskeriet krævede licens. De enkelte både havde aftale med en fast aftager. Der var faste priser indenfor en periode, men rygtedes det, at andre opnåede højere priser, prøvede de øvrige fiskere at få forhøjet prisen tilsvarende. Det var aftageren, der kom med oplæg til priser. Priserne blev drøftet ca. hver halve år. Sagsøger følte ikke, at han havde megen indflydelse på priserne. Sagsøger kunne vælge mellem flere aftagere, men i praksis holdt den enkelte fisker sig til den aftager, han havde en aftale med. Priserne var afhængig af bl.a. størrelse og kødprocent. Muslinger blev ikke solgt på auktion. Sagsøger havde aftale med Andreasen Export ApS. Der findes ikke PO for muslinger. Sagsøger har ikke hørt, at priserne skulle være forhøjet som følge af ambiens indførelse.

Sagsøger, Jens Jensen, har bl.a. forklaret, at I.A. Strande er en snorrevodskutter med en besætning på 4 mand. 50% af indtægten går til skibet resten deles mellem fiskerne. Sagsøger afsætter mest blankfisk, der er fisk af den bedste kvalitet, og som derfor opnår de højeste priser. I en del af ambiperioden fiskede sagsøger rejer og hummere, da der var problemer med kvoterne på andre arter. Rejerne blev leveret til Launis. Sagsøger kendte grundprisen i forvejen, men i øvrigt afhang prisen af kvaliteten på rejerne. Der var flere aftagere, og der blev også solgt rejer på auktion. Hummerne blev leveret til Fishermens Factory. Prisen var i forvejen forhandlet med udgangspunkt i auktionspriser, og de priser andre aftagere betalte. I øvrigt afhang prisen meget af størrelsen på hummerne. Der var ikke PO for rejer og hummere. Priserne på konsumfisk svingede meget, afhængig af kvalitet, udbud og efterspørgsel. Fisk landet af udenlandske både, opnåede ikke samme pris som sagsøgers fisk, da kvaliteten af sagsøgers fisk var væsentlig bedre. Sagsøger tror ikke, at fisk fra udenlandske både opnåede lavere priser, end fisk af samme kvalitet fra danske både. Sagsøger kunne ikke mærke, at priserne steg, da ambien blev indført. Han opfattede ambien som en afgift, der blev pålagt fiskerne. Der er ingen forskel på afsætningsforholdene for torsk og rødspætter. Sagsøgte har kun i meget ringe omfang solgt til mindstepriser.

Konsulent Morten Kvistgaard har bl.a. forklaret, at han er uddannet økonom og har arbejdet de seneste 10 år som konsulent for den offentlige sektor i fødevarer- og miljøregi og herunder beskæftiget sig med fiskerisektoren. Vidnet deltager i udarbejdelsen af en ny sektorplan i EU-regi for dansk fiskeri år 2000 til 2006. Opdragsgiver er Strukturdirektoratet under Fødevarerministeriet. Vidnet har udarbejdet en strukturplan, der viser fiskens vej fra fiskerfartøjet til forbrugeren. 80-90% af de forarbejdede fisk eksporteres. På afsætningsmarkedet er priserne over en periode relativt stabile. Priserne stiger hvis efterspørgslen på okse- eller svinekød falder f.eks. på grund af kogalskab eller svinepest. På råvarermarkedet svinger priserne meget mere, og der kan være store forskelle fra auktion til auktion. Ujævnhederne i priserne opsuges af forarbejdningsvirksomhederne. Den store elasticitet gør, at virksomhederne har forholdsvis ringe dækningsbidrag i forhold til andre sektorer indenfor fødevarerindustrien. Råvarermarkedet er præget af, at der er mange udbydere, ca. 4.500 fiskerfartøjer. Forarbejdningsindustrien kan ikke være sikker på at få den ønskede mængde og kvalitet. På den anden side er de enkelte fiskere helt afhængige af, hvad de øvrige fiskere fanger, kvaliteten heraf og antallet af opkøbere. Den enkelte fisker er tvunget til at sælge, uanset han finder prisen for lav, da fiskene ikke kan lægges på lager, da de fordærves hurtigt. Prisen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Der er tale om et gennemsigtigt marked med fri prisdannelse, hvor der principielt hersker fuld konkurrence. Det danske marked er en integreret del af det internationale marked og afhængig af dette. Den enkelte fisker har ingen mulighed for at påvirke prisen. Afsætningsforholdene for konsumfisk er i princippet ens for alle fiskearter. Forarbejdningsindustrien har mulighed for at importere fisk til verdensmarkedspriser, hvis udbuddet i Danmark ikke er stort nok. Importerede fisk er nok billigere, men kvaliteten er ringere. Udgifterne til transport udgør kun en lille del af omkostningerne.

