Bjerg Hansen, Lars E. Andersen og Elisabeth Mejnertz
Ved aftale dateret den 28. december 1990 solgte anpartshaverne i Investeringsselskabet Z ApS anparterne i selskabet til HI A/S. Investeringsselskabet, der samtidig skiftede navn til HX ApS, var et såkaldt overskudsselskab, og dets passiver bestod ud over egenkapitalen alene af latente selskabsskatter. Det købende selskab, der senere skiftede navn til HII A/S, betalte imidlertid ikke selskabsskatterne, og begge selskaber er nu under konkursbehandling.
Sagerne drejer sig i hovedtræk om, hvorvidt sagsøgeren, HX ApS under konkurs, har et erstatningskrav mod de sagsøgte, A, B og X-Bank A/S, og om banken i givet fald kan kræve friholdelse af de adciterede, C, D og HII under konkurs. Sagsøgeren har herved bl.a. gjort gældende, at anparterne i investeringsselskabet er købt med dets egne midler i strid med selvfinansieringsforbuddet i anpartsselskabsloven. B var anpartshaver og direktør i investeringsselskabet, og sagsøgeren har gjort gældende, at A også var anpartshaver. X-Bank A/S, der var kontoførende for det købende selskab, overførte købesummen og modtog investeringsselskabets midler. C og D ejede nogle af anparterne i det købende selskab og var begge direktører heri.
I hovedsagen, der er anlagt den 23. december 1995, har sagsøgeren principalt nedlagt påstand om, (1) at de sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale 1.085.244 kr. dog således at X-Bank A/S højst tilpligtes at betale 650.473 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg. Sagsøgeren har endvidere principalt nedlagt påstand om, (2) at de sagsøgte A og B tilpligtes at anerkende, at de yderligere er forpligtet til at erstatte sagsøgeren omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf . konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 4.
Sagsøgeren har subsidiært påstået de sagsøgte tilpligtet til sagsøgeren in solidum at betale 650.473 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg.
De sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært om betaling af et mindre beløb.
A og B har over for X-Bank A/S nedlagt påstand om, at banken helt eller delvist tilpligtes at friholde disse for ethvert beløb, herunder sagsomkostninger, som de måtte blive dømt til at betale til sagsøgeren.
X-Bank A/S har over for A og B nedlagt påstand om frifindelse og har påstået dem tilpligtet at friholde banken for ethvert beløb, herunder sagsomkostninger, som banken måtte blive dømt til at betale til sagsøgeren.
I adcitationssagen, der er anlagt den 30. april 1996, har X-Bank A/S nedlagt påstand om, at de adciterede tilpligtes at friholde banken for ethvert beløb, herunder sagsomkostninger, som banken måtte blive dømt til at betale til sagsøgeren.
C og D har nedlagt påstand om frifindelse.
HII A/S under konkurs, der efter det oplyste er uden aktiver, har ikke givet møde under domsforhandlingen.
Beløbet på 1.085.244 kr. i sagsøgerens principale påstand (1) svarer til det købte selskabs skyldige skattetilsvar for skatteårene 1991/92 og 1992/93 på 650.473 kr. med tillæg af renter efter selskabsskatteloven opgjort pr. 10. marts 1998 til 434.771 kr. Beløbet på 650.473 kr. i samme påstand og i sagsøgerens subsidiære påstand udgør således skattetilsvaret uden renter. Der er enighed om opgørelsen af disse beløb.
Investeringsselskabet Z ApS blev stiftet i 1985 og havde i 1990 en anpartskapital på 106.000 kr. Anparterne ejedes på dette tidspunkt af 6 personer, herunder A og B.
Den 31. december 1989 underskrev A en aftale med Bikuben om afvikling af sit engagement med pengeinstituttet. Aftalen indeholder følgende bestemmelse om anparterne:
"Håndpantsatte anparter kr. 13.250,00 i investeringsforeningen Z ApS er til Bikubens disposition til delvis fyldestgørelse for engagementet. Realisationstidspunktet og -formen bestemmes af Bikuben."
A anførte anparterne under, formueoplysningerne i sin selvangivelse for 1989, men ikke i sin selvangivelse for 1990 eller i sit regnskab for 1991.
Den 27. september 1990 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i investeringsselskabet. B deltog i mødet, og 3 andre anpartshavere, men ikke A, var også mødt eller repræsenteret. Endvidere deltog konsulent JP, Bikuben, som blev valgt til dirigent, og statsautoriseret, revisor RV, Revisionsfirmaet C. Jespersen. På mødet blev det enstemmigt vedtaget at lade selskabet træde i likvidation, og advokat LJ, der ikke deltog mødet, blev valgt som likvidator og Revisionsfirmaet C. Jespersen som revisor under likvidationen. I skrivelse af 1. november 1990 anmodede likvidator A om at tiltræde vedtagelsen om at likvidere selskabet.
Ved telefaxskrivelse af 21. december 1994 skrev HI A/S følgende til B:
"...
Vedr.: Køb af ApS med en egenkap. pr. 17. dec. 1990... på kr. 2.875.888,-
Det bekræftes hermed at vi overtager selskabet pr. 28.12.90 til en pris på den beskattede egenkap. pr. 17.12.90 med et tillæg på kr. 300.000. Den med handelen fornødne papir- og pengegang gennemføres umiddelbart efter nytår.
Aftalen, hvorved anparterne i investeringsselskabet blev overdraget til HI A/S, er som anført dateret 28. december 1994. Det hedder heri:
"...
1. Overdragelse sker således, at anpartskapitalen, kr. 106.000,00, overdrages den 28. december 1990.
2. Købesummen er aftalt til den beskattede egenkapital med et tillæg på kr. 300.000,00.
3. De selskabet tilhørende midler opgjort pr. 28. december 1990, der alle foreligger i kontanter, overføres via Nationalbanken med valør den 28. januar 1991 inden kl. 11.00 til X-Bank,N-by afdeling, ... konto nr. xxxxx9-4.
Købesummen overføres af køberen fra X-Bank, N-by afdeling, ... den 28. januar 1991 via Natiolbanken med valør den 28 . januar 1991 inden kl. 11.00 til kredit for sælgernes advokat LJ, ... Den Danske Bank, ...... - klientkonto nr . ...
