Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Spørger ikke skal betale lystfartøjsforsikringsafgift af en dommerbåd ejet af foreningen, når dommerbåden udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en forening, der blev grundlagt i [årstal udeladt].  Spørger har X-antal medlemmer pr. 30. september 2024. Spørger er medlem af Dansk Sejlunion og har hjemsted [sted udeladt] med primære aktivitetssteder i havnene i X1, X2 og X3.

Foreningens vedtægtsbestemte formål er ifølge vedtægternes § 2, at fremme sejlsporten til gavn for klubbens medlemmer.  

Ifølge vedtægternes § 3 er klubben medlem af Dansk Sejlunion.

Af foreningens vedtægter fremgår det af § 20.2, at ved klubbens opløsning tilfalder klubbens nettoformue et andet almennyttigt formål indenfor dansk sejlsport efter generalforsamlingens beslutning.

Spørger oplyser følgende om foreningens aktiviteter:

Spørger tilbyder omfattende uddannelsesprogrammer, der er designet til at fremme sejlsporten og forbedre medlemmernes færdigheder. Disse programmer omfatter bl.a. speedbådsbevis, som giver deltagerne de nødvendige færdigheder og viden til at føre en speedbåd sikkert, og motorservicekursus, som lærer deltagerne at vedligeholde og reparere bådmotorer, hvilket er essentielt for sikker og effektiv sejlads.

Spørger afholder en række stævner og kapsejladser, som er åbne for både medlemmer og gæstesejlere. Disse arrangementer gennemføres både selvstændigt og i samarbejde med andre sejlklubber. Dette inkluderer bl.a. Spørger’s årlige kapsejlads, som er en traditionel begivenhed, der tiltrækker sejlere fra hele landet, samt internationale stævner, hvor Spørger er vært for flere international sejlsportsevents, der tiltrækker deltagere fra verdenen.

Derudover tilbyder Spørger også forskellige sociale programmer, herunder foredrag og netværksmøder, træningsprogrammer og børne- og ungdomsprogrammer, der er designet til at introducere børn og unge til sejlsporten og udvikle deres færdigheder.

Spørger har en solid økonomi, hvilket muliggør udviklingen af nye aktiviteter til gavn for medlemmerne og arbejder for et bredt samarbejde mellem alle sejlklubber og Dansk Sejlunion.

Spørger oplyser følgende om medlemskaber: 

Der er forskellige former for medlemskabspriser, herunder årskontingent, kontingenter for ægtefæller, studerende, pensionister, familiemedlemskab mv. Kontingenterne for de enkelte medlemskaber varierer.

Spørger har også afdelinger og aktiviteter, hvor der opkræves tillæg til kontingenter. Det betyder, at medlemmerne, udover medlemskontingent, skal tilmelde sig de enkelte afdelinger og aktiviteter, de ønsker at benytte. Medlemmerne betaler et særskilt honorar for hver aktivitet, de tilmelder sig, og varierer for de enkelte aktiviteter. Aktiviteterne består bl.a. af bådpark og adgang til sejlerskole. 

Medlemskab af Spørger og tilmelding til de enkelte aktiviteter som udgangspunkt er en forudsætning for at benytte sig af Spørger’s aktiviteter og fartøjer. Det betyder helt konkret, at medlemmerne, via kontingent og særskilt betaling til de enkelte aktiviteter og afdelinger, betaler for at benytte de aktiviteter og fartøjer, som Spørger stiller til rådighed.

Spørger oplyser følgende om foreningens dommerbåd:

Spørger arrangerer og afholder ca. 30 kapsejladser om året. Kapsejlads er en sejlsportskonkurrence, hvor flere konkurrerer mod hinanden over en fastlagt bane. Spørger står for arrangementet, men deltagerne medbringer egne både, som de konkurrerer i.

Både medlemmer af Spørger og eksterne/gæstesejlere, der ikke er medlemmer af Spørger, der kan deltage i kapsejladser arrangeret af Spørger. Både medlemmer, der allerede betaler et medlemskontingent, og eksterne parter skal betale et såkaldt "entry fee" for at deltage i kapsejlads. Som bilag 2 er der indsendt kopi af programmet for en kapsejlads, der fandt sted d. 23. februar 2025. Det fremgår heraf, at der har været et såkaldt "entry fee" på 700 kr.

I forbindelse med afholdelsen af kapsejlads benytter Spørger en særlig dommerbåd. En Motor-katamaran Maxus Fast Cat 9.2. Båden er særligt indrettet til de dommere, der overværer kapsejladserne, der afholdes af Spørger.

Dommerbåden er ejet af Spørger og benyttes alene i forbindelse med afholdelsen af kapsejlads. Båden bliver således ikke benyttet til andre formål. Arrangementerne kan ikke afholdes uden benyttelse af en dommerbåd.

Spørger oplyser, at Skattestyrelsen kan lægge til grund, at dommerbåden er hjemmehørende i Danmark og forsikret til sejlads inden for det danske søfartsområde.

Dommerbåden er ifølge fremsendte forsikringstilbud med tilbud nr. [udeladt], som ifølge det oplyste er udtryk for policen, forsikret hos forsikringsselskabet F.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja.". Det begrundes således:

Lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1 har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. 4 

Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

Bestemmelsen har til formål at pålægge afgift på lystfartøjer hjemmehørende i Danmark, med undtagelse af dem, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Energibeskatningsdirektiv 2003/96 fastslår ligeledes, at energiafgifter kun pålægges lystfartøjer anvendt til private formål.

Undtagelsen fra betaling af lystfartøjsforsikringsafgift vedrørende lystfartøjer, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, er indsat ved L 2018 1728, hvis formål ifølge forarbejderne er at "bidrage til en oprydning og forenkling af afgiftssystemet ved at afskaffe, lempe og forenkle en række afgifter, hvilket medfører byrdelettelser for erhvervslivet samt administrative byrdelettelser for såvel erhvervslivet som Skatteforvaltningen".

Den Juridiske Vejledning afsnit E.A.6.2.2. version 3.14 gældende fra d. 31. januar 2025 specificerer, at erhvervsmæssig anvendelse omfatter:

1. Personbefordring og godstransport
2. Levering af tjenesteydelser mod vederlag
3. Anvendelse til offentlige formål

Lystfartøjsafgiften gælder kun for lystfartøjer, der ikke anvendes erhvervsmæssigt.

Det er begrænset med administrativ praksis vedrørende afgifter på forsikringer af lystfartøjer. Vi mener dog, at Skatterådet afgørelse i SKM2019.457.SR er direkte anvendelig på nærværende sag.

I SKM2019.457.SR bekræftede Skatterådet, at der ikke skulle betales afgift af forsikringen på en almennyttig foreningsbevaringsværdige fiskerbåd, da foreningen udgjorde en erhvervsmæssig enhed, hvorved fartøjet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål. Som følge af at medlemmerne betalte kontingent, var foreningens medlemsaktivitet levering af tjenesteydelser mod vederlag. Dermed var forsikringen ikke afgiftspligtig efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.

Skatterådet lagde vægt på særligt følgende ved denne vurdering:

1. Fartøjet var ejet af en almennyttig forening 2.
2. Foreningens indtægter stammede fra medlemskontingenter
3. Foreningen fungerede som en erhvervsmæssig enhed med egne midler, jf. Energibeskatningsdirektiv 2003/96 art. 11 4
4. Fartøjet blev udelukkende anvendt til erhvervsmæssige formål, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1, stk. 2.

Og konkluderer følgende i afgørelsen (vores fremhævning):

Fartøjet er ejet af en almennyttig forening, jf. foreningens vedtægter § 1. Foreningen har til formål at restaurere havbåde, for herigennem at bidrage til bevarelsen af et kulturmiljø. Foreningens fartøj stilles til rådighed for lokale bådelav, til deres brug på havet med henblik på at viderebringe kundskab og erfaring i praksis, der er en forudsætning for kystkulturens fremtid. Dette følger af vedtægterne, §§ 2 og 3. Foreningens indtægter kommer fra medlemmerne, som betaler kontingent, jf. § 8. Det fremgår af § 22, at ved ophør af foreningen skal egenkapitalens anvendelse til et alment velgørende formål i så nær overensstemmelse med § 2 som muligt. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kaskoforsikringen for det omhandlede fartøj ikke er omfattet af afgiftspligten, ifølge lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. 

Fartøjet ses udelukkende at anvendes til erhvervsmæssige formål, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1, stk. 2. 

Der er lagt vægt på, at fartøjet er af typen snorrevodskutter og konstrueret som et erhvervsfartøj, og ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden er fartøjet bevaringsværdigt 5 som et varigt kulturminde. Fartøjet er ejet af en almennyttig forening, og skal restaureres, for herigennem at bidrage til bevarelsen af en kystkultur. Det omhandlede fartøj skal alene stilles til rådighed for lokale bådelav, til deres brug på havet med henblik på at viderebringe kystkulturen i praksis. Fartøjet anses under disse omstændigheder ikke for et lystfartøj der anvendes til private formål, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1.

Med udgangspunkt i disse kriterier, som Skatterådet lagde vægt på i SKM2019.457.SR, er det opfattelsen, at disse betingelser ligeledes er opfyldt i nærværende tilfælde:

1.      Spørger udgør en almennyttig forening, da foreningen har til formål at fremme sejlsporten til gavn for klubbens medlemmer

a.       Vi skal indledningsvist bemærke, at Spørger’s indtægter stammer fra medlemskontingenter samt betaling for deltagelse i de enkelte aktiviteter. Vi skal dernæst bemærke, at både medlemmer af Spørger og gæstesejlere, der deltager i kapsejladser afholdt af Spørger, betaler et såkaldt "entry fee". Dommerbåden, som ejes af Spørger, benyttes alene i forbindelse med afviklingen af kapsejladser og er således nødvendig for afviklingen af konkurrencerne. Der er derfor den klare opfattelse, at der sker levering mod vederlag - deltagerne betaler for at deltage i kapsejladser, som afholdes af Spørger.

2.      Spørger udgør en erhvervsmæssig enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Vi henviser i denne forbindelse til beskrivelsen af Spørger’s aktiviteter ovenfor.

3.       Dommerbåden anvendes udelukkende til kapsejlads og anvendes således udelukkende til erhvervsmæssige formål.

Det er således vores opfattelse, at Spørger er undtaget fra at betale lystfartøjsforsikringsafgift i henhold til lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, da dommerbåden alene anvendes erhvervsmæssigt i forbindelse med kapsejlads. Deltagerne i kapsejlads, både medlemmer af Spørger og gæstesejlere, betaler for at deltage i kapsejlads, hvorfor der foreligger levering mod vederlag.

Spørger har supplerende indsendt følgende høringssvar:

Skattestyrelsen begrunder sit forslag til afgørelse med følgende:

1. Dommerbåden, som Spørger ejer, anses ud fra dens karakter og konstruktion for at være et lystfartøj der anvendes til lyst- og fritidssejlads.
2. Spørger er en almennyttig forening.
3. Dommerbåden anses ikke for at være anvendt til udelukkende erhvervsmæssige formål.
4. Der foreligger ikke levering mod vederlag, når båden benyttes af dommere til at overvære og afvikle kapsejladser, hvortil deltagerne har betalt et såkaldt "entry fee" for at deltage.
5. En fritagelse af sejlklubber fra lystfartøjsforsikringsafgiften vil reducere statsprovenuet og dermed nødvendiggøre en forhøjelse af afgiften for øvrige bådejere.

Vi er uenige i Skattestyrelsens forslag til afgørelse samt i den anførte begrundelse. Vi vil redegøre nærmere herfor i det følgende.

[...]

2.1 Karakteren og konstruktionen af dommerbåden ejet af Spørger

Skattestyrelsen lægger i deres indstilling blandt andet vægt på karakteren og konstruktionen af dommerbåden, der ejes af Spørger, således: "båden i dens konstruktion, karakter og anvendelse er at betragte som et lystfartøj, der med henvisning til det oplyste af Spørger, ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, når den anvendes til lystsejlads, uanset at der betales et entry fee for at deltage i den kapsejlads, som dommerbåden anvendes til at overvære".

Vi skal indledningsvist fremhæve, at ordlyden af lystfartøjsafgiftslovens § 1, stk. 1 og stk. 2. ikke indeholder en kvalificering af, hvilke fartøjer, der er omfattet af afgiften - det fremgår derimod, at det er lystfartøjer af enhver art - uden specifikation af karakter og konstruktion:

Stk. 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. 

Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Det klare udgangspunkt i bestemmelse er således, at ethvert fartøj er omfattet af afgiften - uagtet karakteren eller konstruktion af disse. Det afgørende kriterium i bestemmelsen for at være undtaget denne afgift er således alene, hvorvidt fartøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Der opereres således med et negativt afgrænsningskriterium, hvor selve anvendelsen alene er det afgørende for udfaldet. Den sproglige forståelse efterlader således ikke rum for, at Skattestyrelsen kan introducere et supplerende kriterium, om fartøjstype, som ikke er hjemlet i bestemmelsen.

Det er således vores vurdering, at det vil således være i strid med bestemmelses ordlyd, såfremt Skattestyrelsen lægger vægt på dommerbådens karakter og konstruktion. Skatte- og afgiftslove er indgribende regler, og efter det almindelige klarhedsprincip kræver enhver udvidelse af afgiftspligten klar lovhjemmel. Ved at introducere et ekstra kriterium bevæger Skattestyrelsen sig ud over den udtømmende lovtekst. Vi henviser i denne forbindelse til legalitetsprincippet.

Vi tilslutter os Skattestyrelsens udlægning af, at der i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, nr. 103 af 14. november 2018 er angivet bl.a. motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker mv., som eksempler på lystfartøjer. Vi bemærker, at det er naturligt, at lovgiver nævner disse fartøjer som eksempler, da det ses, at sådanne ejes af private individer (fremfor f.eks. fragtskibe). Derudover skal vi understrege, at der i det afsnit, som Skattestyrelsen henviser til, er understreget, at omfattet er motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker mv., der anvendes privat: "Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v."

Skattestyrelsen kan således ikke lægge afgørende vægt på fartøjernes karakter og konstruktion, da loven ikke indeholder yderligere kvalifikationskrav vedrørende f.eks. fartøjets type og størrelse - dette følger hverken af loven eller af bemærkningerne til lovforslaget nævnt ovenfor.

Ovenstående er ligeledes understøttet af Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.271.LSR, hvor det bærende kriterium var den erhvervsmæssige anvendelse og ikke fartøjernes karakter eller konstruktion. I denne forbindelse udtalte

Landsskatteretten følgende:

"En udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af et skib medfører således, at skibet ikke skal karakteriseres som værende et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand. Dette var ifølge praksis også gældende før ændringen af paragraffens ordlyd.

