Dato for udgivelse
06 Oct 2021 10:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Sep 2021 11:09
SKM-nummer
SKM2021.514.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-2265/2021-VLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
skattepligtig, fakturaerne, groft uagtsomt
Resumé

Sagen angik, hvorvidt appellanten var skattepligtig af en række indsætninger på en konto, hvor skatteyderen var registreret som kontoindehaver i 2012 og 2013, samt en konto hvor skatteyderen alene var registreret som medkontoindehaver i 2013 sammen med sin ægtefælle.

Landsretten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at indsætningerne ikke skulle medregnes i hendes skattepligtige indkomst.

Landsretten bemærkede at række fakturaer fremlagt for landsretten, som var sammenfaldende med en større del af indsætningerne på skatteyderens konto, godtgjorde, at de sammenfaldende indsætninger vedrørte det udstedende selskab.

Landsretten anførte herefter, at det ikke fremgik af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, hvem der var ejer af selskabet, men fremhævede, at skatteyderen på Skatteministeriets opfordring først havde oplyst, at det ikke blev bestridt, at skatteyderen var hovedanpartshaver i selskabet, men herefter havde gjort gældende, at skatteyderen ikke var ejer af selskabet.

Herefter fremhævede landsretten, at der ikke nærmere er redegjort for, hvordan indsætningerne vedrørende fakturaerne er anvendt.

Landsretten fandt herefter efter en samlet vurdering, at skatteyderen under de foreliggende omstændigheder ikke havde godtgjort, at hun ikke havde haft noget med selskabet at gøre.

Landsretten tiltrådte på den baggrund, at der var grundlag for at beskatte skatteyderen af beløbene som vedrørte selskabet.

For så vidt angår de øvrige indsætninger, tiltrådte landsretten byrettens begrundelse.

Landsretten fandt endelig, at skatteyderen under de foreliggende omstændigheder havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive de betydelige indsætninger i 2012 og 2013.

Skatteministeriet havde således været berettiget til at foretage en ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens afgørelse med den ændring, at skatteyderens skattepligtige indkomst blev nedsat med kr. 53.411,06 i indkomståret 2013 i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, A.A.8.2.2.1.2.5 

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2024-1, afsnit C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.C.2.1.2.1

Redaktionelle noter

Afgørelse fra Landskatteretten jr.nr. 16-1409196 (Ej offentliggjort)

Byrettens afgørelse SKM2021.123.BR

Appelliste

Parter

A                      

v/(advokat Troels Troldtoft Henriksen) 

mod 

Skatteministeriet 

(advokat Mattias Chor ved advokatfuldmægtig Andreas Attrup i henhold til proceduretilladelse) 

Retten i Randers har den 5. januar 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS55731/2019-RAN).

Denne afgørelse er truffet af landsdommerne

Henrik Estrup, Thomas Tordal-Mortensen og Carsten Busk (kst.)

Påstande 

Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As skatteansættelser nedsættes med 563.880 kr. for indkomståret 2012 og 1.092.207 kr. for indkomståret 2013, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at dommen stadfæstes, idet Skatteministeriet anerkender, at As skattepligtige indkomst nedsættes med 53.411,06 kr. i indkomståret 2013.

Supplerende sagsfremstilling 

Der er for landsretten fremlagt fakturakopier på i alt 364.812 kr., der i det væsentligste modsvarer en række posteringer på As konto i F1-bank i 2012. Der er endvidere fremlagt fakturakopier på 122.031,25 kr., der i det væsentligste modsvarer en række posteringer på As konto i 2013, ligesom der er fremlagt fakturakopier på 887.765 kr., der i det væsentligste modsvarer en række posteringer på As og ægtefællens, SKs, fælleskonto i F2-bank i 2013.

Der er fremlagt kontoudskrift for 2013 vedrørende As og ægtefællens fælleskonto i F2-bank samt As bemærkninger til enkelte indsætninger på kontiene.

