Parter

B-2916-99
Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Sune Fugleholm)
mod
Danmarks Fiskeriforening s.m.f.
1)	Kutteren R 228 Dorthe Marx v/Svend Hansen
2)	Kutteren L 530 Heidi-Malene v/Flemming Ejby Kristensen Boet efter Jens Vang
3)	Kutteren L 530 Heidi-Malene v/Flemming Ejby Kristensen
4)	Kutteren L 560 v/Kaj Møller Jensen
5)	Kutteren L 502 I.A. Strande v/Peter Kjelder Strande Jens Jensen
(Advokat Karen Dyekjær-Hansen)
og
B-3011-99 samt nr. B-2949-99:
Danmarks Fiskeriforening s.m.f.
1)	Tissø Fiskeri v/Kaj Jensen
2)	Kutteren R 228 Dorthe Marx v/Svend Hansen
3)	Kutteren L 530 Heidi-Malene v/Flemming Ejby Kristensen Boet efter Jens Vang
4)	Kutteren L 530 Heidi-Malene v/Flemming Ejby Kristensen
5)	Kutteren L 560 v/Kaj Møller Jensen
6)	Kutteren L 502 I.A. Strande v/Peter Kjelder Strande Jens Jensen
(Advokat Karen Dyekjær-Hansen)
mod
Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Sune Fugleholm)

Afsagt af landsdommerne

Kallehauge, Linde Jensen og Jesper Muller (kst.)

Københavns Byrets dom af 27. september 1999 (5C-1167/98 M.F) er anket af såvel Skatteministeriet (B-2916-99) som af Danmarks Fiskeriforening som mandatar for ovennævnte mandanter (B-3011-99). Et af Danmarks Fiskeriforening rejst kæremål angående byrettens omkostningsafgørelse (B-2949-99) indgår i denne dom. Domsforhandling for landsretten fandt sted den d. 3., 4. og 6. september 2001 og blev i enighed med parterne genoptaget den 22. november 2001.

Påstande

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Danmarks Fiskeriforening har for hver enkelt mandant nedlagt en principal og subsidiære påstande.

Principalt påstås skatteministeriet tilpligtet at betale til hver enkelt mandant de nedennævnte beløb med tillæg af sædvanlig procesrente fra opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget i den angivne periode og til betaling sker:

1)	Kutteren R 228 Dorthe Marx
	v/Svend Hansen:
	Beløb	22.329 kr.
	Periode:	1. januar 1988 til 31. december 1991.
2)	Kutteren L 530 Heidi-Malene
	v/ Flemming Ejby Kristensen og
	boet efter Jens Vang:
	Beløb	31.501 kr.
	Periode:	1. januar 1988 til 31. december 1990.
3)	Kutteren L 530 Heidi-Malene
	v/ Flemming Ejby Kristensen:
	Beløb	2.499 kr.
	Periode:	1. januar 1991 til 31. december 1991.
4)	Kutteren L 560
	v/Kaj Møller Jensen:
	Beløb	18.832 kr.
	Periode:	1. januar 1988 til 31. december 1991.
5)	Kutteren L 502 I.A. Strande
	v/Peter Kjelder Strande
	Jens Jensen
	Beløb	32.949 kr.
	Periode:	1. januar 1988 til 31. december 1991.
6)	Danmarks Fiskeriforening s.m.f.
	Tissø Fiskeri
	v/Kaj Jensen
	Beløb	33.354 kr.
	Periode:	1. januar 1988 til 31. december 1991.

Subsidiært påstås betaling af et mindre beløb, idet tilbagebetalingsbeløbet reduceres efter rettens skøn, og mere subsidiært stadfæstelse. Over for skatteministeriets hjemvisningspåstand er der nedlagt påstand om frifindelse.

Den beløbsmæssige opgørelse er ikke omtvistet. Det er oplyst, at beløbene er opgjort for hver enkelt mandant som betalt ambi med fradrag af sparede arbejdsgiverafgifter. For så vidt angår kutteren L 530 Heidi-Malene angår beregningen den samlede betalte ambi, som ikke vedrører salg til a.m.b.a., fratrukket den andel af de sparede arbejdsgiverafgifter, der ikke vedrører salg til a.m.b.a. For kutteren L 560 har der ikke været ansatte og dermed ikke sparede arbejdsgiverafgifter. For så vidt angår kutteren L 502 er der ud over sparede arbejdsgiverafgifter fratrukket et tilbagebetalt beløb (3.126 kr.).

Spørgsmål navnlig om denne dom omfatter industrifisk, om fradrag for sparede arbejdsafgifter, når salg skete til udlandet, og om fradrag for evt. besparelse ved ikke at have indbetalt ambi i andet halvår af 1991 har været særskilt procederet under domsforhandlingens genoptagelse. Der henvises til det anførte sidst i parternes procedurer samt til rettens begrundelse.

Sagen

Arten af de enkelte kutteres fiskeri fremgår af det oplyste i den indankede dom.

For landsretten er yderligere oplyst bl.a. følgende:

På baggrund af Østre Landsrets dom af 28. marts 1996 (fiskefartøjet HG 333 Geysir) skrev Told- og Skattestyrelsen den 23. maj 1996 bl.a. følgende til told- og skatteregionerne om tilbagebetaling af ambi til fiskerne:

"...

Der er nu truffet beslutning om, at dommen ikke skal ankes.

Dommen, der vedrører salg af sild og makrel, giver sagsøger medhold i tilbagebetalingskravet, idet den konkrete bevisførelse viste, at der var tale om et specielt marked, hvor de almindelige markedsmekanismer ikke virkede i relation til overvæltning af ambi.