4. Sælgerne udleverer sin anpartskapital i selskabet, nominelt kr. 106.000,00, til køberen tilligemed dispositionsret over selskabets midler, når købesummen er til disposition for sælger som ovenfor beskrevet.
5. Handelen er gennemført på grundlag af perioderegnskab pr. 28. december 1990 udarbejdet af Revisionsfirmaet C. Jespersen, .....
....
12. I forbindelse med overdragelsen afholdes ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor der træffes beslutning om valg af ny direktion og revisor, ligesom hjemsted og forretningsadresse m.v. ændres.
Perioderegnskabet for investeringsselskabet indeholder følgende balance pr. 28. december 1990:
|
"Egenkapital |
|
|
kr. |
2.834.259,00 |
|
Aftalt tillæg |
|
|
kr. |
300.000,00 |
|
Forrentning 1 måned |
kr. |
26.354,00 |
|
|
|
- 40% skat |
kr. |
|
10.520,00 |
kr. |
15.834 00 |
|
|
|
kr. |
3.150.093,00 |
|
- tilgodehavende iflg. regnskab |
|
|
kr. |
31.502,00 |
|
Købesum ialt |
|
|
kr. |
3.118.591,00 |
|
Aktiver ialt |
|
|
kr. |
3.572.088,00 |
|
+ forrentning 1 måned |
|
|
kr. |
26.354,00 |
|
|
|
kr. |
3.598.442.00 |
|
- betaling af anden gæld |
|
|
kr. |
57.669.00 |
|
|
|
kr. |
3.540.773,40 |
|
- tilgodehavende |
|
|
kr. |
31.502,00 |
|
|
|
kr. |
3.509.271,00" |
Samme dag accepterede advokat LJ opgørelsen.
Den 28. januar 1991 skrev advokat LJ til Bikuben, ....., der var investeringsselskabets pengeinstitut:
"Med HI A/S er der indgået aftale om, at selskabet køber anparterne i investeringsselskabet Z ApS ... for en købesum på kr. 3.118.591,00, ......
...
Dette beløb står klar i X-Bank, ... N-by - klar til overførsel til undertegnede.
Jeg beder Dem derfor venligst tage kontakt med X-Bank, ... N-by ... og anmode om at få beløbet overført. Kontaktpersonen hos X-Bank er BK.
Mod at X-Bank giver Dem en bekræftelse på, at beløbet d.d. overføres til kontoen hos Dem, meddeler jeg herved som likvidator Bikuben fuldmagt til at overføre det på ... likvidationskonto indestående beløb til X-Bank, dog maksimeret til kr. 3.509.271,00.
Jeg beder Dem venligst være behjælpelig med, at ovennævnte beløb udveksles d.d.
..."
Advokat LJ orienterede endvidere samme dag X-Bank A/S, N-by, og anførte i skrivelser hertil:
"...
Jeg skal anmode Dem om at tage kontakt med CI og/eller JO i Bikuben .., for at købesummen for anparterne, udgørende kr. 3.118.591,00 kan blive overført d.d. - mod at De samtidig får det på likvidationskontoen indestående beløb overført, dog maksimeret til kr. 3.509.271,00.
..."
HI A/S skrev samme dag således til X-Bank A/S, N-by:
"...
Vedr. køb af Investeringsselskabet Z ApS.
I forbindelse med overdragelse af ovenstående selskab bedes X-Bank ifølge aftale foretage følgende overførsel:
Med valør den 28. januar 1991 overføres inden kl. 11.00
kr. 3.118.591,00
Via Nationalbanken til Den Danske Bank .... til kredit for sælgernes advokat LJ .... betinget af, at sælgerre samtidig fra Den Danske Bank .... via Nationalbanken til X-Bank .... N-by overfører
kr. 3.509.271,00
Beløbene bedes hævet/indsat på vor konto hos Dem.
....."
X-Bank A/S, N-by, indbetalte herefter samme dag købesummen på 3.118.591 kr. til Bikuben, ...., og Bikuben udbetalte investeringsselskabets midler på 3.509.271 kr. til. X-Bank til kredit for HI A/S.
Af kontoudtog for det købende selskabs konto i X-Bank A/S - kontonummer xxxx xxxxx9-4 - fremgår det, at investeringsselskabets midler og købesummen den 28. januar 1991 blev henholdsvis indsat og hævet på denne konto. Der er enighed om, at rækkefølgen af disse konteringer er uden betydning for sagen. Det fremgår endvidere af de fremlagte kontoudtog, at saldoen på kontoen siden en indbetaling den 11. december 1990 på 1.034.859 kr. oversteg 1.900.000 kr., og at saldoen efter en indbetaling den 25. januar 1991 på 1.000.000 kr. oversteg 3.500.000 kr. frem til den 4. februar 1991, hvor 2.500.000 kr. blev overført til Baltica Bank. Kontoen havde herefter en saldo på 1.337.300 kr. Der er enighed om, at det kan lægges til grund, at indbetalingen på 1.000.000 kr. ligeledes er sket fra Baltica Bank.
Inden købet af anparterne i investeringsselskabet havde det købende selskab offentliggjort årsregnskab for 1. regnskabsår, der dækkede perioden fra stiftelsen den 16. december 1989 til, den 30. april 1990. Selskabet var da et anpartsselskab. I bestyrelsens beretning anføres:
"Selskabets 1. regnskabsperiode udviser et overskud på kr.1.060.204, hvilket betegnes som tilfredsstillende.
Selskabet har i perioden haft god indtjening ved handel med råvarer og valuta; men efter regnskabsårets afslutning er markedet faldet drastisk, hvilket har bevirket en ekstraordinær hensættelse til forventet tab på kr. 208.000,00.
Den iøvrigt positive udvikling ventes at fortsætte i driftsåret 1990/91.
....."
Aktiverne er i regnskabet opgjort til 7.978.994 kr., hvoraf aktier og anparter udgør 3.526.866 kr., andre tilgodehavender 4.042.643 kr. og likvide beholdninger 137.468 kr. Af passiverne udgør selskabskapitalen 80.000 kr., mellemregning med datterselskaber 4.798.453 kr., lån 561.048 kr. og anden kortfristet gæld 292.720 kr.
Senere ændrede selskabet regnskabsperiode til kalenderåret og offentliggjorde i september 1991 regnskab for perioden 1. maj til 31. december 1990. I beretningen hedder det:
".....
