Parter

(II 297/1998)
HX ApS under konkurs (kammeradvokaters ved advokat Sune Fugleholm)

mod

B (advokat Johan Ladegaard) og
X-Bank A/S (advokat Jørgen B. Jepsen)

og

(II 298/1998)
X-Bank A/S (advokat Jørgen B Jepsen)

mod

C (advokat Lars Fogh-Andersen)
D (advokat Lars Fogh-Andersen) og
HII A/S under konkurs

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets afdeling K den 12. juni 1998.

Afsagt af højesteretsdommerne

Hornslet, Per Sørensen, Jørgen Nørgaard, Asbjørn Jensen og Henrik Zahle.

HX ApS under konkurs:

B og X-Bank A/S (banken) skal solidarisk til HX ApS under konkurs (konkursboet) betale 650.473 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

B:

Over for konkursboet: Stadfæstelse.

Over for banken: Banken skal friholde B for det beløb, som han måtte blive dømt til at betale til konkursboet med fradrag af sælgers berigelse, hvilket er opgjort til principalt 289.801,12 kr., subsidiært 144.900,56 kr., begge beløb med renter fra sagens anlæg samt med tillæg af en forholdsmæssig andel af det omkostningsbeløb, som B måtte blive dømt til at betale til konkursboet.

X-Bank A/S:

Over for konkursboet: Principalt frifindelse samt, at konkursboet skal friholde banken for ethvert beløb, som banken måtte blive tilpligtet at betale til C, D og HII ApS under konkurs i sagsomkostninger for landsret og Højesteret. Subsidiært stadfæstelse.

Over for B: B skal friholde banken for 505.572,44 kr. med procesrente fra sagens anlæg samt en forholdsmæssig andel af det omkostningsbeløb, som banken måtte blive dømt til at betale til konkursboet.

Over for C, D og HII A/S under konkurs: Disse skal principalt solidarisk, subsidiært alternativt, friholde banken for ethvert beløb, som banken måtte blive dømt til at betale til konkursboet, herunder renter og omkostninger.

C og D:

Over for banken: Frifindelse.

HII A/S under konkurs har heller ikke givet møde for Højesteret.

Konkursboet har for Højesteret ikke gentaget den principale påstand for landsretten og har ikke gjort gældende, at der påhviler B en indeståelse i medfør af den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5.

Det er for Højesteret ubestridt, at B var klar over, at HI A/S skule have overført anpartsselskabets midler.

C og D har ikke for Højesteret gjort gældende, at bankers krav er forældet.

Af en forhåndsbesked af 5. september 1990 fra Ligningsrådet - trykt i Tidsskrift for Skatteret den 29. oktober 1990 - kan det udledes, at aktieavancebeskatningslovens § 3 efter Ligningsrådets opfattelse ikke gav adgang til at fradrage kurstab efter den model, som er omtalt i advokat Ebdrups artikel fra november 1989.

HI A/S ved C har i et brev af 20. december 1990 vedrørende køb af et andet selskab skrevet således til X-Bank, N-by afdeling:

"Vedr. køb af TC ApS.

I forbindelse med overdragelse af ovenstående selskab bedes X-Bank ifølge aftale foretage følgende overførsel:

Med valør den 28. december 1990 overføres inden kl. 11.00

kr. 1.884.000,00

 

via Nationalbanken til Den Danske Bank, Charlottenlund afdeling, att. Christel Heckmann til kredit for sælger tandlæge MT - konto nr. xxxxxxxx65 betinget af, at sælger samtidig fra Den Danske Bank, Charlottenlund afdl. via Nationalbanken til X-Bank, Nørregade 8, 9870 N-by overfører

kr. 2.089.000,00

 

Beløbene bedes hævet/indsat på vor konto hos Dem xxxx-xxxxx9-4."

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet nye forklaringer.

