Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018 Skønnet overskud af virksomhed	745.969 kr.	Nedsættelse	Stadfæstelse
Indkomståret 2019 Skønnet overskud af virksomhed	291.591 kr.	Nedsættelse	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, drev klageren i perioden 13. maj 2018 - 31. december 2020 virksomheden H1, CVR-nr. [H1]. Virksomheden var registreret med branchekode 494100 vejgodstransport og bibranche 561010 restauranter, og virksomheden var registreret med følgende adresse "C/O A Adresse Y1".

Ifølge CVR drev klagerens onkel i perioden 6. november 2010 - 2. juli 2018 enkeltmandsvirksomheden H2, CVR-nr. [H2]. Virksomheden var registreret med branchekode 563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker mv. og bibranche 532000 Andre post- og kurertjenester, og virksomheden var registreret med følgende adresse "C/O [B] Adresse Y2."

Sagen er opstartet på baggrund af, at klageren til indkomstregistret har oplyst, at virksomheden har udbetalt lønninger til en række ansatte i indkomståret 2018, hvor det over for Skattestyrelsen har været tilkendegivet, at der ikke har været omsætning i virksomheden.

Klageren har ikke selvangivet et resultat af virksomhed for indkomståret 2018. Da klageren for indkomståret 2019 ikke havde selvangivet rettidigt, skønnede Skattestyrelsen et resultat på 20.000 kr. Klageren har efterfølgende for indkomståret 2019 selvangivet et underskud på 481.629 kr.

På baggrund af, at virksomheden har indberettet løn i perioder, hvor der ikke har været omsætning, har Skattestyrelsen bedt om følgende materiale:

• Virksomhedens regnskabsmateriale herunder moms- og lønregnskab
• Klagerens private bankkontoudtog
• Virksomhedens bankkontoudtog

Klageren reagerede ikke på Skattestyrelsens materialeindkaldelse.

På baggrund af manglende materiale, har Skattestyrelsen bedt klagerens bankudbydere om klagerens og virksomhedens kontoudtog. 

Skattestyrelsen modtog kontoudtog for følgende konti:

Registreringsnummer	Kontonummer	Ejer af kontoen	Periode
[…]	[…]732	A	1. januar 2018 - 8. juli 2019
[…]	[…]582	H1	13. august 2018 - 19. juli 2019
[…]	[…]243	H1	23. november - 8. juli 2019
[…]	[…]842	A	28. august - 31. december 2019
[…]	[…]545	A	5. - 11. november 2019

Skattestyrelsen har på alle konti, undtagen konto […]545, konstateret indsætninger som efter Skattestyrelsens opfattelse vedrører klagerens virksomhed.

Af virksomhedens kontoudtog fremgår der flere indsætninger med eksempelvis posteringsteksten "afr. Vm" efterfulgt af en måned, "Overførsel" efterfulgt af et meddelelsesnr., "indbetalt" efterfulgt af et fortløbende nummer. Indsætningerne med posteringsteksten "afr. Vm" er af større beløb og ligger mellem 50.000 kr. og 100.000 kr. De fleste resterende indsætninger på virksomhedens konti er mellem 1.000 kr. og 6.000 kr.

Af klagerens kontoudtog fremgår der flere indsætninger med posteringsteksten "bgs", "Overførsel" efterfulgt af et meddelelsesnr. og indsætninger fra pengeautomater. De fleste indsætninger på klagerens private konti er på mellem 35 kr. og 6.000 kr. Klageren har anført, at indsætningerne på den private konti bl.a. stammer fra lån, spilgevinster og salg af kryptovaluta.

Skattestyrelsen har valgt ikke at inddrage følgende indsætninger på klagerens private konti i forhold til opgørelsen af virksomhedens indkomst:

Dato	Tekst	Beløb
31.05.2018	Lønoverførsel	2.761,35 kr.
12.06.2018	Bgs Tak for lån	15.000 kr.
21.06.2018	Nordea pay modpost G1	750 kr.
29.06.2018	SU	2.625 kr.
02.07.2018	Nordea pay modpost G2	224 kr.
31.07.2018	SU	2.625 kr.
17.08.2018	Pay modpost Mobilperiodekort	197 kr.
31.08.2018	SU	2.625 kr.
21.09.2018	Overførsel Danske Spil	750 kr.
28.09.2018	SU	2.625 kr.
01.10.2018	Bgs Gæld	5.400 kr.
03.10.2018	Bgs fra virksomhedskonto	9.000 kr.
31.10.2018	SU	2.625 kr.
31.10.2018	Lønoverførsel	1.779 kr.
30.11.2018	SU	2.625 kr.
30.11.2018	Løn	4.340,25 kr.
30.11.2018	Bgs G3	3.530 kr.
14.12.2018	Nordea pay modpost G4	129,04 kr.
28.12.2018	SU	1.702 kr.
31.12.2018	Renter	1,12 kr.
31.01.2019	SU	1.702 kr.
19.02.2019	Fra virksomhedskonto	200 kr.
28.02.2019	SU	1.702 kr.
19.03.2019	Danske spil	5.000 kr.
25.03.2019	Virksomhedskonto	1.000 kr.
29.03.2019	SU	1.702 kr.
29.08.2019	DP-ydelse	3.252 kr.
02.09.2019	Lån	1.000 kr.
19.09.2019	DP-ydelse	3.414 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af kontoudtogene opgjort følgende indsætninger som værende indtægt fra virksomhed:

	2018
Kontonr.	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt 1.662.642,05
[…]732	0,00	6.734,41	24.133,54	48.145,00
[…]582	0,00	0,00	538.580,06	1.045.049,04
[…]243	0,00	0,00	0,00	0,00
[…]842	0,00	0,00	0,00	0,00
Indtægt virksomhed	0,00	6.734,41	562.713,60	1.093.194,04

	2019
Kontonr.	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt 1.268.426,03
[…]732	58.495,73	0,00	0,00	0,00
[…]582	637.540,84	485.349,46	6.429,9	0,00
[…]243	29.380,57	21.041,02	0,00	0,00
[…]842	0,00	0,00	2.762,00	27.426,50
Indtægt virksomhed	725.417,14	506.390,48	9.191,91	27.426,50

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens resultat på følgende måde:

	2018	2019
Indtægt virksomhed	1.662.642,05	1.268.426,03
Skønnet salgsmoms, se punkt 1 ovenfor	-332.528,41	-253.685,21
Skønnet omsætning	1.330.113,64	1.014.740,82
Skønnede udgifter, 30 pct. af den skønnede omsætning	-399.034,09	-304.422,25
Lønudgifter, indberettet til eIndkomst	-185.110,00	-332.827,00
Yderligere løn, se punkt 2 ovenfor	0,00	-85.900,00
Resultat af virksomhed	745.969,55	291.591,57
Selvangivet	0	-481.629
Ændring af din skattepligtige indkomst	745.969,00	773.220,00

Klagerens revisor fremsendte efter orientering fra Skattestyrelsen om modtagelse af kontoudtog følgende materiale:

• Posteringer fra H1 for perioden 13. august 2018 til 1. oktober 2018.
• Danløn lønsumsoplysninger.
• Danløn rapport.
• […] H1 ny Momsafstemning for perioden 1. april 2018 til 30. september 2018.
• […] H1 ny Momsopgørelse for perioden 1. april 2018 til 30. juni 2018.
• […] H1 ny Momsopgørelse for perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018.

Af lønsumsoplysningerne fremgår klagerens virksomheds CVR-nr. Af det resterende materiale, fremgår der ikke et CVR-nr., som stemmer overens med klagerens virksomheds CVR-nr.

Af momsafstemningen fremgår det, at virksomheden har haft en nettoomsætning på 433.604,05 kr. Momsafstemningen stemmer overens med de fremlagte momsopgørelser for den fremsendte periode.

Klageren har efter Skattestyrelsens afgørelse fremsendt regnskab for perioden 15. maj 2018 til 31. december 2018 til Skattestyrelsen. Af dette regnskab fremgår, at virksomheden havde en samlet omsætning på 1.234.270 kr. og et resultat før skat på 138.403 kr.

Skattestyrelsen har gennemgået den indberettede løn til eIndkomst og har opgjort denne til henholdsvis 185.110 kr. og 332.827 kr. for indkomstårene 2018 og 2019. Skattestyrelsen har endvidere konstateret sletninger af løn i eIndkomst for 85.900 kr. for indkomståret 2019.

Klagerens repræsentant har under klagesagsbehandlingen sendt et supplerende indlæg samt følgende:

• En erklæring fra klagerens onkel om, at det er ham, der har drevet virksomheden.
• En mailkorrespondance mellem klagerens onkel og [FS] fra G5 ApS.
• En udskrift af dombogen fra [byretten] vedrørende en straffesag mod klagerens onkel.
• Bemærkninger til indsættelser på privatkontoen i F1-Bank.
• Bemærkninger til indsættelser på privatkontoen i F2-Bank.
• Lønsedler fra G6 A/S.
• Meddelelse om SU støttemeddelelse 2019.

Det er i erklæringen oplyst, at klagerens onkel vidste, at han var på vej mod en konkurs i eget navn, og at en kommende kurator ville tage virksomhedens lokaler, hvis de stod i hans navn. Det fremgår yderligere, at onklen havde en kopi af klagerens NemID, hvilket gav ham mulighed for at oprette virksomheden og tilgå klagerens bankkonti og virksomhedens bankkonti.

Af mailkorrespondancen fremgår det, at klagerens onkel beder om en navneændring på lejekontrakten, men det ellers skal være samme vilkår. Det anførte navn er H3 IVS, CVR-nr. […]. På baggrund af, at den nye lejer var et IVS, krævede udlejeren, at der blev lavet en selvskyldnerkaution. Efterfølgende skrev klagerens onkel, at lejers nye virksomhed er enkeltmandsvirksomhed, og navnet er A med CVR-nr. [H1].

Det fremgår af udskriften fra dombogen, at klagerens onkel har forklaret, at han havde drevet sin virksomhed fra Adresse Y2, men at virksomheden senere blev drevet på Adresse Y1. Det fremgår endvidere, at det først var i oktober 2019, at kurator blev bekendt med, at klagerens onkel drev restaurant fra et lokale på Adresse Y1. Kurator tog ud til adressen, hvor klagerens onkel stod og lavede mad i restauranten, da der var tale om en restaurant i drift. Kurator satte sig i besiddelse af lokalerne på Adresse Y1.

Af bemærkningerne til indsætninger på klagerens privatkonto i F1-Bank fremgår følgende:

Dato	Tekst	Indsat (kr.)	Bemærkninger
08.01.2019	Overførsel	6.505,63	Husker ikke
11.02.2019	Bgs A	238,00	Lån til køb af privat forbrug
11.02.2019	Bgs [KEM]	24.000	Lån til køb af bil fra min mor
26.02.2019	Bgs Brændstof penge for februar måned	1.000	privat forbrug af brændstof
18.03.2019	Bgs Dækning af bilregning	5.000	Privat bil regning
18.03.2019	Pengeautomat	5.000	Indsat penge til privat konto, som kommer fra spilgevinster
25.03.2019	Bgs Køb af bil	15.000	Lån til køb af bil fra min mor
12.06.2018	Pengeautomat	6.000	Kontant oddset gevinst
12.06.2018	Valutaindskud	734,41	Euro til overskud fra ferie
03.07.2018	Bgs KEI	9.000	Husker ikke hvad dette kan være
15.08.2018	Bgs Tak	1.200	Lån familie
30.08.2018	Bgs Tak	100	Lån familie
31.08.2018	Pengeautomat	5.000	Kontant vundet spillegevinst
03.09.2018	Bgs Tak	500	Lån familie
03.09.2018	Bgs Tak	200	Lån familie
14.09.2018	Bgs Tak	300	Lån familie
17.09.2018	Udenlandsk overførsel	3.831,60	Huske ikke hvad dette drejer sig om
17.09.2018	Bgs [AHS]	100	tilbagebetaling fra en ven
17.09.2018	Bgs Tak	35	Lån familie
17.09.2018	Nordea pay	825,81	Trading af crypto
17.09.2018	Nordea pay	2.991,13	Trading af crypto
28.09.2018	Bgs Yes	50	Lån af ven/familie
01.10.2018	Bgs Tak	200	Lån fra familie
17.10.2018	Bgs Tak	500	Lån fra familie
19.10.2018	Bgs Tak	500	Lån fra familie
02.11.2018	Bgs A	5.000	Lån fra familie
05.11.2018	Bgs A	126	Lån fra familie
05.11.2018	Bgs [KEM]	150	Lån fra familie
05.11.2018	Pengeautomat	500	Indsættelse til privat konto
13.11.2018	Pengeautomat	15.000	Husker ikke hvad dette kan være
22.11.2018	Overførsel	5.990	Husker ikke hvad dette kan være

Af bemærkninger til indsætninger på klagerens private konto i F2-Bank fremgår følgende:

Dato	Tekst	Indsat	Bemærkninger
16.09.2019	Straksoverførsel	200	Husker ikke
16.09.2019	Overførsel	2.562	Husker ikke
02.10.2019	Tak	110	Lån familie
11.10.2019	Tak	200	Lån familie
18.10.2019	B	700	Husker ikke
28.10.2019	Indbetalt […]	3.000	Husker ikke
28.10.2019	Indbetalt […]	1.200	Husker ikke
28.10.2019	Lån	2.000	Husker ikke
11.11.2019	Indbetalt […]	1.200	Husker ikke
19.11.2019	Indbetalt […]	1.800	Husker ikke
25.11.2019	Indbetalt […]	200	Husker ikke
25.11.2019	Indbetalt […]	300	Husker ikke
27.11.2019	Tank	116,50	Husker ikke
02.12.2019	Overførsel	200	Husker ikke
03.12.2019	Indbetalt […]	3.000	Husker ikke
03.12.2019	Indbetalt […]	1.000	Husker ikke
09.12.2019	Indbetalt […]	400	Husker ikke
16.12.2019	Indbetalt […]	12.000	Husker ikke

Der er fremlagt to lønsedler fra Bluegarden for oktober måned 2018 og november måned 2018 samt to lønsedler fra G6 A/S for oktober måned 2019 og november måned 2019.

Af den fremsendte SU-oversigt fremgår det, at klageren har været registreret på HF & VUC […] fra august måned 2017 til juni måned 2019.

Klagerens repræsentant har under klagesagens behandling fremsendt en resultatopgørelse for virksomheden H1 vedrørende perioden 15. maj 2018 - 31. december 2018. Følgende fremgår af resultatopgørelsen:

Postering	Beløb
Omsætning i alt	1.234.270,13 kr.
Direkte omkostninger i alt	-136.082,73 kr.
Lønninger i alt	-373.158,80 kr.
Salgs- og rejseomkostninger i alt	-117.657,79 kr.
Autodrift - personbiler i alt	-75.505,32 kr.
Lokaleomkostninger i alt	-235.938,93 kr.
Administrationsomkostninger i alt	-120.249,40 kr.
Resultat før afskrivninger	175.677,16 kr.
Resultat efter skat	138.403,51 kr.

Der er ikke fremlagt underliggende bilag til den fremsendte resultatopgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2018 og 2019 skønsmæssigt ansat klagerens resultat af virksomhed til henholdsvis 745.969 kr. og 291.591 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"…

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Du har drevet virksomheden H1, CVR-nr. [H1]. Virksomheden har været registreret med brancherne vejgodstransport og restaurant, og har været registreret for momspligtig aktivitet og som arbejdsgiver siden 13. maj 2018.

Du har ikke selvangivet resultatet af din virksomhed for indkomståret 2018. Skattepligtige skal hvert år selvangive deres indkomster, det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1. Det fremgår af skattekontrollovens § 11, stk. 1, at skattepligtige der driver selvstændig virksomhed, skal oplyse resultatet (over- eller underskud) af virksomhed. Oplysningen skal indberettes til skatteforvaltningen senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Fristen for at indberette selvangivelsen, herunder resultatet af din virksomhed, var for 2019 udskudt til den 1. september 2020. Da du ikke havde indberettet din selvangivelse inden denne dato, skønnede vi resultatet af din virksomhed til et overskud på 20.000 kr. Efterfølgende ændrede du resultatet af din virksomhed til et underskud på 481.629 kr.

Din virksomhed havde heller ikke indberettet momsangivelser for flere perioder, og du havde indberettet din selvangivelse for 2018. Derfor bad vi dig om at indsende virksomhedens regnskabsmateriale, herunder moms- og lønregnskab samt dit og din virksomheds bankkontoudskrifter for perioden 13. maj 2018 - 30. juni 2019.

Da vi ikke modtog materialet fra dig, kontaktede vi din bank (F1-Bank), som fremsendte din og din virksomheds kontoudskrifter for perioden 1. januar 2018 - 30. juni 2019.

Efterfølgende modtog vi en mail fra din revisor, med en opgørelse af momstilsvaret for 2. og 3. kvartal 2018. Opgørelsen fra din revisor viser, at din virksomhed har haft momspligtig aktivitet i 3. kvartal 2018 (1. juli - 30. september 2018). Derudover sendte din revisor et udskrift fra DanLøn af de samlede lønningerne for januar 2019. Din revisor oplyste i mailen til os, at vi ville modtage det resterende regnskabsmateriale fra dig.

Da vi fortsat ikke modtog materiale fra dig, kontaktede vi dig igen, for at få materialet. Men vi har ikke modtaget yderligere. Derfor kontaktede vi igen F1-Bank, og bad dem sende dine og din virksomheds kontoudskrifterne for perioden 1. juli - 31. december 2019. Vi modtog kontoudskrifterne, med oplysning om, at kontiene i F1-Bank var lukket henholdsvis den 8. og 19. juli 2019.

Derudover har vi også kontaktet F2-Bank og F3-Bank, hvor du har oprettet bankkonti i 2019. Vi har modtaget kontoudskrifter for perioden 29. august - 31. december 2019 fra F2-Bank, og for perioden 5. - 11. november 2019 fra F3-Bank.

…

Det er vores opfattelse, at alle dine og virksomhedens konti, anvendes i virksomheden. Dog med undtagelse af kontoen […]545, som umiddelbart ikke anvendes i din virksomhed.

Det fremgår af bilagene 1-4, hvilke beløb som vi mener skal medregnes til opgørelsen af virksomhedens momspligtige omsætning. Det er vores opfattelse, at samme indsættelser på dine og din virksomheds konti, skal danne grundlag for resultatet af din virksomhed for indkomstårene 2018 og 2019.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a, at indtægter fra drift af virksomhed er skattepligtige. De udgifter, som knytter sig til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages, se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvis vi beder om det, skal regnskabsmateriale mv. indsendes til, se skattekontrollovens § 53, stk. 1. Indsendes regnskabet ikke, har vi mulighed for at foretage en skønsmæssige skatteansættelse, se skattekontrollovens § 53, stk. 3. Vi har også mulighed for at skønne din indkomst, hvis ikke du indberetter oplysninger om dine indtægter, herunder din virksomheds resultat, se skattekontrollovens § 74, stk. 1.

Det fremgår af skattekontrollovens § 74, stk. 3, at det skøn som skatteforvaltningen kan foretage, navnlig skal lægge vægt på den skattepligtiges privatforbrug mv. Dog kan skatteforvaltningen foretage den skønsmæssige ansættelse på baggrund af et mere sikkert grundlag. Det er vores opfattelse. At de indsættelser, som fremgår på din og din virksomheds bankkonti samt de momsoplysninger, som Skattestyrelsen har opgjort, skal danne grundlag for den skønsmæssige opgørelse.

…

Vi vil opgøre din virksomheds resultat med udgangspunkt i de indsættelser på dine bankkonti, som vi mener vedrører din virksomhed. Derudover vil vi tage højde for den salgsmoms, som Skattestyrelsen har opgjort ovenfor. Herefter kan vi opgøre en skønsmæssig omsætning i din virksomhed.

Efter regler i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, er der mulighed for at fradrage de udgifter, som er anvendt til at sikre og vedligeholde indkomsten. Vi har ingen oplysninger om din virksomheds udgifter. Vi vil dog på samme måde, som beregningen af din virksomheds momstilsvar foretage et skøn over disse udgifter. Vi har i punkt 1 ovenfor vurderet, at dine udgifter udgør 41 pct. af den skønsmæssigt opgjorte salgsmoms. Det er vores opfattelse, at samme beregning ikke vil kunne lægges til grund ved opgørelsen af et skønsmæssigt fradrag vedrørende skatten. Vi har lagt vægt på, at der eksisterer en forskel i fradragsmulighederne vedrørende skatten og momsen.

Momsmæssigt vil der som udgangspunkt være fradrag for købsmomsen, når du indkøber en vare, mens der skattemæssigt først vil være fradrag, når varen er forbrugt. På samme måde er der forskel, når du køber et driftsmiddel, hvor der som hovedregel er fradrag for momsen ved købet, mens der på skatten skal foretages afskrivninger, som udskyder det skattemæssige fradrag. Da vi ikke har oplysninger om dine udgifter, og din virksomhed er registreret med to forskellige aktiviteter, vil vi foretage et skøn af dine yderligere udgifter. Vi vurderer, at din virksomheds skønsmæssige udgifter kan opgøres til 30 pct., og at disse skønsmæssigt opgjorte udgifter skal dække omkostninger til eksempelvis vareforbrug, revisor, husleje mv.

Derudover vurderer vi, at din virksomheds lønudgifter skal medregnes til opgørelsen af skønsmæssigt opgjorte resultat af din virksomhed. Vi vil også medregne de lønudgifter, som vi mener skal genindberettes, og som fremgår af punkt 2 ovenfor.

…

Vi har derfor ændret resultatet af din virksomhed med henholdsvis 745.969 kr. i 2018 og 773.220 kr. i 2019.

…"

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger:

"…

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Vi bemærker dog, at skatteyder oplyser i klagen, at mange af virksomhedens udgifter er der ikke taget stilling til. Skattestyrelsen har flere gange bedt skatteyder indsende materiale, men vi har under sagens forløb ikke modtaget dette. Herefter er der sendt et forslag som skatteyder ikke har kommenteret på.

…"

Skattestyrelsen har den 2. oktober 2023 fremsendt følgende supplerende udtalelse til repræsentantens bemærkninger af 4. september 2023:

"…

Skattestyrelsen har tidligere sendt materiale, og kommenteret på skatteyders bemærkninger i forbindelse med klagesagen. Dette er sendt til Skatteankestyrelsen den 17. september 2021. Disse bemærkninger fastholdes, og vi har, og vi har herefter følgende kommentarer til de indsigelser og det bilagsmateriale, som skatteyders advokat er fremkommet med.

Repræsentantens indsigelser
Det fremgår af repræsentantens bemærkninger, at Skattestyrelsens afgørelse af 4. juni 2021 skal ophæves, og forhøjelserne nedsættes til 0 kr. Det er gjort gældende, at A ikke drev virksomheden H1, CVR-nr. [H1]. Virksomheden blev - ifølge skatteyder - drevet af skatteyders onkel, [B], og skatteyder lagde alene navn til virksomheden. Til støtte for denne påstand, er der fremlagt en erklæring underskrevet af [B] (Bilag 1). Her fremgår det, at [B] har haft adgang til skatteyders NemId, og derigennem registreret virksomheden samt oprettet bankkonti.

Der er ligeledes vedlagt en mailkorrespondance mellem [B] og [FS] fra G5 ApS, som varetog administrationen af erhvervslejemålet på Adresse Y1, By Y1 (Bilag 2), hvor virksomheden havde adresse. Korrespondancen viser, at [B] ønskede at lade erhvervslejemålet overgå [til] skatteyders virksomhed.

Der er også vedlagt udskrift fra [byretten], som omhandler en straffesag rettet mod [B]. Der er tale om en domsafsigelse overfor [B] i forbindelse med manglende overholdelse af bogføringslovens regler. Dette vedrørende driften i virksomheden H2, CVR-nr. [H2] for perioden 6. december 2013 - 6. december 2018. Derudover omfatter domsafsigelsen samme overtrædelse i selskabet H4 IVS, CVR-nr. […] for perioden 30. marts 2016 - 23. august 2017 (Bilag 3).

Repræsentanten har henvist til en række kendelser og domme, hvor moms- og skattepligten hos en formel ejer af virksomheder er ophævet, idet klageinstanserne og domstolene har fundet tilstrækkeligt bevis for, at den formelle ejer ikke var rette moms- og skattesubjekt. Derudover er der også henvist til praksis, som omhandler domstolenes vurdering af realitet frem for formalitet.

Skattestyrelsens bemærkninger
Indledningsvist bemærker vi, at skatteyder i sin klage, som er sendt til Skatteankestyrelsen den 3. september 2021, har oplyst han ikke var enig i Skattestyrelsens afgørelse. Det fremgår af klagen, at virksomheden ikke gav overskud, og skatteyder oplyste at der var mange udgifter, som Skattestyrelsen ikke havde taget stilling til. Det står uklart for os, om det er skatteyder, som har indsendt disse bemærkninger, idet han i forbindelse med disse nye bemærkninger, nu oplyser at han alene har lagt navn til virksomheden, men reelt ikke drev denne.

Derudover finder vi det bemærkelsesværdigt, at disse nye oplysninger ikke er fremkommet på et tidligere tidspunkt i forbindelse med sagsbehandlingen.

Derudover har vi konstateret, at skatteyder lod virksomheden H1, CVR-nr. [H1] registrere. I den forbindelse blev virksomheden udtaget til nærmere registreringskontrol af Skattestyrelsen. Skatteyder blev i brev af 7. juni 2018 indkaldt til møde på Skattecenter […]. Formålet med mødet var, at klarlægge virksomhedens momspligtige aktiviteter og forretningssted. Af mødeindkaldelsen fremgår det, at mødet skulle finde sted den 21. juni 2018. Det fremgår af sagens notater, at skatteyder kontaktede Skattestyrelsen og bad om at mødet blev fremrykket til den 12. juni 2018, hvilket blev imødekommet.

Der blev således afholdt møde den 12. juni 2018, kl. 10:00. Skatteyder oplyste, at aktiviteten i virksomheden var vejgodstransport for G7 (international logistikvirksomhed). Der var endnu ikke indgået en aftale med G7, idet skatteyder ikke havde et CVR-nr.

Der blev på mødet med skatteyder spurgt ind til virksomhedens driftsmidler, og her blev det oplyst, at skatteyder ville lease en bil, og kunne stille med et depositum på 15.000 kr., som stammede fra egen opsparing samt midler fra hans forældre.

