Afsagt af dommerne:

3 dommere

Denne sag vedrører spørgsmålet om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag (ambi) for en kartoffelavlers salg af kartofler til et andelsselskab, som kartoffelavleren selv er andelshaver i. Sagen, der den 21. oktober 1997 er anlagt ved Københavns Byret, er med parternes samtykke ved Københavns Byrets kendelse af 8. december 1997 henvist til behandling ved Østre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 2.

Sagen er domsforhandlet sammen med sagen vedrørende B mod Skatteministeriet (B-1196-98), der angår et lignende spørgsmål. Bevisførelsen er foretaget under ét for begge sager.

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er berettiget til at få tilbagebetaling af ambi for salg af kartofler med den konsekvens, at sagsøgte tilpligtes at tilbagebetale 53.592 kr., der forrentes i overensstemmelse med bestemmelserne i Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Der er mellem parterne enighed om den talmæssige størrelse af sagsøgerens påstand.

Sagen angår

Sagsforløb:

Sagsøgeren dyrker kartofler, der afsættes til F1 a.m.b.a. og F2 a.m.b.a., hvori sagsøgeren er andelshaver. Andelsselskaberne omdanner kartoflerne til kartoffelstivelse. I Danmark er der fem andelsselskaber, der alle har produktionsfaciliteter hertil.

Ved skrivelse af 13. august 1997 meddelte Told- og Skattestyrelsen sagsøgeren afslag på en anmodning om tilbagebetaling af ambi for salg af kartofler. Afslaget indeholdt følgende begrundelse:

"...

Fabrikskartofler (stivelseskartofler).

Kravet kan ikke imødekommes, da det er styrelsens opfattelse, at det tab De har lidt ved ikke at få ambi refunderet i afregningsprisen ved salg til et andelsselskab, som De selv er andelshaver i, er opvejet ved den helt tilsvarende forbedring af andelsselskabets økonomiske situation, som den samtidige refusion af købs-ambi har medført ..."

Ved skrivelse af 3. september 1997 til Landbrugsraadet og De danske Landboforeninger sendte Told- og Skattestyrelsen en nærmere redegørelse om baggrunden for den administrative praksis vedrørende tilbagebetaling af ambi til kartoffelavlere. Det anføres herom i redegørelsen:

"...

De har i brev af 26. august 1997 anmodet om en redegørelse for Told- og Skattestyrelsens beslutning om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi til kartoffelavlere.

Det er dog styrelsens opfattelse, at der kan ske tilbagebetaling af ambi for ikke-andelshaveres leverancer af stivelseskartofler, der ikke har været efterbetalingsberettigede, jf. nedenfor.

Det bemærkes, at ambi skal tilbagebetales, hvis nettovirkningen af omlægningen fra de tidligere arbejdsgiverafgifter til ambi har påført avlere et tab.

I den udstrækning avlerne må anses for kompenseret for nettovirkningen i form af højere samlede afregningspriser, end avlerne ellers ville have opnået, vil avlerne ikke have lidt et tab.

For at opnå fremstillingspræmie for kartoffelstivelse er det en betingelse, at stivelsesproducenterne (kartoffelmelsfabrikkerne) afregner avlerne med de af EU fastsatte minimumspriser for stivelseskartofler. Hvis afregningspriserne nøje har fulgt disse priser, kan avlerne ikke anses for at have overvæltet ambien til senere omsætningsled, da de af EU fastsatte minimumspriser ikke kan antages at indeholde ambi.

For at få konstateret om nogle avlere kun opnåede de af EU fastsatte minimumspriser iværksatte Told.Skat en undersøgelse af handelsmønsteret for stivelseskartofler i ambiperioden.

Denne undersøgelse viser blandt andet,

-
at der er fem kartoffelmelsfabrikker i Danmark
-
at de alle er organiseret som andelsselskaber
-
at de fire fabrikker modtager leverancer fra såvel andelshavere som ikke-andelshavere
-
at basisprisen for stivelseskartofler er de af EU fastsatte minimumspriser
-
at leverancer fra andelshavere som udgangspunkt er efterbetalingsberettigede, men at f.eks. overleverancer ikke i alle tilfælde er efterbetalingsberettigede
-
at leverancer fra ikke-andelshavere i nogle tilfælde er efterbetalingsberettigede.

Andelshavere

Det er styrelsens opfattelse, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi for andelshaveres leverancer af såvel efterbetalingsberettigede som ikke-efterbetalingsberettigede stivelseskartofler til et andelsselskab, som de selv er andelshavere i.

Baggrunden herfor er, at kartoffelmelsfabrikkerne, der har været organiseret som andelsselskaber med avlerne som andelshavere, efter sædvanlige hensættelser har udloddet årets overskud i form af efterbetalinger til de avlere, som i årets løb har leveret til de enkelte fabrikker. Disse efterbetalinger må alt andet lige have været højere allerede som følge af den forbedring af overskuddet, som fabrikkerne har opnået ved ikke at videregive købs-ambien.

Hertil kommer yderligere fabrikkernes betydelige besparelser på arbejdsgiverafgifter.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at andelshavernes tab ved ikke at få ambi refunderet i afregningsprisen er opvejet ved den helt tilsvarende forbedring af deres andelsvirksomheds økonomiske situation, som den samtidige refusion af købs-ambi og besparelser på arbejdsgiverafgifter har medført.

Ikke-andelshavere

For så vidt angår avlere, der ikke har været andelshavere, er det styrelsens opfattelse, at i det omfang deres leverancer har været efterbetalingsberettigede, er deres ambi-betalinger modsvaret af en efterbetaling, der alt andet lige har været højere som følge af den forbedring af overskuddet, som fabrikkerne opnåede ved ikke at videregive købs-ambi i form af højere afregningspriser samt ved de opnåede besparelser på arbejdsgiverafgifter.

Det er derfor styrelsens opfattelse, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi for sådanne leverancer.

Der kan derimod ske tilbagebetaling af ambi for ikke-andelshaveres leverancer, der ikke har været efterbetalingsberettigede, da disse leverancer må anses for at være afregnet til de af EU fastsatte minimumspriser, der ikke kan antages at indeholde ambi ..."

Ved skrivelse af 8. september 1997 til Told- og Skattestyrelsen redegjorde De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Danske Andelsselskaber for grundene til, at kartoffelavlere efter disse organisationers opfattelse måtte anses for at have krav på tilbagebetaling af ambi. Af denne redegørelse fremgår bl.a. følgende:

"...