Det fremhæves herved,

-	at ca. 1/3 af sagsøgerens omsætning skete til EF-mindstepriser, som ikke var forhøjede med ambi,
-	at ambi efter samstemmende vidneforklaringer fra både fiskere og opkøbere ikke havde påvirket fiskepriserne,
-	at der var få opkøbere,
-	at opkøberne gav samme pris for danske og udenlandske fisk, selv om opkøberne på de danske fisk fik 2,5% retur fra staten,
-	at priserne på sild og makrel svingede så meget og kvaliteterne var så uensartede, at det ikke var muligt efterfølgende at konstatere, om priserne var påvirkede af ambi.

På baggrund heraf kan der nu ske tilbagebetaling af ambi til fiskere for salg af sild og makrel.

Om dommen får virkning for fiskeres salg af andre konsumfisk såsom rødspætter, torsk m.v. undersøges i øjeblikket.

..."

I skrivelse af 23. august 1996 oplyste Told- og Skattestyrelsen bl.a. videre:

"...

I fortsættelse af styrelsens brev af 23. maj 1996 om tilbagebetaling af ambi til fiskere for salg af sild og makrel kan det oplyses, at der er truffet beslutning om, at der også kan ske tilbagebetaling for salg af rødspætter.

Danmarks Fiskeriforening er orienteret herom d.d. jf. vedlagte brev.

Når iværksatte undersøgelser vedrørende andre fiskearter end sild, makrel og rødspætter er afsluttede, vil regionen blive orienteret om resultaterne heraf.

..."

I den nævnte skrivelse af samme dato til Danmarks Fiskeriforening oplyste Told- og Skattestyrelsen bl.a.:

"...

I Told- og Skattestyrelsens brev af 28. maj 1996 blev foreningen orienteret om, at styrelsen på baggrund af den såkaldte notfiskerdom ville iværksætte undersøgelser for at få klarlagt, om tilsvarende specielle forhold, som har gjort sig gældende for sild og makrel, også har gjort sig gældende for andre konsumfiskearter.

Styrelsens undersøgelser har vist, at dette har været tilfældet vedrørende rødspætter.

Der er derfor truffet beslutning om, at der nu også for rødspætter kan ske tilbagebetaling af ambi med fradrag af sparede arbejdsgiverafgifter.

..."

I skrivelse af 12. november 1996 oplyste Told- og Skattestyrelsen til told- og skatteregionerne bl.a.:

"...

For så vidt angår andre fiskearter har Told-Skat foretaget en række undersøgelser. Disse undersøgelser er nu afsluttet.

Undersøgelserne viser, at der er grundlag for administrativ tilbagebetaling af ambi til fiskere for salg af rødspætter og andre fladfisk og yderligere for salg af rejer i 1988.

Da samme særlige forhold som for sild og makrel ikke har gjort sig gældende for salg af øvrige fiskearter, er der ikke grundlag for administrativ tilbagebetaling af ambi for disse arter.

..."

I Told og Skattestyrelsens skrivelse af 20. februar 1997 til told- og skatteregionerne anførtes bl.a., at der ved "andre fladfisk" skulle forstås "glashvarre, hellefisk, helleflynder, håising, ising, pighvar, rødtunge, skærising, skrubbe, slethvar, tunge og tungehvarre". Videre oplystes bl.a.

" ...

Udgangspunktet er, at tilbagebetalingsbeløbet beregnes forholdsmæssigt af betalt ambi efter forholdet mellem salg i alt og salg af de tilbagebetalingsberettigede arter reduceret med udtag til P.O. og salg til andelsselskaber.

Fordelingsprocenten beregnes på grundlag af Fiskeridirektoratets oplysninger om salg i alt i Danmark (DK) på de såkaldte fangstlister . ...

Tilbagebetalingsbeløbet reduceres med eventuelle sparede arbejdsgiverafgifter i forholdet mellem salg i alt og salg af de tilbagebetalingsberettigede arter uden reduktion for udtag til P.O. og salg til andelsselskaber.

Hvis en virksomhed har haft salg i udlandet skal arbejdsgiverafgifter til reduktion af tilbagebetalingsbeløbet beregnes efter forholdet mellem salg i alt og salg af tilbagebetalingsberettigede art i alt tillagt salg i udlandet af andre arter.

..."

I skrivelse af 17. december 1997 anmodede Danmarks Fiskeriforening om aktindsigt i de undersøgelser, som Told- og Skattestyrelsen havde foretaget, og henvist til i forbindelse med bl.a. de ovennævnte skrivelser.

I skrivelse af 9. januar 1998 afslog Told- og Skattestyrelsen det ansøgte.

I udtalelse af 26. november 1998 gav Folketingets Ombudsmand, for hvem afslaget på aktindsigt var indbragt, udtryk for kritik af afslaget. Af udtalelsen fremgik bl.a.:

"...

Den omstændighed at en virksomhed har fremsat ønske om hemmeligholdelse eller har afgivet oplysninger med forventning om en sådan hemmeligholdelse er ikke i sig selv tilstrækkeligt for at oplysningerne kan hemmeligholdes. Det er den offentlige myndighed som har ansvaret for offentlighedslovens overholdelse og som træffer afgørelse herom. En udtalelse fra virksomheden kan alene indgå som et moment i myndighedens konkrete vurdering af om det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed som oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. En myndighed kan ikke ved at give et tilsagn om diskretion udvide adgangen til at gøre undtagelse fra offentlighedslovens regler...

..."

Sammenfattende anførte Folketingets Ombudsmand bl.a.:

"...

Jeg har som det fremgår, kritiseret afslaget på aktindsigt i svarene på spørgeskemaerne på flere punkter. En sådan kritik vil jeg normalt følge op med en henstilling til myndigheden om at genoptage sagen, jf. § 22 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand. Dette er jeg også indstillet på at gøre i denne sag.

At jeg har valgt ikke at gøre dette samtidig med at jeg gør myndighederne bekendt med min opfattelse af sagen, skyldes at jeg er i tvivl om hvorvidt Deres klient fortsat har interesse i at opnå aktindsigt i de svar på spørgeskemaerne som min udtalelse drejer sig om. Jeg henviser herved til at de oplysninger som svarene indeholder, må forventes at komme frem i forbindelse med bevisførelsen i de verserende retssager.

Jeg henviser endvidere til at sagen er omfattende og at en henstilling fra min side vil belaste myndighedernes ressourcer i et ikke ubetydeligt omfang.

Jeg foretager mig derfor ikke mere i sagen medmindre jeg igen hører fra Dem.

..."

I et notat af 15. februar 2000, som Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet om "Grundlaget for beslutning om tilbagebetaling af ambi for rødspætter og andre fladfisk", er bl.a. følgende de oplyst:

"...

Beslutningsgrundlaget for tilbagebetaling af ambi for rødspætter

- resultatet af undersøgelserne af markedet for rødspætter

...

Undersøgelserne vedrørende rødspætter viste således, at der var tale om et marked, der var domineret af få store opkøbere, der på trods af den hårde indbyrdes konkurrence angiveligt var i stand til at beholde fordelen selv.

På baggrund heraf fandt Skatteministeriet, at der også for rødspætter var tale om et specielt marked, hvor de frie markedsmekanismer - om end ikke i så markant en grad som på markedet for sild og makrel - var sat ud af kraft. Skatteministeriet fandt herefter, at der var grundlag for administrativ tilbagebetaling af ambi for fiskeres salg af rødspætter.

Herefter blev der givet tilsagn til Danmarks Fiskeriforening om, at der administrativt kunne ske tilbagebetaling af ambi for fiskeres salg af rødspætter, selv om undersøgelserne vedrørende de øvrige arter endnu ikke var afsluttet.

Baggrunden herfor var, at opkøberne i undersøgelsen vedrørende rødspætter havde tilkendegivet, at markedet for rødspætter ikke adskilte sig væsentligt fra markedet for andre konsumfisk. Skatteministeriet havde derfor på daværende tidspunkt en formodning om, at der administrativt ville være grundlag for tilbagebetaling af ambi også for de øvrige konsumfiskearter, og at denne formodning ville blive bekræftet af de igangværende undersøgelser.

- resultatet af undersøgelserne af markedet for torsk m.v.

Herefter målrettedes undersøgelserne mod de øvrige særlige markeder for konsumfisk - herunder for torsk.

I forbindelse med undersøgelserne af markedet for torsk, kom Told*Skat i kontakt med store opkøbere, som ikke tidligere havde været inddraget i undersøgelserne, selv om de også var forholdsvis store opkøbere af rødspætter.

Disse opkøberes forklaringer vedrørende ambiens virkning på markedet for konsumfisk var i overensstemmelse med nogle af de mindre opkøberes forklaringer i rødspætteundersøgelsen om, at ambien gav mulighed for og førte til højere priser på dansk landet fisk, hvorfor virksomhederne ikke have opnået nogen fordel på grund af ambien. I øvrigt var deres forklaringer i Told*Skats undersøgelser stort set i overensstemmelse med de vidneforklaringer, der er kommet frem under retssagen.

Endvidere forklarede de, at der på det danske marked var væsentligt flere opkøbere af torsk end af rødspætter.

Det endelige resultat af undersøgelserne vedrørende markedet for konsumfisk viste, at der var en begrundet formodning for en antagelse om, at de almindelige markedsmekanismer i relation til overvæltning af ambi havde virket på markedet for konsumfisk. Udgangspunktet var herefter, at der ikke var grundlag for administrativ tilbagebetaling af ambi til fiskere for salg af konsumfisk.

Dog med den undtagelse, at der ud fra et kontraktsynspunkt kunne ske tilbagebetaling af ambi for fiskeres salg af rejer i året 1988.

Konklusion

Skatteministeriets beslutning om, at der kunne ske tilbagebetaling af ambi for fiskeres salg af rødspætter, hvilede således på en faktisk vildfarelse, idet der kom væsentligt nye oplysninger frem, efter at der var truffet beslutning om, at der kunne ske tilbagebetaling af ambi for rødspætter.

Under hensyntagen til den tvivl, som trods alt bestod, og især til at tilsagnet om tilbagebetaling af ambi for fiskeres salg af rødspætter allerede var givet uden forbehold for, hvad yderligere undersøgelser måtte vise, fandt Skatteministeriet imidlertid at måtte vedstå tilsagnet.

Opkøbernes forudsætninger for at deltage i undersøgelserne

Opkøberne har afgivet de ønskede oplysninger til Told*Skat under forudsætning af, at oplysningerne, blev behandlet som fortrolige. I forbindelse hermed havde opkøberne anført, hvilken væsentlig økonomisk skadevirkning det ville have for netop deres virksomhed, hvis oplysningerne blev offentliggjort på en sådan måde, at der vil være mulighed for at identificere den enkelte opkøber.

Opkøbernes begrundelser herfor var så vægtige, at styrelsen ved behandling af en anmodning fra Danmarks Fiskeriforening om aktindsigt fandt, at resultaterne af undersøgelserne var undtaget efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, ligesom styrelsen ikke fandt at kunne gøre brug af den i offentlighedslovens § 12, stk. 2, påbudte ekstraheringspligt, da oplysningerne var af en sådan karakter, at styrelsen fandt dem undtaget efter § 12, stk. 1, nr. 2.

Skatteministeriet finder sig fortsat bundet af dette fortrolighedstilsagn, hvorfor der heller ikke i dette notat er nævnt hverken virksomheder eller personer.

..."

Skatteministeriets advokat har under domsforhandlingen oplyst, at skatteministeriet fortsat anser de oplysninger fra opkøbere, der blev modtaget i forbindelse med Told- og Skattestyrelsens undersøgelser, for fortrolige.

Parternes repræsentanter har om de økonomiske forhold for fiskerierhvervet i og omkring ambi-perioden (1988-1991) bl.a. henvist til de gengivne oplysninger i Østre Landsrets dom af af 28. marts 1996 (fiskefartøjet HG 333 Geysir). Parterne har videre bl.a. henvist til indhentede skriftlige oplysninger om og vurderinger af navnlig markedsøkonomiske sammenhænge for fiskerierhvervet.

Fra Skatteministeriet foreligger således notat af 14. februar 2000 "om visse økonomiske spørgsmål på fiskemarkedet".

Danmarks Fiskeriforening har tilvejebragt notat af 13. september 2000 med kommentarer til skatteministeriets notat af 14. februar 2000 samt indhentet udtalelse af 19. september 2000 fra lektor Peter Møllgaard, Copenhagen Economics, ligeledes med kommentarer til skatteministeriets notat.

Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut har ved Hans Frost den 7. september 2000 afgivet "Notat vedrørende Det danske marked for fisk herunder perioden 1988-1992 med særlig vægt på torsk". I afsnittet om "Prisfastsættelse til danske fiskere" er bl.a. anført:

"...

En struktur for prisdannelse med få centrale aktører på efterspørgselssiden og mange relativt uorganiserede på udbudssiden vil ifølge den sædvanligt anvendte teori om udbud og efterspørgsel føre til en meget elastisk efterspørgsel, dvs. købet vil ske til en given pris. Sættes prisen lidt højere falder efterspørgslen markant. Det skyldes, at supermarkedskædernes salgspriser på fisk i forhold til andre varer ligger relativt fast. Da kæderne samtidig er store, internationale og få, vil der være gode muligheder for karteldannelse eller underforståede prisfastsættelser. Det betyder, at priserne på kædernes indkøbte varer vil ligge lavere end på et fuldkommen konkurrencemarked. Det må antages at supermarkeds- og indkøbskæderne er meget bevidste om profitmaksimering. Det betyder, at når salgspriserne ligger fast, vil indkøbspriserne bliver trykket ned.

På udbudssiden vil varens karakter som let fordærvelig betyde, at det er vigtigt at skelne mellem kortsigts- og langsigtsudbud. På kort sigt, dvs. de daglige prisfastsættelser, vil udbudskurven være meget stejl. Det skyldes, at når fisken er fanget, må fiskeren tage den pris, han tilbydes. Han kan ikke påvirke prisen ved at trække fisk ud og forsøge at afsætte den næste dag eller næste dag igen, da den hurtigt taber i kvalitet.

Under EU's markedsordning for fisk, findes bestemmelser om mindstepriser til fiskerne for en række af de vigtigste fiskearter. Netop for at styrke fiskernes mulighed for at holde priserne på et rimeligt niveau fastlægges minimumspriser, hvorunder fisken ikke må sælges. Hvis fisken ikke kan opnå mindsteprisen, skal den trækkes ud af markedet. For fiskeren er dette kun muligt, fordi han får kompensation fra den producentorganisation, som administrerer ordningen. Systemet har eksisteret siden Danmarks indtræden i EU i 1973, men før den tid havde Danmarks selv et tilsvarende system for små rødspætter. Et af formålene med at etablere et mindsteprissystem var at styrke fiskernes konkurrenceposition i forhold til opkøberne, samt generelt at stabilisere priserne på udsatte arter. Det er dog frivilligt for fiskerne at være medlemmer af en producentorganisation.

..."

I afsnittet om "AMBI'ens funktionsmåde", er bl.a. anført:

"...

Hvorvidt der sker overvæltning eller ej, afhænger således af, om omkostningsreduktionen hos eksportørerne får lov til at slå igennem til fiskerne i form af højere priser. Dette afhænger ikke af efterspørgslens og udbuddets elasticiteter, men om markedsstyrke. Da omkostningsændringerne er relativt små, og da priser og mængder varierer meget i fiskeriet som følge af mange forskellige forhold, vil empiriske analyser af pris-mængdeudviklinger næppe kunne afdække, om overvæltning rent faktisk er sket. Med udgangspunkt i teorien om prisdannelse på et marked herunder antagelser om profitmaksimering, vil de aktører, som er stærkest på markedet øge profitten, og de svageste må bære tabet.

...

Om grossisterne hæver tilbudsprisen til fiskerne afhænger af deres eksportengagement. Hertil kommer, at det vil være et spil mellem grossisterne. Det virker åbenbart, at hæver en grossist prisen, vil han lettere kunne købe fisken på bekostning af andre. Men det vil føre til, at de andre grossister hæver priserne næste gang, og det skal huskes, at der handles dagligt, så reaktionen vil komme hurtigt. Slutresultatet vil afhænge af, om grossisterne har tilstrækkelig profitmæssigt råderum til at kæmpe mod hinanden, eller om der etableres en fælles opfattelse af, at omkostningsreduktionen skal føre til stigning i overskuddet (råderummet) hos dem selv. Det er der næppe noget entydigt svar på.