A har fremlagt en erklæring af 11. april 2021, hvori LM bekræfter at have lånt A og ægtefællen 60.000 kr. den 20. juni 2012, og at beløbet er betalt tilbage.

Under hovedforhandlingen er det tilladt A at fremlægge stiftelsesdokument dateret 8. oktober 2009 vedrørende G1-virksomhed, hvoraf fremgår, at stifteren er NM og anpartsoverdragelsesaftale af 12. september 2012, hvoraf fremgår, at NM overdrager samtlige anparter i G1-virksomhed til SK for 0 kr., og at NM samtidig fratræder som direktør, og at SK samtidig indtræder som direktør.

Forklaringer 

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at hun ikke tidligere har set de fakturaer, der er fremlagt under ankesagen. Hun ved, at hendes ægtefælle, SK, har prøvet at skaffe materiale fra banker og revisor, men det har været svært for ham på grund af coronakrisen. Hun ved godt, at det er sent, at der er fremlagt dokumentation. SK fandt fakturaerne i nogle gamle mapper. Hun har hjulpet, men hun husker ikke, om der var andre bilag end fakturaer i mapperne. Der var ikke andet bogføringsmateriale. Hvis SK har sagt, at materialet er givet til kurator, så er det der.

Det er SK, der har udstedt fakturaerne, og hun har ikke været med til at lave dem. Hun havde intet med G1-virksomhed at gøre.

NM er en nevø, og hun ved ikke, hvorfor han stod anført som ejer. Det var måske fordi, SK ikke kunne stå som ejer. G1-virksomhed var ejet af NM og SK, men det var SK, der stod for driften. SK stod i RKI, da han overtog selskabet i 2012. SK kunne ikke tidligere stå som ejer af G2-virksomhed. Hun husker ikke, at SK har været gældfri, og hun ved ikke, hvorfor SK kunne overtage G1-virksomhed, når han ikke kunne eje G2-virksomhed  og G3-virksomhed. Hun ville ikke have noget med G1-virksomhed at gøre. Da direktøren for G3-virksomhed, KH, fik en depression, blev hun indsat i ledelsen af selskabet, da de ellers ville miste SKs indtægt.

LM, der har skrevet under på den fremlagte erklæring vedrørende et lån på 60.000 kr., er hendes svigermor. Pengene er vel lånt, fordi de var bagud med nogle lønninger. Hun var ikke med inde over, og hun ved ikke, hvorfor beløbet blev indsat på hendes konto.

NP er en god ven af huset. Hun har ikke haft noget at gøre med et lån på 15.000 kr., der skulle være givet den 22. april 2013.

Hun kan godt huske, at de tilbage i 2012 havde en Peugeot 407. Bilen var indregistreret på "papegøjeplader". Bilen var en stationcar uden bagsæder, som SK kørte i. Hun kørte selv i en Peugeot 107, og deres datter kørte i en Peugeot 206.

Hun har ikke set den fremlagte overdragelsesaftale vedrørende anparterne i G1-virksomhed. Det er SK, der har givet den til advokaten. Hun har ikke spurgt, hvor tingene kommer fra, men tror, at aftalen kommer fra revisoren. Hun har ikke selv forsøgt at undersøge tingene, heller ikke under ankesagen, da hun har haft corona og har fået senfølger.

Anbringender 

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at anparterne i G1-virksomhed tilhørte NM frem til den 12. september 2012, hvorefter de overgik til SK, der ejede dem i den resterende periode.

Skatteministeriet har yderligere anført, at A på baggrund af sagens omstændigheder har en skærpet bevisbyrde for, at hun ikke var ejer af G1-virksomhed, og denne bevisbyrde er ikke løftet ved den fremlagte overdragelsesaftale. Der er endvidere fortsat grundlag for at beskatte A i kraft af hendes involvering i G1-virksomhed, selvom det lægges til grund, at hun ikke var ejer.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Der er i 2012 og 2013 løbende sket indsætninger på As konto i F1-bank for i alt 699.411 kr., ligesom der i 2013 løbende skete indsætninger på As konto i F2-bank, som hendes ægtefælle SK var medkontoindehaver af, på i alt 956.676 kr., hvoraf Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle for 53.411,06 kr. vedrørende udbetaling af SKs kapitalpension.

