Motorstyrelsen har ved et pristjek ændret den af selskabet anmeldte nypris inklusive registreringsafgift for sagens køretøj på 376.855 kr. til 401.060 kr.
Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse og nedsætter nyprisen inklusive registreringsafgift for sagens køretøj til den af selskabet anmeldte nypris på 376.855 kr.
Faktiske oplysninger
Motorstyrelsen har lavet et pristjek på selskabets angivelse af køretøjet VW Passat 1.4 TSI ACT 150 Variant DSG7 med stelnummer […] på månedsangivelsen for maj måned 2021.
Køretøjet blev første gang indregistreret som nyt den 20. april 2018 på forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, på baggrund af en nypris inklusive registreringsafgift på 306.899 kr. Nyprisen inklusive registreringsafgift svarer til den vejledende udsalgspris, som importøren har anmeldt for køretøjet på standardpriser.dk. ved opslag på køretøjets stelnummer.
Køretøjets nypris blev i henhold til registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 1, genberegnet den 24. juli 2018 på baggrund af en handelspris på 337.724 kr., der medførte en beregnet nypris inklusive registreringsafgift på 363.144 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 2.
Selskabet har ved registreringen af køretøjet som brugt på fuld afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, den 27. maj 2021 fastsat nyprisen inklusive registreringsafgift til 376.855 kr. og handelsprisen til 174.743 kr.
Selskabet har oplyst, at selskabet har fastsat nyprisen inklusive registreringsafgift til 376.855 kr. på baggrund af en vejledende nypris indhentet fra [importøren]. Af den fremlagte dokumentation for den vejledende nypris indhentet fra [importøren] fremgår, at der er tale om en samlet pris på udstillet model på 380.735 kr. Der er ifølge det oplyste ikke tale om nyprisen inklusive registreringsafgift på en udstillingsmodel. Selskabet har ved opgørelsen af nyprisen inklusive registreringsafgift fratrukket leveringsomkostninger med 3.880 kr., således at nyprisen inklusive registreringsafgift er opgjort til 376.855 kr.
Motorstyrelsen har i den påklagede afgørelse ændret nyprisen til 401.060 kr. og handelsprisen til 258.500 kr.
Køretøjsoplysninger i G1 A/S' systemer (Standardpriser.dk og Motorregister.dk)
G1 A/S, som er født ud af brancheforeningen, De Danske Bilimportører, har udviklet og leverer it-systemerne Standardpriser.dk og Motorregister.dk. For de enkelte køretøjer (ud fra køretøjets stelnummer) kobles en standardpris (findes i Standardpriser.dk) til køretøjets tekniske data (findes i Motorregister.dk), og disse samlede oplysninger sendes til Skatteforvaltningens it-system Det Centrale Motorregister (DMR).
Standardpriser.dk
Standardpriser.dk anvendes udelukkende af importører og myndigheder. Skatteankestyrelsen og Motorstyrelsen har, som de eneste, adgang til at se oplysninger i Standardpriser.dk på tværs af importører. Data stilles via Standardpriser.dk til rådighed for Skatteforvaltningen på to måder:
- På stelnummerniveau
- På modelvariant-niveau
Bilimportørerne har adgang til Standardpriser.dk, ikke for at hente data, men for at indberette deres til enhver tid gældende priskalkulationer for alle bilmodeller, som den pågældende importør markedsfører på det pågældende tidspunkt. Hver importør har kun adgang til egne data. Importørerne bruger Standardpriser.dk til at bygge en prisanmeldelse op for de konkrete køretøjer på deres stelnummer. Importøren indsætter: Indkøbspris på det konkrete køretøj med stelnummer inklusiv fabriksmonteret udstyr plus importøravance, som giver forhandlerpris. Med udgangspunkt i forhandlerprisen indsættes kalkuleret forhandleravance, moms, listepris, standardpris, diverse fradrag, registreringsafgift, udsalgspris og mindstebeskatningspris.
