Tidligere instans:

Slagelse Fogedrets kendelse af 19. januar 2000

Afsagt af dommerne:

3 dommere

Der fremlagdes kæreskrift af 14. februar 2000, hvorved S har påkæret Slagelse fogedrets kendelse af 19. januar 2000 (FS 2120/99) om udlæg, dommerens fremsendelsesskrivelse af 16. februar 2000 og udskrift af fogedbogen indeholdende den påkærede kendelse tillige med svarskrift fra indkærede af 18. april 2000 med bilagene 11-22, replik fra kærende af 3. juli 2000, duplik fra indkærede af 12. september 2000 med bilagene 23-25, processkrift fra kærende af 28. september 2000 med bilagene O-Q, processkrift fra indkærede af 24. oktober 2000, og processkrift fra kærende af 1. november 2000.

Dommeren har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

Parternes påstande

Kærende har påstået det foretagne udlæg stort kr. 45.071 ophævet under henvisning til, at beløbet ikke skyldes, og at sagen ikke er egnet til behandling ved fogedretten under henvisning til den bevisførelse, som må anses for nødvendig til sagens afgørelse jf. herved retsplejelovens § 501, stk. 4. Det er desuden gjort gældende, at det ikke er skatteansættelsen, men den foretagne morarenteberegning, der protesteres over.

Indkærede har påstået udlægget stadfæstet.

Begrundelse og konklusion

For så vidt angår spørgsmålet om ophævelse af udlægget tiltrædes som anført af fogedretten, at fogedretten ikke er kompetent til at påkende indsigelser mod ligningsmyndighedernes skatteansættelse jf. statsskattelovens § 38.

Særlig for så vidt angår spørgsmålet om morarenter har indkærende anført:

"Efter anmodning fra kærende blev kærendes skatteansættelser for årene 1987-1994 genoptaget i 1995.

Årsagen til genoptagelsen af skatteansættelserne var, at kærende i en årrække ikke havde indleveret selvangivelser, og indkærede havde som følge heraf måtte foretage skønsmæssige skatteansættelser, som det ved en gennemgang af kærendes regnskaber for de genoptagne år viste sig at være sat for højt.

Som følge af, at kærendes skatteansættelser for 1987-1994 havde været sat for højt, medførte de ændrede årsopgørelser for årene 1987-1994, at kærendes restskat blev nedsat. Nedsættelsen skete ved, at der i den oprindeligt beregnede restskat blev fratrukket beregnet overskydende skat.

Overskydende skat tilbagebetales med en godtgørelse af en vis procentsats af beløbet, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 2.

Der tilkommer endvidere den skattepligtige en rentegodtgørelse af en vis procentsats pr. påbegyndt måned, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 3.

Som (bilag 19) er vedlagt en opgørelse over hvilke renter og procentgodtgørelser, som kærende blev godskrevet i årene 1985-1994, samt hvilke morarenter, der er påløb i samme periode. Af opgørelsen (bilag 19) fremgår det, at kærende er godskrevet en rentegodtgørelse m.v. på kr. 258.007,45 mens morarenterne er beregnet til kr. 208.427,73.

...

I skrivelse af 11. marts 1996 til kærende (bilag 21), bekræftede indkærede, at kærendes rentegodtgørelse for 1986-1994 oversteg de påløbne morarenter for samme periode. I skrivelsen er det imidlertid tillige anført, at de i 1995 påløbne morarenter udgjorde kr. 46.953,70.

Det bemærkes, at dette rentebeløb er medtaget i årsopgørelsen for 1995..."

På baggrund heraf og i øvrigt af de af fogedretten anførte grunde

bestemmes:

Den påkærede kendelse stadfæstes.

Sagens omkostninger for landsretten ophæves.