Dato for udgivelse
09 okt 2001 11:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. maj 2001
SKM-nummer
SKM2001.419.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-0857-01
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Boafgift, bundfradrag, uskiftet bo, livsarvinger, testamente
Resumé

Overtagelse af et uskiftet bo til fri rådighed uden skifte, hvis alle livsarvingerne efter førstafdøde ægtefælle dør, jf. arvelovens § 24, medfører, at der kun skal anvendes et bundfradrag ved beregning af boafgiften i boet efter den efterlevende ægtefælle, jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 2.

Reference(r)

Boafgiftsloven § 6, stk. 1, litra a 
Boafgiftsloven § 8, stk. 2
Arveloven § 24

Parter:
Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)
mod
Boet efter A
(Advokat Leif Jørgensen).

Afsagt af landsdommerne:
Danielsen, Ulla Staal og Niels Boesen.

Skifteretten i Faaborgs kendelse af 6. marts 2001 (j.nr. SKS 3/2000) er kæret af Told- og Skattestyrelsen med påstand om, at der alene gives et bundfradrag ved afgiftsberegningen i boet efter A.

Til støtte for påstanden for landsretten har Told- og Skattestyrelsen i kæreskriftet af 20. marts 2001 navnlig anført følgende:

"Denne sag drejer sig om, hvilken boafgiftsretlig konsekvens det har, at en efterlevende ægtefælle overtager et uskiftet bo til fri rådighed uden skifte ved livsarvingens død, jf. arvelovens § 24.
....

I forarbejderne til § 24, jf. Folketingstidende 1995/96, tillæg A, sp. 2932-2933, er anført:

"...Efter gældende ret har der været en vis usikkerhed om retsstillingen, når alle livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle dør, mens ægtefællen sidder i uskiftet bo.

Ved bestemmelsen præciseres det, at den efterlevende ægtefælle uden skifte overtager det uskiftede bo til fri rådighed."

Det omtales således ikke nærmere i bemærkningerne til § 24, hvilke boafgiftsretlige konsekvenser det skal have at overtage det uskiftede bo til fri rådighed uden skifte ved livsarvingens død.

Den boafgiftsretlige problemstilling i relation til overtagelse af et uskiftet bo til fri rådighed uden skifte er heller ikke nærmere behandlet i betænkningen om skifte af dødsboer (betænkning nr. 1270/1994), der gik forud for ændringerne af arveloven ....

....

Ved beregning af boafgift gives et bundfradrag, der i 1999 udgjorde kr. 196.600,- ....

....

Det følger .... af boafgifslovens § 8, stk. 2:

"Stk. 2. Når en gift person afgår ved døden og den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af afdødes del af boet først, når det uskiftede bo skiftes."

Det følger heraf, at det uskiftede bo ved skifte efter længstlevendes død skal behandles som om, der var to boer - et bo efter førstafdøde og et bo efter sidstafdøde - der hver har krav på ét bundfradrag, jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, ved beregning af boafgiften.

Anderledes forholder det sig imidlertid ved skifte, efter den efterlevende ægtefælle har overtaget det uskiftede bo til fri rådighed uden skifte efter arvelovens § 24. Der er i den overvejende del af den boafgiftsretlige litteratur enighed om, at der i denne situation alene opnås ét bundfradrag ved skifte af boet efter den længstlevende, jf. således J. O. Engholm Jacobsen, Den kommenterede boafgiftslov (1998) s. 87, Henrik Dam m.fl., Afgift af arv og gave (1997) s. 97 og Jørgen U. Grønborg i kommentar til boafgiftsloven, 3 udg. (1997) s. 72.

....

Sammenfattende gælder derfor, at der i teorien er overvejende enighed om, at der ved opgørelsen af boafgiften for et dødsbo efter en efterlevende ægtefælle, der har overtaget et uskiftet bo til fri rådighed uden skifte efter arvelovens § 24, alene skal indrømmes et bundfradrag, jf. boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 8 stk. 2.

....

Retten i Faaborg citerer i sin kendelse s. 4, fra forarbejderne til boafgiftslovens § 6 ....

....