De endelige forhandler- og importøravancer kan ikke findes på Standardpriser.dk. Importøren angiver de to avancer, som de vil se ud, hvis køretøjet sælges til den vejledende udsalgspris, som fremgår af priskalkulationen. Der er dog intet, der afholder forhandler og/eller importør fra at give rabatter i forhold til de på Standardpriser.dk angivne priser, så længe den lovpligtige samlede mindsteavance for importør og forhandler på 9 procent efter registreringsafgiftslovens § 8 overholdes.
Importøren kan give forhandlere adgang til importørens prisanmeldelser. Importørerne giver ikke forhandlerne adgang til at slå priser op på Standardpriser.dk, men der foretages natlige udtræk af samtlige gældende priskalkulationer til forskellige aktører. En importør kan over for G1 A/S f.eks. oplyse, at denne samarbejder med et antal forskellige leasingselskaber, og at importørens forhandlere benytter en given platform. G1 A/S vil herefter stille de relevante natlige udtræk for den pågældende importør til rådighed for de nævnte samarbejdspartnere. Herefter vil importørens forhandlere kunne tilgå de til enhver tid gældende priser - ikke direkte fra G1 A/S, men via de nævnte samarbejdspartnere.
Motorregister.dk
Det er udelukkende bilimportører, der har adgang til Motorregister.dk, og hver importør har kun adgang til egne data - ligesom for Standardpriser.dk. Motorregister.dk benyttes af importører til at indsamle tekniske data (såkaldte CoC-data) fra producenterne og berige disse med oplysninger specifikt til det danske marked. Motorregister.dk indeholder tekniske data om det enkelte køretøj. De tekniske data sendes automatisk fra enten fabrik eller importør til Motorregister.dk. For hvert køretøj (ud fra køretøjets stelnummer) kobler importøren en standardpris til køretøjets tekniske data, og disse samlede oplysninger sendes til DMR. G1 A/S oplyser på deres hjemmeside, at mere end 99 procent af alle nyregistrerede personbiler i Danmark er oprettet og sendt til Motorstyrelsen med hjælp fra Motorregister.dk.
Oplysninger i Standardpriser.dk - opslag på køretøjets stelnummer
Ved opslag på et køretøjs stelnummer fremkommer oplysninger om indkøbspris, forhandlerpris, listepris, standardpris, registreringsafgift, udsalgspris og mindstebeskatningspris - inklusive eventuelt fabriksmonteret ekstraudstyr - for det konkrete køretøj.
Prisanmeldelserne i Standardpriser.dk tager udgangspunkt i køretøjets indkøbspris samt importør- og forhandleravancer og er bygget op således:
Indkøbspris + importøravance + forhandleravance = totalpris
Totalpris + moms = listepris
Listepris - fradrag i værdi (13.120 kr. for dette køretøj mærke og model) = standardpris
Listepris + registreringsafgift = udsalgspris
Udsalgsprisen er ikke nødvendigvis den endelige udsalgspris, men den pris bilen vil være solgt til, hvis forhandler og importør ikke har givet rabat i forhold til de angivne avancer. Mindsteudsalgsprisen, som er beregnet med den lovpligtige mindsteavance, vil indikere den nedre grænse for udsalgsprisen.
Oplysninger i Standardpriser.dk - opslag på modelvariant-niveau
Ved opslag på historiske prisanmeldelser i en given periode på mærke og model fremkommer en liste med en række forskellige anmeldelser.
Der findes flere forskellige anmeldte priser for samme mærke, model og udstyrslinje mm., hvor prisen varierer fra anmeldelse til anmeldelse. De enkelte anmeldelser er udtryk for importørens vejledende priser til forskellige kundegrupper, varianter af samme model, kalkulationsdatoer mv. Der kan således findes en pris på den allerbilligste og den dyreste i samme periode. Anmeldelserne er ikke knyttet op på stelnumre på konkrete køretøjer.
Ved søgningen kan der på listen vælges visning af en række kolonner med oplysninger, herunder standardpris, listepris og udsalgspris uden fabriksmonteret ekstraudstyr. For oplysninger om ekstraudstyr skal der ske opslag på den enkelte anmeldelse fra listen.
Ved åbning af den enkelte anmeldelse vises basisdata, priskalkulation og standardudstyr samt muligt ekstraudstyr, baseret på den pågældende anmeldelse og kalkulation. Ønskes information om et enkelt, konkret køretøj skal denne altid tilgås via stelnummeropslag.
På listen fremgår desuden bl.a. en variantkode for hver anmeldelse. Variantkode ses i feltet "varianttekst", som er et fritekstfelt, som importøren kan benytte til at beskrive modelvarianten, men som ikke fremgår officielt på registreringsattesten. Det kan være forskellige detaljer om varianten, en anden måde at skrive den på end den mere stringente til registreringsattesten, eller det kan være en nærmere beskrivelse af pristype eller lignende. Der er ikke tale om en standard på tværs af forskellige importører, og det bruges ikke programmatisk hos G1 A/S. Man kan dermed ikke antage, at feltet kan kobles til pristyper.
Skatteforvaltningens Det Centrale Motorregister (DMR)
Et køretøj bliver oprettet én gang i DMR, og alle ændringer på køretøjet bliver herefter registreret i registret.
Fabriksnye køretøjer
Nye køretøjer oprettes i DMR af enten mærkets officielle importør eller af en synsvirksomhed. Nye køretøjer oprettes overvejende af importørerne. En importør kan kun oprette køretøjer af eget mærke. Oprettelsen af et køretøj i DMR kan ske manuelt eller system-til-system ved integration mellem importørens it-system (G1 A/S) og DMR, hvor G1 A/S for hvert konkret køretøj, dvs. for hvert stelnummer, sender tekniske data om køretøjet og importørens priskalkulering til DMR.
Ved et importøroprettet køretøj indsætter importøren oplysning om køretøjets indkøbspris og standardpris. På baggrund af indkøbsprisen beregner DMR den mindstebeskatningspris, som køretøjet ikke må komme under, når det bliver afgiftsberigtiget. Når importøren har oprettet et køretøj, returneres et såkaldt IRK-nummer (ImportørRegistreringsKode) og et såkaldt KID-nummer (KøretøjsIDentifikationsnummer) til importøren. IRK-nummer skal oplyses ved den efterfølgende erklæring og registrering af køretøjet. Forhandleren modtager IRK-nummeret samt stelnummer fra importøren.
Nye parallel- eller privatimporterede køretøjer oprettes af synsvirksomhederne ved et registreringssyn.
Salg af nye køretøjer til "almindelige" forbrugere som f.eks. borgere, virksomheder osv.
Forhandleren angiver køretøjets afgiftspligtige værdi og registreringsafgift i DMR, når forhandleren sælger og indregistrerer det konkrete køretøj. Forhandlerens data valideres i DMR i forhold til den mindstebeskatningspris, som er angivet. Hvis den pris, som forhandleren angiver, er mindre end den angivne mindstebeskatningspris, kan forhandleren ikke komme videre i DMR med indregistrering af køretøjet.
Leasingkøretøjer
Køretøjet bliver oprettet af importøren, hvorefter importøren sender stelnummer og KID-nummer til en registreret leasingvirksomhed. Når leasingaftalen er indgået, opretter leasingselskabet/Motorstyrelsen en leasingaftale i DMR, og leasingkoden sendes til leasingselskabet. Pladeoperatøren/forhandleren modtager et IRK- og et KID-nummer fra importøren og en leasingkode fra leasingselskabet. Det er nu muligt for pladeoperatøren/forhandleren at tilknytte leasingaftalen i ejer/brugerfanen i systemet og herefter færdiggøre registreringen.
Nypris for leasingkøretøj
Motorstyrelsen har oplyst, at den afgiftspligtige værdi, som er angivet for nye leasingbiler, typisk er lavere end den samme for en ny bil, der sælges til "almindelige" forbrugere som f.eks. borgere, virksomheder osv., da leasingselskaber typisk får rabatter i forhold til den almindelige markedsdannende nypris.
Hvis køretøjet skal registreres på forholdsmæssig afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, og leasinggiver har rollen i DMR, så er det leasinggiver selv, der angiver den bruttoafgiftspligtige værdi til beregning af registreringsafgiften og dernæst leasingafgiften. Ellers beder de Motorstyrelsen om at gøre det (også kaldet enkeltansøgninger).