Selskabets regnskab udviser et overskud efter skat på kr. 3.202.502, hvilket betegnes som tilfredsstillende.
Køb og salg af virksomheder har igennem hele perioden haft en positiv udvikling.
Driften i datterselskaberne viser ligeledes en positiv udvikling.
Det forventes, at indtjeningsevnen i selskabet fremover vil blive reduceret i forhold til dette regnskab.
....."
I revisionspåtegningen anføres det, at der efter regnskabsårets afslutning er rejst tvivl om selskabets ret til fradrag for kurstab. Aktiverne er opgjort til 27.309.739 kr., hvoraf aktier og anparter udgør 7.125.248 kr., andre tilgodehavender 16.079.215 kr. og likvide beholdninger 3.877.062 kr. Af passiverne udgør selskabskapitalen 300.000 kr., mellemregning med datterselskaber 19.187.548 kr. og anden kortfristet gæld 869.770 kr.
HX ApS' årsregnskab 1990/91 dækker perioden fra den 1. maj 1990 til den 30. april 1991. I beretningen anføres:
"Selskabets regnskab udviser et overskud før skat på kr. 1.254.606.
Selskabet har afhændet alle aktiviteter og selskabet er herefter hvilende.
....."
Det fremgår videre af beregningen, at hele selskabets kapital ejes af HIII A/S, der efter det oplyste var et andet selskab i H-koncernen.
Regnskabets revisionspåtegning indeholder bl.a. følgende:
".....
...... Vi har overbevist os om aktivernes tilstedeværelse og tilhørsforhold. Aktiverne består af tilgodehavende hos moderselskabet og da der for tiden verserer en skattesag, kan vi ikke udtale os om værdien af denne post .....
....."
Aktiverne er opgjort til 809.204 kr., der alene består af en mellemregning med moderselskabet. Af passiverne udgør selskabsskatter 659.842 kr.
Ifølge årsregnskabet 1991/92 for HX ApS har selskabet haft et overskud på 0 kr- og i revisionspåtegningen gentages, at man på grund af den verserende skattesag ikke kan udtale sig om værdien af aktiverne, der alene består af tilgodehavendet på 809.254 kr. hos moderselskabet. Under passiverne er selskabsskatterne stadig opgjort til i alt 659.842 kr.
Årsregnskaberne for selskabet for 1992/93 og 1993/94 svarer til regnskabet for 1991/92.
Skattesagen for HI A/S blev afgjort ved Landsskatterestens kendelse af 9. juni 1994, der har følgende indhold:
".....
Skatteår: 1991/92
Klagen vedrørerende opgørselsen af indkomsten på følgende punkt:
|
Skattepligtig indkomst |
|
|
Ikke godkendt andel af nedskrivning på aktiver og anparter efter aktieavancebeskatningslovenes § 3 |
65.130.182 kr. |
HII A/S (daværende HI A/S) 's aktiekapital er ejet med 26% af D og RD, 26% af C og JC, 24% af NA og 24% af VJ.
.....
Aktiviteten for skatteåret 1991/92 (1. regnskabsår omfattende indkomstperioden fra den 16. december 1989 til den 31. december 1990) har været 1) køb og salg af børsnoterede aktier, 2) køb og salg af unoterede aktier/anparter og 3) valuta- og råvarespekulation på termin. I regnskabet for det omhandlede år er vedrørende valuta- og råvarespekulation indtægtsført 200.000 kr.
Vedrørende børsnoterede aktier er der for skatteåret 1991/92 foretaget 12 køb for en købesum på i alt 1.857.946 kr., hvoraf aktierne vedrørende de 11 køb er solgt i samme år med et realiseret tab på 4.865 kr.
Vedrørende unoterede aktier/anparter er der for skatteåret 1991/92 foretaget køb af 19 aktie-/anpartsselskaber (overskudsselskaber) for en købesum på i alt ca. 73,5 mio. kr., og der er udloddet udbytte fra disse selskaber med ca. 61,4 mio. kr., som har medført en skattegodtgørelse på ca. 15,3 mio. kr., da udbytterne var skattepligtige som følge af, at købte selskaber ikke havde været ejet i hele året. Der er i samme år videresolgt 3 at selskaberne, herunder det ene efter udbytteudlodning, samt en mindre post aktier/anparter i et 4. selskab for en salgssum på i alt ca. 1,4 mio. kr.
Den væsentligste del af selskabskøbene er finansieret gennem optagelen af lån i de købte selskaber. Købesummen har været mellemfinansieret et kort øjeblik af Sanexco Management A/S, og de købte selskabers tilgodehavender hos HII A/S er efterfølgende udlignet delvist ved selskabernes udlodning af udbytter.
Vedrørende de 19 købte selskaber var det karakteristisk, at den hidtidige forretningsaktivitet var ophørt for de fleste selskabers vedkommende, at aktivsiden langt overvejende bestod af likvide beholdninger, medens passivsiden bestod af egenkapital, skyldig og udskudt skat samt i nogle tilfælde uudnyttede investeringsfonds, og at flere af selskaberne havde været under solvent likvidation.
Nogle af de erhvervede selskaber har etableret ejendomsinteressentselskaber, andre beskæftiger sig med leasing, et har forsøgt sig med salg af smykker ved opstilling af boder hos frisører, og i 3 af selskaberne er der ingen aktiviteter.
HII A/S har ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1991/92 anset sig som næringsdrivende vedrørende køb og salg af aktier og anparter i relation til aktieavancebeskatningslovens § 3 om næringsaktier, og der er selvangivet et tab på 65.130.182 kr., idet der ved opgørelsen er anvendt lagerprincippet. Tabet fremkommer som køb i perioden 75.376.410 kr. - salg i perioden 3.120.980 kr. - kursværdi pr. 31. december 1990 7.125.248 kr.
N-by Kommunes skatteankenævnet har ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1991/92 ikke godkendt for det selvangivne tab, idet selskabets aktier og anparter ikke er anset for omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 3 om næringsaktier, men er anset at skulle behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven § 2.
Vedrørende de børsnoterede aktier er det anført, at det ikke findes godtgjort, at selskabet kan anses for næringsdrivende ved handel med disse. Vedrørende de unoterede aktier og anparter er det bl.a. anført, at disse på baggrund af de foretagne udlodninger ikke kan anses for udelukkende erhvervet med et umiddelbart videresalg for øje, og at købet og det senere salg af disse efter udlodningerne ikke vil udløse en fortjeneste, hvorfor erhvervelserne ikke er sket med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg, men derimod for at konstatere et tab ved salg af disse.
Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at der ved indkomstansættelsen for skatteåret 1991/92 godkendes fradrag for det selvangivne tab på 65.130.182 kr.
Det er anført, at HII er næringsdrivende vedrørende aktier og anparter, således at der kan anvendes lagerprincippet i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 3.
Det er til støtte herfor anført, at det vedtægtsmæssigt er fastslået, at selskabets aktivitet med køb og salg af aktier m.v. er selskabets næringsvej, og at der rent faktisk er sket køb og salg.
Det er endvidere anført, at det forhold, at der kun i mindre omfang er købt og solgt aktier m.v. ikke kan medføre, at selskabets status som "næringsdrivende" falder bort, hvorimod det må tillægges betydning, om der er tilrettelagt en sådan strategi og organisation m.v., at der kan etableres en næringsvej som nævnt i vedtægterne, hvilket findes at være tilfældet.
Landsskatteretter skal bemærke, at lagerprincippet kun kan anvendes for værdipapirer, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og at denne bestemmelse omfatter aktier m.v., der er erhvervet med afståelse for øje af en aktionær, der har det som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, jf. herved Skattedepartementets cirkulære nr.1 af 2. januar 1984 til aktieavancebeskatningsloven, punkt 22.
På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger vedrørende selskabets aktivitet findes dette ikke at være næringsdrivende i relation denne bestemmelse. Det bemærkes herved, at den overvejende del af selskabets aktie- og anpartserhvervelser ikke kan anses for at være sket med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg, men derimod for at konstatere et tab, hvilket ikke kan karakteriseres som næringsvirksomhed, samt at selskabets handel med aktier og anparter i øvrigt ikke har været af et sådant omfang, at dette kan anses som næringsvirksomhed.
Den påklagede indkomstansættelse for skatteåret 1991/1992 stadfæstes derfor.
....."
Dan 25. januar 1995 tilsagde Told- og Skatteregion Frederikshavn ledelsen i HX ApS til at møde med henblik på inddrivelse af selskabsskatterne, og selskabet blev som anført senere taget under konkursbehandling.
I en såkaldt minimumsrapport af 24. august 1995 vedrørende HX ApS fra Told- og Skatteregion Frederikshavn anføres under punktet Handlingsforløb:
".....
Der er ikke anlagt sag imod køber, ligesom der ikke fra regionens side vil blive taget skridt hertil, idet en sag vedrørende skyldnersvig i forhold til et realiseret gerningsindhold og i forhold til frist for anlæggelse af sag, sandsynligvis ikke kan gennemføres.
Hverken HI A/S eller de opkøbte datterselskaber har foretaget fiktive transaktioner (containere m.v.) for at eliminere skatter.
......"
Regionen anfører endvidere i sin indstilling:
".....
Ved HI' køb af selskaber kan der generelt siges, at der har været tale om mindre "beregnede" overkurser på skatterne. I den konkrete sag kan overkursen beregnes til tillæg 300.000 kr. i forhold til skatter jf . perioderegnskab på 680.160 kr., hvilket giver en beregnet overkurs på 44,1%.
....."
I skatteregionens erstatningsrapport af 30. oktober 1995 anføres:
".....
Selvom HX' midler bliver indsat på HI's konto i X-Bank, er den formelle bogføring bag denne transaktion i orden, idet posteringen bliver bogført i HX' regnskab som en mellemregning med HI.
Men selv om den formelle bogføring er i orden, stiller HX stadig sine midler til rådighed for HI' køb af HX. Der er således tale om selvfinansiering i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 2.
Som det fremgår af kontoudtoget, er HI A/S i besiddelse af så store likvide midler, at selskabet selv er i stand til at finansiere købet af HX ApS, men kun som følge af overskud af tidligere handler. HX anses dog stadig købt for sine egne midler ved selvfinansiering.
....."
Under sagen er fremlagt en artikel, som advokat Steffen Ebdrup har skrevet i Jyllandsposten. Artiklen, der er fra den 22. november 1989, har overskriften, "Skattetænkning ved handel med selskaber". Advokat Steffen Ebdrup skriver heri:
".....
En produktionsvirksomhed, der ved, at man har en kanonforretning, kan altid ved at erhverve et selskab med underskud, undgå at komme til at betale skat ved at lægge aktiviteterne ind i dette selskab.
Det har også været fremme, at især finansieringsvirksomheder, der lever af at købe og sælge værdipapirer af forskellig art, kan have stor fordel af et såkaldt overskudsselskab.
Ved et overskudsselskab forstås et selskab, der er ophørt med at drive sine hidtidige aktiviteter, og som eksempelvis har en pengetank på 10 mio. kr.
Ejeren af et sådant selskab kan være fristet af at likvidere selskabet og herved komme til at betale 25% i skat, hvis han har ejet selskabet i mere end syv år.
I stedet for at likvidere selskabet kan det ofte være en bedre ide at handle selskabets aktier eller anparter til et finansieringsselskab, som efter de gældende skatteregler med usvigelig sikkerhed inden for skattelovgivningens rammer kan tjene minimum 12,5% af formuen ved et par simple transaktioner.
Fortjenesten ved et selskab med en formue på 10. mio. kr. er altså ikke mindre en 1.250.000 kr., som man rent ud sagt henter i statskassen.
Man anvender følgende model:
Så snart finansieringsselskabet har købt overskudsselskabet med pengetanker, udlodder man hele formuen i udbytte til finansieringsselskabet.
Herved får finansieringsselskabet en indtægt på 10. mio. kr., som skattemæssigt skal tillægges 2, 5 mio. kr. i skattegodtgørelse.
Herved kommer finansieringsselskabet til at betale en skat på 6.250.000 kr., men selskabet får straks 2,5 mio. kr. tilbage af statskassen i skattegodtgørelse. Den reelle skattebetaling er derfor i første omgang kun 3.750.000 kr., men finansieringsselskabet gør samtidig noget andet.
Finansieringsselskabet sælger nemlig det oprindelige overskudsselskab, som nu er tomt, efter at man har udloddet de 10 mio, kr. i udbytte. Hvis man sætter salgsprisen til 0 kr., fordi der ikke er flere penge i kassen, lider finansieringsselskabet derved et tab på 10 mio. kr., som man fratrækker i sin skattepligtige indkomst, og så er fidusen åbenbar.
Realiteten bliver er nemlig, at man herved sparer 5 mio. kr. i skat, og da beregningen ovenfor viste, at man kun havde betalt 3.750.000 kr. i skat er fortjenesten uden at røre en finger 1.250.000 kr.
Man kan også udtrykke det på den måde, at finansieringsselskabet herved spekulerer i skattegodtgørelse, som altså giver en fortjeneste på 12,5% af formuen i overskudsselskabet - i dette tilfælde på 1.250.000 kr."
Under domsforhandlingen er der afgivet partsforklaring af A, B, D og C. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af juridisk chef HP, X-Bank A/S, prokurist FC, X-Bank A/S, BK, X-Bank A/S, advokat LJ, statsautoriseret revisor RV, fuldmægtig LL, BG Bank A/S, daværende kreditchef i Bikuben KJ og pensionsrådgiver JP, BG Bank A/S.
Sagsøgte A har forklaret, at han er uddannet som bygningsingeniør og arbejder som sådan i et rådgivende ingeniørfirma. Han købte anparter i Z ApS efter aftale med sit pengeinstitut i Bikuben. Han deltog i de årlige generalforsamlinger og i et enkelt krisemøde kort efter stiftelsen af selskabet. Møderne foregik i Bikubens lokaler. Han kendte ikke de øvrige anpartshavere i forvejen. Dette var ikke afgørende for ham, idet strategien i selskabet var blevet fastlagt på møder i Bikuben. Han deltog ikke i da løbende beslutninger i selskabet. På et tidspunkt i 1988-89 kom han personligt i økonomiske vanskeligheder i forbindelse med sin deltagelse i et byggeprojekt , som Bikuben deltog i finansieringen af. Som led i ordningen af sin personlige økonomi afleverede han sine anparter i investeringsselskabet til Bikuben. Ved aftalen med Bikuben fik han en akkord, som han stadig betaler på. Han husker ikke, om han har underskrevet en håndpantsætningserklæring vedrørende anparterne. Efter afleveringen af anparterne interesserede han sig ikke mere for selskabet, idet han havde overladt alle beføjelser til Bikuben, ligesom Bikuben under alle omstændigheder ville få et eventuelt overskud. Han var orienteret om generalforsamlingen i 1989, men han deltog ikke. Efterfølgende fik han tilsendt generalforsamlingsprotokollatet fra advokat LJ. Han troede, at selskabet herefter blev likvideret. Han hørte ikke mere til selskabet, før han af sagsøgeren i 1995 blev stillet over for en suspensionserklæring. Hans revisor mente ikke, at anparterne skulle medtages i selvangivelsen for 1990. Han har på et tidspunkt underskrevet en fuldmagt, idet han ellers ville misligholde sin aftale med Bikuben. Han var ikke bekendt med, at anparterne sælges, og han har ikke skrevet under på en allonge i forbindelse med salget.
Sagsøgte B har forklaret, at han er uddannet svagstrømsingeniør , men at han nu arbejder som salgsingeniør. Han kom med i investeringsselskabet efter en henvendelse fra Bikuben. Han kendte ikke de øvrige anpartshavere på forhånd. Han accepterede at blive direktør i selskabet, idet arbejdet var af begrænset omfang. Ledelsen af selskabet kørte i Bikubens regi, men han måtte acceptere, at selskabet fik hjemadresse på hans bopæl. Det var Bikubens fondsafdeling, der styrede investeringen. Der var en økonomisk risiko, idet anpartshaverne kautionerede med 100.000 kr. pr. anpart. I løbet af kort tid tjente selskabet mange penge på rentefald. Selskabet investerede herefter i bl.a. aktier, men et pludseligt fald i kurserne medførte, at selskabets egenkapital blev negativ. Anpartskapitalen blev i den forbindelse udvidet fra 100.000 kr. til 106.000 kr. Kautionsforpligtelserne blev endvidere gjort gældende, men Bikuben ydede lån til anpartshaverne til dækning af kautionsforpligtelserne. Det var Bikuben, som foretog den løbende orientering af anpartshaverne. Baggrunden for indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling den 27. september 1990 var, at flere af anpartshaverne ønskede at komme ud af deres investeringer. Bikuben var enig i, at det var tidspunktet at stoppe. Det var vist Bikuben, som foretog indkaldelsen til generalforsamlingen. Det var som tidligere en medarbejder i Bikuben, som var dirigent. Efterfølgende rettede man henvendelse til den udpegede likvidator, advokat LJ. Vidnet mener, at han i sin egenskab af bestyrelsesmedlem talte med likvidator, enten under et møde eller i telefonen. Vidnet føler sig ret sikker på, at han desuden deltog i et eller flere møder i Bikuben. I sidste halvdel af oktober 1990 kom der en skriftlig henvendelse fra børsmæglerfirmaet Fibroco i København. Dette firma tilbød at købe egenkapitalen til en overkurs på vist 106-110. Bestyrelsen diskuterede dette tilbud med revisor RV og Bikuben. Revisoren sagde, at en køber kunne være interesseret i at købe selskabet for at lade det fusionere med et underskudsselskab med henblik på at opnå en skattebesparelse. Sagsøgte talte med en medarbejder i Fibroco, Christian Lauridsen, som gav samme forklaring. Han informerede de øvrige bestyrelsesmedlemmer og Bikuben om denne samtale, og der blev afholdt et møde i Bikuben. Han mener, at JP deltog i dette møde. Der kom også 2-3 andre tilbud, der lignede Fibrocos tilbud. HI A/S kom ind i billedet som køber vistnok engang i december. Fibroco fungerede alene som mægler ved købet. Fibroco skulle have et mæglersalær på 10% af overkursen eller her 30.000 kr. Christian Lauridsen fortalte ham, at HI A/S havde eksisteret i mange år, at der var tale om et velkonsolideret selskab, og at blandt andet VJ fra ......branchen var anpartshaver. Han talte også med D, der oplyste, at to personer fra M-koncernen var involveret i det købende selskab. Den 2. januar 1991 sendte han en telefax til henholdsvis revisor og likvidator med oplysning om telefaxen af 21. december 1990 fra HI A/S. Aftalen med ham, som HI A/S henviser til i skrivelse af 25. januar 1991, gik ud på, at køber påtog sig ansvaret for, at skatterne blev betalt. HI A/S havde oplyst, at midlerne i selskabet skulle "ud at arbejde". Han fik at vide af D, at det købende selskab havde 12 datterselskaber. D gav på intet tidspunkt udtryk for, at man havde vanskeligheder med at skaffe købesummen. Sagsøgte havde aldrig hørt om selskabstømning. Et stykke tid efter salget fik han at vide, at investeringsselskabet skyldte et yderligere skattebeløb på ca. 8.000 kr., og