Indhold
Dette afsnit beskriver undtagelser til hovedreglen om måling. Afsnittet vedrører ikke elektricitet, se bemærkningen nedenfor.
Afsnittet indeholder:
- Anvendelse af kvadratmeterafgift
- Forbrug af mindre end 50 GJ varmt brugsvand
- Særregler for måling (damp- og hedtvandsanlæg samt anlæg med helt overvejende godtgørelsesberettiget energiforbrug)
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Bemærk
Ved lov nr. 2225 af 29. december 2020 er der sket omfattende ændringer i reglerne om godtgørelse af elafgift. Godtgørelsen for rumvarme m.v. er øget, hvorved elafgiften godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh (hel godtgørelse). Der gælder herefter samme godtgørelse for rumvarme m.v. og proces. Afgifterne af rumvarme m.v. og procesforbrug er herefter ens. I den forbindelse er der sket ophævelse af en række regler, herunder målerregler, for elektricitet til både procesformål og varmeleverancer/rumvarme/varmt brugsvand/komfortkøling (rumvarme m.v.).
Anvendelse af kvadratmeterafgift
Virksomheder kan, i stedet for at basere fordelingen af energiforbruget mellem rumvarme/komfortkøling og procesformål ved måling, vælge at betale en afgift for rumvarme/komfortkøling opgjort på basis af en standardafgift pr. m2 pr. måned. Dette bliver også kaldt for kvadratmeterafgift.
Anvendelse af kvadratmeterafgift gælder hele året uanset om rummet opvarmes eller ej.
Se GASAL § 10, stk. 6 og 7, KULAL § 8, stk. 5 og 6, og MINAL § 11, stk. 6 og 7, hvor reglerne for virksomheders betaling af kvadratmeterafgift findes.
For at anvende kvadratmeterafgiften er det en betingelse, at der benyttes samme forsyningsnet til både rumvarme mv. og procesformål.
Virksomheders adgang til at benytte bestemmelsen om kvadratmeterafgift omfattede oprindeligt opvarmning af et areal under 100 m2.
For rumareal over 100 m2 er det en betingelse, at virksomheden kan sandsynliggøre, at en direkte måling ville medføre en større godtgørelse, dvs. at der skal mindst betales det samme i kvadratmeterafgift, som hvis afgiften af energi til opvarmning af rum mv. blev opgjort på grundlag af en egentlig måling. Især skal
- virksomheder med et særligt stort forbrug af rumvarme mv., fx som følge af ventilation
være opmærksomme på denne forudsætning.
Opgørelse af kvadratmeterafgiften
Afgiften betales ved, at den samlede godtgørelse efter energiafgiftslovene, herunder elafgiftsloven, nedsættes med 10 kr. pr. m2 pr. måned mod, at det omhandlede energiforbrug henregnes til proces.
Beregningen og fradraget af kvadratmeterafgift skal vises i virksomhedens regnskab. Den samlede godtgørelse skal opgøres med fradrag af kvadratmeterafgiften, og herefter reguleres ud fra virksomhedens momsfradragsprocent.
Eksempel på en opgørelse for en virksomhed med delvis momsfradragsret:
| | Delvis fradragsret (60 pct.) | Fuld fradragsret |
| Tilbagebetalingsberettiget forbrug | 100.000 kr. | 100.000 kr. |
| Betaling af kvadratmeterafgift | 10.000 kr. | 10.000 kr. |
| Resultat før regulering for moms | 90.000 kr. | 90.000 kr. |
| Regulering for momsfradrag | 36.000 kr. | 0 kr. |
| Tilbagebetaling | 54.000 kr. | 90.000 kr. |
Hvis der er anvendt andre varer til opvarmningen, og virksomheden ikke har fået godtgjort afgift for disse varer, kan den betalte afgift modregnes i kvadratmeterafgiften.
Hvis virksomheden fx bruger fyringsgasolie ved fremstilling af varme, trækkes kvadratmeterafgiften forlods fra i den godtgørelsesberettigede olieafgift. Evt. overskydende kvadratmeterafgift trækkes fra i anden godtgørelsesberettiget energiafgift.
Kvadratmeterafgiften omfatter ikke forbrug af varmt brugsvand i en virksomhed.
Ved bestemmelse af antal kvadratmeter bruges det antal bruttokvadratmeter, som er anført i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Hvis BBR ikke er retvisende, kan der anvendes en anden retvisende opmåling. Se også SKM2010.656.BR.
