Se 1. del af dommen

Vestre Landsrets dom
af 12. juni 1998
K afdeling B-2761-95 og B-0907-96 

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand over for A og B gjort gældende, at den købesum, som anpartshaverne modtog for deres anparter i Z ApS, blev betalt med investeringsselskabets egne midler, og at betalingen derfor var i strid med selvfinansieringsforbuddet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Det kan i den forbindelse ikke lægges til grund, at A forinden havde overdraget sine anparter til Bikuben. Investeringsselskabets midler blev overført direkte til det købende selskabs bankkonto, hvorfra købesummen samtidig blev betalt, og selvfinansieringesforbuddet må herefter anses for overtrådt, selvom der på bankkontoen var tilstrækkelige midler til at betale købesummen. Beslutningen på den ekstraordinære generalforsamling den 28. december 1990 i investeringsselskabet om udlodning af udbytte er åbenbart ulovlig, og det købende selskab var ikke i medfør af den dagældende anpartsselskabslovs § 84a, stk. 1, berettiget til at låne investeringsselskabets midler til finansiering af købesummen. I hvert fald påhviler det under de foreliggende omstændigheder A og B at godtgøre, at der ikke foreligger selvfinansiering, og denne bevisbyrde har de ikke løftet. Da det købende selskab er under konkursbehandling og uden midler, har selskabet ikke mulighed for at tilbageføre købesummen, jf. anpartsselskabslovens § 84, stk. 4. Da anpartshaverne i investeringsselskabet i strid med selvfinansieringsforbuddet stillede selskabets midler til rådighed for det købende selskab, hæfter A og B herefter i medfør af § 84, stk. 5, for tilbageførsel af købesummen. I al fald har B deltaget i den klare tilsidesættelse af selvfinansieringsforbuddet på en sådan måde, at han efter denne bestemmelse hæfter for selskabets tab, som mindet svarer til købesummen.

Til støtte for den subsidiære påstand over for A og B har sagsøgeren gjort gældende, at disse to sagsøgte ved salget af investeringsselskabet på uforsvarlig måde har tilsidesat skattevæsenets interesser. Ansvaret skal bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. herved den dagældende anpartsselskabslovs § 110. Det uforsvarlige består bl.a. i, at salget ikke var en normal forretningsmæssig deposition, at anpartshaverne opnåede et merprovenu i forhold til egenkapitalen på ca. 54% af de latente skatter og ca. 44% af de samlede afsatte latente og skyldige skatter, og at anpartshaverne ikke foretog undersøgelse af det købende selskabs muligheder for eliminering af skattetilsvaret. Der foreligger årsagsforbindelse, og det var påregneligt, at investeringsselskabet ikke var i stand til at betale skatterne til forfaldstid. Det bestrides, at der foreligger passivitet. Erstatningsansvaret er uafhængigt af, om der foreligger selvfinansiering.

Til støtte for påstanden overfor X-Bank A/S har sagsøgeren ligeledes gjort gældende, at der foreligger selvfinansiering, og at banken har bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet, ligesom det også var påregneligt for banken, at selskabet ikke kunne betale skatterne. Sagsøgeren har yderligere gjort gældende, at X-Bank A/S må have indset eller burde have indset, at banken medvirkede til overtrædelse af selvfinansieringsforbuddet, og at banken herved på ansvarspådragende måde tilsidesatte den almindelige forpligtelse, som påhviler banker, til at sikre, at man ikke medvirker til overtrædelse af lovgivningen, jf. herved bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6.

De sagsøgte har til støtte for deres påstande gjort gældende, at købesummen for investeringsselskabet ikke blev betalt med investeringsselskabets egne midler, men derimod af det positive indestående på det købende selskabs konto i X-Bank A/S, og at sælgerne ifølge den indgåede aftale først skulle udlevere selskabets midler, når købesummen var til disposition for sælgerne. Der er endvidere intet ulovligt eller usædvanligt i, at et datterselskabs midler placeres på moderselskabets konto, jf. anpartsselskabsloven § 84a, stk. 1, og den skete udlodning af det købte selskabs frie reserver var ikke i strid med gældende ret. De sagsøgte har bestridt, at der er hjemmel til at pålægge dem erstatningspligt, ligesom de har bestridt, at de har handlet erstatningspådragende. Der er endvidere ikke den fornødne årsagsforbindelse, og tabet, som bestrides, har ikke været påregneligt. Sagsøgeren har endeligt Ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, og skattemyndighederne har udvist passivitet.

A har yderligere gjort gældende, at han ikke har truffet eller opretholdt dispositionen som anført i anpartsselskabsloven § 84, stk. 5, og at han ikke har opnået nogen berigelse.