det beløb blev HI A/S holdt skadesløs for. Den 21. december 1995 fik han et brev fra Kammeradvokaten med opfordring til at suspendere forældelsesfristen. Han var ikke hjemme og besvarede derfor ikke henvendelsen inden for den angivne frist. Der blev herefter udtaget stævning mod ham. På handelstidspunktet den 21. december 1990 havde han ikke skriftlige salgsfuldmagter fra de øvrige anpartshavere, men han havde mundtlig accept fra dem. Han foretog ikke selv undersøgelser vedrørende HI A/S ud over samtalerne med Christian Lauridsen og D. Han fik ikke at vide, at HI A/S' formål med købet var at anvende skattegodtgørelsesordningen. Han vidste ikke, hvem der havde den konto i X-Bank A/S, som investeringsselskabets midler skulle overføres til. Det var vistnok HI A/S, der lavede udkastet til overdragelsesaftale. Både advokat LJ og revisoren har gennemgået udkastet med anpartshaverne. Den 28. december 1990 er ikke underskriftsdatoen, idet aftalen er underskrevet engang i januar 1991, men han husker ikke den præcise dato og heller ikke, hvor underskrivelsen fandt sted. Rådgiverne havde forinden tilkendegivet, at de kunne skrive under. Han har på intet tidspunkt haft mistillid til det købende selskab, men forstod på advokat og revisor, at det var vigtigt, at de fik købesummen, før de udleverede selskabets midler. Han havde på daværende tidspunkt ikke kendskab til selvfinansieringsforbuddet i anpartsselskabsloven.
Adciterede D har forklaret, at han bl.a. har været ansat som revisionsassistent i et revisionsfirma, og at han har taget HD i regnskabsvæsen. Han har senere været økonomidirektør i ..... og herefter direktør i ...... I 1989 læste han blandt andet den fremlagte artikel i Jyllandsposten om skattegodtgørelsesmodellen. Han samlede en kreds af personer og stiftede den 18. december 1989 HI ApS med henblik på opkøb af overskudsselskaber. Forinden havde de lavet en strategimodel og et budget for de første 3 år. Anpartsselskabet blev etableret ved hjælp af Juridisk Formularbog. Han fulgte med i Statstidende vedrørende solvente selskaber i likvidation og skrev til likvidatorerne angående køb af selskaberne. Han og C lavede forkalkulationer, inden de købte. I løbet af foråret 1990 købte de 4-5 selskaber. Det var en fordel at få den skyldige skat med, fordi den gav likviditet, men det var skattegodtgørelsen, som de ønskede at udnytte. De købte endvidere bl.a. et lille lokalt, personligt ejet papirskæreri, som blev lagt ind i et opkøbt selskab. Der blev løbende lavet regnskaber, som viste, at de havde likviditet til erhvervelserne. I foråret 1990 blev HI ApS lavet om til et aktieselskab. De brugte Baltica Bank i København som bankforbindelse, når der skulle anvendes større beløb, herunder ved opkøb at selskaber. De havde endvidere en aftale med Sanexco, der mellemfinansierede nogle af selskabshandlerne. De penge, som stod i Baltica Bank, kom blandt andet fra handel med selskaber. HI A/S har aldrig haft et låneengagement med noget pengeinstitut. Sent på efteråret 1990 begyndte da at anvende X-Bank afdeling i N-by, som papirskæreriet tidligere havde haft som bankforbindelse, fordi det var et praktisk at have et lokalt pengeinstitut. De anvendte også X-Bank ved køb af selskaber og flyttede i den forbindelse midler fra selskabets konto i Baltica Bank. De betalte normalt de opkøbte selskaber med checks - trukket på X-Bank - og fik selskabernes midler udbetalt på checks, som de satte ind på kontoen i X-Bank. Han huske ikke meget om købet af investeringsselskabet, idet han ikke som i de fleste øvrige handler mødtes med sælgerne. Han kan se af papirerne, at de købte selskabet gennem Fibroco. De har købt et par selskaber formidlet af Fibroco. Han husker ikke, hvad der gik forud for telefaxen af 21. december 1990. Han betragter telefaxen således, at de hermed havde købt selskabet. Forud herfor havde de lavet, en forkalkulation. Det var hans del af arbejdet at lave det efterfølgende papirarbejde. Overdragelsesaftalen er konciperet af HI A/S, Han ved ikke, hvornår underskrivelsen er sket. Der har ikke været nogen grund til at tilbagedatere underskrifterne. Efter erhvervelsen udloddede de udbyttet efter at have afholdt ekstraordinær generalforsamling. Han har ikke kendskab til, om der var en sammenhæng mellem fritagelse for udbytteskat og skattegodtgørelse. Han ved ikke, om blanketten om udbytteskat er lavet den 28. december 1990, men datoen undrer ham, fordi HI A/S ikke ejede selskabet denne dato. Det kneb ikke med likviditeten. Investeringsselskabet blev købt for midler, som de havde stående på kontoen i X-Bank. Han har ikke haft noget at gøre med formuleringen af vilkåret om betaling via Nationalbanken. Revisoren har ham bekendt ikke påtalt, at de udbetalte udbytte efter beslutning på en ekstraordinær generalforsamling. I forbindelse med indbetaling af selskabsskat i november 1990 anmodede de første gang om skattegodtgørelse. Skattemyndighederne ville imidlertid ikke udbetale skattegodtgørelsen, og i juni 1991 begyndte han at tvivle på, at de nogensinde ville få skattegodtgørelsen. Samme år valgte de at lave en kontrolleret lukning af HI A/S. Posten "andre tilgodehavender" på godt 16 mio. kr. i regnskabet for perioden 1. maj til 31. december 1990 er skattegodtgørelsen, og han forstår stadig ikke, hvorfor de ikke kunne få det beløb udbetalt. Da de købte HX ApS, vidste de ikke, at de ikke ville få skattegodtgørelsen, og de købte ikke flere selskaber, efter at de havde fået dette at vide. De betalte alle de skatter, de kunne skaffe penge til, idet de dog gemte nogle penge til, at føre skattesagen. De har blandt andet rådført sig med advokat Tommy V. Christiansen, som ikke kom med nogen klar udmelding. De havde ikke kræfter til at gå videre med sagen, da de tabte sagen om fradrag efter aktieavancebeskatningsloven i Landsskatteretten. De havde ved forkalkulationerne lagt til grund, at de kunne anvende lagerprincippet, hvilket Landsskatteretten statuerede, at de ikke kunne. Sælgerne blev ikke gjort bekendt med forkalkulationen. Det har aldrig været meningen at skatterne ikke skulle betales til forfaldstid. Den overpris, de betalte for selskabet i den aktuelle sag, svarer stort set til den sparede rente. Han var ikke klar over, at det ikke er lovligt at udlodde udbytte i henhold til et perioderegnskab efter beslutning på en ekstraordinær generalforsamling. Han har ikke diskuteret skattegodtgørelse med X-Bank forud for Kammeradvokatens henvendelse i sagen. Han og C var sideordnede direktører i HI A/S.