Indledningsvis skal det præciseres, at for de omhandlede stivelseskartofler gælder, at den enkelte producent ikke har haft mulighed for at overvælte arbejdsmarkedsafgiften til næste produktionsled, idet EU's minimumspris er retningsgivende for prisdannelsen, således at den grundlæggende betingelse for tilbagebetaling af ambi er opfyldt. Dette er så vidt ses ikke bestridt af Told- og Skattestyrelsen.

For den danske kartoffelavl af stivelseskartofler gælder det særlige system, at primærproducenterne (kartoffelavlerne) afsætter deres produktion gennem faste distributionssystemer.

For F2 a.m.b.a., "F3" a.m.b.a., F1 a.m.b.a. og "F4" gælder, at de pågældende andelsselskaber opkøber andelshavernes produktion af kartofler, og andelsselskaberne bearbejder avlen til stivelsesproduktet kartoffelmel, der af samtlige fire andelsselskaber afsættes til F5 a.m.b.a. (F5), hvis formål er at afsætte det kartoffelmel, der fremstilles af de kartoffelmelsfabrikker, som udgør de fire andelshavere i F5.

For F6 a.m.b.a. (F6) gælder, at andelshaverne afsætter produktionen af kartofler til andelsselskabet, der producerer kartoffelmel, som afsættes til et interessentskab - F7- F6 I/S - der afsætter produkterne (kartoffelmel) i ind- og udland.

Ifølge vedtægterne for andelsskaberne har ingen andelshaver retligt krav på andet end sin medlemskapital (driftsfondskonto, reservefond eller lignende). Ved udmeldelse ses andelshaveren kun at kunne få sit indestående på andelskontoen med fradrag af den pågældende andel af nettogælden. I overensstemmelse med sædvanlige andelsretlige principper har ingen af andelshaverne således krav på andet end deres medlemskapital.

Told- og Skattestyrelsen havde i foråret den foreløbige opfattelse, at en andelshaver ikke kunne få refunderet ambi ved salg af sin produktion til et andelsselskab, hvori han selv er andelshaver. Told- og Skattestyrelsen har i notat af 20. maj d.å. anført følgende herom:

"Det er styrelsens opfattelse, at en avlers tab ved ikke at få ambi refunderet i afregningsprisen ved salg til et andelsselskab, som han selv er andelshaver i, er opvejet ved den helt tilsvarende forbedring af andelsvirksomhedens økonomiske situation, som den samtidige refusion af købs-ambi har medført.

Synspunktet støttes af Københavns Byrets dom af 10. april 1997 i sagenC og D mod Skatteministeriet.

Her anfører retten, at da udlejning sker til et selskab, der ejes 100 % af udlejer, bør der ske identifikation mellem sagsøgerne og selskabet."

Skatteministeren har i et svar af 21. maj d.å. til Folketingets Skatteudvalg givet udtryk for det samme synspunkt med henvisning til, at den manglende refusiuon af ambi "er opvejet ved den helt tilsvarende forbedring af hans andelsvirksomheds økonomiske situation, som den samtidige refusion af købs-ambi har medført".

Told- og Skattestyrelsen ændrede imidlertid standpunkt, og i orientering af 4. juli d.å. til regionerne meddelte Told- og Skattestyrelsen følgende om henholdsvis ærte- og kartoffelavlere:

"Det kan oplyses, at der nu er truffet beslutning om, at der inden for grovvarebranchen kan ske tilbagebetaling af ambi for avleres salg til andelsselskaber, som de ikke selv har været andelshavere i.

...

For så vidt angår fabrikskartofler (stivelseskartofler) er der truffet beslutning om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi for avleres salg af fabrikskartofler til andelsselskaber, som de ikke selv har været andelshavere i."

Told- og Skattestyrelsen har i redegørelsen af 3. ds. uddybet argumentationen, for så vidt angår stivelseskartofler, således:

"Baggrunden herfor er, at kartoffelmelsfabrikkerne, der har været organiseret som andelsselskaber med avlerne som andelshavere, efter sædvanlige hensættelser har udloddet årets overskud i form af efterbetalinger til de avlere, som i årets løb har leveret til de enkelte fabrikker. Disse efterbetalinger må alt andet lige have været højere allerede som følge af den forbedring af overskuddet, som fabrikkerne har opnået ved ikke at videregive købs-ambien.

...

Dette udsagn må forstås således, at Told- og Skattestyrelsen mener, at godtgørelse af købs-ambi til andelsselskabet kan modregnes i et eventuelt krav på ambi, som den enkelte andelshaver måtte have.

Den centrale juridiske vurdering er derved, om der kan ske identifikation mellem et andelsselskab og dets andelshavere. Hertil må der tages udgangspunkt i de almindelige foreningsretlige regler om retsstillingen mellem andelsselskaber og andelshavere.

Vi kan i den forbindelse henvise til Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 10. juli 1996 om tilbagebetaling af ambi (1996-19). I cirkulæret er fastsat de overordnede betingelser for, at der kan ske tilbagesøgning i overensstemmelse med dansk ret. I cirkulæret understreges det, at reglerne for tilbagesøgning "ikke på forhånd (må) gøre muligheden for tilbagesøgning illusorisk." Hvis afgrænsningen for de enkelte erhverv foretages på en sådan måde, at opkrævning af ambi og refusion heraf er neutral fra en fiskal synsvinkel, vil tilbagesøgningsmuligheden blive gjort illusorisk.

Andelsselskaber og dets medlemmer er adskilte juridiske enheder, der såvel i civilretlig som skatteretlig forstand optræder på egen hånd, og retshandler mellem andelshavere og -selskaber skal respekteres på lige fod med aftaler, der indgås mellem helt uafhængige parter.

...

Den afgørende juridiske betragtning er, om den skatteyder, der har betalt ambi, på egen hånd kan træffe de nødvendige forenings- eller selskabsretlige beslutninger, hvorved skatteyderen stilles neutralt i forhold til den betalte ambi. Det vil med andre ord sige, at kun i det omfang skatteyderen selv kan fremkalde en situation, hvorved han får refusion af ambi eller på anden vis stilles på samme måde, kan der blive tale om at foretage identifikation.

Den enkelte andelshaver kan ikke fremkalde en sådan situation i et selskab med en ubestemt kreds af andelshavere. Det gælder uanset om der er tale om et andelsselskab med kun én produkttype eller med et ubestemt antal produkter.