Det er derfor nødvendigt at undersøge anvendelsen af SkibX i den kontrollerede periode, før det kan konkluderes, hvorvidt forsikringen af skibet var omfattet af afgiftspligten i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven."

Det er således vurderingen, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at lægge vægt på karakteren og konstruktionen af dommerbåden ejet af Spørger.

2.2 Spørger er en almennyttig forening

Skattestyrelsen vurderer, "at Spørger, der optræder som en almennyttig forening ikke kan fritages for afgift af forsikringen, fordi der er tale om et fartøj, som i dens karakter og anvendelse optræder og anvendes til sejlads som fritidsfartøj i en sejlklub, og dermed ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.".

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at Spørger er, og optræder, som en almennyttig forening. Det er dog vigtigt at understrege, at en forening udgør en selvstændig juridisk person. For eksempel stilles der krav om, at en forening skal registreres med CVR-nummer, have en branchekode, opfylde skattemæssige forpligtelser (såsom moms), samt registreres for A-skat, AM-bidrag og ATP, hvis foreningen har ansatte. Derudover skal foreningen have et regnskabsår, vedtægter og en bestyrelse. Vi henviser i denne forbindelse til Spørger’s vedtægter. Den primære forskel mellem en frivillig forening og en almindelig erhvervsvirksomhed er typisk, at foreningens aktiviteter hovedsageligt finansieres gennem medlemskontingenter.

Lystfartøjsafgiftslovens § 1 fokuserer alene på fartøjets faktiske anvendelse. Loven stiller således ikke krav til, hvilken selskabsform ejeren af fartøjet har. Tilsvarende kræver energibeskatningsdirektivets artikel 14 blot, at der leveres "tjenesteydelser mod vederlag", uden at stille krav om hverken indtægtskilde eller selskabsform.

På denne baggrund vurderinger vi, at Skattestyrelsen ikke kan støtte ret på hverken Skatteministerens svar på spørgsmål 29 til lovforslag nr. 81 af 16. november 2012 eller Skatteministerens svar i forbindelse med lovforslag nr. 132 af 19. december 2018, da disse alene tager udgangspunkt i fiskale hensyn og således ikke er lovhjemlet. De fiskale hensyn, der ikke fritager Spørger og sejlklubber, og i øvrigt kun fremgår af Skatteministeren svar, er i strid med legalitetsprincippet, da der ikke er hjemmel hertil i lystfartøjsafgiftslovens § 1. Vi henviser i øvrigt til afsnit 0.

Der bør derfor ikke være forskel på, om en kapsejlads afholdes af en forening, der benytter en dommerbåd til afviklingen, eller af en erhvervsvirksomhed, der ligeledes benytter en dommerbåd til afviklingen. Vi vil i denne forbindelse endnu en gang understrege, at deltagere, der ønsker at deltage i Spørger’s kapsejladser, betaler et deltagergebyr (entry fee). Det økonomiske forhold mellem parterne svarer derfor både funktionelt og retligt til det, der gælder for en kommerciel virksomhed, der drives med gevinst for øje, hvor ydelser som kapsejlads, træning og undervisning ligeledes tilbydes mod betaling. Spørger’s selskabsform er således uden betydning i denne sammenhæng.

Vi henviser i denne forbindelse til SKM2019.457.SR og SKM2014.682.SR. I ingen af disse afgørelser lagde Skatterådet vægt på, at der var tale om en almennyttig forening, og det blev således ikke anset for at tale imod, at foreningerne kunne være fritaget for afgiften.

Sammenfattende er det vores vurdering, at Skattestyrelsen ikke har grundlag for at tillægge det betydning, at Spørger er organiseret som en almennyttig forening.

2.3 Fartøjer anvendes ikke til erhvervsmæssige formål

Skattestyrelsen vurderer, at dommerbåden, ejet af Spørger, ikke udelukkede anvendes til erhvervsmæssige formål, når de anvendes til lystsejlads. Skattestyrelsen lægger vægt på, at der er tale om et fritidsfartøj, og at selve anvendelsen af fartøjet ikke udelukkende er erhvervsmæssig, men anvendes til private formål i form af overværelse af kapsejladser. Det er vi uenige i - særligt fordi Skattestyrelsen ikke klart begrunder, hvorfor dette ikke er tilfældet. Det er på denne baggrund vores forståelse, at Skattestyrelsen vægter medlemmernes "anvendelse" af fartøjerne - ikke Spørger’s anvendelse af fartøjerne.

Vi er enige i, at deltagerne (både medlemmer og ikke-medlemmer), der deltager i kapsejlads afholdt af Spørger, ikke "anvender" dommerbåden til erhvervsmæssige formål, men udelukkende til ikke-erhvervsmæssige formål. Hvis det ikke allerede fremgår tydeligt, benytter deltagerne ikke selv dommerbåden; den muliggør blot, at de kan deltage i kapsejladsen. Dommerbåden fungerer således som et redskab for afholdelsen af kapsejladsen, som deltagerne har betalt for at være med i.

Som nævnt, betaler deltagerne et særskilt entry fee, og dommerbåden anvendes udelukkende i forbindelse med afviklingen af kapsejladserne. Det er således alene dommere, der benytter båden. Vi har derfor svært ved at følge Skattestyrelsens argument om, at dommerne anvender dommerbåden til private formål, når de overværer kapsejladserne. Dommerne besidder en særlig baggrund og kompetence, som er nødvendig for at kunne fungere som dommer - deres tilstedeværelse har derfor ikke et privat formål - men et formål om at få afviklet kapsejlads. Båden er desuden særligt indrettet til de dommere, der overværer kapsejladserne.

Det afgørende er, at Spørger anvender dommerbåden til afviklingen af et kapsejlads, som deltagerne har betalt for at deltage i - kapsejladserne kan ikke afvikles uden dommerne i dommerbåden, og dommerbåden kan ikke anvendes til andre formål udover at tjene som dommerbåd.

Begrebet "erhvervsmæssigt formål" er defineret i energibeskatningsdirektivets art. 11. således: "forbruget i en erhvervsmæssig enhed, som identificeret i overensstemmelse med stk. 2, der selvstændigt og uanset stedet leverer varer og tjenesteydelser, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende økonomiske virksomhed."

Desuden følger det af SKM2019.457.SR, at en erhvervsmæssig enhed bl.a. kan "identificeres som en del af en retlig enhed, der ud fra et organisatorisk synspunkt udgør en selvstændig virksomhed, dvs. en enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler".

Som nævnt er Spørger en selvstændig juridisk person, der gennem egne indtægter - medlemskontingenter samt betalinger for de enkelte aktiviteter, som medlemmerne ønsker at benytte sig af - finansierer både drift og investeringer. Spørger ansætter eller engagerer instruktører, indgår forsikringsaftaler og har organisatoriske strukturer, der gør foreningen i stand til at fungere ved hjælp af egne midler. I denne forbindelse henviser vi til Spørger’s vedtægter.

Det skal desuden understreges, at Skatterådets afgørelse SKM2019.457.SR illustrerer, at allerede eksistensen af et vederlagsskabende foreningsformål medfører, at fartøjet anses for at være anvendt erhvervsmæssigt, når båden stilles til rådighed i forbindelse med kapsejlads.

2.4 Ingen levering mod vederlag

Skattestyrelsen begrunder bl.a. deres indstilling med, at Spørger ikke foretager levering af tjenesteydelser mod vederlag.

I forbindelse med vores argumentation for, at der i nærværende tilfælde foreligger levering mod vederlag, tillader vi os at drage nytte af momslovens definition af begrebet, da det er et centralt begreb i momslovgivningen. Begrebet er ikke nærmere defineret i lystfartøjsforsikringsloven og således heller ikke klart defineret i Den Juridiske Vejledning, afsnit E.A.6.2.2, version 3.14, gældende fra den 31. januar 2025. Vi lægger således til grund, at Skattestyrelsen ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger levering mod vederlag, må eller har taget udgangspunkt i Skattestyrelsens praksis for dette vedrørende for eksempel momsloven.

Vi skal henlede Skattestyrelsens opmærksomhed på Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.4.1.2 version 3.14 gældende fra 31. januar 2025, hvor Skattestyrelsen klart anfører, at levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. I denne forbindelse skriver Skattestyrelsen specifikt følgende om kontingenter, årsgebyrer m.v.:

"Betingelsen om en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget er opfyldt, selvom en forening opkræver årlige bidrag af sine medlemmer, og bidraget er uafhængigt af medlemmernes faktiske brug af foreningens faciliteter og andre ydelser. Det at stille faciliteterne og ydelserne til permanent rådighed for medlemmerne udgør i sig selv en ydelse. De årlige bidrag udgør vederlaget for denne ydelse. Se EF-domstolens dom i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, præmisserne 39-42." 

Ovenstående understøtter, at Spørger, som forening, leverer ydelser mod betaling, når medlemmerne betaler kontingent og særskilt for aktiviteter og fartøjer. Medlemmerne betaler altså for at bruge de tilbud, Spørger stiller til rådighed, og derfor sker der levering mod vederlag.

Vi henviser i denne forbindelse til SKM2019.457.SR, hvor Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling om, at foreningens medlemsaktiviteter udgør levering af tjenesteydelser mod vederlag, idet medlemmerne betaler kontingent. Afgørelsen understøtter således, at kontingentbaserede foreninger kan levere ydelser mod vederlag, og at medlemmernes betaling udgør et tilstrækkeligt vederlag - uanset fartøjets karakter og konstruktion.

Følgende fremgår af præmis 39 i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club: "En tjenesteydelse kan derfor kun beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren."

For at kunne deltage i kapsejlads, der afholdes af Spørger, er det et krav, at der betales et "entry fee". Dette gælder både for medlemmer af Spørger og for eksterne eller gæstesejlere, der ikke er medlemmer. Uanset om man allerede har betalt medlemskontingent, skal alle deltagere betale det pågældende gebyr for at kunne deltage i kapsejladsen. Anvendelsen af dommerbåden er nødvendig for at afvikle kapsejladserne og dermed afgørende for, at Spørger kan levere denne ydelse til deltagerne.

Det er derfor vores klare opfattelse, at der utvivlsomt sker levering mod vederlag i nærværende tilfælde, idet der foreligger en direkte sammenhæng mellem den ydelse, deltagerne modtager (deltagelse i kapsejlads), og vederlaget (betaling for medlemskab og/eller betaling af entry fee). Der sker således en direkte betaling for at deltage i disse konkurrencer. For at Spørger kan levere denne ydelse, som deltagerne har betalt for, skal der således være dommere på en dommerbåd, der kan sikre afviklingen af kapsejladserne.

2.5 Undtagelse af fritidsklubber vil reducere statsprovenuet

Skattestyrelsen henviser i sin sagsfremstilling til Skatteministerens svar på spørgsmål 29 vedrørende lovforslag nr. L 81 af 16. november 2021. Her udtaler ministeren, at en fritagelse af sejlklubber for lystfartøjsforsikringsafgiften vil "for det første reducere provenuet ikke kun i relation til afgiftsforhøjelsen, men i relation til hele afgiftsprovenuet, således at afgiften må hæves yderligere for alle bådejere."

Det er vores klare opfattelse, at hensynet til statsprovenuet ikke kan eller bør begrunde, at Spørger skal omfattes af lystfartøjsforsikringsafgiften. Et sådant hensyn er efter vores vurdering ikke et gyldigt juridisk argument i forhold til vurderingen af, om Spørger’s anvendelse af dommerbåden er erhvervsmæssig. Afgørelsen bør i stedet baseres på en konkret og objektiv vurdering af fartøjernes anvendelse - ikke på overordnede fiskale hensyn.

Som tidligere nævnt, er der tale om indgribende regler, og efter det almindelige legalitetsprincip kræver enhver udvidelse af afgiftspligten klar lovhjemmel. Udtalelser fra Skatteministeren opfylder utvivlsomt ikke legalitetsprincippet.

3. Konklusion

Med udgangspunkt i ovenstående og i overensstemmelse med vores anmodning om bindende svar, er det vores opfattelse, at Spørger er undtaget fra at betale lystfartøjsforsikringsafgift i henhold til § 1, stk. 2, da bådene anvendes erhvervsmæssigt og medlemsaktiviteterne udgør levering af ydelser mod vederlag:

1. Der sker således levering mod vederlag, da medlemmerne betaler for at deltage i kapsejladser, der afholdes af Spørger. Dommerbåden er afgørende for, at Spørger kan afvikle kapsejlads, og således afgørende for, at Spørger kan levere ydelsen, som deltagerne betaler for.
2. Spørger udgør en erhvervsmæssig enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.
3. Dommerbåden, som er særligt indrettet, anvendes alene til afviklingen af kapsejlads og anvendes dermed udelukkende til erhvervsmæssige formål.

Afslutningsvist skal det understreges, at Skattestyrelsen ikke kan og bør lægge vægt på fartøjernes karakter og konstruktion samt hensyn til statsprovenuet.

På denne baggrund anmoder vi om, at Spørger anerkendes som undtaget fra lystfartøjssforsikringsafgift.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal betale lystfartøjsforsikringsafgift af en dommerbåd ejet af foreningen, når dommerbåden udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.

Begrundelse

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, skal der betales afgift af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art.

Et lystfartøj er i ifølge lovens § 1, stk. 2, defineret som ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Ved ændringslov nr. 1728 af 27. december 2018, blev lystfartøjsbegrebet defineret med virkning fra og med den 1. april 2019.

Af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, nr. 103 af 14. november 2018, fremgår det bl.a., at (uddrag):

"Lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven foreslås præciseret. I dag kan der være tvivl om, hvornår der er tale om et lystfartøj, hvilket er afgørende for, om forsikringen er afgiftspligtig. Med henblik på at skabe større klarhed om lovens anvendelsesområde foreslås det dermed præciseret i loven."

Videre fremgår følgende af bemærkningerne om gældende ret på tidspunktet for lovforslaget (uddrag):

"Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindelige fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer. [...] [Skattestyrelsens fremhævning.]"

Til den foreslåede ændring fremgår det bl.a. af lovforslaget., at (uddrag):

"Det foreslås, at der indsættes en definitionsbestemmelse i loven, så det bliver mere klart, hvornår en lystfartøjsforsikring er afgiftspligtig. Definitionen er hentet fra energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål end personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag til offentlige formål. Dette vil medføre, at fartøjer som windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig. Definitionen stemmer således overens med Skatteforvaltningens nuværende praksis, og ændringen vil derfor ikke medføre materielle ændringer af gældende praksis. [Skattestyrelsens fremhævning.]"