Adciterede C har forklaret, at han er uddannet revisorassistent, men mest har været beskæftiget i byggebranchen. Det var D, som tog initiativet til deres samarbejde omkring HI A/S. De handlede gennem forskellige samarbejdspartnere med børsnoterede aktier og råvarer uden dog at se noget til varerne, men fortjenesten var ikke ret stor. Vedrørende handel med selskaber udarbejdede de som forklaret af D forkalkulationer. Det afgørende for beslutningen om køb var naturligvis, at kalkulationen viste overskud. Handlerne blev sædvanligvis afviklet i forbindelse med et møde med sælger, hvor de betalte med en banknoteret check. De ville ikke handle netto, men finansierede handlerne blandt andet gennem en aftale med Sanexco. Sanexco blev orienteret på forhånd om et påtænkt selskabskøb og om tallene. De fik en check, meget muligt udstedt af Baltica Bank, til at købe selskabet for og fik af sælgerne en check på selskabets midler. Sanexco fik heraf tilbagebetalt sit tilgodehavende, medens HI A/S fik det overskydende beløb. Dette var fremgangsmåden i starten. Senere var der - som i det foreliggende tilfælde - penge på kontoen til betaling af købesummen. Ved det aktuelle køb kom der ikke penge fra Sanexco, men fra Baltica Bank, hvor de havde et indestående på en indlånskonto. Han husker ikke nærmere den konkrete sag og kan ikke forklare uoverensstemmelserne med de datoer, der fremgår af papirerne. Det var D, der overvejende havde kontakten med kunderne, medens han stod for bogholderiet. Han har sandsynligvis lavet beregningen af skattegodtgørelsen. Da de rettede henvendelse til skattevæsenet om den manglende betaling at skattegodtgørelsen, fik de at vide, at skattevæsenet ikke kunne konstatere noget forkert, men at man ikke ville frigive beløbet. I juni 1991 var de klar over, at, de var nødt til at tage skridt til afvikling. I perioden forinden havde de betalt skatter i det omfang, likviditeten tillod det. HX ApS blev købt sent i forløbet, og det er formentlig årsagen til, at skatterne ikke blev betalt i dette selskab. Hvis de havde fået skattegodtgørelsen, havde der været midler til at betale samtlige selskabsskatter.
HP har forklaret, at han tiltrådte stillingen som juridisk chef i X-Bank i 1988. Han hørte først om mellemværendet med HI A/S i forbindelse med sagsanlægget. Det indgår i dag i personalets uddannelse, at de bl.a. skal være opmærksom på hvidvaskningsforhold. Han har gennemgået det undervisningsmateriale, som man anvendte på bankskolen i 1990-91, og det fremfår heraf, at personalet blev undervist i selskabsret og herunder i reglerne om aktionærlån, men selvfinansieringsforbuddet er ikke omtalt. Banken havde i samme periode selv kurser i bl.a. selskabsret, og selvfinansieringsforbuddet er i materialet herfra nævnt med en enkelt linie, medens der står væsentligt mere om aktionærlån. Kurset var rettet mod ledende medarbejdere, og det er ikke sikkert, at medarbejdere fra afdelingen i N-by har deltaget heri. Han har endvidere undersøgt, om hans afdeling har haft forespørgsler om selvfinansieringsreglerne, inden selskabtømmersagerne blev kendt, men det er ikke tilfældet.
Prokurist FC har forklaret, at han var og er ansat i X-Banks afdeling i N-by. Han blev prokurist i begyndelsen af 1980-erne. HI blev kunde i banken i 1989, og han havde kundekontakten til selskabet. Selskabet havde en sædvanlig indlånskonto. Han kendte C, som havde været privatkunde i banken i ca. 10 år. Han fik at vide, at D stammede fra ...., og han kontaktede en kollega i afdelingen i ...., som oplyste, at D var en solid person. VJ og Cs broder, der var områdechef i ....., var med i HI A/S i begyndelsen. Han husker ikke, hvornår han hørte om aktiviteten med køb af selskaber, men han vidste, at man havde købt det selskab, som drev PS. HI A/S havde alene en indlånskonto, og banken holdt ikke øje med bevægelserne på kontoen. Vidnet kan ikke huske, om han deltog i ekspeditionerne omkring handlen med HX ApS. Anmodninger om pengeoverførsler blev efterkommet, hvis der var dækning. Der er intet til hinder for, at et moderselskab og et datterselskab har en fælles konto, og banken havde 1-2 andre kunder, der havde en sådan koncernkonto. Han kendte ikke selvfinansieringsforbuddet. Han har gennemgået afdelingens papirer vedrørende HI, og der er ikke andre papirer, udover de som er fremlagt i sagen.