Den vigtige grundsætning om, at andelsselskabets formue tilhører selskabet - og ikke det enkelte medlem eller medlemmerne i forening - er for andelsselskaber og andelshaveres vedkommende fastslået med tydelighed i Østre Landsrets dom af 6. november 1996, hvorunder retten tog stilling til forskellige spørgsmål i en tvist mellem en række lokale grovvareforeninger og F8 a.m.b.a. I dommens præmisser anføres blandt andet følgende:

"Den andel af F8's ufordelte formue (egenkapital med fradrag af andelskapital og indestående på driftslånekonti), som er sagens genstand, udgør (ikke) en formuerettighed i almindelig forstand. Når bortses fra en likvidation af F8, ville sagsøgerne (andelshaverne) ikke kunne rejse krav om udbetaling af andel i den ufordelte formue, og de ville ikke kunne disponere retligt over andelen, som heller ikke ville kunne danne kreditgrundlag for dem og gøres til genstand for kreditorforfølgning."

Der er intet grundlag for at identificere andelshavere med andelsselskabet - hverken i civilretlig eller i skattemæssig henseende.

Den ovennævnte orientering fra Told- og Skattestyrelsen til regionerne af 4. juli d.å. indeholder ingen begrundelse for, at der skal ske en forskellig behandling af ærteavlere og kartoffelavlere.

Den begrundelse, Told- og Skattestyrelsen har givet, er, at for ærteavlere udgør nettoomsætningen af ærter med andelsselskabet en meget begrænset del af andelsselskabets samlede omsætning.

Det har efter vores vurdering ingen betydning for den retlige bedømmelse, om det berørte andelsselskab kun handler med et bestemt produkt, eller om det pågældende produkt indgår som en mindre del i et større varesortiment. For den juridiske bedømmelse er det afgørende som ovenfor anført, om andelshaveren på egen hånd kan træffe de beslutninger, der giver mulighed for at tilbageføre den betalte ambi.

For kartoffelavlere gælder, at der sker omsætning af såkaldte leveringsrettigheder til kartoffelmelsfabrikken. Disse leveringsrettigheder er frit omsættelige, og prisen for sådanne leveringsrettigheder er underlagt den frie prisdannelse, der skabes gennem markedets udbud og efterspørgsel. Told- og Skattestyrelsen anførte på mødet den 25. august, at denne kapitalisering af leveringsrettighederne måtte være udtryk for, at ambien indirekte var kommet tilbage til producenten.

Told- og Skattestyrelsens argumentation synes at forudsætte, at der er identitet mellem andelshaverne og -selskabet, hvilket der efter vores opfattelse ikke er.

Under alle omstændigheder ses der ikke at være nogen sammenhæng mellem ambi (og tilbagebetaling heraf) og prisdannelsen på leveringsrettigheder. Leveringsrettigheder bliver ikke prissat på baggrund af indtjening og egenkapital i det andelsselskab, hvortil produktionen leveres. Direktør E, F5 redegjorde på mødet d. 25. august for prisdannelsen, der i det væsentlige knytter sig til det enkelte års høstudbytte.

Efter vores vurdering er overdragelse af leveringsrettigheder og prisdannelsen således uden betydning for bedømmelsen af, om den enkelte andelshaver har krav på tilbagebetaling af ambi.

På det foreliggende grundlag er det vores samlede bedømmelse, at skattemyndighederne ikke har hjemmel til at nægte tilbagebetaling af ambi over for kartoffelavlere, der som andelshavere har afsat deres produktion af kartofler til et andelsselskab med den begrundelse, at der i juridisk henseende skal ske identifikation mellem andelshaveren og selskabet.

Andelshaveren har intet krav på andelsselskabets ufordelte formue, og den enkelte andelshaver kan ikke på egen hånd kræve nogen form for kompensation for det tab, der er påført ham som følge af opkrævning af ambi i strid med fællesskabsretten.

På denne baggrund skal vi anmode Told- og Skattestyrelsen om at revurdere sin opfattelse og indlede forhandlinger om en forenklet tilbageføringsprocedure i lighed med ordningen for ærter ..."

Ved skrivelse af 15. september 1997 til De danske Landboforeninger og Landbrugsraadet kommenterede Told- og Skattestyrelsen den ovennævnte redegørelse. Det hedder i skrivelsen bl.a.:

"Det er styrelsens opfattelse, at Deres brev ikke indeholder oplysninger, der ikke allerede er indgået i styrelsens vurdering af, i hvilket omfang der administrativt er grundlag for tilbagebetaling af ambi til kartoffelavlere. Beslutningen om, at der ikke kan ske tilbagebetaling af ambi til avlere, der har solgt til deres eget andelsselskab, må derfor fastholdes.

...

Som anført i styrelsens brev af 3. september 1997 er det en betingelse for, at der kan ske tilbagebetaling af ambi, at den ambi-pligtige har lidt et tab som følge af omlægningen fra de tidligere arbejdsgiverafgifter til ambi.

Hvis ambien er overvæltet til senere omsætningsled, kan en virksomhed ikke anses for at have lidt et tab.

...

Ved bedømmelse af tilbagebetalingskrav vedrørende stivelseskartofler er udgangspunktet, at ambi ikke kan anses for overvæltet på senere omsætningsled, da de basispriser, som avlerne har opnået ved salg til kartoffelmelsfabrikkerne, ikke er forhøjet med ambi. Kartoffelmelsfabrikkerne er imidlertid blevet godskrevet negativ ambi af deres køb, uanset at ambi ikke har været overvæltet i priserne. Fabrikkerne har herved opnået en økonomisk fordel, der nøje modsvarer den ambi-udgift, som salget har udløst hos avlerne.

Hertil kommer yderligere fabrikkernes betydelige besparelser på arbejdsgiverafgifter, der senest ifølge Højesterets dom i sagen F9 A/S skal inddrages i den samlede vurdering af, om et tab er lidt.

I de tilfælde, hvor opkøberne har været andelsvirksomheder og leverandørerne har været andelshavere, har avlerne som andelshavere efter styrelsens opfattelse fået andel i den økonomiske fordel, som andelsvirksomhederne har opnået som følge af indførelsen af ambi. Dette er sket ved de årlige efterbetalinger, som avlerne har modtaget i forhold til deres leverancer. Ved disse efterbetalinger, som må antages at have afspejlet andelsvirksomhedernes økonomiske fordele ved omlægningen, er andelshaverne fuldt ud blevet kompenseret for udgiften til ambi.

Styrelsens afslag i disse sager er således ikke begrundet i selskabsretlige identitetssynspunkter, men derimod i helt sædvanlige erstatningsretlige principper for opgørelse af det erstatningsberettigede tab.

For så vidt angår salg til andelsselskaber anfører De, at styrelsen alene har begrundet forskellig behandling af ærteavlere og kartoffelavlere med, at for ærteavlere udgør nettoomsætningen af ærter med andelsselskaber en meget begrænset del af andelsselskabernes samlede omsætning.