FC har yderligere forklaret bl.a., at han indtil 1998 var prokurist i X-Bank, men nu er regnskabskonsulent i en landboforening. Han havde kendskab til en anden kunde i X-Bank, som var en koncern, der bestod af aktieselskab, et datterselskab, der var et anpartsselskab, og som var forbundet med to interessentskaber. Aktieselskabet og anpartsselskabet havde en fælles konto, således at der var to konti i alt, en for selskaberne og en for interessentskaberne. Hans kendskab til HI var ikke nær så godt som til den anden koncern. Det skyldtes, at HI ikke var lånekunde i X-Bank, men kun indlånskunde. Lånekunder kender man som bankansat bedre. Der skal foretages en kreditvurdering, banken har drøftelser med revisorer osv. Ved indlånskunder beskæftiger banken sig med, om der er dækning på kontoen.

BK har yderligere forklaret bl.a., at det er ham, der har sørget for de overførsler, der er omtalt i sagen. Han betragtede HI A/S som et firma, der havde en indlånskonto, hvor firmaet naturligvis kunne disponere over indeståendet. Han havde ikke noget kendskab til, om der var tale om en koncernkonto, Han blev først i forbindelse med afhøringen klar over, hvad ordet koncernkonto betød. Han har ikke kendskab til, at nogen i X-Bank, N-by, havde en koncernkonto.

D har yderligere forklaret bl.a., at HI ejede nogle selskaber, der drev erhvervsvirksomhed, f.eks. trælasthandel, papirfabrik m.v, Hver af disse firmaer havde en konto i X-Bank, som kun vedrørte dette selskab. HI havde som sådan kun én konto i X-Bank. Det var en indlånskonto. Tilsvarende havde HI i hvert fald én og måske flere konti i Baltica Bank, der var indlånskonti. Endelig havde HI nogle investeringskonti i X-Bank, som skulle holdes særskilt.

Højesterets bemærkninger 

Ad sag II 297/1998 (hovedsagen).

Om Bs erstatningsansvar:

Investeringsanpartsselskabets aktiver - indeståendet på bankkontoen i Bikuben - skulle ifølge aftalerne overføres direkte til det købende selskab, HI A/S' konto i X-Banks N-by afdeling, og købesummen skulle samtidig betales til sælgeren og efter anvisning fra HI trækkes på den sidstnævnte konto. Betalingerne blev den 28. januar 1991 gennemført i overensstemmelse hermed.

Forbudet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, mod, at et selskab stiller midler til rådighed i forbindelse med erhvervelse af anparter i selskabet, blev dermed overtrådt, uanset at der på HIs konto i X-Bank i, forvejen var tilstrækkelige midler til at betale købesummen.

HI' køb af anpartsselskabet havde ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, idet HI betalte en overpris, som ikke kunne begrundes i renteværdien af den kredit, der var knyttet til betalingen af anpartsselskabets skattetilsvar, Sælgerne af anpartsselskabet kunne samtidig konstatere, at HI lagde vægt på at få anpartsselskabets kontante indestående på bankkontoen i Bikuben stillet til disposition samtidig med overførslen af købesummen.

Uanset de nævnte forhold, specielt overtrædelsen af anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, og uanset, at anpartsselskabet havde et betydeligt skattetilsvar, anmodede sælgerne af anpartsselskabet ikke om nærmere oplysninger om køberen og gjorde ikke noget reelt for at afværge skattevæsenets risiko.

Under disse omstændigheder må B som sælger anses for på uforsvarlig måde at have tilsidesat skattevæsenets interesser og at være erstatningsansvarlig i overensstemmelse med konkursboets påstand.

B skal derfor til konkuraboet betale 650.473 kr. med procesrente.

Om X-Banks erstatningsansvar:

Tre dommere - Hornslet, Per Sørensen og Jørgen Nørgaard - udtaler:

Således som betalingsoverførslen blev tilrettelagt, må X-Bank - hvis N-by afdeling kort tid forinden havde betjent HI ved et tilsvarende køb af et overskudsselskab - efter vores opfattelse have været bekendt med, at man medvirkede til en overtrædelse af reglen i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Det gør ingen forskel i denne vurdering, at overskudsselskabets kontante indestående blev overført til - og betalingen for overskudsselskabet taget fra - HIs almindelige indlånskonto hos X-Bank.