Formand, Allan Buch, har bl.a. forklaret, at han er formand for Skjerbæk Fiskeriforening, hvor sagsøger, Kaj Jensen, Tissø Fiskeri er medlem. Vidnet er ligeledes formand for Kreds 7 dækkende Fyn og Syd Jylland med 227 medlemmer. Kaj Jensen drev ferskvandsfiskeri. Han afsatte fiskene til opkøbere. Ålene blev solgt til Kaj Lauridsen Åleeksport. Der fandtes en række andre åleopkøbere. Der var ikke de store prisudsving mellem de enkelte åleopkøbere. Priserne lå stort set fast, men kunne variere lidt efter hvilket behov, den enkelte opkøber havde. Valget af opkøber var også et tillidsspørgsmål, da ålene dengang blev vejet på en bismervægt. Fiskerne havde fangsten for en periode gående i hyttefad. Normalt kontaktede fiskeren 2-3 opkøbere, for at forhøre sig om priserne. Fiskerne talte også indbyrdes om priserne. Fiskerne havde ingen mulighed for at bestemme prisen. Indførelsen af ambi påvirkede ikke fiskepriserne i opadgående retning. Der var derimod faldende ålepriser i de år. Vidnet har aldrig hørt det diskuteret, om indførelsen af ambi skulle medføre højere priser. Opfattelsen var, at der blot blev pålagt fiskerne endnu en skat. Det er ikke vidnets indtryk, at priserne på udenlandske fisk var lavere end på danske fisk af samme kvalitet. Vidnet fiskede selv bl.a. sild, fladfisk og hornfisk. Der var ingen forskel i prisdannelsen på de enkelte arter.

Direktør Fin Anderson, Thyborøn Andelsfiskeindusti AMBA, har bl.a. forklaret, at der var 80 andelshavere, hvoraf 45 leverede fast til virksomheden. De øvrige medlemmer var dels pensionerede fiskere uden stemmeret og konsumfiskere. Virksomhedens formål var at producere fiskemel og -olie af de fisk medlemmerne landede. Ca. 50% af færdigvarerne blev solgt til hjemmemarkedet og resten eksporteret til mellem 25 og 30 lande. I branchen som helhed eksporteres ca. 70% af produktionen. I ambiperioden faldt antallet af andre fiskemelsfabrikker i Danmark fra 7 til 5. En enkelt virksomhed er et A/S, de øvrige er andelsselskaber. Virksomheden modtog alene industrifisk: tobis, sperlig og brisling. Disse arter sælges ikke på auktioner. 90% modtages fra medlemmerne. Prisen fastsættes med udgangspunkt i priserne på færdigvarermarkedet. Hver mandag vurderes prissituationen på afsætningsmarkedet. Vidnet vurderer, om virksomheden kan opnå den nødvendige bruttoavance med den pris, der betales for fiskene. Prisen kan være uændret i længere perioder. Virksomheden fastsætter suværent prisen. Der sker ingen forhandling med leverandørerne. Medlemmerne er forpligtet til at levere til virksomheden, der ligeledes er forpligtet til at aftage. Prisen på den enkelte landing er afhængig af friskhedsgraden, den mængde mel der kan udvindes af fiskene, kvaliteten heraf og miljøpåvirkningen. Fiskerne kender priserne, men der er stor forskel på prisen på de enkelte arter. Hvis der er overskud, ydes der efterbetaling til de andelshavere, der har leveret. Virksomheden skal hvile i sig selv, men ikke opspare en kapital. Det er umuligt at anslå størrelsen af efterbetalingen inden året er gået, da der kan være store udsving i omsætningen og priser, og da virksomheden modtager langt den største del af leverancerne de sidste måneder af regnskabsåret. Ambien kunne ikke inddrages i priskalkulationerne, da der var tale om et mindre beløb i forhold til de store prisudsving der var på markedet. Indførelsen af ambi medførte ikke, at priserne blev ændret og havde ingen indflydelse på prisfastsættelsen. Efter vidnets opfattelse var der ingen virksomheder, der ændrede priserne på grund af ambiens indførelse. Specielt 1990 var et hårdt år for branchen. Mængder og priser for de enkelte år så således ud:

År	landet mængde (1000 tons)	pris (øre)	efterbetaling
1986/87	212	46,79	6,5
1987/88	296	samlet pris 73,4
1988/89	287	71,87	8,0
1989/90	230	59,92	5,5
1990/91	313	59,12	9,0

De leverandører, der ikke var andelshavere, kunne vælge mellem betaling til markedsprisen eller betaling som andelshaverne med efterbetaling. Når en andelshaver melder sig ud, tilbagebetales indskuddet og ikke andet.

Formand Egon Sækkelund har bl.a. forklaret, at han har været formand for Danske Fiskeres Producentorganisation (PO) de seneste 12 år. Organisationens formål er at administrere EU's mindsteprissystem. Producentorganisationen blev dannet i 1973 i forbindelse med Danmarks indtræden i EF. Der er tale om en interesseorganisation, hvor ejere af fiskefartøjer kan melde sig ind. Der gælder en række regler, der skal overholdes for at være medlem. Der er 2.400 medlemmer. Princippet går ud på, at fiskerne forsikrer deres fangster til en given mindstepris, der fastsættes en gang om året af EU-Kommissionen på grundlag af indberetninger for de 3 foregående år af gennemsnitlige priser på de enkelte arter på en række repræsentative auktioner i EU. De enkelte PO'er har mulighed for, ud fra en vurdering af markedet at afvige de fastsatte priser med op til 10%. Vidnets organisation anvendte mest EU's mindstepris med tillæg af 10%. Hvis fiskene ikke kan opnå mindsteprisen på auktion, træder PO i funktion og tager fisken ud af markedet og udbetaler erstatning til fiskeren svarende til mindsteprisen med tillæg af moms. PO har pligt til at udtage alle medlemmernes fisk, der ikke kan opnå mindstepriserne. Fiskene må ikke indgå i omsætningen igen og sælges derfor til fiskemelsindustrien eller til dyrefoder uanset, at der er tale om konsumfisk. Hvert kvartal sker der udlicitering for fisk udtaget det kommende kvartal. Prisen aftales for et kvartal ad gangen og ligger på mellem 30 og 60 øre pr. kg. Erstatningen til fiskerne udgør typisk mellem 6 og 8 kr. pr. kg. Der er PO for de væsentligste arter, dog ikke for bl.a. hummere, ål og industrifisk. Mindstepriserne er uafhængige af danske afgifter herunder ambi. Mindsteprisen fastsættes alene ud fra bruttoprisen fra tidligere år. Ambiens indførelse påvirkede ikke priserne, hverken erstatningsstørrelsen eller licitationspriserne. Ambien var en indtægt for Po. Indtægterne blev fordelt på puljerne vedrørende de enkelte arter. PO har oparbejdet en stor formue på ca. 100 mio. kr. af hensyn til driften, da EU forlanger, at der hver måned stilles garanti svarende til 115% af støtten. Formuen er bundet, og kan på intet tidspunkt blive udbetalt til medlemmerne. Ophører ordningen, skal formuen gå til velgørende formål. EU kræver en selvfinansieringsgrad på minimum 10%, hvilket vil sige, at PO skal udbetale minimum 10% ud over det beløb, PO opnår i støtte fra EU. PO's indtægter består således af støtte fra EU 87,5%, kontingenter 10% og fra salg af udtagne fisk. Formålet med EU's krav om delvis selvfinansiering er at opnå et finansielt medansvar. Beløbet kommer ind via kontingenterne, der fastsættes som et ørebeløb pr. kg. landet fisk. Der er et bonussystem, hvorefter fiskerne får kontingentet eller dele heraf tilbage, hvis de ikke har modtaget PO for den pågældende art. Fiskerne kan aldrig få mere tilbage, end de har indbetalt i kontingent. Tilbagebetalingsordningen blev indført i slutningen af 80-erne. I ambiperioden blev der gennemsnitligt udtaget ca. 15% af sildefangsterne til PO. For andre arter var det under 1%. Der findes mange sild, og de er lette at fange, hvilket er en af grundene til, at der udtages mange sild til PO.