På mødet med Skattestyrelsen blev skatteyder også spurgt ind til virksomhedens adresse på Adresse Y1, By Y1, idet Skattestyrelsen havde bemærket at der allerede lå en cafe på denne adresse. Hertil oplyste skatteyder, at der er nogle tilstødende kontorlokaler, hvor det var tiltænkt at han skulle leje sig ind. Lokalerne var dog for dyre, og virksomhedens adresse ville blive flyttet til skatteyders privatadresse. Der blev ligeledes spurgt ind til virksomhedens to branchekoder, som var "Vejgodstransport" og som bibranche "restauranter". Hertil oplyste skatteyder, at restaurantaktiviteten påbegyndes senere, i takt med optjeningen i virksomheden.

Efter mødet mellem skatteyder og Skattestyrelsen, blev skatteyders virksomhed registreret.

Erklæring fra [B] - bilag 1
Repræsentanten har fremvist en erklæring, underskrevet af [B]. Her fremgår det, at [B] erkender at det er ham, som reelt har drevet virksomheden H1 (som var registreret i skatteyders navn), og at det primære formål var at fortsætte driften af en restaurant samt en mindre transportvirksomhed, idet [B]s egen virksomhed var på vej mod en konkurs.

Det fremgår også af erklæringen, at [B] havde en kopi af skatteyders NemId, og derfor havde mulighed for at oprette virksomheden i skatteyders navn. Ligeledes var det også muligt at oprette bankkonti i virksomhedens navn. Ifølge erklæringen fra [B] har skatteyder aldrig haft en aktiv rolle i virksomheden, og [B] ønsker derved at krav på virksomhedens moms og skatter overføres til [B].

Det er ikke klart for Skattestyrelsen, om skatteyder frivilligt har udleveret sine oplysninger om NemId, herunder sit CPR-nr. til [B]. Vi bemærker, at [B]s erklæring indeholder oplysninger om, at det ved hjælp af NemId er oprettet erhvervskonti. Ifølge vores oplysninger er disse konti oprettet hos F1-Bank, og det er vores vurdering af oprettelse af erhvervskonti hos danske banker, er forbundet med nærmere kontrol, herunder gennemgang af kundekendskabsprocedurer. Vi har ingen oplysninger om, hvorvidt kundekendskabsproceduren hos banken er forbundet med personligt fremmøde, og såfremt dette er tilfældet, har skatteyder muligvis også overfor banken bekræftet, at han skulle drive en virksomhed.

Som vi allerede har nævnt i vores indledende bemærkninger, blev virksomheden H1 udtaget til nærmere kontrol, inden Skattestyrelsen gennemførte registreringen - se vores indledende bemærkninger ovenfor. I den forbindelse mødte skatteyder personligt op til møde hos Skattestyrelsen, hvor han forklarede om virksomhedsdriften.

Derudover blev virksomheden H1 også udtaget til regnskabskontrol, og resultatet af kontrollen betød at Skattestyrelsen træf den afgørelse, som er genstand for denne klagebehandling. Regnskabskontrollen påbegyndte 13. december 2018, hvor vi første gang bad skatteyder indsende materiale til os. Sagsbehandlingen blev afsluttet den 4. juni 2021, hvor der blev sendt en afgørelse til skatteyder.

Skattestyrelsen påbegyndte i januar 2021 at sende breve til personer og virksomheders som digital post (modtagelse i e-Boks). Inden denne dato, blev Skattestyrelsens breve sendt som fysisk post. I denne konkrete sag, har Skattestyrelsen indledt kontrolsagen overfor skatteyder, idet han var den registrerede ejer af enkeltmandsvirksomheden H1. Derfor er størstedelen af de fremsendte breve til skatteyder, sendt til skatteyders privatadresse, og med skatteyder som modtager. Vi har ikke modtaget returpost, og vi må således forudsætte at skatteyder har modtaget Skattestyrelsens henvendelser. Vi har bemærket, at skatteyder ikke delte adresse med [B], og vi forudsætter derfor at det er skatteyder, som rent faktisk modtog brevene.

I løbet af sagsbehandlingen har skatteyder besvaret en af Skattestyrelsens henvendelser fra mailadressen [adresse indeholdende klagers navn] (fremgår som bilag 13 i det tidligere fremsendte materiale). Mailen er modtaget hos os i forlængelse af den rykker, som vi sendte til skatteyder den 5. juli 2019 (rykkerskrivelsen fremgår som bilag 12). Vi har bemærket, at virksomheden H1 har registreret mailadressen […].

Hvis virksomheden - som påstået af skatteyder - er oprettet af [B], men med skatteyder som stråmand, vil det være naturligt om kommunikationen skete fra virksomhedens, og ikke skatteyders mailadresse.

Mailen er sendt udenom Skattestyrelsens TastSelv løsning, og direkte til den daværende sagsbehandler. Vi bemærker, at adgangen til mailkontoen ikke kræver NemID, men formodes at skulle tilgås ved hjælp af et password. Således vil skatteyder også skulle give [B] adgang til sin mailadresse.

Det er vores vurdering, at påstanden om at skatteyder alene har ageret stråmand for sin onkels virksomhed, og at denne svig er sket ved hjælp onklens adgang til skatteyders NemId, mangler bevis. Ved den indledende registreringskontrol af virksomheden, mødte skatteyder personligt op til møde hos Skattestyrelsen. Herefter påbegyndte en regnskabskontrol, hvor størstedelen af henvendelserne fra Skattestyrelsen blev sendt til skatteyders privatadresse. Sagsbehandlingen strakte sig over mere end 2 år. Dette burde give skatteyder muligheden for at forklare, at han alene agerede stråmand i [B]s virksomhed. Denne påstand er først fremkommet i forbindelse sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen.

Mailkorrespondancen med administrator af lejemålet Adresse Y1 - bilag 2
Der er fremvist en mailkorrespondance mellem administrator af lejemålet Adresse Y1, By Y1 og [B]. På denne adresse blev [B]s restaurant drevet fra, og det var også den adresse som skatteyders virksomhed blev registreret på.

Repræsentanten har i bilag 2 fremlagt en mailkorrespondance mellem [B] og administrator af lejemålet Adresse Y1, By Y1. Lejemålet er den adresse, hvor virksomheden H1 blev registreret på. Korrespondancen viser, at [B] vil have indsat først et selskab, og dernæst H1 (As virksomhed), som ny lejer af lejemålet. Det fremgår af repræsentantens indsigelser, at det ikke lykkedes at indsætte As virksomhed, som lejer. Det står ikke klart for Skattestyrelsen, hvad denne korrespondance og beskrivelse skal dokumentere.

Udskrift af dombogen fra [byretten] - bilag 3
Repræsentanten har vedlagt en udskrift af domsbogen fra [byretten]. Sagen omhandler en straffesag mod [B], som har overtrådt bogføringslovens regler om manglende bogføring, herunder tilrettelæggelse, registrering og opbevaring af regnskabet i sine to virksomheder H2, CVR-nr. [H2] og H4 IVS, CVR-nr. […].

[B] har i retten forklaret, at han drev selskabet H4 IVS som en vognmandsvirksomhed, og virksomheden H2 som en cafe, begge virksomheder blev drevet fra [B]s bopæl.

Det er vores opfattelse, at oplysningen om straffesagen skal vise, at [B] drev identiske virksomheder og derfor mener at bevisbyrden for, at det rent faktisk var [B], som drev enkeltmandsvirksomheden i skatteyders navn, løftet.

Vi er enige i, at [B] har drevet virksomheder med enslydende navne, og fra samme adresse. Men det er vores opfattelse, at vi netop ved vores registreringskontrol på et indledende tidspunkt, har forsøgt at forhindre en mulig stråmandsvirksomhed. Derfor blev skatteyder indkaldt til møde, og her forklarede skatteyder selv at han skulle starte virksomhed.

Efter Skattestyrelsens registreringskontrol, igangsatte vi en regnskabskontrol hvor vi flere gange bad om materiale, og denne kontakt skete ved fremsendelse af breve til skatteyders private adresse. På intet tidspunkt i denne kontrolperiode, har skatteyder oplyst at virksomheden blev drevet af hans onkel.

Henvisning til praksis
Repræsentantens bemærkninger bærer præg af at være inspireret af byretsdommen SKM2019.344.BR - særligt de anbringender, som klageren i den nævnte dom har gjort gældende, og som indeholder omfattende henvisning til praksis. Vi har derfor valgt udelukkende at kommentere på byretsdommen SKM2019.344.BR og ikke de øvrige praksishenvisninger. Det er også vores vurdering, at byretsdommen er den praksishenvisning, hvor de faktiske forhold synes at være meget enslydende, særligt efter at skatteyder er kommet med disse supplerende bemærkninger.

Byretsdommen omhandler, hvorvidt klageren var ejer af en enkeltmandsvirksomhed, som var oprettet af hende, men reelt drevet af hendes bror. Spørgsmålet var derfor, om der var grundlag for at beskatte klageren af virksomhedens overskud og opkræve virksomhedens momstilsvar hos klageren.

Byretten fandt bevis for, at klageren ikke var rette moms- og skattesubjekt. Retten lagde vægt på, at klageren bror tidligere havde drevet sin tidligere virksomhed på samme måde, som den virksomhed klageren lod oprette. Der blev også lagt vægt på, at virksomheden var indenfor samme branche, havde samme navn og telefonnummer. Det var tillige klagerens bror, som var kontaktperson overfor virksomhedens kunder. Derudover var klagerens bror også ansat som direktør i klagerens virksomhed. Retten lagde også vægt på, at klageren stort set ikke havde haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, og at klageren havde været studerende og derudover havde haft fritidsarbejde. Endelig blev der lagt vægt på, at klageren ikke havde modtaget midler fra virksomheden.

Det fremgår af dommens oplysninger, at klageren oprettede et enkeltmandsfirma, som reelt blev kontrolleret af hendes bror. Virksomheden blev registreret på klagerens private adresse, som hun delte med sin bror. Der blev til virksomheden oprettet en bankkonto på foranledning af klagerens bror. Klageren havde ikke kontrol over virksomhedens drift eller midlerne på den oprettede bankkonto. Denne adgang til virksomhedens forhold skete, fordi klageren havde udleveret sit NemId til sin bror. Det fremgår af sagen, at klagerens private bankkonti og økonomi var tydeligt adskilt fra virksomhedens (min understregning).

I forbindelse med klagesagen i byretten, er der fremlagt en række supplerende dokumenter af klageren. Her fremgår det, at klagerens bror har fremlagt en erklæring, hvori han oplyser at det er ham, der har drevet virksomheden i sin søsters navn.

Det er vores opfattelse, at denne sag ikke er sammenlignelig med de faktiske forhold i byrettens dom. Skatteyder og [B] har ikke delt adresse, hvorved [B] kunne tilgå post fra Skattestyrelsen uden skatteyders viden. Skatteyder har heller ikke adskilt sin private økonomi med virksomhedens. Det fremgår af vores afgørelse, at vi har vurderet at skatteyders private konti, blev anvendt til virksomhedens drift - dette før og efter virksomhedens to erhvervskonti blev oprettet. Vi har bemærket, at der i perioden inden den 13. maj 2018 (datoen for virksomhedens opstart), udelukkende er indbetalinger på skatteyders private konto i F1-Bank ([…]732) som vedrører løn. Efter opstarten af virksomheden, fremgår der indbetalinger på kontoen med posteringsteksterne "tak", "valutaindskud", "KEI", "A", "[H1]", "udenlandsk overførsel" og "overførsel". Efter oprettelsen af erhvervskontiene fremgår indbetalinger på skatteyders private konti, hvor posteringsteksten indikerer at være relateret til virksomheden H1.

Derudover mener vi også, at denne sag adskiller sig ved, at skatteyder personligt er mødt op hos Skattestyrelsen, og forklaret om virksomhedens drift og forretningssted. Skattestyrelsen har gentagne gange, og over mere end 2 år sendt breve til skatteyders privatadresse, som han i øvrigt ikke deler med [B]. Skatteyder har på intet tidspunkt fremkommet med påstanden om, at virksomheden blev drevet af [B].

Afsluttende bemærkninger
Skatteyder har flere gange overfor Skattestyrelsen og muligvis også overfor F1-Bank, tilkendegivet at han var den reelle ejer af virksomheden H1, og at denne virksomhed blev drevet i hans navn og for hans risiko. Tilkendegivelsen af virksomhedsdriften skete ikke kun via elektronisk kommunikation og verifikation over NemId, men også på et møde, hvor skatteyder personligt deltog.

I løbet af sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen, som strakte sig over mere end 2 år, havde skatteyder rig mulighed for, at tilkendegive at virksomheden ikke tilhørte ham, og at han alene agerede stråmand. Denne påstand er alene fremkommet i takt med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen.

Virksomheden H1 er oprettet af skatteyder, og der er tillige oprettet bankkonti i virksomhedens navn. På disse bankkonti fremgår indbetalinger, som forudsættes at tilhøre skatteyder. Vi mener heller ikke, at virksomhedens økonomi og skatteyders økonomi er tilstrækkelig adskilt, og derfor ikke bevis for, at virksomheden ikke er drevet af skatteyder. Derfor påhviler der skatteyder en skærpet bevisbyrde for, at oplysningerne ikke er korrekte.

Det er vores opfattelse, at skatteyder ikke løftet denne bevisbyrde. Derfor mener vi, at skatteyder er rette moms- og skattesubjekt. Såfremt virksomhedsdriften kan være foregået i forening mellem skatteyder og [B], er Skattestyrelsen uvedkommende, og udelukkende et civilretsligt søgsmål mellem disse to parter.

