Sag BS-36338/2023-GLO   

Parter  

A   

(v/ advokat Johan Skovmøller Albrechtsen)   

mod   

Skatteministeriet   

(v/ Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Katarina Søby Laursen)   

og   

Sag BS-36344/2023-GLO   

Parter  

B   

(v/ advokat Johan Skovmøller Albrechtsen)   

mod   

Skatteministeriet  

(v/ Kammeradvokaten v/ advokatfuldmægtig Katarina Søby Laursen)  

Denne afgørelse er truffet af dommer Mikkel Bensby Nøhr.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagerne den 20. juli 2023.   

Sag BS-36338/2023-GLO drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2023, hvor sagsøger, A, vedrørende indkomståret 2013 blev fundet skattepligtig af ejendomsavance i forbindelse med salget af en lejlighed, og vedrørende indkomstårene 2011, 2012 og 2013 blev fundet skattepligtig af en række indsætninger på hans bankkonti i F1-bank.   

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomstårene 2011-2013 nedsættes med i alt 2.209.312 kr. fordelt med 545.400 kr. for indkomståret 2011, 550.506 kr. for indkomståret 2012 og med 1.113.406 kr. for indkomst året 2013, subsidiært at indkomstopgørelsen for indkomstårene 2011-2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.  

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Sag BS-36344/2023-GLO drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2023, hvor sagsøger, B, vedrørende indkomstårene 2011, 2012 og 2013 blev fundet skattepligtig af en række indsætninger på hendes bankkonti i F1-bank.   

B har nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomstårene 2011-2013 nedsættes med i alt 570.878 kr. fordelt med 131.400 kr. for indkomståret 2011, 135.063 kr. for indkomståret 2012 og med 304.415 kr. for indkomst året 2013, subsidiært at indkomstopgørelsen for indkomstårene 2011-2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.  

Oplysningerne i sagen  

A og B er ægtefæller.    

Af Landsskatterettens afgørelse af 1. maj 2023 vedrørende A fremgår bl.a.:  

"…  

Afgørelse  

fra  

Landsskatteretten  

1. maj 2023  

Sagsnr. 21-0081733  

…  

                   Klager: A 

                   Klage over:          SKATs afgørelse af 30. juni 2015  

…  

Møde  

Der har været afholdt kontormøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klagerens repræsentanten, klageren og klagerens ægtefælle har udtalt sig på et retsmøde ved Landsskatteretten.   

Faktiske oplysninger  

Klagerens repræsentant har tidligere i brev af den 23. december 2015 anmodet om genoptagelse af SKAT’s afgørelse af 30. juni 2015, der er genstand for påklage i denne sag.   

Skattestyrelsen (det tidligere SKAT) genoptog herefter ved afgørelse af den 4. juli 2016 klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og afslog genoptagelse for indkomstårene 2012 og 2013.  

SKAT’s afgørelse af 4. juli 2016 blev den 15. juli 2016 påklaget til Landsskatteretten, der i afgørelse af 22. december 2020 annullerede afgørelsen, og pålagde samtidig Skattestyrelsen at behandle genoptagelsesanmodningen som en klage over SKAT’s afgørelse af 30. juni 2015.   

Skattestyrelsen har herefter indhentet repræsentantens supplerende bemærkninger af 14. juni 2021, hvorefter sagen på ny blev oversendt til Skatteankestyrelsen.  

Det er således SKAT’s afgørelse af 30. juni 2015, der er genstand for påklage i denne sag. Sagen drejer sig overordnet om SKAT’s forhøjelser af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.  

Tilsvarende forhold gør sig gældende for klagerens ægtefælle, B. Sagen, der har sagsnr.: 21-0081721, sammenholdes med denne sag.  

SKAT har den 27. oktober 2014 indkaldt materiale til brug for opgørelsen af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.  

På baggrund af modtaget materiale, herunder bankkontoudskrifter for de omhandlede indkomstår, har SKAT i forslag til afgørelse af 23. april 2015 foreslået at forhøje klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis 998.768 kr., 391.052 kr. og 1.250.022 kr. Forhøjelserne vedrører klagerens overskud af virksomhed, renteudgifter, skattepligtig ejendomsavance ved salg af lejligheden beliggende Y1-adresse, samt anden personlig indkomst i på grund af konstaterede bankindsætninger og et beregnet negativt privatforbrug.  

Klageren har i e-mail af 22. april 2015 redegjort for husstandens privatforbrug, herunder at medlemmerne af husstanden - foruden hans ægtefælle, B, og hans børn OM, LL og LK - bestod af hans ældste søster, ML, og hans niece, NG.   

Herefter redegjorde klageren for, at han i en periode uden indkomst bidrog til husstandens økonomi ved hjælp af lejeindtægter fra udlejning af sin lejlighed, ligesom han modtog årlige indbetalinger fra G1-virksomhed. I den forbindelse forklarede klageren, at ægtefællerne hver har en konto med et tilknyttet (red.fjernet.kort) hævekort som de, med henblik på at opnå rente- og kreditfordele, løbende foretog hævninger og indsætninger på, således at de på den ene ægtefælles MasterCard foretog hævning de sidste dage i hver måned på 6.000 kr. pr. dag for at indbetale dem på den anden ægtefælles MasterCard-konto, hvorfra de måneden efter foretog tilsvarende hævninger med henblik på tilbagebetaling. Ved denne fremgangsmåde opretholdte de en rentefri kredit på 50.000 kr.   

Klageren redegjorde endvidere for, at hans ægtefælle fik sin pension på 40.500 kr. udbetalt, ligesom han lånte penge af venner og familie, som blev tilbagebetalt efter salget af lejligheden, idet de efterfølgende kunne leve af overskuddet.  

Herefter har klagerens repræsentant i e-mail af 28. maj 2015 meddelt SKAT, at han indtrådte i sagerne vedrørende klageren og dennes ægtefælle og gjorde i den forbindelse indsigelse mod SKAT’s forslag til afgørelse med den overordnede begrundelse, at bankindsætningerne, som SKAT har anset for skattepligtige, er indkomstopgørelsen uvedkommende.    

SKAT har den 9. juni 2015 indkaldt yderligere materiale hos klageren i form at specifikationer vedrørende hævninger og indsætninger på ægtefællernes (red.fjernet.kort) hævekort, nærmere oplysninger om lånene fra venner og familie samt dokumentation for beboelse af lejligheden.  

SKAT har ikke modtaget yderligere bemærkninger, hvorfor der i brev af 30. juni 2015 blev truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.   

Indkomståret 2011  

For indkomståret 2011 har SKAT foretaget en samlet forhøjelse på 998.768 kr. Forhøjelsen er foretaget på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug på 444.968 kr. samt konstaterede bankindsætninger på 551.400 kr. Hertil kommer en forhøjelse af klagerens selvangivet overskud af virksomhed med 2.400 kr.  

SKAT har foretaget forhøjelsen vedrørende bankindsætninger for på 551.400 kr. på baggrund af følgende indsætninger på klagerens bankkonto i F1-bank:   

"(…)  

F1-bank konto X1 - A  

(…)"  

SKAT har til brug for beregningen af klagerens privatforbrug modtaget købsaftale og omsætningsgældsbrev vedrørende klagerens køb af lejligheden beliggende Y1-adresse den (red.fjernet.dato).  Det følger af omsætningsgældsbrevet, at klageren lånte 1.400.000 kr. af sælgeren, G4-virksomhed, i forbindelse med købet af lejligheden, samt at han forpligtede sig til at tilbagebetale lånet inden den 31. december 2011. Det bemærkes, at selskabet den (red.fjernet.dato1) blev registreret som omdannet til et anpartsselskab.    

SKAT har herefter opgjort privatforbrugsopgørelse for klagerens husstand for indkomståret 2011 således:  

"(…)  

…  

Nedenfor er husstandens privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2011:  

"(…)  

Privatforbrugsberegning 2011  Debet Kredit Formue primo, ægtefælle 1        129.524  

                   Formue primo, ægtefælle 2       118.981  

Skattepligtig indkomst iflg. selvangivelsen, ægtefælle 1 (-/+) efter am-bidrag          1.073 mv.  

Skattepligtig indkomst iflg. selvangivelsen, ægtefælle 2 (-/+) efter am-bidrag    153.939 mv.  

                   Skat:       Indbetalinger, ægtefælle 1 (jf. R75)   

(…)"  

Hertil har SKAT tillagt 249.590 kr. i leveomkostninger for en husstand bestående af mindst tre voksne i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.  

…  

SKAT har efter leveomkostninger således opgjort husstandens privatforbrug til -1.576.237 kr.   

SKAT har herefter fratrukket konstaterede bankindsætninger på klagerens samt dennes ægtefælles bankkonti på henholdsvis 551.400 kr. og 134.900 kr., hvorefter det samlede privatforbrug udgør -889.937 kr., idet SKAT har anset indbetalingerne på samlet 686.300 kr. for skattepligtig indkomst for klageren og dennes ægtefælle.  

SKAT har forhøjet ægtefællernes skatteansættelse for indkomståret 2011 med dette beløb fordelt med 50 % til hver svarende til 444.968 kr.  

Indkomståret 2012  

For indkomståret 2012 har SKAT foretaget en samlet forhøjelse på 391.052 kr. Forhøjelsen er fortaget på baggrund af konstaterede bankindsætninger på 633.106 kr. med fradrag af 242.054 kr. vedrørende nedsættelse af klagerens tidligere skønsmæssige ansatte overskud af virksomhed.  

SKAT har foretaget forhøjelsen vedrørende bankindsætninger på 633.106 kr. på baggrund af følgende konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto i F1-bank:  

"(…)  

F1-bank Bank, konto X1- A  

Indkomståret 2012  

Indkomståret 2013  

For indkomståret 2013 har SKAT foretaget en samlet forhøjelsen på 1.250.022 kr. Forhøjelsen er foretaget på baggrund af konstaterede bankindsætninger på 337.506 kr., skattepligtig ejendomsavance på 904.800 kr. samt en nedsættelse af fradrag for renteudgifter på 7.716 kr.  

SKAT har foretaget forhøjelsen vedrørende bankindsætninger på 337.506 kr. på baggrund af følgende indsætninger på klagerens bankkonto i F1-bank:  

"(…)  

F1-bank, konto X1- A  

(…)"  

SKAT har foretaget forhøjelsen vedr. skattepligtig ejendomsavance på 904.800 kr., idet SKAT ikke finder, at ejendommen har tjent som bolig for klageren, og at han således ikke opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 for skattefri fortjeneste ved salg.  

SKAT har beregnet avancen således:  

"(…)  

Avanceopgørelse:   

Fortjenesten opgøres efter reglerne i Ejendomsavancebeskatningslovens § 4  

(…)"  

Det fremgår af købsaftalens pkt. 1.8., at ejendommen, ved klagerens overdragelse den (red.fjernet.dato), blev overtaget med en lejer. Ifølge SKAT’s oplysninger fraflyttede lejeren ejendommen den (red.fjernet.dato2), hvorefter der ifølge oplysninger i bopælsregistret, først blev tilmeldt nye beboere i ejendommen efter salget pr. den (red.fjernet.dato3). Det fremgår endvidere af købsaftalens punkt 15.4., at der ikke har medvirket mægler ved handlen.  

Klageren har oplyst, at han fraflyttede ejendommen på grund af ægteskabelige skærmydsler, og at hans ægtefælle samt hjemmeboende børn blev boende på adressen Y2-adresse, der består af et enfamiliehus på 168 m2, som han ejer i lige sameje med sin ægtefælle.  

I forbindelse med den tidligere genoptagelsesanmodning, der nu betragtes som en klage, har repræsentanten - foruden de allerede fremlagte bankkontoudskrifter, købsaftale og omsætningsgældsbrev - fremlagt et pantebrev af 31. januar 2013, der er indgået mellem G4-virksomhed og G6-virksomhed. Det fremgår af pantebrevet, at det erstatter det tidligere gældsbrev mellem klageren og G4-virksomhed.   

Endvidere har repræsentanten i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremlagt en e-mail af 17. december 2015 fra G4-virksomhed, hvor daværende bestyrelsesmedlem, MG, erklærede, at gælden først blev indfriet af klageren i 2013.  

Følgende fremgår af e-mailen fra MG:  

"(…)  

Jeg er blevet kontaktet af A's skatteadvokat der har anmodet mig om at bekræfte at det vedhæftede gældsbrev på trods af indfrielsen, står til ultimo 2011 - først blev indfriet af A i 2013 jf. vedhæftede opgørelse.  

(Reelt overtog G6-virksomhed jo pantebrevet fra A).  

(…)"  

Vedrørende klagerens beboelse af lejligheden beliggende Y1-adresse har repræsentanten fremlagt e-mail af 13. februar 2015 fra G4-virksomhed, hvor MG anførte følgende:  

"(…)  

Jeg sidder netop og gennemgår sagen med A.  

I den forbindelse har jeg oplyst A at såfremt SKAT kommer frem til han er skattepligtig af avancen - så er det jo relevant at A rent faktisk brugte en del penge på at istandsætte lejligheden - jeg mener omkring 500 tkr. Den dokumentation er jeg pt ved at indhente da A har mistet de fakturaer som han i sin tid betalte for det arbejde der blev lavet i lejligheden.  

Fsva kommisionsaftale ved A’s salg så ved jeg det at det var G7-virksomhed - og mægler hed SK. Jeg får ham til at bekræfte han stod for salg af lejligheden for A.  

Omkring dokumentation for el og andet forbrug. Det får jeg også lige tjekket op på og tilsendt dig asap.  

Ifølge A så var hans indbo af så ringe værdi at det ikke var nødvendigt med indboforsikring. Lægeskift nåede han aldrig og det sker i øvrigt kun når du skifter folkeregister adresse så vidt jeg ved. Omkring div abb så har A forklaret mig at f.eks. TV virkede derinde uden at han havde meldt sig til. Det sker jo ofte at G8-virksomhed/G9-virksomhed ikke lukker ned for signal selvom betaler fraflytter.  

Jeg kommer tilbage til dig asap.  

(…)"  

Som dokumentation for flytning blev der fremlagt e-mail af 18. marts 2015 fra G10-virksomhed, der bekræfter, at selskabet primo maj 2012 forestod flytning af klagerens indbo fra opbevaring hos flyttefirmaet til lejligheden.  

Følgende fremgå af e-mailen:  

"(…)  

Vi bekræfter hermed vi har flyttet for A primo Maj 2012.  

Flytning fra Y4-adresse til Y1-adresse.  

(…)"  

Herudover blev der fremlagt et skøde vedrørende ejendommens overdragelse fra klageren til G6-virksomhed med overdragelse den 1. februar 2013, samt en erklæring om, at klageren har overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse til repræsentanten.  

I forbindelse med behandlingen af den tidligere klagesag vedrørende genoptagelse har repræsentanten i brev af 23. juli 2020 fremlagt skærmprints fra mobiltelefoner, der viser hævninger fra ægtefællernes MasterCards i årene 2015 til 2019 samt af en "Mail- og chatoversigt", hvor F1-bank har meddelt klageren, at der alene kan genbestilles PBS udskrifter, der ligger mindre end fem år tilbage i tiden.   

Endvidere har repræsentanten fremlagt kontoudtog vedrørende indkomstårene 2011, 2012 og 2013 fra klagerens ægtefælles konto X2 med oplysninger om, at kontoen er tilknyttet ægtefællens MasterCard. Bilaget stemmer overnes med det tidligere fremlagte bilag 4, dog således at bilag 4 tillige indeholder kontoudtog vedrørende indkomståret 2014.  

Endelig er der fremlagt en opgørelse over ægtefællernes hævninger og indsætninger på deres bankkonti i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.   