Forbrug af mindre end 50 GJ varmt brugsvand
Ved LOV nr. 444 af 10/06 1997 "Lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Justering af rumvarmeafgiften m.v.)" blev der indført en regel om, at hvis det samme ledningsnet forsyner virksomheden med både varmt brugsvand og varmt vand til procesformål, kan forbruget af varmt brugsvand fastsættes ved andet end en måling. Det er dog en betingelse, at det faktiske forbrug er mindre end 50 GJ årligt. Se GASAL § 10, stk. 7, KULAL § 8, stk. 6, og MINAL § 11, stk. 7.
Det er en betingelse for at fastsætte forbruget af varmt brugsvand ved andet end måling, at virksomheden kan sandsynliggøre, at en direkte måling ville medføre en større godtgørelse, dvs. at der skal mindst betales det samme i afgift som ved direkte måling.
Som en tommelfingerregel kan der regnes med et forbrug på 0,2 GJ varmt brugsvand pr. måned pr. ansat. Hvis det varme brugsvand også bruges til badning, skal der regnes med et større forbrug pr. ansat.
Bagatelgrænse
Der kan ved opgørelse af forbrug af varmt vand til andet end procesformål ses bort fra en enkelt varmtvandshane på et procesnet, hvis der kun lejlighedsvis bruges varmt vand.
Baggrunden for bagatelgrænsen fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 218; § 1, nr. 14 (senere LOV nr. 444 af 10/06 1997): "almindelig konduite vil dog stadig foreskrive, at en enkelt varmtvandshane på et procesnet, der kun helt lejlighedsvis benyttes, henregnes til procesformål, uanset om forbruget strengt taget burde beskattes som rumvarme."
Særregler for måling (damp- og hedtvandsanlæg samt anlæg med helt overvejende godtgørelsesberettiget energiforbrug)
Hovedreglen er, at der skal ske måling af det energiforbrug, som virksomheden kan opnå den højeste godtgørelse for. Se også afsnit E.A.4.6.14 om krav til målere.
Ved fordeling mellem rumvarme/varmt brugsvand mv. og procesformål kan der for brændsler ses bort fra hovedreglen i følgende tilfælde:
- Anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90 grader C (hedtvandsanlæg og dampanlæg)
- Andre anlæg, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug til rumvarme mv. udgør under 10 pct. af den samlede fremstillede mængde energi (gælder ikke damp)
- Andre anlæg, hvor det ikke-godtgørelsesberettigede energiforbrug udgør mindre end 200 GJ årligt (gælder ikke for damp).
Se GASAL § 10, stk. 5, nr. 4, KULAL § 8, stk. 4, nr. 4, og MINAL § 11, stk. 5, nr. 4.
Virksomheden kan vælge mellem at opgøre brændselsandelen, der anvendes til ikke-godtgørelsesberettigede formål, enten
a) som forholdet mellem på den ene side den målte mængde energi, som forbruges til rumvarme mv., og på den anden side den samlede mængde fremstillede energi på anlægget, eller
b) ved direkte at opgøre brændselsforbruget til ikke godtgørelses-berettigede formål. Den direkte opgjorte mængde sker ved måling af forbruget omfattet af reglerne for rumvarme mv., divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. oversigten nedenfor. Den herved beregnede mængde divideres derefter med anlæggets virkningsgrad.
Oversigt over brændslers energiindhold:
| Spildolie | 40,4 MJ/kg | Jordoliekoks | 31,4 GJ/t |
| Fyringstjære | 6,4 MJ/kg | Brunkulsbriketter og brunkul | 18,3 GJ/t |
| Gas- og dieselolie | 35,9 MJ/l | Benzin | 32,9 MJ/l |
| Petroleum | 34,8 MJ/l | Halm | 14,5 MJ/kg |
| Fuelolie | 40,4 MJ/kg | Træaffald | 14,7 MJ/kg |
| LPG | 46,0 MJ/kg | Andet affald | 9,4 MJ/kg |
| Raffinaderigas | 52,0 MJ/kg | Naturgas | 39,6 MJ/Nm3 |
| Stenkul | 25,2 GJ/t | Biogas | 23,3 MJ/Nm3 |
| Koks | 28,9 GJ/t | Forgasningsgas | 4,0 MJ/Nm3 |
MJ = megajoule, GJ = gigajoule, Nm3 = normal kubikmeter
Virkningsgraden er
- 0,90 for gasfyrede anlæg
- 0,85 for oliefyrede anlæg
- 0,80 for andre anlæg.
De nævnte virkningsgrader skal anvendes, dvs. at der ikke er mulighed for at bruge beregnede virkningsgrader (fx kedelproducentens oplysning om virkningsgrad).
