Afsagt af dommerne:

3 dommere

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 14. september 1995 har sagsøgeren, B ApS under konkurs, nedlagt følgende påstande:

Principalt:

1. De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale 8.245.483 kr., dog således at sagsøgte 2, A-banken A/S, højst skal betale 5.444.709 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

2. Sagsøgte 1, HH, tilpligtes at anerkende, at han yderligere er forpligtet til at erstatte sagsøgeren omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 4.

Subsidiært:

De sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren in solidum at betale 5.444.709 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte 1, HH, har overfor sagsøgerens påstande, påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb, og overfor sagsøgte 2 nedlagt påstand om, at sagsøgte 2, A-banken A/S, tilpligtes at friholde sagsøgte 1 for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger, som sagsøgte 1 måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren, dog højst 5.444.709 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte 2, A-banken A/S, har overfor sagsøgeren nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb og overfor sagsøgte 1 nedlagt påstand om, at sagsøgte 1, HH, tilpligtes at friholde sagsøgte 2 for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger, som sagsøgte 2 måtte blive tilpligtet at betale til sagsøgeren.

Sagen angår

I 1969 grundlagde HH sammen med en kollega en virksomhed, som producerede sikkerhedsudstyr til overvågning af gasbrændere. I 1974 flyttede virksomheden til E-by og samme år blev den omdannet til et aktieselskab med navnet F A/S. I 1990 købte HH sin kompagnon ud af selskabet og var herefter eneejer af virksomheden. Samme år begyndte man at eksportere sikringsudstyr til vindmøller. I årene forinden havde virksomheden haft en betydelig nedgang i omsætningen. Adskillige medarbejdere var blevet afskediget og virksomheden var blevet rationaliseret og moderniseret i et sådant omfang, at man ikke havde yderligere investeringsbehov trods betydelige beløb på selskabets investeringsfondskonti.

HH ønskede i 1990 at påbegynde et generationsskifte med sine to sønner. I forbindelse hermed blev det overvejet at gennemføre generationsskiftet via en likvidation af aktieselskabet. I sommeren 1990 foreslog hans revisor, registreret revisor HA, at man i stedet flyttede virksomheden over i et andet selskab, som havde underskud, samtidig med at man solgte det oprindelige selskabs investeringsfondskonti og kontante midler som et "overskudsselskab".

Den 6. september 1990 modtog revisor HA en telefax fra G I/S med følgende indhold:

"Vedr.: Overskudsselskab.

Vi har på Deres foranledning opnået et tilbud på et overskudsselskab under følgende forudsætninger:

Egenkapital - bunden			tkr.	6.093
Egenkapital - fri			-	9.101
Skat - investeringsfond	tkr.	2.739
Skat - løbende indkomst	-	496		3.235
Likvide midler i alt			tkr.	18.429

Tilbuddet på selskabet ser - kort fortalt - således ud:

Egenkapital - bunden, kurs 100	tkr.	6.093
Egenkapital - fri, kurs 107	-	9.738
Skatter i alt - 50 % 3.235	-	1.618
Salgspris	tkr.	17.449

Der er gjort opmærksom på, at der er regnskabsafslutning pr. 30. september 1990. Regnskab pr. 31. august 1990 er under udarbejdelse, hvorfor der kan ske mindre ændringer i ovenstående beløbsstørrelser.

Der foretages dog ikke ændringer indenfor plus/minus tkr. 25.

Fra købers side er tilbuddet gældende til torsdag den 6. september 1990 kl. 15.00. Er det ikke muligt at få sælgers accept inden da, oplys da venligst hvornår den kan foreligge, da jeg så vil forsøge at få tilbudsfristen forlænget."

Samme dag sendte HH's advokat, advokat JF, advokatfirmaet H i I-by, en telefax til G I/S, hvori der blandt andet stod:

"Deres tilbud, fremsat den 6. september 1990 overfor revisor HA vedrørende køb af overskudsselskab, accepterer jeg på selskabets vegne.

Jeg har taget skridt til at omdanne selskabet til anpartsselskab.

Jeg går ud fra, at jeg kan få dokumentation for, at købesummen kan erlægges pr. overtagelsesdagen, som jeg forventer er næste fredag.

Jeg kontakter Dem med henblik på at få Deres medvirken til en hurtig registrering af ændringen af selskabet."

Den 10. september 1990 fremsendte advokat OE via telefax et udkast til købsaftale og transport vedrørende salg af J A/S, under omdannelse til K ApS, til advokat JF. Som køber var anført direktør KS eller ordre, L-vej ..., M-by og HH som sælger.

Den 13. september 1990 telefaxede advokat OE et revideret udkast til købsaftale til advokat JF. Som køber var nu anført C A/S, L-vej ..., M-by. Af de medfølgende basisoplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende C A/S fremgik blandt andet, at KS var såvel direktør som bestyrelsesmedlem i selskabet, at der for regnskabsåret 1. juli 1988 til 30. juni 1989 var en egenkapital på 305.000 kr., og at der forelå revision med forbehold. Det fremgik endvidere, at selskabet den 24. juli 1989 var sat under tvangsopløsning "på grund af regnskab" og at tvangsopløsningen var tilbagekaldt den 7. juni 1990.

Med overtagelses- og skæringsdag den 13. september 1990 købte HH samme dag et "underskudsselskab". Den 14. september 1990 solgte overskudsselskabet BA ... ApS virksomheden til underskudsselskabet, der nu var under navneændring til J A/S, på nærmere fastsatte vilkår. Af et samme dag udfærdiget perioderegnskab for BA ... ApS fremgår blandt andet:

"Balance pr. 14. september 1990

...
AKTIVER:
...
Anlægsaktiver i alt	0
...
Tilgodehavender:
...
Andre tilgodehavender renter inv. fondskonti	155.596
...
Likvide beholdninger:
Bankkonti for investeringsfond	3.412.426
...
Indlån bank	14.457.154
...
AKTIVER i alt	18.025.176
...
PASSIVER:
Egenkapital:
Anpartskapital	4.875.000
Reserver:
Lovpligtig reservefond	0
Ekstra reservefond	8.872.756
	8.872.756
Egenkapital i alt	13.747.756
Hensættelser:
Eventualskat	2.729.920
Gæld:
Langfristet gæld:
prioritetsgæld	0
Kortfristet gæld:
Selskabsskat tidligere år	1.285.300
Selskabsskat af periodens resultat	262.200
	1.547.500
Gæld i alt	1.547.500
PASSIVER I ALT	18.025.176

..."

Af en note fremgår blandt andet:

"Under hensættelser er opført eventualskat kr. 2.729.920 der dækker skatteforpligtelsen af investeringsfondshenlæggelser.

Under kortfristet gæld er den skat kr. 1.285.300, der forventes at blive pålignet sidste års beregnede skattepligtige indkomst, samt den skat, der er beregnet af periodens skattepligtige indkomst kr. 262.200."