X-Bank burde have indset, at der ved HIs benyttelse af et koncept, som involverede overtrædelse af reglen i § 84, stk. 2, i forbindelse med erhvervelse af selskaber til overpris opstod en betydelig risiko for, at selskabets kreditorer, herunder skattevæsenet, villa lide tab. Banken gjorde ikke noget for at afværge denne risiko. Vi finder på denne baggrund, at banken på uforsvarlig måde har tilsidesat skattevæsenets interesser og derfor er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med konkursboets påstand.

Vi stemmer herefter for, at X-Bank solidarisk med B skal betale 650.473 kr. med procesrente til konkursboet.

Af erstatningsbeløbet på 650.473 kr. med procesrente skal B i det indbyrdes forhold mellem X-Bank og ham bære 505.572,44 kr. med procesrente, jf. herved Højesterets dom af 24. november 1999, trykt som UfR, 2000.365.

Dommerne Asbjørn Jensen og Henrik Zahle udtaler:

HI havde en almindelig indlånskonto i X-Bank. Det er ikke godtgjort, at banken havde nærmere kendskab til HIs erhvervsaktiviteter. Det må endvidere efter vores opfattelse lægges til grund, at banken intet kendskab havde til anpartsselskabets aktiver og passiver eller til indholdet af de underliggende aftaler mellem sælgerne og HI om overdragelsen af anparterne i anpartsselskabet.

Af betalingsinstrukserne i de to breve af 28. januar 1991 til banken fra henholdsvis advokat LJ og HI fremgik det, at indbetalingen fra Bikuben af det "på likvidationskontoen indestående beløb" udgjorde i hvert fald en del af aktiverne i et købt selskab, men de betalinger, som betalingsinstrukserne angik, krævede ikke i sig selv noget kendskab til indholdet af det underliggende kontraktsforhold.

Under disse omstændigheder finder vi, at der ikke - inden banken overførte købesummen og krediterede det modtagne beløb - var tilstrækkelig anledning til for banken at foretage en nærmere undersøgelse af, om den pågældende pengeoverførsel havde karakter af selvfinansiering, eller om det underliggende aftaleforhold kunne begrunde en lovlig overførsel af midler fra anpartsselskabet til HI. Vi finder i den forbindelse, at banken ikke på baggrund af betalingsinstruksen af 20. december 1990 burde have fået en sådan mistanke om, at HI erhvervede selskaber ved selvfinansiering, at banken skulle have foretaget yderligere undersøgelser i den foreliggende sag, inden kontohaverens betalingsinstruks blev udført.

På denne baggrund har banken efter vores opfattelse ikke på uforsvarlig måde forsætligt eller uagtsomt medvirket til den gennemførte ulovlige selvfinansiering. Banken er derfor ikke erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Vi stemmer herefter for at tage bankens påstand over for konkursboet om frifindelse til følge.

Som følge heraf vil vi frifinde banken for Bs påstand om delvis friholdelse.

Afgørelsen i hovedsagen træffes efter stemmeflertallet.

Ad sag II 298/1998 (adcitationssagen).

Efter udfaldet af hovedsagen udtaler samtlige dommere:

Beslutningen om erhvervelsen af anpartsselskabet og om fremgangsmåden blev ubestridt truffet af C og D, der udgjorde ledelsen i og var medejere af HI. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at C, D og HII A/S under konkurs solidarisk skal friholde X-Bank for ethvert beløb, som banken i medfør af nærværende dom betaler til HX ApS under konkurs.

Højesteret tager derfor bankens påstand herom til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

B og X-Bank A/S skal solidarisk til HX ApS under konkurs betale 650.473 kr. med procesrente fra den 23. december 1995. I deres indbyrdes forhold skal B bære 505.572,44 kr. og X-Bank: A/S 144.900,56 kr., begge beløb med procesrente fra den 23. december 1995.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal B og X-Bank A/S solidarisk betale 125.000 kr. til HX ApS under konkurs. I det indbyrdes forhold skal B bære 95.000 kr. heraf og X-Bank A/S 30.000 kr.

C, D og HII A/S under konkurs skal solidarisk friholde X-Bank A/S for ethvert beløb, som banken i medfør af nærværende dom betaler til HX ApS under konkurs.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal C, D og HII A/S under konkurs solidarisk betale 75.000 kr. til X-Bank A/S.

I øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til nogen anden part.