SKAT har sammenholdt ægtefællernes kontoudtog og har opgjort forskellen mellem hævninger og indsætninger på deres bankkonti således:  

"(…)  

2013            Hævet kontant - B     63.500,00       -              -63.500,00  

2013            Indsat kontant - A          -           68.006,00       68.006,00  

I alt i 2013                                   63.500,00  68.006,00         4.506,00 

Total                                            85.000,00  775.075,50    690.075,50  

(…)  

Indkomstår        Tekst             Hævning       Indsat              Total  

2011         Hævet kontant - A    500,00           -               -500,00  

2011          Indsat kontant - B      -       129.100,00     129.100,00  

I alt i 2011                               500,00 129.100,00     128.600,00  

2012          Hævet kontant - A 20.200,00        -            -20.200,00  

2012           Indsat kontant - B      -        122.400,00     122.400,00  

I alt i 2012                            20.200,00 122.400,00     102.200,00  

2013         Hævet kontant - A   14.000,00       -           -14.000,00  

2013         Indsat kontant - B         -      223.022,00     223.022,00  

Jeg kan i hvert fald huske, at lejligheden trængte til gennemgribende renovering da du købte den, og det var jo også en del af den gode pris du fik den til. @SK kan jo også bekræfte at lejligheden var renoveret da du sælger den til G6-virksomhed for som jeg husker det var han også inde over den handel. Det hører jeg også SK til.   

Hvis SKAT ikke mener du har beboet lejligheden og du dermed har skattepligt må du da som minimum kunne reducere skatten med de bilag vi evt. kan finde i G11-virksomhed Invest og/eller SK kan finde som ejendomsmægler.  

(…)"  

Af e-mail af 15. juni 2020 fra MG til SK fremgår følgende:   

"(…)  

A har lidt udfordringer med SKAT ifm sit ejerskab af lejligheden på Y3-adresse. SKAT efterspørger noget dokumentation ifm A’s ejerskab, og noget af det kan du måske hjælpe med. Jeg ved godt det ligger tilbage i din Realmægler tid, og derfor er det primært "dit ord" vi kan bruge for tænker ikke du længere har adgang til fx salgsopstilling mm fra dengang?  

Kort vil jeg høre om du i en særskilt mail kan bekræfte følgende;  

Du fik af G4-virksomhed opgaven at sælge lejligheden beliggende Y1-adresse. Lejligheden trængte til gennemgribende modernisering. 

Fra kundenetværk køber A lejligheden, og uden at gå i detaljer med sit privatliv ved vi jo godt dengang, at A desværre havde problemer i sit parforhold, og derfor havde brug for lejligheden. Det må du også gerne bekræfte, at det er dit indtryk A beboede lejligheden.  

Fik du / G7-virksomhed i øvrigt ikke også et mindre honorar ifm salget fra A til G6-virksomhed / MC, og i den forbindelse har du vel været i lejligheden og set A bo der / personlige ejendele mm.  

(…)"  

I e-mail af 17. juni 2020 fra SK til klageren er følgende anført:  

"(…)  

Jeg har desværre ikke adgang til hverken mails eller arkiv fra den gang, da forretningen blev lukket ned i 2017.  

Men jeg kan godt huske sagen og jeg kender den jo indgående, grundet jeg var med på sidelinjen næsten hele vejen.  

Jeg kan huske du købte den af G4-virksomhed da lejligheden ikke passede ind i deres portefølje. Og jeg kan også godt huske du havde lidt fnider på hjemmefronten, tror I var ved at blive skilt eller lignede.  

Jeg kan bekræfte jeg var ude og vurdere lejligheden for dig i forbindelse med, at der var kommet ro på hjemmefronten, og der bemærkede jeg du havde sat lejligheden istand med filsede vægge, renoveret badeværelse, og et nyt køkken. Ydermere så havde du fuldstændig ryddet haven og plantet nyt græs og ny hæk. Jeg kan bekræfte lejligheden var møbleret og alt så normalt ud, og det er klart mit indtryk du boede i lejligheden på det tidspunkt.  

Jeg har svært ved at forstå hvad denne sag går ud på, og at du solgte lejligheden i 2013 med fortjenste var jo helt naturligt, da priserne steg kraftigt i perioden og du jo havde renoveret lejligheden.  

(…)"  

Herudover har repræsentanten efter afholdelse af kontormøde fremlagt skærmprints fra mobiltelefon, der viser et eksempel på bogføring og visning af transaktioner på ægtefællens MasterCard i 2022, kortoplysninger vedrørende ægtefællens MasterCard, hvoraf det fremgår, at kontonummer X2 er tilknyttet hendes MasterCard, samt et billede af klagerens MasterCard, der udløb i maj 2012.   

SKAT har i den nu annullerede afgørelse af 4. juli 2016 vedrørende genoptagelse truffet afgørelse om, at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 ekstraordinært, hvorefter ansættelsen blev nedsat med 504.608 kr. fordelt med 444.968 kr. vedrørende privatforbruget, idet klageren blev anset for at have dokumenteret, at lånet ved køb af lejlighed på 1.400.000 kr. ikke blev tilbagebetalt i indkomståret 2011, samt 59.640 kr. vedrørende bankindsætninger, som SKAT fandt ikke er skattepligtige midler. For så vidt angår indkomstårene 2012 og 2013 har SKAT afvist ordinær genoptagelse, dog således at skatteansættelsen for indkomståret 2013 blev nedsat med 40.000 kr. som følge af en berigtigelse af en beregningsfejl i ejendomsavanceopgørelsen.  

…..  

Der har i denne og ægtefællens sammenholdte sag været afholdt kontormøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, i hvilken forbindelse følgende blev ført til referat:  

"(…)  

Det blev indledningsvist drøftet, at sagerne overordnet har følgende tre temaer; 1) forhøjelser som følge af negativt privatforbrug, 2) forhøjelser på baggrund af konstaterede bankindsætninger og 3) spørgsmålet om ejendomsavance ved salg af lejlighed, der dog alene vedrører A’s sag.  

For så vidt angår sagen vedrørende A forklarede PK, at spørgsmålene om overskud af virksomhed og fradrag for renteudgifter, der også er behandlet i den påklagede afgørelse, ikke er en del af klagesagen, og at de nedlagte påstande som følge heraf skal justeres.  

Herefter blev forholdende omkring de påståede hævninger og indsætninger på ægtefællernes MasterCards drøftet. PK forklarede blandt andet, at ægtefællerne på grund af økonomiske vanskeligheder opretholdt en rentefri kredit på 50.000 kr. ved at overføre penge mellem ægtefællernes MasterCards. Med afsæt i det fremlagte bilag 14 blev sammenhængen mellem MasterCard og tilknyttede konti drøftet, og PK blev opfordret til at fremlægge dokumentation for hævninger på ægtefællerne MasterCards i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henblik på at der kan konstateres en beløbs- og tidsmæssig sammenhæng med de kontante indsætninger på ægtefællernes bankkonti, idet den fremlagte dokumentation alene vedrører perioden 2015 til 2019.  

Han blev yderligere opfordret til at fremlægge dokumentation for, at der til ægtefællernes MasterCards var tilknyttet den påståede rentefri kredit.  

Endvidere blev forholdene omkring A’s salg af lejligheden kort drøftet, idet der i det væsentligst blev henvist til de fremlagte bilag.  

(…)"  

Repræsentanten har efter afholdelse af kontormødet fremsendt følgende bemærkninger:  

"(…)  

For så vidt angår klagernes MasterCard fremgår en beskrivelse af, hvordan kortet fungerer, og vilkårene herfor på F1-banks hjemmeside:   

(red.fjernet.hjemmeside) 

Kopi af et eksempel på, hvordan transaktioner bogføres og vises, fremlægges som bilag 22 (vedrørende B’s MasterCard).  

Ligeledes fremlægges som bilag 23 kopi af kortoplysninger for B’s MasterCard, hvoraf det bl.a. fremgår, at der var tilknyttet en konto til kortet - kontonummeret er identisk med de kontoudtog, der er fremlagt som bilag 14, og som viser transaktioner til og fra kortet. Når der således fremgår "betaling MASTERCARD" på kontoudtoget, udgør dette en hævning fra kontoen til kortet til indfrielse af et aktuelt udestående, som er oparbejdet ved tidligere hævninger.  

Endelig fremlægges som bilag 24 kopi af A’s MasterCard, der udløb i 2012.

Som bilag 25 fremlægges kopi af e-mail fra MG af den 17. december 2015 inklusive vedhæftede bilag.  

(…)"  

Retsmøde  

Repræsentanten gennemgik de nedlagte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.  

Retsformanden forespurgte om, hvilket beløb forhøjelsen efter klageres opfattelse skal nedsættes med, hvis beregningen skal renses for alle beløb, der flyttes mellem ægtefællernes Master Cards. Repræsentanten meddelte, at han ikke havde lavet en sådan opgørelse.  

Et retsmedlem forespurgte om, hvor de kontanter, der blev hævet hver måned, blev opbevaret. Klagerens ægtefælle oplyste, at kontanterne blev opbevaret i en æske i hjemmet, indtil de blev sat ind igen på en af ægtefællernes konto.  

Skattestyrelsen indstillede, at SKAT kunne tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.   

Landsskatterettens afgørelse  

Forhøjelser på baggrund af bankindsætninger i indkomstårene 2011, 2012 og 2013  

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.  

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.   

Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fastslog, at større beløb, der løbende over en længere periode var indsat på et ægtepars bankkonti, med rette havde givet grundlag for tilsvarende forhøjelser af ægtefællernes indkomst, idet ægteparret ikke havde kunnet godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.   

Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Lån, der påstås optaget, kræves normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at lån, der påstås optaget, og gaver, der påstås modtaget, dokumenteres ved overførsler fra/til pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der henvises til afgørelserne refereret i SKM2013.363.BR, SKM2016.70.BR og SKM2008.611.HR.   

Endvidere har Højesteret i dom af 7. marts 2011, der er offentliggjort i SKM2011.208H, taget stilling til, hvorvidt det var dokumenteret, at indbetalinger på i alt 391.255 kr. på sagsøgerens konto var fra hans far i Y5-land, som han ifølge det oplyste havde lånt 130.000 DEM af. Sagsøgeren fremlagde et håndskrevet lånedokument samt dokumentation for, at to ud af i alt fem af indbetalingerne stammede fra en konto i faderens navn i en Y5-land bank. Højesteret fandt det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, og lagde vægt på, at sagsøgerens og hans fars forklaringer i retten om låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, idet lånedokumentet var oprettet på sådanne særlige vilkår og under sådanne omstændigheder, at det ikke kunne anses som bevis for et gældsforhold, og idet der ikke var dokumentation for, at indbetalingerne på sagsøgerens konto var lån fra faderen.  

Repræsentanten har gjort gældende, at de konstaterede bankindsætninger på klagerens bankkonti i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 vedrører, dels indsætninger med henblik på at udnytte en rentefri kredit tilknyttet klageren og dennes ægtefælles MasterCards, og dels indsætninger af privat karakter, og at de derfor er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende.  

For så vidt angår indsætningerne med henblik på at udnytte en rentefri kredit er der ikke fremlagt dokumentation for de påståede kontante hævninger foretaget på ægtefællernes MasterCards i de omhandlede indkomstår. Forklaringen er således ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, der dokumenterer de påståede pengestrømme, og det anses derfor ikke for godtgjort, at indsætningerne vedrører allerede beskattede midler, eller midler, der er undtaget fra beskatning.   

Retten bemærker, at det fremgår af SKAT’s opgørelse over indsætninger og hævningerne på klagerens og dennes ægtefælles bankkonti, at der i de omhandlede indkomstår ikke er den påståede sammenhæng mellem hævninger og indsætninger, idet der i alle indkomstårene ses at være indsat betydelig større beløb, end der er hævet på ægtefællernes bankkonti.  

Retten bemærker endvidere, at det ud fra ægtefællernes økonomi, herunder de konstaterede bankindsætninger, ikke forekommer sandsynligt at ægtefællerne har haft det påståede behov for at opretholde en rentefri kredit på 50.000 kr.   

For så angår de påståede indbetalinger af privat karakter har repræsentanten i det supplerende indlæg redegjort nærmere for navngivne personers tilhørsforhold til klageren og dennes ægtefælle. Bortset fra enkelte transaktioner, der relaterer sig til private mellemværender og overførelser mellem ægtefællerne er der imidlertid ikke redegjort nærmere for, hvorfor indsætningerne vedrører allerede beskattede midler, eller midler, der er undtaget fra beskatning.   

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om tilbagebetaling af lån ydet af klageren eller dennes ægtefælle, herunder dokumentation for hvornår lånet er ydet, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme. Det kan dog ud fra ægtefællernes kontoudtog konstateres, at følgende indbetalinger på klagerens bankkonto X1 er overførsler fra klagerens ægtefælle:  

Rettne finder, at disse interne overførelser mellem ægtefællerne ikke skal henføres til den skattepligtige indkomst, hvorefter SKAT’s forhøjelse nedsættes med henholdsvis 6.000 kr., 82.600 kr. og 88.900 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.   

Forhøjelse som følge af negativt privatforbrug i indkomståret 2011  

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6 B, stk. 1. Indkomsten kan forhøjes, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Told- og skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.  

Klagerens repræsentant har i forbindelse med genoptagelsesanmodningen af 23. december 2015, der nu betragtes som en klage, fremlagt et pantebrev af 31. januar 2013 indgået mellem G6-virksomhed som debitor og G4-virksomhed som kreditor. Det fremgår af pantebrevet, at det erstatter tidligere underskrevet gældsbrev mellem klageren og G4-virksomhed.  

Endvidere har repræsentanten fremlagt en e-mail af 17. december 2015 fra daværende bestyrelsesmedlem i G4-virksomhed, MG, der bekræftede, at gældsbrevet af 1. november 2011 først blev indfriet af klageren i indkomståret 2013.  

På baggrund af det fremlagte materiale finder Landsskatteretten, at det er dokumenteret, at omsætningsgældsbrevet af 1. maj 2011 indgået mellem klageren og G4-virksomhed først blev indfriet i forbindelse med salget af lejligheden i indkomståret 2013 - og ikke i indkomståret 2011 som forudsat i SKAT’s afgørelse af 30. juni 2015.   

Lånet på 1.400.000 kr. skal derfor indgå som et passiv i SKAT’s opgørelse over ægtefællens formue ultimo indkomståret 2011 med den konsekvens at husstandens privatforbrug, der af SKAT er opgjort til  -1.326.647 kr., herefter kan opgøres til 73.353 kr.  

Når der imidlertid tages højde for indsætningerne på klagerens bankkonto 545.400 kr. samt på ægtefællens konto på 131.400 kr. - i henhold til ægtefællens sag med sagsnr.: 21-0081721 - udgør privatforbruget herefter 750.153 kr.  

Retten finder, at et privatforbrug på 750.153 kr. ikke er usandsynligt lavt, således at SKAT’s forhøjelse, med 444.968 kr. som følge af et beregnet negativt privatforbrug, bortfalder.  

Ejendomsavance - "tjent som bolig"  

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven.  

Fortjeneste ved salg af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne nævnt i bestemmelsens nr. 1, 2 eller 3, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.  

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, stiller ikke krav om beboelsens længde, men ejendommen skal have tjent til reel, permanent beboelse.   

Der henvises til Højesterets dom af 24. januar 2007, der er offentliggjort i SKM2007.74.HR, hvor Højesteret fandt, at det ikke var dokumenteret, at sagsøgerens ophold på ejendommen havde haft karakter af reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold. Det påhviler klageren at dokumentere, at ejendommen har tjent til bolig for ham eller hans husstand i en del af den periode, han har ejet ejendommen.  

Klageren har med overtagelse den (red.fjernet.dato) erhvervet ejendommen beliggende Y1-adresse. Klageren har oplyst, at han på grund af ægteskabelige skærmydsler boede i lejligheden i perioden efter lejerens fraflytning pr. 1 juni 2012 til salget pr. (red.fjernet.dato3). Ifølge oplysninger i folkeregistret har klageren imidlertid ikke været tilmeldt adressen.  

