Klagen skyldes, at ToldSkat ikke har imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter, 93.750 kr. inklusive moms, til sagkyndig bistand i forbindelse med genoptagelse af klagerens skatteansættelser for årene 1995 - 1999.

 

Landsskatterettens afgørelse

 

ToldSkats afgørelse stadfæstes.

 

Sagens oplysninger

 

Klageren var i årene fra og med 1995 til og med 2000 begrænset skattepligtig til Danmark af sin løn oppebåret for arbejde udført ombord på danske fly, der blev anvendt i international trafik, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, 3. punktum. Klagerens arbejdsgiver, B A/S, og dennes fly havde hjemsted i Danmark og var hjemmehørende i X kommune, hvis skatteforvaltning havde udarbejdet klagerens skatteansættelser.

 

Klageren opholdt sig kun sjældent i Danmark, da han var tilknyttet sin arbejdsgivers tjenestebase i Y, hvorfor han boede i Tyskland fra 1994 til 1997. Herefter flyttede klageren til Portugal og fortsatte med at være tilknyttet tjenestebasen i Tyskland.

 

Klagerens repræsentant anmodede den 29. juni 2000 X kommunes skatteforvaltning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for 1997 og 1998 med henblik på at få skatteberegningerne foretaget i overensstemmelse med reglerne for grænsegængere i kildeskattelovens §§ 5A - 5D og i overensstemmelse med lempelsesreglen i ligningslovens § 33A.

 

X kommunes skatteforvaltning genoptog skatteansættelserne dog uden at give klageren medhold, idet der ikke fandtes at være lovhjemmel hertil. Der blev ikke klaget til skatteankenævnet over afgørelserne.

 

Klagerens repræsentant rettede derimod skriftlig henvendelse til Told- og Skattestyrelsen den 7. september 2000 og anmodede om en stillingtagen til, i hvilket omfang begrænset skattepligtige personer kunne opnå skattelempelse i medfør af ligningslovens § 33A. Den 7. december 2000 sendte styrelsen et generelt notat til klagerens repræsentant og anførte blandt andet:

 

"De har i brev af 7. september 2000 stillet spørgsmål til den skattemæssige behandling af begrænset skattepligtige grænsegængere. Det er Deres opfattelse, at grænsegængere efter kildeskattelovens § 5 A - D, bør kunne være omfattet af ligningslovens § 33 A, i det omfang, de opfylder betingelserne herfor. Deres forespørgsel vedrører C, D og A. Told- og Skattestyrelsen går ikke ind i konkrete sager, idet afgørelser vedrørende disse personers skattemæssige behandling træffes af kommunen med sædvanlig klageadgang.

 

Told- og Skattestyrelsen har imidlertid vurderet spørgsmålet generelt."

 

Styrelsen meddelte i samme brev, at personer omfattet af kildeskattelovens regler for grænsegængere ville kunne opnå lempelse efter ligningslovens § 33A, når betingelserne i denne bestemmelse i øvrigt var opfyldt. Styrelsen oplyste samtidig, at der ville blive udsendt et genoptagelsescirkulære i samme år.

 

Told- og Skattestyrelsen fremsendte den 8. december 2000 en kopi af styrelsens notat til X kommune, idet styrelsen bl.a. anførte følgende:

 

"Brevet går ikke ind i de konkrete sager, som for X's vedkommende drejer sig om C og A. Da jeg har fået en direkte henvendelse fra E, vil jeg orientere ham om beslutningen, mens den konkrete behandling af hans sag, naturligvis ligger hos jer. Det samme gælder F. Jeg har dog lovet ham at undersøge, om ledelsens sæde for hans arbejdsgiver er i Danmark. Hvis I allerede har taget stilling til dette, vil jeg gerne vide det."

 

Klagerens repræsentant rettede den 7. februar 2001 på ny henvendelse til X kommunes skatteforvaltning og sendte samtidig hermed kopi af styrelsens brev af 7. december 2000.

 

Af et telefonnotat af 27. februar 2001 fremgår, at en sagsbehandler i X kommunes skatteforvaltning har talt med den medarbejder i Told- og Skattestyrelsen, som har udarbejdet notatet af 7. december 2000, og at styrelsens medarbejder oplyste, at behandlingen af pilotsagerne for 1997 kunne påbegyndes. Styrelsens medarbejder oplyste videre, at der muligvis ville blive tale om et genoptagelsescirkulære tilbage til 1995.

 

Herefter genoptog kommunen klagerens skatteansættelser for 1997, 1998 og 1999 med tilkendegivelse om, at genoptagelsen skete på betingelse af, at klagerens skatteansættelser ville blive omfattet af et kommende genoptagelsescirkulære fra Told- og Skattestyrelsen.

