åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

§ 9, stk. 2Følgende virksomheder (liberale erhverv mfl.), som er fremgået af et bilag til vandafgiftsloven, har hidtil ikke kunnet få  godtgørelse af vandafgiften, selv om afgiften vedrører omsætningen af momspligtige ydelser:

  • advokater.
  • arkitekter.
  • bureauer, fx reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af vandafgiften.
  • forlystelsesvirksomhed, fx biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varietéforestillinger, forlystelsesparker og vandlande.
  • landinspektører.
  • mæglere, fx ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom.
  • revisorer.
  • rådgivende ingeniører.

LovændringEfter § 5 i lov nr. 1391 af 20. december 2004  er § 9, stk. 2, med bilag blevet ophævet, se nyhedsbrev af december 2004. Lovændringen er blevet sat i kraft pr. 15. oktober 2005 ved bekendtgørelse nr. 941 af 12. oktober 2005. Herefter kan ovennævnte liberale erhverv m.fl. få vandafgiften tilbagebetalt i samme omfang, som der gives fradrag for købsmomsen af vand købt til forbrug i virksomheden. Lovændringen har virkning fra 1. januar 2005.