G10-virksomhed har i e-mail af 18. marts 2015 bekræftet, at selskabet primo maj 2012 forestod flytning af klagerens indbo fra selskabets depotrum i Y6-by til lejligheden. Det fremgår ikke, hvad der blev flyttet, men klagere har oplyst, at der var tale om en enkelt transport i en almindelig varevogn. Der ikke er fremlagt faktura for udgiften, idet klageren har oplyst, at selskabet undlod at opkrævede betaling for flytningen, mod at klageren ville gøre reklame for selskabet.  

Daværende bestyrelsesmedlem i G4-virksomhed, MG, har i e-mails af henholdsvis 13. februar 2015 og 15. juni 2020 forklaret, at klageren boede i lejligheden, ligesom ejendomsmægler SK i e-mail af 17. juni 2020 har bekræftet, at ejendommen i forbindelse med en besigtigelse fremstod møbleret, og at han derfor havde indtryk af, at klageren boede i lejligheden.  

Der er fremlagt et kontoudtog, der indeholder udgifter afholdt til a conto varme og fællesudgifter i perioden 1. maj 2011 til 12. marts 2013, men der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer forbruget af el, vand og varme. Klageren har oplyst, at lejligheden i perioden efter lejerens fraflytning den (red.fjernet.dato2) til salget pr. (red.fjernet.dato3) ikke var forsynet med tv-signal og internetopkobling, ligesom der ikke blev tegnet indboforsikring på grund af indboets ringe værdi.   

Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at klageren opgav sin hidtidige bopæl, og at ejendommen således reelt har tjent som bolig for klageren i en del af ejertiden.   

Retten har ved vurderingen tillagt det vægt, at klageren efter salget af lejligheden flyttede tilbage til familiens adresse på Y2-adresse samt at en gennemgang af klagerens kontoudtog viser, at han ikke ændrede færden i perioden fra den 1. juni 2012 til (red.fjernet.dato3), hvilket indikerer, at han ikke boede i lejligheden på Y7-by. Hertil kommer, at det fremgår af ægtefællernes kontoudtog, at de under hele perioden opretholdt deres fælles økonomi.  

Retten finder herefter, at afståelse af ejendommen ikke er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.  

Opgørelse af ejendomsavancen  

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter § 4, stk. 4, og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter § 4, stk. 2 eller stk. 3, og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. dog stk. 8. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.   

Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.   

Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ikke medregnes. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.  

Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummen, at de afholdte forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter kan dokumenteres.  

Bevisbyrden for at der er afholdt udgifter på ejendommen påhviler - i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - den skattepligtige. Der kan bl.a. henvises til Retten i Aarhus dom af 6. oktober 2009, der er offentliggjort i SKM2009.626.BR.  

Klageren har oplyst, at han har afholdt udgifter i niveau 500.000 kr. til renovering af lejligheden. Daværende bestyrelsesmedlem i G4-virksomhed, MG, og ejendomsmægler SK har bekræftet, at klageren istandsatte lejligheden, men der er ikke fremlagt fakturaer - eller anden dokumentation - for de afholdte udgifter. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret, at der er afholdt udgifter til renovering af ejendommen.  

Da SKAT imidlertid fejlagtigt har fratrukket tillæggene i anskaffelsessummen i stedet for at tillægge dem anskaffelsessummen, finder retten, at den regulerede anskaffelsessum skal reguleres med 40.000 kr., hvorefter den rettelig udgør 1.420.000 kr.  

Landsskatteretten ændrer herefter SKAT’s afgørelse, således at klagerens skattepligtige fortjeneste opgøres til 864.800 kr.   

Det følger af personskattelovens § 4, nr. 14, at beløbet skal beskattes som kapitalindkomst.  

Opsummering  

Landsskatteretten ændrer SKAT’s afgørelse og nedsætter forhøjelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis 450.968 kr., 82.600 kr. og 128.900 kr., hvorefter klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 alene forhøjes med henholdsvis 545.400 kr., 550.506 kr. og 1.113.406 kr."  

Landsskatteretten traf ligeledes afgørelse vedrørende B den 1. maj 2023, og det fremgår af afgørelsen bl.a.:  

"…  

Afgørelse  

fra  

Landsskatteretten  

1. maj 2023  

Sagsnr. 21-0081721  

…  

                   Klager: B  

                   Klage over:         Skattestyrelsens afgørelse af 30. juni 2015   

…  

Møde  

Der har været afholdt kontormøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klagerens repræsentanten, klageren og klagerens ægtefælle har udtalt sig på et retsmøde ved Landsskatteretten.  

Faktiske oplysninger  

Klagerens repræsentanten har tidligere i brev af den 23. december 2015 anmodet om genoptagelse af SKAT’s afgørelse af 30. juni 2015, der er genstand for påklage i denne sag.   

Skattestyrelsen (det tidligere SKAT) genoptog ved afgørelse af den 4. juli 2016 klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og afslog genoptagelse for indkomstårene 2012 og 2013.  

SKAT’s afgørelse af 4. juli 2016 blev den 15. juli 2016 påklaget til Landsskatteretten, der i afgørelse af 22. december 2020 annullerede afgørelsen, og pålagde samtidig Skattestyrelsen at behandle genoptagelsesanmodningen som en klage over SKAT’s afgørelse af 30. juni 2015.   

Skattestyrelsen har herefter indhentet repræsentantens supplerende bemærkninger af 14. juni 2021, hvorefter sagen på ny blev oversendt til Skatteankestyrelsen.  

Det er således SKAT’s afgørelse af 30. juni 2015, der er genstand for påklage i denne sag. Sagen drejer sig overordnet om SKAT’s forhøjelser af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.  

Tilsvarende forhold gør sig gældende for klagerens ægtefælle, A. Sagen, der har sagsnr.: 21-0081733, sammenholdes med denne sag.  

SKAT har den 27. oktober 2014 indkaldt materiale til brug for opgørelsen af ægtefællens skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.  

På baggrund af modtaget materiale, herunder klagerens bankkontoudskrifter for de omhandlede indkomstår, har SKAT i forslag til afgørelse af 23. april 2015 foreslået at forhøje klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis 579.868 kr., 147.163 kr. og 319.415 kr. Forhøjelserne skyldes konstaterede bankindsætninger samt et beregnet negativt privatforbrug.  

Klagerens ægtefælle har i e-mail af 22. april 2015 redegjort for husstandens privatforbrug, herunder at medlemmerne af husstanden - foruden ægtefællerne samt deres børn OM, LL og LK - bestod af hendes svigerinde, ML, og dennes datter, NG.   

Herefter redegjorde ægtefællen for, at han i en periode uden indkomst bidrog til husstandens økonomi ved hjælp af lejeindtægter fra udlejning af sin lejlighed, ligesom han modtog årlige indbetalinger fra G1-virksomhed. I den forbindelse forklarede han, at ægtefællerne hver har en konto med et tilknyttet (red.fjernet.kort) hævekort som de, med henblik på at opnå rente- og kreditfordele, løbende foretog hævninger og indsætninger på, således at de på den ene ægtefælles MasterCard foretog hævning de sidste dage i hver måned på 6.000 kr. pr. dag for at indbetale dem på den anden ægtefælles MasterCard-konto, hvorfra de måneden efter foretog tilsvarende hævninger med henblik på tilbagebetaling. Ved denne fremgangsmåde opretholdt de en rentefri kredit på 50.000 kr.   

Ægtefællen redegjorde i e-mailen endvidere for, at klageren fik sin pension på 40.500 kr. udbetalt, ligesom han lånte penge af venner og familie, som blev tilbagebetalt efter salget af lejligheden, idet de efterfølgende kunne leve af overskuddet.   

Herefter har klagerens repræsentant i e-mail af 28. maj 2015 meddelt SKAT, at han indtrådte i sagerne vedrørende klageren og dennes ægtefælle og gjorde i den forbindelse indsigelse mod SKAT’s forslag til afgørelse med den overordnede begrundelse, at de foreslåede forhøjelser på baggrund af bankindsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende.    

SKAT har den 9. juni 2015 indkaldt yderligere materiale hos klageren i form at specifikationer vedrørende ægtefællernes MasterCards samt dokumentation for udbetaling af pensionsopsparing.  

SKAT har ikke modtaget yderligere bemærkninger, hvorfor der i brev af 30. juni 2015 blev truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.   

Indkomståret 2011  

For indkomståret 2011 har SKAT foretaget forhøjelsen på 579.868 kr. baggrund af et beregnet negativt privatforbrug på 444.968 kr. samt konstaterede bankindsætninger på 134.900 kr.   

SKAT har foretaget forhøjelsen vedrørende bankindsætninger på baggrund af følgende indsætninger på klagerens bankkonti i F1-bank:  

"(…)  

F1-bank konto X2 - B  

Konto X3 - B  

(…)"  

…  

Indkomståret 2012  

For indkomståret 2012 har SKAT foretaget forhøjelsen på 147.163 kr. på baggrund af følgende konstaterede bankindsætninger på klagerens bankkonti i F1-bank.  

"(…)  

F1-bank Bank konto X2 - B  

Indkomståret 2013  

For indkomståret 2013 har SKAT foretaget forhøjelsen på 319.415 kr. på baggrund af følgende konstaterede bankindsætninger på klagerens bankkonti i F1-bank: 

"(…)  

F1-bank Bank konto X2 - B   

Indkomståret 2013 

Dato                                Tekst Beløb  

2. januar 2013 Kontant indsat 48.513  

 Konto X3 - B  

Kontoudskrifter for 1. januar 2013 til 10. marts 2013 mangler i det modtagne materiale  

"(…)  

I forbindelse med den tidligere genoptagelsesanmodning, der nu betragtes som en klage, har repræsentanten - foruden de allerede fremlagte bankkontoudskrifter, købsaftale og omsætningsgældsbrev - fremlagt et pantebrev af 31. januar 2013, der er indgået mellem G4-virksomhed og G6-virksomhed.   

Følgende fremgår blandt andet af pantebrevet:  

"(…)  

Pantebrevet erstatter tidligere underskrevet gældsbrev mellem A og G4-virksomhed - stort kr. 1.440.000  

(…)"  

Endvidere har repræsentanten i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremlagt en e-mail af 17. december 2015 fra G4-virksomhed, hvor daværende bestyrelsesmedlem, MG, erklærede, at gælden først blev indfriet af klagerens ægtefælle i 2013.  

Følgende fremgår af e-mailen fra MG:  

"(…)  

Jeg er blevet kontaktet af A's skatteadvokat der har anmodet mig om at bekræfte at det vedhæftede gældsbrev på trods af indfrielsen står til ultimo 2011 - først blev indfriet af A i 2013 jf. vedhæftede opgørelse.  

(Reelt overtog G6-virksomhed jo pantebrevet fra A).  

(…)"  

Herudover blev der fremlagt et skøde vedrørende ejendommens overdragelse fra klagerens ægtefælle til G6-virksomhed med overdragelse den (red.fjernet.dato3), samt en erklæring om, at klagerens ægtefælle har overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse til repræsentanten.  

I forbindelse med behandlingen af den tidligere klagesag vedrørende genoptagelse har repræsentanten i brev af 23. juli 2020 fremlagt skærmprints fra mobiltelefoner, der viser hævninger fra ægtefællernes MasterCards i årene 2015 til 2019 samt af en "Mail- og chatoversigt", hvor F1-bank har meddelt klagerens ægtefælle, at der alene kan genbestilles PBS udskrifter, der ligger mindre end fem år tilbage i tiden.   

Endvidere har repræsentanten fremlagt kontoudtog vedrørende indkomstårene 2011, 2012 og 2013 fra klagerens konto X2 med oplysninger om, at kontoen er tilknyttet klagerens MasterCard.  

Bilaget stemmer overnes med det tidligere fremlagte bilag 3, dog således at bilag 3 tillige indeholder kontoudtog vedrørende indkomståret 2014.  

Endelig er der fremlagt en opgørelse over ægtefællernes hævninger og indsætninger på deres bankkonti i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.   

SKAT har sammenholdt ægtefællernes kontoudtog og har opgjort forskellen mellem hævninger og indsætninger på deres bankkonti således:  

"(…)  

                     Indkomstår        Tekst              Hævning        Indsat              Total  

                     2011         Hævet kontant - B  21.400,00                     -  21.400,00  

                     2011         Indsat kontant - A       -          381.270,50     381.270,50  

                     I alt i 2011                             21.400,00 381.270,50     359.870,50  

2012 Hævet kontant - B 100,00 - -100,00   

                     2012       Indsat kontant - A            -        325.799,00     325.799,00  

                     I alt i 2012                                 100,00   325.799,00     325.699,00  

2013 Hævet kontant - B 63.500,00 - 63.500,00 

                     2013     Indsat kontant - A            - 68.006,00       68.006,00  

                     I alt i 2013                              63.500,00 68.006,00         4.506,00  

                     Total                                       85.000,00 775.075,50     690.075,50  

(…)  

                     Indkomstår        Tekst                      Hævning           Indsat              Total  

                     2011            Hævet kontant - A           500,00              -               -500,00  

                     2011             Indsat kontant - B             -              129.100,00     129.100,00  

                     I alt i 2011                                         500,00        129.100,00     128.600,00  

                     2012             Hævet kontant - A       20.200,00             -              -20.200,00  

                     2012              Indsat kontant - B            -              122.400,00     122.400,00  

                     I alt i 2012 20.200,00 122.400,00     102.200,00  

                     2013             Hævet kontant - A          14.000,00           -              -14.000,00  

                     2013             Indsat kontant - B              -               223.022,00     223.022,00  

                     I alt i 2013                                        14.000,00      223.022,00     209.022,00  

                     Total                                                  34.700,00      474.522,00     439.822,00  

(…)"  

Herudover har repræsentanten efter afholdelse af kontormøde fremlagt skærmprints fra mobiltelefon, der viser et eksempel på bogføring og visning af transaktioner på klageres MasterCard i 2022, kortoplysninger vedrørende klageres MasterCard, hvoraf det fremgår, at kontonummer X2 er tilknyttet hendes MasterCard, samt et billede af ægtefællens MasterCard, der udløb i maj 2012.   

SKAT har i den nu annullerede afgørelse af 4. juli 2016 vedrørende genoptagelse truffet afgørelse om, at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 ekstraordinært, hvorefter ansættelsen blev nedsat med 456.968 kr. fordelt med 444.968 kr. vedrørende privatforbruget, idet klagerens ægtefælle blev anset for at have dokumenteret, at lånet ved køb af lejlighed på 1.400.000 kr. ikke blev tilbagebetalt i indkomståret 2011, samt 12.000 kr. vedrørende bankindsætninger, som SKAT fandt ikke er skattepligtige midler. For så vidt angår indkomstårene 2012 og 2013 afviste SKAT ordinær genoptagelse. 

…  

Retsmøde  

Repræsentanten gennemgik de nedlagte påstande og anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.  

Retsformanden forespurgte om, hvilket beløb forhøjelsen efter klageres opfattelse skal nedsættes med, hvis beregningen skal renses for alle beløb, der flyttes mellem ægtefællernes Master Cards. Repræsentanten meddelte, at han ikke havde lavet en sådan opgørelse.  

Et retsmedlem forespurgte om, hvor de kontanter, der blev hævet hver måned, blev opbevaret. Klageren oplyste, at kontanterne blev opbevaret i en æske i hjemmet, indtil de blev sat ind igen på en af ægtefællernes konto.   

Skattestyrelsen indstillede, at SKAT kunne tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling.   

Landsskatterettens afgørelse  

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.  

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.   

Der henvises i den forbindelse til Højesterets dom af 10. oktober 2008, der er offentliggjort i SKM2008.905H, hvor Højesteret fastslog, at større beløb, der løbende over en længere periode var indsat på et ægtepars bankkonti, med rette havde givet grundlag for tilsvarende forhøjelser af ægtefællernes indkomst, idet ægteparret ikke havde kunnet godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler.   

Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Lån, der påstås optaget, kræves normalt dokumenteret ved gældsbreve, som er udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen. Endvidere kræves normalt, at lån, der påstås optaget, og gaver, der påstås modtaget, dokumenteres ved overførsler fra/til pengeinstitut samt vekselbilag vedrørende kontant indførte pengebeholdninger i udenlandsk valuta. Der henvises til afgørelserne refereret i SKM2013.363.BR, SKM2016.70.BR og SKM2008.611.HR.   

Endvidere har Højesteret i dom af 7. marts 2011, der er offentliggjort i SKM2011.208H, taget stilling til, hvorvidt det var dokumenteret, at indbetalinger på i alt 391.255 kr. på sagsøgerens konto var fra hans far i Y5-land, som han ifølge det oplyste havde lånt 130.000 DEM af. Sagsøgeren fremlagde et håndskrevet lånedokument samt dokumentation for, at to ud af i alt fem af indbetalingerne stammede fra en konto i faderens navn i en Y5-land bank. Højesteret fandt det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, og lagde vægt på, at sagsøgerens og hans fars forklaringer i retten om låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, idet lånedokumentet var oprettet på sådanne særlige vilkår og under sådanne omstændigheder, at det ikke kunne anses som bevis for et gældsforhold, og idet der ikke var dokumentation for, at indbetalingerne på sagsøgerens konto var lån fra faderen.  

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6 B, stk. 1. Indkomsten kan forhøjes, hvis det oplyste privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Told- og skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.  

Forhøjelser på baggrund af bankindsætninger i indkomstårene 2011, 2012 og 2013  

Repræsentanten har gjort gældende, at de konstaterede bankindsætninger på klagerens bankkonti i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende, idet de vedrører, dels indsætninger med henblik på at udnytte en rentefri kredit tilknyttet klageren og dennes ægtefælles MasterCards, og dels indsætninger af privat karakter.  

For så vidt angår indsætningerne med henblik på at udnytte en rentefri kredit er der ikke fremlagt dokumentation for de påståede kontante hævninger foretaget på ægtefællernes MasterCards i de omhandlede indkomstår. Forklaringen er således ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, der dokumenterer de påståede pengestrømme, og det anses derfor ikke for godtgjort, at indsætningerne vedrører allerede beskattede midler, eller midler, der er undtaget fra beskatning.   

Retten bemærker, at det fremgår af SKAT’s opgørelse over indsætninger og hævningerne på klagerens og dennes ægtefælles bankkonti, at der i de omhandlede indkomstår ikke er den påståede sammenhæng mellem hævninger og indsætninger, idet der i alle indkomstårene ses at være indsat betydelig større beløb, end der er hævet på ægtefællernes bankkonti.  

Retten bemærker endvidere, at det ud fra ægtefællernes økonomi, herunder de konstaterede bankindsætninger, ikke forekommer sandsynligt at ægtefællerne har haft det påståede behov for at opretholde en rentefri kredit på 50.000 kr.   

For så angår de påståede indbetalinger af privat karakter har repræsentanten i det supplerende indlæg redegjort nærmere for navngivne personers tilhørsforhold til klageren og dennes ægtefælle. Bortset fra enkelte transaktioner, der relaterer sig til private mellemværender, udlæg i forbindelse med veksling af valuta, og overførelser mellem ægtefællerne er der imidlertid ikke redegjort nærmere for, hvorfor indsætningerne vedrører allerede beskattede midler, eller midler, der er undtaget fra beskatning.   

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om tilbagebetaling af lån ydet af klageren eller dennes ægtefælle, herunder dokumentation for hvornår lånet er ydet, eller for veksling af valuta, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme. Det kan dog ud fra ægtefællernes kontoudtog konstateres, at følgende indbetalinger på klagerens bankkonto X5 er overførelser fra klagerens ægtefælle:  

Indkomståret 2011  

23. maj 2011       1.500 kr.

19. juli 2011         2.000 kr.  

                   I alt  3.500 kr.  

Indkomståret 2012 

6. januar 2012                            5.100 kr.  

20. august 2012                          1.500 kr.

23. august 2012                          1.000 kr.  

5. september 2012                      1.000 kr.

17. september 2012                    3.500 kr.  

                   I alt                       12.100 kr.  

Indkomståret 2013 

18. juli 2013          15.000 kr.  

                   I alt  15.000 kr.  

Retten finder, at disse interne overførelser mellem ægtefællerne ikke skal henføres til den skattepligtige indkomst, hvorefter SKAT’s forhøjelse nedsættes med henholdsvis 3.500 kr., 12.100 kr. og 15.000 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.   

Forhøjelse som følge af negativt privatforbrug i indkomståret 2011  

Klagerens repræsentant har i forbindelse med genoptagelsesanmodningen af 23. december 2015, der nu betragtes som en klage, fremlagt et pantebrev af 31. januar 2013 indgået mellem G6-virksomhed som debitor og G4-virksomhed som kreditor. Det fremgår af pantebrevet, at det erstatter tidligere underskrevet gældsbrev mellem klagerens ægtefælle og G4-virksomhed.  

Endvidere har repræsentanten fremlagt en e-mail af 17. december 2015 fra daværende bestyrelsesmedlem i G4-virksomhed, MG, der bekræftede, at gældsbrevet af 1. november 2011 først blev indfriet af klagerens ægtefælle i indkomståret 2013.  

På baggrund af det fremlagte materiale finder Landsskatteretten, at det er dokumenteret, at omsætningsgældsbrevet af 1. maj 2011 indgået mellem klagerens ægtefælle og G4-virksomhed først blev indfriet af klagerens ægtefælles i forbindelse med salget af lejligheden i indkomståret 2013 - og ikke i indkomståret 2011 som forudsat i SKAT’s afgørelse af 30. juni 2015.   

Lånet på 1.400.000 kr. skal derfor indgå som et passiv i SKAT’s opgørelse over ægtefællens formue ultimo indkomståret 2011 med den konsekvens at husstandens privatforbrug, der af SKAT er opgjort til 1.326.647 kr., herefter skal opgørelse til 73.353 kr.   

Når der imidlertid tages højde for indsætningerne på klagerens bankkonti på 131.400 kr. samt på ægtefælles konto på 545.400 kr. - i henhold til ægtefællens sag med sagsnr.: 21-0081733 - udgør privatforbruget herefter 750.153 kr.  

Retten finder, at et privatforbrug på 750.153 kr. ikke er usandsynligt lavt, således at SKATs forhøjelse, med 444.968 kr. som følge af et beregnet negativt privatforbrug, herefter bortfalder.  

Opsummering  

Landsskatteretten ændrer SKAT’s afgørelse og nedsætter forhøjelserne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med henholdsvis 448.468 kr., 12.100 kr. og 15.000 kr., hvorefter klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 alene forhøjes med henholdsvis 131.400 kr., 135.063 kr. og 304.415 kr. "  

Forklaringer  

A har forklaret, at han købte lejligheden Y1-adresse, i 2011. Han og hans hustru, B, havde nogle problemer på daværende tidspunkt. De blev enige om, at de midlertidigt skulle separeres. De havde hjemmeboende børn, fælles økonomi, et hus med gæld og en lang historik, så de var ikke klar til at blive skilt. De havde brug for at "få luft" fra hinanden. Det skyldtes humørsvingninger og en sygdom, som de ikke på daværende tidspunkt havde indsigt i.  

Han og B havde fortsat fælles økonomi omkring deres hus på Y2-adresse. Han sagde til sine børn, at han ville gøre alt for at hjælpe deres mor. Det var aldrig ment som et endeligt brud. De havde også økonomiske udfordringer.  

Han fik hjælp af sin landsmand, MC, til at finde en lejlighed. MC er ejendomsmægler, men han husker ikke, om han også var det i 2011. MC er flyttet fra Danmark og bor nu i Y8-by, hvor han er en succesfuld ejendomsmægler.  

Han købte lejligheden af G4-virksomhed, men han havde ikke penge til det, så handlen kom på plads med et omsætningsgældsbrev. G4-virksomhed var vist nok ejet af MC og MG.  Han kender ikke den konkrete selskabskonstruktion. G4-virksomhed havde købt hele boligblokken og havde lavet en aftale med de eksisterende lejere om fraflytning, men der var én af lejlighederne, hvor lejeren ikke ville flytte, og derfor ville G4-virksomhed gerne sælge den lejlighed.  

Da han købte lejligheden, var der nogen, der beboede lejligheden. Hensigten var at flytte ind i lejligheden så hurtigt som muligt, men han var klar over, at han først kunne gøre det senere. Lejeren betalte husleje, hvilket indgik i hans økonomi. Lejligheden var i en ret miserabel stand, da han flyttede ind. Det var både det indvendige og det udvendige, som trængte til en gevaldig ansigtsløftning. Der var en have til lejligheden.  

MC rådgav ham og hjalp med alt det praktiske omkring lejlighedskøbet og istandsættelsen. G4-virksomhed var med på, at der skulle ske en renovering af lejligheden. Det hele var baseret på personlig tillid mellem ham og MC og mellem MC og MG.      

Han havde postadresse på Y1-adresse, men han flyttede ikke sin folkeregisteradresse. Han betalte elregninger, vand og varme for forbruget i lejligheden. Forevist "varmeregnskab fra lejligheden beliggende Y3-adresse" [bilag 9, ekstrakt side 323] forklarede han, at han ikke kan huske, hvordan han modtog regninger for lejligheden. Han har ikke gemt regningerne. Han har altid været dårlig til at gemme "sådan nogen", og han havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det var nødvendigt.   

Han så ikke TV og oprettede derfor ikke et abonnement. De havde selvfølgelig et TV på Y2-adresse, men det var mest for børnenes skyld. Han arbejder som skuespiller, og hvis han skulle se noget, brugte han sin PC eller sin mobiltelefon. Han opfatter TV, som lidt gammeldags. Det var ikke nødvendigt med en egentligt "udvandring fra hans tidligere liv".   

MC sagde, at det ikke var nødvendigt for ham at skifte sin folkeregisteradresse. Det var nok bare at skifte sin postadresse. Han stolede på de råd, han fik af MC. Han kendte ikke selv reglerne.   

Han kendte en fra G10-virksomhed, ST, der godt kunne lide de film, han havde været med i. ST foreslog, at han kunne lave en reklamefilm for G10-virksomhed, hvilket han sagde ja til. Derfor hjalp ST ham med at flytte møbler til lejligheden. Det var kun det mest nødvendige, som blev taget med fra Y2-adresse. Det var bl.a. en seng og en kommode, og det kunne klares med en enkelt transport. Han og B havde på det tidspunkt hver sit soveværelse i huset. ST havde også noget på G10-virksomheds lager, som han kunne overtage. Han klarede selv at flytte småting herunder service og køkkenting i sin egen bil i nogle kasser.   

Lejligheden var ikke ubeboelig, men der skulle bl.a. skiftes vinduer og døre, ordnes fuger ved vinduerne, og haven skulle have en større omgang også i forhold til fliseanlægget. Istandsættelsen af lejligheden foregik efter, at han flyttede ind. Det foregik sådan, som "det nu passede".  

Han har ikke forstand på, hvorfor boligprisen steg fra 1,4 mio. kr. til 2,3 mio. kr.  fra 2011 til 2013. Han havde ikke indsigt i boligpriserne, men der var investeret flere 100.000 kr. i at give lejligheden en ansigtsløftning. Han vil tro, at der blev brugt omkring 500.000 kr. i alt på istandsættelsen. Arbejdet blev foretaget af håndværkere, som MC havde fundet. Det var MC, som afholdt udgifterne til istandsættelsen. Han ved ikke, hvem håndværkerne var.  

Forevist pantebrev af 31. januar 2023 [bilag 5, ekstrakt side 327] forklarede han, at hans viden om salget af lejligheden er ret begrænset. Han har fået rådgivning, vejledning og hjælp, og han fik at vide, at det nok skulle foregå på den "korrekte måde". Det garanterede MC og MG ham. Da han solgte lejligheden, var han ude af gælden på omsætningspantebrevet.  

Betalingen for lejligheden skete på den måde, at han fik en sum udbetalt i hånden og MC hjalp med noget arbejde på huset på Y2-adresse. Han havde haft noget privat gæld til MC, der sammen med de udgifter, der var afholdt til istandsættelsen, blev modregnet.    

Han boede aktivt på Y3-adresse, indtil han i februar 2023 flyttede tilbage til B og børnene i Y9-by. Han havde sit daglige liv i lejligheden på Y7-by, havde venner på besøg og sit privatliv der.   

Det var MG og MC, der sammen med SK, stod for salget af lejligheden. Det var deres interne aftaler. Han stolede på nogle folk, som tog nogen beslutninger, hvor hans interesser blev tilgodeset.  

Forevist skattemyndighedernes oversigt over indsætninger på hans bankkonti [bilag 1, ekstrakten side 17-18 og side 22] forklarede han, at han løbende modtog kontante indsætninger. Det var beløb, han modtog fra nære venner og familiemedlemmer bl.a. hans søstre og brødre. Det var sådan, det fungerede mellem dem. De lånte penge til hinanden, hvis der var behov for det.  Sådan har det altid fungeret.  

ML er hans søster. Han husker ikke længere årsagen, men han har bedt om penge fra sin søster, og så har hun sendt dem. De har en god gammeldags, Y10-land og patriarkalsk familie, der står sammen i last og brast, også økonomisk. NN er ML datter. LZ er hans lillebror.  MD og MA er et Y11-land vennepar, de havde. De har hjulpet hinanden meget gennem tiden.   

LT, NE, er B’s bedste veninde. Hun endte med at hjælpe dem med at indfri gælden på deres Mastercard.   

Det var alt sammen i realiteten lån mellem familie og venner.   

På et tidspunkt fik han og B et akut behov for økonomiske midler. Det var lige efter, at de havde købt huset på Y2-adresse i Y9-by. De fik en stor regning for gas, som de ikke kunne betale, og det endte med, at der blev slukket for gassen, fordi de ikke havde betalt regningen. B fik den idé, at de skulle have et pille-fyr og en midlertidig varmeforsyning. De havde ikke pegene til at betale for det. De valgte at bruge deres (red.fjernet.kort) som kredit ved at hæve penge kontant. Man kunne hæve 6.000 kr. kontant otte gange i løbet af en måned. Det kostede 120 kr. pr. kontanthævning. De skulle så sørge for, at pengene var på den NemKonto, som skulle dække trækket på det Mastercard, indenfor 40 dage.   

Da de stadig ikke havde pengene, hævede de kontanter på det andet Mastercard, som de satte ind på NemKontoen. På den måde førte de pengene frem og tilbage måned efter måned, år efter år. Det var en ond spiral og et helvede at holde øje med. Han har også fået andre i husstanden til at hæve kontanterne på sit Mastercard. Der var perioder, hvor de fik reduceret gælden til 25.000-30.000 kr., men de kom til at udnytte kreditten igen. Det var reelt de samme penge, der blev flyttet frem og tilbage mellem deres NemKonti og Mastercard.  

Nogle gange afleverede han de hævede kontanter i skranken i banken, men der fandtes også en betalingsautomat, som man ville sætte kontanter ind på, hvis man satte sit tilhørende kort ind. Banken sagde ikke noget til det. Han er sikker på, at der ville komme alle mulige spørgsmål i dag, hvis han gjorde det samme.  

Forevist udskrift fra B’s F1-bank-konto "X4" [bilag 17, ekstrakt, side 241] og bevægelserne den 30. november og 1. december 2011, forklarede han, at det var det mønster, som de fulgte.  

Adspurgt til skattemyndighedernes opgørelse af kontantindsættelser og -hævninger [bilag 1, ekstrakt, side 27-28] forklarede han, at han ikke ved, hvorfor der er så stor forskel på indsætningerne og hævninger. Han ved, at de brugte deres Mastercard som en rentefri kredit på den beskrevne måde. Han har forsøgt at skaffe udskrifter fra 2011 til 2013 vedrørende sit Mastercard, men han fik at vide af F1-bank, at de kun kunne skaffe for 5 år tilbage i tiden. Han betalte 40 kr. pr. side for de udskrifter, han fik for år 2015 til 2019. Han husker ikke, hvornår han skrev beskeden til F1-bank [bilag 16, ekstrakt, side 421]. Han har gjort sig store anstrengelser for at skaffe dokumentationen. Han har vedlagt det, som han kunne skaffe. Sagen er ældgammel, og han forventede ikke, at den ville tage så lang tid at få behandlet.     

