Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende værdi af fri bolig med henholdsvis 138.029 kr. og 162.012 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rådigheden over fri bolig og hjemviser den skønsmæssige fastsættelse af værdi af fri bolig for indkomstårene 2020 og 2021.

Faktiske oplysninger
Klageren har været ansat som flymekaniker ved H1 A/S, CVR-nr. […] i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021. Selskabet er under frivillig likvidation. 

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren har modtaget henholdsvis 973.204 kr. og 954.799 kr. i A-indkomst fra H1 A/S, og han har arbejdet henholdsvis 3.390 timer og 2.988 timer i indkomstårene 2020 og 2021. 

Klageren har i perioden 1. september 2016 til 1. april 2020 haft bopæl beliggende på Adresse Y1, By Y1. Klageren har siden den 1. januar 2020 købt ejendom beliggende Adresse Y2, By Y2. Klageren blev registreret på ejendommen den 1. april 2020. 

Under Skattestyrelsens sagsbehandling har klageren fremlagt sin ansættelseskontrakt. Det fremgår heraf, at klageren har været ansat som flymekaniker hos H1 A/S siden den 1. april 2008. Under punkt 4 i ansættelseskontrakten, som omhandler arbejdsstedet, fremgår følgende: "Fast arbejdssted eller hovedarbejdsstedets adresse (virksomhedens adresse angives), se vejledningens pkt. 2.2:" Herefter er adressen [Lufthavn, By Y3] anført, og der er sat kryds i boksen ud før "Skiftende arbejdssteder (se vejledningens pkt. 2.2). 

Under vejledningens punkt 2.2. er følgende anført: 

" 2.2 Arbejdsstedet
Her angives arbejdsstedet eller det sted, hvor arbejdet hovedsageligt skal udføres, f.eks. virksomhedens adresse.
Hvis medarbejderen hovedsagelig skal udføre uderejsearbejde (f.eks. som rejsemontør), sættes desuden kryds i rubrikken skiftende arbejdssteder" 

Under punkt 6 i ansættelseskontrakten, som omhandler løn og andre løndele, fremgår, at den "Personlige timeløn udgør kr.: I henhold til lokalaftalen mellem H1 og G1." 

Under Skattestyrelsens sagsbehandling er der fremlagt et ansættelsesbevis, som er udarbejdet af G2 A/S den 2. maj 2023. Det fremgår af ansættelsesbeviset, at G2 A/S bekræfter, at klageren har været ansat i G2 A/S siden den 1. april 2008. 

Der er fremlagt en lokalaftale benævnt "Lokalaftale A om arbejdssted, arbejdstid og overarbejde". Det fremgår af lokalaftalen, at aftalen er indgået mellem G1 og H1 A/S den 2. juli 2018, og at lokalaftalen omfatter arbejde for flymekanikere på flere forskellige operationer og på forskellige arbejdssteder/stationer. Følgende fremgår bl.a. af aftalen": 

· Arbejdsstedet er skiftende inden for EØS-området.
· For flymekanikere tjenestegørende i [X] vil tjenesteperioden på det enkelte tjenestested være skiftende og med varighed på minimum 3 måneder.
· For flymekanikere, der gør tjeneste på "Y", er det normale arbejdssted [Lufthavn By Y3].
· Udsendelse til nyt tjenestested vil ske med minimum tre måneders forudgående varsel, som skal bekræftes skriftligt.
· Arbejdstiden er skiftende over alle årets dage
· Flymekanikeren skal opfylde en ugenorm på 35 timer, hvilket indebærer en gennemsnitlig årsnorm følgende kalenderåret på 1.754 timer
· Ved skiftomlægning i [Lufthavn By Y4] skal det tilsikres at den ansatte får friperioder af minimum 5 sammenhængende fridage, på årsbasis maksimum 189 arbejdsdage.
· På enmandsbetjente stationer samt i [Lufthavn By Y3] tilrettelægges arbejdet således, at der inden for en 14-dags periode tildeles 4 fridage.
· I [Lufthavn By Y4] og på eventuelle andre flermandsbetjente stationer kan der tilrettelægges et skift.
· Der ydes til hver medarbejder én måneds (svarende til 151,9 timer) frihed, i henhold til den gældende arbejdsnorm, pr. kalenderår, som reducerer den samlede årlige arbejdstidsnorm. Denne frihed skal afholdes i forbindelse med tjeneste i [Lufthavn By Y4], og placeringen skal aftales mellem H1 og den enkelte medarbejder, idet det skal tilstræbes at friheden placeres og afvikles som hele arbejdsperioder i henhold til skiftet.
· Flymekanikere er pligtig at påtage sig overarbejde. 

Følgende fremgår af dokument benævnt "Indkvartering. Bilag 6", som er indgået mellem G1 og H1 A/S den 2. juli 2018 i By Y3: 

"1. Indkvartering i [Lufthavn By Y4]. 

a. 2 værelser, stue og soveværelse
b. Beliggende så der er mindst mulig støj. 

2. Faste stationer væk fra [Lufthavn By Y4]. 

a. 3 værelser, stue og 2 soveværelser.
b. Central beliggenhed.
c. Beliggenhed med hensynstagen til støj og afstand til lufthavn 

3. Midlertidig indkvartering på hotel. 

a. Skal ligge centralt. Så der kan skiftes mellem flere spisesteder
b. Alternativt stilles en bil til rådighed
c. Værelset skal være til den standard som H1 normalt bruger.
d. Der skal være adgang til internet
e. Der ydes et tillæg på 30 euro / 25 £ pr. dag. 

Alle indkvarteringer skal godkendes af H1." 

G2 A/S har den 19. juni 2023 udarbejdet et dokument, hvoraf det fremgår, at G2 A/S, bekræfter, at klageren på vegne af selskabet har været udstationeret på følgende destinationer i følgende perioder:

 

Periode	Sted
Indkomstår 2020
1. januar 2020 til 21. juni 2020	By Y4, Land Y1
22. juni 2020 til 10. juli 2020	By Y5, Land Y2
11. juli 2020 til 31. december 2020	By Y 4, Land Y1
Indkomstår 2021
1. januar 2021 til 3. januar 2021	By Y4, Land Y1
4. januar 2021 til 5. marts 2021	By Y6, Land Y3
6. marts 2021 til 1. juli 2021	By Y4, Land Y1
2. juli 2021 til 26. juli 2021	By Y7, Land Y4
27. juli 2021 til 31. december 2021	By Y4, Land Y1

 

Klageren har den 5. juli 2023 fremsendt en mail til Skattestyrelsen, hvor klageren har vedhæftet et dokument, som er udarbejdet af G2 A/S. Dokumentet indeholder en arbejdsbeskrivelse for ansatte flymekanikere med tjenestested udenfor Danmark. Følgende fremgår bl.a. af arbejdsbeskrivelsen: 

"Flymekanikernes arbejde består i den tekniske vedligeholde af [fly] der udføres 24/7-365. Vedligeholdelsen bliver udført (på jorden) på de forskellige stationer, hvorfra selskabet opererer. Disse stationer bestemmes af hvor G3/G4 ønsker G2 skal operere. 

Flymekanikerne udstationeres til de forskellige stationer. Udstationeringerne kan ske med forskellig længde, men er som oftest af minimum 2 måneders varighed. 

Der opereres ikke i Danmark for G3/G4 operationen men alene fra stationer i EU/EØS/UK området. Flymekanikerne er forpligtet til at opholde sig, hvor flyene befinder sig. 

Arbejdets udførelse samt rammer herfor fremgår udover af ansættelsesaftalen også af den mellem flymekanikernes forening (G1) og selskabet indgående lokalaftale. 

(…) 

G2 A/S har opereret, eller opererer på nuværende tidspunkt på følgende stationer (de forskellige stationer omtales med forkortelser, der svarer til lufthavnskoden for den pågældende lufthavn). 

[…] 

Ud over ovennævnte, kan der med kort varsel forekomme andre arbejdssteder for flymekanikeren. Kortere ad-hoc ture vil ikke fremgå af det planlagte skifte (vagten kan være planlagt til at foregå f.eks. i [Lufthavn By Y4], men at flymekanikeren rent fysisk er kørt til [By Y8, Land Y1] stationen for at afhjælpe et problem). 

Flymekanikerne i [Lufthavn By Y4] arbejder alle ugens dage i vagtperioder der har en længde mellem 7-12 dage.
Fra en vagtperiode starter til en vagtperiode slutter skal flymekanikeren står til rådighed i hele perioden og har derfor ikke mulighed for at tage hjem. 

