1. Baggrund for en ændring af praksis og tre præciseringer af praksis
Styresignalet vedrører reglerne om godtgørelse (tilbagebetaling) af energiafgift til virksomheder i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og elafgiftsloven (under ét kaldet for energiafgiftslovene). Styresignalet indeholder således fire elementer, som på hver deres måde vedrører godtgørelse af energiafgifter. Styresignalet beskriver en ændring af praksis samt tre præciseringer af praksis.
1.1 Ændring af praksis - kvadratmeterafgift - loft over afgiften
Styresignalet angår på dette punkt opgørelsen af kvadratmeterafgift efter energiafgiftslovene.
Det er nævnt i afsnit E.A.4.6.13.6 i Den juridiske vejledning 2024-2, at hvis en virksomhed betaler kvadratmeterafgift og bruger fx fyringsolie ved fremstilling af varme, trækkes kvadratmeterafgiften forlods fra i den godtgørelsesberettigede olieafgift, og at eventuel overskydende kvadratmeterafgift trækkes fra i anden godtgørelsesberettiget energiafgift.
Denne praksis ændres i lempende retning i overensstemmelse med to afgørelser fra Landsskatteretten - offentliggjorte som SKM2020.327.LSR og SKM2024.163.LSR. Ændringen af praksis er beskrevet i dette styresignal.
Styresignalet beskriver også muligheden for genoptagelse ift. ovennævnte ændring af praksis. Styresignalet fastsætter frister for genoptagelse og dokumentation, der vil indgå i skatteforvaltningens behandling af en anmodning om genoptagelse.
1.2 Præcisering af praksis - kvadratmeterafgift - karakteren af energiforsyningsnettet
Styresignalet angår på dette punkt, hvilken karakter energiforsyningsnettet, som benyttes til både rumvarme/komfortkøling og proces, skal have for, at kvadratmeterafgiften kan finde anvendelse for de pågældende rum.
Det er nævnt i afsnit E.A.4.6.13.6 i Den juridiske vejledning 2024-2, at for at anvende kvadratmeterafgiften er det en betingelse, at der benyttes samme forsyningsnet til både rumvarme mv. og proces.
Det fremgår imidlertid af ordlyden af fx gasafgiftslovens § 10, stk. 6, at det er en betingelse, at rummene forsynes med varme fra det samme varmenet, som både rum og proces, og at det tilsvarende gælder, hvis der i stedet for varme er tale om kulde, dvs. at rummene skal forsynes med komfortkøling fra det samme kulde-net, som både rum og proces.
På den baggrund må teksten i Den juridiske vejledning anses for at være upræcis. Der er derfor behov for en præcisering af praksis på området. Præciseringen af praksis er beskrevet i dette styresignal.
1.3 Præcisering af praksis - måling med tilbagevirkende kraft
Styresignalet vedrører her regulering af godtgørelsesberettiget afgift, hvor der ikke er foretaget korrekt måling af proces og rumvarme mv., og hvor der på visse betingelser kan foretages regulering på basis af korrekt måling af mindst 12 måneders varighed (måling med tilbagevirkende kraft).
Det er nævnt i afsnit E.A.4.6.13.7 Efterregulering af energiafgifter i Den juridiske vejledning 2024-2, at der ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 om bl.a. forenkling af energiafgifterne blev givet mulighed for, at en virksomhed, der efter at have benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug, kunne få efterreguleret godtgørelsen af afgift op til 3 år tilbage ved en ændret fordeling mellem proces og rumvarme.
Det fremgår imidlertid af SKM2008.872.LSR, som er nævnt i afgørelsesskemaet i afsnit E.A.4.6.13.6 Undtagelser fra reglen om måling af procesforbrug i Den juridiske vejledning 2024-2, at en virksomhed kunne anvende måling med tilbagevirkende kraft, selvom den ikke havde benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug.
På den baggrund må teksten i Den juridiske vejledning anses for at være upræcis. Der er derfor behov for en præcisering af praksis på området. Præciseringen af praksis er beskrevet i dette styresignal.