Hertil skal bemærkes, at i modsætning til andelshaveres leverancer af stivelseskartofler til andelsselskaber repræsenterer andelshaveres leverancer af ærter uden overvæltning af ambi kun en meget lille del af den samlede andelskapital. Derfor vil disse andelshavere kun have opnået en meget lille andel af andelsselskabernes fordel ved at handle med dem, og dermed vil en forudsætning om, at de pågældende andelshaveres ambi-udgift opvejes af en tilsvarende andel i andelselskabernes økonomiske fordel, ikke være opfyldt ..."

Ved skrivelse af 19. september 1997 meddelte De danske Landboforeninger, at man på baggrund af Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 15. september 1997 havde besluttet ikke at gå ind i en eventuel retssag som mandatar for en eller flere kartoffelavlere. Man var imidlertid bekendt med, at en eller flere kartoffelavlere på egen hånd ville anlægge retssag om spørgsmålet, og man anmodede derfor om en ordning, således at samtlige medlemmer af De danske Landboforeninger i givet fald ville kunne nyde godt af den gunstigere retsstilling, som eventuelt måtte blive resultatet af de bebudede sagsanlæg. Denne anmodning imødekom Told- og Skattestyrelsen ved skrivelse af 1. oktober 1997 til De danske Landboforeninger.

Som følge af ovenstående har Told- og Skattestyrelsen efter anmodning berostillet behandlingen af ca. 750 sager om tilbagebetalingskrav fra andre kartoffelavlere på udfaldet af nærværende sag.

F1 a.m.b.a. (F1) og F2 a.m.b.a. (F2):

Sagsøgeren har til brug ved domsforhandlingen af nærværende sag oplyst, at F1 i ambi-perioden ikke havde anden virksomhed end forarbejdning af stivelseskartofler. F2 havde som primær aktivitet forarbejdning af stivelseskartofler, idet andelsselskabet tillige havde en beskeden omsætning af læggekartofler. Som en specialproduktion udvandt andelsselskabet endvidere protein af kartoffelsaften. Denne specialproduktion udgjorde en mindre aktivitet.

Ingen af de berørte virksomheder købte stivelseskartofler af andre end andelshaverne.

Sagsøgeren har til brug for domsforhandlingen af sagen fremlagt regnskaber for F1 for årene 1984/85 til 1994/95 og for F2 for årene 1985/86 til 1995/96. Det fremgår af processkrifterne herom, at andelsselskabernes regnskabsmæssige resultat før renter i ambi-perioden for så vidt angår F1 steg fra 10.331.117 kr. til 37.159.678 kr., og for så vidt angår F2 steg fra 5.740.000 kr. til 19.658.000 kr.

Af en fremlagt oversigt fremgår endvidere bl.a. følgende:

F2
Oversigter regnskaber i perioden 1985/86-1995/96 (i 1.000 kr.)
Regnskabsår	1985/86	1986/87	1987/88	1988/89	1989/90	1990/91	1991/92	1992/93	1993/94	1994/95	1995/96
Omsætning	82.802	81.528	57.579	73.553	89.945	117.766	105.599	123.677	99.595	84.171	101.301
Overskud før efterbet.	13.975	2.841	12.906	10.787	13.270	21.536	22.041	20.339	10.349	21.105	34.162
Egenkapital	25.730	27.767	34.163	37.439	38.232	38.264	38.375	38.719	38.735	38.765	38.937
Efterbet. øre/kg stivelse	40	10	40	40	50	60	70	55	30	70	105
Antal andelshavere	984	952	915	872	842	947	933	919	906	866	821

F1
Oversigter regnskaber i perioden 1985/86-1995/96 (i 1.000 kr.)
Regnskabsår	1984/85	1985/86	1986/87	1987/88	1989/89	1989/90	1990/91	1991/92	1992/93	1993/94	1994/95	1995/96
Omsætning	73.099	52.739	83.904	67.560	83.541	101.764	133.202	138.341	140.055	123.448	112.108	132.611
Overskud før efterbet.	14.898	11.800	8.505	10.133	12.116	17.294	27.635	31.174	21.319	12.646	20.176	32.876
Egenkapital	33.733	32.999	32.089	35.239	35.253	35.260	45.790	32.046	32.017	32.046	28.038	28.099
Efterbet. øre/kg stivelse	40	42	40	40	53	66	80	92	55	35	67	100
Antal andelshavere	705	691	668	664	649	625	696	677	657	645	624	605

Sagsøgeren har i tilknytning til oversigten oplyst, at udtrådte andelshavere ikke har fået nogen kompensation for betalt ambi, og at andelshavere, der indtrådte efter ambiens afskaffelse, ikke har betalt særskilt herfor. Det gælder også for andelshavere, der udtrådte eller indtrådte i ambi-perioden.

Om størrelsen af efterbetalinger i F2 og F1 har sagsøgeren supplerende oplyst følgende absolutte tal i kr., hvorved bemærkes, at venstrekolonnen sigter til F2 og højrekolonnen sigter til F1:

1984/85:	-	/	7.974.589
1985/86:	8.766.679	/	8.784.311
1986/87:	2.243.331	/	8.518.215
1987/88:	6.636.000	/	6.983.012
1988/89:	7.860.000	/	12.101.861
1989/90:	12.825.000	/	17.287.885
1990/91:	20.926.000	/	27.663.834
1991/92:	21.930.000	/	31.144.280
1992/93:	19.995.000	/	21.347.986
1993/94:	10.333.000	/	12.617.578
1994/95:	21.075.000	/	12.617.578
1995/96:	33.989.175	/	-

Der foreligger ikke absolutte tal for F1 for året 1995/96, ligesom der ikke foreligger absolutte tal for F2 for året 1984/85.

Sagsøgeren har endvidere oplyst, at efterbetalingernes størrelse afhang af en konkret forretningsmæssig vurdering af det enkelte andelsselskabs økonomiske stilling, herunder årets overskud, behovet for konsolidering og driftskapital, forventninger til fremtiden etc. Den enkelte andelshaver kunne ikke selv træffe afgørelse om efterbetalingernes størrelse.

Om de berørte virksomheders ambi-tilsvar har sagsøgte oplyst, at det positive ambi-tilsvar for F1 og F2 i perioden fra den 1. juli 1988 til den 31. december 1991 udgjorde henholdsvis 8.859.958 kr. og 9.751.721 kr., mens det negative ambi-tilsvar i samme periode udgjorde henholdsvis 11.152.794 kr. og 11.478.638 kr. Sagsøgte er ikke længere i besiddelse af oplysninger om tallene for det første halvår af 1988.

Om de berørte virksomheders besparelse på arbejdsgiverafgifter har sagsøgte oplyst, at F1 og F2 har haft en samlet besparelse på henholdsvis 483.433 kr. og 761.323 kr.