(…) 

Når flymekanikerne er udsendt til andre stationer end [Lufthavn By Y4] uden skiftelagte vagter skal flymekanikeren stå til rådighed i hele perioden. Dette bliver gjort for at tilsikre teknisk support til alle tænkelige scenarier.
Operation vil tyspisk kræve at flymekanikeren er på arbejde 2 gange om dagen på dag 1- 5 og skal stå til rådighed for evt. ad-hoc operation eller fejlretning alle ugens 7 dage. 

Det er normalt ikke muligt at afholde ferie når flymekanikerne er på disse stationer. 

Når flymekanikerne er udstationeret stiller G2 A/S logi til rådighed i form af enten hotel eller andet logi. 

(…)" 

Under Skattestyrelsens sagsbehandling er der fremlagt et dokument benævnt "Indkvartering stillet til rådighed ved arbejdsstationer". Dokumentet er udarbejdet af G2 A/S den 17. juni 2024. Følgende fremgår af dokumentet: 

"I forbindelse med udsendelse af vores mekanikere til de forskellige arbejdsstationer er G2 A/S forpligtet til at stille indkvartering til rådighed. Dette følger af den inddgående overenskomst samt lokalaftalerne hertil. 

G2 A/S betaler samtidige omkostninger forbundet med at stille indkvarteringen til rådighed for mekanikerne. 

Indkvarteringen kan kun benyttes af mekanikerne i forbindelse med en udsendelse og står således ikke til rådighed for anvendelse på andre tidspunkter. 

Under udsendelsen skal mekanikerne selv sikre transport og afholde omkostninger til transport til og fra deres bopæl og arbejdsstationen. Ligeledes skal de selv afholde omkostningerne til forplejning i forbindelse med og under udsendelsen (mad, drikke, småfornødenheder, mv.) 

Ingen af disse udgifter bliver betalt eller refunderet af G2 A/S. 

Det bemærkes, at transport til arbejdsstationerne ofte foregår fra By Y4 med et af vores transportfly."

Klageren har ikke dokumenteret, at han har betalt for overnatning til H1 A/S eller haft andre overnatningsmuligheder i By Y4, By Y5, By Y6 og By Y7. 

Skattestyrelsen har på baggrund af opslag på hjemmesiderne […] og […] fundet eksempler på lejeboliger på henholdsvis 60-61 m2 i By Y4 i Land Y1, 53-84 m2 i By Y5 i Land Y2, 90 m2 i By Y6 i Land Y3 og 90 m2 i By Y7 i Land Y4. 

Følgende fremgår af eksemplerne:
Lejeprisen på fem lejeboliger i By Y4 i Land Y1 har været mellem 1.375-1.995 EUR
Lejepriserne på otte lejeboliger i By Y5 i Land Y2 har været mellem 625-1.100 EUR
Lejepriserne på otte lejeboliger i By Y6 i Land Y3 har været mellem 1.500-5.600 EUR
Lejepriserne på to lejeboliger i By Y7 i Land Y4 har været mellem 2.320-4.500 EUR 

Den gennemsnitlige leje udgør således henholdsvis 1.624 EUR i By Y4 i Land Y1, 776 EUR i By Y5 i Land Y2, 3.009 EUR i By Y6 i Land Y3 og 3.450 EUR i By Y7 i Land Y4. 

Skattestyrelsen har skønnet, at den månedlige leje har udgjort henholdsvis 1.600 EUR i By Y4 i Land Y1, 1.000 EUR i By Y5 i Land Y2, 2.350 EUR i By Y6 i Land Y3 og 3.500 EUR i By Y7 i Land Y4. 

Skattestyrelsen har lagt lejepriserne til grund, som et skøn af markedsprisen, da klageren ikke har fremlagt oplysninger om den faktiske pris på boligerne eller fremlagt anden dokumentation for markedsprisen af boligerne, herunder oplysninger om boligernes stand, beliggenhed og lignende. 

Skattestyrelsen har den 21. marts 2024 fremsendt forslag til afgørelse og truffet afgørelse den 17. maj 2024. 

Repræsentanten har den 13. maj 2025 fremsendt oversigt over husleje for 40 lejligheder beliggende i By Y4. Lejlighedernes adresse og husleje fremgår henholdsvis i EUR og i danske kroner. Det fremgår, at den gennemsnitlige månedlige husleje i danske kroner udgør 6.321,98 kr. 

Repræsentanten har den 28. maj 2025 fremsendt udskrifter af bankoverførsler foretaget af G2 A/S i maj 2025. Repræsentanten har oplyst, at overførslerne vedrører betaling af husleje i henholdsvis By Y9, By Y10, By Y11, By Y12, By Y13, By Y4, By Y8, By Y14, Land Y3 og By Y15. Repræsentanten har endvidere fremsendt en oversigt over finansposter med bogføringsdatoer i april 2025. Det fremgår af oversigten, at der er tale om husleje.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende værdi af fri bolig med henholdsvis 138.029 kr. og 162.012 kr. for indkomstårene 2020 og 2021. 

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"(…)

2. Indkomstopgørelsen

(…)

2.3. Vores begrundelse og bemærkninger
I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Da du er skattepligtig til Danmark, skal hele din indkomst medregnes i indkomstopgørelsen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.1.1, at en ansat, som får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold mv., skal beskattes af værdien af boligen, medmindre, den ansatte kan anses for at være på rejse efter reglerne i ligningslovens § 9 A.

Vi har i vores afgørelse af den 20. februar 2023 redegjort for under punkt 3.3.1 (skattefri rejsegodtgørelse), at du i indkomstårene 2020 og 2021 ikke har opfyldt betingelserne for at være på rejse i henhold til bestemmelserne i ligningslovens § 9 A. Værdien af den fri bolig skal derfor medregnes som B-indkomst. Du fastholder, at du kun har udført arbejde i udlandet. Vi bemærker hertil, at det er selve rådigheden over en arbejdsgiverbetalt bolig, der udløser skattepligten uanset det reelle ophold i den pågældende bolig. Vores konkrete vurdering af dit faktiske opholdsmønster i afgørelsen af den 20. februar 2024 (pkt. 4 vedrørende lempelse efter ligningslovens § 33 A) har derfor ikke indflydelse på skattepligten af den fri bolig eller opgørelsen af værdien heraf.

Du oplyser i dine bemærkninger af den 15. maj 2024, at du kun har haft bolig til rådighed i forbindelse med dine udstationeringer. Vi noterer os, at dine udstationeringer samlet set dækker hele indkomståret 2020 og 2021. Vi fastholder derfor, at du har haft bolig til rådighed i begge indkomstår. Vi bemærker, at den omstændighed, at du også har en bolig til rådighed i Danmark ikke ændrer på, at din arbejdsgiverbetalte bolig i By Y4 har en økonomisk værdi for dig, som du er skattepligtig af.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk.1-3, at ved skatteansættelsen skal værdi af fri bolig fastsættes til markedsværdien.

Det er vores vurdering, at en lejlighed på ca. 60 m2 ved basen i By Y4 og ca. 90 m2 ved de øvrige baser vil opfylde de krav til en bolig, som erfaringsmæssigt skal stilles til rådighed for en mekaniker i H1 A/S i henhold til lokalaftalens bilag 6 vedrørende indkvartering. Ifølge denne kræves der en "to-værelses bolig, stue og soveværelse" eller "3 værelser, stue og to soveværelser" afhængig af skiftesystemet i arbejdsplanen. Vi har på baggrund af ovenstående ved vores skøn lagt til grund, at du skal have en to-værelseslejlighed på ca. 60 m2 til rådighed i By Y4, Land Y1 og en tre-værelseslejlighed på ca. 90 m2 til rådighed ved de øvrige baser.

Du har i forbindelse med vores tidligere sagsbehandling af indkomstårene (sagsid: […]) fremsendt diætsedler for årene, hvoraf det fremgår hvor du har været udstationeret.

Vi har ved opslag på hjemmesiderne […] og […] fundet eksempler på lejligheder på henholdsvis 60 m2 (2-værelses) omkring By Y4 og 90 m2 (3-værelses) omkring de øvrige destinationer, hvor du ifølge dine diætsedler har arbejdet i 2020 og 2021. Det er vores vurdering, at gennemsnitspriserne på de oven for nævnte boliger er:

By	Land	M2	Pris pr. måned		Bilagsnummer
By Y4	Land Y1	60	1.600,00	EUR	Bilag 1
By Y5	Land Y2	90	1.000,00	EUR	Bilag 2
By Y6	Land Y3	90	2.350,00	EUR	Bilag 3
By Y7	Land Y4	90	3.500,00	EUR	Bilag 4

I 2020 har du haft fri bolig fra den 1. januar til den 31. december til i alt 18.522,58 EUR svarende til 138.029,19 DKK og i 2021 har du haft fri bolig fra den 1. januar til den 31. december til i alt 21.785,48 EUR svarende til 162.012,10 DKK. Ved omregningen fra euro til danske kroner er dagskursen på lønudbetalingsdatoen ifølge Nationalbankens Statistikbank anvendt. Den samlede indkomstopgørelse kan ses i bilag 5.