1.4 Præcisering af praksis - afgiftspligtig overskudsvarme som varm luft
Styresignalet angår på dette punkt opgørelse af energiindholdet i overskudsvarme i form af varm luft, hvoraf der skal betales overskudsvarmeafgift.
Det er nævnt i afsnit E.A.4.6.10.4 Udnyttelse af varm procesluft i Den juridiske vejledning 2024-2, at energiindholdet i overskudsvarme i form af varm luft, hvoraf der skal betales overskudsvarmeafgift, kan opgøres på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Det er nævnt, at hvis der fx anvendes en ventilator til at blæse varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug.
I SKM2024.163.LSR er det imidlertid bestemt, at afgiftspligtig overskudsvarme i form af varm luft kan beregnes ud fra ventilatorernes dobbelte maksimale energiforbrug, og at det maksimale forbrug kan dokumenteres ved at gange den maksimale driftstid med ventilatorernes effekt.
På den baggrund må teksten i Den juridiske vejledning anses for at være upræcis. Der er derfor behov for en præcisering af praksis på området. Præciseringen af praksis er beskrevet i dette styresignal.
2. Det retlige grundlag
Love
Nedenfor er vist uddrag af gasafgiftslovens § 10. Bestemmelsens stk. 6 og 7 vedrører kvadratmeterafgift, stk. 8 vedrører måling med tilbagevirkende kraft, og stk. 12 vedrører afgiftspligtig overskudsvarme:
"§ 10. [...]
Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf. stk. 5, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en række af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m². I tilfælde, hvor der ikke betales for rumvarme i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender kulde til komfortformål højst 4 måneder i løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en afgift af de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af månederne maj, juni, juli og august. Det er dog en betingelse, at rummene forsynes med varme fra samme varmenet, som også forsyner anvendelser, der er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, og at der indbetales en afgift pr. m² af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og denne lov nedsættes med 10 kr. pr. m² pr. måned. 1., 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde.
Stk. 7. I det omfang, der er tale om opvarmning af rum over 100 m², finder stk. 6 tilsvarende anvendelse, såfremt virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling. Er der til opvarmningen anvendt varme eller varer, der ikke er ydet fuld tilbagebetaling af afgiften for, kan den betalte afgift modregnes i m²-afgiften. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde. Virksomheden kan for forbrug af varmt vand, der vil indebære måling af mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, når virksomheden kan godtgøre, at en direkte måling ville medføre en større tilbagebetaling.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager måling med henblik på opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde og varme, tillade, at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt., medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering, at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede. Det er yderligere en forudsætning for regulering, at det tilbagebetalingsberettigede beløb for den periode, som anmodningen vedrører, udgør mindst 75 pct. af afgiften, som virksomheden har fået tilbagebetalt for perioden. Reguleringsbeløb under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over 10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af en revisor.
[...]
Stk. 12. Energiindholdet i den i stk. 11 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. [...]"
Tilsvarende regler fremgår af kulafgiftslovens § 8 og mineralolieafgiftslovens § 11.
Endvidere har tilsvarende regler tidligere fremgået af elafgiftslovens § 11 jf. lovbekendtgørelse 2020-08-26 nr. 1321 om lov af afgift af elektricitet.
Disse regler i den tidligere elafgiftslovs § 11 blev ophævet ved ændringslov nr. 2225 af 29/12/2020, § 1, nr. 13. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2021, jf. ændringslovens § 8, stk. 1.
For virksomheder omfattet af bilag 1 i lov om afgift af elektricitet (bilagsvirksomheder), jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, havde ændringen dog først virkning fra og med den 1. januar 2023, jf. ændringslovens § 8, stk. 2.
Afgørelser
SKM2020.327.LSR vedrører bl.a. opgørelse af kvadratmeterafgift. I afgørelsen fastslås det, at der ikke skal modregnes/betales kvadratmeterafgift, der overstiger godtgørelse af forbruget på måleren.
Ovenstående er ikke omtalt i resuméet til SKM2020.327.LSR.