Direktør Knud Skovsager har bl.a. forklaret, at han er direktør for Limfjordskompagniet. I ambiperioden handlede firmaet under navnet Limfjords- Østerskompagniet med muslinger, østers og kaviar. Der er 51 licenser til muslingefiskeri i Limfjorden. Licens udstedes alene til erhvervsfiskere. Vidnets virksomhed havde i ambiperioden på linie med konkurrenterne en aftale med en række fiskere om levering af muslinger. Virksomheden havde aftale med ca. 20 fiskere i Limfjorden og 3-5 fra andre steder. Efter forhandling med repræsentanter for fiskerne blev prisen fastsat for den følgende periode. Prisen bestod af en grundpris med tillæg for kødprocent og kødklumpens størrelse. Der var 10-12 forskellige prisklasser. Priserne fastsættes pr. tons i runde tal. Når muslingerne var landet, blev de renset og sorteret, og de, der var for små, blev lagt ud igen. Virksomheden forarbejder muslingerne og afsætter størstedelen til export. Vidnet vil anslå lønandelen ved forarbejdningen til ca. 15% af prisen på produktet uden avance. Der er ikke tradition for salg af ferske muslinger. De største konkurrenter er fra Holland. Afsætningsprisen fastsættes efter verdensmarkedsprisen. Virksomheden kan få flere råvarer ved at hæve prisen, men fiskerne hos de andre producenter vil straks søge at opnå samme pris der. Vidnet beskæftigede sig ikke med prisfastsættelsen i ambiperioden. Det er vidnets opfattelse, at en omkostningslettelse hos virksomheden ikke umiddelbart ville medføre højere priser til fiskerne.

Jens Christensen, har bl.a. forklaret, at han har været direktør for og hovedaktionær i Chris Fisk A/S, Frederikshavn. Firmaet opkøbte alle arter af konsumfisk fortrinsvis på auktioner, men også gennem grossister. 5-10% blev afsat på det danske marked til fiskehandlere, resten blev eksporteret. Der var tale om en meget begrænset forædlingsgrad. Store dele af fiskene blev videresolgt i auktionskasserne. Firmaet var i hård konkurrence med andre opkøbere, herunder filetfabrikkerne, og bl.a. Hesleholm og Thor Fisk. Der var en meget lille nettoavance i branchen. Priserne afgøres af udbud og efterspørgsel. Størrelsen af landingerne i de europæiske lande har betydning for prisen. Firmaet havde i ambiperioden 12 personer beskæftiget med salg. Dagen startede tidligt om morgenen uden ordre. Sælgerne ringede rundt og fik en fornemmelse af, hvad der skulle bruges. Køb og salg sker løbende gennem morgenen. Sælgerne var i løbende kontakt med opkøberne på de enkelte auktioner. Firmaet søgte hele tiden at købe på de auktioner, hvor prisen var lavest. Priserne kunne ændre sig fra minut til minut. Når auktionerne lukkede, skulle firmaet gerne have videresolgt al den opkøbte fisk. Indførelsen af ambi gav ingen ekstra fortjeneste til firmaet. Alle opkøbere indkalkulerede ambien i avanceberegningerne, og ambien medførte ikke en øget fortjeneste på 2,5%. Firmaet købte også fisk landet af udenlandske både. Firmaet betalte 2,5% mindre, da firmaet ikke fik godskrevet de 2,5% ambi på disse fisk. Hvis firmaet glemte det, snød det sig selv. Firmaet handlede stort set ikke med sild og makrel. De adskiller sig fra andre fisk, da store mængder landes direkte til fabrikkerne.