..."

I afsnittet om "Markedet for dansk fisk 1988-1922 med særlig vægt på torsk" er bl.a. anført:

"...

Når prisforskellen mellem dansk torsk og importeret torsk stiger lidt i slutningen af 80'erne kan det endvidere forklares med, at sammensætningen af de danske torskefangster ændrer karakter, så lidt større (og traditionelt dyrere) torsk fra Nordsøen og Skagerrak nu udgør en relativt større andel i forhold til den mindre (og billiger) østersøtorsk. Hertil kommer, at EU's mindsteprissystem har været med til at lægge en bund for, hvor langt prisen på danskfanget torsk kunne sænkes. De relativt lave bruttoprofitrater sammenholdt med stadig lavere tilførsler af dansk torsk førte da også til en lukning af en stor del af den danske torskeforarbejdningsindustri i begyndelsen af 90'erne.

Faldet i forarbejdningsindustriens bruttoprofit må alt andet lige medføre, at industrien må søge at presse priserne på råvarerne ned i et forsøg på at øge profitten, da afsætningspriserne på grund af indkøbskædernes markedsstyrke vil være vanskeligere at påvirke.

De faldende profitrater, som blev realiseret af forarbejdningsindustrien for torsk i sidste halvdel af 80'erne, må således alt andet lige betyde overordnet set, at forarbejdningsindustrien og herunder også de grossister, som har rollen for fordelere af fisk, har haft et ønske om at trykke priserne til fiskerne med henblik på at øge profitten. Når det ikke er lykkedes, skyldes det næppe AMBI overvæltning, men derimod den meget turbulente situation, den danske fiskeindustri befandt sig I på dette tidspunkt. Der er derimod grund til at forvente, at AMBI'ens indførelse var en kærkommen lejlighed til at forbedre rentabiliteten og dermed råderummet i forarbejdningsleddet og hos grossisterne i et meget trængt marked.

..."

Fra Ph-d afhandling fra Tomas Vedsmand "Fiskeriets regulering og erhvervsudvikling" (maj 1998) er oplyst bl.a.:

"...

Torskepriser, henholdsvis forbrugerpriser og afregningspriser til fiskerne 1980-97, løbende priser:

	1980	1982	1984	1986	1988
Forbrugerpris* kr/kg	14,75	18,31	23,65	29,15	34,62
Torskepris kr/kg	4,17	5,68	7,24	9,14	9,35
Fiskernes andel	28 %	31%	31%	31%	27%
	1990	1992	1994	1996	1998
Forbrugerpris* kr/kg	37,49	45,11	39,78	42,15	43,71
Torskepris kr/kg	12,45	13,57	8,01	7,67	7,51
Fiskernes andel	33%	30%	20%	18%	17%

Kilde:Danmarks Statistik, alle priser er fra januar måned.
*Gennemsnitspris for i kg. torsk.

..."

I forbindelse med domsforhandlingen har skatteministeriet bl.a. fremlagt oversigt over landinger og gennemsnitspriser for torsk for perioden 1987-1992 og Danmarks Fiskeriforening har fremlagt opgørelser for mængder og gennemsnitspriser for landinger af torsk for perioden 1986-1996, herunder gennemsnitspriser for landinger fra kutterne L 502, R 228 og L 530.

I forbindelse med denne sags forberedelse for landsretten har Danske Fiskeres Producentorganisation den 17. november 1999 bl.a. oplyst følgende til Danmarks Fiskeriforening:

"...

PO-systemet fungerer i princippet som en gensidig forsikringsordning som fastlagt i Rådets Forordning (EØF) Nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter.

Kontingentet, som kan sidestilles med forsikringspræmien, udgøres af et såkaldt tilsvar, som er en betaling pr. kg. fisk landet af det enkelte medlem. Der betales tilsvar af samtlige arter, som indgår i Danske Fiskeres Producent Organisation's mindsteprisliste. Tilsvarende indgår i særskilte puljer, kaldet interventionsfonde, for hver fiskeart.

..."

I skrivelse af 7. august 2001 oplyste Danske Fiskeres Producentorganisation videre:

"...

Danske Fiskeres Producent Organisation udbetaler hvert år bonus til de medlemmer, der i det forgangne år har haft udtag på mindre end 5% af visse fiskearter. Hvilke fiskearter der skal være omfattet af bonusordningenfastsættes årligt af bestyrelsen.

Bonusen beregnes efter en skala fra 0-5% i tilbagetag af den samlede landing af en bonusberettiget fiskeart. Ved 0% i tilbagetag udbetales der fuld bonus, oftest det samme beløb, som der er indbetalt i tilsvar (kontingent), derefter falder bonusen med en jævn kurve op til 5%. Der udbetales ikke bonus ved tilbagetag over 5% og bonusen kan ikke overstige det indbetalte tilsvar (kontingent). Bonusen kommer således ikke i berøring med interventionsfondene.

..."

