§ 5, stk. 1Virksomheden skal opgøre den gebyrpligtige mængde for hver enkelt kategori for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7.

§ 5, stk. 2Det gebyrpligtige antal er summen af antallet af gebyrpligtige blyakkumulatorer, der i perioden er udleveret fra virksomheden.

§ 5, stk. 3Til den gebyrpligtige udlevering skal også medregnes de blyakkumulatorer, der anvendes til fremstilling af eller montering i andre varer. Til forbruget medregnes endvidere blyakkumulatorer, der benyttes i virksomheden.

Forbruget af egne blyakkumulatorer indbefatter også, at virksomheden udtager blyakkumulatorer, der ikke er betalt gebyr af, og lader dem indgå i andre varer, der ikke i sig selv er gebyrpligtige, som fx traktorer, biler og maskiner.