Energibeskatningsdirektivet, som der henvises til i forarbejderne, regulerer beskatning af energiprodukter. Det fremgår af præamblen i Energibeskatningsdirektiv 2003/96, nr. 23, at afgiftsfritagelse ikke bør omfatte "ikkeerhvervsmæssige private formål."

"Erhvervsmæssigt forbrug" er forbruget i en erhvervsmæssig enhed. En erhvervsmæssig enhed kan bl.a. identificeres som en del af en retlig enhed, der ud fra et organisatorisk synspunkt udgør en selvstændig virksomhed, dvs. en enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler. Det følger af energibeskatningsdirektivets art. 11.

Energibeskatningsdirektivets art. 14, stk. 1, litra c, afgiftsfritager energiprodukter til sejlads, bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. Ifølge energibeskatningsdirektivet er der således energiafgifter på anvendelse af lystfartøjer til private formål.

Afgrænsningen af lystfartøjsbegrebet, som indsat i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, ved lov nr. 1728 af 27. december 2018 er således baseret på definitionen af lystfartøjer i energibeskatningsdirektivet.

Definitionen af lystfartøjer i energibeskatningsdirektivet vurderes at harmonere med hidtidig praksis vedrørende lystfartøjer omfattet af loven. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af anvendelsesområdet for afgiften, og hidtidig praksis videreføres derfor.

Området for lystfartøjer, hvis forsikringer er afgiftspligtige, er dermed fartøjer, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Som eksempler på lystfartøjer nævnes fartøjer, der anvendes privat, herunder bl.a. motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker mv., ifølge lovbemærkningerne.

Af forarbejderne til lystfartøjsforsikringsafgiftens § 1, stk. 2, fremgår det således, at der alene er tale om en præcisering af lystfartøjsbegrebet som ikke medfører materielle ændringer af praksis. Der henvises desuden, i relation til den allerede gældende praksis, til SKM2014.682.SR.

I SKM2014.682.SR udtalte skatterådet, at et historisk erhvervsfartøj, som var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden, og som alene skulle anvendes til museumsformål af ejeren, som var en forening med vedtægtsbestemte kulturhistoriske formål, ikke var et lystfartøj efter lov om lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1. Skatterådet lagde i afgørelsen vægt på, at det pågældende fartøj var konstrueret som et erhvervsfartøj, der ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden om krav til istandsættelse og vedligeholdelse skulle bevares som sådan.

I forbindelse med at afgiften på lystfartøjsforsikring blev forhøjet fra 1 % til 1,34 % ved ændringslov nr. 1394 af 23. december 2012 fremgår det af spørgsmål og svar til lovforslag nr. 81 af 16. november 2012, at Dansk Sejlunion anfører, at idrætsforeninger, herunder sejlklubber rammes af afgiftsforhøjelsen.

Til samme lovforslag nr. 81 af 16. november 2012 har daværende Skatteminister afgivet endeligt svar på spørgsmål 29, om at ville stille ændringsforslag, der fritager sejlklubber organiseret som foreninger for betaling af afgift af kaskoforsikringer for lystfartøjer. Hertil svarer Skatteministeren:

"Nej. En fritagelse for sejlklubber vil for det første reducere provenuet ikke kun i relation til afgiftsforhøjelsen, men i relation til hele afgiftsprovenuet, således at afgiften må hæves yderligere for alle bådejere."

Ved den senere afgiftsnedsættelse fra 1,34 % til 1 % i medfør ændringslov nr. 85 af 30. januar 2019 fremgår det af spørgsmål og svar til lovforslag nr. 132 af 19. december 2018, at ministeren, til henvendelsen af 17. januar 2019 fra Dansk Sejlunion vedrørende nedsættelse af forsikringsafgiften for lystfartøjer, jf. L 132 - bilag 5, har svaret følgende vedrørende afgiftspligt for sejlklubber (uddrag):

"Dansk Sejlunion ser helst, at afgiften afskaffes helt - alternativt at afgiften nedsættes yderligere. Som minimum ser Dansk Sejlunion gerne en fuldstændig afgiftsfritagelse for klubejede både, der anvendes som idrætsredskab til træning, konkurrence og uddannelse.

Regeringen arbejder generelt for at nedsætte og afskaffe afgifter og på at forenkle afgiftssystemet med henblik på at mindske byrder for virksomheder og borgere. I lyset af dette ønsker regeringen ikke at komplicere reglerne ved at indføre afgiftsfritagelser for fx klubejede både[...][Skattestyrelsens fremhævning.]."

På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at det ikke før eller efter lovændringen i 2019, hvor definitionen på lystfartøjer blev præciseret i loven, har været hensigten, at idrætsforeninger eller sejlklubber skal fritages for afgiften på lystfartøjsforsikringer.

I nærværende anmodning om bindende svar er det oplyst, at Spørger, er en almennyttig forening der driver en sejlklub. Foreningens formål er at fremme sejlsporten til gavn for klubbens medlemmer, jf. foreningens vedtægter.

Spørger tilbyder bl.a. forskellige uddannelsesprogrammer. Derudover afholder Spørger en række stævner og kapsejladser, som er åbne for både medlemmer og gæstesejlere. Ved disse kapsejladser betales der et deltagergebyr benævnt som "entry fee" for at deltage.

Spørger ejer en motoriseret dommerbåd, som ifølge det oplyste anvendes ved kapsejladser. Båden er en Motor-katamaran Maxus Fast Cat 9.2. Spørger har oplyst, at dommerbåden er særligt indrettet til de dommere, der overværer kapsejladserne, og at den alene benyttes i forbindelse med afholdelsen af kapsejladser. Arrangementerne kan ifølge det oplyste ikke afholdes uden benyttelse af en dommerbåd.

Det indsendte billede af båden viser, at der er tale om en motoriseret båd med et styrehus med vinduer. Båden er udstyret med bænke udenfor samt ovenpå styrehuset.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers dommerbåd opfylder definitionen på et lystfartøj jf.  lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, når den anvendes i en almennyttig forenings regi til kapsejlads, der er at anse som fritidssejlads og en idrætsaktivitet.

Dette begrundes med, at båden i dens konstruktion, karakter og anvendelse er at betragte som et lystfartøj, der med henvisning til det oplyste af spørger ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, når den anvendes til lystsejlads, uanset at der betales et entry fee for at deltage i den kapsejlads, som dommerbåden anvendes til at overvære.

Der er herved lagt vægt på, at der er tale om et fritidsfartøj, og at selve anvendelsen af fartøjet ikke udelukkende er erhvervsmæssig, men anvendes til overværelse af kapsejladser, hvor foreningens medlemmer også deltager.

Det er også lagt til grund, at der er tale om et fritidsfartøj, som stilles til rådighed for dels de medlemmer der agerer som dommere eller andre gæstedommere. Spørger anvender båden til fritidssejlads i forbindelse med en sejlklubs aktiviteter, som pr. definitionen i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, ikke er et erhvervsmæssigt formål, som er personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål. Dermed er betingelsen for at blive fritaget efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, ikke opfyldt.

