Afgiftspligtig mængde

Med lov nr. 522 af 12. juni 2009 er der sket en justering af bestemmelserne for opgørelse af den afgiftspligtig mængde.

§ 7, stk. 1

Opgørelsen foretages i vandværkets almindelige forretningsregnskab eller driftsrapporter, se G.5.7.

Opgørelsen foretages på grundlag af leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode.

Vandværket har tidligere selv kunnet afgøre, om fakturering til forbrugerne skulle ske ud fra et målerregistreret forbrug eller efter en vedtaget fordelingsnøgle. IfølgeMiljøministeriets bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vandefter målt forbrug mv. på ejendomsniveau, skal der være installeret vandmålere i alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger, senest den 1. januar 1999. Efter dennedato skal betaling for vand således ske efter det målte forbrug.

Opgørelsen skal også omfatte eget forbrug, fx når et kommunalt vandværk leverer til kommunen.

Faktureret mængdeVed opgørelsen medregnes de fakturerede leverancer i afgiftsperioden, hvori fakturaen eller acontoopkrævningen er udstedt.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i afgiftsperioden, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme periode. Enevt. dato for forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes både ved opgørelse af momstilsvaret og den afgiftspligtige mængde vand i relation til vandværkets afregning af vandafgift.

Reglerne for anvendelse af fakturadato til opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand i vandværker følger reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el ielselskaber, jf. F.3.5.1>F.3.5.1. Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret.

Det betyder bl.a., at den tidligere administrative praksis med at bruge betalingsoversigtens (PBS) datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december1999. Betalingsoversigten fra PBS kan dog anvendes som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsættesendvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede vandforbrugere for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget vandafgift.Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem fakturadatoen og tidspunktet for fradrag for vandafgift.

Minimumsmængde
§ 7, stk. 2

Den samlede afgiftspligtige mængde for et kalenderår skal mindst udgøre 90 pct. af

• den udpumpede mængde, som aflæst på udpumpningsmåleren (for vandværker, der indvinder vand),
• tillagt den modtagne mængde, der er tilført vandværket fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet, og
• fratrukket den mængde, der er leveret til andre registrerede vandværker og til udlandet.For vandværker, der indvinder vand, er der således set bort fra vand, der er anvendt til procesformål, fx til skylning af filtre, idet vandmængden først måles ved udpumpningen fra vandværket.

I den sidste afgiftsperiode i kalenderåret, dvs. december måned, oktober kvartal eller 2. halvår, skal der hvert år ske regulering af den afgiftspligtige mængde somfølge af minimumsmængden. Dette skal ske uanset om virksomheden ikke foretager indbetalinger i den sidste afgiftsperiode.

MålerfejlDen daværende Told- og Skattestyrelse har truffet afgørelse i en sag vedrørende opgørelse af den afgiftspligtige mængde i etvandværk, hvor det er konstateret, at måleren (vanduret) til registrering af den udpumpede mængde vand har vist for meget, således at den målte mængde er blevetvæsentlig større end den faktisk udpumpede mængde.

Styrelsen har tilladt, at den udpumpede mængde vand kan fastsættes ved andet end måling, hvis vandværket kan fremlægge dokumentation for, at der faktisk har væretfejl ved de installerede målere, fx ved hjælp af eksterne tekniske undersøgelser. Det er en betingelse, at vandværket kan sandsynliggøre størrelsen af omfanget affejlmålingen.

Det skal understreges, at det som hovedregel er den målte mængde, der skal anvendes til opgørelse af minimumsmængden.

Afgørelse om målerfejlTilsvarende har Landsskatteretten den 30. juni 1998 truffet afgørelse om, at et vandværk skal betale afgift af minimum 90 pct.af den målte mængde oppumpede vand, uanset at der blev konstateret et væsentligt lavere vandforbrug hos forbrugerne, og uanset at vandværket havde haft mistanke om fejlmålingog derfor havde udskiftet vandmålerne på vandværket. Landsskatteretten fandt, at det måtte påhvile vandværket at godtgøre, at målingerne af den udpumpedemængde vand har været fejlagtig. Det var ikke muligt for vandværket at dokumentere fejlene ved de tidligere vandmålere.

LedningstabReglen om minimumsmængden betyder, at et vandværk kun kan undgå at betale afgift af evt. ledningstab i vandværkets ledningsnet, nårledningstabet udgør højst 10 pct. af den udpumpede mængde.

Afgørelse om ledningstabMomsnævnet har, jf. TfS 1998, 361, truffet afgørelse om, at et ekstraordinært vandtab på ca. 6.800 m³ somfølge af en lækage i et vandværks ledningsnet ikke kan fradrages i den afgiftspligtige mængde vand. Efter nævnets opfattelse er der ikke mulighed for at opgøre denafgiftspligtige mængde vand på anden måde end efter lovens § 7, stk. 1 og 2. Det har ikke betydning for fastlæggelsen af den afgiftspligtige mængde, om værket haropfyldt sin vedligeholdelsespligt eller ej, eller om der er tale om et normalt eller et ekstraordinært vandtab.

Afgift vedrørende vandspild
§ 24Fra 1. januar 2001 er det ved en lovændring blevet muligt at eftergive vandværkerne den del af afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjultevandinstallationer i ejendomme til boligformål, når vandspildet kan henregnes til ejendommen på en sådan måde, at vandværket kan opkræve vederlag for vandspildethos forbrugeren.

Det følger af lov nr. 522 af 12. juni 2009, § 4, nr. 5, som træder i kraft tilbagevirkende fra 1. januar 2009, at hjemlen til eftergivelse fra 1. januar 2009 er fastsat ivandafgiftslovens § 24. Se evt. SKM2009.49.SKAT. Med denne lovændring er bestemmelsen endvidere ændret således, at det ikke længere er nødvendigt at vandværket anmoder SKAT om eftergivelse af vandafgiftpå vegne af forbrugeren.