Den 14. september 1990 underskrev HH tillige en anpartsoverdragelsesaftale, hvori det blandt andet er anført:

"Mellem undertegnede anpartshavere i

	BA ... ApS N-vej..., E-by (i det følgende kaldet sælger)
og
	C A/S L-vej ..., M-by, (i det følgende kaldet køber)

er indgået følgende aftale om overdragelse af den nominelle anpartskapital

Kr. 4.875.000,00 i K ApS.

1. Overtagelsesdag

1.1.
Overdragelsen finder sted med overtagelse pr. 14. september 1990, på grundlag af en af sælgers revisor udfærdiget balance pr. 14/9 1990.

2. Købesummens fastsættelse

2.1.
Købesummen fastsættes i overensstemmelse med den udfærdigede balance efter følgende principper:

2.2.
Forinden overtagelsesdagen overdrager selskabet samtlige aktiviteter. Købesummen herfor berigtiges kontant. Dette indebærer, at aktiverne i selskabet i den af revisor udfærdigede balance alene består af bankindeståender samt beregnede renter på investeringsfondskonti. På passivsiden afsættes udover egenkapitalen alle aktuelle og udskudte skatter.

Udskudte skatter afsættes med 40 %.

2.3.
Beregnede skatter af det løbende års overskud forventes at blive afsat med kr. 262.200,00 og udskudte skatter forventes afsat med kr. 2.729.920,00. Skat af tidligere års indkomst udgør kr. 1.285.300,00

...

2.5.
Købesummen fastsættes herefter til selskabets indre værdi med tillæg af et fast beløb stort kr. 2.117.153,00, der er fastsat under hensyn til de i pkt. 2.3. afsatte skattebeløb.

Købesummen kan herefter beregnes således:

Egenkapital bunden - 4.875.000,00, kurs 100			kr.	4.875.000,00
Egenkapital fri 8.872.756,00 kurs 107			-	9.493.849,00
Skat af investeringsfond	2.729.920
Aktuel skat 1990
(løbende indkomst)	262.200
	2.992.120
i alt skat heraf 50 %			-	1.496.060,00
Købesum			kr.	15.864.909,00
Købesummen berigtiges således:
Købers pengeinstitut P-Bank A/S,
Q-gade 4, R-by,
betaler købesummen til D-BANK A/S,
O-by			kr.	15.864.909,00
Købers pengeinstitut overfører til
SVF
I/S v/adv. OE,
S-vej, M-by, med
sælger aftalt kommission 1 % af
købesummen			-	158.650,00
Restbeløbet			kr.	15.706.259,00
overføres til sælgers pengeinstitut,
D-BANK A/S, O-by,
mod afregning af selskabets likvide
midler, nemlig:
Bankindestående			kr.	14.457.154,00
Indestående på investeringskonti			-	3.412.426,00
Beregnede renter heraf			-	155.596,00
Aktiver i alt			kr.	18.025.176,00

3. Købesummens berigtigelse.

3.1.
Købesummen berigtiges på grundlag af den af revisor udarbejdede balance senest den 14. september 1990 kl. 14,00 ved bankoverførsel over Nationalbanken til den af sælger anviste konto i D-bank A/S.

...

4. Levering af selskabets protokoller m.v.

...

4.3.
Selskabets protokoller tilsendes køber straks efter købesummens erlæggelse.

4.4.

Straks køber har modtaget selskabets protokoller afholdes ekstraordinær generalforsamling med følgende dagsorden:

a.
Nyvalg af direktion.
b.
Nyvalg af generalforsamlingsvalgt revisor.
c.
Ændring af navn efter købers ønske, idet køber forpligter sig til at tåle, at selskabets binavn overgår til et af sælger anvist selskab.
d.
Ændring af hjemsted.

...

5. Selskabets pengeinstitut.

5.1.
Sælger sørger for, at selskabets midler senest pr. den 14/9 1990 indestår som kontant indestående på bankkonto i D-bank A/S.

5.2.
Efter overførslen af købesummen til den af sælger anviste konto er køber legitimeret til at disponere over de selskabet tilhørende konti i overensstemmelse med den af revisor udfærdigede balance.

...

7. Sælgers garanti

...

7.8.
Køber er i enhver henseende ansvarlig for dispositioner af enhver art, der foretages efter overtagelsesdagen.

...

10. Omkostninger

...

10.3.
Det er parternes bedste antagelse, at nærværende overdragelse ikke er belagt med aktieafgift. Hvis dette mod forventning skulle vise sig at være tilfældet, betales aktieafgiften af køber."

Aftalen er på købers vegne underskrevet af KS.

Det viste sig, at handelen fra købers side ikke skulle berigtiges gennem P-Bank, men i stedet gennem A-bankens T-afdeling. Denne afdeling var den 14. september 1990 i besiddelse af to fuldmagter dateret samme dato og underskrevet af KS. Den ene fuldmagt er håndskrevet og lyder således:

"A-banken A/S T-afd. bemyndiges herved til at hæve kr. 15.864.909,- på min konto nr XXX YYY-Z i forbindelse med træk foretaget af D-bank A/S E-by's afd."

Fuldmagten er tillige forsynet med afdelingens daværende souschef OG håndskrevne initialer.

Den anden fuldmagt er maskinskrevet og lyder således:

"Undertegnede BA ... ApS under navneændring til B ApS. giver herved direktør KS, L-vej ..., M-by fuld rådighed over det fra D-Bank A/S - reg.nr.xxxx modtagende beløb i A-banken A/S - T-afdeling, reg. yyyy den 14. september 1990."

Den 14. september 1990 kl. 16.06 sendte A-banken, T-afdeling en telefax til D-bank, E-by's afdeling med følgende indhold:

"Vedr. BA ... ApS.

Vi skal herved acceptere, at De dags dato udfærdiger en trækseddel trukket på reg. nr. yyyy på et beløb af

kr. 15.864.909,00

skriver femtenmillionerottehundredesekstifiretusinde-nihundredeni 00/100 under forudsætning af, at vi samtidig bemyndiges til at udfærdige en tilsvarende trækseddel trukket på reg. nr. xxxx på et beløb af

kr. 18.025.176,00

skriver ottenmillionerogtotifemtusindeethundrede-syvtiseks 00/100.

Til Deres orientering vedlægges kopi af udskrift af forhandlingsprotokollen samt kopi af anmeldelse i forbindelse med frigivelse af beløb indestående på investeringsfondskonto. Sidstnævnte tilstilles Dem i original med almindelig post dags dato. Vi imødeser Deres accept før ovennævnte transaktioner gennemføres."

Telefaxen er underskrevet af filialdirektør SBP og ovennævnte souschef OG. Den i telefaxen nævnte udskrift af forhandlingsprotokollen for BA ... ApS havde følgende ordlyd:

"År, 1990 den 14. september afholdes ekstraordinær generalforsamling på selskabets kontor.

Årsagen til den ekstraordinære generalforsamling afholdelse var, at bindende aftaler om overdragelse af samtlige selskabets anparter havde fundet sted i henhold til foreliggende dokumenter.