Der lægges ved begrundelsen vægt på, at dommerbåden som Spørger ejer og anvender i foreningen, ifølge det indsendte billede er en mindre motoriseret båd, der efter dens karakter, med henvisning til det af Spørger oplyste, anvendes som et lystfartøj til lyst- og fritidssejlads og dertil tilknyttede aktiviteter. Dermed anvendes den ikke til erhvervsmæssige formål, men til sejlads med et fritidsfartøj.

Spørger anfører, at Skattestyrelsen ved at lægge vægt på, at dommerbåden i dens konstruktion, karakter og anvendelse er, at betragte som et lystfartøj, indfører et supplerende kriterium om fartøjstype. Skattestyrelsen bemærker, at styrelsen ikke isoleret set lægger vægt på bådens konstruktion og karakter. Men at bådens konstruktion, som et mindre fartøj, sammen med den beskrevne anvendelse til foreningens aktivitet i form fritids- og idrætssejlads, efter Skattestyrelsens vurdering ikke kan anses for at opfylde betingelsen om erhvervsmæssig anvendelse. Skattestyrelsen udelukker således ikke, at der kan være tilfælde hvor fx en mindre motorbåd kan anses for at blive anvendt erhvervsmæssigt.

Spørger henviser i samme forbindelse til Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.271.LSR, hvor der var tale om en yacht anvendt til udlejning. I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at det ikke i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at yachten udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål, da der ikke var fremlagt dokumentation for anvendelsen. Yachten var således at anse som et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand. Afgørelsen er, ifølge Skattestyrelsens vurdering, udtryk for, at erhvervsmæssig anvendelse er betinget af, at fartøjet ikke anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål af nogen art, men at den faktiske anvendelse skal være udelukkende erhvervsmæssig.

Det er således korrekt, som anført af Spørger, at anvendelsen er afgørende for om et fartøj kan anses for erhvervsmæssigt. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse en samlet vurdering af, om det pågældende fartøj og Spørgers faktiske anvendelse af fartøjet, efter de foreliggende omstændigheder kan anses for at opfylde denne betingelse.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at båden anvendes i nær tilknytning til almindelig lystsejlads, således som det foregår i en forening, også når det er i forbindelse med kapsejladser, hvor der betales deltagergebyr. At sejladsen er organiseret i en forening, og at der er tale om anvendelse til sejlsportsaktivitet for sejlklubbens og andre sejlklubbers medlemmer, kan ikke føre til et andet resultat for den afgiftsmæssige vurdering af, at der er tale om et lystfartøj der anvendes til sejlads i dens egenskab af fritidsfartøj, og som dermed er omfattet af afgiftspligten i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1.

Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at Spørger, der optræder som en almennyttig forening ikke kan fritages for afgift af forsikringen, fordi der er tale om et fartøj, som i dens karakter og anvendelse optræder og anvendes til sejlads som fritidsfartøj i en sejlklub, og dermed ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.

Der henvises endvidere til, at det af lovbemærkningerne og svar fra Skatteministeren fremgår, at der med den nugældende § 1, i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven ikke er sket en materiel ændring af afgiftspligten for lystfartøjsforsikringer i forhold til tidligere, samt at det ikke var hensigten, at sejlklubber skulle fritages for afgiftspligten.

Bestemmelsen i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, har alene til formål at præcisere og tydeliggøre hvilke fartøjer der er omfattet af afgiftspligten. På den baggrund skal definitionen af et lystfartøj fortolkes i medfør af den definition der var i lovens § 1, før lovændringen i 2019, hvor det fremgik, at ethvert lystfartøj var omfattet af afgiftspligten.

Det af Spørger anførte om, at sejlklubbens dommerbåd anvendes erhvervsmæssigt, og derfor opfylder betingelsen om afgiftsfritagelse i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, kan efter Skattestyrelsens opfattelse derfor ikke føre til et andet resultat, med henvisning til ovenfor nævnte begrundelse.

Spørger henviser endvidere til Skatterådets afgørelse i SKM2019.457.SR, hvor Skatterådet, efter ændringen af lystfartøjsforsikringslovens § 1, udtaler, at der ikke skulle betales afgift af forsikringen på en almennyttig forenings bevaringsværdige fiskerbåd. Skatterådet lægger, sammen med kriterieret om at båden udelukkende skal anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, vægt på, at fartøjet er af typen snorrevodskutter og konstrueret som et erhvervsfartøj, og ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden er fartøjet bevaringsværdigt som et varigt kulturminde.

Videre henviser Spørger til, at Skatterådet i den foreliggende praksis i SKM2019.457.SR samt SKM2014.682.SR ikke lagde vægt på, at der var tale om almennyttige foreninger, og at dette ikke talte imod, at foreningerne kunne være fritaget for afgiften. Skattestyrelsen bemærker hertil, at Skatterådet i de konkrete sager også lagde afgørende vægt på fartøjernes konstruktion som henholdsvis en snorrevodskutter og et erhvervsfartøj.

At dommerbåden er ejet af en almennyttig forening, der leverer tjenesteydelser mod vederlag, kan ifølge Skattestyrelsens vurdering ikke stå alene. Det skal som i SKM2019.457.SR og SKM2014.682.SR også tillægges afgørende betydning hvilken type af fartøj der er tale om, samt om det udelukkende anvendes erhvervsmæssigt af Spørger.

Skatterådet har i den foreliggende praksis således ikke foretaget en isoleret vurdering af foreningernes karakter som almennyttige foreninger. Skatterådet har fortaget en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder omkring anvendelsen af fartøjerne, og i forbindelse med anvendelsen af fartøjerne, er der også henset til karakteren af de pågældende fartøjer.

Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at der foreligger levering mod vederlag når der betales et entry fee for at deltage i kapsejladserne. Levering mod vederlag ændrer imidlertid ikke på, at Spørgers dommerbåd, efter Skattestyrelsens vurdering, ikke kan anses for at være anvendt erhvervsmæssigt, således som det er defineret i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, 2. pkt.

Spørger anerkender også, at deltagerne i kapsejladsen ikke anvender dommerbåden til erhvervsmæssige formål, men udelukkende til ikke-erhvervsmæssige formål. Spørger henviser herefter til, at anvendelse af Spørgers dommerbåd ikke adskiller sig fra en kommerciel virksomhed, der driver kapsejlads.

Spørgers dommerbåd kan, efter Skattestyrelsens vurdering, ikke anses for at være anvendt erhvervsmæssigt, når båden anvendes til kapsejlads med deltagerbetaling, hvor deltagerne, udover gæstesejlere, også er foreningens egne medlemmer. At deltagerne betaler et entry fee ændrer ikke ved, at der er tale om en ikke-erhvervsmæssig idræts- og fritidssejlads. Skattestyrelsen lægger vægt på, at medlemmer også kan deltage i den pågældende aktivitet, og der er dermed tale om en hel- eller delvis medlemsbaseret aktivitet. Betingelsen for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, er således ikke opfyldt. 

Efter Skattestyrelsens vurdering, er det således afgørende hvad dommerbåden reelt anvendes til af Spørger. Det er ikke i sig selv afgørende, at dommerbåden anvendes af dommere til at overvære en kapsejlads, hvor deltagerne har betalt et entry fee. Men derimod at den faktiske anvendelse af dommerbåden er ikke-erhvervsmæssig idrætssejlads. Dette er i overensstemmelse med Skatterådets praksis i SKM2019.457.SR og SKM2014.682.SR, hvor Skatterådet tillagde såvel karakteren som anvendelsen af fartøjet betydning. Afgiftsfritagelsen er således ikke alene betinget af, at der foreligger levering mod vederlag i en almennyttig forening.