Bestemmelsen vedrører .... fordeling af bundfradrag i den særlige situation, hvor der har foreligget fuldstændigt særeje og fælleseje, og er derfor ikke relevant ved fortolkningen af den boafgiftsretlige retstilstand efter overtagelse af det uskiftede bo til fri rådighed uden skifte efter arvelovens § 24.

Ligeledes kan Retten i Faaborgs citat vedrørende bemærkningerne til boafgiftslovens § 8, stk. 2, ikke tillægges vægt ved vurdering af nærværende sag, da det i citatet anførte vedrører "normalsituationen", hvor den efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo med en eller flere livsarvinger, afgår ved døden før den eller disse livsarvinger. I denne situation er det åbenbart, at der skal ske et skifte af det uskiftede bo.

Endelig bemærkes at Retten i Faaborg benytter de to citater fra bemærkninger til boafgiftsloven til at fastslå, at der i forarbejderne lægges vægt på, hvornår der er sket et skifte. Da ændringen af arvelovens § 24 og dens bemærkninger er nyere end bemærkningerne til boafgiftslovens §§ 6 og 8 er det også af denne grund begrænset, hvilken vægt bemærkningerne til boafgiftslovens §§ 6 og 8 kan tillægges ved afgørelsen af nærværende sag.

Sammenfattende gøres det gældende, at boafgiftslovens §§ 6 og 8 sammenholdt med arvelovens § 24 må fortolkes således, at der i en situation som den foreliggende alene skal medregnes et bundfradrag efter boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, ved opgørelse af et bo, hvor den efterlevende ægtefælle har overtaget det uskiftede bo til fri rådighed uden skifte efter arvelovens § 24.

Det gøres videre gældende, at der i den boafgiftsretlige teori er sikker støtte for, at der alene skal tillades ét bundfradrag.

Det gøres videre gældende, at denne fortolkning er stemmende med formålet med ændringen af § 24 i arveloven i 1996, som netop var at gøre op med den uafklarede retstilstand, der gjaldt i de situationer, hvor der ikke var sket et skifte af det uskiftede bo ved livsarvingernes død. Ved den efterlevendes ægtefælles overtagelse af det uskiftede bo til fri rådighed uden skifte ved livsarvingernes død stilles der ikke længere et krav om skifte af det uskiftede bo, i stedet ophører boet med den konsekvens, at den efterlevende ægtefælle nu kan råde helt frit over boets midler i modsætning til perioden inden overtagelsen af det uskiftede bo uden skifte, hvor denne råderet f.eks. var begrænset af reglerne i arvelovens § 22. Tilsvarende vil den efterlevende ægtefælle nu også kunne testamentere frit over boets midler, hvilket ikke var tilfældet inden overtagelsen, jf. arvelovens § 15, stk. 2. Til støtte for denne fortolkning gøres det endelig gældende, at der efter overtagelsen af det uskiftede bo til fri rådighed uden skifte følgeligt ikke længere er livsarvinger, hvorfor den efterlevende ægtefælle i realiteten alene vil sidde i uskiftet bo med statskassen, der ikke umiddelbart opfylder betingelsen for at sidde i uskiftet bo, jf. arvelovens § 8.

Konsekvensen heraf er, at der i den konkrete sag alene skal tillades ét bundfradrag efter boafgiftslovens § 6, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 2,...."

Indkærede har ikke udtalt sig under kæremålet.

Skifteretten i Faaborg har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

Landsrettens bemærkninger:

Efter arvelovens § 24 - som affattet ved lov nr. 384 af 22. maj 1996 - overtager den efterlevende ægtefælle uden skifte det uskiftede bo til fri rådighed, hvis alle livsarvinger efter den afdøde ægtefælle dør. Ægtefællen vil herefter frit kunne råde over hele boet og har fuld testationsret, hvis vedkommende ikke selv efterlader sig livsarvinger. Herefter og iøvrigt efter det af kammeradvokaten anføre vil der derfor kun kunne anvendes et bundfradrag, hvorfor kærendes påstand tages til følge.

T h i  b e s t e m m e s : 

Der gives et bundfradrag ved afgiftsberegningen i boet efter A.

Kæremålsafgiften tilbagebetales kærende.

Hver part bærer egne sagsomkosninger under kæremålet for landsretten.