SKM2024.163.LSR vedrører bl.a. opgørelse af kvadratmeterafgift. I afgørelsen fastslås det, at der ikke skal betales kvadratmeterafgift, der overstiger godtgørelsen af forbruget på måleren.
Ovenstående er ikke omtalt i resuméet til SKM2024.163.LSR.
3. Gældende praksis
Den juridiske vejledning 2024-2
3.1.Kvadratmeterafgift
Nedenstående uddrag af afsnit E.A.4.6.13.6 vedrører kvadratmeterafgift:
"E.A.4.6.13.6 Undtagelser fra reglen om måling af procesforbrug
[...]
Afsnittet indeholder:
Anvendelse af kvadratmeterafgift
Virksomheder kan, i stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem rumvarme/komfortkøling og procesformål ved måling, vælge at betale en afgift for rumvarme/komfortkøling opgjort på basis af en standardafgift pr. m2 pr. måned. Dette bliver også kaldt for kvadratmeterafgift.
[...]
Se GASAL § 10, stk. 6 og 7, KULAL § 8, stk. 5 og 6, og MINAL § 11, stk. 6 og 7, hvor reglerne for virksomheders betaling af kvadratmeterafgift findes.
For at anvende kvadratmeterafgiften er det en betingelse, at der benyttes samme forsyningsnet til både rumvarme mv. og procesformål.
Afgiften betales ved, at den samlede godtgørelse efter energiafgiftslovene, herunder elafgiftsloven, nedsættes med 10 kr. pr. m2 pr. måned mod, at det omhandlede energiforbrug henregnes til proces.
[...]
Hvis virksomheden fx bruger fyringsgasolie ved fremstilling af varme, trækkes kvadratmeterafgiften forlods fra i den godtgørelsesberettigede olieafgift. Evt. overskydende kvadratmeterafgift trækkes fra i anden godtgørelsesberettiget energiafgift.
[...]
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
[...]
Landsskatteretskendelser
|
SKM2024.163.LSR
|
Landsskatteretten tager bl.a. stilling til følgende:
Ved en beregning af betaling af kvadratmeterafgift kunne beregningen ikke føre til nedsættelse af selskabets godtgørelse svarende til mere end det forbrug, der havde været ifølge en måler.
Afgørelsen vedrører perioden 2. december 2009 - 31. oktober 2016.
|
De daværende regler om kvadratmeterafgift er ophævet i elafgiftsloven. Der er fortsat regler om kvadratmeterafgift i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Det overvejes, om der skal udstedes et styresignal.
|
[...]"
3.2 Måling med tilbagevirkende kraft
Nedenstående uddrag af afsnit E.A.4.6.13.6 og E.A.4.6.13.7 vedrører måling med tilbagevirkende kraft:
"E.A.4.6.13.6 Undtagelser fra reglen om måling af procesforbrug
[...]
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
[...]
Landsskatteretskendelser
[...]
|
SKM2008.872.LSR
|
Et selskab fik medhold i, at ELAL § 11, stk. 8, kan anvendes til at regulere el- og CO2-afgifterne for tidligere afgiftsperioder. SKAT havde konstateret, at der ikke var installeret målere i tilstrækkeligt omfang. Selskabet installerede herefter målere, så det for fremtiden ville være muligt at opgøre skyldig elektricitetsafgift baseret på det faktiske forbrug, samt at disse månedsvist registrerede data kunne udgøre grundlaget for efterregulering 3 år tilbage.
|
|
[...]
E.A.4.6.13.7 Efterregulering af energiafgifter
[...]
Regel
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 om bl.a. forenkling af energiafgifterne blev der mulighed for, at en virksomhed, der efter at have benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug, kunne få efterreguleret godtgørelsen af afgift op til 3 år tilbage ved en ændret fordeling mellem proces og rumvarme.
[...]
Virksomheder omfattet af adgangen til efterregulering
Efterregulering retter sig især mod virksomheder, der hidtil har benyttet standardsatser (fx kvadratmeterafgift) ved opgørelse af den andel af energiforbruget, som er medgået til opvarmning og som i stedet for beslutter sig for at opsætte målere.