Vi foreslår på baggrund af ovenstående at sætte din B-indkomst vedrørende fri bolig til 138.029 kr. for 2020 og til 162.012 kr. for 2021.

(…)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 18. juni 2024 udtalt følgende: 

(…) 

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi har dog følgende præcisering af vores begrundelse som fremgår af vores afgørelse af den 17. maj 2024: 

Klager oplyser, at logifaciliteterne som stilles til rådighed af arbejdsgiver kun kan anvendes af klager når han er udstationeret. Hertil bemærker vi, at det ifølge indsendt udstationeringsoversigt i tidligere behandling af samme indkomstår for klager (sagsid: […]) fremgår, at klager er udstationeret fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2020 og igen fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021. 

Herudover kan vi henvise til SKM2003.355.LR hvoraf det fremgår, at der ikke er skattepligt alene ud fra en formodning om, at boligen ville blive brugt privat, samt at det er en forudsætning for skattefrihed af den frie bolig af skatteyder kan anses for at være på rejse. 

Det fremgår af indsendte diætsedler samt øvrigt dokumentationsmateriale, som klager har fremsendt i forbindelse med kontrollen af lempelse efter ligningslovens § 33 A, at klager har anvendt boligerne i udlandet i perioder, hvor han ifølge arbejdsgiver ikke har været på arbejde. Boligerne har således været anvendt privat. 

(…)" 

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. november 2024 udtalt følgende: 

"(…) 

Klager fremfører i sine bemærkninger af den 5. november 2024, at han mener sig berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A i indkomstårene. Klager henviser ligeledes til den midlertidige ordning i ligningslovens § 33 A, stk. 6, hvoraf det fremgår, at der ved opgørelsen af ophold her i riget kan bortses fra ophold i perioden fra den 9. marts til og med (senest) den 30. juni 2020. 

Vi bemærker hertil, at nærværende klagesag udelukkende vedrører beskatning af fri bolig i indkomstårene 2020 og 2021, og ikke hvorvidt klager er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A. Klager oplyser endvidere selv, at han ikke er berettiget til at anvende den midlertidige ordning i ligningslovens § 33 A, stk. 6, da han ikke har valgt ordningen inden for fristen. 

Klager har sammen med sine bemærkninger indsendt en kalenderopgørelse for indkomstårene 2020 og 2021. Klager oplyser, at gule markeringer betyder at han mener at være i besiddelse af dokumentation for udlandsophold på disse dage. Herudover er der dage markeret med rød/lilla, som betyder, at klager har opholdt sig i Danmark. Klager har ikke fremsendt bilag, der kan understøtte den indsendte kalender. 

Klager oplyser, at han i friperioder som hovedregel befinder sig i Land Y5, da hans ægtefælle er [derfra]. Der er dog heller ikke indsendt dokumentation for dette. På baggrund af ovenstående, fastholder vi vores afgørelse af den 17. maj 2024. Herudover henviser vil til vores udtalelse af den 18. juni 2024. 

(…)" 

Skattestyrelsen har den 19. maj 2025 fremsendt supplerende udtalelse til repræsentantens bemærkninger af 13. maj 2025, hvoraf fremgår: 

"(…) 

Værdiansættelse af fri bolig
Klagers arbejdsgiver bestrider Skattestyrelsens skønsmæssigt fastsatte værdi af fri bolig for så vidt angår boligen, der stilles til rådighed i By Y4. Skattestyrelsen har fastsat markedsværdien af fri bolig efter et skøn, fordi klager ikke har indleveret nogen oplysninger om den faktiske værdi af boligen. 

Der er nu fremlagt en form for oversigt vedrørende 40 lejligheder i By Y4. Oversigten må vurderes at være udarbejdet af klagers arbejdsgiver. Af oversigten fremgår ud for hvert enkelt lejlighed en post benævnt "Total rent now" og "DKK per month". Der fremgår ikke noget om hvad "now" er for et tidspunkt ligesom der ikke fremgår noget om hverken måned eller år for oversigtens værdier. 

Vi forstår oversigten sådan, at klager ønsker at erstatte den af Skattestyrelsen skønsmæssige opgjorte værdi på 1.600 EUR pr. måned. Klager ønsker i stedet for at anvende en gennemsnitlig månedlig husleje på DKK 6.321,98. Denne gennemsnitlige husleje har klager opgjort ved en omregning af gennemsnitsværdien for samtlige 40 lejemål, hvis værdi ifølge opgørelsen typisk spænder fra 800 EUR til 1.200 EUR om måneden. 

Det er Skattestyrelsen vurdering, at denne oversigt ikke i sig selv har en dokumentationsmæssig værdi. Såfremt arbejdsgiver ønsker at tilsidesætte et skøn skal der fremlægges et grundlag herfor. Den fremlagte oversigt kan ikke - i hvert fald på det foreliggende grundlag - udgøre et sådant grundlag, da oversigten ikke er underbygget af nogen form for dokumentation. Opgørelsen fremstår således udokumenteret, idet der hverken er fremlagt kopi af lejekontrakter, eller kvitteringer for huslejebetalingen. Endvidere er det uoplyst, om der er tale om en renset huslejebetaling. Det er således også uoplyst om der, udover de anførte beløb, afholdes supplerende udgifter til eksempelvis forbrugsudgifter, forsikringer mv. 

Det er herudover uoplyst, hvilke af de nævnte lejligheder klager rent faktisk har haft til rådighed i hvilke perioder. Hvis Skattestyrelsens skønnede værdiansættelse skal erstattes med beløb baseret på den faktiske husleje, må der nødvendigvis fremlægges dokumentation for hvilke lejligheder klager har haft til rådighed i hvilke perioder. 

Vi fremhæver endvidere, at klagers arbejdsgiver - ifølge den fremlagte oversigt - kun bestrider værdiansættelsen af lejligheden i By Y4. Der er ikke fremlagt nogen oplysninger om værdierne af de lejligheder, der stilles til rådighed ved arbejdsgiverens andre flybaseoperationer. Skattestyrelsen kan ikke udlægge dette på anden måde end, at klager er enig i disse skønsmæssigt fastsatte værdier. 

Det skal endeligt bemærkes, at det er Skattestyrelsens vurdering, at det har formodningen imod sig, at klagers arbejdsgiver ikke er i besiddelse af et system, der indeholder udspecificerede oplysninger om hvilke flymekanikere, der har haft hvilke lejligheder i hvilke perioder. Så længe disse oplysninger ikke afleveres, er der ikke grundlag for at tilsidesætte den skønnede værdi. 

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klageren ikke har haft fri bolig til rådighed i indkomstårene 2020 og 2021. Subsidiært har klagerens repræsentant fremsat påstand om, at der skal ske nedsættelse af den skønsmæssige værdi af fri bolig og reduktion ved anvendelse af ligningslovens § 16, stk. 7 og 8. 

Klageren har oprindeligt anført følgende i sin klage: 

"(…) 