Den betaling der finder sted for at deltage i kapsejladserne kan, efter Skattestyrelsens vurdering i øvrigt, ikke i sig selv begrunde en udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af dommerbåden, således som dette er defineret i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2, som henholdsvis personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Spørger anfører, at fiskale hensyn ikke i sig selv kan begrunde afgiftspligt. Spørger henviser i den forbindelse til tidligere skatteministres udtalelser i forbindelse med lovforslag nr. 81 af 16. november 2012 og lovforslag nr. 103 af 14. november 2018.

Skattestyrelsen vurderer, at de omtalte udtalelser fra tidligere skatteministre, sammenholdt med forarbejderne til ændringslov nr. 1728 af 27. december 2018, hvor det fremgår, at lovændringen ikke medfører materielle ændringer af praksis, begrunder at fartøjer ejet af sejlklubber, ikke før eller efter lovændringen i 2019, er anset for at være anvendt erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen fastholder i medfør af begrundelsen ovenfor, at Spørgers motoriserede dommerbåd anvendes til en af foreningens idrætsaktiviteter i form af kapsejlads, og at dette, ud fra de konkrete omstændigheder, anses som lyst- og fritidssejlads, og ikke som personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål, som er en betingelse for at blive fritaget efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2.

På baggrund af en konkret vurdering, af foreningens vedtægter og beskrevne aktiviteter samt karakteren og anvendelsen af det pågældende fartøj, skal Spørger derfor betale afgift af forsikring af Spørgers dommerbåd jf. lystfartøjsforsikringsafgiftsloven § 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 2019 af 14. december 2020 om afgift af lystfartøjsforsikringer (lystfartøjsforsikringsafgiftsloven).

 § 1

Stk. 1. Efter bestemmelserne i denne lov betales en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr.

Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Rådets direktiv 2003/96, Energibeskatningsdirektivet

Præambel, nr. 23

"Af hensyn til eksisterende internationale forpligtelser og for at fastholde EF-selskabernes konkurrenceevne bør energiprodukter til luft- og søfart, bortset fra ikkeerhvervsmæssige private formål, fortsat være fritaget, samtidig med at medlemsstaterne bør kunne begrænse sådanne fritagelser."

Artikel 11

"Stk. 1. I dette direktiv forstås ved »erhvervsmæssigt forbrug« forbruget i en erhvervsmæssig enhed, som identificeret i overensstemmelse med stk. 2, der selvstændigt og uanset stedet leverer varer og tjenesteydelser, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende økonomiske virksomhed.

Den økonomiske virksomhed omfatter alle former for erhvervsmæssig virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug og liberale erhverv.

Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer betragtes ikke som erhvervsmæssige enheder for så vidt angår aktiviteter eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed. Når de udøver sådanne former for aktiviteter eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som erhvervsmæssige virksomheder for så vidt angår disse former for aktiviteter eller transaktioner, såfremt deres behandling som ikke-erhvervsmæssig virksomhed vil føre til væsentlig konkurrenceforvridning.

Stk. 2. Ved anvendelsen af dette direktiv kan en erhvervsmæssig enhed ikke anses for at være mindre end en del af et foretagende eller en retlig enhed, der ud fra et organisatorisk synspunkt udgør en selvstændig virksomhed, dvs. en enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

(...)"

Artikel 14, stk. 1, litra c fritager bl.a. følgende:

"Energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj.

I dette direktiv forstås ved »fritidsfartøjer« ethvert fartøj, som ejeren eller en fysisk eller juridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

Forarbejder

Ved ændringslov nr. 1728 af 27. december 2018, blev lystfartøjsbegrebet defineret med virkning fra og med den 1. april 2019.

"[...]

§ 13

I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven indsættes som stk. 2:

"Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, som en fysisk eller juridisk person har rådighed over og anvender. Ved ikke-erhvervsmæssige formål forstås navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

Af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, nr. 103 af 14. november 2018, om tidligere gældende ret fremgår det bl.a., at (uddrag):

" 1.1.3 Forenkling af afgiftsregler

Lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven foreslås præciseret. I dag kan der være tvivl om, hvornår der er tale om et lystfartøj, hvilket er afgørende for, om forsikringen er afgiftspligtig. Med henblik på at skabe større klarhed om lovens anvendelsesområde foreslås det dermed præciseret i loven.

[...]

2. Lovforslagets indhold

[...]

2.3. Forenkling af afgiftsregler

[...]

2.3.2 Præcisering af lystfartøjsbegrebet i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven

2.3.1. Gældende ret

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven skal der betales afgift af forsikringer for lystfartøjer af enhver art hjemmehørende her i landet, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften indtræder derfor kun, når der er tegnet kaskoforsikring. Afgiftens størrelse afhænger af forsikringssummen, som typisk svarer til værdien af lystfartøjet. Afgiftssatsen udgør 1,34 pct. af forsikringssummen, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindelige fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer[...].

[...]

2.3.2.2 Lovforslaget

Det foreslås, at lystfartøjsbegrebet præciseres i bestemmelsen. Ordlyden tilpasses definitionen i energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål end personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål. Den foreslåede definition vil medføre, at forsikringer på f.eks. windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig, hvilket også er tilfældet i dag. Derudover ekskluderer definitionen eksempelvis fartøjer, der anvendes til personbefordring, hvilket også er tilfældet i dag. Definitionen stemmer derfor overens med den nuværende praksis, og ændringen vil således ikke medføre ændringer af denne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

[...]

Til § 13

Til nr. 1

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., skal der betales afgift af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt, jf. lovens § 1, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves. Bestemmelsen fastsætter, at forsikringer for lystfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt er afgiftspligtige. Den foreslåede ophævelse skal ses i lyset af, at definitionen fremadrettet vil fremgå mere tydeligt af den foreslåede ændring til § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 13, nr. 2.

Til nr. 2

Efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1 skal der betales afgift af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt.

Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindeligt fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer. Hertil kommer en afgørelse fra det tidligere Momsnævn, hvor en forsikring for et lystfartøj, der af skibstilsynet var godkendt til sejlads med passagerer og optaget i Skibsregistret som sejlskib med hjælpemotor (lastfartøj), ikke blev betragtet som afgiftspligtig. Derudover har Søfartsstyrelsen i en sag tilkendegivet, at tre rekonstruerede middelalderskibe ikke kunne anses for at være lystfartøjer, da anvendelsen også omfattede sejlads med betalende gæster. Endelig har Skatterådet i SKM2014. 628. SR truffet en afgørelse om et museumsfartøj, der under visse nærmere omstændigheder ikke kunne anses for at være et lystfartøj, og forsikringen var dermed ikke omfattet af lystfartøjsforsikringsafgiften.

Det foreslås, at der indsættes en definitionsbestemmelse i loven, så det bliver mere klart, hvornår en lystfartøjsforsikring er afgiftspligtig. Definitionen er hentet fra energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis. I den foreslåede definition præciseres det, at lystfartøjet, som forsikringen dækker over, skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. Dvs. navnlig andre formål end personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag til offentlige formål. Dette vil medføre, at fartøjer som windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) betragtes som fartøjer, hvor forsikring heraf er afgiftspligtig. Definitionen stemmer således overens med Skatteforvaltningens nuværende praksis, og ændringen vil derfor ikke medføre materielle ændringer af gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.2."