Divisionschef Palle Nimb, Espersen Fisk A/S, har bl.a. forklaret, at firmaet opkøber alle arter fisk herunder industrifisk fanget i Østersøen. Torsk udgør ca. 90% af omsætningen. Store dele går til blokproduktion, 98-99% eksporteres. De resterende 10% af omsætningen er hovedsagelig laks, sild og industrifisk. Disse fisk afsættes næsten alle i Danmark. Der er ikke auktioner på Bornholm, og firmaet opkøber fiskene direkte fra fiskerne. Mange både har firmaets kasser ombord, men fiskerne er ikke forpligtet til at afsætte deres fangster til firmaet. Der er 4-6 opkøbere på Bornholm. I ambiperioden ændredes priserne 1 gang om måneden eller hveranden måned. I dag fastsættes priserne dagligt. Firmaet meddelte fiskerne, hvad firmaet kunne betale. Så kunne fiskerne selv bestemme, om de ville sælge til den pris, eller søge at sælge til en anden opkøber. Det var ikke muligt for firmaet at opkøbe fisk til under markedsprisen. Firmaet var afhængig af dagligt at skulle skaffe fisk til filetfabrikkerne. Firmaet fandt løbende ud af markedsprisen, og foretog kalkulationer. Det var ikke altid, firmaet kunne opkøbe fisk til den ideelle pris. Der var en voldsom konkurrence mellem opkøberne. Priserne på de jyske auktioner spillede også ind på prisen. Der var stort set ensartede priser i hele Danmark. Prisen på østersøtorsk var lavere end på nordsøtorsk, da der gik mere til spilde ved forarbejdningen af østersøtorsk. I ambiperioden betalte firmaet 2,5% mindre for torsk landet af udenlandske både, da man ellers kunne sige, at firmaet betalte mere for importerede torsk end for indenlandske. 95-98% af de importerede fisk var torsk. Den resterende del udgjorde en så lille del, at det ikke kunne svare sig at begynde at regulere prisen for ambi. Prisen for bloktorsk er stort set ens i hele verden. Firmaet havde ikke mulighed for at indkalkulere ambi i priserne. Firmaet var tvunget til at betale markedsprisen på torsk. Laks blev solgt til røgerier. Der kan ikke tjenes penge på laks, på grund af konkurrencen fra norske opdrættere. Prisen på torsk lå lige omkring mindsteprisen, og firmaet kunne ofte købe torsk til under mindsteprisen.

Direktør Jens Møller, Danmarks Fiskeriforening, har bl.a. forklaret, at alle fiskere gennem lokalforeninger er medlemmer af Danmarks Fiskeriforening. Der er tale om en brancheorganisation, der varetager fiskernes interesser. Gennem kvotesystemet er der en meget detaljeret regulering af de arter og mængder, hver enkelt båd må fiske. Der er også regulering vedrørende fangststederne, f.eks. kræves der licens til torskefiskeri i Østersøen. Alle betydende fiskearter er pålagt kvoter. Der skete store ændringer af fiskeflåden omkring 1990. Gennem ophugningsordninger er bådene blevet færre, men samtidig er bådene blevet større, så der i dag er færre både, til at fiske den samme mængde fisk. Fangstmetoderne forbedres løbende, og der regnes med en effektivitetsforøgelse på 1,5-2% årligt. Ambiperioden var en hård periode for fiskere og for aftagerne. Der er i dag 2.500-2.600 både på over 6 meter og ca. 4.000 mindre både. Der er et stort antal udbydere af fisk, og den enkelte fisker har ingen mulighed for at påvirke prisen. Fiskene sælges på auktion, og fiskerne ved ikke, hvem der vil købe fiskene. På Bornholm afsættes fiskene direkte til opkøberne. Der eksisterer ikke skriftlige aftaler om prisen. Rejer, muslinger og hummere afsættes normalt ikke på auktion, men direkte til aftagerne på grundlag af et løst aftaleforhold, der ikke binder fiskerne. Fra auktionen modtager fiskeren en afregning, der indeholder oplysning om art og pris med fradrag af gebyr til auktionsmester, evt. gebyr til samlecentral, losning og havnepenge med tillæg af moms. Foreningen fremsatte indsigelser mod ambiens indførelse, da den efter foreningens opfattelse virkede som en ekstraafgift, der blev pålagt fiskerne. De fremlagte kurver over priser stammer fra oplysninger om de gennemsnitlige priser opgjort pr. måned. Det er ikke muligt på kurverne at se daglige udsving. Det er sædvanligt, at kutter og mandskab ved konsumfisk deler med 50% til hver. Ved industrifisk går der 32-33% til mandskabet. Hvis der opnåedes højere priser som følge af ambiens indførelse, ville en del af merindtjeningen gå videre til mandskabet. Det har ved forhandlingerne med SID aldrig været på tale, at ambi skulle fradrages. Det er teknisk muligt at beregne hvilke mængder, de enkelte sagsøgere har solgt til mindstepriser i ambiperioden. Der er ingen forskel på markedsforholdene mellem fladfisk, torsk og sild.