[...]"
3.3 Afgiftspligtig overskudsvarme som varm luft
Nedenstående uddrag af afsnit E.A.4.6.10.4 Udnyttelse af varm procesluft vedrører afgiftspligtig overskudsvarme som varm luft:
"E.A.4.6.10.4 Udnyttelse af varm procesluft
[...]
Da det kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft ved måling, kan beregningen ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Hvis der fx anvendes en ventilator til at blæse varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug.
[...]
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
[...]
SKM2024.163.LSR
|
Landsskatteretten tog bl.a. stilling til følgende:
Opgørelsen af afgiftspligtig overskudsvarme i form af varm luft kunne ske ved direkte måling af elforbruget i ventilatorerne gange 2. Selskabet havde dog ikke foretaget nogen direkte måling af dette elforbrug. Landsskatteretten fandt, at den nyttiggjorte varme luft kunne beregnes ud fra ventilatorernes maksimale energiforbrug. Det maksimale forbrug kunne dokumenteres ved at gange den maksimale driftstid med ventilatorernes effekt. En opgørelse af overskudsvarmeafgiftsgrundlaget, hvorefter ventilatorernes maksimale energiforbrug blev ganget med 2, var i overensstemmelse med den dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 12, første punktum.
Afgørelsen vedrører perioden 2. december 2009 - 31. oktober 2016.
|
De daværende regler om overskudsvarmeafgift er ophævet i elafgiftsloven. Der er fortsat regler om overskudsvarmeafgift i gasafgiftsloven, kulafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven. Det overvejes, om der skal udstedes et styresignal.
|
[...]"
4. En ændring af praksis samt tre præciseringer af praksis
4.1 Ændring af praksis - kvadratmeterafgift - loft over afgiften
Styresignalet angår på dette punkt opgørelsen af kvadratmeterafgift efter energiafgiftslovene.
Det fremgår af afsnit E.A.4.6.13.6 i Den juridiske vejledning 2024-2, at hvis en virksomhed betaler kvadratmeterafgift og bruger fx fyringsolie ved fremstilling af varme, trækkes kvadratmeterafgiften forlods fra i den godtgørelsesberettigede olieafgift, og at eventuel overskydende kvadratmeterafgift trækkes fra i anden godtgørelsesberettiget energiafgift.
Det er imidlertid fastslået i Landsskatterettens to afgørelser, SKM2020.327.LSR og SKM2024.163.LSR, at der ikke skal modregnes/betales kvadratmeterafgift, der overstiger godtgørelsen af henholdsvis elafgift og gasafgift for forbruget på måleren.
Da reglerne om kvadratmeterafgift er de samme i energiafgiftslovene - for elafgiftsloven dog har været de samme -, indebærer afgørelserne en overgrænse for, i hvilket omfang kvadratmeterafgiften i energiafgiftslovene i form af et fradrag i en virksomheds godtgørelsesberettigede energiafgifter skal betales.
På det grundlag ændres praksis på området. Efter den ændrede praksis skal der i overensstemmelse med SKM2020.327.LSR og SKM2024.163.LSR, for så vidt at der betales kvadratmeterafgift, ikke modregnes/betales kvadratmeterafgift, der overstiger godtgørelsen vedrørende forbruget på måleren.
4.2 Præcisering af praksis - kvadratmeterafgift - karakteren af energiforsyningsnettet
Styresignalet angår her, hvilken karakter energiforsyningsnettet, som benyttes til både rumvarme/komfortkøling og proces, skal have for, at kvadratmeterafgiften kan finde anvendelse for de pågældende rum.
Det er nævnt i afsnit E.A.4.6.13.6 i Den juridiske vejledning 2024-2, at for at anvende kvadratmeterafgiften er det en betingelse, at der benyttes samme forsyningsnet til både rumvarme mv. og proces.