Omfanget af efterbetalinger m.v. til sagsøgeren i ambi-perioden:

Sagsøgeren leverede i hele perioden primært til F2, idet der alene har været tale om mindre leverancer til F1. Beløbsmæssigt fordelte leverancerne for de enkelte år sig som følger:

1988:
F2:	886.315 kr.
F1, leveret gennemt lejet leveringsret:	49.079 kr.
I alt	935.394 kr.
1989:
F2:	912.088 kr.
F1:	35.514 kr.
Leveret gennem lejet leveringsret (F2)	48.157 kr.
Leveret efter kampagnen i 1988 i februar 1989:	-34.864 kr.
I alt	960.895 kr.
1990:
F2:	637.119 kr.
F1:	107.536 kr.
I alt	744.655 kr.
1991:
F2:	314.545 kr.
F1:	29.131 kr.
Leveret gennem lejet leveringsret (F2)	14.706 kr.
I alt	358.382 kr.

Sagsøgeren modtog i hele ambi-perioden efterbetalinger dels som følge af egne leverancer, dels som følge af leverancer gennem lejede leveringsrettigheder. Sagsøgerens efterbetalinger fra F2 udgjorde i perioden 1. januar 1987 til den 31. december 1992, inkl. efterbetalinger fra lejede leveringsrettigheder, 888.687 kr., hvoraf ambi-periodens efterbetalinger, dvs. fra primo 1988 til ultimo 1991, udgjorde 498.337 kr. Fra F1 udgjorde efterbetalingerne 61.512 kr., som stammede fra perioden 1990 til 1991.

Vedtægter for F2 og F1:

Sagsøgeren har til brug for domsforhandlingen af sagen fremlagt vedtægter af 31. august 1971 og af 27. juni 1995 for F2 samt vedtægter af 25. juni 1979 for F1.

Sagsøgeren har om vedtægterne oplyst, at vedtægterne medførte, at sagsøgeren alene ved andelsselskabernes opløsning havde krav på andel i andelsselskabernes formue i form af et eventuelt likvidationsprovenu, idet overskud eller gæld ved andelsselskabernes opløsning skulle fordeles mellem andelshaverne. Til vedtagelse af opløsning krævedes kvalificeret majoritet på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Sagsøgeren havde ikke mulighed for selv at foranledige udbetaling af nogen andel af andelsselskabernes formue.

Vedtægterne indebar også, at en andelshaver, der f.eks. måtte ønske at ophøre med at være andelshaver, reelt alene havde valget mellem at sælge andelen, forudsat at det var muligt at finde en køber, eller at melde sig ud efter den i vedtægterne fastsatte fremgangsmåde. Overdragelse skulle godkendes af bestyrelsen. Der skete ikke nogen særskilt prissætning af andelens værdi. Prisen for leveringsrettigheder fastsattes mellem køber og sælger på baggrund af markedsforholdene og varierede fra handel til handel. Prisen var hovedsagelig bestemt af det forventede udbytte af at avle kartofler i forhold til andre afgrøder samt af udbud og efterspørgsel af kartoffelleveringsrettigheder. Indestående midler på reservefondskonti m.v. udbetaltes ikke til den overdragende ved overdragelse af en andel.

Af vedtægterne af 31. august 1971 for F2, der var gældende frem til 3. august 1994 og dermed omfattede ambi-perioden og ca. 3 år herefter, fulgte tillige, at andelshaveren bandt sig for en en femårig periode, således at den pågældende kunne udmelde sig et år før en femårig periodes udløb. Ved udmeldelse skulle andelshaveren betale hele sin forholdsmæssige andel af fabrikkens passiver, dog kun inden for rammerne af andelshaverens begrænsede hæftelse. I det omfang selskabets aktiver oversteg passiverne, havde andelshaveren krav på betaling af 2/3 af den pågældendes forholdsmæssige andel i selskabet, idet værdiansættelsen skulle ske til likvidationsværdier (scrapværdier). Ved udmeldelse ville en andelshaver reelt alene modtage en minimal forholdsmæssig del af selskabets værdi.

Efter vedtægterne af 25. juni 1979 for F1 gjaldt der ved udmeldelse herfra lignende regler. Også her var andelshaveren bundet for en femårig periode, idet den pågældende kunne udtræde med et halvt års varsel til udløbet af en femårig periode. Ved udtræden havde andelshaveren krav på udbetaling af driftsfondsandelen fordelt over de følgende fem år. Siden 1983 har der ikke været noget indestående på driftsfondskonti m.v., hvorfor en andelshaver ved udmeldelse ikke ville modtage noget fra andelsselskabet i den anledning. Værdiansættelsen af selskabet skulle ske til likvidationsværdier (scrapværdier). En andelshaver ville derfor ved udmeldelse reelt alene modtage en minimal forholdsmæssig del af selskabets værdi.

Brevveksling af 15. december 1998 og 23. december 1998 mellem sagsøgers og sagsøgtes advokater:

Ved skrivelse 15. december 1998 anmodede sagsøgtes advokat med henblik på præcisering af tvistens omfang sagsøgers advokat om utvetydigt at tilkendegive, om det bestrides, at F1 og F2 ved omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi opnåede økonomiske fordele af mindst samme størrelse som andelshavernes samlede udgifter til ambi af leverancerne til andelsselskaberne. I den anledning meddelte sagsøgers advokat ved skrivelse af 23. december 1998 følgende:

"Sagsøgerne er enige i, at de andelsselskaber, som andelshaverne leverede kartoflerne til, kunne fradrage ambi i det omfang, som andelshaverne havde betalt tilsvarende ambi, hvilket sagsøgerne på intet tidspunkt har bestridt.

Isoleret set har andelsselskaberne alt andet lige således opnået en økonomisk fordel, der svarer til det tab, som andelshaverne i selskaberne led. Jeg kunne forstå på Dem, at parterne er enige om, at hvad der i øvrigt er sket i senere omsætningsled m.v., ikke har betydning for sagens afgørelse.

Tilbage står et eneste spørgsmål:

Kan der finde identifikation sted mellem andelsselskaberne og andelshaverne, således at andelshaverne skal tåle modregning i den økonomiske fordel, som selskaberne isoleret set har opnået ved at kunne fradrage ambi svarende til det beløb, som andelshaverne uretmæssigt er blevet opkrævet? ..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, B, F, G og H.