…"

Skattestyrelsen har den 29. november 2023 fremsendt følgende supplerende udtalelse til repræsentantens indlæg af 13. november 2023:

"…

Repræsentantens bemærkninger
As repræsentant har i de nye bemærkninger gentaget, at A ikke drev virksomheden H1, CVR-nr. [H1]. Virksomheden blev - ifølge skatteyder - drevet af skatteyders onkel, [B], og skatteyder lagde alene navn til virksomheden. Skatteyder har oplyst, at han ville hjælpe sin onkel med at opretholde facaden overfor Skattestyrelsen, om at han drev virksomheden, men at skatteyder ikke var klar over konsekvenserne for denne handling.

Repræsentanten oplyser også, at det er tydeligt at ønsket om at fremrykke mødet med Skattestyrelsen, er sket på foranledning af [B]. Hertil henviser repræsentanten til den korrespondance mellem G5 ApS og [B], som tidligere er indsendt i klagesagen.

Videre fremgår det, at det har været åbenlyst at aktiviteterne i [B]s virksomhed, skulle drives videre i skatteyders navn, idet aktiviteten forgik fra Adresse Y1, By Y1.

Derudover har repræsentanten tilkendegivet, at de faktiske forhold i byretsdommen SKM2019.344.BR er sammenlignelig med denne sag. Repræsentanten er enig i, at skatteyder og [B] ikke deler adresse, men oplyser at [B] er kommet meget i skatteyders hjem. Her fik [B] udleveret al post som var adresseret til virksomheden. Derudover fastholder repræsentanten, at der heller ikke er sket en sammenblanding af virksomhedens og skatteyders økonomi, som ligeledes var tilfældet i byretsdommen.

Derudover er der indsendt en række bilag til de nye bemærkninger. Der er indsendt et uddrag af skatteyders private bankkontoudskrifter for indkomståret 2019 (bilag 1 og 2). Derudover er der indsendt lønsedler for skatteyders ansættelse hos G8 ApS for oktober og november 2018, samt lønsedler for oktober og november 2019 vedrørende ansættelse hos G6 (bilag 3). Endelig har repræsentanten indsendt brev fra SU-styrelsen (bilag 4).

Skattestyrelsens bemærkninger
Det er fortsat vores vurdering, at A er rette moms- og skattesubjekt, og at påstanden om at skatteyder alene har ageret stråmand for sin onkel mangler bevis.

Det er repræsentantens opfattelse, at ønsket om at fremrykke mødet med Skattestyrelsen er sket på foranledning af [B]. Hertil henviser repræsentanten til den korrespondance mellem [B] og G5 ApS, idet korrespondancen foregår dagen efter registreringen af skatteyders virksomhed.

Det er ligeledes repræsentantens opfattelse, at det er tydeligt at aktiviteterne i [B]s virksomhed, skulle drives videre i skatteyders navn, idet aktiviteten forgik fra Adresse Y1, By Y1.

Disse opfattelser deler vi ikke. Det fremgår af repræsentantens tidligere indsigelser, at det ikke lykkedes at få indsat skatteyders virksomhed i lejekontrakten vedrørende lejemålet på Adresse Y1. Ligeledes oplyste skatteyder på mødet hos Skattestyrelsen den 12. juni 2018, at lokalerne på Adresse Y1 var for dyre, og derfor skulle virksomheden ikke drives fra denne adresse.

Repræsentanten mener fortsat, at de faktiske forhold i byrettens dom SKM2019.344.BR er identiske med denne sag. Vi mener fortsat, at der er forskel, idet skatteyder og [B] ikke delte adresse. Som nævnt i vores bemærkninger af 2. oktober 2023, indledte Skattestyrelsen kontrolsagen overfor skatteyder, da han var den registrerede ejer af enkeltmandsvirksomheden H1. Derfor er størstedelen af de fremsendte breve til skatteyder, sendt til skatteyders privatadresse, og med skatteyder som modtager. Derfor mangler påstanden om, at skatteyder har udleveret post adresseret til virksomheden til sin onkel, bevis.

Derudover har skatteyder ikke adskilt sin egen økonomi med virksomhedens, og derfor er de faktiske forhold ikke identiske med byrettens dom. Som oplyst i vores afgørelse af 4. juni 2021 samt vores bemærkninger af 2. oktober 2023 til denne klagesag, indeholder skatteyders private konti indsættelser, som vi har vurderet vedrører virksomhedsdriften. Vi bemærker ligeledes, at skatteyders konto indeholder beløb, som er overført fra virksomhedens konto. Der fremgår følgende overførsler:

Dato	Posteringstekst	Beløb	Kontonummer og bilagsnr. fra afgørelsen
03.10.2018	Bgs […]	9.000,00	Konto […]582/bilag 2
19.02.2019	Bgs Lønkonto+	200,00	Konto […]243/Bilag 3
25.03.2019	Bgs Lønkonto+	1.000,00	Konto […]243/Bilag 3
30.04.2019	Bgs […]	5.000,00	Konto […]582/bilag 2
06.05.2019	Bgs […]	1.800,00	Konto […]582/bilag 2
21.05.2019	Bgs […]	500,00	Konto […]582/bilag 2
07.06.2019	Bgs […]	4.000,00	Konto […]582/bilag 2

Kontoudskrifter - bilag 1 og 2
Repræsentanten har fremlagt bankkontoudskrifter for perioden 1., 3. og 4. kvartal 2019 for skatteyders private konti i F1-Bank og F2-Bank. Her har skatteyder tilføjet kommentarer til 25 indbetalinger, hvoraf 17 posteringer indeholder bemærkningen "husker ikke". De resterende 8 posteringer indeholder bemærkninger såsom "lån", "privat brug af brændstof", "bilregning" samt "spillegevinst".

Vi har i vores afgørelse forklaret skatteyder, hvorfor vi har inddraget hans private konti i opgørelsen af den moms- og skattepligtige indkomst. Her fremgår det, at virksomheden H1 blev registreret for momspligtig aktivitet den 13. maj 2018, men fik først oprettet en bankkonto den 14. august 2018 og endnu en konto den 23. november 2018. Derfor gennemgik vi skatteyders private bankkonti for posteringer, som kunne knyttes til virksomhedens aktivitet. Vi bemærkede, at der på skatteyders private konti - efter oprettelsen af virksomheden - fremgik posteringer med forskellige posteringstekster, blandt andet "[H1]".

Skatteyders forklaringer til de 8 posteringer ændrer ikke vores opfattelse af, at skatteyder også har anvendt sin private konto til virksomhedens drift.

Lønsedler - bilag 3
Repræsentanten har indsendt lønsedler vedrørende skatteyders ansættelse hos G8 ApS for oktober og november 2018. Derudover er der indsendt lønsedler for oktober og november 2019 vedrørende skatteyders ansættelse hos G6.

Vi mener ikke, at lønsedlerne eller ansættelsesforholdene bidrager til yderligere bevis i sagen. Alle arbejdsgivere skal indberette lønninger til Skattestyrelsen, og vi har været klar over at skatteyder har modtaget lønindkomst. Det er vores vurdering, at det er muligt at drive en virksomhed og derudover være lønmodtager. Vi bemærker i øvrigt, at skatteyders virksomhed har ansatte.

Brev fra SU-styrelsen - bilag 4
Der er ligeledes fremlagt en støttemeddelelse fra SU-styrelsen, som viser at skatteyder har været tilmeldt HF & VUC […] i perioden august 2017 - juni 2019.

Vi mener heller ikke, at denne oplysning bidrager til yderligere i sagen. SU-styrelsen indberetter ligeledes oplysninger om udbetalte ydelser til Skattestyrelsen. Det er vores vurdering, at det er muligt at drive en virksomhed, og derudover være tilmeldt en uddannelse. Vi bemærker i øvrigt, at skatteyders virksomhed har ansatte.

Afsluttende bemærkninger
Skatteyder har oplyst, at han alene har ville opretholde facaden overfor Skattestyrelsen om, at det var ham som varetog driften af virksomheden H1, og at han ikke var klar over hvilke konsekvenser dette ville medføre.

Det er fortsat vores opfattelse, at skatteyder er rette moms- og skattesubjekt. Vi lægger vægt på, at skatteyders og virksomhedens økonomi ikke har været adskilt, og at skatteyder således ikke har løftet bevisbyrden for, at han alene agerede stråmand for sin onkel.

Derudover lægger vi vægt på, at skatteyder under sagsbehandlingen i Skattestyrelsen havde rig mulighed for, at tilkendegive at virksomheden ikke tilhørte ham, og at han alene agerede stråmand. Allerede på et meget tidligt tidspunkt - ved registreringen af virksomheden, og hvor skatteyder mødte personligt op og redegjorte for virksomhedens drift - kunne skatteyder have oplyst, at virksomheden ikke tilhørte ham.

Derfor mener vi, at skatteyder er rette moms- og skattesubjekt. Såfremt virksomhedsdriften kan være foregået i forening mellem skatteyder og [B], er Skattestyrelsen uvedkommende, og udelukkende et civilretsligt søgsmål mellem disse to parter.

…"

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Klageren har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:

"…

Jeg har den 5 juni modtaget et brev på E-boks, hvor jeg har fået en afgørelse på min tidligere virksomheds skat og moms indberetninger og virksomheds overskud/underskud. Jeg er ikke enig i afgørelsen, da der påstås at virksomheden har været i stor overskud, hvilket slet ikke er tilfældet.
Mange udgifter af virksomheden er der ikke taget stilling til.

…"

Klagerens repræsentant har den 4. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger:

"…

2.1 Faktiske oplysninger
A har i de omhandlende indkomstår været registreret som ejer af virksomheden H1 med CVR-nr. [H1]. Virksomheden var registreret på adressen Adresse Y1. Virksomheden var registreret med Branchekoderne 494100 Vejgodstransport og 561010 Restauranter. Virksomheden blev startet den 13.05.2018.

A har forklaret, at det ikke var ham som drev virksomheden H1, men derimod hans onkel, [B]. A har således udelukkende lagt navn til virksomheden. [B] har bekræftet dette i en erklæring, som er udarbejdet i forbindelse med nærværende sag - se hertil Bilag 1.

Det bemærkes desuden, at [B] har været fuld ansvarlig deltager med en virksomhed i perioden 06.11.2010 til 02.07.2018, som også havde navnet “H2". Virksomheden var registreret med branchekode 563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker mv. og 532000 Andre post- og kurertjenester. Virksomheden ophørte den 02.07.2018. Altså kun få måneder efter virksomheden i As navn blev startet.

[B] havde desuden været ejer og direktør i selskabet H4 IVS, som var registreret med branchekode 532000 Andre post- og kurertjenester. Selskabet ophørte den 18.10.2018 efter konkurs.

Ved dekret af 20181206 har Sø- og Handelsrettens skifteret taget [B] under konkursbehandling på grundlag af en begæring modtaget den 08.11.2018.

A har indhentet en mailkorrespondance mellem [B] og [FS] fra G5 ApS, som administrerer udlejningen af Adresse Y1. Se hertil Bilag 2. Det fremgår af korrespondancen, at [B] har til hensigt at få indsat en anden virksomhed på den lejekontrakt, der tidligere har været mellem ham selv og G5 ApS.

Den 22. marts 2018 beder [B] således om at få indsat H3 IVS, Cvr: […] på lejekontrakten - virksomheden er på dette tidspunkt allerede registreret med adresse på Adresse Y1, By Y1. Ejendomsadministrationen spørger herefter indtil om den nye lejer fortsætter med det samme type erhverv, hvortil [B] svarer, at det er "Akkurat det samme type erhverv.. Ingen forskel (..) Det er min familiemedlem… som står mig meget nær."

Den 13. april 2018 vender ejendomsadministrationen tilbage med besked om, at udlejer har en række krav, hvis de skal overveje at godkende den nye lejer, da der er tale om et IVS og udlejer derfor ikke har samme sikkerhed som hidtil. Der bliver derfor stillet krav om, at den nye lejer får lavet en selvskyldnerkaution, samt at der fremlægges en sammenligning mellem indkomsten i [B]s virksomhed og indkomsten i H3 IVS.

Den 13. juni 2018 sendte [B] en ny mail til [FS] fra G5 ApS. I mailen beder [B] om at få indsat enkeltmandsvirksomheden, som i den mellemliggende periode var blevet oprettet i As navn, ind i lejekontrakten i stedet for H3 IVS. [B] oplyser i samme mail, at han kan stå på en selvskyldnerkaution, hvis der er behov for det.

A har forklaret, at det i sidste ende ikke lykkedes [B] at få indsat den enkeltmandsvirksomhed som var oprettet i As navn på lejekontrakten, idet udlejer blandt andet lagde vægt på, at A kun var 18 år.
A har desuden forklaret, at [B] på dette tidspunkt var bevidst om, at det kun var et spørgsmål om tid, før han ville blive erklæret konkurs. Udskiftningen af lejer på den pågældende lejekontrakt mellem [B] og udlejer af Adresse Y1 skete således som et forsøg på at undgå, at en kommende kurator skulle sætte sig i besiddelse af cafeen.