Den foreslåede ændring til § 1, stk. 2 ændres efterfølgende ved LFB nr. 103 af 13. december 2018:

"[...]

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

[...]

Til § 13

11) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.««

[Den foreslåede definitionsbestemmelse i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven foreslås nyaffattet]         

[...]

Bemærkninger

[...]

Til nr. 11

Der er tale om en nyaffattelse af den foreslåede definitionsbestemmelse i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovforslagets § 13, nr. 2. I lovforslaget præciseres lystfartøjsbegrebet i overensstemmelse med den foreliggende praksis på området.

Da der skal foretages flere mindre tekniske ændringer i både 1. og 2. pkt., er bestemmelsen af lovtekniske årsager nyaffattet. For det første fremgik det ikke af forslaget til lystfartøjsafgiftslovens § 1, stk. 2, 1. pkt., at kun fartøjer, der anvendes til ikkeerhvervsmæssige formål, er omfattet af afgiften. Dette fremgik dog af bemærkningerne til lovforslaget. Ændringsforslaget retter derfor op på denne fejl. For det andet er det ikke nødvendigt at nævne fysiske og juridiske personer i definitionsbestemmelsen, hvorfor dette slettes. For det tredje er den negative afgrænsning af ikkeerhvervsmæssige formål ændret til en positiv afgrænsning for at gøre bestemmelsen mere forståelig.

Der henvises til lovforslagets almindelige og specielle bemærkninger i forhold til redegørelsen for Skatteforvaltningens praksis.

Af spørgsmål og svar til lovforslag nr. 132 af 19. december 2018 til ændringslov nr. 85 af 30. januar 2019 fremgår: (uddrag):

"Spørgsmål 2 vedr. Dansk Sejlunion

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17. januar 2019 fra Dansk Sejlunion vedrørende nedsættelse af forsikringsafgiften for lystfartøjer, jf. L 132 - bilag 5?

Svar

Indledningsvist noterer jeg mig, at Dansk Sejlunion er glade for regeringens forslag om at nedsætte lystfartøjsforsikringsafgiften, som er et delelement fra Aftale om finansloven for 2019. Jeg håber, at nedsættelsen generelt vil mindske tilskyndelsen til at vinteropbevare både i udlandet.

Dansk Sejlunion ser helst, at afgiften afskaffes helt - alternativt at afgiften nedsættes yderligere. Som minimum ser Dansk Sejlunion gerne en fuldstændig afgiftsfritagelse for klubejede både, der anvendes som idrætsredskab til træning, konkurrence og uddannelse.

Regeringen arbejder generelt for at nedsætte og afskaffe afgifter og på at forenkle afgiftssystemet med henblik på at mindske byrder for virksomheder og borgere. I lyset af dette ønsker regeringen ikke at komplicere reglerne ved at indføre afgiftsfritagelser for fx klubejede både. Endvidere vil en fuldstændig afskaffelse eller yderligere nedsættelse af afgiften kræve finansiering, der ligger uden for rammerne af finanslovsaftalen.

[...]"

Af spørgsmål og svar til Lovforslag nr. 81 af 16. november 2012, til ændringslov nr. 1394 af 23. december 2012 fremgår:

"[...]

Spørgsmål 1 vedr. lovforslagets betydning for det frivillige foreningsliv

Spørgsmål stillet af Mads Rørvig (V)

“Der anmodes om ministerens vurdering af, hvilken betydning forslaget i L 81 om at forhøje afgiften af kaskoforsikringer for lystfartøjer har for det frivillige foreningsliv i Danmark, jf. at afgiftsforhøjelsen rammer de mange sejlsportsklubber, hvoraf størsteparten drives på frivilligt basis.

Spørgsmålet bedes besvaret indenfor svarfristen på lovforslaget som er den 5. december 2012."

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danmarks Idræts- Forbund (DIF), der har indhentet bidrag fra Dansk Sejlunion. Bidraget er vedlagt som bilag til besvarelsen.

Skatteministeriet har desuden oplyst, at stigningen i afgifter for kaskoforsikringer kun udgør en mindre del set i forhold til de udgifter, der er i øvrigt er forbundet med sejlsport, og at omkostningerne vil være proportionale med bådens værdi, hvorfor mindre både relativt vil få en mindre afgift.

Jeg kan hertil bemærke, at afgiftsforhøjelsen er en del af finansloven for 2013, som jeg som en del af regeringen bakker op om."

[...]

Spørgsmål 29 vedr. ændringsforslag

Vil ministeren stille ændringsforslag, der fritager sejlklubber organiseret som foreninger for betaling af afgift af kaskoforsikringer for lystfartøjer? I benægtende fald anmodes ministeren om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag.

Svar:

Nej. En fritagelse for sejlklubber vil for det første reducere provenuet ikke kun i relation til afgiftsforhøjelsen, men i relation til hele afgiftsprovenuet, således at afgiften må hæves yderligere for alle bådejere.

For det andet skal jeg henvise til min kommentar i høringsskemaet til Danmarks Idrætsforbund og Dansk Sejlunion.

[...]""

Praksis

SKM2023.271.LSR

I perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 var der hos klageren, der drev forsikringsvirksomhed, tegnet en kaskoforsikring for et skib med en længde på 53,5 meter og en brede på 7,70 meter. Skibet blev betegnet som en yacht og var indrettet med 7 kabiner med plads til 12 overnattende personer og en besætning på 10 personer. Skibet blev bl.a. anvendt til udlejning.

Landsskatteretten fandt, at skibet var hjemmehørende i Danmark, og at det ikke i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at skibet udelukkende blev anvendt til erhvervsmæssige formål. Skibet skulle således anses som et lystfartøj i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens forstand, hvorfor der skulle svares afgift af skibets kaskoforsikring.

SKM2019.457.SR

Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle betales afgift af forsikringen på en almennyttig foreningsbevaringsværdige fiskerbåd. Skatterådet lagde vægt på, at fartøjet var af typen snorrevodskutter og konstrueret som et erhvervsfartøj, og ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden var fartøjet bevaringsværdigt som et varigt kulturminde. Fartøjet var ejet af en almennyttig forening, og skulle restaureres, for herigennem at bidrage til bevarelsen af en kystkultur. Det omhandlede fartøj skulle alene stilles til rådighed for lokale bådelav, til deres brug på havet med henblik på at viderebringe kystkulturen i praksis. Fartøjet ansås under disse omstændigheder ikke for et lystfartøj der anvendes til private formål, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1.

SKM2014.682.SR

Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle betales lystfartøjsforsikringsafgift af kaskoforsikring af et historisk fartøj, som var erklæret bevaringsværdigt af Skibsbevaringsfonden. Skatterådet lagde vægt på, at det omhandlede fartøj var konstrueret som et erhvervsfartøj, der ifølge erklæring fra Skibsbevaringsfonden om krav til istandsættelse og vedligeholdelse skulle bevares som sådan. Der blev endvidere lagt vægt på, at fartøjet efter det oplyste alene skulle anvendes til museumsformål af ejeren, som var en forening med vedtægtsbestemte kulturhistoriske formål, herunder kulturhistorisk bevaring og formidling. Fartøjet ansås under disse omstændigheder ikke for et lystfartøj efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, § 1.