 

Cirkulæret blev udstedt den 21. december 2001 som TSS-cirkulære 2001-51. Cirkulæret omhandlede genoptagelse af skatteansættelserne fra og med 1995 for begrænset skattepligtige, der dels kunne påberåbe sig kildeskattelovens regler om grænsegængere i afsnit I A, dels opfyldte betingelserne for lempelse i skatteberegningen, jf. ligningslovens § 33A.

 

X kommunes skatteforvaltning genoptog i begyndelsen af 2002 klagerens skatteansættelser for 1995 og 1996 efter udstedelsen af ovennævnte cirkulære.

 

Klageren har i brev af 24. august 2004 anmodet om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med genoptagelsen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.

 

ToldSkats afgørelse

 

ToldSkat har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med behandlingen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.

 

Told- og Skattestyrelsen har ikke ved brev af 7. december 2000 ændret den kommunale skatteansættelse i medfør af skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, 1. punktum, men har på opfordring fra klagerens repræsentant taget stilling generelt til fortolkningen af 2 forskellige skattelove og om anvendelsen af begge regelsæt på samme tid.

 

Det blev efter samråd med Skatteministeriets Departement vurderet, at praksis for anvendelsen af de to regelsæt var forkert. Der blev derfor udstedt et genoptagelsescirkulære, hvorefter skatteansættelser efter anmodning fra de berørte skatteydere kunne genoptages indenfor de i cirkulæret fastsatte tidsfrister og for de i cirkulæret omhandlede indkomstår.

 

Den fulde omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, 1. punktum, omfatter kun behandlingen ved den instans, hvortil sagen er indbragt på myndighedens initiativ og således ikke de forudgående instanser. Endvidere fremgår det af bestemmelsens 2. punktum, at der kun ydes dækning af godtgørelsesberettigede udgifter ved henholdsvis Told- og skatteforvaltningen, Ligningsrådet, landsretten og Højesteret. Afgørelsen i denne sag er blevet truffet i 1. instans af skatteforvaltningen i X kommune, og sagen er ikke senere blevet indbragt for andre instanser på myndighedernes initiativ.

 

Klagerens påstand og argumenter

 

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren anses for berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med behandlingen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.

 

Skatteansættelserne er genoptaget på foranledning af Told- og Skattestyrelsen, der ved afgørelse af 7. december 2000 meddelte, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 skulle genoptages og nedsættes.

 

Genoptagelse og nedsættelse af klagerens skatteansættelser er derfor sket på foranledning af Told- og Skattestyrelsen, der i medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2. punktum, har optaget de lokale skattemyndigheders skatteansættelser til bedømmelse. De kommunale skattemyndigheders indberetning af nye årsopgørelser er sket efter bemyndigelse fra Told- og Skattestyrelsen og efter konkrete instrukser fra styrelsen.

 

Klageren er derfor berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, da Told- og Skatteforvaltningen har udnyttet sin ligningskompetence og foranlediget klagerens skatteansættelser ændret i medfør af samme lovs § 14, stk. 4, 2. punktum.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

 

Efter skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2, (nu skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2) er godtgørelsen for udgifter til sagkyndig bistand på 100 %, hvis udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af, at told- og skatteforvaltningen vil ændre en kommunal ansættelse efter skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2. punktum. Godtgørelsen ydes kun til dækning af godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens behandling ved told- og skatteforvaltningen.

 

Efter skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2. punktum, kan told- og skatteforvaltningen ændre en ansættelse, hvis den anser en ansættelse, der er foretaget af de lokale skattemyndigheder, for urigtig.

 

Klagerens skatteansættelser blev genoptaget af den kommunale skatteforvaltning under henvisning til et genoptagelsescirkulære fra Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen har således ikke ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999 i medfør af skattestyrelseslovens § 14, stk. 4, 2. punktum.

 

Det bemærkes herved, at Told- og Skattestyrelsen hverken kan anses for at have foretaget en sådan ændring i brevet af 8. december 2000 eller i telefonsamtalen den 27. februar 2001.

 

Da Told- og Skattestyrelsen således ikke har ændret klagerens skatteansættelser for de omhandlede indkomstår, er klageren ikke berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens § 33A, stk. 2 (nu skatteforvaltningslovens § 52, stk. 2).

 

Der kan endvidere ikke ydes godtgørelse med 50 % af klagerens udgifter til sagkyndig bistand, idet der er tale om sagkyndig bistand ydet ved en 1. instans behandling af klagerens skatteansættelser og dermed ikke ved en klagesag omfattet af skattestyrelseslovens § 33D, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 56, stk. 2).

 

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.