A har bl.a. forklaret, at han har været andelshaver i F1 siden slutningen af 1980'erne og i F2 siden 1981. Han har ikke deltaget i ledelsen af selskaberne, men er mødt op til generalforsamlingerne. Hans ejendom er beliggende på sandjord, og kartofler er derfor en hensigtsmæssig afgrøde at dyrke. Den næst bedste afgrøde er korn. I ambi-perioden dyrkede han foruden kartofler ærter og byg. I de sidste 4-5 år har han kun haft ærter. Han vælger afgrøde efter, hvad der kan tjenes mest på. I ambi-perioden udgjorde dækningsbidraget i gennemsnit 7.-8.000 kr. på ærter, 13.000 kr. på kartofler og 7.-8.000 kr. eller lidt mindre på byg. Maskinomkostningerne er større ved produktion af kartofler end ved dyrkning af andre afgrøder, og kartoffelavl tager i det hele længere tid end anden planteavl.

B har bl.a. forklaret, at han er andelshaver i F6, hvilket han har været gennem de sidste 25 år. Hans ejendom er beliggende på sandjord, og det er derfor mest rentabelt at dyrke kartofler på ejendommen. I ambi-perioden udgjorde dækningsbidraget i gennemsnit 7.-8.000 kr. på ærter, 13.000 kr. på kartofler og 7.-8.000 kr. eller lidt mindre på byg. Ved den regnskabsmæssige opgørelse indgår foruden dækningsbidragets størrelse en række andre faktorer, herunder udgifter til maskiner og omkostningerne ved at skulle tage kartoflerne op.

F har forklaret, at han har drevet selvstændig landbrug siden 1965. Han er formand for bestyrelsen i F2 a.m.b.a. og for bestyrelsen i F5 (F5), ligesom han er medlem af bl.a. Landbrugsrådet. Efter § 21 i den tidligere gældende vedtægt i F2 skulle en andelshaver udmelde sig et år forud for en fem-årsperiodes udløb. Når man havde regler om fem-års perioder dengang, var dette begrundet i hensyn til leveringssikkerhed og til fabrikkens kreditværdighed. Det lange udmeldelsesvarsel blev dog aldrig fulgt i praksis, og efter § 20 i den nugældende vedtægt er der derfor alene krav om, at udmeldelse sker ved skriftlig meddelelse til bestyrelsen med et års varsel til et regnskabsårs afslutning. Ved udmeldelse kan en andelshaver alene kræve sin del af indeståendet på reservefondskontoen udbetalt, og ikke som tidligere nogen del af et overskud. En andelshavers tegningsret svarer til hans leveringsret.

Efter vedtægterne er en andelshaver endvidere forpligtet til hvert år at levere det tegnede kvantum kartofler eller anden afgrøde, f.eks. ærter, der er truffet aftale om, men her gælder i praksis, at der tages hensyn til perioder med misvækst m.v. En tegningsret kan overdrages, men bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver. Prisen på en tegningsret afhænger af mange forhold, herunder udbudet af tegningsrettigheder og markedsprisen på kartofler. Det er derimod kun marginalt, at egenkapital kan anses for at have betydning for prisfastsættelsen på en tegningsret, og det er yderst sjældent, at nye andelshavere beder om at se regnskaberne. Det er nok rigtigt, at prisen på tegningsrettighederne i F3 var nogen trykket i tiden op det tidspunkt, hvor den blev fusioneret med F1-fabrikken. Da F2 udvidede tegningsrettighederne i begyndelsen af 1990-erne, var det på baggrund af prisstigninger på kartoffelmarkedet siden midten af 1980-erne, som man ønskede at udnytte. Som en slags kompensation blev der tildelt de daværende andelshavere et tillæg på 10 % af deres hidtidige tegningsrettigheder.

Den hertil svarende forhøjelse af bidraget til reservefondskontoen for den enkelte andelshaver blev overført fra de frie midler. Der var endvidere fri adgang til at købe yderligere tegningsrettigheder. Størrelsen på de enkelte andelshaveres tegningsrettigheder eller leveringsrettigheder varierer fra 50 tønder (hektokilo) til 25.000 tønder. Kartoffelmelsfabrikkerne F2 og F1 er begge beskattede som andelsselskaber. Begge steder sker der løbende en konsolidering af virksomhederne af hensyn til efterkommerne.

De mere sandede jorde er velegnede til kartoffeldyrkning. Kartoffelkampagnen varer normalt fra sidst i august måned indtil jul. Rettigheder kan tegnes hele året. Alle andelshavere er også leverandører, men der var tidligere nogle leverandører, der ikke var andelshavere. Det ville være usædvanligt, om en andelshaver ville udmelde sig i kampagnetiden og give afkald på efterbetaling. Han kan ikke huske, om det under ambi-perioden blev drøftet, hvilken indflydelse ambien måtte have på efterbetalingerne.

G har forklaret, at han siden 1991 har været direktør i F6 AmbA, F6, kaldet F6. Der afregnes a conto for levering af kartofler ca. 9 dage efter modtagelsen. Selve produktionen med oparbejdning af kartoflerne skal ske inden for 2-3 dage efter leveringen ved en såkaldt kold proces, hvorved kartoflens væske fjernes. En kartoffel indeholder ca. 17 % stivelse. F6 afsætter stivelsen til F7 I/S, hvori F6 er medinteressent. Tidligere afsattes ca. 90 %, nu ca. 95 % til eksport.

Tegningsrettigheder handles normalt fra "mand til mand" eller via annoncer. Den nye andelshaver og dermed leveringsrettens overdragelse skal godkendes af F6s bestyrelse. F6s egenkapital har efter vidnets vurdering ikke betydning for prisfastsættelsen for en tegningsret i F6. Vidnet har udarbejdet en graf, der illustrerer handelsværdierne for kartoffelleveringsrettigheder i forhold til egenkapitalen i fabrikkerne F1, F2, F6 og F10. Som det fremgår af grafen, havde en tegningsret i fabrikkerne F1 og F2 en højere handelspris pr. hektokilo end i F6, selvom F6s egenkapital var højere i de vurderede typiske relative niveauer i perioden 1988-1991. Baggrunden herfor er bl.a., at jordene i V-by også kan benyttes til konkurrerende produkter. Kartoffeldyrkning er en kapitalkrævende, tidskrævende og risikabel produktion. En kartoffelavler skal investere omtrent det samme i erhvervelse af tegningsrettigheder som i maskiner. En kartoffeloptager koster ca. 1 mio. kr. De største leverandører/andelshavere tegner sig i F6 for op til 2,5 % af årets leverancer. B er blandt de fem største.