Det endte med, at B’s gode veninde, NE, indfriede gælden, og at de fik afviklet gælden ved at betale hende med 1.000 kr. om måneden.   

Han havde ikke nogen betænkeligheder ved at købe lejligheden på Y3-adresse, selvom der boede en lejer. Han fik præsenteret idéen af sin ven MC, som sagde, at han ville hjælpe ham under hele forløbet.  Han havde ikke andre muligheder, som han så det. Lejligheder hang ikke på træerne.   

Lejeren flyttede ud af lejligheden, kort før han flyttede ind. Det var vist nok i maj 2012. Han husker ikke datoerne præcist. I det år, hvor han ejede lejligheden uden at bo der, havde han ikke andre steder at være end på Y2-adresse. Han og B havde en aftale om, at han skulle flytte ud, hvilket lagde en dæmper på deres problemer, fordi der var udsigt til, at de fik hver deres bopæl. Det var ikke sådan, at de var som "hund og kat".   

Han og B havde et "lager" af service, så han kunne sagtens tage noget med til lejligheden. Han fik sin private post ved lejligheden. Det fungerede, så han skulle ikke hente den på Y2-adresse. Han så sine børn, som det passede. De sås en gang imellem. Det var mest på Y7-by eller inde i Y12-by.   

Da han flyttede, havde han og B ikke nogen fast aftale om, hvor længe separationen skulle vare. Det handlede om følelser og helbred. De havde mistet harmonien og glæden ved at være sammen. De fandt ud af det sammen, da B blev udredt og fik sin diagnose, som hjalp dem til at forstå, hvad årsagen til deres ægteskabelige problemer var.  

Han var i 2012 formand for det Y10-lande menighedsråd og den Y10-lande forening, som han brugte det meste af sin fritid på. Den Y10-lande Kirke lå på Y13-område dengang, fordi man havde fået lov at låne Y13-område Kirke. Han kørte dertil i sin egen bil.    

Han omtalte istandsættelse som "investering" for at forklare, at der skulle bruges penge på at forbedre den. Han ved ikke, hvordan renoveringen blev finansieret. Pengene kom ikke fra ham. Det kunne man passende spørge MC om. Udgifterne til istandsættelsen blev modregnet, da MC’s firma købte lejligheden.    

De flyttede de 48.000 kr. frem og tilbage via Mastercard. De 120 kr. blev lagt oven i gælden ved hver hævning. Det beløb de lånte af NE, dækkede den samlede gæld til banken for Mastercard.  

Lejeindtægten fra Y3-adresse indgik i hans økonomi. Han måtte bare acceptere, at han ikke havde lejeindtægten længere, da lejeren flyttede ud af lejligheden.  

B har forklaret, at idéen med at bruge deres Mastercard som en slags rentefri kredit opstod, da de fik et behov for at skaffe en ny varmekilde til huset. De brugte et Mastercard til at betale for et pille-fyr.   

Det er ikke et kort, hvor man kan overføre til andre konti, og de var derfor nødt til at hæve pengene kontant for at indsætte dem på den konto, som skulle dække gælden på Mastercardet.  

De hævede 6.000 kr. kontant otte gange hver måned. De 120 kr. i gebyr for kontanthævninger betalte de af egne private indtægter. De brugte som udgangspunkt hele kreditmaksimummet, men hvis man gennemgår det meget nøje, vil der nok være måneder, hvor de havde fået nedbragt gælden til f.eks. 30.000 kr. Det var næsten altid oppe på kreditmaksimum, fordi der så opstod nye uforudsete udgifter.   

NE hjalp dem med at komme ud af gælden. NE havde arvet penge efter sin far og gav hende pengene som et lån, der skulle tilbagebetales med 1.000 kr. om måneden. Hun mener, at det var i 2019, at NE hjalp dem med at indfri Mastercard-gælden.   

Hun brugte kun sit Mastercard meget lidt til andet end at flytte penge mellem dem. Det er først efter, at de indfriede gælden, at hun begyndte at bruge kortet til at handle på nettet igen.  

Forevist udskrift fra sin F1-bank-konto "X4" [bilag 17, ekstrakt, side 241] og bevægelserne den 30. november og 1. december 2011, forklarede hun, at overførslen af 23.960 kr. kan skyldes, at de først havde sat de kontante hævninger fra Mastercardet ind på A’s konto, så pengene bagefter skulle overføres til hendes konto. Nogle gange orkede hun ikke at gå ned for at hæve kontanterne, og så fik hun andre til at gøre det. Det er sikkert også det, som skete den 1. februar 2011 [bilag 17, ekstrakt, side 241].   

Det var for det meste hende, som stod for at hæve kontanterne og sørge for, at de blev sat ind på den rigtige konto, fordi der ikke skulle gå kludder i det. Skæringsdatoen på opgørelsen på Mastercard var den 20. i måneden, og så havde man frem til den 1. til at hæve de 6.000 kr. otte gange. Der kunne kun hæves 6.000 kr. om dagen. I starten kunne man kun aflevere kontanterne i skranken, men senere fik F1-bank en hæveautomat, hvor man kunne aflevere kontanter til indsættelser. A har nogle gange måttet stå for det, hvis hun ikke orkede, men så skulle pengene ind på hans konto først.  

Forevist skattemyndighedernes oversigt over indsætninger på hendes konto i 2011 [bilag 1, ekstrakt, side 81] forklarede B, at "Oliventræ" var betaling for et oliventræ, som hendes veninde JT havde beundret og købte af hende. LK er hendes og A’s datter. Hun kan ikke huske, hvorfor hun modtog de 8.000 kr., men måske har det drejet sig om noget "feriehalløj". De har gjort SKAT opmærksom på deres relationer til de personer, der fremgår med navne på indsætningerne. Det var deres nære familie og tætte venner, og der var mange helt normale overførsler mellem dem. I en familie bliver der har lagt ud for forskellige ting, f.eks. gaver.   

Forevist skattemyndighedernes oversigt over indsætninger på hendes konto i 2013 [bilag 1, ekstrakt, side 86] forklarede hun, at OM er deres søn. Han gav dem af og til penge for at hjælpe til. Det skete ikke regelmæssigt, men det forekom. Deres tre børn OM, LK og LL boede hjemme hos dem. Hun tror, at "fremmed valuta" [14. november 2013] er euro, som hendes kusine, der var på besøg i november 2013, havde med.   

De store kontantindsætninger ligger kun i perioden fra den 20. til den 1. i hver måned, fordi det var den periode, de havde til at ordne Mastercard-kreditten.    

Hun blev boende i huset på Y2-adresse, da A flyttede til Y7-by. De havde stadig fælles økonomi omkring udgifterne til huset, men de var lave på grund af deres kreditforeningslån. De skulle hver tredje måned betale 5.700 kr. Hun havde råd til at bo i huset på Y2-adresse uden A. OM er født i (red.fjernet.år1), LK er fra (red.fjernet.år2) og LL var fra (red.fjernet.år3). De boede alle sammen hjemme, men de var ikke en udgift for hende.   

Hun husker ikke, om hun havde sin egen bil, da A flyttede ud. OM havde vist nok en bil. Hun kunne godt komme rundt. Hun fik også hjælp af sin veninde NE til det. Hun og A så ikke hinanden særligt meget i den periode, hvor han boede i lejligheden på Y7-by.  

Hun og A fik løst deres problemer, fordi hun fandt ud af, hvad hun havde fejlet. Hun havde været til nogle undersøgelser. Hun husker ikke, hvornår det var. De kunne snakke sammen igen mere normalt og med mere forståelse. De havde været sammen i mange år.  

Det var A, der stod at sælge lejligheden på Y3-adresse. De besluttede det sammen. Hun kan ikke huske, hvornår de snakkede om det. De snakkede også med børnene om det.   

Hun kan ikke huske, hvornår de skulle købe pille-fyret. Hun tror, at det var i 2011. Hun kan ikke huske, om det var i begyndelsen eller slutningen af året, at de købte pille-fyret.   

MG har forklaret, at han har ejet lejligheden Y3-adresse, via selskabet G4-virksomhed, som han var med til at stifte i 2009 eller 2010. Det er et ejendomsudviklingsselskab. I 2011 var han var direktør og ejede hovedparten af kapitalen. MC var ikke en af kapitalejerne. I 2017 blev han eneejer af selskabet.  

G4-virksomhed havde købt omkring 6 enheder i ejendommen, hvor lejligheden lå. Det var efter finanskrisen, og der var mulighed for at gøre et godt køb. Der var to eller tre af enhederne, som havde lejere i, men der var indgået "bindende opsigelser" af lejemålene, så det var attraktivt ud fra et ejendomsudviklingsperspektiv. Da lejlighederne var købt, involverede én af lejernes søn sig ret kraftigt og benægtede, at der var indgået en bindende fraflytningsaftale. G4-virksomhed ville derfor gerne have lejligheden "af balancen".  

Han spurgte i sit netværk, om der var nogle, som var interesserede i at købe lejligheden. Han var bl.a. i dialog med MC, der arbejdede som ejendomsmægler. Det var sådan, han kom i kontakt med A.  

G4-virksomhed vidste godt, at det ikke var attraktivt, at lejligheden havde en lejer. Det havde betydning for salgsprisen. G4-virksomhed ville bare have forrentet investeringen, og de ville gerne finansiere købet, da de allerede havde haft pengene ude af lommen.  

Det var en gammel ejendom, og lejligheden var gammel og slidt. Da den blev solgt videre i 2013, var den nyrenoveret. Han mener, at køkkenet, badeværelset og gulvene var blevet skiftet. Lejligheden fremstod nyrenoveret.   

G4-virksomhed var som panthaver blevet spurgt til renoveringen, og de havde godkendt, at der kunne ske istandsættelse af lejligheden. Han kan ikke huske, hvornår lejligheden blev renoveret. MC var også inde over istandsættelsen, fordi han havde erfaring med det.   

Han har set A bo i lejligheden. G4-virksomhed fulgte helt naturligt udviklingen af renoveringen af lejligheden. Han var også efterfølgende i lejligheden i forbindelse med, at A solgte den. Han var der nok 3-4 gange i alt. Lejligheden fremstod nyrenoveret og møbleret. Det var som at komme i en almindelig lejlighed, og den fremstod beboet.  

G4-virksomhed var ikke involveret i salgsbestræbelserne, men godkendte papirerne omkring indfrielsen af gælden. G4-virksomhed fik betalt omsætningsgældsbrevet inklusiv forrentningen på det tidspunkt, hvor A solgte lejligheden. Der blev ikke løbende betalt renter på pantebrevet. Betalingen for gældsbrevet og renterne skete ved udstedelse af et nyt gældsbrev. Lejligheden blev overdraget til MC’s selskab, G6-virksomhed. Han mener, at G4-virksomhed først fik sin betaling, da G6-virksomhed solgte lejligheden videre. Han antager, at G6-virksomhed overtog lejligheden inden det endelige salg for at have sikkerhed for de udgifter, der var afholdt til istandsættelsen, men han ved det ikke. G6-virksomhed ejede kun lejligheden i en kort periode. Han var i lejligheden for at sikre, at G4-virksomhed havde deres rettigheder og sikkerheder på plads.   

Det var primært forbedringerne af lejligheden, der gjorde den mere værd, men det havde også betydning, at lejeren var fraflyttet. Han var ikke involveret i, at SK blev involveret som ejendomsmægler i forbindelse med videresalget af lejligheden. Han ved ikke om lejligheden blev udbudt på "det frie marked", inden G6-virksomhed købte den af A.   

G4-virksomhed var ikke involveret i A’s indflytning i lejligheden.   

Han og A blev ikke venner som sådan, men de fik en god relation. Han er blevet kontaktet i forbindelse med skattesagen, men han husker ikke, hvornår det var. Han involverede sig i skattesagen, fordi han som uddannet revisor og som ejendomsudvikler havde en "egeninteresse" i parcelhusreglen. Deres relation er ikke anderledes end andre, som han har handlet ejendomme med.  

Det var ikke ualmindeligt at udsætte gældsafviklingen i den type ejendomshandler. G4-virksomhed satte en frist for gældsindfrielsen i 2011 i omsætningsgældsbrevet for at have muligheden for at trække sikkerheden tilbage på egne hænder. Indfrielsesfristen blev udsat uden indgåelse af nye skriftlige aftaler. G4-virksomhed accepterede det stiltiende.   

G4-virksomhed møblerer selv lejligheder ved salg i nogle tilfælde. Han tror, at det afhænger af, hvem man spørger, om det opfattes som en god idé at møblere en lejlighed, når den sættes til salg.  

SK har forklaret, at han er ejendomsmægler. Han var ikke involveret i salget af lejligheden på Y3-adresse, mellem G4-virksomhed og A. Han blev involveret i lejlighedssalget i 2013.   

Han var i lejligheden flere gange. Han var der første gang, da G4-virksomhed overtog den. Den var fin, men han syntes, at den skulle opgraderes, og han foreslog udskiftning af visse vinduer, af køkkenet og renovering af badeværelset. 1,4 mio. kr. var en realistisk pris for lejligheden i den stand, han så den i. Han tror, at G4-virksomhed solgte den til A, fordi de ikke ville have dialog med den lejer, som var i lejligheden, da selskabet købte den.   

Han blev mægler på sagen, da A gerne ville sælge. Da han så lejligheden igen, var der udskiftet vinduer, nogle revnede glas var fikset, og der var kommet nyt køkken og badeværelse. Han var ikke lejligheden i den tid A ejede den, før A ville sælge.  

Han kan ikke huske, hvad lejligheden blev solgt for i 2013. Han har ikke kunnet gå så langt tilbage i sin historik. 2,3 mio. kr. lyder som en lav pris efter renoveringen. Boligmarkedet var godt i 2011, og der havde været ret store generelle prisstigninger. Den kunne nok godt have kostet 2,7-2,8 mio. kr. Han vil tro, at der var brugt til 400.000 kr. på renovationen af lejligheden.  

Han er mødtes med A, da lejligheden skulle sættes til salg. De havde flere aftaler. Vidnet kom en halv time før fremvisninger for at rydde op. Lejligheden fremstod "fin" og beboet, men der var rodet, bl.a. i soveværelset. Der var et spisebord, sofabord, seng og sofa. A sov i lejligheden, men "var der ikke rigtigt". A var ude at lave alt muligt.   

Han mener, at G6-virksomhed var ejet af MC. Han tror, at MC havde finansieret renoveringen af lejligheden. Han var ikke involveret i salget mellem A og G6-virksomhed. Han blev ejendomsmægler, da G6-virksomhed skulle sælge til den endelige køber.  

Han mødte A første gang, da lejligheden blev solgt af G4-virksomhed til ham. Han har ikke haft kontakt med A, efter at G6-virksomhed havde solgt lejligheden videre. Han husker ikke, hvornår han blev antaget som ejendomsmægler.   

Det er i dag nemmere at sælge møblerede lejligheder, men det var ikke dengang normalt, at man møblerede ubeboede lejligheder for at forbedre salgsmulighederne.   

Parternes synspunkter  

A har i sit påstandsdokument anført:  

"Nærværende sag omhandler helt overordnet to forhold vedrørende A’s skatteansættelser for indkomstårene 2011-2013.  

For det første omhandler sagen salget af lejligheden beliggende Y1-adresse. Det er A’s opfattelse at avancen i forbindelse med salget af lejligheden i 2013 er hans skatteansættelse uvedkommende, eftersom lejligheden forud for salget af lejligheden, havde tjent til permanent bolig for A.  