Tilstede var statsaut. revisor WJ, sekretær JJ, redaktør AS og direktør KS der valgtes til dirigent, og som konstaterede at generalforsamlingen var lovlig og beslutningsdygtig.

Generalforsamlingen var indkaldt uden hensyntagen til den i vedtægterne fastsatte varsel, men samtlige stemmeberettigede aktionærer godkendte generalforsamlingens beslutningsdygtighed ved frafald af kald og varsel.

Der forelå følgende forslag til ændring af selskabets vedtægter:

§ 1.
Selskabets navn ændres til: B ApS. Selskabets hjemsted ændres til: V-kommune.
§ 2.
Selskabets formål ændres til, at udøve virksomhed ved handel, håndværk, fabrikation, investering, finansiering og administration.

Der forelå følgende forslag til ændring af selskabets ledelse og revision:

Som ny bestyrelse foreslås:

Entreprenør FJ
Redaktør AS
Direktør KS

Som ny direktør foreslåes:

Direktør KS

Som ny revisor foreslåes:

Statsaut. revisor WJ

De foreslåede ændringer i selskabets ledelse og revision samt vedtægterne vedtoges énstemmigt og med alle stemmer.

Generalforsamlingen bemyndigede énstemmigt og med alle stemmer KS til at foretage de ændringer i vedtægterne og anmeldelsen som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve eller henstille foretaget.

Generalforsamlingen hævet.

Som dirigent
KS"

Af den i telefaxen omtalte anmeldelse i forbindelse med frigivelse af beløb indestående på investeringsfondskonto fremgik, at K ApS ønskede midlerne anvendt til forlods afskrivninger på

"En ideel 1/5 af 6165 m2 udlejede værkstedslokaler i ejendommen matr. nr. XY z m.fl. X-by overdrev "

Dato for levering/ibrugtagning var angivet som 15. september 1990, anskaffelsessummen var 7.000.000 kr. og det hævede beløb udgjorde 3.412.426 kr. Det er for landsretten oplyst, at D-bank, E-by's afdeling den 17. september 1990 modtog den originale blanket pr. post og at det heraf fremgik, at den på selskabets vegne var underskrevet af KS den 14. september 1990.

D-bank, E-by's afdeling besvarede telefaxen af 14. september 1990 samme dag således:

"Vedr. BA ..., ApS.

Under henvisning til modtaget fax d.d. kl. 16.06 bemyndiges De til at trække på reg. nr. xxxx et beløb stor

kr. 18.025.176,00

under forudsætning af at vores trækseddel accepteres.

Vi betragter hermed handlen som gennemført."

Telefaxen er underskrevet af LE og PH.

Af kontoudtog vedrørende KS's kassekredit konto nr. ... med A-banken, A-afdeling, fremgår, at kassekreditten havde et maksimum på 212.000 kr. Dette maksimum var overskredet gennem en længere periode, således at saldoen pr. 14. september 1990 var -443.359,11 kr. Samme dag indsattes 15.025.176,00 kr. ligesom der blev hævet 15.864.909,00 kr. De fremlagte kredit- og debetbilag af samme dato, der begge bærer OG håndskrevne initialer, har følgende ordlyd:

"Indsat modtaget fra D-bank A/S reg. xxxx 18.025.176,00

..."

"Overført ifølge Deres fuldmagt til D-bank A/S reg. nr. xxxx 15.864.909,00

..."

Af kontoudtogene fremgår endvidere, at saldoen på ny blev negativ den 18. september 1990.

Af kontoudtog fra D-bank, E-by's afdeling fremgår, at der med bogførings- og valørdato den 14. september 1990 blev indbetalt 15.864.909,00 kr. på HH personlige konto. Fra F A/S' konto blev der med bogføringsdato 17. september 1990 og valørdato 14. september 1990 udbetalt 18.025.176 kr. og med tilsvarende datoer blev der indsat i alt 3.568.021,46 kr. hidrørende fra opgjorte investeringsfondskonti.

Den 20. september 1990 modtog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen meddelelse om de skete ændringer i overskudsselskabets bestyrelse, navneændring til B ApS, vedtægtsændringer m.v.

Ifølge en status pr. 30 september 1990 udarbejdet af (nu tidligere) statsautoriseret revisor WJ havde B ApS følgende aktiver:

"...
Grunde med bygninger	7.000.000
...
Andre tilgodehavende renter af investeringsfondskonti	155.596
...
Bankkonti for investeringsfond	3.412.426
...
Indlån bank	14.457.154
...
AKTIVER I ALT:	25.025.176
..."

Efter det for landsretten oplyste har det ikke været muligt at konstatere ejerskabet til eller eksistensen af nogen af disse aktiver. Af det fremlagte materiale fremgår, at B ApS er blevet videresolgt nogle gange. Den 8. december 1994 blev selskabet taget under konkursbehandling. Den 15. juli 1997 blev KS's bo taget under konkursbehandling og den 5. august 1998 skete det tilsvarende for C (nu ApS).

Af det for landsretten fremlagte materiale fremgår endelig, at der i årene 1993 og 1994 blev korresponderet mellem skattemyndighederne, navnlig Y-Kommunes skatteforvaltning og HH ved revisor HA og advokat JF, vedrørende sagsøgte 1's skatteansættelse for 1990 og betaling af aktieafgift i forbindelse med salget af overskudsselskabet. Denne korrespondance omtaler ikke de spørgsmål, som er omfattet af nærværende sag.

Opgørelsen af sagsøgerens krav:

De beløb, som de sagsøgte afkræves, svarer til overskudsselskabets skyldige og forfaldne skatter, idet sagsøgte 1, HH, dog efter den principale påstand afkræves et beløb, som svarer til de skyldige skatter med tillæg af renter efter selskabsskatteloven og boomkostninger, medens sagsøgte 2, A-banken A/S, alene skal erstatte de skyldige skatter.

De skyldige skatter, som danner grundlag for opgørelsen af påstandsbeløbene, svarer i princippet til de skatter, som var afsat i perioderegnskabet for overskudsselskabet pr. 14. september 1990. Der er således tale dels om skyldig skat af årsresultatet for regnskabsåret 1988/89, dels om efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelser. Når det samlede skyldige skattebeløb er højere end det afsatte skattebeløb i perioderegnskabet, skyldes det alene beregningsmæssige forskelle.

Det beløb, som sagsøgte 1, HH skal betale efter den principale påstands første led, svarer således til det af skattemyndighederne hos sagsøgeren anmeldte skyldige skattekrav på kr. 5.444.709,- med tillæg af renter efter selskabsskatteloven frem til og med september 1998, i alt kr. 8.245.483,-.

Det beløb, som sagsøgte 1, HH skal betale efter den subsidiære påstand, og som sagsøgte 2, A-banken A/S skal betale såvel efter den principale som subsidiære påstand, svarer til det anmeldte skattekrav eksklusive renter efter selskabsskatteloven.

De sagsøgte har ikke haft bemærkninger til de skattemæssige beregninger.

Parterne er under sagen enige om, at overskudsselskabet på overdragelsestidspunktet stadig var et aktieselskab, og at den dagældende aktieselskabslov finder anvendelse under denne sag.

Forklaringer

Under sagen er der afgivet partsforklaring af HH og vidneforklaringer af KK, JF, HA, LE, PH, OG og WJ.

HH har forklaret, at han er uddannet elektromekaniker. Han har siden 1969 produceret elektroniske komponenter til overvågning af gasbrændere, og fortsatte senere sammen med en kompagnon og sin hustru produktionen heraf. I 1974 flyttede virksomheden til E-by, og samme år blev det omdannet til aktieselskab. I midten af 80'erne var der 20 ansatte, og som følge af at virksomheden nu også eksporterede komponenter til vindmøller til USA, nåede virksomheden i 1986 op på 100 ansatte. I perioden fra 1987-89 faldt 90 af virksomhedens omsætning væk, og virksomheden reduceredes til 25 ansatte. I 1990 begyndte virksomheden at eksportere til hele verden. Siden 1993 har man haft stor succes med eksport til det tyske marked, og der er nu 45 ansatte. Han købte sin kompagnons andel af firmaet i 1990, og var herefter chef for og ejer af virksomheden. Da han ikke har regnskabsmæssig eller juridisk uddannelse, har han altid været bistået af sin revisor og sin advokat når vigtige beslutninger skulle træffes.

Hustruen tog sig af virksomhedens daglige økonomiske forhold og han af driften. De havde valgt ikke at blive noteret på børsen, og han og revisor HA havde derfor siden 1985 løbende drøftet generationsskifteproblemer, idet han ønskede, at hans to sønner skulle fortsætte virksomheden efter ham. Al opsparing var anbragt i selskabet, og virksomheden var meget afhængig af ham personligt, efter at han havde købt sin kompagnon ud. Omkring 1989 drøftedes en frivillig likvidation af selskabet som mulig løsning af generationsskiftet. Han husker ikke om man herunder drøftede likvidationsomkostningernes størrelse. På et tidspunkt omtalte HA nogle annoncer fra personer, der ønskede at købe selskaber. Det var også HA, der fik ideen til købet af underskudsselskabet. Meningen var at spare skat og udlodde 49 af aktierne til børnene. I sommeren 1990 blev tanken om et eventuelt salg af selskabet mere konkret. HA foreslog på baggrund af nogle annoncer at sælge selskabet, idet han oplyste, at det var muligt at sælge selskabet og fortsætte virksomheden i et nyt selskab, uden at kreditorernes stilling blev berørt. Det var vigtigt for ham, at kreditorerne ikke blev berørt, og at der efter salget var kapital til den fortsatte drift. Han havde flere møder med HA, og de drøftede herunder blandt andet de skattemæssige regler for aktiebesiddelser.

Under forløbet henvendte de sig til advokat JFA, der fik udleveret en adresse på køberen af selskabet til brug for udfærdigelsen af kontrakten. Forevist købstilbud af 6. september 1990 fra G I/S, advokat JFA svar herpå samt advokat OE brev af 10. september 1990 kan han ikke huske disse, og han har aldrig set KS's brev af 12. september 1990 eller advokat OE telefax af 13. september 1990. Købsaftalen blev underskrevet fredag den 14. september 1990 på advokat JF kontor. Afhørte har ikke set de af KS underskrevne fuldmagter til A-banken. Da aftalen var underskrevet sad de på advokat JFA's kontor og ventede på en meddelelse fra A-banken om, at købesummen var til stede. JFA forklarede ham, at hvis pengene ikke kom var "papirerne lige til at smide ud". Der var en del "ringeri" med A-banken, og han kan huske, at der blev nævnt en anden bank af køberen, men han husker ikke, om det var P-bank. Herefter kørte han og revisor HA ud til D-banks afdeling i E-by. De ankom lige omkring lukketid. Til stede var filialdirektør PH og LE. Afhørte og HA underrettede LE om handlen og om, at de ventede på en pengeoverførsel. Under mødet bekræftede A-banken, at købesummen ville blive betalt, og bekræftelsen blev godkendt af HA og LE.

Der blev talt i telefon med A-banken, men han husker ikke, om der blev returneret et dokument til A-banken. Advokat JFA havde sagt, at han ikke længere var direktør i selskabet efter modtagelsen af bekræftelsen på, at købesummen var overført. Han ved ikke hvem der gav ordre til at overføre købesummen. Han har ikke bedt LE om at hæve penge på investeringsfondskontiene, og han har heller ikke efterfølgende bedt LE om at foretage dispositioner over selskabet. Køber havde ikke betinget sig, at investeringsfondene blev frigivet inden købet. Det undrede ham ikke, at køberen ville betale kurs 50 for skattekravet, idet han selv kunne have udnyttet investeringsfondskontiene, hvis han for eksempel havde investeret i ejendomme i Tyskland. Han husker ikke om de forhandlede om købesummens størrelse.

KK har forklaret, at han er administrerende direktør for A-banken. I 1990 udgjorde A-bankens erhvervskunder ca. 75 af bankens samlede balance. Banken har udfærdiget en redegørelse til Finanstilsynet om hvilke forretninger i banken, der kunne vedrøre selskabstømning. Det blev blandt andet undersøgt, om A-banken havde udstedt indeståelser for handler vedrørende selskabstømning. Det har efterfølgende vist sig, at A-banken i perioden fra 1990 til 1993 var involveret i fire komplekser vedrørende selskabstømning, og banken har modtaget stævning i ca. 40 sager. A-banken var i perioden fra 1990-93 ikke bekendt med, at der foregik handel med overskudsselskaber, og det var ikke et af bankens forretningsområder. Banken har ikke mellemfinansieret købesummer vedrørende overskudsselskaber, og der er ikke ydet rådgivning herom. Banken har ikke bevidst overtrådt aktieselskabslovgivningen, og man accepterer ikke bankforretninger mod et højere gebyr til imødegåelse af større risici. Banken har dog i et kompleks aftalt højere gebyrer end normalt for overførsler til udlandet, men aftalen herom blev indgået uden kendskab til størrelsen af de beløb, der skulle overføres. Nærværende sag vedrørende KS er ikke blevet drøftet i direktionen, og vidnets kendskab hertil stammer alene fra den liste, der blev sendt til Finanstilsynet i forbindelse med bankens redegørelse om mulige selskabstømmerhandler.

T-afdelingen havde en tilknyttet erhvervsdel, fordi den havde mange erhvervshandler.

JF har forklaret, at han har været advokat i 25 år, og at han udover erstatnings- og forsikringssager beskæftiger sig med enkelte andre sagstyper for lokale erhvervsklienter. Han har kendt HH privat og erhvervsmæssigt gennem 20 år. Det fremgår af et notat på sagen, at vidnet den 31. august 1990 havde en samtale med revisor HA, men han husker ikke hvad de talte om. Herefter modtog vidnet en telefax den 3. september 1990 vedrørende aktiesalg og videreførsel af virksomheden F. HA havde anført, at videreførslen enten skulle ske gennem et skuffeselskab eller via salg som overskudsselskab, og der var en beregning over udløste skatter på i alt 4.028.000 mio. kr. Tanken var at overdrage aktiverne i F til et nyt selskab, der skulle ejes af HH, dennes hustru og tre børn. Forinden modtagelsen af telefaxen kendte vidnet intet til salget af F eller dets regnskaber. Han blev senere klar over, at der ikke var anledning til at foretage yderligere investeringer i F, hvorfor investeringsfondsmidlerne ikke kunne udnyttes. Han havde forstået på HA, at skatterne på investeringsfondsmidlerne ville forfalde, medmindre de blev anvendt til køb af ejendomme i Tyskland. På et møde den 4. september 1990, hvor vidnet og HA deltog, besluttede HH sig til at sælge selskabet, når driftsaktiviteterne var overført til et nyt selskab.

Det var en betingelse for handlen, at HH beholdt retten til navnet F, og man købte herefter et underskudsselskab for at udnytte det skattemæssigt til den fortsatte drift. Vidnet tillagde det ikke betydning, at det købende selskab alene havde en aktiekapital på ca. 300.000 kr., fordi købet kunne være finansieret. Den 14. september 1990 holdtes et møde på vidnets kontor. Han havde lavet et udkast til købsaftalen. Vidnet skulle sikre, at HH kun overdrog overskudsselskabet, hvis han modtog købesummen. HH interesserede sig ikke for, hvad køberen skulle bruge selskabet til. Efter mødet kørte HH og HA til D-bank for at se, om pengene blev overført. Den 17. september 1990 modtog vidnet et brev fra revisor HA, og herunder modtog han også en kopi af A-bankens telefax af 14. september 1990. Forinden købesummens modtagelse kunne køber ikke vælge ny ledelse eller erhverve fast ejendom i selskabets navn, ligesom HH efter modtagelsen var afskåret fra at disponere over selskabet. Vidnet har ikke talt med KS, og han har kun i et enkelt tilfælde talt med advokat OE. Vidnet rettede den 17. juni 1994 henvendelse til advokat OE vedrørende KS's manglende betaling af aktieafgiften.

På det tidspunkt tænkte han ikke på, om selskabets skatter var betalt, og han blev først bekendt med skattevæsenets krav i forbindelse med Kammeradvokatens henvendelse til HH.

HA har forklaret, at han er HH's revisor, og var som følge heraf bekendt med dennes problemer vedrørende et forestående generationsskifte samt virksomhedens betydelige midler indestående på investeringsfondskonti. Efter et møde med JF og HA tog han kontakt til G I/S. Han modtog herefter et tilbud, som han videresendte til advokat JF. Vidnet deltog i mødet den 14. september 1990, hvor HH underskrev købsaftalen. Han mener, at JF under mødet talte med KS, og at det blev aftalt at anvende A-banken i stedet for P-Bank. De var tilfredse med denne ændring, men "fokuserede" mest på købesummens modtagelse. Efter mødet tog vidnet og HH til D-bank for at få dokumentation for, at købesummen blev erlagt. Ved ankomsten traf de LE, som de underrettede om købekontrakten og om, at de afventede købesummens erlæggelse. Vidnet var ikke bekendt med om køberen allerede på det tidspunkt ville købe fast ejendom eller om køberen ville disponere over investeringsfondskontiene. Vidnet har ikke instrueret D-bank om at udbetale 18.025.176 kr. fra selskabets konto, og han har ikke givet instruktion om de bogføringer, der skete i banken den 17. september 1990.

Forud for vidnets redegørelse til Y-Kommunes skatteafdeling havde han været indkaldt til et møde.

LE har forklaret, at han er filialdirektør i D-bank, og at han på daværende tidspunkt var souschef i D-bank i E-by. HH havde anvendt banken gennem flere år, og vidnet havde også tidligere truffet HA. Han blev kontaktet den 14. september 1990 om formiddagen vedrørende et møde om eftermiddagen. Han fik først under mødet oplyst, at det drejede sig om salg af et selskab, og han foretog herefter de ekspeditioner han blev bedt om. Under mødet modtog han telefaxen fra A-banken, og han talte med OG. Vidnet kan ikke huske hvad samtalen drejede sig om. Han kan huske, at de modtog de dokumenter, der var nævnt i A-bankens telefax. Banken var berettiget til at udbetale investeringsfondsmidlerne efter modtagelsen af den udfyldte blanket om ophævelse. Købesummen blev modtaget samme eftermiddag, men han ekspederede først overførslen af selskabets midler til køberen mandag den 17. september 1990. Selve overførslen af selskabets midler skete i følge den trækseddel, som han modtog i original mandag den 17. september 1990. Han var ikke i tvivl om, at HH og HA havde instrueret ham om at overføre pengene, idet han som sagt kun foretog de ekspeditioner han blev bedt om. Han havde intet kendskab til KS eller til selskabet K ApS. Vidnet vidste ikke, hvad selskabets midler skulle bruges til, og gjorde sig heller ingen tanker herom.

PH har forklaret, at han i 1990 var ansat i D-banks filial i E-by. Han kendte HH og HA og kan huske, at de var til møde i banken en fredag eftermiddag. Mødet fandt sted efter lukketid, men vidnet deltog ikke heri. Han mener, at LE bad ham underskrive et brev, men han fik ikke nærmere at vide, hvad det drejede sig om.

OG har forklaret, at han blev ansat i A-banken i 1964. Efter at have været ansat udenfor banken i en periode kom han i 1984 tilbage til A-banken. I 1988 blev han ansat som souschef i A-bankens T-Afdeling, hvor han var beskæftiget med erhvervskunder. Han har arbejdet sammen med KS i Z-Bank, og efter lukningen af banken har vidnet set KS ved årlige sammenkomster for tidligere ansatte. Den 12. februar 1990 havde vidnet møde med KS, der herefter fik en kassekredit i A-banken. Der var tale om en almindelig driftskredit med fuld sikkerhed. Den 14. september 1990 kontaktede KS vidnet og spurgte, om han ville være behjælpelig med at lade D-bank trække et beløb på A-banken mod at A-banken trak et større beløb på D-bank. Det var vigtigt, og transaktionen skulle foregå samme dag. Det drejede sig om en handel, som KS havde indgået eller formidlet. Beløbet på ca. 15 mio. kr. var han villig til at overføre under forudsætning af, at A-banken modtog de ca. 18 mio. kr. Han undrede sig over, hvorfor de ikke blot kunne modtage differencebeløbet, men da det ikke kunne lade sig gøre, foretog han transaktionen som en helt almindelig overførsel. Vidnet fik forevist fornødne fuldmagter og bilag af KS.

I forbindelse hermed læste han udskrifter af forhandlingsprotokollen for K ApS og kunne således konstatere, at der havde fundet en selskabsoverdragelse sted, og at KS var involveret heri. Vidnet gjorde sig ikke nærmere overvejelser med hensyn til, at der skulle hæves midler fra investeringsfondskonti. Efter aftale med KS talte vidnet med LE flere gange, men han husker ikke om det var vidnet, der kontaktede LE. D-bank havde betinget sig, at transaktionen foregik via træksedler, og at de modtog den originale anmodning om betalingsoverførsel fra A-banken mandag den 17. september 1990. A-banken fik 1000 kr. i gebyr for overførslen. A-banken ydede ikke KS en kredit på ca. 15 mio. kr. i forbindelse med transaktionen, idet man forinden havde indsat de ca 18 mio. kr. på hans konto. Det var aftalt med KS, at A-banken om mandagen overførte det modtagne beløb til en konto med højere forrentning. Kontoforholdet med KS blev afsluttet omkring årsskiftet 1990-91. Vidnet havde intet kendskab til selvfinancieringsforbuddet i 1990.

WJ har forklaret, at han blev valgt som revisor for B i 1990, og at han har revideret de fleste af KS's regnskaber. Han husker ikke, hvilket grundlag han havde for udarbejdelsen af regnskabet pr. 30. september 1990, men mener, at han har haft en underskrevet slutseddel vedrørende KS's køb af fast ejendom. Han regnede med, at handlen var afsluttet kort forinden, og at den endnu ikke var tinglyst. Han husker ikke om han rekvirerede en tingbogsattest i forbindelse med udarbejdelsen af resultatopgørelsen i september 1991. Vedrørende størrelsen af investeringsfondskontiene har vidnet forklaret, at han må have haft bankudskrifter vedrørende disse.

Parternes argumenter

Overfor HH har sagsøgeren gjort gældende, at alle overskudsselskabets midler blev stillet til rådighed for købers repræsentant, KS, og dermed for køberen i forbindelse med sagsøgte 1's overdragelse af overskudsselskabet. Herved blev aktieselskabslovens § 115, stk. 2 overtrådt. Instruktionen til overskudsselskabets bank om at stille selskabets midler til rådighed for køber hos købers bank blev afgivet af HH. Det gøres herved gældende, at han hæfter for sine rådgiveres dispositioner på samme måde, som hvis de havde været foretaget af ham selv.

Tilbageførsel af overskudsselskabets midler fra KS og/eller køber, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 4, er udelukket.HH indestår derfor som den, der traf den ulovlige disposition, for selskabets tab, jf. aktieselskabslovens § 115, stk. 5, der er en regel om hæftelse på objektivt grundlag.

Såfremt HH ikke måtte være omfattet af hæftelsen efter § 115, stk. 5, skal sagsøgeren dog have medhold i den subsidiære påstand, idet sagsøgte ved salget af selskabet på uforsvarlig måde tilsidesatte skattevæsenets interesser. Ansvaret skal i så fald bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregel, jf. herved aktieselskabslovens § 140. Da HH var direktør, er dennes ansvar for så vidt direkte omfattet af § 140, men hæftelsen efter dansk rets almindelige erstatningsregel følger i øvrigt også af, at han udøvede den faktiske ledelse af selskabet. Sagsøgte hæfter tillige for sine rådgiveres fejl.

Det uforsvarlige forhold består i, at HH foretog samtidig udveksling af selskabets meget betydelige pengebeholdning med købesummen for selskabet uden at interessere sig for, hvortil selskabets midler blev overført, og uden at foretage nogen form for undersøgelse af hverken købers eller KS's forhold eller af, hvad køber ville benytte overskudsselskabet til. Nærmere undersøgelser var endda særlig indiceret af købers hastværk med at få udbetalt selskabets investeringsfondskonti. Herved tilsidesatte sagsøgte den særlige omsorgspligt, som allerede som følge af risikoen for selvfinansiering påhvilede denne overfor selskabets kreditorer og ganske særligt overfor skattevæsenet, som var tvangskreditor for betydelige beløb, og som herved blev udsat for betydelig risiko for tab.

I hvert fald tilsidesatte HH den særlige omsorgspligt overfor skattevæsenet, som - sammenholdt med ovenstående - fulgte af, at salget af selskabet - hvis forretningsmæssige aktivitet sagsøgte havde trukket ud af selskabet inden salget og hvis eneste aktiv var en pengebeholdning - ikke var nogen normal forretningsmæssig disposition, og at sagsøgte opnåede en betydelig merpris på kr. 1.496.060,- fastsat som 50 % af det latente skattetilsvar.

Skattevæsenets risiko var ikke afværget ved, at køber fremsendte anmeldelse om anskaffelse af fast ejendom med henblik på ophævelse af selskabets investeringsfondshenlæggelser allerede inden købesummen blev betalt. Anmeldelsen var ikke og kunne ikke være udtryk for andet end en sædvanlig hensigtserklæring fra køber om at ville udskyde og enten betale eller helt eliminere overskudsselskabets latente skattetilsvar. Hele skattevæsenets tab, herunder også tabet vedrørende efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelser, var videre en adækvat følge af sagsøgtes uforsvarlige overladelse af selskabet til køber.

Overfor A-banken A/S har sagsøgeren gjort gældende, at banken vidste eller burde have vidst, at banken medvirkede ved køb af et selskab, at det var købesummen for selskabet, som banken bistod køber med at finansiere, og at det beløb, som banken samtidig med betaling af købesummen modtog fra sælgers bank og indsatte på KS's konto, var selskabets midler.

A-banken indså eller burde på denne baggrund have indset, at banken medvirkede til overtrædelse af selvfinansieringsforbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Herved tilsidesattes bankens almindelige forpligtelse overfor selskabets kreditorer - herunder skattevæsenet - til at sikre, at man ikke medvirkede til overtrædelse af selvfinansieringsforbudet. Samtidig overtrådte banken endvidere generalklausulen i bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6.

Banken have ikke noget grundlag for at mene, at udbetalingen af selskabets midler til køber var andet end det den fremtrådte som; nemlig en overtrædelse af selvfinansieringsforbudet. Bevisbyrden for, at dette måtte have været tilfældet, påhviler i givet fald banken.

Skattevæsenets tab er forårsaget af, at selskabet - der før overtrædelsen af selvfinansieringsforbudet havde rigelige midler til betaling af skyldige og latente skatter - ved den ulovlige udbetaling af alle selskabets midler til KS blev ude af stand til at betale selskabets skyldige skatter. Tabet er en adækvat følge af tilsidesættelsen af selvfinansieringsforbudet.

Overfor begge de sagsøgte har sagsøgeren gjort gældende, at uanset de sagsøgte hæfter på forskelligt grundlag, hæfter de overfor sagsøgeren solidarisk for dennes tab. Det bestrides, at nogen del af sagsøgerens krav skulle have været fortabt ved forældelse, passivitet eller egen skyld, herunder at der på noget tidspunkt er givet afkald på at kræve erstatning i forbindelse med Y-Kommunes godkendelse af HH's skatteansættelse for 1990.