X-Bank A/S har yderligere gjort gældende, at banken hverken havde adgang eller anledning til at nægte at efterkomme overførselsinstruksen fra det købende selskab, og at banken ikke havde pligt til at påse, hvorvidt en betaling var i overensstemmelse med gældende ret. Der er endvidere ikke grundlag for at pålægge banken en solidarisk hæftelse med sælgerne, da banken har indtaget en ganske underordnet rolle forhold til disse og i øvrigt ikke har haft nogen økonomisk fordel af anpartsoverdragelsen.

I adcitationssagen har X-Bank A/S til støtte for friholdelsespåstanden over for HII A/S under konkurs gjort gældende, at - såfremt det antages, at midlerne investeringsselskabet blev anvendt til erhvervelse af dette - blev beslutningen herom truffet og gennemført af det købende selskab. X-Bank A/S har alene efterkommet det købende selskabs instrukser og blev ikke gjort bekendt med de nærmere omstændigheder omkring erhvervelsen af investeringsselskabet. Det købende selskab blev eneanpartshaver i investeringsselskabet, og det var det købende selskab og sælgerne, som oppebar de økonomiske fordele, der var forbundet med overdragelsen af selskabet.

Over for C og D har X-Bank A/S yderligere gjort gældende, at de udgjorde ledelsen såvel i det købende selskab som i det købte selskab, ligesom de sammen med deres ægtefæller ejede anparterne i det købende selskab. X-Bank A/S har endvidere anført, at kravet ikke er forældet, da forældelsesfristen først kan regnes fra anlægget af hovedsagen, eller at forældelsen har været suspenderet på grund af bankens utilregnelige uvidenhed om sit krav.

C og D har til støtte for deres påstand om frifindelse gjort gældende, at de ikke i forbindelse med erhvervelsen af investeringsselskabet har udvist nogen form for ansvarspådragende adfærd, der kan begrunde et erstatningsansvar i forhold til X-Bank A/S. De adciterede har heller ikke efterfølgende gjort sig skyldige i ansvarspådragende adfærd, og et eventuelt krav er under alle omstændigheder forældet.

Landsretten udtaler

Efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84. stk. 2, må et selskab ikke stille midler til rådighed til køb af selskabets anparter. Det må antages, at der kun foreligger såkaldt selvfinansiering efter denne bestemmelse, hvis pengeoverførslerne i forbindelse med købet af anparterne er tilrettelagt og gennemført på en sådan måde, at købesummen kunne blive og blev betalt med selskabets midler.

Investeringsselskabets midler skulle efter overdragelsesaftalen overføres til det købende selskab den 28. januar 1991 inden kl. 11.00, og købesummen skulle ligeleden overføres til sælgerne samme dag inden kl. 11.00. Selvom det fremgår af aftalen, at selskabets midler først skulle overføres, når købesummen var betalt, må det lægges til grund, at der var en sådan sammenhæng mellem pengeoverførslerne, at købesummen kunne betales af selskabets midler, og spørgsmålet er herefter, om købesummen også rent faktisk blev betalt med selskabets egne midler.

Købesummen på 3.118.591 kr. blev betalt ved træk på det købende selskabs indlånskonto i X-Bank. Kontoen havde i perioden fra den 25. januar til den 4. februar 1991 en saldo, som oversteg 3.500.000 kr., og der var således den 28. januar 1991 tilstrækkelige midler på kontoen til at betale købesummen. På kontoen var der den 25. januar 1991 indsat 1.000.000 kr. fra Baltica Bank, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte forklaringerne afgivet af D og C om, at dette beløb hidrørte fra det købende selskabs indlånskonto i Baltica Bank, og at det købende selskab på daværende tidspunkt selv havde midler til køb af investeringsselskabet. Bevisbyrden for, at selskabet er købt med selskabets egne midler påhviler sagsøgeren, og denne bevisbyrde har sagsøgeren således ikke løftet. Det kan herefter ikke lægges til grund, at der foreligger selvfinansiering. Som følge heraf tages X-Bank A/S' påstand om frifindelse til følge, og i konsekvens heraf tages ligeledes de adciteredes påstand om frifindelse til følge.

Anpartshaverne i investeringsselskabet har ikke sikret sig, at det købende selskab havde midler til at købe investeringsselskabet. Da det imidlertid ikke kan statueres, at der foreligger selvfinansiering, er der efter det foreliggende heller ikke grundlag for at pålægge anpartshaverne erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. A og Bs påstand om frifindelse tages derfor også til følge.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

De sagsøgte - A, B og X-Bank A/S - frifindes.

De adciterede - C, D og HII A/S under konkurs - frifindes.

Sagsøgeren - HX ApS under konkurs - betaler sagsomkostninger til hver af de sagsøgte A og B med 60.000 kr. og til sagsøgte X-Bank A/S med 45.000 kr.

Adcitanten - X-Bank A/S - betaler sagsomkostninger til de adciterede C og D med i alt 60.000 kr.

I øvrigt betaler ingen af parterne sagsomkostninger til nogen anden part.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage.