Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med en forespørgsel redegjort for udstrækningen af TSS cirkulære 2001-04.

Cirkulæret er i samarbejde med Skatteministeriets departement udarbejdet som følge af lovbemærkningerne til L 287 af 28. april 2000. L 287 af 28. april 2000, vedtaget som lov nr. 460 af 31. maj 2000 gav færger, der sejler mellem dansk og udenlandsk havn, mulighed for at blive registreret i Dansk Internationalt Skibsregister med deraf følgende mulighed for lempelse af de ansattes skat. Af bemærkningerne til L 287 fremgik det, at ministeren ønskede praksis omkring dispensation efter §5, stk. 2 og 3, i lov om særlige fradrag til sømænd m.v. revurderet.

Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. § 5, stk. 3, vedrører dispensation for "anden erhvervsmæssig anvendelse" end transport af gods og personer samt bjærgning, og dispensation medfører, at der gives særlige fradrag til skibets ansatte. Desuden medfører sammenhængen mellem § 2, nr. 1 i lov om særlige fradrag til sømænd mv. og ligningslovens § 33 C, at skibets ansatte kan anvende lempelsesreglen i § 33 C, hvis skibet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

I nogle tilfælde har skibe med dispensation efter lov om særlige fradrag til sømænd mv. § 5, stk. 3, som samtidig var registreret i DIS udøvet virksomhed i konkurrence med landbaserede virksomheder. Dette har som nævnt i bemærkningerne til L 287 givet anledning til kritik fra den landbaserede del af dykker- og entreprenørbranchen, hvis ansatte ikke kan opnå søfradrag/skattelempelse og som dermed er en dyrere arbejdskraft.

Det er alene hensigten med lov om særlige fradrag til sømænd m.v. og DIS-reglerne, at de gunstige skatteregler skal komme søfartserhvervene til gode i konkurrence med andre landes søfartserhverv, som arbejder på lignende gunstige skattevilkår. Det er ikke hensigten, at der på gunstige skattevilkår udøves virksomhed i konkurrence med landbaseret entreprenørvirksomhed.

Derfor kan der ikke længere gives dispensation til skibe, der udfører arbejde af entreprenørmæssig art, når det sker i konkurrence med landbaseret entreprenørvirksomhed. Det kan kun anses at være tale om konkurrence med landbaseret virksomhed, hvis arbejdet kunne udføres fra land på konkurrencedygtige vilkår, når der bortses fra skattefordelen ved at være undergivet lov om særlige fradrag til sømænd m.v./DIS-reglerne.

Det er som udgangspunkt alt entreprenørarbejde til søs, der medfører, at dispensation ikke kan gives. Hvis rederiet imidlertid kan sandsynliggøre, at arbejdet ikke udføres i konkurrence med landbaseret virksomhed, kan dispensation gives.

Såfremt et entreprenørskib skifter mellem at udføre arbejde i konkurrence med landbaseret entreprenørvirksomhed og arbejde, der ikke er i konkurrence med landbaseret virksomhed, omfatter en givet dispensation kun sidstnævnte arbejde. Dermed kan et skib have ansatte, der har vekslende beskatningsforhold, afhængigt af om skibet for det pågældende arbejde er omfattet af en dispensation.