Min Arbejdsgiver stiler ikke fri bolig til rådighed for mig ved arbejdsmæssige ophold i udlandet. Min arbejdsgiver afholder udgifter til logi ved arbejdsmæssige ophold på G2s tjenestesteder, altså merudgifter for mig afledes af skiftende arbejdssteder på selskabets europæiske baser. Logifaciliteterne er alene til rådighed for mig i udstationeringsperioden ved tjenestestederne, og jeg kan således ikke anvende indkvarteringsmulighederne i andre perioder end de perioder, der knytter sig til arbejdsbetingende ophold på de konkrete udstationeringslokaliteter. Jeg kan således ikke opgive min private bolig, og jeg kan ikke bosætte mig ved tjenestestedet i udlandet. Jeg kan derfor ikke opnå en besparelse af private boligudgifter i forbindelse med benyttelse af min arbejdsgivers indkvarteringsfaciliteter ved baserne i udlandet. Udgiften til indkvartering har dermed karakter af en merudgift til logi for mig. Skattestyrelsen er således bekendt med, at jeg har skiftende arbejdssteder, og det står Skattestyrelsen klart, at jeg ikke kan opgive min private bolig.
Jeg kan ikke indrettet min tilværelse og boligforhold på grundlag arbejdssteder i udlandet.
Funktionen som Line Maintenance Engineer kræver, at jeg løbende udfører arbejdsopgaver på alle arbejdsstationer hos H1/G2, og arbejdet er forbundet med betydelig rejseaktivitet. Mit ophold i udlandet er derfor erhvervsmæssigt betinget, og da jeg er kontraktlig forpligtet l at udføre arbejdet på skiftende arbejdssteder, påføres mig en merudgift til kost og logi ved ophold i udlandet:
Lønmodtagere kan skattemæssigt fratrække afholdte merudgifter til kost og logi eller regning. Dette følger af ligningslovens § 9, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, litra a om fradrag for driftsomkostninger. Jeg henviser til omtalen i Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.A. 7.3.6. Merudgifter til kost og logi, der godtgøres af arbejdsgiveren efter regning og merudgifter som afholdes direkte af arbejdsgiveren beskattes ikke, da arbejdsgivers godtgørelse af merudgiften modsvarer en fradragsberettiget merudgift, jf. nærmere nedenfor om arbejdsgiverens forpligtelser til at dække merudgifter til logi ved udstationering.
Overenskomsten mellem vores fagforening og virksomheden pålægger således ikke min arbejdsgiver at stille helårsbolig til rådighed for mig, og jeg/vi har ved Overenskomsten med H1/G2 alene opnået sikkerhed for, at indkvartering på de skiftende arbejdssteder ved firmaets europæiske baser er ti stede. Jeg skal derfor ikke selv drage omsorg for at skaffe og bekoste overnatningsfaciliterer i nærheden af de anviste skiftende arbejdssteder. Jeg kan ikke selv disponere over indkvarteringsfaciliteterne udenfor udstationeringsperioden på de enkelte tjenestesteder, og jeg vælger ikke selv, hvilke faciliter, der skal benyttes ved udstationering på det enkelte arbejdssted. H1/G2 træffer alle beslutninger vedrørende min indkvartering, og beslutningen sker på grundlag af vagtplaner, udstationeringssted og varigheden af udstationeringsperioden. jeg råder således ikke over helårsbolig i udlandet, og H1/G2 er ikke forpligtet til at stille helårsbolig til rådighed for mig. Af samme årsag har firmaet ikke indberettet oplysninger om betalt leje ved mine overnatninger ved midlertidige ophold ved skiftende arbejdssteder.
Jeg hæfter mig desuden ved en observation jeg er kommet i besiddelse af som ydermere bekræfter mig i at skattestyrelsen sandsynligvis ikke er bekendt med væsentlige regler for området de forvalter:
Statsskattelovens § 4 sammenholdt med bestemmelsens § 6, sidste punktum samt særbestemmelsen i ligningslovens § 16 fastlægger rammerne for beskatning af arbejdsgiverbetalte private udgifter. Afgrænsningen af fradragsberettigede driftsomkostninger overfor private udgifter, etableringsudgifter mv. følger af statsskattelovens §6 sidste punktum, der lyder som følger:
"Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve- eller andre lignende Fonds, til Gaver eller andre lignende fonds, til Gaver eller paa anden Maade."
Heraf følger, at arbejdsgiverens godtgørelser af lønmodtagerens merudgifter til ophold ikke er skattepligtig indkomst, idet sådanne godtgørelser ikke retter sig mod "egen eller Families Underhold". Alene sparet privatforbrug afledt af arbejdsgiverens godtgørelser, kan beskattes efter statsskattelovens bestemmelser. Jeg henviser til omtalen i Juridiske vejledning afsnit C.A. 7.3.6 om fradrag for driftsomkostninger. Heraf fremgår, at lønmodtagere m.fl. i medfør af statsskattelovens § 6 kan fratrække dokumenterede merudgifter til kost, småfornødenheder og logi i forhold til sædvanlige privatforbrugsudgifter. Det præciseres i vejledningen, at fradrag efter bestemmelsen i statsskattelovens § 6 om fradrag for driftsomkostninger ikke forudsætter, at omkostninger skal være afholdt i forbindelse med en rejse, der opfylder fradragsbetingelserne i ligningslovens § 9A, stk. 7-10. Betingelserne for fradrag efter statsskatteloven er blot, at der skal være tale om merudgifter i forhold l sædvanlige privatforbrugsudgifter. Derfor skal de dokumenterede afholdte udgifter l kost og logi afholdt tilknytning til udførelse af indtægtsgivende arbejde alene reduceres med sparet privatforbrug, jf. statsskattelovens § 6, sidste punktum.
Jeg bemærker, at en lønmodtagers dokumenterede merudgifter til kost og logi kan fratrækkes i medfør af ligningslovens § 9 for så vidt angår beløb, der overstiger beløbsgrænsen i bestemmelsens stk. 1, men uden øvre bebeløbsmæssig grænse. Den særlige bestemmelse om fradragsbegrænsning i ligningslovens § 9 A, stk. 7, omfatter således ikke fradrag for merudgifter omfattet af lovens §9, stk. 1 med tilknytning til indtægtsgivende af arbejde. Ligningslovens § 9A er en særbestemmelse, der angiver vilkår for udbetaling af kontante godtgørelsesbeløb for udokumenterede udgifter, idet godtgørelsen fastsætte efter en sats, og kun til lønmodtagere, der er på rejse, jf. definition på rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A, stk. 1.
Fradrag i henhold til ligningslovens § 9, stk. 1, jf. statsskatteloven § 6, omfatter ikke rejsefradrag, og retter sig således ikke mod satsfradrag for merudgifter til kost og logi, men mod faktiske udgifter. Det kan derfor ikke sluttes modsætningsvis fra en bestemmelse i ligningslovens § 9A om skattefrihed eller skattepligt af kontante godtgørelsesbeløb for lønmodtagere, der er på rejse, til statsskattelovens bestemmelse om skattefrihed til dækning af faktiske merudgifter til logi. En merudgift til logi og kost kan derfor - uden beskatning for lønmodtagere - dækkes af arbejdsgiveren efter regning eller betales direkte af arbejdsgiveren, uanset om lønmodtageren opfylder vilkårene i ligningslovens § 9A om satsgodtgørelse af udokumenterede udgifter.
Særbestemmelsen i ligningslovens § 9A udvider fradragsmulighederne og godtgørelsesmulighederne til at omfatte udokumenterede udgifter under rejse, men bestemmelsen begrænser ikke fradrag eller hovedreglen i statsskattelovens § 6, jf. ligningslovens §9, for dokumenterede merudgifter med tilknytning til indtægtsgivende arbejde. Bedømmelse af fradraget for merudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 er uafhængig af varigheden af arbejdet, og fradraget for merudgifter indrømmes lønmodtagere, medlemmer af bestyrelser m.fl., der modtager A-indkomst eller kildeskatteloven, forskere, honorarmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Betingelsen for fradraget er, at udgiften er dokumenteret, og at udgiften er påført indkomstmodtageren som en merudgift som led i optjening af personlig indkomst. Merudgifter til logi betalt af arbejdsgiveren er således skattefri, og dette gælder, uanset om lønmodtageren opfylder vilkårene i rejsebegrebet i ligningsloven § 9A om opholdets varighed og afstand fra hjemmet.
Skattestyrelsens tilkendegivelse om, at kun lønmodtagere, der opfylder betingelserne i ligningslovens § 9A om skattefrihed for rejsegodtgørelse, kan modtage godtgørelse af logiudgifter, har ingen støtte i loven eller i praksis, og beror på en misforståelse, og må derfor afvises. 

(…)"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har den 5. november 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 18. juni 2024: 

“Eftersom jeg ikke har de nøjagtig og bagudrettede, på det nu fjerde år informationer om min færden hverdag og med hvem og hvor, kan jeg kun give min forklaring efter min bedste erindring og de informationer jeg er i besiddelse af pt. 

Jeg har vedhæftet et pdf-dokument med gul udstregning på de dage jeg mener at have en eller anden form for dokumentation på at jeg befandt mig i udlandet. 

Desuden har jeg udstreget de dage med en rødlig farve de dage jeg ved og-eller kan erindre jeg var i Danmark. 

Yderligere forklaringer som også er givet til skattestyrelsen - udland 11, er at vi havde vores egen lejet og betalt lejlighed fra det tidligere år (2019) og indtil ca. midt apr. 2020 (omkring påsken), hvor efter vi flytter ind vores hus i By Y16 [Danmark]. 

Denne forklaring har skattestyrelsen også set stort på, men det giver da en rimelig god begrundelse for ikke at skulle betale boligskat i den tid, plus at det med rimelighed kan sandsynliggøre at jeg har opholdt mig i den lejlighed med min kone og var derfor ikke i Danmark overhovedet, hvad skulle vi der? 

Resten af året 2020 er ligesom året 2021 var præget af "Corona" pandemien og har været svær at navigere rundt i, bevæge sig fysisk rundt mellem landene og faktisk også internt i de forskellige lande vi har været sendt rundt i, for slet ikke at tale om at erindre om hvor jeg har været og på hvilke dage/perioder uden at have den dokumentation jeg har prøvet at gendanne fra dengang og som nu ligger i Danmark. 

Der var "lockdown" i bl.a. den tid jeg var i By Y6 i jan.-feb.-marts 2021 og det ikke "lovligt" at gå rundt på gaderne. Det var der også i Land Y1, Land Y2, Land Y5 osv. I samme og andre perioder i de to år jeg er kaldt ind for og det har skattestyrelsen slet ikke taget højde for. Der er simpelthen ingen rimelighed i det der foregår. 

Det er dog ikke fordi SKAT ikke ved at det var svært, for man kunne søge om at bruge en bestemt paragraf for at slippe for bevisførelse i nogen bestemte perioder af 2020, men hvad med resten af pandemien? Der var det da lige så besværligt at fremskaffe dokumentation og bevæge sig rundt. 

Jeg fik desværre ikke selv benyttet mig af denne paragraf da jeg ganske simpelthen ikke havde taget notits af den før det var for sent, stort desværre."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klageren har den 11. december 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. november 2024: 

"(…) 

1. Denne sag vedr. kun boligbeskatningens delen af min årsopgørelser for 2020 og 2021 skriver skattestyrelsen og kommenterer stadig på 33A delen som jeg så føler at jeg yderligere må kommentere på. Jeg har ikke vedlagt dokumentation for at min kone er [fra Land Y5] og at jeg opholder det meste af min fritid i Land Y5, skriver skattestyrelsen. Dertil kan jeg nævne at skattestyrelsen må have tilgang til min skatteperson oplysninger hvor det fremgår at jeg betaler skat af en lejlighed i By Y9 og jeg er […] gift [med én fra Land Y5] kan ses ud fra min kones navn. Jeg vil mene at det er forholdsvis simpelt at hente min og min kones vielsesattest. Dokumentationen på at jeg opholder mig i Land Y5 er sendt til skattestyrelse i form af kvitteringer og kontoudtog hvor en del af dem netop er fra Land Y5 og jeg vil gerne indskyde at i og før 2022 var der ingen der havde regnet med at man skulle have dokumentation for hver dag man var i udlandet for at benytte sig af LL §33A og desuden brugte jeg, før 2022, mest af alt kontanter. 

2. Mht. boligbeskatnings delen må jeg stille uforstående overfor denne fortolkning fra skattestyrelsens. Når jeg udfører mit arbejde i udlandet, har jeg ikke muligheden for at komme hjem i hverdagen og arbejdet er af sådan karakter af det kun vanskeliggøre, fordyrer og giver overhovedet ingen mening med en sådan handling som at tage til Danmark for at være der i meget kort tid. Desuden foregik det her under covid-19 pandemien og alt var lukket ned og 95 af alle flyruter i verden var aflyst. Det er muligt at skattestyrelsens medarbejdere kan gå ind i dag og finde flyruter frem og tilbage til diverse hovedstæder men det var mildest umuligt under pandemien, det må alle da være klar over? Jeg har ikke min egen bolig stillet til rådighed nogen steder i udlandet fra min arbejdsgiver, jeg bestemmer hverken det ene eller det andet omkring det logi der bliver stillet til rådighed for mig i mine arbejdsperioder og desuden havde jeg min egen bopæl først i 2020, i Land Y1, senere i 2020 og 2021 i Danmark og har begge årene haft min anden bopæl i Land Y5. 

3. Jeg har ikke sendt den dokumentation som understøtter den farvekodet kalender jeg medsendte som min kommentar sidst. Jeg har oplyst at jeg desværre ikke har muligheden for at komme til denne dokumentation, da jeg er udstationeret indtil midt/sidst januar 2025."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Efter udsendelse af sagsfremstilling er der indtrådt repræsentant i sagen. 

Klagerens repræsentant har den 5. maj 2025 anmodet om retsmøde. Klagerens repræsentant har den 9. maj 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling: 

" Konklusion:
Tidsbegrænset ansættelse
Det er ikke et krav i ligningslovens § 9A, at en medarbejder er ansat tidsbegrænset.

En medarbejder kan være omfattet af ligningslovens § 9A, hvis medarbejderen har en tidsbegrænset ansættelse eller hvis medarbejderen udsendes til et midlertidigt arbejdssted.

A udsendes til midlertidige arbejdssteder og er derfor omfattet af ligningslovens § 9A.

Midlertidigt arbejdssted
Det følger klart af Den Juridiske Vejledning og SKM2008.853SKAT, at et arbejdssted ikke kan anses for et fast arbejdssted medmindre en medarbejder opholder sig på arbejdsstedet mere end 12 måneder.

Dette vil aldrig være tilfældet for A.

Det kan yderligere klart udledes, at selv en forventet tilbagevending ikke vil medføre, at arbejdsstedet vil kunne anses for værende et fast arbejdsted, hvis udsendelsen er under 12 måneder og tilbagevending først sker efter 40 arbejdssdage et andet sted.

Det følger således klart af Den Juridiske Vejledning samt Skatterådets udtalelse i SKM2009.849.SR, at et tidligere midlertidigt arbejdssted alene vil blive anset for et fast arbejdssted, hvis en medarbejder har arbejdet mindre end 40 dage på et andet arbejdssted før tilbagevending sker.

Dette er og vil adrig aldrig være tilfældet for A.

A vil altid blive udsendt til et arbejdssted minimum 2 måneder og han vil altid være mere end 40 arbejdsdage et andet sted, før han potentielt kan vende tilbage til et tidigere arbejdssted. Så selv i den situation, hvor han netop vender tilbage til et tidligere midlertidigt arbejdssted vil betingelsen for at dette skal anses for et fast arbejdssted ikke være opfyldt.

Det har i den forbindelse ingen betydning, at det er påregneligt for A, at han på forhånd kender de forskellige arbejdssteder eller at han vender tilbage til et tidligere midlertidigt arbejdssted.

Som følge heraf skal der ikke ske beskatning af værdi af fri bolig af de boliger, der stilles til rådighed ved de forskellige arbejdssteder. 

Juridisk grundlag:
Som anført af Skatteankestyrelsen er det korrekt, at en medarbejder, der får stillet en helårsbolig til rådighed skal beskattes af denne i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3, 7 og 8, medmindre medarbejderen anses for at være på rejse efter reglerne i ligningslovens § 9A.

Det er derfor nødvendigt at kigge nærmere på rejsebegrebet i ligningslovens § 9A, herunder hvornår et arbejdssted anses for midlertidigt.

Ved lov nr. 1063 af den 12/12 1996 blev ligningslovens § 9, stk. 5 indsat . Bestemmelsen udsprang af Højesterets dom refereret i TfS 1996, 653 , hvor Højesteret underkendte skattemyndighedernes snævre fortolkning af det dagældende rejsebegreb.

Formålet med loven var en udvidelse og præcisering af det hidtidige rejsebegreb, således at det klart fremgik af ligningslovens tekst, i hvilke tilfælde Ligningsrådet kunne fastsætte standardgodtgørelsessatser og nærmere betingelser for udbetalingernes skattefrihed. Definitionen havde hidtil kun været fastlagt indirekte i cirkulæret om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse (Cirkulære nr. 19 af 31/121995.)

I forarbejderne anføres følgende: 

"Den tidligere varierende praksis og Højesterets dom viser, at det er meget vanskeligt i praksis at operere med et krav om, at det er en forudsætning for at være på rejse, at den pågældende udsendes fra den »normale« arbejdsplads. / mange situationer vil dette kriterium heller ikke i praksis kunne benyttes til at udskille de personer, der påføres større udgifter end andre, på en arbejdsplads. Rejsebegrebet kan således ikke begrænses til tilfælde, hvor en lønmodtager f.eks. midlertidigt udsendes fra sit kontor i Danmark til et møde i udlandet eller af arbejdsgiveren udsendes fra et værksted i Jylland til en byggeplads på Sjælland. 

Det foreslås derfor, at kravet om, at der skal være tale om udsendelse fra en arbejdsplads til en anden arbejdsplads fuldstændig opgives, således at Ligningsrådets adgang til at fastsætte standardsatser for godtgørelsen som udgangspunkt kommer til at omfatte: 

Alle lønmodtagere, der påføres merudgifter, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl." (min fremhævning)

Lovgiver ønskede således alene at det var afstanden mellem bopæl og arbejdsted der var afgørende for, om der kunne udbetales skattefri godtgørelse

På trods af hensigten, gav lovændringen ikke mere klarhed over rejsebegrebet, hvorfor Skatteministeriet i juli 1999 udsendte et notat med fortolkningsbidrag til, hvordan tidsbegrænsningsreglerne kunne afbrydes. Det blev i dette notat tilkendegivet, at tidsbegrænsningsreglerne ikke finder anvendelse, såfremt arbejdsstedet flyttes i takt med arbejdets færdiggørelse, f.eks. motorvejs-, bro-, kabel- og jernbaneprojekter. Der er tale om Skatteministeriets notat af den 5/71999. Skatteministeriets tilkendegivelser er gengivet i TfS 1999, 642.