Den genberegnede nypris for et leasingkøretøj
I DMR skal der, når der foretages en genberegning, angives en skønnet handelspris på genberegningstidspunktet inkl. registreringsafgift. Motorstyrelsen har oplyst, at den genberegnede nypris afhænger af, hvornår køretøjet genberegnes, dog senest efter tre måneder, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a. Der antages et værditab på henholdsvis 2 procent, hvis genberegning sker i første måned, 4 procent i anden måned eller 6 procent i tredje måned. Når det forudsatte værditab er fastslået, opskrives den fundne handelspris med det forudsatte værditab, så man regner tilbage til en antaget nypris. Motorstyrelsen har oplyst, at denne teknisk beregnede nypris, som findes ved hjælp af en matematisk formel, er baseret på en gennemsnitsbetragtning, som ikke nødvendigvis er retvisende i forhold til en markedsdannende nypris for individuelle køretøjer.
Senere nypris(er) der angives for et leasingkøretøj
De virksomheder, der har rollen i DMR, og som derfor selv kan værdifastsætte køretøjer, foretager selv vurderingen af nyprisen. Ellers anmoder de Motorstyrelsen om en værdifastsættelse, hvorved Motorstyrelsen opretter værdifastsættelsen.
Brugte køretøjer
Brugte køretøjer, der ikke tidligere har været oprettet i DMR, skal forud for registreringen oprettes af en synsvirksomhed.
Den nypris på brugte biler, som fremgår af DMR, er nypris efter en køretøjsvurdering. Det er enten Motorstyrelsen eller virksomheden, der foretager værdifastsættelsen og skønner handels- og nyprisen. Virksomheder med rollen, der selv kan værdifastsætte køretøjer i DMR, foretager selv køretøjsvurderingen i DMR og skønner dermed selv handels- og nyprisen.
Motorstyrelsen har oplyst, at for brugte biler er den nypris, som er angivet i DMR, "den markedsdannende pris". Enten har Motorstyrelsen angivet denne, ellers har virksomheder med rollen i DMR, som selv kan angive køretøjsvurderinger.
Opslag i DMR - prisoplysninger
Ved opslag i DMR på et konkret køretøj vises en række faktiske oplysninger om køretøjet. Følgende prisoplysninger vises:
- Afgifter - de afgifter der periodisk opkræves på køretøjet, hvilke afgifter der allerede har været opkrævet, registreringsafgifter og klausuler tilknyttet køretøjet.
- Importørens indberettede (fra Standardpriser.dk):
- Indkøbspris
- Standardpris
- Mindstebeskatningspris
- Pris/nypris, som angivet af virksomheden med rollen i DMR eller af Motorstyrelsen
Prisoplysninger for sagens køretøj
På vognkortet for sagens køretøj er der anført koden 3G53EZ for køretøjets salgstype samt styringsnumrene SB4 for premiumpakke, S36 for aktionsmodel og S4L for privatleasing.
Det fremgår desuden af køretøjets vognkort, at køretøjet har nedenstående ekstraudstyr, der er anmeldt i Standardpriser.dk af importøren til følgende vejledende udsalgspriser for perioden den 21. februar 2018 til den 23. april 2018:
Kode
|
Navn
|
Vejledende udsalgspris
|
K2
|
Pyrite sølv metallic
|
8.089 kr.
|
6XI
|
Sidespejle, el-klapbare
|
3.198 kr.
|
9WX
|
APP-Connect ifm. Navigation Discover Media
|
3.598 kr.
|
PA5
|
Belysningspakke
|
4.298 kr.
|
PE3
|
Nøglefri betjening inkl. easy open og el-bagklap
|
14.298 kr.
|
W55
|
DK Navigationspakke
|
10.798 kr.
|
WLH
|
Forlygter, LED HIGH inkl. dynamisk kurvelys
|
7.498 kr.
|
W56
|
DK LED Pakke
|
16.998 kr.
|
I alt
|
|
68.775 kr.
|
Opslag i Standardpriser.dk på stelnummer
Ved opslag i Standardpriser.dk på stelnummer på sagens køretøj fremkommer følgende oplysninger om sagens køretøj:
Standardprisnr. /løbenr.