Prisen på andelsbeviser og de hermed forbundne leveringsrettigheder er varierende. Dette gælder alment, og således også for ambiperioden. Selvom F6 ikke inddrages i prisfastsættelserne, forsøger F6 at holde sig orienteret herom. Af optegnelser hos F6 og ved henvendelser tilB har vidnet udfundet, at der blev handlet tegningsrettigheder for 55 kr. pr. hektokilo i ambiperioden, for 53 kr. i maj 1993, for 38-40 kr. i 1996 og for 95-100 kr. i 1998-1999. Priserne afspejler markedsudviklingen, herunder de svære tørkeår i 1992 - 1993. F6 har foretaget opkøb hos ikke-andelshavere i ambi-perioden for at udnytte produktionskapaciteten, der blev fordoblet efter en udvidelse. Efter indførelse af en kvoteordning i 1995 er den årlige stivelsesproduktion noget mindre, end den maksimale kapacitet tillader. Bestyrelsens forslag og beslutninger debatteres på generalforsamlinger men bliver normalt accepteret. Efterbetalinger fastsættes efter en vurdering af bl.a. overskud - men der henses også til, hvad de øvrige kartoffelmelsfabrikker betaler til deres leverandører.

Det frafald af andelshavere i F6, der er opgjort for perioden 1985-1995 er udtryk for de leverandører, der er "forsvundet ud af registeret". Årsagerne hertil kan være flere, bl.a. generationsskifte og omlægning af produktion til andre afgrøder. Tilgangen på 151 andelshavere i 1989 havde sammenhæng med den nævnte væsentlige kapacitetsudvidelse og medførte en væsentlig forøgelse af egenkapitalen.

H har forklaret, at han, der er cand. jur., siden 1990 har været ansat på F5. Kartoflerne opkøbes af kartoffelmelsfabrikkerne til den af EU hvert år fastsatte mindstepris. Overholdelse af mindsteprisen er en forudsætning for, at der i øvrigt kan opnås tilskud fra EU. Der er ikke en notering på verdensmarkedet for kartoffelstivelse. Kartoffelstivelse handles til verdensmarkedsprisen. Den afhænger af udbud og efterspørgsel. EU yder eksportrestitution, hvis prisen på verdensmarkedet er under EU mindsteprisen.

Parternes argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at samtlige betingelser for tilbagebetaling af ambi er opfyldt. Sagsøgeren har i den forbindelse navnlig henvist til, at der ikke kan foretages identifikation mellem den enkelte andelshaver (sagsøgeren) og andelsselskabet, som sagsøgeren leverer kartofler til, idet de almindelige regler om erstatning uden for kontrakt er opfyldt. Sagsøgeren skal derfor ikke tåle nogen reduktion i erstatningskravet ud fra princippet om compensatio lucri cum damno. Bortset fra tilfælde, hvor andelsselskabet likvideres, eller andelshaveren melder sig ud, kan den enkelte andelshaver (sagsøgeren) ikke gøre krav på nogen del af selskabets ufordelte formue. Den enkelte andelshaver (sagsøgeren) kan ikke på egen hånd fordre udbetalinger (efterbetalinger, dividende, udlodninger m.v.) fra sit andelsselskab og dermed opnå kompensation for den ambi, som den pågældende er blevet afkrævet i strid med fællesskabsretten.

Sagsøgeren har endvidere anført, at den enkelte andelshaver (sagsøgeren) stilles ringere end kartoffelavlere, der ikke er andelshavere, hvis tilbagebetaling nægtes, hvorved der sker en urimelig konkurrenceforvridning mellem parterne. Der er ikke noget grundlag for at forskelsbehandle ærteavlere og kartoffelavlere, hvorved bemærkes, at ærteavlere, der som andelshavere har leveret deres respektive landbrugsmæssige produktion til andelsselskaber, har fået tilbagebetalt ambi.

Sagsøgeren har desuden henvist til, at sagsøgtes cirkulære nr. 19 af 10. juli 1996, pkt. 3, støtter sagsøgerens synspunkt om, at sagsøgeren har krav på tilbagebetaling af ambi, idet sagsøgtes egne retningslinier er udtryk for administrativ praksis om spørgsmålet.

Hertil kommer, at sagsøgte, da sagsøgeren notorisk har lidt et tab som opgjort i påstanden, har bevisbyrden for, at sagsøgeren alligevel ikke har lidt et tab. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet. Endvidere var sagsøgte ved indførelsen af ambi klar over, at ambien var i strid med fællesskabsretten. Sagsøgte har således handlet groft uagtsomt, hvorfor enhver tvivl om erstatningsopgørelsen skal komme sagsøgeren til gode.

Endelig vil manglende tilbagebetaling være i strid med fællesskabsrettens krav om ligebehandling, hvorefter skadelidtes (sagsøgerens) krav om tilbagebetaling ikke må stilles ringere end erstatningskrav, der støttes på national ret. Manglende tilbagebetaling vil også være i strid med fællesskabsrettens krav om effektivitet. Heri ligger, at krav, som støttes på fællesskabsretten, ikke må være reelt umulige at gennemføre.

I øvrigt har sagsøgeren fremlagt alle oplysninger, der er relevante for sagens afgørelse. Der er derfor ikke grundlag for at tillægge eventuel manglende opfyldelse af sagsøgtes provokationer processuel skadevirkning.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at spørgsmålet i sagen er, om sagsøgeren efter almindelige erstatningsretlige principper for bedømmelse af tab må antages at have lidt tab ved omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi. Det følger således af fast retspraksis, at det er en forudsætning for krav på tilbagebetaling af ambi, at omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi må antages at have påført den ambipligtige et tab.

Om den ambipligtige kan antages at have lidt tab, skal afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsretlige principper. Heraf følger bl.a., at der ved tabsvurderingen skal anlægges en konkret helhedsvurdering omfattende hele ambiperioden, og at der i et eventuelt tab skal foretages fradrag for de fordele, som omlægningen har medført for den ambi-pligtige (princippet om compensatio lucri cum damno).

Bevisbedømmelsen skal foretages efter dansk rets almindelige regler herom. Der påhviler således hverken staten eller den ambi-pligtige nogen særlig bevisbyrde. Noget andet er, at det naturligvis bevismæssigt vil komme den ambi-pligtige til skade, hvis den pågældende undlader at fremkomme med relevante oplysninger, som vedkommende har rådighed over eller er nærmest til at fremskaffe.

Sagsøgeren har efter en samlet vurdering ikke lidt noget tab som følge af omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi. Som følge af ambiens virkemåde modtog F1 og F2 således refusion af hele den udgående ambi, som blev opkrævet hos andelshaverne herunder sagsøgeren. Det er på den baggrund ubestridt, at set under ét har F1 og F2 og deres andelshavere ikke lidt noget tab, hvilket da også fremgår af brevvekslingen af 15. december 1998 og 23. december 1998 mellem sagsøgers og sagsøgtes advokater. Tværtimod har de økonomiske fordele, som F1 og Andels-Kartoffelmelsfabrikken opnåede ved omlægningen, formentlig været medvirkende til, at andelsselskabernes regnskabsmæssige resultat før renter i ambi-perioden steg fra henholdsvis 10.331.117 kr. og 5.740.000 kr. til henholdsvis 37.159.678 kr. og 19.658.000 kr.

