Thisted Skifterets kendelse
af 17. november 2000
SKS 02-82/2000

Parter:

Konkursbegæring mod K
(advokat A3 med fuldmægtig A4)

mod

Skatteministeriet
(advokat A1 ved advokat A2)

Afsagt af dommerfuldmægtig:

1 dommerfuldmægtig

For Told og Skat mødte advokat A1 ved advokat A2 sammen med A og B, begge Told og Skat, T-By.

For K mødte advokat A3 sammen med fuldmægtig A4.

Parternes påstande

Advokat A2 begærede på vegne Told og Skat konkursdekret afsagt, idet advokat A5 er fratrådt som tilsyn under udsættelse af konkursbehandlingen og idet konkursbetingelserne er opfyldt.

Advokat A3 begærede udsættelse opretholdt og forlænget indtil den 1. februar 2001.

Parternes argumenter

Til støtte for sin påstand anførte advokat A3 at på nuværende tidspunkt, hvor der foreligger nøjagtige samme omstændigheder som under skiftemødet den 7.11.2000, bør konkursdekret ikke afsiges, fordi det beskikkede tilsyn er fratrådt og fordi konkursrekvirenten efter møde i skifteretten den 7.11.2000, nu har ændret standpunkt/holdning til deltagelse i en tvangsmæssig akkordordning for skyldner. Videre gjorde advokat A3 gældende, at konkursrekvirenten ikke ønsker en rekonstruktion af skyldners virksomhed, fordi rekvirenten vil kunne inddrive sit tilgodehavende ved lønindeholdelse, såfremt skyldner bliver lønmodtager.

Det bemærkes, at rekvirenten er en lille kreditor blandt skyldners samlede udestående fordringer, idet skyldner har følgende kreditorer: Y-By Net ca. 35.000,- kr., Z-by Elektronik ca. 100.000,- kr., Z-by Skibssmedie ca. 80.000,- kr., Z-by Havn Indkøbsforening ca. 40.000,- kr., F3, Z-by ca. 10.000,- kr., C Bådbyggeri ca. 30.000,- kr., F1 ca. 220.000,- kr., D Smedie/Z-by skibssmedie ca. 200.000,- kr., F2 ca. 150:000,- kr., og endelig D-Bank ca. 700.000,- kr., hvoraf den del er sikret ved ejerpant i skyldners kutter.

I den fremlagte begæring om konkurs har rekvirenten opgjort sit samlede krav til ca. 430.000,00 kr. Størrelsen af dette krav bestrides af skyldner. Det bør bemærkes, at afsigelse af konkursdekret ikke vil give konkursrekvirenten udsigt til at opnå dækning eller delvis dækning for sit tilgodehavende. Konkursbegæring er derfor ikke indgivet med inddrivelsesformål for øje, hvorfor rekvirenten ikke har nogen retlig interesse i, at der afsiges dekret. Endeligt anførte advokat Johnsen, at rekvirenten har accepteret at der sker udsættelse af konkursbehandlingen, da rekvirenten ikke har påkæret skifterettens afgørelse af den 7. november 2000 om udsættelse af konkursbehandlingen.

Såfremt retten måtte finde, at der skal afsiges konkursdekret, vil dette påkæres og kæremålet begæret tillagt opsættende virkning.

Advokat A3 oplyste i øvrigt, at de ovennævnte kreditorer alle har udtrykt ønske om, at skyldners virksomhed fortsættes. Der arbejdes derfor nu på en rekonstruktion af virksomheden ved en tvangsakkord med moratorium og ca. 35-40 % i dividende. Det er hensigten at fremskaffe midlerne hertil gennem et nyt lån ved F-banken med pant i skyldners kutter. D-Bank har oplyst, at man muligt vil rykke for et nyt lån.

Til støtte for sin påstand anførte advokat A2, at skyldner har erkendt at insolvensbetingelserne for afsigelse af konkursdekret er opfyldte. Videre skal en udsættelse af konkursbehandlingen ophæves, såfremt udsættelsen savner rimeligt formål, jf. konkurslovens § 16 d. Da der ikke er nogen rimelig sandsynlighed for, at en tvangsakkord vil kunne gennemføres imod rekvirentens stemmer, idet denne har et samlet krav på ca. 430.000,- kr. ud af skyldners samlede udestående fordringer på ca. 730.000,00, som oplyst på møde i skifteretten den 7. november 2000 af D, D-Bank.