Uanset Skatteministeriets tilkendegivelser i notatet af juli 1999 gav reglerne fortsat problemer for lønmodtagere, der var på rejse.

Dette forsøgte lovgiver at imødegå ved vedtagelsen af lov nr. 955 af 20/12 1999 . Af pædagogiske årsager valgte lovgiver at justere formuleringen af rejsebegrebet og samtidig adskilte man reglerne om skattefrie rejsegodtgørelser og skattefrie befordrings­godtgørelser, således at reglerne om skattefri rejsegodtgørelse blev fastsat i en ny § i ligningsloven, nemlig § 9A.

Lovændringen tilsigtede dog ikke ændringer til indholdet af det rejsebegreb, der var blevet indsat ved lov nr. 1063 af 12/12 1996 og i forarbejderne til den nye § 9A blev henvist til bemærkningerne til netop lov nr. 1063, for en nærmere afgrænsning af rejsebegrebet.

Ligningslovens § 9A er siden blevet ændret adskillige gange. I ingen af Lovændringerne er lovgiver fremkommet med yderligere tilkendegivelser om rejsebegrebet.

I den forbindelse skal derfor henvises til Skrivelse nr. 9124 af 17. december 2008, hvor Skatteministeriet præciserede, hvornår der kan udbetales skattefri diæter i henhold til ligningslovens § 9A.

Det anføres i skrivelsen, at: 

"1. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren midlertidigt er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads. 

2. Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl."

Der sondres således mellem den situation, hvor medarbejderen har et fast/primært arbejdssted og udsendes herfra (situation 2) og hvor medarbejderen tage arbejde direkte på et midlertidigt arbejdssted (situation 1).
Der er således intet krav om, at medarbejderen skal have en midlertidig ansættelse.

Det fremgår heller ikke nogen steder af skrivelsen, at det midlertidige arbejdsted ikke må være kendt. Tværtimod må situation nr. 1 anses for at omfatte den situation, hvor arbejdsstedet blot er midlertidigt.

Det er derfor nødvendigt at den skatteretlige definition af "midlertidigt arbejdssted" følges.

Denne defintion kan i dag findes i Skattestyrelsens fortolkning af rejsebegrebet i Den Juridiske Vejledning.

Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.7.1.4 vedrører betingelsen om "midlertidigt arbejdssted".

I den situation, hvor arbejdsstedet ikke i sig selv er midlertidigt anføres følgende: 

"For andre arbejdssteder, som ikke i sig selv er af midlertidig karakter, og hvor arbejdet i princippet lader sig udføre på det samme sted dag ud og dag ind - fx arbejde på en fabrik eller et slagteri, forudsætter "et midlertidigt arbejdssted" en tidsbegrænsning. Det kan udledes af forarbejderne til LL § 9 A og praksis på området. En fastansat lønmodtager på sådanne arbejdssteder har derfor ikke et midlertidigt arbejdssted. Se SKM2006.109.LSR og eventuelt SKM2006.161.LSR, hvor lønmodtageren var ansat "indtil videre". (min fremhævning)

Derudover henvises til SKM2001.188TSS og SKM2008.853.SKAT, hvor Skattestyrelsen præciserer rejsebegrebet, herunder fortolkningen af midlertidighed og ordlyden i Den Juridiske Vejledning henviser direkte til SKM2008.853.SKAT.

Ovennævnte siger således direkte, at selvom et arbejdssted kan anses for værende et "fast arbejdssted" vil det være at anse for et midlertidigt arbejdssted, hvis medarbejderen alene opholder sig på arbejdsstedet op til 12 måneder.

Spørgsmålet er herefter alene, om en tilbagevending til et tidligere midlertidigt arbejdssted medfører, at arbejdsstedet skal anses for et fast arbejdssted.

Den Juridiske Vejledning afsnit C.A.7.2.5.1 anfører følgende: 

"Ved tilbagevenden til et tidligere midlertidigt arbejdssted er det en væsentlig forudsætning, at arbejdsstedet fortsat er midlertidigt efter LL § 9 A, stk. 1. Se afsnit C.A.7.1.4 om betingelse om midlertidigt arbejdssted og SKM2008.849.5R, der er refereret i samme afsnit. 

Hvis en lønmodtager vender tilbage til et tidligere midlertidigt arbejdssted, som fortsat kan anses for midlertidigt, starter en ny 12 måneders periode på dette arbejdssted, forudsat at lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted, herunder også det faste arbejdssted, inden tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted. 

Hvor lønmodtageren afbryder arbejdet på det midlertidige arbejdssted for at arbejde på et nyt arbejdssted og senere vender tilbage til det midlertidige arbejdssted, er spørgsmålet, om den oprindelige 72 måneders periode på det midlertidige arbejdssted er afbrudt. Er det tilfældet, begynder der en ny 12 måneders periode, når lønmodtageren vender tilbage til det midlertidige arbejdssted. 

Arbejdsforholdet (og 12 måneders perioden) på det midlertidige arbejdssted (arbejdssted 1) er afbrudt, hvis lønmodtageren skifter til et nyt arbejdssted (arbejdssted 2), og arbejder cl& i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage. Hvis lønmodtageren efter den 40, arbejdsdag på arbejdssted 2 vender tilbage til det midlertidige arbejdssted 1, begynder der en ny 12 måneders periode på arbejdssted 1 for lønmodtageren. 

Men der skal være tale om en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på arbejdssted 2. 

Hvis lønmodtageren arbejder på flere forskellige arbejdssteder efter sin første arbejdsperiode på det midlertidige arbejdssted 1, lægges alle arbejdsdagene fra de forskellige arbejdssteder sammen ved beregningen af de 40 arbejdsdage. Alle arbejdsdagene på de forskellige andre arbejdssteder skal dog ligge i &I sammenhængende periode."(min fremhævning) 

Den Juridiske Vejledning henviser til SKM20098.8495R, hvor Skatterådet anfører følgende: 

"Det er således en betingelse for at anse en påregnelig tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted for et arbejdsstedsskifte, at lønmodtageren har arbejdet i mindst 20 arbejdsdage på et andet arbejdssted inden sin tilbagevenden."

En tilbagevending til et tidligere midlertidigt arbejdsted medfører således ikke, at arbejdsstedet anses for værende et fast arbejdssted — heller ikke selvom en tilbagevending må anses for påregneligt.

---o0o---

I nærværende sag er A ansat som flymekaniker hos G2 A/S (tidligere H1 A/S). I kontrakten fremgår det, at han vil blive udsendt til forskellige udestationer/arbejdssteder.

Der er på nuværende tidspunkt ca. 10 forskellige udestationer, hvortil flymekanikerne kan udsendes, men en ny udestation kan komme til i fald arbejdsgivers kontraktspart kræver dette, ligesom en udestation kan bortfalde.

Flymekanikerne får stillet en bolig til rådighed på de forskellige udestationer, da de de facto ikke har mulighed for eller må overnatte på deres sædvanlige bopæl.

Flymekanikerne kan ikke selv vælge hvlke udestationer de ønsker at blive udsendt til og når året starter ved den enkelte flymekaniker ikke, hvortil de bliver udsendt i løbet af det følgende år.

Flymekanikerne ved dog, at de bliver udsendt til mindst to udestationer i løbet af året, herunder at en udsendelse ikke vil andrage mindre en 2 måneder eller mere end 8 måneder. Samtidig ved flymekanikerne også, at de på intet tidspunkt vil blive udsendt til en tidligere udestation før tidligst efter 40 arbejdsdage på en anden udestation.

For at være omfattet at ligningslovens § 9A er det et krav, at der er tale om en midlertidig ansættelse eller udsendelse til et midlertidigt arbejdssted. Der er derfor ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen begrunder beskatning af fri bolig med, at der ikke er tale om en midlertidig ansættelse.

Det eneste spørgsmål er derfor, om de forskellige udestationer/arbejdssteder kan anses for midlertidige arbejdssteder.

Uagtet, at de forskellige udestationer kan anses for "faste arbejdsteder" i den forstand at "stedet" ikke flytter sig, følger det af Den Juridiske Vejledning og SKM2008.853.SKAT, at stedet ikke kan anses for et fast arbejdssted medmindre flymekanikeren opholder sig på arbejdsstedet mere end 12 måneder.

Dette vil aldrig være tilfældet.

Det følger samtidig at selv en forventet tilbagevending ikke vil medføre, at udestationen vil kunne anses for værende et fast arbejdsted, hvis udsendelsen er under 12 måender og tilbagevending først sker efter 40 arbejdssdage et andet sted.