For så vidt angår sagsøgerens andel i andelsselskabernes økonomiske fordele ved omlægningen, kan det som ubestridt lægges til grund, at samtlige sagsøgerens leverancer af stivelseskartofler i ambi-perioden har været udbyttegivende. Endvidere kan det som ubestridt lægges til grund, at sagsøgerens udbyttegivende andel i andelsselskabernes formue nogenlunde har modsvaret sagsøgerens andel af de samlede leverancer.

Herefter må det lægges til grund, at sagsøgerens udgift til indbetaling af ambi vedrørende dennes salg af stivelseskartofler fuldt ud er opvejet ved de fordele, som omlægningen udløste for sagsøgeren som andelshaver i F1 og F2, og at sagsøgeren følgelig ikke har lidt noget tab ved omlægningen.

Sagsøgeren og de øvrige andelshavere bør ikke få tilbagebetaling af den ambi, som deres salg til andelsselskaberne udløste, samtidig med, at de beholder den refusion af negativ ambi til andelsselskaberne, som det samme salg udløste, tilligemed besparelsen på arbejdsgiverafgifter. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om andelshaverne besluttede at uddele disse fordele i form af efterbetalinger, eller om andelshaverne af konsolideringshensyn m.v. lod fordelene forblive indestående i andelsselskaberne. I øvrigt gør de store efterbetalinger, som sagsøgeren modtog i ambi-perioden, det særlig klart, at sagsøgerens ambi-udgift er kompenseret ved de fordele, som andelsselskaberne opnåede, idet de foretagne efterbetalinger må antages alt andet lige at være blevet forøget med den af andelsselskaberne modtagne ambi-refusion.

Endelig har sagsøgte bestridt, at sagsøgeren skulle være blevet forskelsbehandlet i forhold til ærteavlere eller andre kartoffelavlere. Sagsøgte har i den forbindelse bl.a. henvist til, at ikke-andelshavere ikke har fået andel i den negative ambi, som andelsselskaberne fik udbetalt fra skattemyndighederne ved at handle med dem. Den negative ambi beholdt andelsselskaberne i stedet for som forudsat at videregive den til producenterne i form af en hertil svarende prisforhøjelse. Denne gruppe led derfor tab på deres salg til andelsselskaberne i ambi-perioden. Samtidig opnåede andelsselskaberne en tilsvarende berigelse, som andelshaverne beholdt, og som var med til at forøge deres fordele ved omlægningen. Der er derfor ikke tale om, at andelshaverne forskelsbehandles. Tværtimod ville en tilbagebetaling af ambi til andelshaverne være stærkt stødende forskelsbehandling af ikke-andelshavere.

Begrundelse og konklusion

Der er imellem sagens parter enighed om, at de to andelsselskaber, til hvilke sagsøger har leveret kartofler, har opnået fradrag for den ambi, som sagsøger som andelshaver og leverandør har betalt af værdien af leverancer til de to andelsselskaber. Isoleret set har andelsselskaberne alt andet lige opnået en økonomisk fordel, der svarer til det tab, andelshavere, der tillige er leverandører, har lidt. Retten lægger til grund, at andelsselskaberne må være blevet tilført yderligere en økonomisk fordel ved sparede arbejdsgiverafgifter.

Sagsøger og de to andelsselskaber, hvortil han har afsat sin kartoffelavl, er hver især selvstændige juridiske personer. Sagsøger har som andelshaver ingen bestemmende indflydelse alene og kan ikke afskæres fra sit erstatningskrav for indbetalt ambi blot under henvisning til, at han som andelshaver i lighed og sammen med de øvrige andelshavere må identificeres med et andelsselskab, som han og de øvrige andelshavere er medlem af.

Tilbagebetaling af ambi, som sagsøger som erhvervsdrivende er blevet afkrævet i strid med fællesskabsretten, forudsætter, at sagsøger har lidt et tab som følge heraf.

Det er ubestridt, at sagsøger og andre kartoffelavlere, i det omfang de alene har modtaget afregning i overensstemmelse med de af EU fastsatte minimumspriser, hvilket gælder for a'conto betalingerne, ikke kan anses for at have overvæltet ambi på priserne til et senere produktions- og omsætningsled, fordi EU's mindstepris ikke kan antages at have indeholdt eller i øvrigt at have været påvirket af dansk ambi.

Ved tabsvurderingen skal der anlægges en konkret helhedsvurdering, som omfatter hele ambi-perioden, og i et eventuelt tab skal der foretages fradrag for de fordele, som omlægningen fra de tidligere arbejdsgiverafgifter til ambi har medført alt i overensstemmelse med det erstatningsretlige princip, compensatio lucri cum damno.

Sagsøgers udbytte af kartoffelavl i ambiperioden må i overensstemmelse hermed ses som en helhed, der ud over a'conto betaling for de løbende leverancer tillige bestod af efterbetaling ved hvert regnskabsårs afslutning samt andel i fabrikkernes afskrivninger og henlæggelser og opbygning af egenkapital. Det må lægges til grund, at kartoffelmelsfabrikkerne F1 og F2 a.m.b.a. begge mere end tredoblede deres regnskabsresultat før renter i ambiperioden, og at de årlige efterbetalingsbeløb fra begge andelsselskaber i samme periode væsentligt oversteg de priser, hvortil sagsøger havde solgt kartofler, og hvoraf sagsøger havde betalt ambi.

Ved vurderingen af sagsøgers tab finder retten derfor at måtte tage den kompensation i betragtning, som sagsøger har opnået i form af afregninger, der oversteg EU's mindstepris.

Yderligere findes de fordele, som andelsselskaberne har opnået ved overgang til ambi-betaling, at have forbedret andelsselskabernes driftsresultat, hvilket må være kommet sagsøger til gode på lige fod med de andre leverandører, der som sagsøger tillige var andelshavere. Det forhold, at sagsøger som anført ikke kan identificeres med de to andelsselskaber, findes ikke at udelukke, at retten ved vurderingen af sagsøgers tab også henser hertil.

Samlet findes sagsøger herefter som leverandør og andelshaver i relation til samhandel med de to her nævnte andelsselskaber antages at have opnået fordele, der overstiger det påståede tab.

Da sagsøger herefter ikke har lidt noget tab, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Thi kendes for ret:

Skatteministeriet frifindes.

A betaler i sagsomkostninger inden 14 dage 50.000 kr. med tillæg af moms til Skatteministeriet.