Parter:
A
(advokat A1)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten)
Tidligere instans:
Østre Landsrets dom af 30. september 1999
Afsagt af dommerne:
5 dommere
Parternes påstande
Appellanten, A, har gentaget sin påstand.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger.
Parternes argumenter
Til støtte for sin påstand har A yderligere gjort gældende, at efterbetalingen fra
andelsselskaberne er uden betydning ved vurderingen af tabet. Efterbetaling ydes til den enkelte
andelshaver i forhold til vedkommendes tegningsretter. Den enkelte andelshaver må erhverve
tegningsretter for at være i stand til at foretage leverancer til andelsselskabet og få andel i
efterbetalinger. Efterbetalingen er således afkast af den investering, som den enkelte andelshaver
har foretaget ved køb af tegningsretter, og merbetaling for kartoflerne. Det lader sig ikke gøre at
foretage en opdeling af efterbetalingen mellem afkast af investering og egentlig merbetaling for
kartofler.
Begrundelse og konklusion
Indførelsen af ambien indebar, at F1 a.m.b.a. og F2 a.m.b.a. fik godskrevet købs-ambi af
andelshavernes kartoffelleverancer, selv om de mindstepriser, der blev betalt herfor, var fastsat uden
hensyn til ambien. Efter den afgivne proceserklæring og det i øvrigt foreliggende må det samtidig
lægges til grund, at afgiftsomlægningen ikke medførte merudgifter for andelsselskaberne i
forbindelse med salget af det producerede kartoffelmel, bl.a. fordi størstedelen af produktionen blev
eksporteret. Det må således lægges til grund, at afgiftsomlægningen medførte en forøgelse af
andelsselskabernes overskud, som mindst svarede til summen af de ambibeløb, der blev betalt af
andelshaverne i forbindelse med disses kartoffelleverancer.
Andelsselskaberne har til formål at sikre det bedst mulige udbytte for kartoffelavlerne. I
overensstemmelse hermed er de enkelte års overskud med fradrag af de afskrivninger og
hensættelser, som - uafhængigt af afgiftsomlægningen - er anset for nødvendige, blevet udloddet til
andelshaverne i form af efterbetalinger, hvis størrelse stod i forhold til størrelsen af den enkelte
andelshavers leverancer.
Det må på denne baggrund lægges til grund, at afgiftsomlægningen medførte en forøgelse af
efterbetalingerne til andelshaverne, som mindst svarede til de af disse betalte ambi-beløb.
Andelshaverne, herunder A, har derfor ikke lidt tab som følge af afgiftsomlægningen.
Det må i denne sammenhæng anses for uden betydning, om efterbetalingerne betragtes som
merbetaling for de leverede kartofler eller som afkast af andelshaverens investering i tegningsretter.
Med denne begrundelse stadfæster Højesteret landsrettens dom.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 50.000 kr. til
indstævnte, Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms
afsigelse.