Danmarks Fiskeriforening har fremlagt og under domsforhandlingen gennemgået regnskabsoplysninger og underbilag hertil for ejerne af fiskefartøjet L 530 Heidi-Marlene, Tissø Fiskeri, fiskefartøjet Dorthe Marx, L 560 og fiskefartøjet L 502 I.A. Strande og anført, at det heraf bl.a. fremgår, at der ved opgørelse af den værdi af fangsten, der fordeltes med en procentdel til båden og med en procentdel til fordeling blandt besætningen, ikke forlods er sket fradrag for udgift til ambi, selvom der i øvrigt er foretaget forlods fradrag i "bruttofiskeriet" med andre udgifter, f.eks. salgs- og losseomkostninger og leje af deccaudstyr. Betaling af ambi figurerer i regnskabsoplysningerne alene som en post under driftsudgifter eller lignende.

Skatteministeriets advokat har bestridt betydningen af de fremlagte oplysninger, der af Skatteministeriet videre ikke findes dækkende.

Forklaringer

Fiskeskipper Svend Hansen har vedstået sin forklaring afgivet i byretten og supplerende oplyst, at kutteren Dorthe Marx er hjemmehørende i Nexø, hvor hovedparten af alle fangster også er blevet landet. Fiskeopkøber Espersen A/S har en så dominerende rolle på Bornholm, at man godt kan sige, at dette selskab bestemmer alt. Priserne ligger 2-3 kr. lavere pr. kg, fisk på Bornholm end i de jyske havne stort set, uanset hvilke fiskearter det drejer sig om. Prisen på laks faldt konstant i hele ambiperioden. Priserne var ofte helt nede ved EU's mindstepriser. Han måtte som andre fiskere tage den pris, han kunne få. Kvoterne var små, og det gjorde det ikke lettere at være fisker, når man skulle leve af det. Fangsterne blev fordelt således i løbet af året: Fra januar til marts fiskede man laks. Herefter fangede de torsk til hen omkring slutningen af juni. Så tog de til Nordsøen og fiskede rødtunger til midt i september og herefter fangede de laks resten af året. Dorthe Marx er en kutter, hvor de normalt er 4 mand ombord. Han var altid selv med. Når forlodsudgifter og dieselolie var betalt, delte de 48% af resten af overskuddet med 12% til hver mand.

Fiskeskipper Peter Strande har som part forklaret, at kutteren I.A. Strande er en trawler og ikke en snorrevodskutter, som det fejlagtigt står i byrettens dom. Normalt lægges al fangst på is og dækkes med et lag is. Det øverste lag, som ikke isdækkes, kan holde sig i 2-3 dage. Fisk, som lægges på is men ikke dækkes, kaldes blankfisk. Kutteren I. A. Strande fangede mange rejer og tog også en del hummere. Rejer blev ikke solgt på auktion. De leverede alle deres rejer til rejefabrikken Launis i Holbæk. Der var ikke andre, der var villige til at aftage deres rejer. Oprindelig fik de 18 kr. pr. kg. rejer. Hvis de leverede et særlig stort parti rejer, faldt prisen. Når de fangede rejer i Nordsøen blev de landet i England, hvor Launis også har en rejefabrik. Priserne i England var de samme som i Danmark dog uden moms. Selvom rejerne blev landet i England, skete afregningen i danske kroner her i landet. Hummer blev betalt efter den til enhver tid gældende dagspris.

Fiskeskipper Flemming Ejby Kristensen har vedstået sin forklaring afgivet i byretten og supplerende oplyst, at han i reglen var med som skipper på kutteren Heidi Malene, hjemmehørende i Thyborøn, i hele ambiperioden. Priserne, som de fik for deres fisk, blev ikke forhøjet med ambien. Ambien virkede som en ekstra afgift, som fiskerne selv måtte bære. Sådan fik han det forklaret, og det indrettede han sig efter. Den konsumfisk, som de fangede, tog de mest om vinteren som bifangst til industrifisk. Heidi Malene leverede konsumfisk til en samlecentral, som mod et gebyr på ca. 15% gjorde fangsten klar, så den præsenterede sig bedst muligt på auktion. Det var nok lidt billigere selv at sætte konsumfisk på auktion, men det kunne nok alligevel ikke betale sig, fordi der for Heidi Malene kun var tale om bifangst og dermed om mindre kvanta.

Kjeld Møller Pedersen har som vidne forklaret, at han siden. 1984 har drevet muslingefiskeri i Limfjorden med en 35 fods trækutter. Kutteren kan tage en last på op til 15 tons. Han når normalt ikke mere end en sejlads om dagen, men kan, når han er heldig og får en stor god fangst tidligt på dagen, nå en sejlads mere samme dag. Han er ene mand ombord. Han leverer muslinger både til Nibe Fiskeindustri og til muslingekogeriet i Vilsund. Han kender ikke den endelige pris på muslinger, når han losser dem af i en sættevogn eller container på havnen. Priserne aftales en gang om året. Det sker ved sæsonens start i april. Siden 1986 er afregningen sket på grundlag af muslingernes kødprocent. En last på 15 tons muslinger kan give ca. 8 tons muslingekød. Da ambien kom i 1988 blev priserne for muslinger ikke forhøjet, men da den blev afskaffet i 1991, blev priserne nedsat med 2 1/2 %. Nibe og Vilsund giver ikke altid samme pris for muslingerne, selvom prislisterne var næsten ens. Hvis den ene af disse to aftagere gav væsentligt mere end den anden, ville alle søge at afsætte deres muslinger til den, der gav mest. Fiskerne snakkede meget, om de afregninger de fik, og om de nu fik samme pris som de andre. Teoretisk set kunne han vel godt have solgt muslinger til fabrikken i Vejle; men dels fik man i Vejle de muslinger, man havde brug for fra fiskere i området, dels var der en vis loyalitet over for den eller de aftagere, man plejede at levere til. Det ville jo ikke være morsomt, hvis han en dag stod uden en aftager til de muslinger, han kunne fange.