Den resterende mængde brændsel regnes med til den godtgørelsesberettigede del (proces).
Det tillades, at opgørelsen beregningsteknisk i stedet kan ske ved, at der foretages en beregning af kedlens samlede produktion. Kedlens samlede produktion skal beregnes på baggrund af det indfyrede brændsels energiindhold og kedlens virkningsgrad. Der kan herefter ske en opgørelse på samme måde som nævnt under metode a).
Tillæg til forbrug af rumvarme mv. på 10 pct.
Hvis målingen af energiforbruget til rumvarme mv. ikke sker i umiddelbar nærhed af det anlæg, der fremstiller varmen, skal rumvarme mv. ved både metode a) og b) tillægges yderligere 10 pct. (ledningstab), eller hvis ledningstabet fra kedlen til radiatoren registreres ved måling, tillægges det faktisk målte ledningstab.
Eksempler
Principskitse over måling af energi til rumvarme fremstillet på basis af damp:
Skitse over måling af energi til rumvarme (almindeligt varmtvandsanlæg), hvor der bruges mindre end 10 pct. af den fremstillede energi til rumvarme:
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Byretsdomme |
| SKM2010.656.BR | Der var ikke hjemmel til at opgøre afgiften på grundlag af en beregning af det faktiske forbrug. Det var uden betydning, om et eller flere rum ikke aktuelt havde været opvarmet med den eller de installerede radiatorer, eller om radiatorerne kun havde været benyttet i en del af perioden. Det blev også slået fast, at Bygnings- og Boligregistrets (BBR) arealoplysninger skal lægges til grund ved opgørelsen i henhold til elafgiftsloven. Ingen hjemmel til at foretage en skønsmæssig opgørelse af godtgørelsesberettiget afgift | |
| Landsskatteretskendelser |
| ►SKM2023.502.LSR◄ | ►Selskaberne i en fællesregistrering havde anvendt olie til godtgørelsesberettigede formål og til fremstilling af rumvarme og varmt vand. Forbrug til fremstilling af rumvarme og varmt vand var ikke godtgørelsesberettiget, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt. Mindst et af de anlæg, hvori der var forbrugt olie, anvendtes udelukkende til godtgørelsesberettigede formål, men der forelå ikke målinger, der kunne dokumentere olieforbruget. Forbruget af varmt vand oversteg grænsen for at fastsætte olieforbruget hertil efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 7, 3. pkt. Selskaberne havde gennem fællesregistreringens angivelser taget godtgørelse for hele olieforbruget. SKAT traf afgørelse om, at hele fællesregistreringens godtgørelse af olieafgift skulle tilbagebetales. SKAT foretog fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for fristgennembrud i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, var opfyldt. Videre fandt Landsskatteretten, at der skulle foretages en skønsmæssig ansættelse af det beløb, der skulle tilbagebetales som følge af, at der var taget godtgørelse for olieforbrug på anlæg, der var anvendt til fremstilling af rumvarme og varmt vand. Den for meget modtagne godtgørelse vedrørende olieforbruget kunne ikke opgøres efter regnskaberne vedrørende olieforbruget og skulle fastsættes skønsmæssigt, jf. mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt. Sagen blev hjemvist til Skattestyrelsen.◄ | ►Kendelsen har givet anledning til udsendelse af et styresignal om
genoptagelse - ændring af praksis - godtgørelse af mineralolie-, gas-, kul- eller CO2-afgift - visse manglende målinger af brændselsforbrug mv.- skatteforvaltningens skønsmæssige ansættelse, SKM2023.566.SKTST. Se nedenfor om styresignalet. Se også afsnit E.A.4.6.17.5 Skønsmæssig ansættelse◄ |
| SKM2021.85.LSR | Sagen drejede sig om, hvorvidt en kommune var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til gadebelysning, lyssignaler og fartmålere, hvorvidt kommunen var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet og vand anvendt til pumpestationer, toiletbygninger, pullerter og turistpavillon, og hvorvidt kommunen var berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift af flaskegas anvendt til afbrænding af ukrudt og til renovering af veje mv. Landsskatteretten fandt, at kommunen ikke var berettiget til godtgørelse af afgift af elektricitet, vand og mineralolieafgift, idet kommunen ikke blev anset for en afgiftspligtig person i relation til de omhandlede leverancer. Kommunen leverede således ikke disse ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Landsskatteretten fandt endvidere, at kommunen ikke havde godtgjort, at der var en direkte og umiddelbar tilknytning mellem kommunens indkøb af elektricitet, vand og flaskegas til levering af de omhandlede ydelser og de af kommunen omtalte momspligtige aktiviteter. Landsskatteretten henså herved til, at kommunens levering af de omhandlede ydelser ikke indgik som en del af de af kommunen omtalte momspligtige leverancer, og at levering af de omhandlede ydelser derfor alene havde en indirekte tilknytning hertil. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse på dette punkt. Sagen drejede sig endvidere om, hvorvidt kvadratmeterafgiften skal fratrækkes det godtgørelsesberettigede beløb inden korrektion med kommunens momsfradragsprocent, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 6, 1. punktum. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse på dette punkt, således at kvadratmeterafgiften efter elafgiftslovens § 11, stk. 6, 1. punktum, skal fratrækkes det godtgørelsesberettigede beløb inden korrektion med kommunens momsfradragsprocent. | |
| SKM2016.521.LSR | Elforbrug til en elvandvarmer i pantrummet i en række supermarkeder var ikke omfattet af den i lovbemærkningerne til el-afgiftsloven nævnte "konduiteregel", således at el-forbruget var godtgørelsesberettiget. Der var ikke foretaget måling af elvandvarmernes forbrug. Det fandtes endvidere, at ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som var omfattet af ELAL § 11, stk. 3, kunne virksomheden vælge mellem de opregnede principper i ELAL § 11, stk. 5. Derudover kunne virksomheden ved forbrug af varmt vand på mindre end 50 GJ årligt, fastsætte forbruget efter andet end direkte måling, jf. ELAL§ 11, stk. 7. Endelig fandtes det, at det var virksomhedens samlede forbrug, der skulle indgå i vurderingen efter ELAL § 11, stk. 7. Der var ikke hjemmel til at foretage en opgørelse pr. butik. | |
| SKM2008.872.LSR | Et selskab fik medhold i, at ELAL § 11, stk. 8, kan anvendes til at regulere el- og CO2-afgifterne for tidligere afgiftsperioder. SKAT havde konstateret, at der ikke var installeret målere i tilstrækkeligt omfang. Selskabet installerede herefter målere, så det for fremtiden ville være muligt at opgøre skyldig elektricitetsafgift baseret på det faktiske forbrug, samt at disse månedsvist registrerede data kunne udgøre grundlaget for efterregulering 3 år tilbage. | |
| Styresignal | | |
| ►SKM2023.566.SKTST◄ | ►Styresignalet beskriver en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende godtgørelse af mineralolie-, gas-, kul- eller CO2-afgift som følge af en afgørelse fra Landsskatteretten - offentliggjort som SKM2023.502.LSR. SKAT havde ved en afgørelse nægtet en virksomhed procesgodtgørelse af energiafgiften på olie til forskellige anlæg, der blev forsynet med olie fra samme olietank. Virksomheden havde anvendt olien til både godtgørelses- og ikke-godtgørelsesberettigede formål. Virksomheden havde fået udbetalt godtgørelsen. Nægtelsen af hele godtgørelsen var begrundet med, at ikke der var foretaget målinger af olieforbruget (liter) med henblik på korrekt opgørelse af det godtgørelsesberettigede forbrug af olie. Landsskatteretten hjemviste SKATs afgørelse for så vidt angår omfanget af nedsættelsen af virksomhedens godtgørelse. Skattestyrelsen skal herefter foretage en skønsmæssig ansættelse af det beløb, som virksomheden har modtaget for meget i godtgørelse som følge af, at der ikke er foretaget nedslag for olie, der ikke er godtgørelsesberettiget efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, stk. 4 og stk. 5, jf. mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt. Det er i styresignalet beskrevet, hvordan praksis for mineralolieafgift, gasafgift, kulafgift og CO2-afgift ændres i overensstemmelse hermed. Der er adgang til genoptagelse. Adgangen til genoptagelse vedrører skatteforvaltningens trufne afgørelser angående ovennævnte afgifter. Adgangen til genoptagelse gælder alene vedrørende brændsel mv., der er tilført forskellige anlæg, hvoraf ét eller flere, men ikke alle anlæg, udelukkende har produceret til det relevante godtgørelsesberettigede formål, men hvor brændselsforbruget mv. ikke er blevet målt, og hvor skatteforvaltningen ved en afgørelse har nægtet/nedsat udbetalt godtgørelse uden, at skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af det skyldige beløb efter mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt., gasafgiftslovens § 28, stk. 2, opkrævningslovens § 5, stk. 2, 2. pkt. for så vidt angår kulafgift eller CO2-afgiftslovens § 19, stk. 2, 2. pkt.◄ | ►Se også afsnit E.A.4.6.17.5 Skønsmæssig ansættelse◄ |