Det fremgår imidlertid af ordlyden af fx gasafgiftslovens § 10, stk. 6, at det er en betingelse, at rummene forsynes med varme fra det samme varmenet, som både rum og proces, og at det tilsvarende gælder, hvis der i stedet for varme er tale om kulde, dvs. at rummene skal forsynes med komfortkøling fra det samme kulde-net, som både rum og proces.
På den baggrund må teksten i Den juridiske vejledning anses for at være upræcis, da den kan give det indtryk, at det er uden betydning for muligheden for at kunne benytte kvadratmeterafgift, hvis der er tale om andre typer energiforsyningsnet end varmenet eller kulde-net, fx et gasforsyningsnet.
På det grundlag præciseres praksis på området. Efter den præciserede praksis er det en betingelse for at anvende kvadratmeterafgiften for rum, at der benyttes samme varmeforsyningsnet til både rumvarme i rummene og proces, eller at der benyttes samme kulde-net til både komfortkøling i rummene og proces.
4.3 Præcisering af praksis - måling med tilbagevirkende kraft
Styresignalet angår på dette punkt regulering af godtgørelsesberettiget afgift, hvor der i en periode ikke er foretaget korrekt måling af proces og rumvarme mv., og hvor der på visse betingelser kan foretages regulering på basis af korrekt måling af mindst 12 måneders varighed (måling med tilbagevirkende kraft).
Det er nævnt i afsnit E.A.4.6.13.7 i Den juridiske vejledning 2024-2, at der ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 om bl.a. forenkling af energiafgifterne blev givet mulighed for, at en virksomhed, der efter at have benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug, kunne få efterreguleret godtgørelsen af afgift op til 3 år tilbage ved en ændret fordeling mellem proces og rumvarme.
Det fremgår imidlertid af SKM2008.872.LSR, som er nævnt i afgørelsesskemaet i afsnit E.A.4.6.13.6 i Den juridiske vejledning 2024-2, at en virksomhed kunne anvende måling med tilbagevirkende kraft, selvom den ikke havde benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug.
På den baggrund må teksten i Den juridiske vejledning anses for at være upræcis, da den kan give det indtryk, at virksomhederne kun har mulighed for at anvende måling med tilbagevirkende kraft efter, at de har benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug.
På det grundlag præciseres praksis på området. Efter den præciserede praksis er det ikke en betingelse for at få ændret godtgørelsen af energiafgift tre år tilbage på baggrund af visse efterfølgende målinger (måling med tilbagevirkende kraft), at virksomheden har benyttet energiafgiftslovenes standardsatser for rumvarmeforbrug.
4.4 Præcisering af praksis - afgiftspligtig overskudsvarme som varm luft
Styresignalet angår på dette punkt opgørelse af energiindholdet i overskudsvarme i form af varm luft, hvoraf der skal betales overskudsvarmeafgift.
Det er nævnt i afsnit E.A.4.6.10.4 i Den juridiske vejledning 2024-2, at energiindholdet i overskudsvarme i form af varm luft, hvoraf der skal betales overskudsvarmeafgift, kan opgøres på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Det er nævnt, at hvis der fx anvendes en ventilator til at blæse varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug.
I SKM2024.163.LSR er det imidlertid fastslået, at afgiftspligtig overskudsvarme i form af varm luft kan beregnes ud fra ventilatorernes dobbelte maksimale energiforbrug, og at det maksimale forbrug kan dokumenteres ved at gange den maksimale driftstid med ventilatorernes effekt.
På den baggrund må teksten i Den juridiske vejledning anses for at være upræcis, da den kan give det indtryk at virksomhederne kun har mulighed for at opgøre mængden af overskudsvarme som 2 gange ventilatorens målte elforbrug.
På det grundlag præciseres praksis på området for så vidt, at der skal betales overskudsvarmeafgift. Efter den præciserede praksis kan opgørelsen af afgiftspligtig overskudsvarme i form af varm luft også foretages ved, at ventilatorernes maksimale driftstid ganges med ventilatorernes effekt, hvorpå der ganges med 2 (to gange ventilatorernes maksimale elforbrug).