Foruden ovennævnte forhold skal vi desuden fremhæve en vidneforklaring, som blev afgivet i en sag, hvor der den 30. september 2022 blev afsagt dom imod [B] i [byretten] for grove overtrædelser af bogføringsloven - Udskrift af retsbogen er vedlagt som Bilag 3. Mere præcist blev [B] blandt andet fundet skyldig for: 

“Overtrædelse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. dagældende bogføringslovs § 16, stk. 1, jf. § 6, stk. 1, § 7, § 9, stk. 1, og § 10, stk. 1, nu § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, § 8, § 9 og § 12 ved i perioden fra den 6. december 2013 til den 6. december 2018, som direktør i enkeltmandsvirksomheden H2 /v [B], CVR-nr. [H2], Adresse Y2, By Y1, under omstændigheder som karakteriserer forholdet som særligt groft, ikke at have registreret alle transaktioner nøjagtigt, ikke at have sikret, at bogføringen var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, herunder at selskabets indtægter og udgifter blev bogført i fuldt omfang, og at der i fornødent omfang forelå dokumentation i form af bilag for samtlige ind- og udbetalinger, samt at have undladt at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrørte"

Advokat [X], som var bobehandler i H2, forklarede i den forbindelse følgende i retten:

".....Vidnet forklarede, at han stod for bobehandlingen i begge selskaber. I H2 forklarede tiltalte i skifteretten, at virksomheden benyttede R1, og at han boede i Sverige. R1 meddelte, at de ikke kendte til virksomheden. Vidnet har ikke hørt om R2 og [GH]. Det var et selvstændigt spørgetema i skifteretten. Vidnet besøgte tiltalte i Sverige kort efter konkursen. Tiltalte havde ingen bogføring i Sverige, vidnet kunne tage med. Derefter kunne vidnet ikke komme i kontakt med tiltalte. Det var først i oktober 2019 at vidnet blev bekendt med, at tiltalte drev restaurant fra et lokale på Adresse Y1. Vidnet tog til adressen. Tiltalte stod og lavede mad. Det var en restaurant i drift. Vidnet satte sig i besiddelse af restauranten. Han fandt ikke noget regnskabsmateriale, heller ingen rød og blå mappe med bogføringsbilag. Vidnet og hans medarbejdere var på adressen flere gange. Vidnet indgav begæring om konkurskarantæne og gjorde i den forbindelse gældende, at kurator overhovedet ikke havde modtaget noget regnskabsmateriale (bilag 10, processkrift). Han kan henholde sig til det anført på p. 3-4. Tiltalte valgte ikke at få beskikket advokat. Han blev pålagt konkurskarantæne. Det gjorde han også i forbindelse med konkursbehandlingen af H4. I den virksomhed fik vidnet navnet på en revisor, men der tegnede sig det samme billede. I denne virksomhed blev der udarbejdet ét regnskab. Vidnet husker ikke, om de var i kontakt med revisor. De havde et regnskab, men ikke noget underliggende materiale. De forsøgte flere gange at få kontakt med tiltalte. De var på adressen Adresse Y2, men tiltalte var der ikke. 

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at der stod regnskabsmateriale i to ringbind på Adresse Y1 fastholder vidnet, at kurator ikke har registeret noget regnskabsmateriale i nogen af selskaberne. Vidnet var nede i krybekælderen under restauranten på Adresse Y1. 

Tiltalte blev i begge selskaber idømt konkurskarantæne i ikke under to år: 

…." 

(Vores understregning)

Retten lagde i sin afgørelse vægt på vidneforklaringen fra [X] samt manglen på regnskabsmateriale.
Det fremgår således af vidneforklaringen, at [B] drev restaurant fra Adresse Y1 så sent som i oktober 2019, og at [X] satte sig i besiddelse af restauranten, da han blev bekendt med det.

…

2. ANBRINGENDER
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at A ikke er rette skatte- eller momssubjekt vedrørende driften af H1 med CVR-nr. [H1]. Det gøres i den forbindelse gældende, at det var [B] og ikke A som var den reelle ejer af enkeltmandsvirksomheden i indkomstårene 2018 og 2019, hvor enkeltmandsvirksomheden var i drift, og at [B] dermed er det ansvarlige skatte- og momssubjekt.

Det gøres gældende, at den selskabsretlige begrebsdannelse og formalitet alene som udgangspunkt er styrende for den skatteretlige realitetsbedømmelse. Det betyder, at det som udgangspunkt påhviler den registrerede ejer af en virksomhed at overholde reglerne i skattelovgivningen m.v. og indlevere selvangivelse. Indkomst ved selvstændig virksomhed skal således som udgangspunkt beskattes hos den, som formelt ejer virksomheden. I praksis giver dette imidlertid problemer i de tilfælde, hvor den registrerede ejer af en virksomhed udelukkende optræder som stråmand for den reelle ejer af virksomheden, altså en proformakonstruktion.

Begrebet stråmandsvirksomhed defineres af professor, dr.jur. [JP] i SR.2000.223 som en formel registrering, der ikke modsvares af en passende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse, altså en registrering, der savner realitet.

Det gøres derfor gældende, at en undtagelse til udgangspunktet netop er det tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at den registrerede ejer ikke er den reelle ejer af virksomheden. I praksis lægges der derfor også vægt på, at det er virksomhedens reelle ejer og ansvarlige indehaver, der er rette skatte- og momssubjekt, jf. SKM2013.537.ØLR samt Landsskatterettens kendelse af 16. maj 2012 (j.nr. 11-02832) og Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2010 (j.nr. 09-01741).

Ifølge praksis gælder undtagelsen til udgangspunktet således også, hvor skatteyder har været bevidst om uoverensstemmelsen mellem formaliteten og realiteten, jf. endvidere eksempelvis også TfS1987.406 og U.2000.780H. At realiteten og ikke formaliteten er afgørende er ydermere bestyrket af Skatteministeriets egen procedure bl.a. i sagerne SKM2002.160.ØLR og SKM2002.681.VLR, hvor det i begge sager af Skatteministeriet anføres, at "dansk skatteret bygger på, hvad der er realitet''. Af særlig relevans for denne sag skal der også henvises til Landsskatterettens afgørelse (j.nr. 09-02092) og Byrettens kendelse SKM2019.344.BR.

Særligt vedrørende Landsskatterettens afgørelse (j.nr. 09-02092)

I sagen havde SKAT fastslog, at klageren reelt var ejeren af virksomheden "H1" og derfor skulle beskattes af virksomhedens overskud. Klageren påstod, at forhøjelsen af indkomsten skulle nedsættes til 0 kr. Klagerens repræsentant argumenterede for, at lovgivningens betingelser for forhøjelse ikke var opfyldt, og der var ikke tilstrækkelig dokumentation for forhøjelserne. Landsskatteretten konkluderede, at klageren reelt ejede virksomheden "H1" og skulle beskattes af virksomhedens overskud. 

Særligt vedrørende byrettens kendelse SKM2019.344.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte sagsøgeren af en enkeltmandsvirksomheds overskud og opkræve virksomhedens momstilsvar hos sagsøgeren. Spørgsmålet var nærmere, om sagsøgeren var ejer af virksomheden, og om overskuddet af virksomheden og virksomhedens momstilsvar som følge heraf skulle henholdsvis beskattes og opkræves hos sagsøgeren. 

Retten lagde til grund, at sagsøgerens bror havde drevet sin tidligere virksomhed videre på stort set samme måde som tidligere i den virksomhed, som sagsøgeren lod registrere, herunder at virksomheden blev drevet videre indenfor samme branche som tidligere, at dette skete under stort set samme navn, at det skete ved brug af de tidligere anvendte telefonnumre, samt at sagsøgerens bror stadig var kontaktperson for den af sagsøgeren registrerede virksomhed. 

Retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren stort set ikke havde haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår var studerende, at sagsøgeren i det omhandlede indkomstår i stort omfang havde andet fritidsarbejde, samt at sagsøgeren ikke havde modtaget midler fra virksomheden. 

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at sagsøgeren ikke havde haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse. Retten gav på dette grundlag sagsøgeren medhold. 

Om praksis kan det sammenfattende anføres, at man i de sager, hvor der påstås at være tale om stråmandsvirksomhed, og/eller hvor der er udlånt bankkonti til brug i forbindelse med virksomhedens drift, foretager en helt konkret bedømmelse af realiteten bag virksomheden. Det forhold, at der overføres eller indsættes midler på en given skatteyders konto fra erhvervsmæssig virksomhedsdrift, er ikke ensbetydende med, at det også er bankkontoens indehaver, der skal beskattes heraf. Landsskatterettens sammenhængende kendelser af 4. september 2013 (j.nr. 120189407) og (j.nr. 12-0189405) er udtryk for, at den formelle registrering ifølge SKATs egen praksis ikke kan anses for afgørende, når det skal vurderes, hvor indkomsten fra virksomhedsdrift skal beskattes.

Det gøres gældende, at alle de faktiske forhold, hvilket også er de reelle forhold, taler til støtte for, at A ikke har været involveret i driften af enkeltmandsvirksomheden, men at han blot har lagt navn til enkeltmandsvirksomheden samt udlånt en nyoprettet og særskilt konto hertil (Konto […]582 oprettet den 13.08.2018). Enkeltmandsvirksomheden blev således stiftet på vegne af og på foranledning af As onkel [B], ligesom det er [B], der har drevet enkeltmandsvirksomheden i hele den omhandlende periode (13. maj 2018 - 31. december 2019).

Det gøres gældende, at der er en tydelig sammenhæng mellem ophøret af enkeltmandsvirksomheden H2 registreret i [B]s eget navn og den derefter nyopstartede enkeltmandsvirksomhed registreret i As navn. Det bemærkes i den forbindelse, at der tidsmæssigt kun er 1½ måned imellem, at der bliver oprettet en enkeltmandsvirksomhed i As navn og indtil [B]s enkeltmandsvirksomhed med samme navn ophører. Det bemærkes i den forbindelse, at det først er efter ophøret af [B]s enkeltmandsvirksomhed, at der bliver oprettet en bankkonto til den enkeltmandsvirksomhed, som blev oprettet i As navn. Det bemærkes desuden at enkeltmandsvirksomheden i As navn blev registreret på samme adresse som de lokaler, hvor [B]s drev restaurant jf. Bilag 2 og Bilag 3.

Det gøres gældende, at de sammenfaldende aktiviteter i de to virksomheder indenfor restaurationsbranchen og transportbranchen, hvilke brancher A som studerende ingen indsigt havde i, taler til støtte for, at enkeltmandsvirksomheden reelt blot er en videreførelse af [B]s tidligere aktiviteter, hvorfor [B] har fortsat sin virksomhed som hidtil, blot under et nyt CVR-nummer og i regi af den enkeltmandsvirksomhed som blev registreret i As navn. Det har således også formodningen imod sig, at A som studerende på gymnasiet sideløbende med studiet skulle drive virksomhed inden for restaurations- og transportbranchen, hvilke brancher han ingen kendskab eller interesse havde i.

Hertil skal vi endvidere bemærke, at A kun var 18 år, da enkeltmandsvirksomheden i hans navn blev oprettet. Det bemærkes endvidere, at A i forbindelse med sit studie arbejdede på en tankstation.
Det gøres endvidere gældende, at A ikke har haft kontrol over virksomhedens midler på bankkontoen, idet [B] fik udleveret As Nem-ID og stod for alle overførsler til og fra bankkontoen. Det gøres desuden gældende, at As private konto og private økonomi til enhver tid var adskilt fra enkeltmandsvirksomhedens konto og midler.

Det gøres gældende, at det tillige taler til støtte for, at det er [B], der var den reelle ejer af virksomheden, at det var [B], som repræsenterede enkeltmandsvirksomheden udadtil. Det var således [B], der var den reelle arbejdsgiver overfor de ansatte i enkeltmandsvirksomheden, ligesom det var [B], der var kontaktperson til virksomhedens øvrige interessenter, herunder udlejer til de lokaler hvor virksomheden drev restaurant jf. Bilag 2.

Vi skal i den forbindelse henvise til det forhold, at det i vidneforklaringen fra advokat [X] fremgår, at det var [B], som drev virksomhed fra et lokale på Adresse Y1 og at det var ham som stod og lavede mad i restauranten. [X] forklarede desuden, at han satte sig i besiddelse af restauranten. Se hertil Bilag 3. Det gøres i den forbindelse gældende, at det skal tillægges afgørende vægt, at [X] ikke havde grundlag for at sætte sig i besiddelse af restauranten med mindre, at det rent faktisk var [B], som var den egentlige ejer heraf. Der henvises i den forbindelse til konkurslovens §112.

Foruden førnævnte forhold, så gøres endvidere gældende, at det skal tillægges afgørende vægt, at [B], egenhændigt, forsøgte at få indsat enkeltmandsvirksomheden i As navn i lejeaftalen. Det ses desuden i den pågældende korrespondance med ejendomsadministrationen, at det var underordnet for [B], hvem der blev indsat i kontrakten, hvilket taler for, at formålet var, at han kunne videreføre sin egen virksomhed i de pågældende lokaler.

Det gøres således gældende, at alle andre forhold end selve registreringen af enkeltmandsvirksomheden i As navn, entydigt peger på, at det var [B], der var den reelle ejer af virksomheden, ligesom det var [B], der var ansvarlig for enkeltmandsvirksomheden samt driften heraf.

Under hele perioden hvor enkeltmandsvirksomheden var i drift, gøres det gældende, at A alene har fungeret som stråmand for virksomhedens reelle ejer, [B], ligesom virksomhedens konti F1-Bank udelukkende har været udlånt til [B].

