Slagelse Fogedrets kendelse
af 19. januar 2000
2120/1999
Parter:
X-Kommune
mod
S
(advokat A1)
Afsagt af dommerfuldmægtig:
1 dommerfuldmægtig
Denne sag er indbragt for fogedretten af rekvirenten, X-Kommune, i medfør af lov om inddrivelse
af skatter og afgifter m.v. § 5.
Den 24. juni 1999 foretog rekvirenten udlæg hos skyldneren S, for et beløb af 45.321 kr. Beløbet
er opgjort således:
|
- |
Restskat for 1995 |
41.509,00 kr. |
|
- |
B-skat for 1996 |
1.392,00 kr. |
|
- |
Gebyr og retsafgift |
970,00 kr. |
|
- |
Afgifter |
1.200,00 kr. |
|
|
|
|
|
(-I alt |
|
45.321,00 kr.) |
Udlægget blev foretaget i den skyldneren tilhørende faste ejendom, matr.nr. ... K-By, G-by.
I forbindelse med udlægsforretningen fremsatte skyldneren indsigelser, hvorfor sagen den 28.
juni 1999 blev fremsendt til fogedretten. På et møde i fogedretten den 17. august 1999 stadfæstede
fogedretten det foretagne udlæg.
Skyldneren påkærede ved kæreskrift af 30. august 1999 fogedrettens afgørelse til Østre
Landsret, der ved kendelse af 23. september 1999 hjemviste sagen til fornyet behandling ved
fogedretten.
Fogedretten har herefter, efter anmodning fra skyldneren, beskikket advokat A1 som advokat for
skyldneren under fogedsagen.
Der har været udvekslet processkrifter, og der har været fremlagt et omfattende bilagsmateriale
fra rekvirentens side, som der ikke er sket en egentlig forelæggelse eller dokumentation af.
Parternes påstande
Rekvirenten har for fogedretten nedlagt påstand om, at det foretagne udlæg stadfæstes.
Skyldneren har for fogedretten nedlagt påstand om, at det foretagne udlæg ophæves.
Parternes argumenter
Rekvirenten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at restskatten for 1995 skyldes i
henhold til skyldnerens årsopgørelse for samme år samt renter heraf. Restskatten er opstået bl.a.
som følge af, at skyldneren ikke indgav selvangivelser. Renterne er beregnet pr. 31. december 1995
og er overført til 1996, således at disse forfaldt i perioden fra den 1. november 1996 til den 1.
november 1997. Selve skatteansættelsen er ikke påklaget af skyldneren. Skyldneren har klaget over
renteberegnig til Told- og Skatteregionen, og har i øvrigt udtømt alle klagemuligheder, uden at
renteberegningen er blevet ændret. Det således opgjorte krav omfatter ikke renter, som er forfaldet
tidligere end 1996. Der er tidligere foretaget udlæg for ældre renter, herunder for renter der indtil
1995 var stillet i bero. For såvidt angår B-skatterestancen har rekvirenten anført, at beløbet på 1.392
blev indbetalt af skyldneren via girokort og på en sådan måde, at man ikke umiddelbart kunne se,
hvilken del af hendes gæld, betalingen vedrørte, hvorfor beløbet blev afskrevet på en
A-skatterestance. Dette ændrer ikke ved størrelsen af det samlede skyldige beløb.
Skyldneren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagen på grund af sin karakter er
uegnet til behandling ved fogedretten, hvorfor fogedretten bør ophæve udlægget og afvise sagen, jf.
retsplejelovens § 501, stk. 4. Såfremt fogedretten finder at kunne behandle sagen,
bør lægges til grund, at skyldneren ikke skylder det af rekvirenten opgjorte beløb. Restskatten er
forældet, idet den - uanset den er udskrevet i 1995 - bygger på ældre opgørelser. Det er rekvirenten,
som skal dokumentere, at der består et krav, men rekvirenten henholder sig blot til de oplysninger,
som hentes ud af EDB-systemet. Da skyldneren modtog opgørelsen for 1995, fik hun ikke at vide, at
der skyldtes yderligere renter fra forgående år. I det hele taget har skyldneren ikke modtaget
tilfredsstillende opgørelser over de beløb, som hun påstås at skylde, eller tilfredsstillende
redegørelser vedrørende de påståede kravs opståen. Skyldneren har således fået forskellige
begrundelser for samme kravs opståen. Også som følge af disse omstændigheder, bør udlægget
ophæves.
For såvidt angår B-skatterestancen har skyldneren gjort gældende, at den er betalt, idet hun ikke
kan acceptere, at det af hende indbetalte beløb til dækning heraf er afskrevet på en
A-skatterestance. Endelig har skyldneren gjort gældende, at der i hendes ægtefælles løn har været
indeholdt 38.109 kr. i årene 1992-1994, hvorfor hun ikke skylder det af rekvirenten opgjorte beløb.
Begrundelse og konklusion
Efter lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. § 5
afgøres indsigelser mod udlæg foretaget af en pantefoged af fogedretten. Herefter, og idet den
stedfundne bevisførelse alene har bestået i partsforklaringer og dokumentbevis, findes der ikke at
være grundlag for at ophæve udlægget og henvise parterne til almindelig rettergang i medfør af
retsplejelovens § 501, stk. 4.
Efter bevisførelsen lægges til grund, at udlægget for størstedelens vedkommende vedrører en
restskat for indkomståret 1995. Som tiltrådt af Østre Landsret i kendelse af 23. september 1999, kan
fogedretten ikke prøve skatteansættelsen, herunder beregningsgrundlaget og selve
skatteberegningen, jf. herved statsskattelovens § 38. Uanset skatterestancen efter det
oplyste indeholder ældre renter lægges efter bevisførelsen til grund, at kravet forfaldt den 1.
november 1996 og senere. Skyldneren gives derfor ikke medhold i, at der er indtrådt forældelse. For
så vidt angår den opgjorte B-skatterestance må medgives rekvirenten, at det af skyldneren anførte
vedrørende den foretagne indbetaling ikke ændrer størrelsen af det samlede beløb.
Skyldneren har anført, at der er foretaget lønindeholdelse hos ægtefællen for et beløb af 39.109
kr. i årene 1992-1994. Da denne periode ligger forud for kravets opgørelse og forfaldstid, og idet
skyldneren ikke har sandsynliggjort, at der er foretaget modregning med krav tilkommende hende
eller hendes ægtefælle efter kravets opgørelse, findes skyldneren ikke at have godtgjort, at kravet er
ophørt.
Herefter stadfæstes det foretagne udlæg, dog således at udlægget anses foretaget for 45.071
kr., idet bemærkes, at de enkelte poster i kravet ses at være fejlagtigt sammentalt.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part i anledning af fogedsagen.
Thi bestemmes:
Det af rekvirenten, X-Kommune, foretagne udlæg hos skyldneren, S, stadfæstes for et beløb af
45.071 kr.
Der tillagdes den for skyldneren beskikkede advokat, advokat A1, 4.000 kr. med tillæg af moms i
salær, hvilket beløb betales af Statskassen.
En retsbogsudskrift fremsendes rekvirenten og skyldnerens advokat.
Sagen sluttet.
Fogedretten hævet.