Sagsøgte 1, HH, har bestridt, at han - eller hans rådgivere - har tilsidesat aktieselskabslovens 115, stk. 2. Endvidere bestrides, at han - eller hans rådgivere har instrueret D-bank, E-by's afdeling, om at hæve selskabets midler. Det gøres i den forbindelse gældende, at hævningen af selskabets midler er foretaget af selskabets nye ledelse og nye ejere.

Derudover bestrides, at HH - eller hans rådgivere - vidste eller burde vide, at selskabets penge, efter overførslen til A-banken, ville blive indsat på en bankkonto, som ikke tilhørte selskabet. Det bestrides således, at sagsøgte - eller sagsøgtes rådgivere - kan tilregnes en overtrædelse af aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Selvom § 115, stk. 2, måtte være tilsidesat af en rådgiver eller andre, som var antaget af sagsøgte, bestrides det, at en sådan overtrædelse kan tilregnes sagsøgte efter identifikationssynspunkter.

For så vidt angår spørgsmålet om ansvar efter culpareglen bestrider HH, at han eller hans rådgivere har tilsidesat skattevæsenets interesser på uforsvarlig måde. Det bestrides, at sagsøgte hæfter for sine rådgiveres eventuelle fejl, ligesom det bestrides, at han i henseende til culpa skal bedømmes efter den målestok, som gælder for hans rådgivere.

Der blev i forholdsvis mindre omfang overdraget aktuelle skatteforpligtigelser. Skatteforpligtelserne var i det væsentlige knyttet til investeringsfondshenlæggelser og skatterne var i det væsentlige sikret ved indskud på investeringsfondskonti. Investeringsfondskonti kan kun hæves, såfremt den af lovgiverne og skattemyndighederne fastsatte fremgangsmåde følges, og det kan ikke tilregnes sagsøgte som uforsvarligt, at denne fremgangsmåde i det foreliggende tilfælde ikke har sikret mod svig udvist af selskabets nye ledelse og en statsautoriseret revisor.

Tidspunktet for handelen ( september 1990) betyder, at der som følge af de muligheder, som skattegodtgørelsesmodellen gav, var et forretningsmæssigt motiv for køberen til at betale et mervederlag udover egenkapitalen. Tidspunktet for handelen må også tages i betragtning, når den generelle uforsvarlighedsstandard skal fastlægges, idet det gøres gældende, at der ved overdragelser i 1990 skal anlægges en mildere bedømmelse.

HH har yderlige gjort gældende, at kravet er bortfaldet ved forældelse og har henvist til, at handelen er bindende indgået den 6. september 1990. Sagen blev anlagt den 14. september 1995. Det bestrides, at der foreligger faktisk suspension.

De undersøgelser, der er foretaget af Y-Kommune og Told- og Skattestyrelsen i 1993, hvorved alle relevante dokumenter var til stede i de anførte myndigheder, må bevirke, at sagsøgte har haft føje til at regne med, at alle udeståender med myndighederne hermed var afsluttede. Det gøres således gældende, at de tilkendegivelser, som er kommet fra myndighederne dengang, er ensbetydende med, at der er givet afkald. Det bemærkes herved, at sagsøgeren i denne sag må sidestilles med myndighederne, da sagen føres for det offentlige og det offentliges interesse. Derudover gøres det gældende, at myndighederne efter det anførte forløb i hvert fald som følge af passivitet må være afskåret fra at rejse noget krav.

For så vidt angår kravets størrelse er det gjort gældende, at HH''s eventuelle erstatningspligt ikke kan udstrækkes til større beløb end det, som skatteforpligtelserne var opgjort til i overdragelsesbalancen (kr. 2.729.920,00 i latent skat og kr. 1.547.500,00 i aktuelle skatter), og at kravet skal reduceres med det beløb, som indestod på investeringsfondskonti. Hævningerne på disse konti kan ikke tilregnes sagsøgte, idet han ikke kan gardere sig mod urigtige anmeldelser vedrørende anskaffelse af investeringsgoder. Sagsøgte bør derfor under denne sag stilles som om, disse indeståender var fuldt i behold.

Det gøres gældende, at kravet skal reduceres med den indtægt vedrørende aktieafgift, som er tilfaldet det offentlige. Denne indtægt havde det offentlige ikke opnået, såfremt sagsøgte havde afstået fra transaktionen. Beløbet udgør kr. 158.649,00. Det bestrides i alle tilfælde, at kravet kan indbefatte det efterfølgende tillæg på 1.167.269,00, som vedrører investeringsfondshenlæggelser. Dette tillæg vedrører ikke selve overdragelsen som overskudsselskab. Det er et efterfølgende straftillæg, som har sammenhæng med den omstændighed, at køberen har foretaget uberettigede hævninger - et forhold, der ikke kan tilregnes sagsøgte. Praksis viser, at tillæg og gebyrer såsom gebyr for undladt selvangivelse, renter efter selskabsskatteloven m.v. ikke kan indbefattes i erstatningskravet. Det gøres gældende, at det her omhandlede tillæg fuldt ud må sidestilles hermed.

I forholdet til medsagsøgte har HH gjort gældende, at A-banken A/S har pådraget sig erstatningsansvar for det tab, som HH måtte lide i tilfælde af domfældelse overfor sagsøgeren. Der henvises herved til, at bankens medarbejdere - navnlig OG - har bistået KS med at forlede HH og hans rådgivere til at tro, at KS havde reelle hensigter med selskabet og at han eller hans selskab havde penge til købesummen, selvom bankens medarbejdere vidste eller burde vide, at dette ikke var tilfældet.

Uden A-bankens mellemkomst var selskabet aldrig blevet afleveret til køberen, idet betingelsen om betaling af købesummen så var svigtet. Bankens handlinger har derfor været den afgørende årsag til HH's tab.

Det bestrides, at HH skulle have pådraget sig erstatningspligt overfor A-banken. Hvis banken dømmes i denne sag, skyldes det handlinger, som kun denne sagsøgte bærer ansvaret for og efter erstatningsansvarslovens § 25 er banken nærmest til at bære tabet.

Sagsøgte 2, A-banken A/S, har i forhold til sagsøgeren gjort gældende, at banken ikke vidste eller burde have vidst, at banken medvirkede ved en selskabshandel, hvordan aftaleforholdet var mellem sælger og køber, at det beløb, som overførtes af banken til købers bank var købesummen for selskabet, og at det beløb, som A-banken modtog fra sælgers bank, var selskabets midler.

Det bestrides, at A-banken har medvirket til nogens overtrædelse af selvfinansieringsforbudet, hvortil kommer, at banken ikke kunne handle anderledes end sket uden at ifalde ansvar over for sin kunde, køberen. Der foreligger således ikke noget ansvarsgrundlag for A-banken.

Det er videre gjort gældende, at der ikke er årsagssammenhæng mellem bankens eventuelle medvirken til selvfinansiering og skattevæsenets tab og dette tab er ikke en adækvat følge af bankens forhold.

A-banken hæfter ikke solidarisk med HH som følge af sin underordnede rolle i forhold til sælgeren af selskabet.