5. Genoptagelse - ændring af praksis - kvadratmeterafgift - loft over afgiften
Skattestyrelsen har ikke mulighed for af egen drift at genoptage sager, der angår ovennævnte ændring af praksis, hvorefter der et loft over kvadratmeterafgiften, da det vil være forbundet med betydelige administrative vanskeligheder for styrelsen at identificere sagerne. Der kan imidlertid anmodes om genoptagelse af disse sager, hvor virksomheder har betalt kvadratmeterafgift, der overstiger godtgørelsen vedrørende forbruget på måleren, jf. SKM2020.327.LSR og SKM2024.163.LSR.
Disse virksomheder kan anmode om genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 1, nr. 1.
Der fastsættes følgende retningslinjer for genoptagelse:
5.1 Ordinær genoptagelse
I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb, såfremt der kan fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændring af angivelsen.
5.2 Ekstraordinær genoptagelse
Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af en afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1. Ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar/en godtgørelse af afgift kan ske til gunst for den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fra og med den afgiftsperiode, der helt eller delvist er sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, som resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.
Skattestyrelsen anser gældende administrative praksis for at være underkendt den 6. juli 2020, hvor Landsskatteretten traf afgørelse i SKM2020.327.LSR.
Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der derfor i nærværende sammenhæng ske genoptagelse for virksomheder med en påbegyndt, men endnu ikke udløbet, afgiftsperiode 3 år forud for den 6. juli 2020, hvor Landsskatteretten traf afgørelse i SKM2020.327.LSR, det vil sige den 6. juli 2017.
5.3. Reaktionsfrist
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på Skattestyrelsens hjemmeside.
5.4. Anmodning om genoptagelse
Anmodning om genoptagelse kan ske digitalt på www.skat.dk, eller ved at sende en skriftlig anmodning til Skattestyrelsen på adressen: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing, med oplysninger, der kan identificere den pågældende virksomhed.
Anmodningen om genoptagelse skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og cvr-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.
5.5 Dokumentation
Det er en betingelse for genoptagelse, at den godtgørelsesberettigede fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Skattestyrelsen forbeholder sig ret til at anmode virksomheder om yderligere dokumentation og oplysninger til brug for vurderingen af anmodningen om genoptagelse og tilbagebetaling af afgift.
6. Gyldighed
6.1 Ændring af praksis - kvadratmeterafgift - loft over afgiften
For så vidt angår ændringen af praksis, hvorefter der er et loft over kvadratmeterafgiften, og som er omfattet af dette styresignal, vil indholdet i dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit E.A.4.6.13.6.
Efter offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2025-1 og udløbet af reaktionsfristen i pkt. 5.3 er styresignalet på dette punkt ophævet.
6.2 Præcisering af praksis - kvadratmeterafgift - karakteren af energiforsyningsnettet
Med hensyn til præciseringen af praksis vedrørende kvadratmeterafgiften og karakteren af det påkrævede energiforsyningsnet indeholder styresignalet alene en præcisering af gældende praksis. Styresignalet har derfor både bagud- og fremadrettet virkning. Præciseringen vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit E.A.4.6.13.7. Styresignalet bortfalder på dette punkt dog først efter offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2025-2.
6.3 Præcisering af praksis - måling med tilbagevirkende kraft
Med hensyn til præciseringen af praksis vedrørende måling med tilbagevirkende kraft indeholder styresignalet alene en præcisering af gældende praksis. Styresignalet har derfor både bagud- og fremadrettet virkning. Præciseringen vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit E.A.4.6.13.7. Styresignalet bortfalder på dette punkt dog først efter offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2025-2.
6.4 Præcisering af praksis - afgiftspligtig overskudsvarme som varm luft
Præciseringen af praksis vedrørende afgiftspligtig overskudsvarme som varm luft i styresignalet udgør alene en præcisering af gældende praksis. Styresignalet har derfor både bagud- og fremadrettet virkning. Præciseringen vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit E.A.4.6.10.4. Styresignalet bortfalder på dette punkt dog først efter offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2025-2.