|
Variant
|
Indkøbspris
|
Mindste- beskatningspris
|
Standardpris
|
Listepris
|
Udsalgspris
|
[…]
|
fremgår ikke
|
124.783
heraf extra udstyr:
10.697
|
156.897
heraf extra udstyr:
14.574
|
159.124
heraf extra udstyr:
16.796
|
172.244
|
306.898
heraf extra udstyr:
31.071
|
Det skal bemærkes, at priserne er inklusive fabriksmonteret ekstraudstyr. Det skal også bemærkes, at der i opslaget på stelnummer alene er angivet ekstraudstyr med koderne PE3, 6XI, W56 og WLH. De øvrige 4 typer ekstraudstyr, som fremgår af vognkortet, er ikke angivet.
Opslag på Standardpriser.dk - modelvariant-niveau, på standardprisnr./løbenr.
Ved opslag i Standardpriser.dk på modelvariant-niveau på det standardprisnr./løbenr., som fremgår af stelnummeropslaget ([…]), fremgår:
Model er: 3G5-3EZ Passat Variant
Udstyrslinjen er: Comfortline Premium
Standardudstyr er: 2017 passat comfort premium H02
Ekstraudstyr: 2018 Passat variant Comfort Premium J02 S36/S4L
Følgende prisoplysninger - uden fabriksmonteret ekstraudstyr - fremkommer:
Standardprisnr. /løbenr.
|
Variant
|
Indkøbspris
|
Mindste-beskatningspris
|
Standardpris
|
Listepris
|
Udsalgspris
|
[…]
|
/SB4/S36/S4L
|
114.086
|
142.323
|
142.328
|
155.448
|
275.827
|
Opslag på Standardpriser.dk, modelvariant-niveau, historiske prisanmeldelser
Der fremkommer 10 prisanmeldelser, hvis der foretages søgning på perioden 1. januar 2018 til 31. maj 2018, Volkswagen, 3G5-3EZ Passat Variant, hvor variant med koden S4L, som ifølge vognkortet angiver privatleasing, frasorteres, og der alene medtages anmeldelser med:
Udstyrslinje: Comfortline premium
Standardudstyr: 2017 Passat Comfort Premium H02
Ekstraudstyr: 2018 Passat variant Comfort Premium J02.
Af de 10 prisanmeldelser indeholder 2 anmeldelser enslydende prisangivelser. Desuden er der 3 anmeldelser, der adskiller sig fra de øvrige, idet der er angivet forhandleravancer på 0 og importøravancer på henholdsvis 11.557 kr., 10.138 kr. og 9.103. Når én af de 2 anmeldelser med ens prisangivelser udelades, og de 3 anmeldelser med en forhandleravance på 0 kr. udelades, resterer følgende 6 anmeldelser, hvor prisoplysningerne er uden fabriksmonteret ekstraudstyr:
Standardprisnr. /løbenr.
|
Variant
|
Indkøbspris
|
Standardpris
|
Listepris
|
Udsalgspris
|
[…]
|
/SB4/SK2/S0M
|
117.341
|
146.763
|
159.883
|
284.032
|
[…]
|
/SB4/SK3
|
120.650
|
151.274
|
164.394
|
292.377
|
[…]
|
/SB4/SJ2
|
122.571
|
153.889
|
167.009
|
297.215
|
[…]
|
/SB4/SK2
|
129.773
|
172.841
|
185.961
|
332.276
|
[…]
|
/SB4/FAS
|
131.812
|
178.689
|
191.809
|
343.095
|
[…]
|
/SB4
|
134.804
|
182.420
|
195.540
|
349.997
|
Opslag i DMR
Ved opslag i DMR på stelnummer for sagens køretøj fremkommer følgende prisoplysninger:
Indkøbspris
|
Mindste-beskatningspris
|
Standardpris
|
Første registrering den 20/4-2018
|
Nypris
|
124.783
|
156.897
|
159.124
|
Værdi (172.244) + registreringsafgift (134.655)
= 306.899
|
Den 20/4-2018: 363.144
Den 27/5-2021: 376.855
Den 13/12-2021: 401.060
|
Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har fastsat nyprisen inklusive registreringsafgift på baggrund af en prisanmeldelse på Standardpriser.dk. Prisanmeldelsen vedrører en VW Passat 1.4 TS IACT 150 Variant DSG7 med modelkode 3G53EZ og variantkoden /SB4/SK2, hvor udsalgsprisen eksklusive ekstraudstyr er angivet til 332.276 kr. og inklusive ekstraudstyr til 401.060 kr.