For det andet omhandler sagen en række indsætninger på A’s konto i F1-bank i indkomstårene 2011-2013. Det er A’s opfattelse, at indsætningerne er hans skatteansættelser uvedkommende, eftersom indsætninger dels relaterer sig til hævninger på MasterCards tilhørende ham og ægtefællen, B. Endvidere relaterer en del af indsætninger sig til private beløb, som ligeledes efter A’s opfattelse er hans skatteansættelser uvedkommende.  

Vedrørende spørgsmålet om beskatning af ejendomsavance  

Den 29. april 2011 købte A en lejlighed beliggende på adressen Y1-adresse. Købsaftale imellem selskabet G4-virksomhed som sælger og A som køber, er fremlagt som bilag 2.  

Det fremgår bl.a. af købsaftalens pkt. 1.8, at ejendommen blev overtaget med lejer. Det fremgår endvidere af købsaftalen, at ejendommen blev overtaget af køber pr. 1. maj 2011 til en købesum på i alt kr. 1,4 mio., jf. købsaftalens pkt. 4.1 og 7.1.  

Købsaftalen er endvidere underskrevet af direktøren i G4-virksomhed, MG, og af A.  

Ifølge A fik han hjælp af MG og dennes revisor til at få styr på det praktiske angående køb, finansiering mv., herunder også forpligtelser i forhold til SKAT. I den forbindelse fik MG bl.a. fuldmagt til at agere på A’s vegne over for SKAT.  

Købesummen blev finansieret ved et omsætningsgældsbrev underskrevet den 1. maj 2011, hvori A erkendte at skylde G4-virksomhed et beløb på i alt kr. 1,4 mio. svarende til lejlighedens købesum. Omsætningsgældsbrevet er fremlagt som bilag 3.  

Af omsætningsgældsbrevet fremgår endvidere, at A forpligtede sig til at tilbagebetale lånet inden den 31. december 2011.  

Der blev efterfølgende indgået en aftale imellem A og G4-virksomhed om, at fristen for gældens tilbagebetaling blev fremrykket, idet A ikke ultimo 2011 havde likviditet til at tilbagebetale lånet.  

R1-advokat har i denne forbindelse rettet kontakt til MG for at rekvirere dokumentation herfor. MG har herefter været behjælpelig med at fremfinde gældsbrev indgået imellem G4-virksomhed og G6-virksomhed, som i 2013 købte lejligheden af A. E-mailkorrespondance mellem MG og SL ved e-mail af den 17. december 2015 er fremlagt som bilag 4. Heraf fremgår, at G6-virksomhed overtog pantebrevet, som erstattede det tidligere gældsbrev mellem G4-virksomhed og A. Pantebrevet er fremlagt som bilag 5.  

Baggrunden for pantebrevet var at, A ultimo 2011 fik udsættelse med tilbagebetalingen af lånet grundet økonomiske vanskeligheder. Dette lån blev først tilbagebetalt til G4-virksomhed primo 2013, i forbindelse med at A solgte lejligheden, idet det først var på dette tidspunkt, at han havde likviditet til at tilbagebetale beløbet, som på det pågældende tidspunkt udgjorde kr. 1.440.000 inklusive påløbne renter.  

I juni 2012 havde A og B gennemgået nogle vanskeligheder i deres parforhold. Som følge heraf besluttede de, at de for en periode måtte gå hvert til sit, således at B og børnene fortsat beboede parrets ejendom på Y2-adresse i Y9-by, imens A skulle bo i ejendommen på Y3-adresse.  

A iværksatte en større renovering af lejligheden. De samlede udgifter hertil udgjorde i størrelsesordenen ca. kr. 500.000. Dette understøttes bl.a. af en e-mail fra før omtalte MG af den 13. februar 2015. E-mailen er fremlagt som bilag 6.  

I en periode havde A oplagret møbler og personlige genstande mv. i lokaler tilhørende flytteforretningen G10-virksomhed på adressen Y14-adresse. I forbindelse med indflytningen i lejligheden benyttede A sig af den samme flytteforretning til at transportere møblerne mv. fra lageret til lejligheden. Dette understøttes bl.a. af e-mail af den 23. marts 2015 fra G10-virksomhed, hvori det bekræftes, at der primo maj 2012 blev flyttet for A. E-mailen er fremlagt som bilag 7.  

Ifølge A var der alene tale om en enkelt transport i en almindelig varevogn. Denne transport blev foretaget uden beregning, under betingelse af at A indvilligede i at reklamere for flytteforretningen ved at iklæde sig T-shirts og merchandise med flytteforretningens logo offentligt. A indvilligede ligeledes i at deltage i en eventuel tv-reklame for flytteforretningen.  

Primo 2013 blev lejligheden solgt til selskabet G6-virksomhed. Skødet der blev udarbejdet i forbindelse med salget er fremlagt som bilag 8.  

Heraf fremgår bl.a. at lejligheden blev solgt med en købesum på kr. 2.300.000.  

I den periode hvor A boede i lejligheden blev der løbende afholdt forbrugsudgifter, herunder udgifter til varme. Varmeregnskab for lejligheden er fremlagt som bilag 9.  

Hændelsesforløbet i forbindelse med købet af lejligheden, istandsættelsen af lejligheden, A’s indflytning i lejligheden, samt det efterfølgende salg af lejligheden, bekræftes i flere e-mails der er fremlagt som bilag 10-12.  

Det gøres herefter gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af ejendomsavance vedrørende salget af lejligheden beliggende Y3-adresse, Y7-by, i indkomståret 2013, idet lejligheden i en periode har tjent som bolig for A.  

Eftersom lejligheden har tjent til bolig for A, er betingelserne i relation til "parcelhusreglen" opfyldt, hvilket medfører at avancen i forbindelse med salget af lejligheden er A’s skatteansættelse uvedkommende for indkomståret 2013.  

Som følge heraf er fortjenesten ved salget af lejligheden skattefri i medfør af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Der skal herefter ske en nedsættelse af A’s skatteansættelse for indkomståret 2013 med kr. 864.800.  

I det omfang retten måtte finde, at A er skattepligtig af ejendomsavance, gøres det gældende, at avanceopgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen i overensstemmelse med den subsidiære hjemvisningspåstand, da avanceopgørelsen ikke tager højde for istandsættelsesomkostningerne vedrørende lejligheden.  

Vedrørende indsætninger på bankkonto  

OM er parrets søn. Således er følgende indsætninger fra OM medtaget i SKATs afgørelse indkomstopgørelsen uvedkommende: den 1. november 2013 på kr. 3.800 på kontonr. X5, den 2. december 2013 på kr. 3.000 på kontonr. X5 og den 30. december 2013 på kr. 3.000 på kontonr. X5.  

LL er parrets datter. Således er følgende indsætninger fra LL medtaget i SKATs afgørelse indkomstopgørelsen uvedkommende: den 7. maj 2012 på kr. 2.000 på kontonr. X5, den 4. december 2012 på kr. 2.000 på kontonr. X5 samt den 30. marts 2012 på kr. 2.300 på kontonr. X5 (dog kun for kr. 2000, jf. indsætningsteksten).  

LK er parrets datter. Således er følgende indsætninger fra LK medtaget i SKATs afgørelse indkomstopgørelsen uvedkommende: den 29. juli 2011 på kr. 8.000, den 26. marts 2012 på kr. 1.800, den 30. marts 2012 på kr. 1.199, den 7. maj 2012 på kr. 1.998,00, den 31. juli 2013 på kr. 2.000, den 30. september 2013 på kr. 2.000, den 29. november 2013 på kr. 2.000 samt den 30. december 2013 på kr. 2.000.  

LZ er B’s bror. Således er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra LZ indkomstopgørelsen uvedkommende: den 9. januar 2012 på kr. 1.500, den 30. marts 2012 på kr. 5.000, den 1. juni 2012 på kr. 3.300, den 2. juli 2012 på kr. 1.800, den 2. august 2012 på kr. 1.800,00, af 31. august 2012 på kr. 1.800,00, af 1. oktober 2012 på kr. 1.800, den 1. november 2012 på kr. 1.800, den 12. december 2012 på kr. 1.800, den 2. januar 2013 på kr. 1.800, den 1. februar 2013 på kr. 1.800, den 28. februar 2013, den 1. maj 2013 på kr. 3.200, den 31. maj 2013 på kr. 1.600, den 8. juli 2013 på kr. 1.800, den 1. august 2013 på kr. 1.600, den 2. oktober 2013 på kr. 1.600, den 1. november 2013 på kr. 1.600 og den 2. december 2013 på kr. 1.600.  

ML er A’s søster. Indsætninger fra hende optræder også med betegnelsen "ML", der er hendes kælenavn. Således er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra ML indkomstopgørelsen uvedkommende: den 30. marts 2011 på kr. 7.000, den 1. april 2011 på kr. 2.500, den 19. oktober 2011 på kr. 3.000, den 5. december 2011 på kr. 1.500, den 30. april 2012 på kr. 1.000, den 12. november 2012 på kr. 1.000, den 19. november 2012 på kr. 500, den 14. januar 2013 på kr. 2.000, den 28. januar 2013 på kr. 7.600, den 20. februar 2013 på kr. 1.600, den 22. februar 2013 på kr. 3.600 samt den 6. marts 2013 på kr. 16.000.   

NN er ML’s datter og er dermed A’s niece. Således er indsætningen den 1. maj 2012 på kr. 7.600 - der er medtaget i SKATs afgørelse - fra NN indkomstopgørelsen uvedkommende.   

LT er B’s veninde. Således er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra LT indkomstopgørelsen uvedkommende: den 30. marts 2012 på kr. 1.300, den 14. maj 2012 på kr. 1.000, den 2. juli 2012 på kr. 500 samt den 8. oktober 2013 på kr. 1.000.   

NS er A’s ven, der har tilbagebetalt gæld. Således er indsætningen den 3. juli 2012 på kr. 1.000 med teksten "som aftalt" medtaget i SKATs afgørelse fra NS, selvom den er indkomstopgørelsen uvedkommende.   

MD er A’s ven, og indsætningen den 5. januar 2012 på kr. 6.500 vedrører et personligt mellemværende.   

MA er mor til MD og er også en veninde. Indsætningerne fra hende vedrører ligeledes et personligt mellemværende. Således er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra MA indkomstopgørelsen uvedkommende: den 1. februar 2012 på kr. 5.500, den 29. februar 2012 på kr. 5.000, den 3. juli 2012 på kr. 5.000, den 7. august 2012 på kr. 6.000, den 3. september 2012 på kr. 5.000 samt den 2. oktober 2012 på kr. 5.000.   

MC er A’s ven. Således er indsætningen den 7. september 2012 på kr. 6.000 indkomstopgørelsen uvedkommende.   

(red.fjernet.fremmedsprog) er indsætninger fra A’s gudfar ("(red.fjernet.fremmedsprog)" er direkte oversat Y10-land for "gudfar"). Således er følgende indsætninger indkomstopgørelsen uvedkommende: den 31. juli 2014 på kr. 3.000 samt den 31. oktober 2012 på henholdsvis kr. 2.200 og 3.000.   

SM og PM er to navne for A’s gudbarn. Således er indsætningerne den 15. februar 2013 på kr. 5.000, den 6. marts 2013 på kr. 5.000 og den 22. marts 2013 på kr. 7.000 indkomstopgørelsen uvedkommende.   

MT er en veninde af familien. Således er indsætningen den 3. oktober 2012 på kr. 8.000 relateret til et privat mellemværende.  

Dernæst relaterer indsætningerne fra PK og SF sig til private mellemværender. Dermed er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra PK og SF indkomstopgørelsen uvedkommende: den 3. december 2012 på kr. 3.500, den 27. februar 2013 på kr. 3.600, den 3. april 2013 på kr. 3.600, den 2. maj 2013 på kr. 3.600, den 4. juni 2013 på kr. 3.600, den 28. juni 2013 på kr. 3.600 samt den 6. august 2013 på kr. 3.000.  

Herudover er indsætningen den 14. november 2013 på kr. 14.673,00 på kontonr. X5 med posteringsteksten "Fremmed valuta" foretaget på vegne af B’s kusine, der var på besøg i Danmark. Pengene ses hævet igen med det samme, da der alene var tale om, at B vekslede kusinens penge i banken.  

Sammenfattende vedrørende indsætninger  

Det gøres gældende, at ovenstående indsætninger som udspringer af kontanthævninger på Mastercards tilhørende A og B samt indsætninger af privat karakter og indkomstopgørelserne uvedkommende. Der skal som følge heraf ske en nedsættelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene med henholdsvis kr. 545.400 for indkomståret 2011, kr. 550.506 for indkomståret 2012 og kr. 248.606 for indkomståret 2013.  

I det omfang retten finder, at det udøvede skøn kan tilsidesættes, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen."  

B har i sit påstandsdokument anført:  

I det følgende redegøres der for disse personers tilhørsforhold til A og B, ligesom indsætningerne henføres til personerne. Eftersom sagerne for A og B sambehandles og de i øvrigt som ægtefæller har et formuefællesskab, er samtlige indsætningerne medtaget nedenfor. Dette til trods for, at indsætningerne er sket på deres respektive konto.  

OM er parrets søn. Således er følgende indsætninger fra OM medtaget i SKATs afgørelse indkomstopgørelsen uvedkommende: den 1. november 2013 på kr. 3.800 på kontonr. X5, den 2. december 2013 på kr. 3.000 på kontonr. X5 og den 30. december 2013 på kr. 3.000 på kontonr. X5.  

LL er parrets datter. Således er følgende indsætninger fra LL medtaget i SKATs afgørelse indkomstopgørelsen uvedkommende: den 7. maj 2012 på kr. 2.000 på kontonr. X5, den 4. december 2012 på kr. 2.000 på kontonr. X5 samt den 30. marts 2012 på kr. 2.300 på kontonr. X5 (dog kun for kr. 2000, jf. indsætningsteksten).  

LK er parrets datter. Således er følgende indsætninger fra LK medtaget i SKATs afgørelse indkomstopgørelsen uvedkommende: den 29. juli 2011 på kr. 8.000, den 26. marts 2012 på kr. 1.800, den 30. marts 2012 på kr. 1.199, den 7. maj 2012 på kr. 1.998,00, den 31. juli 2013 på kr. 2.000, den 30. september 2013 på kr. 2.000, den 29. november 2013 på kr. 2.000 samt den 30. december 2013 på kr. 2.000.  

LZ er B’s bror. Således er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra LZ indkomstopgørelsen uvedkommende: den 9. januar 2012 på kr. 1.500, den 30. marts 2012 på kr. 5.000, den 1. juni 2012 på kr. 3.300, den 2. juli 2012 på kr. 1.800, den 2. august 2012 på kr. 1.800,00, af 31. august 2012 på kr. 1.800,00, af 1. oktober 2012 på kr. 1.800, den 1. november 2012 på kr. 1.800, den 12. december 2012 på kr. 1.800, den 2. januar 2013 på kr. 1.800, den 1. februar 2013 på kr. 1.800, den 28. februar 2013, den 1. maj 2013 på kr. 3.200, den 31. maj 2013 på kr. 1.600, den 8. juli 2013 på kr. 1.800, den 1. august 2013 på kr. 1.600, den 2. oktober 2013 på kr. 1.600, den 1. november 2013 på kr. 1.600 og den 2. december 2013 på kr. 1.600.  

ML er A’s søster. Indsætninger fra hende optræder også med betegnelsen "ML", der er hendes kælenavn. Således er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra ML indkomstopgørelsen uvedkommende: den 30. marts 2011 på kr. 7.000, den 1. april 2011 på kr. 2.500, den 19. oktober 2011 på kr. 3.000, den 5. december 2011 på kr. 1.500, den 30. april 2012 på kr. 1.000, den 12. november 2012 på kr. 1.000, den 19. november 2012 på kr. 500, den 14. januar 2013 på kr. 2.000, den 28. januar 2013 på kr. 7.600, den 20. februar 2013 på kr. 1.600, den 22. februar 2013 på kr. 3.600 samt den 6. marts 2013 på kr. 16.000.  