Det gøres i den forbindelse gældende, at A ikke har erhvervet ret til de indkomne midler på enkeltmandsvirksomhedens konto, hvorfor han ikke skal beskattes af overskud af virksomheden, ligesom han heller ikke skal betale virksomhedens momstilsvar. Det forhold, at A havde udlånt sin personlige bankkonto bevirker således ikke i sig selv, at det også er ham, der skal anses for ejeren af de indsatte beløb herpå, jf. SKM2014.254.ØLR.

Det gøres herefter sammenfattende gældende, at A har godtgjort, at det rettelig er [B], der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til driften af enkeltmandsvirksomheden, og at A hverken har modtaget eller erhvervet ret til de midler, der i virksomhedens eksistensperiode blev indsat på erhvervs-/firmakontoen i F1-Bank. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af ansat overskud af virksomheden og afkræve virksomhedens momstilsvar af ham, hvorfor han skal have medhold i de nedlagte påstande.

…"

Klageren og klagerens repræsentant har på et møde den 25. oktober 2023 gjort gældende, at det ikke er klageren, der har drevet virksomheden "H1", men det er klagerens onkel. Repræsentanten nævnte, at klageren har holdt en facade over for Skattestyrelsen, så klagerens onkel kunne blive ved med at drive virksomheden. Det blev endvidere gjort gældende, at der ikke var sammenblandet økonomi, da langt størstedelen af forhøjelsen sker på baggrund af indsætninger på virksomhedens konti.

Klagerens repræsentant har den 13. november 2023 fremsendt følgende bemærkninger:

"…

Skattestyrelsen bemærker i forbindelse med deres udtalelse, at A lod virksomheden H1, CVR-nr. [H1] registrere. I den forbindelse blev virksomheden udtaget til nærmere registreringskontrol af Skattestyrelsen. Skattestyrelsen oplyser, at A i den forbindelse blev indkaldt til møde på Skattecenter […]. Formålet med mødet var, at klarlægge virksomhedens momspligtige aktiviteter og forretningssted. Af mødeindkaldelsen fremgår det, at mødet skulle finde sted den 21. juni 2018. Det fremgår af sagens notater, at A kontaktede Skattestyrelsen og bad om at mødet blev fremrykket til den 12. juni 2018, hvilket blev imødekommet.

Der blev således afholdt møde den 12. juni 2018, kl. 10:00. A skulle ifølge Skattestyrelsen have oplyst, at aktiviteten i virksomheden var vejgodstransport for G7 (international logistikvirksomhed).

På Skattestyrelsens møde med A blev der spurgt ind til virksomhedens driftsmidler, og her blev det oplyst, at A ville lease en bil, og kunne stille med et depositum på 15.000 kr., som stammede fra egen opsparing samt midler fra hans forældre.

På mødet blev A ifølge Skattestyrelsen også spurgt ind til virksomhedens adresse på Adresse Y1, By Y1, idet Skattestyrelsen havde bemærket at der allerede lå en cafe på denne adresse. Hertil skulle A ifølge Skattestyrelsen have oplyst, at der er nogle tilstødende kontorlokaler, hvor det var tiltænkt, at han skulle leje sig ind. Lokalerne var dog for dyre, og virksomhedens adresse ville blive flyttet til As privatadresse. Der blev ifølge Skattestyrelsen ligeledes spurgt ind til virksomhedens to branchekoder, som var "Vejgodstransport" og som bibranche "restauranter". Hertil skulle A ifølge Skattestyrelsen have oplyst, at restaurantaktiviteten påbegyndes senere, i takt med optjeningen i virksomheden.

Efter mødet mellem A og Skattestyrelsen, blev virksomheden i As navn registreret.

Skattestyrelsen har i deres udtalelse flere gange lagt vægt på, at A personligt mødte op hos Skattestyrelsen i forbindelse med deres kontrol. A har hertil forklaret, at han i hele forløbet blot ville hjælpe sin onkel. Dette indebar, at han også skulle hjælpe med at opretholde facaden overfor Skattestyrelsen om, at det var ham, som var den rette ejer af virksomheden. A vidste på dette tidspunkt ikke, hvilke konsekvenser det kunne føre med sig.

Der blev ifølge Skattestyrelsens oplysninger tildelt et CVR nr. til den virksomhed, som var registreret i As navn den 12. juni 2018. Det bemærkes hertil, at As onkel, [B], allerede dagen efter virksomheden registreres i As navn, tager fat i ejendomsselskabet G5, som administrerer de lokaler, hvorfra han har drev sin café ved navn H2, med ønske om, at lokalerne overdrages til den nyregistrerede virksomhed. Se hertil korrespondancen mellem [B] og [FS] fra G5 ApS, som er vedlagt som Bilag 2 til tidligere fremsendte supplerende indlæg. Det bemærkes endnu engang, at [B] på dette tidspunkt allerede har forsøgt at få overdraget lokalerne til en anden virksomhed ved navn H3 IVS. Det faktum at [B] tager fat i G5 ApS allerede dagen efter virksomheden i As navn bliver oprettet, fortæller os to ting:

1.       Ønsket om at fremrykke mødet mellem Skattestyrelsen og A har tydeligvis været på foranledning af [B], idet det han har haft travlt med at få rykket lokalerne over i en ny virksomhed, så han ikke tabte dem i forbindelse med at hans egen virksomhed stod til lukning.
2.       Det er åbenlyst, at det hele tiden har været formålet med den virksomhed som blev registreret i As navn, at denne skulle fortsætte aktiviteterne i [B]s virksomhed herunder drift af cafeen H2 beliggende i lokaler på Adresse Y1, By Y1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at byretsdommen SKM2019.344.BR ikke er sammenlignelig med de faktiske forhold i byrettens dom. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at A og [B] ikke har delt adresse, hvorved [B] kunne tilgå post fra Skattestyrelsen uden skatteyders viden.

Vi skal fastholde, at byretsdommen SKM2019.344.BR er sammenlignelig med nærværende sag. Det er korrekt, at A og [B] ikke har delt adresse, men A har forklaret at [B] er kommet meget i hans hjem, da han som bekendt er hans onkel. Når [B] har været på besøg, har han ifølge A fået udleveret post, som var adresseret til virksomheden.

Skattestyrelsen lægger desuden vægt på, at A ikke har adskilt sin private økonomi med virksomhedens. Vi skal i den forbindelse bemærke, at dette udelukkende er Skattestyrelsens påstand, idet A har forklaret, at der har været en klar adskillelse mellem virksomhedens økonomi og hans private konti. A har i forbindelse med nærværende bemærkninger gennemgået de indsættelser, som Skattestyrelsen har anset for at vedrøre erhverv. A har i den forbindelse kommenteret på hver enkelt indsættelse - se hertil Bilag 1 og Bilag 2. Der er en række indsættelser som A ikke kan huske, men helt grundlæggende er det efter vores opfattelse tydeligt, at der ikke er tale om erhvervsmæssige transaktioner.
Derudover mener Skattestyrelsen også, at denne sag adskiller sig ved, at A personligt er mødt op hos Skattestyrelsen, og har forklaret om virksomhedens drift og forretningssted. Skattestyrelsen bemærker hertil at de gentagne gange, og over mere end 2 år har sendt breve til As privatadresse. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at A på intet tidspunkt har fremkommet med påstanden om, at virksomheden blev drevet af [B]

Vi skal endnu engang bemærke, at A særligt overfor Skattestyrelsen har bistået med at opretholde facaden om, at det var ham, som drev virksomheden. A har dog til enhver tid ageret efter instruktion og ønske fra [B]. Det var først da det gik op for A, at nærværende sag kan få økonomiske konsekvenser for ham personligt, at han og [B] har følt sig nødsaget til at oplyse, at virksomheden som var registreret i As navn i virkeligheden blev drevet af [B].

A har som supplerende oplysninger til sagen indhentet et uddrag af lønsedler vedrørende løn, som han har fået udbetalt, mens han har arbejdet på tankstationen, G6 A/S. Se hertil Bilag 3. A har desuden indhentet en støttemeddelelse fra SU, hvoraf det fremgår, at han har været indskrevet på uddannelsen HF & VUC […] i perioden august 17 - juni 19 - se hertil Bilag 4. A har altså i den omhandlende periode haft et fuldtidsstudie samtidig med, at han har passet et studiejob. Det er usandsynligt, at A skulle have drevet virksomhed samtidig med at han studerede og havde studiejob. Det bemærkes hertil endnu engang, at A kun var 18 år, da virksomheden blev registreret i hans navn.

Vi skal fastholde, at A har godtgjort, at det rettelig er [B], der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til driften af enkeltmandsvirksomheden, og at A hverken har modtaget eller erhvervet ret til de midler, der i virksomhedens eksistensperiode blev indsat på erhvervs-/firmakontoen i F1-Bank. Der er således fortsat vores opfattelse, at der derfor ikke grundlag for at beskatte A af ansat overskud af virksomheden og afkræve virksomhedens momstilsvar af ham, hvorfor han skal have medhold i de nedlagte påstande.

Klagerens repræsentant har den 4. marts 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"…

2. Bemærkninger

Ad 1 og 2)
Det er korrekt at det først er senere i sagens forløb, at der er givet oplysninger om, at det i virkeligheden er As onkel, som har drevet den omhandlende virksomhed. Vi har tidligere forklaret, at A blot ville hjælpe sin onkel. Dette indebar, at han også skulle hjælpe med at opretholde facaden overfor Skattestyrelsen om, at det var ham, som var den rette ejer af virksomheden. Det er først senere i forløbet, at det er gået op for A at sagen kunne få et negativt udfald for ham. Det skyldes blandt andet det faktum, at A ikke har haft noget kendskab til sin onkels virksomhed og det rod der tilsyneladende har været i regnskabet. A har derfor med god grund haft tiltro til, at tingene nok skulle ordne sig, uden at han behøvede at lægge alle kortene på bordet.

Ad 3)
Det er korrekt, at der er overført et beløb til A, som vedrører den omhandlende virksomhed. Der er dog umiddelbart kun tale om en enkelt overførsel på 4.999 kr. A har hertil forklaret, at hans onkel i den forbindelse har "lånt" As konto.

Ad 4)
Vi er ikke enige i, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at virksomheden er en videreførelse af As onkels tidligere virksomhed. Vi skal i den forbindelse henvise til:

-        at der er påvist en tydelig tidsmæssig sammenhæng mellem ophøret af enkeltmandsvirksomheden H2 registreret i [B] eget navn og den derefter nystartede enkeltmandsvirksomhed registreret i As navn.

-        at det først er efter ophøret af [B]’s enkeltmandsvirksomhed, at der bliver oprettet en bankkonto til den enkeltmandsvirksomhed, som blev oprettet i As navn.

-         at enkelmandsvirksomheden i As navn blev registreret på samme adresse som de lokaler, hvor [B] drev restaurant.

-        at der er sammenfaldende aktiviteter i de to virksomheder indenfor restaurationsbranchen og transportbranchen,

-        at det i den fremlagte vidneforklaring fra advokat [X] fremgår, at det var [B], som drev virksomhed fra et lokale på Adresse Y1 og at det var ham som stod og lavede mad i restauranten.

-        at det i den fremlagte korrespondance mellem [B] og [FS] fra G5 ApS fremgår, at [B] egenhændigt, forsøgte at få indsat enkeltmandsvirksomheden i As navn i lejeaftalen vedr. Adresse Y1

Ad 5)
Skatteankestyrelsen bemærker, at der i den fremlagte udskrift fra domsbogen ikke fremgår noget om ejerskabet af virksomheden, hvorved dommen efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke kan føre til et andet resultat i sagen.

Vi er uenige heri, og vi skal i den forbindelse bemærke, at [X] ikke havde grundlag for at sætte sig i besiddelse af restauranten med mindre, at det rent faktisk var [B] som var den egentlig ejer heraf. Der henvises i den forbindelse til konkurslovens §112

…"

Retsmøde
Skattestyrelsen har den 15. marts 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"…

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 30. januar 2024.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at der derudover skal tages stilling til om det er berettiget, at Skattestyrelsen på baggrund af indsætninger på klagerens og virksomhedens konto har skønnet virksomhedens resultat til henholdsvis 745.969 kr. og 291.591 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Rette skattesubjekt
Skattestyrelsen er enig i det af Skatteankestyrelsen i indstillingen anførte herom.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klageren er rette skattesubjekt, og at påstanden om at klageren alene har ageret stråmand for sin onkel mangler bevis.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at det ikke er ham, der er rette skattesubjekt.
Først to år efter klagens indgivelse er det blevet fremført, at det ikke er klageren der har drevet virksomheden.

Klageren har både under Skattestyrelsens sagsbehandling og ved indsendelsen af klagen ageret som ejer af virksomheden indtil det af klagerens repræsentant fremsendte supplerende indlæg af 4. september 2023.

Klageren har også haft internt kendskab til virksomheden. Skattestyrelsen henviser herved til den til Skatteankestyrelsen tidligere fremsendte supplerende udtalelse dateret den 2. oktober 2023. Heraf fremgår nærmere hvad klageren blandt andet tidligere har oplyst om virksomheden.

Blandt andet har klageren selv på afholdt møde den 12. juni 2018 med Skattestyrelsen oplyst, at aktiviteten i virksomheden var vejgodstransport for G7 (international logistikvirksomhed). Der var endnu ikke indgået en aftale med G7, idet skatteyder ikke havde et CVR-nr. Om virksomhedens driftsmidler oplyste klageren, han ville lease en bil, og kunne stille med et depositum på 15.000 kr., som stammede fra egen opsparing samt midler fra hans forældre.