Registreret revisor Jørgen Riese har som vidne forklaret, at det firma, han arbejder i, ligger i Thyborøn. Firmaet fører regnskaber, reviderer og administrerer alt vedrørende moms, lønafregning, skattetræk mv. for ca. 70 fiskekuttere, deriblandt kutterne Heidi Malene og I.A. Strange. Da ambien blev indført i 1988 opfattede han denne afgift som en statslig afgift, der påhvilede skibet ganske som moms. Han overvejede ikke på noget tidspunkt at lade ambien indgå som en forlodsudgift, som skulle fradrages, inden mandskabet fik deres del af fangstens nettoværdi. Som forlodsudgifter afholdt man i ambiperioden udgifter ved selve fangstens bevarelse, landing og afsætning, dvs. omkostninger til is, losning, havneafgift, auktionsomkostninger samt dengang også leje af Decca. Ambien blev, så vidt vidnet kunne se af det regnskabsmateriale og de oplysninger fiskerne afgav, ikke lagt på råvarernes pris. Kutteren I.A. Strange landede rejer, som virksomheden Launis i Holbæk aftog. Når båden landede rejer i England, hvilket forekom, aftog Launis' afdeling i England fangsten. Afregning skete til samme priser i England og Danmark, bortset fra moms, som kun blev betalt ved bådens salg af fangst her i landet.

Ole P. Kristensen har som vidne forklaret, at han er direktør for Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, som er et sektorforskningsinstitut under Fødevareministeriet. Jordbrugs- og fiskeriøkonomi er et speciale inden for den økonomiske teori. Det særligt karakteristiske ved fiskerierhvervet er, at råvaren, fisk, ikke er undergivet ejendomsret, men er genstand for i princippet fri bemægtigelse. Dette giver anledning til store problemer for erhvervet. Det gælder så at sige om at komme først og fange den fisk, som findes, eller som det er tilladt at fange efter de gældende kvoter. Dette kapløb om at tilegne sig råvaren får både økonomiske og biologiske konsekvenser. Det medfører dels overinvestering i fiskeflåden og overfiskning på bestanden af fisk. Fiskerne er ikke i stand til at planlægge deres fangst på længere sigt f.eks. et halvt til et år frem i tiden. Det kan man i næsten alle andre erhverv, også når det drejer sig om råvareproduktion. Udbuddet af fisk er meget uelastisk og har derfor svært ved at tilpasse sig prisdannelsen. Fiskerne er ikke prissættere, men pristagere. En fisker må, når han lander sin fangst, tage den pris, han kan få. En fisker kan hverken påvirke prisen eller efterspørgselen. I Danmark er der mange hver for sig små udbydere af fisk og langt færre og større aftagere af fisk. Der er ikke symmetri mellem udbuds- og aftagersiden ved afsætning af fisk i første led i salgskæden. Fiskeopkøberne i Danmark bestemmer heller ikke prisen. Fisk handles ofte på auktion. Auktionshandel er prototypen på et marked, hvor udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. Det er tydeligt for enhver, at her gør markedsmekanismerne sig gældende. Priserne på fisk svinger meget. Det skyldes navnlig, at tilførselen af fisk og dens kvalitet er uforudsigelige faktorer. Længere fremme i afsætningskæden f.eks. ved salg til de store europæiske indkøbskæder er fiskepriserne derimod mere stabile. Selvom der er fri konkurrence på råvarermarkedet for fisk, er der ikke tale om fuldstændig fri priskonkurrence. Der findes næppe noget marked, hvor man kan sige, at priskonkurrencen er absolut eller fuldstændig fri. Der er altid også visse andre faktorer end udbud og efterspørgsel, som spiller en vis større eller mindre rolle for prisdannelsen. Selvom de fiskeopkøbere, der opererer på det danske marked, er stærkere end fiskerne, kan de ikke bare diktere de priser, de vil give, fordi verdensmarkedets priser smitter af på det danske marked. Den mængde fisk, som kommer fra Danmark, er nok betydelig, men ikke stor nok til, at den kan ændre verdensmarkedets priser. Hvis verdensmarkedets pris for torsk stiger, så stiger torskeprisen på danske fiskeriauktioner også, men ikke nødvendigvis lige så meget som verdensmarkedsprisen. Vidnet har videre forklaret, at han kender det notat, som Hans Frost har udarbejdet vedrørende "Det danske marked for fisk herunder perioden 1988-1992 med særlig vægt på torsk". Hans Frost er en af de forskere, der er ansat på det institut, som vidnet er direktør for. Han har læst dette notat og er enig med Hans Frost i de overvejelser og konklusioner, som fremgår af notatet. Der er tale om en teoretisk analyse og ikke om et empirisk modelstudie. For de danske fiskere blev ambien en ekstra omkostning, som de ikke uden videre kunne vælte over på priserne, fordi de som udbydere stod svagere end fiskeopkøberne. Selvom fiskeopkøberne ved eksport fik ambi refunderet, kunne fiskerne ikke forhøje deres priser med ambien. I ambiperioden blev torskekvoterne mindre, hvilket alt andet lige skulle have medført højere priser, men rent faktisk faldt torskepriserne her i landet i dette tidsrum, fordi verdensmarkedsprisen for torsk faldt, blandt andet fordi torsk til dels blev erstattet af andre og mere billige fisk. Når der er relativt få opkøbere på et marked, har de mulighed for, også uden egentlige priskartelaftaler, at undlade at byde konkurrenternes priser op, fordi der etableres en indbyrdes forståelse, som sikrer en samordning af priserne på et for opkøberne passende ikke for højt niveau. På den måde kan opkøberne holde priserne nede. Hans Frost argumenterer i sit notat for, at det forholdt sig således med torskepriserne her i landet i ambiperioden. Det er vidnet for så vidt enig i, selvom han må erkende, at han strengt taget ikke ved, om der blandt opkøberne foregik en sådan samordning af de bud, de afgav på fiskeriauktioner og ved kontraktslandinger. Han er enig i, at en enkelt fiskeopkøber ikke kan holde en pris, der er 2 1/2 % lavere end konkurrenternes priser, når der er tale om samme kvalitet fisk, men ved en samordning kan gruppen af opkøbere godt i en periode opnå en fælles pris, der er f.eks. 2 1/2 % lavere end den ville være, hvis der var tale om fri priskonkurrence. Der gælder ikke generelle principper for, hvornår man ifølge den økonomiske teori skal anlægge en generel henholdsvis en partiel ligevægtsmodel. Han må erkende, at han ikke er sikker på, at han er fuldt ud bekendt med de betragtninger, der i almindelighed anvendes ved argumentation om ambiens virkning på prisdannelsen og mulighederne for overvæltning af ambi på priserne. Han er enig i, at fiskeopkøberne i perioden 1988-1992 opererede på et marked, der var præget af hård konkurrence.