NN er ML’s datter og er dermed A’s niece. Således er indsætningen den 1. maj 2012 på kr. 7.600 - der er medtaget i SKATs afgørelse - fra NN indkomstopgørelsen uvedkommende.  

LT er B’s veninde. Således er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra LT indkomstopgørelsen uvedkommende: den 30. marts 2012 på kr. 1.300, den 14. maj 2012 på kr. 1.000, den 2. juli 2012 på kr. 500 samt den 8. oktober 2013 på kr. 1.000.  

NS er A’s ven, der har tilbagebetalt gæld. Således er indsætningen den 3. juli 2012 på kr. 1.000 med teksten "som aftalt" medtaget i SKATs afgørelse fra NS, selvom den er indkomstopgørelsen uvedkommende.  

MD er A’s ven, og indsætningen den 5. januar 2012 på kr. 6.500 vedrører et personligt mellemværende.  

MA er mor til MD og er også en veninde. Indsætningerne fra hende vedrører ligeledes et personligt mellemværende. Således er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra MA indkomstopgørelsen uvedkommende: den 1. februar 2012 på kr. 5.500, den 29. februar 2012 på kr. 5.000, den 3. juli 2012 på kr. 5.000, den 7. august 2012 på kr. 6.000, den 3. september 2012 på kr. 5.000 samt den 2. oktober 2012 på kr. 5.000.  

MC er A’s ven. Således er indsætningen den 7. september 2012 på kr. 6.000 indkomstopgørelsen uvedkommende.  

Kum er indsætninger fra A’s gudfar ("Kum" er direkte oversat Y10-land for "gudfar"). Således er følgende indsætninger indkomstopgørelsen uvedkommende: den 31. juli 2014 på kr. 3.000 samt den 31. oktober 2012 på henholdsvis kr. 2.200 og 3.000.  

SM og PM er to navne for A’s gudbarn. Således er indsætningerne den 15. februar 2013 på kr. 5.000, den 6. marts 2013 på kr. 5.000 og den 22. marts 2013 på kr. 7.000 indkomstopgørelsen uvedkommende.  

MT er en veninde af familien. Således er indsætningen den 3. oktober 2012 på kr. 8.000 relateret til et privat mellemværende.  

Dernæst relaterer indsætningerne fra PK og SF sig til private mellemværender. Dermed er følgende indsætninger medtaget i SKATs afgørelse fra PK og SF indkomstopgørelsen uvedkommende: den 3. december 2012 på kr. 3.500, den 27. februar 2013 på kr. 3.600, den 3. april 2013 på kr. 3.600, den 2. maj 2013 på kr. 3.600, den 4. juni 2013 på kr. 3.600, den 28. juni 2013 på kr. 3.600 samt den 6. august 2013 på kr. 3.000.  

Herudover er indsætningen den 14. november 2013 på kr. 14.673,00 på kontonr. X5 med posteringsteksten "Fremmed valuta" foretaget på vegne af B’s kusine, der var på besøg i Danmark. Pengene ses hævet igen med det samme, da der alene var tale om, at B vekslede kusinens penge i banken.  

Sammenfattende vedrørende indsætninger  

Det gøres gældende, at ovenstående indsætninger som udspringer af kontanthævninger på MasterCards tilhørende A og B samt indsætninger af privat karakter og indkomstopgørelserne uvedkommende. Der skal som følge heraf ske en nedsættelse af B’s skatteansættelser for indkomstårene med henholdsvis kr. 131.400 for indkomståret 2011, kr. 135.063 for indkomståret 2012 og kr. 304.415 for indkomståret 2013.  

I det omfang retten finder, at det udøvede skøn kan tilsidesættes, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen."  

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:  

"De sambehandlede sager angår A’s og B’s (herefter også sagsøgerne) skatteansættelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. På baggrund af modtaget materiale hos skattemyndighederne, herunder bankkontoudskrifter, er sagsøgernes indkomst for de omhandlende indkomstår blevet forhøjet med henholdsvis i alt 2.209.312 kr. for A (E 15), og 570.878 kr. for B (E 79).   

Forhøjelserne vedrører for begge sagsøgere indsætninger på bankkonti, mens forhøjelsen for så vidt angår A, tillige angår forhøjelse af skattepligtig ejendomsavance i forbindelse med salget af ejerlejligheden beliggende Y1-adresse.  

For så vidt angår indsætningerne er spørgsmålet nærmere bestemt en prøvelse af, om sagsøgerne er skattepligtige af indsætningerne på deres bankkonti i medfør af statsskattelovens § 4 (MS 7).  

For så vidt angår den skattepligtige ejendomsavance er spørgsmålet nærmere bestemt, om det udtrykkelige krav om, at ejendommen, for at være omfattet af den såkaldte "parcelhusregel" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (MS 9), skal have "tjent til bolig" i en del af A’s ejerperiode, er opfyldt. 

ANBRINGENDER  

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at sagsøgerne er skattepligtige af de konstaterede indsætninger på deres bankkonti i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Sagsøgerne har ikke godtgjort, at indsætningerne er deres indkomstopgørelse uvedkommende (afsnit 3.1).  

Endvidere gør Skatteministeriet overordnet gældende, at ejerlejligheden beliggende Y1-adresse, ikke har tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand for A i en del af hans ejerperiode, hvorfor betingelsen for skattefrihed af avancen efter ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 1 (MS 9), ikke er opfyldt. Avancen ved salg af Y1-adresse er derfor skattepligtig for A, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1 (MS 8). Desuden er det ikke dokumenteret, at der er afholdt udgifter til istandsættelse af ejerlejligheden (afsnit 3.2).  

Indsætningerne på sagsøgernes bankkonti i indkomstårene 2011, 2012 og 2013  

I medfør af statsskattelovens § 4 (MS 7) betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ej bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det påhviler sagsøgerne at selvangive deres indkomst, ligesom det påhviler sagsøgerne at kunne dokumentere deres indkomst- og formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 med senere ændringer) (MS 5-6).  

Konstateres en indtægtskilde, eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan den skattepligtige indkomst forhøjes, jf. fx SKM2008.905.HR (MS 18) og SKM2011.208.HR (MS 14).  

De i sagen omtvistede indsætninger er, for så vidt angår A, opgjort på baggrund af fremlagt kopi af A’s kontoudskrift for konto nr. X1 i F1-bank (E 181-238). Af bilag A (E 243) fremgår en af SKAT udarbejdet oversigt over de konstaterede indsætninger på kontoen.  

Forhøjelserne som følge af indsætningerne er herefter for A opgjort som følger (E 15):  

Indkomståret 2011: 545.400 kr.  

Indkomståret 2012: 550.506 kr.  

Indkomståret 2013: 248.606 kr.  

Tilsvarende er de omtvistede indsætninger, for så vidt angår B, opgjort på baggrund af fremlagt kopi af B’s konto X3 og konto X2, i F1-bank. Af bilag A (E 303) fremgår en af SKAT udarbejdet oversigt over de konstaterede indsætninger på de to konti.  

Forhøjelserne som følge af indsætningerne er herefter for B opgjort som følger (E 79):  

Indkomståret 2011: 131.400 kr.  

Indkomståret 2012: 135.063 kr.  

Indkomståret 2013: 304.415 kr.  

I tilfælde som det foreliggende, hvor der over en periode er indsat betydelige beløb på sagsøgernes konti, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, jf. fx SKM2008.905.HR (MS 18), SKM2011.208.HR (MS 14), SKM2013.389.ØLR (MS 45), SKM2015.633.ØLR (MS 30), SKM2016.327.ØLR (MS 28), SKM2021.514.VLR (MS 24).  

For at løfte bevisbyrden må sagsøgerne føre et sikkert bevis, der er bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. fx SKM2019.648.ØLR (MS 26). Desuden skal forklaringer være understøttet af objektive kendsgerninger for at kunne tillægges bevismæssig værdi, jf. fx SKM2011.208.HR (MS 14), SKM2016.327.ØLR (MS 28).  

Der er ikke fremlagt objektive beviser, og sagsøgernes bevisbyrde er ikke løftet.  

Sagsøgernes indsigelser  

Sagsøgerne gør gældende, at de konstaterede indsætninger på deres bankkonti i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, vedrører dels indsætninger med henblik på at udnytte en rentefri kredit tilknyttet deres Mastercards, og dels indsætninger af privat karakter, og at de derfor er sagsøgernes indkomstopgørelse uvedkommende. Dette bestrides.  

Vedrørende rentefri kredit på ægtefællernes MasterCards  

Sagsøgerne gør i stævningen (E 121 ff. og E 154 ff.) gældende, at ægtefællerne fulgte en praksis for at udnytte den rentefri kredit tilknyttet deres Mastercards. Om denne praksis fremgår det, at ægtefællerne hver anden måned hævede et kontantbeløb fra den ene ægtefælles Mastercard til at inddække gælden fra den anden ægtefælles Mastercard.  

Det følger videre, at der i praksis blev foretaget hævninger efter den 20. i måneden på den ene ægtefælles Mastercard, og beløbene blev indsat til dækning af underdækning på den anden ægtefælles Mastercard.  

Herefter følger en længere redegørelse for "mønstret", (E 121 ff. og E 154 ff.), ligesom der er fremlagt udskrift fra henholdsvis A’s og ægtefællen B’s konti.  

De fremlagte kontoudskrifter vedrører indkomstårene 2015-2019, der for nærværende sag er uvedkommende.  

Sagsøgerne anfører, at tilsvarende "mønster" kan genfindes for de relevante indkomstår 2011-2013.  

Dette bestrides.  

Der er ikke fremlagt kontoudskrift tilknyttet Mastercard for A for de relevante indkomstår, 2011-2013. Der er derimod fremlagt en korrespondance mellem A og en medarbejder hos F1-bank (E 421), hvoraf det fremgår, at F1-bank ikke kan genbestille PBS udskrifter, der er ældre end 5 år, idet der dog henvises til, at A kan kontakte G12-virksomhed. Selve korrespondancen er ikke dateret, men af emnefeltet i mailen fremgår det, at forespørgslen er foretaget umiddelbart forinden 18. juni 2020. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at kontakt til G12-virksomhed skulle være forsøgt.  

Dertil kommer, at nærværende skattesag er opstartet ved indkaldelse af materiale den 27. oktober 2014, og at der den 23. december 2015 (E 16) blev anmodet om genoptagelse af sagen. Det er derfor besynderligt, at der først i juni 2020 er forsøgt indhentelse af PBS-udskrifter tilhørende A’s Mastercard, såfremt disse udskrifter, efter As opfattelse, vil kunne understøtte sagsøgernes mønster for så vidt angår den påståede udnyttelse af den rentefri kredit på deres Mastercards.  

Desuden er B’s kontoudskrifter for hendes Mastercard ved samme bank i samme periode (2011-2013) fremlagt i sagen (E 239241). De fremlagte kontoudskrifter fra hendes Mastercard viser imidlertid ikke det "mønster", som sagsøgerne gør gældende har været anvendt (E 121 ff. Og E 154 ff.).  

Det fremgår således ikke, at der efter den 20. i måneden foretages hævninger på 6.000 kr. ad gangen op til 50.000 kr.  

En praksis, der måtte være opstartet i de efterfølgende indkomstår (2015-2019), hvor sagen vedrørende de for sagen relevante indkomstår var opstartet hos skattemyndighederne, tjener ikke til hverken at sandsynliggøre eller godtgøre, at mønstret tillige var sådan for de tidligere indkomstår (2011-2013).  

Under den administrative behandling af sagen har SKAT desuden sammenholdt de tilgængelige kontoudskrifter fra B (E 239 og E 247) med A’s kontoudskrift (E 181) pr. år, hvor det konstateres, at de indsatte kontante beløb på B’s konti ikke ses tilsvarende hævet på A’s konto og/eller omvendt.  

Dette illustreres som følgende ved en oversigt udarbejdet af SKAT (E 27):  

Som det fremgår af opgørelsen, er der i indkomståret 2011 indsat kontant 381.270,50 kr. på A’s konto, mens der alene er hævet 21.400 kr. kontant på B’s konti. Tilsvarende misforhold gør sig gældende for indkomstårene 2012. Ligesom beløbene for 2013 ikke stemmer. Totalt er der for alle de tre indkomstår indsat kontant 775.075,50 kr. på A’s konto, mens der alene er hævet 85.000 kr. kontant på B’s konti i de samme indkomstår.  

Tilsvarende mønster ses på B’s konti, som illustreres som følgende:  

Af opgørelsen fremgår det, at der på B’s konti i indkomståret 2011 er indsat kontant 129.100 kr., mens der alene er hævet kontant 500 kr. på A’s konto.  

Tilsvarende misforhold ses for indkomstårene 2012-2013. Totalt for de tre indkomstår er der indsat kontant 474.522 kr. på B’s konto, mens der alene er hævet 34.700 kr. kontant på A’s konto.  

Der er således i alle indkomstårene indsat et betydeligt større beløb, end der er hævet fra ægtefællernes konti.  

Det bestrides, at de fremhævede eksempler (E 122 ff. og E 155 ff.) eller de fremlagte kontoudskrifter i øvrigt godtgør, at der er tale om allerede, beskattede eller skattefri midler. Det faktum, at der indsættes kontantbeløb eller overføres via betalingsgrundservice dagen før eller på dagen, hvor der skal ske betaling af den rentefri kredit, godtgør ikke, hvor pengene oprinder fra.  

Der er således ikke fremlagt dokumentation for det påståede "mønster" om udnyttelse af rentefri kredit på sagsøgernes Mastercards i indkomstårene 2011-2013. Forklaringen er ikke underbygget ved objektive kendsgerninger. Det er ikke muligt at følge den påståede pengestrøm, og det er ikke godtgjort, at de mange indsætninger vedrører allerede, beskattede eller skattefrie midler, hvorfor sagsøgerne er skattepligtige af de mange indsætninger i medfør af statsskattelovens § 4 (MS 7).  

Vedrørende indsætningerne af privat karakter  

Sagsøgerne gør i stævningen (E 124 ff. og E 158 ff.) rede for en række personers tilhørsforhold til sagsøgerne, og gør herunder gældende, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende, og at der er tale om private mellemværender.  

Det er ikke ved denne redegørelse godtgjort, at de mange indsætninger vedrører allerede, beskattede eller skattefrie midler.  

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om tilbagebetaling af lån ydet af sagsøgerne, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at der i det hele taget skulle være ydet lån.  

Dertil kommer, at Landsskatteretten under den administrative behandling har frasorteret indsætningerne, hvor det har været muligt at konstatere, at overførslerne er overførsler mellem sagsøgernes konti (E 7273 og E 112-113).  

For så vidt angår de resterende indsætninger er det ikke muligt at følge den påståede pengestrøm, og det er ikke godtgjort, at de mange indsætninger er sagsøgernes indkomstopgørelse uvedkommende.  

Sagsøgerne er skattepligtige af indsætningerne i medfør af statsskattelovens § 4 (MS 7).  

Skattepligtig ejendomsavance for A  

Som udgangspunkt medregnes fortjeneste ved salg af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 (MS 8). Efter lovens § 8, stk. 1 (MS 9), skal fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller ejerlejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Parcelhusreglen er således en undtagelse til hovedreglen om beskatning.  

Det følger af højesteretspraksis, at det er en betingelse for, at en ejendom kan være omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (MS 9), at ejendommen reelt har tjent som bolig, og at der ikke blot er tale om et midlertidigt ophold, jf. fx UfR 2006.178 H (MS 84) og UfR 2007.1087/2 H (MS 73).  

I en lang række sager er det lagt til grund, at den skattepligtige havde opholdt sig i den pågældende ejendom i større eller mindre omfang, men at dette ikke var tilstrækkeligt til at begrunde skattefrihed efter parcelhusreglen, jf. fx UfR 2011.1114/2 H (MS 64), SKM2007.74.HR (MS 79), SKM2009.762.ØLR (MS 118), SKM2006.16.ØLR (MS 128) og SKM2006.380.ØLR (MS 120).  