Det følger dermed klart af Den Juridiske Vejledning samt Skatterådets udtalelse i SKM2009.849.SR, at et tidligere midlertidigt arbejdssted alene vil blive anset for et fast arbejdssted, hvis en mekaniker har arbejdet mindre end 40 dage på et andet arbejdssted før tilbagevending sker.

Dette er aldrig tilfældet for de hos G2 ansatte flymekanikere. En udsendelse til et arbejdssted er altid for minimum 2 måneder og dermed mere end 40 arbejdsdage.

Selv i den situation, hvor en flymekaniker vender tilbage til et tidligere midlertidigt arbejdssted vil der være gået minimum 40 dage og dermed vil arbejdstedet på intet tidspunkt kunne anses for et fast arbejdssted. Det har i den forbindelse ingen betydning, at det er påregneligt at flymekanikeren vil vende tilbage til en tidligere midlertidigt udestation.

Som følge heraf må det klart afvises, at de forskellige udestationer skal kan anses for faste arberjdssteder. Det er alene en betingelse, at den enkelte flymekaniker aldrig opholder sig over 12 måneder på en enkelt udestation (arbejdssted), samt at der altid går mere end 40 arbejdsdage på en eller to andre udestationer, før flymekanikeren vender tilbage til den første udestation.

Da dette altid vil være tilfældet må samtlige udestationer anses for værende midlertidige arbejdssteder, hvorfor A ikke skal beskattes af værdi af fri bolig" 

Klagerens repræsentant har den 13. maj 2025 fremsat yderligere bemærkninger, hvoraf fremgår: 

"(…) Da mekanikerne er forpligtet til at bo i lejligheden samt fraflytte disse efter endt tjeneste skal der ved eventuel beskatning tages hensyn til LL § 16, stk. 7 og 8, hvorefter den skattepligtige værdi nedsættes med 10/30%" 

Klagerens repræsentant har den 28. maj 2025 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 19. maj 2025: 

"Vi har modtaget Skattestyrelsens udtalelse til det supplerende indlæg og kan konstatere, at der ikke kommenteres på det juridiske grundlag for, hvornår en bolig anses for midlertidig.

Dette undre, da Skattestyrelsen i deres afgørelse fraviger det i Den Juridiske Vejledning anførte herom, j.f. nedenfor.

Der skal derfor for god ordens skyld endnu engang henvises til Den Juridiske Vejlednings afsnit C.A.7.1.4 og afsnit C.A.7.2.5.1, hvor definitiionen af midlertidig arbejdssted fremgår og hvoraf det klart fremgår, at et arbejdssted altid vil anses for værende midlertidigt, såfremt medarbejderen opholder sig mindre end 12 måneder på arbejdstedet og derefter ikke vender tilbage før efter 40 arbejdsdage.

Som følge heraf, vil betingelserne i ligningslovens § 9A være opfyldt, hvorefter boligerne ikke er skattepligtige for medarbejderne.

I stedet for at oplyse, hvorfor Skattestyrelsen fraviger det i Den Juridiske Vejledning anførte, fokuserer Skattestyrelsen alene på værdiansættelsen af de i sagen omhandlede boliger og anser ikke den fremlagte dokumentation for de reelle lejebetalinger for at kunne danne grundlag for den skattepligtige værdi. Det bemærkes, at dette alene har betydning, hvis der gives medhold i, at de midlertidige boliger er skattepligtige.

Af denne grund fremlægges oversigt over finansposter samt huslejebetalinger for de boliger, der stilles til rådighed når medarbejderne er udsendt til et midlertidigt arbejdssted.

I den forbindelse skal der endnu engang også gøres opmærksom på, at boligerne kun stilles til rådighed for medarbejderne, når de er udsendt, det vil sige i tjeneste og der er dermed pligt til at fraflytte boligerne efter endt tjenestetid. Som følge heraf skal en eventuel skatepligtig værdi nedsættes med 30% i henhold til ligningslovens § 16, stk. 7, 1. pkt.

(…)"

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"(…)

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse om beskatning af rådighed over fri bolig stadfæstes, idet flystationerne har udgjort et fast arbejdssted. Opgørelsen af den skattemæssige værdi af rådigheden hjemvises dog til fornyet behandling, henset til at repræsentanten har fremlagt nye faktiske oplysninger om selskabets betaling af husleje, som ikke tidligere er blevet behandlet af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen kan tilslutte sig indstillingen, hvorefter flystationerne må anses for faste arbejdssteder, henset til at skatteyderen er fast ansat og har udført arbejdsopgaver af permanent karakter i ikke uvæsentlige perioder på flystationerne. Skatteyderen skal derfor beskattes af værdien af den fri bolig, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed, jf. Statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 3. Som anført af Skatteankestyrelsen ses der ikke at være grundlag for at reducere denne beskatning i henhold til ligningslovens § 16, stk. 7 og 8.

Da der er fremlagt nye faktiske oplysninger om den af arbejdsgiveren betalte husleje, som ikke tidligere har været behandlet af Skattestyrelsen, er Skattestyrelsen enig i at spørgsmålet om den skønsmæssige fastsættelse af værdi af fri bolig hjemvises.

(…)" 

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt sine påstande og gennemgik og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten fokuserede særligt på rejsebegrebet i ligningslovens § 9 A, herunder hvornår et arbejdssted anses for midlertidigt.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skal stadfæstes vedrørende rådigheden af fri bolig, og at fastsættelsen af værdien af fri bolig skal hjemvises til fornyet behandling på baggrund af de fremlagte nye faktiske oplysninger om den betalte husleje.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende værdi af fri bolig med henholdsvis 138.029 kr. og 162.012 kr. i indkomstårene 2020 og 2021, herunder hvorvidt klageren kan anses for at være på rejse. Såfremt Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bolig, skal Landsskatteretten endvidere tage stilling til, hvordan værdi af fri bolig skal værdiansættes for indkomstårene 2020 og 2021.

Retsgrundlaget
Følgende fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b: 

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: 

(…) 

b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt; 

(…)" 

Følgende fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1: 

" Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a)       driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;
b)       fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv., som embedets besiddelse har medført;
c)        pensioner og andre byrder, der påhviler et embede:
d)       - - -
e)       renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld. 

Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde: " 

Følgende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1: 

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt." 

Følgende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3: 

"Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet: 

(…) 

4) Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens." 

Følgende fremgår af ligningslovens § 16, stk. 7 og 8: 

"Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30%. Den skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15% af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15% af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten. 

Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10%. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten. (…)" 

Følgende fremgår af ligningslovens § 9, stk. 1: 

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4." 

Følgende fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1: 

"Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2." 

Følgende fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5 og 6: 

"Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted. 

Stk. 6 En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted før tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted." 

Højesteret fandt i dom af 30. august 1996, offentliggjort som TfS 1996, 653, at skatteyderens ansættelser ved Storebæltsprojektet i 1990 - ligesom hans ansættelser ved andre byggeprojekter i 1990 - som følge af karakteren af hans profession og hans løse og kortvarige tilknytning til det enkelte projekt måtte anses som beskæftigelse på skiftende, midlertidige arbejdssteder. Skatteyderen havde bopæl i Grenå og havde i alt 156 dage i perioderne januar-april og juni-december 1990 været ansat som specialarbejder på Storebæltsprojektet. 

Vestre Landsret stadfæstede i dom af 14. oktober 2016, offentliggjort som SKM2016.511.VLR, byrettens dom af 5. april 2016, offentliggjort som SKM2016.401.BR. Byretten fandt efter en samlet vurdering, at skatteyderen havde en så naturlig og regelmæssig tilknytning til en arbejdsplads, at denne udgjorde hans faste arbejdsplads i ligningslovens § 9 A’s forstand. 

Landsskatteretten fandt i kendelse af 10. december 1998, offentliggjort som TfS 1999, 235, at en teknisk ekspert, der arbejdede på boreplatforme i Nordsøen, havde fået stillet fri bolig til rådighed af arbejdsgiveren i forbindelse med arbejdet. Da denne bolig var hans eneste bolig, ansås han ikke for at opfylde betingelserne for at være på rejse, og han var derfor skattepligtig af værdi af fri bolig. 

Landsskatteretten fandt i kendelse af 26. februar 1999, offentliggjort som TfS 1999, 389, at en træner for en ishockeyklub havde haft et 2-årigt engagement i Danmark, hvor han havde fået stillet bolig til rådighed, men han havde samtidig opretholdt bopæl i Sverige, og han havde skiftevis opholdt sig i Danmark og Sverige. Hans ophold kunne efter forholdene anses for omfattet af rejsebegrebet, jf. TS-cirkulære 1992-18. Der skulle ikke ske beskatning af værdi af fri bolig, men der kunne herefter ikke opnås fradrag for dobbelt husførelse. 