For at være berettiget til ikke at medregne vandspillet til den afgiftspligtige mængde skal der hos vandværket foreligge en skriftlig begrundet anmodning fra forbrugeren hvori dennebeder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild. Vandspillet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen på en sådan måde, atvandværket kan opkræve vederlag for vandspillet hos forbrugeren.

Bestemmelsen finder alene anvendelse hvis vandværket afstår fra opkrævning af både afgiften og vandprisen over for forbrugeren. Forbrugeren skal, hvis denne er udlejer,eftergive afgiften og prisen for vandet over for lejere i ejendommen, når lejerne i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse for den del af kravet, som er mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m³. Hvis forbrugerensnormale afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt. Dette sker fx ved fra- og tilflytning af en ejendom, hvis den endelige opgørelse fravandværket er for en kortere periode end et år.

Den mængde vand, bestemmelsen finder anvendelse for, skal ikke medregnes i den afgiftspligtige mængde efter § 7, stk. 1 og 2. Det er en forudsætning at ledningsbruddet ikke kantilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.

Vandværket skal udstede en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inkl. vandafgift såfremt faktura er udstedt for den pågældende mængde vand.

For vandafgift vedrørende vandspild som er opkrævet før 1. januar 2009 finder den tidligere bestemmelse stadig anvendelse. Der skal derfor i disse tilfælde indsendes enskriftlig og begrundet anmodning om eftergivelse til SKAT.

Meddelelse om vandafgift ved vandspildVed SKM2002.22.TSS har den daværende Told- og Skattestyrelse udsendt meddelelse omafklaring af en række spørgsmål om vandafgift ved vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål.

Helårs-, fritids- og sommerboliger betragtes som ejendomme til boligformål.

I ejendomme med flere boligenheder, hvor der ikke sker måling af vandforbrug i den enkelte boligenhed, skal mindstegrænsen opgøres som den samlede ejendoms årligenormalforbrug, tillagt 300 m³ for hver boligenhed. Opsættes der bimålere på hovedledningens stikledninger, og disse bimålere opfylder den samme standardkvalitet somhovedmåleren, og sker bruddet efter en sådan bimåler, kan mindstegrænsen efter styrelsens opfattelse opgøres som det samlede årlige normalforbrug tillagt 300 kubikmeterfor hver boligenhed, der forsynes med vand efter denne bimåler.

Der skal som hovedregel anvendes et mindstekrav på forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m³, når der normalt sker afregning medvandværket en gang om året. Hovedregelen fraviges kun i de tilfælde, hvor der normalt sker afregning med vandværket flere gange om året fx halvårligt, eller ved fra- ogtilflytning. Der kan således ikke ske en afkortning af mindstekravet, selvom vandspildet opdages inden den normale afregningsperiode på et år, og derved kan henføres til enkortere bestemt periode.

Forurening af ledningsnetMomsnævnet har, jf. TfS 1998, 360, truffet afgørelse om, at der ikke skulle betales afgift af vand, der er anvendt til gennemskylningaf et vandværks ledningsnet efter en forurening af nettet med spildevand. Nævnet fandt, at der var tale om en helt ekstraordinær situation, der ikke var forudset ved udformningen aflovens § 7, stk. 2. Vandværket var som følge af en udefra kommende begivenhed, som værket var uden nogen skyld i, påført et betydeligt vandforbrug til skylning. Samtidighavde vandværket ikke selv haft nogen indflydelse på, hvor længe skylningen skulle vare, idet det havde skullet efterkomme påbud fra offentlige myndigheder i denne henseende.

Forbrugsperioden § 7, stk. 3 Virksomheder, der kun har én årlig afregningsperiode over for forbrugerne, kan vælge at opgøreminimumsafgiften på grundlag af den periode, for hvilken vandforbruget måles og afregnes over for forbrugerne (forbrugsperioden). Minimumsafgiften beregnes af enmængde svarende til 90 pct. af den udpumpede mængde i forbrugsperioden tillagt den mængde, der er modtaget fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket denmængde, der er leveret til andre registrerede virksomheder og udlandet. Der skal betales minimumsafgift, i det omfang denne mængden overstiger summen af mængderne ifølge udstedtefakturaer, herunder slutafregninger, for leverancer vedrørende forbrugsperioden.

Afregning af minimumsmængden efter § 7,stk. 2, jf. § 13, stk. 2
I den sidste afgiftsperiode i kalenderåret, dvs. december måned, oktoberkvartal eller 2. halvår, skal der hvert år ske regulering af den afgiftspligtige mængde som følge af minimumsmængden. Dette skal ske uanset om virksomheden ikke foretagerindbetalinger i den sidste afgiftsperiode.

Afregning af minimumsmængde efter § 7, stk. 3, jf. § 13, stk. 3 I den førstkommende afgiftsperiode efter forbrugsperiodensudløb. Dette skal ske uanset om virksomheden ikke foretager indbetalinger i den sidste afgiftsperiode.

Efterfakturering af minimumsafgift § 7, stk. 4 Hvis den betalte minimumsafgift efterfaktureres til forbrugerne, indgårdenne fakturering ikke i periodens afgiftsgrundlag, jf. ovenfor vedrørende faktureret mængde.

ReguleringerVandværket kan ved slutafregningen regulere den afgiftspligtige mængde for en afregningsperiode, hvis der sker regulering af vandafgiften over forforbrugerne.

Slutafregningen for leverancerne til forbrugerne skal ikke nødvendigvis ske samtidig med årsopgørelsen af vandværkets udpumpede mængde.