Peter Frost har som vidne forklaret, at han i mange år, herunder i ambiperioden, drev bundgarnsfiskeri efter ål i Køge Bugt. Han tog også andre former for fisk blandt andet torsk, skrubber og hornfisk. Sæsonen for bundgarnsfiskeri varer fra begyndelsen af juli til begyndelsen af december. Først på sæsonen fanger man gule ål. De er ikke så eftertragtede som de blankål, som man fanger senere hen. Når bundgarnene er sat ud, røgter man garnene. Han drev normalt sit fiskeri med 3 mindre både på 8-11 tons, hver med en besætning på 3 mand ombord. Først på sæsonen ringede han til opkøberne og tilbød dem de ål, han havde fanget. Der var i ambiperioden 5 til 7 åleopkøbere her i landet, blandt andet Niels Preiss fra Frederiksværk Åleeksport og C.H. Petersen fra Kolding. Senere var det åleopkøberne, som forhørte sig hos ham om hvilke leverancer, han kunne tilbyde. Priserne varierede, men steg altid i løbet af sæsonen, fordi blankål, som fanges lidt hen på efteråret, er af en bedre kvalitet end de tidlige gule ål. Det var meget sjældent, at han kunne påvirke prisen. Ud over de 5-7 opkøbere, som aftog ål, kunne han også sælge ål på Københavns Fisketorv via en grosserer, som skulle have 10% i kommission. Hans mandskab fik fast løn med tillæg af 2% i provision af værdien af bruttofangsten. Sådan aflønner bundgarnsfiskere altid deres mandskab, da meget arbejde forgår på land. Da ambien blev indført, steg åleprisen ikke, sådan som han husker det, og den blev heller ikke sat ned, da ambien blev ophævet. Ambien blev opfåttet som en afgift, der blev pålagt fiskerne.

Niels Wickmann, der er direktør i Danmarks Fiskeriforening, har vedstået den forklaring, som han afgav under Geysir-sagen. Fiskekvoterne blev indført af EU fra 1983, men de blev først rigtigt mærkbare for de danske fiskere fra omkring 1986-87. Efterhånden som kvoterne blev mindre og mindre, blev flere og flere fiskerbåde hugget op. Fra 1987 til 1997 blev ca. 40% af den danske fiskerflåde hugget op. Import af fisk begyndte fra omkring 1986-87. Der blev også importeret en del torsk. Samtidig begyndte man at erstatte torsk med beslægtede fiskearter, som kunne træde i stedet for torsk, blandt andet med hvidfisk. Selvom fiskerne, opkøberne, fiskeindustrien og fiskeeksportørerne er vant til at samarbejde og har en del fælles interesser, gælder dette selvsagt ikke, når det drejer sig om priserne på fisk. Her er sælger og køber jo modstandere. Det gælder også om EU's mindstepriser og den pris, som Producentorganisationen udtager fisk til. I ambiperioden var hele fiskeribranchen meget trængt. For fiskeindustriens vedkommende skyldtes det navnlig, at der blev foretaget en del opkøb og sammenlægninger af virksomheder, hvilket medførte et store finansieringsomkostninger. Det blev dyrt for virksomhederne. Også af den grund var man meget opmærksom på råvareprisen og ville ikke give mere end højst nødvendigt for fisken. Lønningerne i fiskerierhvervet er siden 1972 blevet forhandlet med SiD, således at der indgås overenskomster, hvori principperne for aflønning af mandskabet fastlægges. En fisker forhyres på en båd for en rejse ad gangen. I konsumfiskeriet får mandskabet 50% af indtægterne ved salg af fangsten, dvs. lastens værdi med fradrag af forlodsomkostninger. Ved fangst af industrifisk får mandskabet 1/3, medens resten tilfalder båden og dens ejere. Hvad der hører med til forlodsomkostninger, beror på overenskomsten og lokale kutymer i vedkommende havn. I forlodsomkostninger indgår blandt andet proviant, is, havneafgift, losseomkostninger, PO-afgift mm. Ambi har aldrig været en forlodsomkostning. Det blev ham bekendt end ikke overvejet, om dette eventuelt burde være tilfældet.

Fortsæt til 2. del af dommen