BK har forklaret, at han er uddannet i Handelsbanken og udlært i 1967. Han blev ansat som fuldmægtig i X-Bank A/S i N-by i 1990. Han kendte ikke personerne bag HI A/S forinden og kendte intet til selskabets aktiviteter. Selskabet havde kun en konto, og der var ikke aftalt kredit herpå. Han kan ikke huske noget konkret vedrørende overførslerne i forbindelse med handlen om HX ApS, man kan af papirerne se, at det må være ham, som har foretaget ekspeditionerne. Overførsler via Nationalbanken blev foretaget af hovedsædet i ..... X-Bank har ikke taget gebyr for ekspeditionerne. Han har ikke gjort sig overvejelser om, hvorfor beløbet skulle indsættes på HI' konto. Han kendte ikke selvfinansieringsforbuddet.
Advokat LJ har forklaret, at han den 1. oktober 1990 fik overbragt protokollatet fra generalforsamlingen, hvorefter han var udpeget som likvidator. Samme dag tog han skridt til at indrykke proklama og anmelde likvidationen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den 14. oktober 1990 holdt han møde med B vedrørende investeringsselskabet regnskab for perioden fra 1. maj til 27. september 1990, som B godkendte. Den 5. december 1990 sendte han et brev til B, fordi der var kommet et købetilbud på selskabet. B meddelte imidlertid den 10. december 1990 at tilbuddet ikke havde interesse, da B lå i forhandlinger med Fibroco om salg. Den 17. december sendte B med telefax en kopi af et perioderegnskab for selskabet, som Fibroco formentlig havde anmodet om. Vidnets kontor havde lukket mellem jul og nytår. Den 2. januar 1991 lå der besked fra B om handlen, og vidnet fik telefonisk flere oplysninger, blandt andet at der skulle udarbejdes et regnskab pr. 28. december 1990, at selskabet skulle fusioneres med et underskudeselskab, og at VJ stod bag køberselskabet. Vidnet blev anmodet om at bistå med at få den endelige aftale på plads. Skrivelsen af 3. januar 1991 fra HI A/S er modtaget med telefax, og der medfulgte et udkast til overdragelsesaftale, et udateret generalforsarnlingsprotokollat og en udateret anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Kopi af det modtagne blev sendt til B og revisoren den 7. Januar 1991. Han tjekkede, at det var korrekt, at VJ var med i købsselskabet, og fik udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men foretog ikke andre undersøgelser og rådgav heller ikke B om at gøre det. Han har formentlig først gennemgået overdragelsesaftalen, da han den 25. januar 1991 modtog det eksemplar, der var underskrevet af D. Han undersøgte ikke, hvem der var indehaver af kontoen i X-Bank. Han gik ud fra, at midlerne enten gik ind på en koncernkonto eller på en ny konto tilhørende det købte selskab. Når handelen først blev effektueret den 28. januar 1991, skyldtes det, at formalia med allonger og perioderegnskab skulle bringes i orden. Han studsede ikke over, at overdragelsesaftalen var dateret den 28. december 1990. Han havde telefonisk anmodet Bikuben om at orientere ham, når købesummen var indgået, og han gav først Bikuben besked om, at selskabets midler måtte overføres til X-Bank, da købesummen var modtaget. Efter den 28. januar 1991 kontrollerede han, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde modtaget ædringsmeddelelsen. Vedrørende sagsøgte A fik han bekræftet, at det var Bikuben, som havde rettighederne over anparterne, og det er Bikuben, der har underskrevet allongen. Han kendte selvfinansieringsforbuddet.
Statsautoriseret revisor RV har forklaret, at han siden juli 1992 har haft sit eget revisionsfirma i ..... Han har ikke haft mulighed for at se sagen hos revisionsfirmaet C. Jespersen, idet bilagene makuleres efter 5 år. Vidnet var revisor for investeringsselskabet, men han husker intet om salget til HI. Hvis han har lavet perioderegnskab, er det sket på likvidators foranledning. Han har ikke haft kontakt med køberen og har ikke rådgivet sælgerne om aftalens indhold. Han mener, at han har drøftet aftalen med advokat, LJ men hans husker intet fra drøftelserne. Det er ikke sædvanligt at tilbagedatere et regnskab. Det kan godt passe, at han har fremsendt regnskabet, der er dateret den 28. december 1990, til advokat LJ i et brev af 9. januar 1991.
LL har forklaret, at hun er fuldmægtig i BG Banks inkassoafdeling i Høje Tåstrup. I 1990-1991 var hun fuldmægtig i Bikubens afdeling i ....., og hun har ifølge bilagene ekspederet sagen. Hun mener ikke, at hun talte med advokat LJ i forbindelse med skrivelsen af 28. januar 1991. Investeringsselskabets konto i Bikuben var en sikringskonto. Hun går ud fra, at hun har talt med en person i X-Bank for at få oplyst, til hvilken konto midlerne skulle overføres. Det fremgår af terminalnummerne på ind- og udbetalingsbilagene, at det beløb, der er overført til Bikuben, er sat ind, inden der er overført et beløb til X-Bank.
KJ har forklaret, at han var ansat i Bikuben i 1990-1991. Han er bankuddannet og har deltaget i de relevante kurser inden for kreditområdet. Han kan godt huske den aftale, som Bikuben den 24. januar 1990 indgik med A. Bikuben søgte herved at begrænse sit tab mest muligt. As anparter i Z ApS var i forvejen håndpantsat til Bikuben. Efter den indgåede aftale havde Bikuben ret til at realisere anparterne, ligesom Bikuben skulle have provenuet. Han mener ikke, at spørgsmålet om stemmeretten har været drøftet med A.
Pensionsrådgiver i BG Bank, JP, har forklaret, at han ikke kender A. I 1989-1991 var han investeringsrådgiver i Bikuben, og han deltog i generalforsamlingen den 27. september 1990 i Investeringsselskabet Z ApS. Investorerne ønskede at komme ud af investeringen. De møder, der blev holdt i selskabet, fandt sted i Bikubens lokaler, og der deltog altid en medarbejder fra Bikuben. A deltog ikke i mødet, fordi han havde indgået en aftale med Bikuben om, at Bikuben, der havde pant i anparterne, kunne realisere anparterne bedst muligt. Det var op til Bikuben at bestemme tidspunktet. Advokat LJ havde fået en kopi af aftalen med A. Det er Bikuben, som har underskrevet allongerne og fuldmagten vedrørende As anparter til advokat LJ.
Forsæt til 2. del af dommen.