Skifteretten i Faaborgs kendelse
af 6. marts 2001 
SKS 3/2000

Parter:
Told- og Skattestyrelsen
mod
Boet efter A

Sagen drejer sig om, hvorvidt boet har et eller to bundfradrag efter boafgiftslovens § 6.

Den 11. februar 1990 døde B, ......, Y1-by. Boet blev overtaget af enken A til hensidden i uskiftet bo med fællesbarnet C

Den 5. maj 1999 døde C uden at efterlade sig livsarvinger.

Den 16. juni 1999 oprettede A et testamente, hvorved D blev indsat som universalarving. D havde været samlevende med den døde livsarving. Testamentet indeholdt ingen angivelse af, at arvelader hensad i uskiftet bo.

Den 29. december 1999 døde A. Boet blev overtaget til privat skifte af D som ene privat skiftende arving. I anmodningen, der er taget til følge, er bl.a. anført, at boet også omfatter "tidligere afdøde ægtefælle", hvilket også fremgår af det udstedte proklama.

Den 22. november 2000 udfærdigede skifteretten en afgiftsberegning, hvorved der kun blev givet et bundfradrag på 196.600 kr.

Ved skrivelse af 29. november 2000 påklagede boet afgiftsberegningen med påstand om, at der skal gives to bundfradrag.

Told- og Skattestyrelsen har efter princippet i skiftelovens § 80 - efter indgivelse af klagen - udtalt, at der kun bør gives et bundfradrag.

Boet har anført, at hverken boafgiftsloven eller arvelovsændringen fra 1996, hvorved § 24 blev indført, eller forarbejderne til disse indeholder en stillingtagen til spørgsmålet. Der indtræder efter boafgiftslovens § 8 stk 2 først afgiftspligt, når det uskiftede bo skiftes. Længstlevende har overtaget boet efter arvelovens § 24, der netop omhandler overtagelse uden skifte. Skifte sker derfor først efter længstlevendes død, hvorfor situationen ikke adskiller sig fra andre tilfælde, hvor der skal skiftes ved længstlevendes død, og hvor der gives to bundfradrag.

Told- og Skattestyrelsen har anført, at det uskiftede bo må anses for ophørt ved arvingens død, og at enken herefter har haft fri rådighed over hele boet. Ved enkens død skiftes derfor kun boet efter hende, hvorfor der kun bør gives et bundfradrag.

Skifteretten skal udtale:

I Betænkning 291/1951 om arvelovgivningen, side 72, anføres om det tilfælde, at livsarvingerne dør, medens en ægtefælle sidder i uskiftet bo, at det uskiftede bo "ophører", og at ægtefællen "overtager" boet som eneste arving med den følge, at der skal betales arveafgift.

Der var i praksis ingen kontrol med, hvornår der opstod en sådan ophørssituation. Nogle skifteretter nægtede at statuere pligt til at skifte, idet skiftet - fraset spørgsmålet om eventuel afgift - ville være reelt indholdsløst. Der udviklede sig en praksis, hvorefter der kunne gives udsættelse med afgiftspligten efter den daværende bestemmelse i arveafgiftslovens § 14 A. Herefter var der end ikke afgiftsmæssige konsekvenser.

I Betænkning 1270/1994 om skifte af dødsboer side 329 anføres om den senere bestemmelse i arvelovens § 24, at det i nyere skifteretspraksis er antaget, at ægtefællen kan "fortsætte i uskiftet bo", hvorefter det anføres, at det findes rettest, at det "præciseres" i loven, at den efterlevende ægtefælle uden skifte overtager det uskiftede bo til fri rådighed.

Af forslaget (lovforslag 121/1995/96) til lov om ændring af arveloven anføres om § 24, særtrykket side 8:

"Efter gældende ret har der været en vis usikkerhed om retsstillingen, når alle livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle dør, mens ægtefællen sidder i uskiftet bo.

Ved bestemmelsen præciseres det, at den efterlevende ægtefælle uden skifte overtager det uskiftede bo til fri rådighed."

Det synes med disse forarbejder forudsat, at ægtefællens overtagelse af boet også før ændringen af arvelovens § 24 i det praktiske retsliv var en overtagelse uden skifte. 

Forarbejderne til arvelovens § 24 ses ikke at indeholde noget om afgiftsspørgsmålet, herunder forholdet til boafgiftsloven, der indførtes kort før ændringen af arveloven.

Overgangsbestemmelsen i lov nr 384 af 22. maj 1996 § 2 er - vedrørende udbakningsreglen i arvelovens § 16 stk 2 - fortolket på den måde, at de nye regler kun vedrører uskiftede boer, der er etableret efter ændringslovens ikrafttræden den 1. januar 1997. Arvelovens § 24, der i det væsentlige er en lovfæstelse af den hidtidige retstilstand, rummer næppe et indgreb i etablerede rettigheder af samme karakter som udbakningsreglen, og skifteretten finder det ikke afgørende - for afgiftsspørgsmålet under denne sag -, om arvelovens § 24 direkte er anvendelig.

I forslaget til lov om afgift af dødsboer og gaver, særtrykket side 21, anføres vedrørende § 6:

"Dør de livsarvinger, som en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo med, før den efterlevende ægtefælle, eller overtager ægtefællen i andre tilfælde fællesboet som eneste arving, er det ikke nødvendigt at fratrække bundfradraget eller et resterende bundfradrag.

Skiftes fællesboet først ved længstlevendes død, kan et eventuelt resterende fradrag fratrækkes i førstafdødes del af fællesboet. Sidstafdødes bundfradrag fratrækkes i den anden del af fællesboet og i sidstafdødes eventuelle særbo."

Vedrørende § 8 stk 2 anføres side 22:

"Sidder en efterlevende ægtefælle i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten ifølge stk. 2 dog først af førstafdødes del af fællesboet, når dette skiftes. Skiftes boet først ved længstlevendes død, behandles det afgiftsmæssigt som to boer. Ved boslodsudvekslingen vil halvdelen af fællesboet normalt falde i arv efter hver ægtefælle. Der anvendes et bundfradrag i hver af ægtefællernes del af boet, jf. bemærkningerne til § 6."

I forarbejderne til boafgiftsloven lægges således vægt på, hvornår der sker et skifte.

Ægtefællens overtagelse af boet sker - uanset anvendeligheden af arvelovens § 24 - ikke ved et egentligt skifte, men i langt de fleste tilfælde uden nogen formel konstatering overhovedet og ellers ved reelt indholdsløse papirgange og erlæggelse af en beskeden retsafgift, som blev indført med den øvrige dødsboreform.

Skifteretten finder det herefter bedst stemmende med boafgiftslovens forarbejders forudsætning om et skifte, at en ægtefælles overtagelse af boet ikke anses for et skifte. Skifteretten finder også, at udviklingen, der førte frem arvelovens § 24, jf beskrivelsen oven for, tilsiger, at der ikke bør indtræde afgiftsmæssigt ugunstige virkninger af, at livsarvingerne dør før en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo.

Skifteretten tager herefter boets påstand til følge.

T H I   B E S T E M M E S:

Boafgiftsberegningen i boet efter A omgøres under anvendelse af to bundfradrag.