Det påhviler A at godtgøre, at indsætningerne på hendes konti i indkomstårene 2012 og 2013 ikke skal medregnes i hendes skattepligtige indkomst.

Der er for landsretten fremlagt en række fakturaer udstedt af G1-virksomhed, som passer med indsætninger på de to konti med hensyn til bl.a. beløb og tekst. For 2012 er der sammenfald mellem de fremlagte fakturaer og indsætningerne for 364.812 kr., og for 2013 er der sammenfald for 1.009.796 kr. Det er på den baggrund godtgjort, at disse indsætninger vedrører fakturaer udstedt af G1-virksomhed.

Det fremgår ikke af den fremlagte udskrift fra Erhvervsstyrelsen, hvem der var ejer af G1-virksomhed. I forbindelse med skattesagens behandling ved skattemyndighederne er det lagt til grund, at selskabet tilhørte SK, hvilket også blev gjort gældende for byretten. A har i processkrift af 2. juli 2021 - som svar på Skatteministeriets opfordring til at redegøre for ejerforholdene i selskabet - oplyst, at hun ikke havde noget med driften at gøre, men at det ikke bestrides, at hun var hovedanpartshaver i selskabet. Efter fremlæggelsen af stiftelsesdokumentet for G1-virksomhed og aftalen om overdragelse af anparterne fra NM til SK har A gjort gældende, at hun ikke var ejer af G1-virksomhed. Hun har for landsretten forklaret, at SK ikke kunne stå som ejer, da selskabet blev stiftet, og at det måske var derfor, at NM var anført som ejer. Da SK overtog selskabet, stod han fortsat i RKI.

Der er ikke nærmere redegjort for, hvordan indsætningerne vedrørende fakturaerne er anvendt, herunder hvordan de er kommet selskabet til gode, og at de ikke er anvendt til betaling af private udgifter. Det bemærkes i den forbindelse også, at der blev indsat penge på As konto, før anparterne ifølge overdragelsesaftalen den 12. september 2012 blev overdraget til SK.

Under disse omstændigheder, hvor der således er afgivet forskellige forklaringer om ejerforholdene, hvor der ikke er redegjort for, hvordan indsætningerne er kommet selskabet til gode, hvor det ikke er godtgjort, at indsætningerne ikke er anvendt af A til private udgifter, og hvor indsætningerne også er sket forud for, at anparterne blev overdraget, finder landsretten efter en samlet vurdering, at A ikke har godtgjort, at hun ikke har haft noget med G1-virksomhed at gøre. Det er i denne vurdering også indgået, at A i 2008 var hovedaktionær i G2-virksomhed, og at hun er registreret som reel ejer af og direktør i selskaberne G3-virksomhed og G4-virksomhed, men at hun ikke har eller har haft noget med driften af disse selskaber at gøre, idet denne varetages af SK.

Landsretten tiltræder derfor, at der har været grundlag for at beskatte A vedrørende disse beløb.

For så vidt angår de øvrige indsætninger, som der ikke er fremlagt fakturaer for, tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at der også er grundlag for beskatning heraf hos A. Den fremlagte erklæring af 11. april 2021 fra As svigermor, LM, hvoraf fremgår, at hun har lånt A og SK 60.000 kr., ændrer ikke herved.

Landsretten finder, at A under de foreliggende omstændigheder har handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at selvangive de betydelige indsætninger i 2012 og 2013. På denne baggrund er betingelsen for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom med den ændring, at As skattepligtige indkomst i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand i indkomståret 2013 skal nedsættes med 53.411,06 kr.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 65.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens forløb, hvor A først sent i sagen har fremlagt dokumentation, der har medført, at Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle for en del af sagen.

THI KENDES FOR RET: 

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst nedsættes med 53.411,06 kr. i indkomståret 2013.** 

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 65.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.