I forhold til HH har A-banken gjort gældende, at det er HH, der er ansvarlig over for sagsøgeren.

Uanset om det er HH, dennes rådgivere eller dennes bank, der har begået fejl, eller om fejlen på dennes side er sket ved en kombination af forhold hos ham og hans hvervtagere, skal HH friholde A-banken. Ved fordeling af erstatningsbyrden efter erstatningsansvarslovens § 25 er HH nærmest til at bære tabet og skal bære det fulde tab.

I tilfælde af en eventuel opgørelse af regresmellemværendet skal HH forlods fralægge sig den berigelse, som han har opnået i form af overpris og sparede likvidationsomkostninger, og der skal tages hensyn til, at han kan ansøge om at få tilbagebetalt avanceskat.

Begrundelse og konklusion

Landsrettens bemærkninger:

I forbindelse med forberedelsen af salget af overskudsselskabet til C A/S, blev HH advokat JF den 13. september 1990 gjort bekendt med registerudskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende køberselskabet. Af udskriften for regnskabsåret 1. juli 1988 til 30. juni 1989 fremgik blandt andet, at KS var direktør, at egenkapitalen udgjorde 305.000 kr., at der var revision med forbehold, at selskabet den 24. juli 1989 var begæret tvangsopløst på grund af manglende regnskab og at begæringen om tvangsopløsning blev tilbagekaldt den 7. juni 1990.

Under deres ophold i D-bank, E-by's afdeling, den 14. september 1990 modtog HH og revisor HA, en telefax fra A-banken. Af denne fremgik, at A-banken accepterede at D-bank udfærdigede en trækseddel på A-banken på 15.864.909 kr. under forudsætning af, at A-banken samtidig blev bemyndiget til at udfærdige en - trækseddel på D-bank på 18.025.176 kr. A-banken fremsendte samtidig udskrift af forhandlingsprotokol for overskudsselskabet dateret den 14. september 1990,-hvoraf blandt andet fremgik, at der var valgt ny bestyrelse og revision samt foretaget navneændring. Det fremgik ikke af protokollatet om C A/S var repræsenteret, men KS var til stede og valgtes til direktør. Endvidere fremsendte A-banken en anmeldelsesblanket om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning på investeringsfondskonto med angivelse af en samlet anskaffelsessum på 7 mio. kr. og et hævet beløb på 3.412.426 kr. Efter modtagelsen af A-bankens telefax med bilag bemyndigede D-bank samme dag pr. telefax A-banken til at trække de 18.025.176 kr. på D-bank, der samtidig hævede dette beløb på overskudsselskabets konto i banken. Det må lægges til grund, at D-bank herved handlede efter ordre fra HH.

Under de foreliggende omstændigheder findes HH som selskabets ejer og direktør, at have overført selskabets midler til køberen. Han stillede herved selskabets midler til rådighed for køberen i forbindelse med dennes erhvervelse af aktierne i selskabet og overtrådte dermed 115, stk. 2, i den dagældende aktieselskabslov.

Tilbageførsel fra køber af de udbetalte selskabsmidler, jf. lovens § 115, stk. 4, er udelukket. HH indestår derfor som den, der traf den ulovlige disposition for selskabets tab, jf. lovens § 115, stk. 5, der må forstås som en regel om hæftelse på objektivt grundlag.

Det fremgår af KS's kassekreditkonto i A-banken, at han den 14. september 1990, forud for transaktionerne i forbindelse med købet af selskabet, havde et kassekreditmaksimum på 212.000 kr. og at der på kontoen var en debetsaldo på ca. 443.000 kr. Efter indholdet af A-bankens telefax af 14. september 1990 til D-bank med bilag, blandt andet vedrørende "overdragelse af samtlige selskabets anparter" og frigivelse af investeringsfondsmidler, den af KS underskrevne fuldmagt, hvorefter selskabet gav ham fuld rådighed over det fra D-bank modtagne beløb, A-bankens bemyndigelse til at hæve 15.864.909 kr. på KS's konto, D-banks telefax af 14. september 1990 til A-banken samt indsættelsen af det fra D-bank modtagne beløb på KS's konto, må det lægges til grund, at A-banken indså eller burde have indset, at banken medvirkede til en erhvervelse af selskabet under anvendelse af selskabets egne midler.

Det må endvidere lægges til grund, at A-banken indså eller burde have indset, at der herved opstod en betydelig risiko for, at selskabets kreditorer, herunder skattevæsenet, ville lide tab, og at banken intet gjorde for at afværge denne risiko. På denne baggrund findes A-banken på uforsvarlig måde at have tilsidesat skattevæsenets interesser og er derfor erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

De sagsøgtes erstatningsansvar kan ikke anses for forældet og der er ikke fra skattemyndighedernes side udvist forhold, som kan medføre bortfald eller nedsættelse af kravene mod de sagsøgte.

Ved tabsopgørelsen bør tillige de af køberen foretagne hævninger på investeringsfondskonti medregnes, idet den omstændighed at hævningerne viste sig at være uretmæssige må anses for påregnelig for de sagsøgte.

Herefter tages sagsøgers principale påstande til følge.

I det indbyrdes forhold mellem sagsøgte HH og A-banken A/S findes opgørelsen at burde ske således, at HH kommer til at fralægge sig den gevinst, han opnåede når hensyn tages til den overkurs, han har oppebåret, den rentefordel, han har haft af den betalte overkurs, og den tilbagebetaling af for meget betalt avanceskat han må påregnes at opnå. Derimod findes der at være en sådan usikkerhed om i hvilket omfang sparede likvidationsomkostninger overstiger de omkostninger, der har været forbundet med salget af selskabet, at der ikke kan tages hensyn hertil.

Parterne har ikke for landsretten forelagt sådanne oplysninger, at HH's gevinst kan opgøres præcist. Gevinsten fastsættes skønsmæssigt til 2,5 mio. kr.

I det indbyrdes forhold mellem HH og A-banken A/S findes HH at skulle dække et beløb svarende til den opnåede gevinst på 2,5 mio. kr., mens A-banken A/S skal dække resten 2.944.709 kr.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

THI KENDES FOR RET:

De sagsøgte HH og A-banken A/S tilpligtes til sagsøgeren, B ApS under konkurs, in solidum inden 14 dage at betale 8.245.483 kr., dog således at sagsøgte 2, A-banken A/S højest skal betale 5.444.709 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte 1, HH, tilpligtes at anerkende, at han yderligere er forpligtet til at erstatte sagsøgeren, B under konkurs, omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling.

I deres indbyrdes forhold bærer HH 2,5 mio. kr. og A-banken 2.944.709 kr., alt med procesrente fra den 14. september 1995.

I sagsomkostninger betaler HH og A-banken A/S in solidum inden samme frist til, B ApS under konkurs, 250.000 kr. I det indbyrdes forhold betaler hver af de dømte halvdelen heraf.

I forholdet mellem de sagsøgte HH og A-banken A/S bærer hver part sine omkostninger.