Direktør Lars Taabbel, P. Taabbel & Co., har bl.a. forklaret, at virksomheden opkøber rejer og al konsumfisk dog primært rødspætter, men også en del torsk og mørksej til forædling. Virksomheden købte ikke sild og makrel. Handel med disse fisk var en helt anden branche, hvor der var tale om store mængder, og få opkøbere. For de øvrige konsumfisk var der tale om et stort antal opkøbere. Virksomheden havde i ambiperioden ca. 200 ansatte, og omsætningen udgjorde ca. 200 mio. pr. år. Produkterne sælges for en stor del til eksport. Vidnet havde ansvaret for indkøb, men deltog ikke selv. Torsk og rødspætter blev opkøbt på samme måde over auktioner, og der gjalt de samme markedsmekanismer. Priserne blev alene bestemt af udbud og efterspørgsel. På auktionerne var det alene køberne, der bestemte prisen. Men de enkelte opkøbere var i udpræget konkurrence med de øvrige opkøbere. Virksomheden havde 2 opkøbere, der mødte kl. 5.30, og som var i telefonisk kontakt med opkøbere på alle auktioner i Danmark og repræsentanter i Holland, hvor der omsættes mange rødspætter. Virksomheden fik oplysningen om størrelsen af landingerne og friskheden, og ud fra disse oplysninger samt bl.a. oplysninger og vejret de følgende dage, og konkurrenternes forhold, blev der lavet en strategi for opkøb den pågældende dag. Efterspørgslen på ferske fisk, har også stor betydning for fiskeindustrien. Virksomheden meldte tilbage til opkøberne med oplysning om en margin, der kunne købes indenfor. Der var løbende kontakt indtil auktionerne sluttede. Auktionerne starter kl. 7.00, men efter ca. 15 minutter lå prisen nogenlunde fast. Opkøbene skete i partier af 50-100 kasser á 35 kg. Auktionsmestrene satte springet i buddene til 5-10 øre pr. kg. på rødspætter. Hvis størrelsen passede, købte virksomheden, hvor fisken var billigst. Virksomheden har opkøbt betydelige mængder rødspætter i Holland. Virksomheden har prislister til kunderne. Priserne bestemmes af verdensmarkedsprisen, og det er en langsommelig proces at ændre priserne. Der har været perioder, hvor priserne ikke har været ændret i flere år og andre, hvor priserne er ændret 3 gange på et år. Salgsprisen indgik naturligvis i beregningerne af indenfor hvilket prisinterval, der kunne opkøbes fisk. Oplysninger om produktionsomkostninger herunder lønninger lå på EDB-systemet. Virksomheden lagde ikke ambi ind i EDB-systemet til brug for beregningen af priserne. Indførelsen skabte en del forvirring, og vidnet havde svært ved at gøre ambiens virkning op, da virksomheden både importerede og eksporterede fisk. Det er vidnets opfattelse, at ambien blev en fordel for virksomheden. Vidnet mener ikke, at ambien medførte, at der i alle tilfælde blev betalt 2,5% mere på auktionerne, men ambien har nok medført, at virksomheden kunne betale lidt mere for fisken. Opkøberne tog højde for tolden ved import af fisk, men de tog ikke højde for ambiens virkning. Det væsentlige var at skaffe fisk til produktionen. Sammenfattende kan vidnet ikke sige, om priserne blev påvirket af ambiens indførsel. Rejer blev ikke omsat på auktionerne, da der kun var 4 producenter i Danmark. Rejer blev derfor landet direkte til virksomheden på kontrakt, hvor virksomheden var forpligtet til at aftage og fiskeren forpligtet til at levere til virksomheden, hvis fiskeren valgte at fiske rejer. Hvert år var der mellem jul og nytår et orienteringsmøde med fiskerne. Der var nærmest tale om kundepleje, der skete ingen forhandling af priserne. Virksomheden fastsatte prisen, der kunne ændres i løbet af året. Der var mere tale om et diktat end om forhandling. Hvis konkurrenterne gav højere priser, blev virksomheden tvunget med op. I januar 1989 steg prisen med 2 kr. pr. kg. Det var Grønland, der gennemtvang prisforhøjelsen, og den havde ikke noget med indførelsen af ambi at gøre. Priserne til fiskerne blev ikke sat op som følge af ambiens indførelse.