Det er Motorstyrelsens opfattelse, at denne pris var den markedsdannende nypris ved salg til bruger for sagens køretøj.
Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse:
"[…]
Motorstyrelsen har lavet et pristjek på din VOLKSWAGEN, PASSAT, 1.4 TSI ACT 150 VARIANT DSG7 med stelnummer […], som du har sat på månedsangivelsen for maj 2021.
Resultatet er, at vi har fastsat en anden pris på køretøjet og ændret registreringsafgiften. Det betyder, at du skal betale differencen på 39.302 kr. Beløbet bliver reguleret via din månedsangivelse.
Sådan har vi beregnet registreringsafgiften
Køretøjets oprindelige nypris 401.060 kr.
Handelspris (Motorstyrelsens vurdering) 258.500 kr.
Beregnet registreringsafgift 116.071 kr.
Godtgørelse for toldsyn kr.
Bundfradrag til alle biler 13.987 kr.
Betalt registreringsafgift 76.769 kr.
Registreringsafgift, du skal betale via månedsangivelsen 39.302 kr.
[…]
Uddybende begrundelse
Personbil (150%)
Du får her begrundelsen for den fastsatte værdi.
Oprindelig nypris inkl. evt. ekstraudstyr er fundet via. Standardpriser.
[…]
Evt. yderligere bemærkninger til begrundelsen.
[…]
Modtagelse af indsigelse har ikke givet anledning til ændringer i sagen. Der fremsendes det samme annoncemateriale, som i forvejen er anvendt i Motorstyrelsens skøn. Nyprisen fastholdes, idet det er standardprisen der skal anvendes, og ikke det anmeldte køretøjs nypris.
[…]
Køretøjets nypris uden ekstraudstyr.
Udgangspunktet for den oprindelige nypris er standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt, dvs. køretøjets oprindelige nypris inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift. Den markedsdannende pris er typisk en gennemsnitspris mellem standardprisen og mindstebeskatningsprisen, eller en pris, der ligger mellem mindsteprisen og standardprisen.
[…]"
Motorstyrelsens udtalelse
Motorstyrelsen har i anledning af klagen sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:
"[…]
Klager anerkender ikke Motorstyrelsens regulering på pristjek af anmeldte køretøj.
Nyprisen.
Klager mener, at Motorstyrelsen uberettiget har reguleret den anmeldte nypris, idet det er klagers påstand, at der ikke kan ske regulering af nyprisen, uden at påvise, at klager har begået fejl ved at anvende den oprindelige nyvognspris på et forkert grundlag.
Det er klagers vurdering, at den korrekte nypris, der skal lægges til grund for beregningen, er den faktiske nypris, når denne er kendt i DMR. Hertil henviser klager til, at det anmeldte køretøj er genberegnet i DMR, samt at juridisk vejledning henviser til, at det er den oprindelige nypris, der, som udgangspunkt, er standardprisen eller den pris, som siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj som nyt.
Det er klagers vurdering, at den oprindelige faktiske nypris er identisk med markedsprisen.
Klager anfører i øvrigt, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at Motorstyrelsen er berettiget til at tilsidesætte klagers skøn. Klager lægger til grund at Motorstyrelsen alene lægger vægt på at anvende oplysninger fra standardpriser.dk, hvilket klager ikke har adgang til.
Det er samtidig klagers vurdering, at de vejledende standardpriser ikke er i overensstemmelse med de faktiske nyvognspriser, som en bruger skal betale for et tilsvarende nyt køretøj.
Klagebehandling:
Klage og Motorstyrelsens værdifastsættelse er gennemgået ifm. klagebehandlingen.
Der er ikke fundet belæg i klagen for en genoptagelse af værdifastsættelsen, som er udarbejdet efter gældende praksis for værdifastsættelse af brugte køretøjer. Af den årsag fastholdes afgørelsen.