Landsskatteretten fandt i kendelse af 28. november 2005, offentliggjort som SKM2006.109.LSR, at der ikke var fradrag for ekstra udgifter til logi i forbindelse med fastansættelse, og at opretholdelsen af to boliger blev ansat for en privat disposition. 

Retten fandt i dom af 27. maj 2022, offentliggjort som SKM2022.375.BR, at det påhvilede hovedanpartshaveren at løfte bevisbyrden for, at det af Skattestyrelsen fastsatte skøn over markedslejen og udgifterne til el, vand og varme m.v. var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt. Retten fandt ikke, at hovedanpartshaveren havde løftet denne bevisbyrde. 

Skatterådet fandt i bindende svar af 28. november 2017, offentliggjort som SKM2017.726.SR, at den af arbejdsgiveren faktiske gennemsnitlige betalte leje ikke kunne anses for at svare til markedslejen for spørgers lejlighed, idet markedslejen måtte antages at være lavere grundet nogle vurderinger, som var foretaget af andre boliger i ejendommen. Skatterådet bekræftede på det grundlag, at det ville være i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 3, at spørger ved selvangivelsen af sin indkomst angiver markedsværdien af den delvise frie bolig fratrukket 10 % på grund af fraflytningspligt og fratrukket den leje, han har betalt for at bo i perioden, selvom markedsværdien er lavere end den gennemsnitlige beregnede leje, som arbejdsgiveren har opgjort for spørgers bolig. 

SKAT har i en meddelelse, offentliggjort som SKM2008.853.SKAT, præciseret regelsættet i ligningslovens § 9 A for skattefri rejsegodtgørelse. Følgende fremgår heraf: 

"(…) 

Det kan udledes af forarbejderne til LL § 9 A og praksis på området, at »et midlertidigt arbejdssted« forudsætter en tidsbegrænsning. Da denne tidsbegrænsning ikke er objektivt defineret i loven eller dens forarbejder, må dens udstrækning derfor afgøres konkret ud fra en vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold. 

(…) 

Er der derimod tale om et arbejdssted, hvor der skal udføres et arbejde, der i princippet lader sig udføre på dette sted dag ud og dag ind - f.eks. arbejde på en fabrik, et slagteri eller et gartneri - er det nødvendigt at undersøge, om der er særlige arbejdsmæssige forhold i forbindelse med forlængelse eller gentagelse af en persons tidsbegrænsede ansættelse, for at kunne vurdere om arbejdsstedet stadig kan anses for midlertidig for den pågældende. 

Det er ikke muligt at gøre et arbejdssted, hvor arbejdet normalt kan udføres det samme sted år efter år, til et midlertidigt arbejdssted i relation til LL § 9 A, stk. 1, ved at ansætte en medarbejder på tidsbegrænsede kontrakter af f.eks. 12 måneders varighed den ene gang efter den anden. 

(…)"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har været ansat som flymekaniker hos H1 A/S i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021. 

Der er fremlagt et dokument, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabet er forpligtet til at stille indkvartering til rådighed for de ansatte mekanikere, som er udsendt til de forskellige arbejdsstationer, og at selskabet betaler samtlige omkostninger forbundet med at stille indkvarteringen til rådighed for mekanikerne. Det fremgår endvidere, at indkvarteringen kun kan benyttes af mekanikerne i forbindelse med en udsendelse, og at transport til arbejdsstationerne ofte foregår fra By Y4 med et af arbejdsgiverens transportfly. 

Der er fremlagt en beskrivelse af indkvarteringsmulighederne, herunder antallet af værelser og beliggenhed. Beskrivelsen er aftalt mellem G1 og H1 A/S. 

Det fremgår blandt andet af Lokalaftale A indgået mellem G1 og H1 A/S, at arbejdsstedet er skiftende inden for EØS-området, at mekanikere i H1 A/S har en ugenorm på 35 timer, og at der ved skifteomlægning på flystationen […] beliggende i By Y4 i Land Y1 er sikret mindst fem sammenhængende fridage, og at der på enmandsbetjente stationer sikres mekanikere fire fridage pr. 14 dags periode. 

Personer, der uden betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold, skal beskattes af værdien af boligen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Reglen gælder ikke for personer, der opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. blandt andet TfS 1999.389. 

Klageren har i indkomstårene 2020 og 2021 arbejdet på flystationer i By Y4 i Land Y1, By Y5 i Land Y2, By Y6 i Land Y3 og By Y7 i Land Y4. G2 A/S har oplyst, at klageren har arbejdet på flystationen i By Y4 i Land Y1 i perioderne 1. januar 2020 til 21. juni 2020, 11. juli 2020 til 31. december 2020 og 1. januar 2021 til 3. januar 2021, 6. marts 2021 til 1. juli 2021 og 27. juli 2021 til 31. december 2021, og at klageren har arbejdet på flystationen i By Y 5 i Land Y2 i perioden 22. juni 2020 til 10. juli 2020, på flystationen i By Y6 i Land Y3 i perioden 4. januar 2021 til 5. marts 2021 og på flystationen i By Y7 i Land Y4 i perioden 2. juli 2021 til 26. juli 2021. 

Landsskatteretten lægger til grund, at klagerens arbejdsgiver har afholdt alle udgifter i forbindelse med indkvarteringerne, og at klageren ikke har betalt for overnatningerne. 

Landsskatteretten finder, at flystationerne beliggende i By Y4 i Land Y1, By Y5 i Land Y2, By Y6 i Land Y3 og By Y7 i Land Y4 udgør faste arbejdssteder for klageren, når klageren har udført arbejde på de fire flystationer. Klageren opfylder dermed ikke betingelserne for at være på rejse. 

Landsskatteretten lægger vægt på, at det ikke er dokumenteret, at ansættelsesforholdet har haft et element af tidsbegrænsning, herunder at det hverken har været aftalt ved ansættelsesforholdets begyndelse eller som en del af arbejdsopgavens udførelse. Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at klageren ved indgåelse af ansættelsesforholdet har været bekendt med, at arbejdsstederne har været skiftende inden for EØS-området, og at klagerens arbejde har bestået af at udføre arbejde på de konkrete flystationer. 

På baggrund af ovenstående omstændigheder finder Landsskatteretten, at karakteren af klagerens arbejdsopgaver har haft en naturlig tilknytning til flystationerne, og at arbejdsopgaverne har været af permanent karakter, som efter en konkret vurdering medfører, at flystationerne i By Y4 i Land Y1, By Y5 i Land Y2, By Y6 i Land Y3 og By Y7 i Land Y4 har udgjort faste arbejdssteder for klageren i indkomstårene 2020 og 2021. 

Det forhold, at klageren har været ejer af en ejendom i Danmark i perioden, hvor klageren har udført arbejde på flystationer i By Y4 i Land Y1, By Y5 i Land Y2, By Y6 i Land Y3 og By Y7 i Land Y4, kan ikke medføre et andet resultat, henset til, at klageren ikke har dokumenteret, at ansættelsen eller arbejdsopgaverne har indeholdt et element af tidsbegrænsning, som blev aftalt ved ansættelsesforholdets begyndelse. 

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at klageren er skattepligtig af værdi af fri bolig i indkomstårene 2020 og 2021. 

Landsskatteretten finder endvidere, at klageren ikke opfylder betingelserne for reduktion af værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 7 og 8. Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at rådighed over boligerne har været nødvendigt af hensyn til udførelsen af arbejdet, og at klageren af den grund skulle være forpligtet til at bebo eller fraflytte de pågældende lejligheder, som klagerens arbejdsgiver har stillet til rådighed for klageren i indkomstårene 2020 og 2021. 

Under klagesagsbehandlingen er der fremsendt oversigt over husleje for 40 lejligheder beliggende i By Y4, hvoraf det fremgår, at den gennemsnitlige månedlige husleje i danske kroner udgør 6.321,98 kr. Der er endvidere fremsendt udskrifter af bankoverførsler foretaget af G2 A/S i maj 2025, samt en oversigt over finansposter for husleje med bogføringsdatoer i april 2025. Repræsentanten har oplyst, at overførslerne vedrører betaling af husleje i henholdsvis By Y9, By Y10, By Y11, By Y12, By Y13, By Y4, By Y8, By Y14, Land Y3 og By Y15. 

Landsskatteretten finder, at opgørelsen af den skattemæssige værdi af rådighed over fri bolig skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Landsskatteretten lægger vægt på, at repræsentanten har fremlagt nye faktiske oplysninger om selskabets betaling af husleje, som ikke tidligere er blevet behandlet af Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skattestyrelsen skal undersøge nærmere, om der er grundlag for nedsættelse af den skønsmæssige fastsættelse af værdi af fri bolig for indkomstårene 2020 og 2021. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende rådigheden over fri bolig og hjemviser behandlingen af den skønsmæssige fastsættelse af værdi af fri bolig.