Efter mødet mellem klageren og Skattestyrelsen, blev klagerens virksomhed registreret. Klageren mødte således personligt op til møde hos Skattestyrelsen, hvor han forklarede om virksomhedsdriften.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren har oplyst, at han ville hjælpe sin onkel med at opretholde facaden overfor Skattestyrelsen, om at han drev virksomheden, men at han ikke var klar over konsekvenserne for denne handling.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at det i givet fald er på trods af at klageren tidligere under Skattestyrelsens behandling af sagen har været repræsenteret af en revisor.

Under sagens behandling har Skattestyrelsen blandt andet modtaget en mail fra klagerens revisor med en opgørelse af momstilsvaret for 2. og 3. kvartal 2018, hvilken opgørelse viste, at klagerens virksomhed har haft momspligtig aktivitet i 3. kvartal 2018 (1. juli - 30. september 2018). Derudover sendte klagerens revisor en udskrift fra DanLøn af de samlede lønningerne for januar 2019. Klagerens revisor oplyste i mailen til Skattestyrelsen, at den ville modtage det resterende regnskabsmateriale fra ham.

Skattestyrelsen har gentagne gange, og over mere end to år sendt breve til klagerens privat-adresse, som han i øvrigt ikke deler med [B]. Klageren er på intet tidspunkt fremkommet med påstanden om, at virksomheden blev drevet af [B]. Klageren og [B] har som nævnt ikke delt adresse. [B] har derfor heller ikke kunne få adgang til post fra Skattestyrelsen uden klagerens viden.

I nærværende sag har Skattestyrelsen således indledt kontrolsagen overfor klageren, fordi han var den registrerede ejer af enkeltmandsvirksomheden H1. Derfor er størstedelen af de fremsendte breve til klageren også sendt til klagerens privatadresse, og med klageren som modtager. Skattestyrelsen har ikke modtaget returpost, og må derfor forudsætte at klager har modtaget Skattestyrelsens henvendelser.

I løbet af sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen, som strakte sig over mere end 2 år, har klageren haft rig mulighed for at tilkendegive at virksomheden ikke tilhørte ham, og at han alene agerede stråmand. Denne påstand er alene fremkommet i takt med sagsbehandlingen hos Skatteankestyrelsen. Klageren har dermed bevidst overfor offentlige myndigheder oplyst, at han var ejer af virksomheden.

Klagerens repræsentant har som bilag 1 fremlagt en erklæring underskrevet af [B]. Her fremgår det, at [B] erkender at det er ham, som reelt har drevet virksomheden H1 (som var registreret i klagerens navn), og at det primære formål var at fortsætte driften af en restaurant samt en mindre transportvirksomhed, idet [B]s egen virksomhed var på vej mod en konkurs.

Indledningsvis bemærker Skattestyrelsen hertil, at erklæringen er udarbejdet til brug for nærværende klagesag og derfor allerede af den grund har en begrænset bevismæssig værdi.

Det fremgår også af erklæringen, at [B] havde en kopi af skatteyders NemID, og derfor havde mulighed for at oprette virksomheden i klagerens navn. Ligeledes var det også muligt at oprette bankkonti i virksomhedens navn.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at det ikke ud fra erklæringen underskrevet af [B] står klart om klageren frivilligt udleverede sine oplysninger om NemID, herunder sit CPR-nr. til [B].

Imidlertid fremgår det af det af Skatteankestyrelsen udarbejdede referat af møde den 25. oktober 2023 mellem Skatteankestyrelsen, klageren og dennes repræsentant, at klageren oplyste, at han selv gav onklen adgang til sit NemID og også oprettede en erhvervskonto hertil. Klageren har dermed bevidst overladt dispositionskompetencen over sit NemID.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er erhvervskontiene oprettet hos F1-Bank. Oprettelsen af erhvervskonti hos danske banker er forbundet med nærmere kontrol, herunder gennemgang af kundekendskabsprocedurer.

Skattestyrelsen har i denne sag ingen igen oplysninger om, hvorvidt kundekendskabsproceduren hos F1-Bank er forbundet med personligt fremmøde eller med erklæringer fra kontoindehaveren selv. Hvis dette er tilfældet, har klageren muligvis også overfor banken bekræftet, at han skulle drive en virksomhed.

Skattestyrelsen bemærker også, at klageren derudover ikke har adskilt sin egen økonomi fra virksomhedens.

Som det fremgår af afgørelsen i denne sag, indeholder klagerens private konti indsætninger, som Skattestyrelsen har vurderet, vedrører virksomhedsdriften. Klagerens konto indeholder beløb, som er overført fra virksomhedens konto. Der er med andre ord overført midler fra virksomhedens konto til klagerens private konto.

Klagerens repræsentant har fremlagt bankkontoudskrifter for perioden 1., 3. og 4. kvartal 2019 for klagerens private konti i F1-Bank og F2-Bank. Her har klageren tilføjet kommentarer til 25 indbetalinger, hvoraf 17 posteringer indeholder bemærkningen "husker ikke". De resterende otte posteringer indeholder bemærkninger såsom "lån", "privat brug af brændstof", "bilregning" samt "spillegevinst".

I afgørelsen har Skattestyrelsen blandt andet bemærket, at der på klagerens private konti - efter oprettelsen af virksomheden - fremgik posteringer med forskellige posteringstekster, blandt andet "[H1]".

Klagerens forklaringer til de otte posteringer ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse af, at klageren også har anvendt sin private konto til virksomhedens drift. Som ejer af virksomhedens bankkonto havde klager desuden adgang til at råde over virksomhedens midler.

Klagerens og virksomhedens økonomi har dermed ikke har været adskilt, hvorfor klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at han alene agerede stråmand for sin onkel.

Af afgørelsen fremgår også, at klageren har startet virksomheden H1 med CVRnr. [H1] den 13. maj 2018, samt at klageren ikke selvangivet resultatet af sin virksomhed for indkomståret 2018. For indkomståret 2019 har klageren efterfølgende selvangivet resultat af sin virksomhed med et underskud på 481.629 kr.

Skattestyrelsen er også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at klageren hverken har fremlagt dokumentation for, at virksomheden er en videreførelse af klagerens onkels tidligere virksomhed, for at klageren har hævet penge til onklen eller for at klageren ikke har haft kendskab til virksomhedens brancher.

Til det indsendte bilag 3 - lønsedler samt det indsendte bilag 4 - støttemeddelelse fra SU gør klagerens repræsentant gør gældende, at det er usandsynligt, at klageren skulle have drevet virksomhed samtidig med at han studerede og havde studiejob.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at Lønsedler - bilag 3 er lønsedler for henholdsvis klagerens ansættelse hos G8 ApS for oktober og november 2018 samt for klagerens ansættelse hos G6 for oktober og november 2019.

Lønsedlerne dækker således alene arbejde udført i oktober og november 2018 samt i oktober og november 2019.

Klageren har startet virksomheden H1 med CVR-nr. [H1] den 13. maj 2018. Nærværende sag omhandler dermed indkomstårene 2018 og 2019 samt virksomhedens momsangivelser for perioden 13. maj 2018 - 31. december 2019.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er det muligt at drive en virksomhed og derudover være lønmodtager. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at klagerens virksomhed har haft ansatte.

Hverken lønsedlerne fra G8 ApS (Bluegarden er et lønsystem og ikke arbejdsgiveren), G6 eller SU-oversigten dokumenterer, at klageren ikke har haft noget med driften af virksomheden at gøre. Klageren kan godt have deltaget i virksomhedens aktiviteter ved siden af arbejde og uddannelse.

Klagerens repræsentant gør desuden gældende, at SKM2019.344.BR kan sammenlignes med nærværende sag. Skattestyrelsen er ikke enig heri. SKM2019.344.BR beror på en samlet vurdering af den sags omstændigheder.

…

Som nævnt er det Skattestyrelsens opfattelse, at nærværende sag ikke er sammenlignelig med de faktiske forhold i SKM2019.344.BR. Blandt andet har klageren og [B] ikke delt adresse, hvorfor [B] ikke har kunnet få post fra Skattestyrelsen uden klagerens viden. Klageren har heller ikke adskilt sin private økonomi fra virksomhedens.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til sine tidligere fremsendte bemærkninger herom, jf. Skattestyrelsens brev dateret den 2. oktober 2023 samt brev af 29. november 2023 fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Fra retspraksis henviser Skattestyrelsen til Vestre Landsrets dom afsagt den 8. september 2022, og offentliggjort som SKM2022.440.VLR. Dommen omhandler blandt rette indkomstmodtager/rette beskatningssubjekt og er en stadfæstelse af Byrettens dom offentliggjort som SKM2021.604.BR.

Resuméet til SKM2022.440.VLR lyder som følger (fremhævelserne med fed skrift er Skattestyrelsens:
"Sagen angik for det første, om appellanten var skattepligtig af en række indsætninger på sin konto. Indsætningerne hidrørte fra salg af skrot foretaget i privat regi og siden gennem registreret virksomhed. Appellanten gjorde gældende, at det var hendes samlever, der havde drevet virksomheden, og at hun derfor ikke var rette beskatningssubjekt.
Sagen angik videre, om der var grundlag for at tilsidesætte størrelsen af et skønsmæssigt fastsat fradrag, og om der var grundlag for at fastsætte endnu et skønsmæssigt fradrag. Endelig angik sagen, om appellanten var skattepligtig af en række overførsler fra sit selskab til sin svigermor. Skatteministeriet blev for byretten frifundet. Landsretten fandt indledningsvist, at også samlevende gennem mange år har et væsentligt interessesammenfald, og landsretten stadfæstede herefter byrettens dom i henhold til dens grunde (SKM2021.604.BR).
Landsretten lagde således til grund, at appellanten både før og efter selskabsstiftelsen vidste eller burde have vidst, at hendes samlever brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Appellanten var desuden efter selskabsstiftelsen fuldt bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. På trods af, at det måtte anses for godtgjort, at det var sagsøgerens samlever, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen, måtte de omhandlede indtægter fra skrothandlen anses for at have passeret appellantens økonomi, og hun var derfor rette beskatningssubjekt.
I relation til det skønsmæssigt fastsatte fradrag stadfæstede landsretten, at der ikke var grundlag for at statuere, at fradragets størrelse førte til et åbenbart urimeligt resultat, ligesom der heller ikke var grundlag for at fastsætte yderligere skønsmæssige fradrag. Endelig stadfæstede landsretten, at beløbene udbetalt fra appellantens selskab til hendes svigermor var maskeret udlodning."

Tilsidesættelse af regnskab
Som det fremgår af afgørelsen, har klageren ikke selvangivet resultatet af sin virksomhed for indkomståret 2018.

Fristen for at indberette selvangivelsen, herunder resultatet af virksomhed, var for 2019 udskudt til den 1. september 2020. Da klageren ikke havde indberettet sin selvangivelse inden denne dato, skønnede Skattestyrelsen resultatet af klagerens virksomhed til et overskud på 20.000 kr.

Efterfølgende ændrede klageren resultatet af sin virksomhed til et underskud på 481.629 kr.

Som det fremgår af afgørelsen, har Skattestyrelsen har bedt klageren om at indsende virksomhedens regnskabsmateriale, herunder moms- og lønregnskab samt indsende både klagerens egne og virksomhedens bankkontoudskrifter.

Som anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen så lever det regnskabsmateriale klageren har indleveret til Skattestyrelsen i forbindelse med sagens opstart ikke op til de betingelser der stilles til erhvervsdrivende om udarbejdelse og indgivelse af skattemæssigt årsregnskab, idet klagerens fremsendte bilag ikke udgør et egentligt regnskab.

Skattestyrelsen, har derfor været berettiget til at ansætte virksomhedens resultat på baggrund af et skøn. jf. skattekontrollovens § 74, jf. § 6, stk. 3.

Omsætning
Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedens og klagerens bankkonti.

Skattestyrelsen er enig i det af Skatteankestyrelsen i indstillingen anførte herom, og herunder enig i, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indsætningerne på klagerens konti ikke udgør omsætning i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen fastholder således det i afgørelsen udarbejdede skøn over omsætningen, da klageren fortsat ikke har godtgjort, at bankindsætningerne ikke udgør omsætning i dennes virksomhed.

De samlede indsætninger på bankkontiene udgør henholdsvis 1.662.642 kr. og 1.268.426 kr. i indkomstårene 2018 og 2019.

Nettoomsætningen udgør således henholdsvis 1.330.114 kr. og 1.014.740 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2018 og 2019.

Fradrag for udgifter
Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens udgifter på 30 % af den skønnede omsætningen

Skattestyrelsen fastholder den skønsmæssige ansættelse heraf, henset til at der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation, der viser at der har været afholdt yderligere udgifter.

De skønnede udgifter er herefter opgjort til henholdsvis 399.034 kr. og 304.422 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Fradrag for løn
Skattestyrelsen har givet fradrag for løn på henholdsvis 185.110 kr. og 418.727 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 på baggrund af indberetninger til eIndkomst.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at de omhandlede lønudgifter har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og derfor er fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6.

Konklusion
Sammenfattende set er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens konklusion i indstillingen om, at der i det hele skal ske stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2018 og 2019.