Direktør Søren Rasmussen, har bl.a. forklaret, at han i ambiperioden var direktør for Sea Well, og i dag tillige for Fishermens Factory. Sea Well er et eksportfirma, der bl.a. købte hos Fishermens Factory, der alene beskæftigede sig med opkøb af hummere. Der var tale om et amba stiftet af fiskerne. Forarbejdningen bestod i sortering efter kvalitet og størrelse og pakning i detailpakker. På det tidspunkt var der 3 større og 2 mindre opkøbervirksomheder. Hummere blev såvel handlet på auktioner som landet på kontrakt. Der var tale om en skriftlig aftale med andelshaveren om landing. Prisen blev fastsat ud fra en forventet salgspris med fradrag af produktionsomkostninger. I praksis blev priserne indrettet efter auktionspriserne. Virksomheden havde ikke mulighed for at diktere prisen. Der var ikke aftale om efterbetaling til andelshaverne. Det var dårlige tider for fiskeindustrien generelt. Mange landede loyalt deres fangst til virksomheden, men 10-15% var ikke loyale, og afsatte til anden side, da de fandt, at virksomheden gav en for lav pris. Virksomheden havde en forventning om at få glæde af ambiens indførelse, men det skete ikke, da virksomheden afsatte hele produktionen på hjemmemarkedet. Ambien har formentlig været neutral for virksomheden. Indførelsen af ambi påvirkede ikke prisniveauet på hummere. Italien aftager 90% af danske hummere, og produkterne afsættes til verdensmarkedsprisen. Sea Well tjente som eksportfirma på ambiens indførsel. Det betød ikke, at Sea Well betalte 2,5% mere til Fishermens Factory.

Direktør Jens Erik Christiansen, har bl.a. forklaret, at han i ambiperioden var medejer af Vejle Muslingeindustri A/S. Virksomheden producerede dybfrost og konserves. Stort set hele produktionen eksporteredes. Årsomsætningen udgjorde 50-60 mio. kr. En række både leverede fast til virksomheden. Prisen blev fastsat på et møde en gang årligt og ændredes ikke medmindre, der skete noget uforudset f.eks., at konkurrenterne ville betale mere. Fiskerne var loyale, men talte naturligvis sammen om priserne. Prisen var en grundpris pr. renset tons, ca. 500 kr. Der skulle en ændring på ca. 25 kr. til, før fiskerne ville reagere. Da ambien blev indført, sagde fiskerne straks, at de skulle have en højere pris. Prisen blev forhøjet med mere end ambien, da fiskerne på det tidspunkt allerede havde et efterslæb. Ambien betød ikke prisforhøjelse på eksportmarkedet. Da ambien blev afskaffet, blev den trukket fra prisen, hvilket medførte meget skæve afregningspriser.

Direktør Hjartvar Petersen, har bl.a. forklaret, at han i ambiperioden var direktør for og senere medejer af Scan Fisk, Hanstholm. Virksomheden opkøbte og eksporterede hummere. 40% blev opkøbt i Danmark og 60% på auktioner i Sverige. Virksomheden havde aftale med omkring 10 både, der landede direkte til virksomheden. Virksomheden købte ganske små mængder på auktioner. Priserne på de kontraktslandede hummere blev fastsat med udgangspunkt i auktionspriserne, og derfor var virksomheden ikke interesseret i, at auktionspriserne kom for højt op. Hvert år holdt gennemsnitlig 2 både op, og der kom 2 nye til. Næsten alle hummere blev frosset ned og solgt til Italien i november, december og en måned før påske. De italienske opkøbere var meget prisbevidste. Prisen til fiskerne blev beregnet ud fra en anslået salgspris, med fradrag af produktionsomkostninger og avance på 5-6%. Priserne blev reguleret ved drastiske ændringer i salgsprisen og ellers en gang om året. Dog faldt prisen i maj-juni, hvor der var store landinger. Ambien gik ind i prisfastsættelsen, ligesom den gjorde hos konkurrenterne. Virksomheden var klar over, at den havde 2,5% mere, når fiskene blev eksporteret. Det vidste fiskerne og konkurrenterne også, og det betød, at hvis virksomheden ville konkurrere, måtte den tage højde for ambi på samme måde som moms, da virksomheden fik pengene tilbage igen.