Denne opfattelse blev i øvrigt delt af det tidligere tilsyn, advokat A5, hvorfor han fratrådte, da rekvirenten meddelte, at man hverken ønskede at deltage i en frivillig ordning eller ved gennemførelsen af en tvangsakkord. Videre anførte advokat A2, at de øvrige kreditorers indstilling til den fortsatte drift af skyldners virksomhed ikke bør tillægges nogen betydning. Endelig anførtes, at rekvirenten har en retlig interesse i at der afsiges konkursdekret, da rekvirenten herved sikrer, at skyldner hindres i fortsat gældsstiftelse. Der henvistes i den forbindelse til UfR 1994.10 V.

Advokat A2 tilføjede med hensyn til advokat Johnsens begæring om, at et eventuelt kæremål skal tillægges opsættende virkning, at dette ikke bør tillades ud fra rimelighedsbetragtninger.

Sagen udsat kl. 10.30

Advokat A3 og fuldmægtig A4 forlod retten, idet advokat A3 ønskede at blive tilkaldt telefonisk, såfremt retten ville afsige dekret.

Sagen genoptaget kl. 10.40.

Begrundelse og konklusion

Der afsagdes sålydende

KENDELSE:

Retten finder indledningsvis, at rekvirenten har en retlig interesse i at der afsiges konkursdekret, da skyldner derved hindres i yderligere gældsstiftelse til rekvirenten. Videre finder retten ikke, at rekvirenten har accepteret udsættelse af konkursbehandlingen ved ikke at påkære rettens beslutning herom af den 7. november 2000, idet udsættelse blandt andet skulle give skyldner lejlighed til at forhandle med rekvirenten om mulighederne for en akkordordning. Da disse forhandlinger nu er afsluttede uden resultat, jf. fremlagt brev af den 9. november 2000 fra advokat A5, foreligger der nye omstændigheder. Da konkurslovens § 24, stk. 2, henviser til reglerne i lovens kapitel 2 om betalingsstandsning, skal en udsættelse af en konkursbehandling bringes til ophør, såfremt udsættelse savner formål, jf. § 16 d, stk. 1, nr. 1.

Da rekvirentens tilgodehavende udgør en betydelig del af skyldners samlede usikrede gæld, efter de oplysninger skyldners bankforbindelse har forklaret i retten den 7. november 2000, findes skyldner ikke i tilstrækkeligt omfang at have sandsynliggjort, at der er en rimelig udsigt til, at en tvangsakkord vil kunne gennemføres imod rekvirentens stemmer. Retten bemærker, at der ikke er tilvejebragt konkrete forslag til sanering af skyldners gæld siden skyldner indledte en stille betalingsstandsning midt i september, herunder at der ikke er afgivet tilsagt om finansiering og at skyldner har mulighed for at få gennemført en tvangsakkord under konkursbehandlingen, jf. § 196.

Derfor

bestemmes:

K's bo skal tages under konkursbehandling.

Advokat A3 blev telefonisk orienteret om kendelsens indhold.

Da særlige hensyn taler for det, kræves ikke sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Må det forventes, at omkostningerne vil overstige 20.000,- kr., underretter kurator straks skifteretten.

Skifteretten tog herefter kl. 11.45 K's bo under konkursbehandling.

Skifteretten udpegede advokat A2 som kurator.

Skifteretten konstaterede, at betingelserne i konkurslovens § 238 er opfyldt, og at der er tegnet ansvarsforsikring af tilstrækkelig størrelse for kurators ansvar, jf. konkurslovens § 111, stk. 2.

Kurator tegner straks en sædvanlig kautionsforsikring, der giver sikkerhed mod boets tab på indtil 1.400.000,00 kr.

Advokat A3 mødte på vegne af skyldner. Skifteretten oplyste om det seneste passerede.

Advokat A3 kærede skifterettens kendelse og begærede kæremålet tillagt opsættende virkning.

Skifteretten besluttede, at kæremålet ikke skal tillægges opsættende virkning..

Spørgsmålet om etablering af postspærring blev drøftet.

Boet udsat.

Skifteretten hævet.