…"

Repræsentanten har den 5. juni 2024 fremsendt følgende supplerende indlæg:

"…

A har i forbindelse med opstarten af sagen indhentet et årsregnskab vedrørende H1 for 2018 - se hertil bilag 1. Vi er netop blevet opmærksomme på, at regnskabet ikke er blevet delt med Skatteankestyrelsen i forbindelse med klagen.

Regnskabet viser blandt andet, at der i virksomheden har været betydeligt flere udgifter end de som er skønsmæssigt ansat af Skattestyrelsen i forbindelse med deres afgørelse af den 4. juni 2021.

Det fastholdes, at A har godtgjort, at det rettelig er [B], der er rette skatte-, afgifts- og ansvarssubjekt i relation til driften af enkeltmandsvirksomheden, men det gøres samtidig gældende, at Skattestyrelsens skøn af virksomheden resultat i 2018 er sat for højt jf. virksomhedens årsregnskab.

…"

Indlæg under retsmøde
Repræsentanten fastholdt de nedlagte påstande og gjorde gældende, at klageren ikke er rette skatte- og afgiftssubjekt i relation til driften af virksomheden og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Repræsentanten lagde særlig vægt på mailkorrespondancen mellem udlejer og klagerens onkel, kurators forklaring i dom af 30. september 2022 vedrørende klagerens onkel, ligesom repræsentanten fremhævede det faktum, at virksomheden først oprettede en bankkonto efter klagerens onkels konkurs. Endvidere blev der henvist til SKM2019.344.BR.

Klagerens onkel forklarede, at han var ved at gå konkurs og spurgte derfor klageren, om han ville hjælpe med sit navn, så virksomheden kunne overleve. Klagerens onkel understregede, at det alene var ham, der havde drevet virksomheden, og det alene var hans ansvar.

Klageren forklarede, at han havde hjulpet sin onkel med navn, men at han ikke har drevet restauranten eller arbejdet der. Klageren forklarede endvidere, at han gik til møderne med Skattestyrelsen med den hensigt at overbevise Skattestyrelsen, så han kunne få et CVR-nr., så klagerens onkel kunne drive restauranten videre.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse og gennemgik herefter anbringenderne i overensstemmelse hermed. Der blev også henvist til SKM2022.441.VL.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren er rette skattesubjekt i forhold til indkomsten i virksomheden.

Der skal endvidere tages stilling til, om det er berettiget, at Skattestyrelsen på baggrund af indsætninger på klagerens og virksomhedens bankkonti, har skønnet virksomhedens skattepligtige resultat til henholdsvis 745.969 kr. og 291.591 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Er det godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst, godkendes et skønsmæssigt fradrag. Der henvises til SKM2013.613.ØLR.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovs § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af skattekontrollovens § 53, stk. 1.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 74, jf. § 6, stk. 3.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det, efter omstændighederne, skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.H.

Hvis en person er registreret som ejer af en virksomhed, er der en streng bevisbyrde for, at overskuddet fra den virksomhed ikke er skattepligtig indkomst hos ejeren. Dette fremgår af SKM2019.344.BR.

Af en dom fra byretten, offentliggjort som SKM2021.604.BR, fremgår bl.a. følgende vedrørende rette skattesubjekt:

"…
Spørgsmålet om rette beskatningssubjekt
Det fremgår af MPs forklaring, at baggrunden for arrangementet med afregning gennem PGs virksomhed var, at MP ikke kunne stille en momsgaranti, som Skat krævede på grund af, at MP havde skattegæld.

Det fremgår af sagsøgeren As forklaring, at hun har kendt MP siden 2003 og haft viden om, at han altid har haft med skrotbranchen at gøre, at han ikke selv kunne stå for et selskab, fordi hans far havde ødelagt hans navn, at han ikke selv havde en konto, og at selskabet blev stiftet for, at det hele kunne "køre mere efter bogen". A havde lønmodtagerarbejde. Indtægten herfra gik ind på hendes personlige konto. A fik kontanter af MP, når hun skulle bruge penge.

På den baggrund finder retten, at det kan lægges til grund, at A også forud for selskabsstiftelsen vidste eller burde vide, at MP brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Efter selskabsstiftelsen var A fuldt bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. Retten finder det godtgjort, at det var MP, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen. A havde imidlertid overladt ham dispositionsretten over hendes navn og konti til brug herfor. Der er tale om ægtefæller med interessesammenfald, og det kan lægges til grund, at der fra indsættelserne fra skrothandlen er hævet midler til privat brug. Det bemærkes herved, at MP har forklaret, at han styrede økonomien og betalte regningerne, og at han ikke husker, hvordan han holdt indsættelserne på kontiene adskilt fra privatøkonomien, ligesom A har forklaret, at hun handlede ind til hjemmet og børnene for kontanter, hun fik af MP.

På den baggrund finder retten, at de omhandlede indtægter fra skrothandlen må anses for at have passeret As økonomi, og at hun derfor er rette beskatningssubjekt for dem.
…"

Vestre Landsret stadfæstede ved dom af 8. september 2022, offentliggjort i SKM2022.440.V, byrettens dom og anførte følgende:

"…
A og PS var ikke gift, men havde som samlevende gennem mange år et væsentligt interessesammenfald. Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltræder landsretten, at Skatteministeriet er frifundet. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
…"

Landsskatterettens bemærkninger
Rette skattesubjekt
Landsskatteretten lægger på baggrund af det fremkomne og oplyste til grund, at klageren er den registrerede ejer af virksomheden, og klageren aktivt og ved personlig kontakt med Skattestyrelsen fik registreret virksomheden.

Klageren har således over for Skattestyrelsen og andre på almindelig vis fremtrådt som virksomhedens ejer og varetaget f.eks. kontakten til Skattestyrelsen både ved personligt fremmøde i forbindelse med registreringen af virksomheden og efterfølgende ved modtagelse af post til virksomheden. Klageren har f.eks. også selvangivet et skattemæssigt underskud ved virksomheden for indkomståret 2019.

Tilsvarende har klageren fortsat i forbindelse med nærværende sag optrådt og ageret som virksomhedens ejer, og klageren har ikke på noget tidspunkt under sagen ved Skattestyrelsen oplyst eller anfægtet at være ejer af virksomheden i overensstemmelse med det registrerede, ligesom klageren heller ikke har reageret på at være adressat og subjekt for brevveksling og afgørelsen.

Det er først to år efter klagens indgivelse, at klageren har gjort gældende, at klageren ikke har drevet virksomheden eller deltaget i virksomhedens drift, og klageren ikke er rette skattesubjekt.

Klageren har nu selv oplyst og forklaret, at virksomheden er oprettet med henblik på, at der i regi af virksomheden kunne ske en fortsættelse af klagerens onkels virksomhedsdrift, og det hele tiden og fra begyndelsen har været formålet og hensigten med virksomheden.

Retten finder ikke umiddelbart anledning til betvivle, at det nu oplyste og forklarede om, at virksomheden egentlig er registreret med henblik på fortsættelse af klagerens onkels virksomhedsdrift, er korrekt, og det forklarede herom understøttes da også af visse objektive momenter som f.eks. tidspunktet for registreringen, det fremlagte om lejekontrakt og branchekendskab.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at klageren ikke må anses for ejer af virksomheden og rette skattesubjekt.

Landsskatteretten lægger således til grund, at klageren fra begyndelsen har været bekendt med klagerens onkels drift af virksomhed, og klageren har aktivt ønsket at hjælpe med at sikre fortsættelsen af denne virksomhedsdrift med klageren som virksomhedsejer. Klageren har således ved registreringen af virksomheden accepteret og været vidende om, at klagerens virksomhed skulle fortsætte denne virksomhedsdrift, og klageren accepterede også, at det skulle ske i regi af klageren og for klagerens regning og risiko. I overensstemmelse hermed har klageren da også optrådt og ageret som virksomhedens ejer, jf. ovenfor. Klageren har således stået for kontakt med Skattestyrelsen vedrørende virksomheden og i den forbindelse udøvet ledelsesbeføjelser, ligesom klageren også i øvrigt har været involveret i driften af virksomheden, herunder f.eks. i forhold til indsætninger på bankkonti.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren er rette skattesubjekt for virksomhedens skattepligtige indkomst, da klageren som virksomhedens ejer aktivt og med accept har tilrettelagt virksomheden med henblik på at fortsætte den virksomhed, som klagerens onkel hidtil havde udøvet, og under fortsat involvering af klagerens onkel i virksomheden og virksomhedens drift.

Situationen i sagen i SKM2019.344.BR er derfor heller ikke sammenlignelig med situationen i nærværende sag. Der er således ikke her tale om, at der er sket en videreførelse af en virksomhed uden viden, accept eller involvering.

Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at klageren på tidspunktet var ung, studerende og har haft fritidsarbejde. Det ændrer ikke på, at klageren har registreret virksomheden og drevet denne, heller ikke selvom klagerens onkel måtte have varetaget meget væsentlige dele af den daglige virksomhedsdrift.

Tilsidesættelse af regnskab
Landsskatteretten finder ikke, at det regnskabsmateriale, klageren har indleveret til Skattestyrelsen i forbindelse med sagens opstart eller senere, lever op til de betingelser, der stilles til erhvervsdrivende om udarbejdelse og indgivelse af skattemæssigt årsregnskab. Der er herved lagt vægt på, at det fremlagte ikke udgør et egentligt regnskab med underliggende bilag. Det fremlagte udgøres således blandt andet af en ikke underbygget resultatopgørelse for 2018, visse løn- og lønsumsoplysninger samt momsopgørelser. Dette materiale kan ikke anses for at udgøre et fyldestgørende regnskab.

Idet regnskabet ikke lever op til de betingelser, lovgivningen stiller til et skattemæssigt årsregnskab, finder retten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte virksomhedens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 74, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3.

Omsætning
Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedens og klagerens bankkonti.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at inddrage klagerens private bankkonti i forbindelse med skønnet over virksomhedens omsætning. Retten har herved lagt vægt på, at virksomheden er oprettet den 13. maj 2018, men virksomheden ikke har haft en bankkonto før den 13. august 2018, og der ses at forekomme indsætninger på klagerens konti, der umiddelbart kan anses for relevante i forhold til virksomheden, og klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at disse indsætninger repræsenterer ikke skattepligtig indkomst eller indsætning af allerede beskattede midler.

Flere af indsætningerne på klagerens og virksomhedens konti har således posteringsteksten "Overførsel" efterfulgt af en dato, samt et fortløbende nummer, og der er ikke fremkommet dokumentation for, at der ikke er tale om omsætning i virksomheden. Yderligere fremgår der flere indsætninger med posteringsteksten "afr. vm", efterfulgt af en måned, og der er heller ikke i denne sammenhæng fremkommet dokumentation for, at der ikke er tale om omsætning i virksomheden.

Klagerens bemærkninger til konkrete indsætninger kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at klageren for en del af indsætningerne har anført, at klageren ikke erindrer noget om indsætningerne, samt at forklaringerne om indsætninger vedrørende lån ikke er dokumenteret eller underbygget af objektive momenter, såsom underskrevne lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrøm eller tilsvarende. Der er således ikke fremkommet materiale, der kan godtgøre, at der er tale om indsætning af allerede beskattede midler.

De samlede indsætninger på bankkontiene udgør henholdsvis 1.662.642 kr. og 1.268.426 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Det svarer til en nettoomsætning på henholdsvis 1.330.114 kr. og 1.014.740 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2018 og 2019.

På baggrund af ovenstående kan Landsskatteretten tiltræde det af Skattestyrelsens foretagne skøn over virksomhedens omsætning for indkomstårene 2018 og 2019.

Fradrag for lønudgifter
Skattestyrelsen har ved den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst indrømmet fradrag for lønudgifter med henholdsvis 185.110 kr. og 418.727 kr. for indkomstårene 2018 og 2019 i overensstemmelse med indberetningerne til eIndkomst.

Landsskatteretten finder, at udgifterne til løn er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, og retten kan tiltræde, at de fradragsberettigede lønudgifter er opgjort i overensstemmelse med de foretagne lønindberetninger med henholdsvis 185.110 kr. og 418.727 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Fradrag for udgifter i øvrigt
Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens øvrige udgifter med 30 procent af den skønnede omsætning.

Landsskatteretten lægger til grund, at en virksomhed med en nettoomsætning, der er opgjort til henholdsvis 1.330.114 kr. og 1.014.740 kr., og under hensyntagen til virksomhedens karakter, som klart udgangspunkt ikke vil kunne realisere en sådan omsætning uden afholdelse af relativt betydelige udgifter i forbindelse hermed.

Landsskatteretten finder dog ikke grundlag for at indrømme større skønsmæssigt fradrag for udgifter i virksomheden end det af Skattestyrelsen fastsatte, da der ikke er fremlagt materiale, der kan understøtte dette. Den fremlagte resultatopgørelse for indkomståret 2018 er således ikke er underbygget af bilag, som viser, at virksomheden har afholdt udgifter svarende til det opgjorte i resultatopgørelsen, og der er heller ikke i øvrigt fremlagt dokumentation, der kan danne grundlag for at fastsætte et højere skønsmæssigt fradrag.

Retten kan derfor tiltræde Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelse af øvrige fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 a for virksomheden som passende på det foreliggende grundlag, hvorefter de skønnede øvrige fradragsberettigede udgifter er opgjort til henholdsvis 399.034 kr. og 304.422 kr. for indkomstårene 2018 og 2019.

Landsskatteretten stadfæster herefter i det hele Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2018 og 2019.