Direktør Niels Preiss, Frederiksværk Åleeksport, har bl.a. forklaret, at der tidligere fandtes søer med meget fine ål, f.eks. Tissø. Denne kvalitet ål fandtes ikke i saltvand. Der var kun en auktion, hvor der blev solgt ål. Resten blev opkøbt direkte hos fiskerne. Nogle solgte altid til den samme opkøber, andre skiftede opkøber. Fiskerne ringer og oplyser hvor mange kg. ål, de har. Prisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel. Ofte ringer fiskerne til flere opkøbere. Der findes ikke mindstepriser på ål. Konkurrencen mellem opkøberne er temmelig hård. Dengang var de 5-6 opkøbere. Fiskerne taler sammen om, hvor de kan opnå de højeste priser. Ved 50 kr. pr. kg. vil en ændring på 1 kr. få nogle til at skifte opkøber. Fiskerne var ikke svagt stillet overfor opkøberne. 80% af omsætningen blev eksporteret. Ålene blev solgt på prisen, der kunne ændre sig en gang om ugen. Mængden havde betydning for prisen. Ambien blev kalkuleret ind i priserne, og vidnets avance steg ikke på grund af den hårde konkurrence. Fiskerne krævede mere på grund af ambien. De truede med selv at sælge til Holland. Det medførte, at prisen steg 2,5%. Vidnet har opkøbt fisk hos sagsøger, Kaj Jensen, der var opmærksom på, om han fik den rigtige pris, ellers gik han til en anden opkøber.

Mona Brasen, Carl Lauritzen ApS, har bl.a. forklaret, at virksomheden beskæftiger sig med opkøb og eksport af ål. Ålene opkøbes hos fiskerne over hele landet. Fiskerne ringer og hører priserne, men generelt er fiskerne meget trofaste og beholder den samme aftager. Hvis fiskerne har hørt, at andre betaler mere, taler vidnet med fiskerne, og de finder en ordning. Firmaet har købt ål af Kaj Jensen fra 1992 til 1994. Han vidste hvad varen var værd. Kaj Jensens ål blev eksporteret, og opnåede en højere pris end andre på grund af kvaliteten. Søål er en bedre salgsvarer end saltvandsål. Indførelsen af ambi var ikke en gevinst for firmaet. Firmaet skulle behandle fiskerne 100% ordentligt, da firmaet skulle bruge råvarerne. Fiskerne var opmærksom på, at firmaet fik ambi tilbage. Firmaet betalte hvad det kunne for fiskene. Køberne kendte ambireglerne og søgte at presse prisen.

Direktør Leif Harboe, har bl.a. forklaret, at han været direktør for Nibe Fiskeindustri, der beskæftigede sig med forarbejdning. af bl.a. muslinger. 90% af produktionen eksporteredes. Virksomheden havde i lighed med de 4 andre virksomheder i Danmark kontrakt med en række både om levering af muslinger. Bådene kunne dog vælge at levere til andre. Efter forhandling med repræsentanter for fiskerne uarbejdedes der prisliste med en grundpris og tillæg for kødprocent, størrelse og kvalitet. Prislisten gjalt indtil priserne påny blev forhandlet, hvilket kunne ske på grund af stigninger i fiskernes omkostninger eller ændringer i efterspørgslen. Fiskerne holdt sig løbende orienteret om priserne. Råvarerprisen udgjorde måske 25% af færdigvarerprisen. Da ambien blev inført, blev prislisterne forhøjet med 2,50. Priserne, der før havde været runde beløb, blev skæve med ørebeløb. Vidnet husker ikke ambien som en fordel for firmaet. Ordningen gav blot mere arbejde. Det er muligt, at det ikke er til at aflæse af priserne, at der blev lagt ambi på priserne, da priserne varierede en del fra landing til landing på grund af forskel i kvaliteten.

Fortsæt til 2. del af byretsdommen