Kravet om, at ejerlejligheden skal have "tjent til bolig", indebærer således andet og mere end den blotte rådighed over ejerlejligheden, ligesom det ikke er ethvert ophold i ejerlejligheden, der kan opfylde kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig for A i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Denne klare linje i retspraksis er ikke fraveget ved SKM2023.572.ØLR (MS 93).  

Det er A, der har bevisbyrden for, at hans ophold i ejerlejligheden beliggende på Y1-adresse, har haft karakter af reel beboelse i lovens forstand, jf. fx UfR 2006.178 H (MS 84), UfR 2007.1087/2 H (MS 73) og UfR 2011.1114/2 H (MS 64).  

Den skattepligtiges egen forklaring samt vidneforklaringer fra venner, familie og naboer er efter retspraksis ikke i sig selv tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden, jf. fx UfR 2011.1114/2H (MS 64), SKM2014.648.ØLR (MS 96) og TfS 2012,482 V (MS 112), der ændrede byrettens bevisbedømmelse.  

A har ikke løftet sin bevisbyrde. Tværtimod peger sagens faktiske omstændigheder klart på, at der ikke har været tale om en reel beboelse, men derimod, hvis der har været et ophold, blot et midlertidigt ophold.  

__________________________   

Ved A’s køb af ejerlejligheden, Y1-adresse, den 1. maj 2011, var det ikke hensigten, at han skulle flytte ind i ejerlejligheden efter overtagelsen. Ejerlejligheden blev erhvervet med lejer, hvem der ifølge det oplyste først fraflyttede ejerlejligheden pr. 1. juni 2012 - altså over et år efter, at A erhvervede ejerlejligheden (E 25, afsnit 4 fra bunden).  

I hele ejerperioden var A også ejer af enfamiliehuset på Y2-adresse, Y9-by, hvilket han ejer i sameje med sin ægtefælle B (E 32).  

Under den administrative behandling af sagen, oplyste A, at han grundet ægteskabelige problemer beboede ejerlejligheden efter lejerens udflytning den 1. juni 2012 og til salget den (red.fjernet.dato3).  

Til trods herfor flyttede A aldrig sin folkeregisteradresse til ejerlejligheden på Y1-adresse (E 25).  

A har således aldrig haft folkeregisteradresse på ejerlejlighedens adresse, hvilket efter retspraksis er en omstændighed, der tillægges vægt i bevisvurderingen, jf. fx UfR 2011.1114/2 H (MS 64) og SKM2014.648.ØLR (MS 96). Før købet af ejerlejligheden, i hele ejerperioden, og efter salget af ejerlejligheden havde han folkeregisteradresse på Y2-adresse sammen med sin ægtefælle og deres hjemmeboende børn. A havde således råderet over denne bolig både før, under og efter sit påståede ophold i ejerlejligheden.  

I hele den omhandlede periode fra den 1. juni 2012 til salget den (red.fjernet.dato3) rådede A således over to ejendomme.  

Selv hvis der var tale om, at ægtefællerne gennemgik en periode med ægteskabelige problemer, godtgør dette ikke, at ejerlejligheden reelt har tjent som bolig for A, jf. fx UfR 2006.178 H (MS 84), hvor Højesteret fandt, at selvom skatteyderen havde opholdt sig i en ejerlejlighed i forbindelse med en samlivsophævelse, var der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at lejligheden reelt havde tjent som bolig for ham i den pågældende periode, jf. også tilsvarende i SKM2007.74.HR (MS 79).  

Desuden godtgør det forhold, at A gør gældende, at han renoverede ejerlejligheden, ikke at A havde til hensigt at anvende ejerlejligheden som sin bolig. Desuden er der ikke fremlagt et eneste bilag, der dokumenterer udgifter afholdt til renovering af ejerlejligheden. Dette til trods for, at det af stævningen (E 120) fremgår, at udgifterne udgjorde i størrelsesordenen ca. 500.000 kr.  

Tilsvarende gør det sig gældende for så vidt angår forbruget af el, vand og varme. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor. De afholdte udgifter til aconto varme og fællesudgifter i perioden 1. maj 2011 til 12. marts 2013 (E 323) godtgør heller ikke, at der har været tale om reel beboelse på Y1-adresse, idet disse udgifter skal afholdes uafhængigt af, om boligen reelt bebos.  

A har endvidere ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at der er tegnet abonnementer, betalt licens eller lignende på Y1-adresse, ligesom der ikke blev tegnet indboforsikring i ejerlejligheden (E 410).  

Den fremlagte mail fra G10-virksomhed (E 411), hvor flyttefirmaet bekræfter, at de har flyttet fra opbevaring hos G10-virksomhed, og at flytningen er foretaget primo maj 2012, godtgør desuden ikke, at A tog ophold i ejerlejligheden, og at ejerlejligheden reelt tjente til bolig for ham.  

På tilsvarende vis godtgør de fremlagte e-mails (E 415-417 og E 419-420) fra MG og SK om, at A boede i ejerlejligheden, og at den fremstod møbleret, desuden ikke, at ejerlejligheden reelt tjente som bolig for A i den relevante periode, jf. fx U.2011.1114/2H (MS 64), SKM2014.648.ØLR (MS 96) og TfS 2012,482 V (MS 112).  

A hævder, at han efter salget af ejerlejligheden flyttede tilbage til familien på Y2-adresse.  

Den påståede tilbageflytning skærper A’s bevisbyrde, jf. fx SKM2007.74.HR (MS 79), UfR 2006.178H (MS 84) og SKM2014.713.ØLR (MS 100). En gennemgang af A’s kontoudtog i perioden 1. januar 2011 til den 31. december 2013 viser desuden, at han ikke ændrede færden i perioden fra den 1. juni 2012 til (red.fjernet.dato3), samt at ægtefællerne i hele perioden opretholdt deres fælles økonomi (E 49, s. 3 fra bunden).  

A har ikke godtgjort, at ejerlejligheden beliggende Y1-adresse, tjente som reel bolig for ham, hvorfor salget af ejendommen ikke kan ske skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.  

Avanceopgørelsen - Istandsættelsesudgifter  

Bevisbyrden for at der er afholdt udgifter til istandsættelse af ejerlejligheden, påhviler, i overensstemmelse med hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, den skattepligtige, jf. fx UfR 2004.1516 H (MS 89).  

Som allerede anført ovenfor er der ikke fremlagt et eneste bilag, der dokumenterer udgifter afholdt til renovering af ejerlejligheden. Henset hertil er der ikke grundlag for at avanceopgørelsen, i overensstemmelse med A’s subsidiære påstand, hjemvises til fornyet behandling ved SKAT."  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Rettens begrundelse og resultat  

Sagerne omhandler, om Landsskatteretten med rette har forhøjet A og B’s personlige indkomst for indkomstårene 2011-2013 som følge af indsætninger på deres bankkonti.  

Efter statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, medmindre indtægterne særskilt er omfattet af de undtagelser, som følger af statsskattelovens § 5.  

Det er ikke bestridt, at der i indkomstårene 2011-2013 har været kontantindsætninger og bankoverførsler til A’s og B’s konti med de beløb, der er indgået som grundlaget for Landsskatterettens forhøjelse af deres personlige indkomst. Det påhviler under de anførte omstændigheder A og B at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler eller på anden måde er undtaget for at indgå i den skattepligtige indkomst.    

For så vidt angår A omhandler sagen derudover, om Landsskatteretten med rette har forhøjet hans indkomst med 864.800 kr. i 2012 som følge af skattepligtig ejendomsavance vedrørende salget af ejerlejligheden beliggende Y1-adresse, eller om lejligheden har tjent som bolig for ham. Såfremt fortjenesten for salget, som anført af Skatteankestyrelsen, må betragtes som skattepligtig, vedrører sagen i anden række, om der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens opgørelse af fortjenesten.   

BS-36338/2023-GLO - A Kontantindsætninger  

Landsskatteretten har forhøjet A’s indkomst som følge af indsætninger på hans konti med 545.400 kr., 550.506 kr. og 248.606 kr.   

A har gjort gældende, at indsætningerne dels dækker over anvendelsen af ægtefællernes to Mastercards som en rentefri kredit og dels dækker over private indsætninger, der er undtaget fra skattepligt.  

A og B har om brugen af Mastercard som rentefri kredit forklaret bl.a., at de hver måned hævede 6.000 kr. kontant otte gange, bortset fra de perioder hvor kreditten var blevet nedbragt. De hævede kontanter samt et beløb til dækning af gebyrerne for kontanthævningerne blev herefter indsat på den ægtefælles konto, som var tilknyttet det Mastercard, der i den forudgående måned var anvendt til kontanthævningerne.  

Der er ikke under sagen fremlagt oversigter for brugen af A og B’s to Mastercards for 2011-2013. De kontoudskrifter, der er indgået i sagen, dokumenterer ikke et fast mønster med indsættelser af kontantbeløb på 6.000 kr. eller beløb deleligt hermed. Retten lægger til grund, at der i årene 2011-2013 var betydelige forskelle på de beløb, som blev indsat henholdsvis hævet fra A og B’s konti.  

Der er således ikke fremkommet objektive kendsgerninger, der understøtter forklaringerne om, at kontantindsætningerne i 2011-2013 vedrørte ægtefællernes brug af Mastercard som en rentefri kredit.  

A har om en nogle af de navngivne overførsler til hans konti forklaret, at det vedrørte lån og hjælp af privat karakter fra familie og fra familiens nære venner. Hans forklaring herom er ikke understøttet af objektive beviser f.eks. i form af lånedokumenter eller kontooversigter fra afsenderne.  

På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, finder retten, at A ikke har godtgjort, at indsætningerne på hans konti ikke udgjorde skattepligtig indkomst.   

Beskatning af ejendomsavancen ved salg af Y3-adresse  

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1 skal fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst.  

Fortjenesten er dog ikke skattepligtig, hvis den faste ejendom har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori ejendommen har været ejet, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.  

Det er en betingelse for skattefrihed, at A har haft ophold i lejligheden af en karakter af reel permanent beboelse og ikke blot som midlertidigt ophold. Bevisbyrden for, at ejerlejligheden reelt har tjent som bolig for A, påhviler ham.  

A og B har forklaret, at de midlertidigt gik fra hinanden på grund af problemer i deres ægteskab. A har forklaret, at han på grund af de ægteskabelige problemer fik hjælp af sin ven, MC, til at finde en lejlighed, og at han reelt beboede lejligheden, Y3-adresse, fra maj 2012 til marts 2013, hvor han igen flyttede ind i ægtefællernes ejendom på Y2-adresse i Y9-by.  

Retten ligger efter indholdet af købsaftalen af 29. april 2011 til grund, at A erhvervede lejligheden med virkning fra den 1. maj 2011 for 1,4 mio. kr. Retten lægger endvidere til grund, at købet fuldt ud blev finansieret af sælgeren, G4-virksomhed, ved udstedelsen af et omsætningspantebrev den 1. maj 2011. Det kan som ubestridt lægges til grund, at lejligheden på overdragelsestidspunktet havde en lejer, at A ikke skiftede sin folkeregisteradresse, og at han og B også i perioden fra 1. maj 2011 til marts 2013 havde fælles økonomi i hvert fald omkring ejendommen Y2-adresse.  

A forklaring om, at lejligheden fra maj 2012 til marts 2013 reelt tjente som bolig for ham, er ikke understøttet af skriftlige tidstro beviser, herunder ikke med dokumentation for forbrugsudgifter knyttet til lejligheden eller ændringer af hans almindelige indkøbsvaner. Retten bemærker, at bilag 9, benævnt Varmeregnskab, ikke indeholder en opgørelse af varmeforbruget, men alene omfatter a conto opkrævninger.  

Retten finder det på denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder ikke godtgjort, at lejligheden, Y3-adresse, har tjent som bolig for A i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1’s forstand.   

Den omstændighed, at det efter forklaringerne må lægges til grund, at A i et vist omfang har opholdt sig i ejerlejligheden, kan ikke under de anførte omstændigheder føre til, at han må anses for reelt at have taget bopæl på adressen.  

Fortjenesten ved salget findes derfor at være skattepligtig indkomst.  

A har gjort gældende, at fortjenesten ikke kan opgøres til 864.800 kr. med henvisning til, at der har været afholdt skønsmæssigt 500.000 kr. til istandsættelse af lejligheden. A har om dette forhold forklaret, at udgifterne til istandsættelsen af lejligheden ikke blev afholdt af ham. Han har derudover forklaret, at udgifterne til istandsættelsen af lejligheden blev modregnet i forbindelse med salget til MC’s selskab i 2013, og at han fik det overskydende betalt med et beløb i hånden og ved, at MC hjalp med noget arbejde på huset på Y2-adresse.    

Det fremgår af skødet, som blev tinglyst på lejligheden, at A overdrog ejendommen til G6-virksomhed den (red.fjernet.dato3) for 2,3 mio. kr. Bevisbyrden for, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter til istandsættelsen af lejligheden påhviler A.   

Der er ikke fremkommet objektive beviser, der understøtter A’s forklaring, herunder er der ikke fremlagt en købsaftale, fakturaer eller en opgørelse af berigtigelsen af købesummen.   

På den anførte baggrund finder retten det ikke godtgjort, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter til istandsættelsen af lejligheden.   

Som sagen er ført, finder retten heller ikke i øvrigt grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens opgørelse af fortjenesten ved salget af lejligheden, Y3-adresse.   

Konklusion   

Skatteministeriet frifindes i sag BS-36338/2023-GLO.  

BS-36344/2023-GLO - B  

Landsskatteretten har forhøjet B’s indkomst som følge af indsætninger med 131.400 kr., 135.063 kr. og 304.415 kr.    

B har i lighed med A gjort gældende, at indsætningerne dels dækker over anvendelsen af ægtefællernes to Mastercards som en rentefri kredit og dels dækker over private indsætninger, der er undtaget fra skattepligt.  

A og B har om brugen af Mastercard som rentefri kredit forklaret bl.a., at de hver måned hævede 6.000 kr. kontant otte gange, bortset fra de perioder hvor kreditten var blevet nedbragt. De hævede kontanter samt gebyrerne for kontanthævningerne blev herefter indsat på den ægtefælles konto, som var tilknyttet det Mastercard, der i den forudgående måned var anvendt til kontanthævningerne.  

Der er ikke under sagen fremlagt oversigter for brugen af A og B’s to Mastercards for 2011-2013. De kontoudskrifter, der er indgået i sagen, dokumenterer ikke et fast mønster med indsættelser af kontantbeløb på 6.000 kr. eller beløb deleligt hermed. Retten lægger til grund, at der i årene 2011-2013 var betydelige forskelle på de beløb, som blev indsat henholdsvis hævet fra A og B’s konti.  

Der er således ikke fremkommet objektive kendsgerninger, der understøtter forklaringerne om, at kontantindsætningerne i 2011-2013 vedrørte ægtefællernes brug af Mastercard.  

B har om nogle af de navngivne overførsler til hendes konti forklaret, at den vedrørte dækning bl.a. hjælp fra hendes hjemmeboende børn og betaling af udlæg for gaver i familien, og at det var helt normale overførsler mellem familiemedlemmer. Hendes forklaring herom er ikke understøttet af objektive beviser f.eks. i form kontooversigter fra afsenderne.  

På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, finder retten, at B ikke har godtgjort, at indsætningerne ikke udgjorde skattepligtig indkomst.   

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.  

Sagsomkostninger  

Efter sagens udfald skal A og B betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.  

Retten har ved fastsættelsen af beløbet til dækning af advokatudgifter lagt vægt på, at sagerne har været behandlet og hovedforhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, og at Skatteministeriet har været repræsenteret af den samme advokat.  

Efter det anførte og efter sagens værdi og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, skal A betale 75.000 kr. inklusive moms til Skatteministeriet.   

Efter det anførte og efter sagens værdi og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, skal B betale 30.000 kr. inklusive moms til Skatteministeriet.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes i sag BS-36338/2023-GLO.  

Skatteministeriet frifindes i sag BS-36344/2023-GLO.  

A skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.  

B skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.