Grundlag:
Nyprisen.
Som udgangspunkt - via opslag i DMR - skal køretøjets faktiske nypris eller den tekniske nypris, som eventuelt er fastsat ifm. genberegning, anvendes, når denne findes.
Er køretøjet ikke genberegnet, er det den markedsdannende nypris/listepris jævnfør registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, der som udgangspunkt finder anvendelse. Dvs. den nypris, en bruger generelt må forvente at skulle betale en forhandler ved køb af et tilsvarende køretøj.
Den faktiske nypris i DMR skal vurderes og afspejles med den markedsdannende nypris/listepris, som ofte fremsøges, via opslag på køretøjstype i samme tidsrum. Hertil anvender Motorstyrelsen som udgangspunkt Standardpriser.dk, som er et website udviklet af G1 for at lette importørvirksomhedernes arbejde med at oprette køretøjer i Motorstyrelsens digitale motorregister, DMR. Standardpriser.dk benyttes også af alle store bilimportører i Danmark, når der skal beregnes priser på nye biler og ekstraudstyr.
Ved gennemgang af sagen konstaterer Motorstyrelsen, at der, i forbindelse med pristjek af anmeldte køretøj, anmodes om dokumentation for anmelders værdifastsættelse. Der ses imidlertid ikke at være dokumentation for bl.a. klagers ansættelse af nyprisen, hvorfor sagsbehandler har udsøgt nyprisen på ny. Dermed er klagers anvendte nypris, som udgangspunkt, tilsidesat grundet manglende dokumentation og ikke grundet fejl.
Sagsbehandler konstaterer, at det anmeldte køretøj er genberegnet, og at køretøjet er indregistreret 1. gang som et tidligere leasingkøretøj. Dette medfører, at køretøjet kan være indkøbt til en nypris på særlige fordelagtige vilkår, hvilket ikke vurderes at være den markedsdannende nypris ved salg til bruger her i landet, og dermed ikke den korrekte nypris at anvende.
Den genberegnede nypris er sammenholdt med den efterfølgende udsøgte standardpris/listepris på Standardpriser.dk, som af Motorstyrelsen, skønnes at være markedsdannede for det anmeldte køretøj. Det bemærkes her, at listeprisen er fremsøgt på korrekt salgstype og registreringsperiode, og inkluderer samtidig det ekstraudstyr, der jævnfør vognkortet, er tilknyttet køretøjet.
Det er Motorstyrelsens samlede vurdering, at den genberegnede nypris, som oplyst i DMR, ikke afspejler den udsøgte standardpris/listepris. Der lægges til grund, at det sandsynliggøres, at køretøjet er indkøbt på fordelagtige vilkår hvorfor det er listeprisen + ekstraudstyr fra Standardpriser.dk, der vurderes at være den markedsdannende nypris ved salg til bruger på anmeldte køretøj.
Der gives ikke medhold i klagepunktet.
Handelsprisen/Kilometerafvigelse.
Det konstateres, at der ikke forelægger dokumentation for kilometerstand for anmeldte køretøj, hvilket har medført, at Motorstyrelsen ikke har kunnet gennemskue, det af klagers indsendte beregningsgrundlag. Annonce 2 og annonce 3 ses begge at have afvigende årgange (2017 og 2016) i forhold til anmeldt køretøj, som er en årgang 2018. Der ses ikke at være foretaget reguleringer for disse afvigelser, ligesom der ses at være fradraget for afvigende udstyr, der skal ses bort fra jævnfør. den juridiske vejledning I.A.1.5.3.1.2 og som vist på side 9 i afgørelsen.
Ny vurdering.
Motorstyrelsen har efterfølgende foretaget en ny vurdering af handelsprisen, og har valgt at tage udgangspunkt i samme annoncegrundlag. Motorstyrelsen har bl.a. reguleret for og under hensyntagen til afvigende årgang(e) og ekstraudstyr som værende gældende praksis og som vist i afgørelsen fra side 6-8.
Motorstyrelsen har af den årsag reguleret handelsprisen op fra 174.743 kr. til 258.500 kr.
Det er Motorstyrelsens vurdering, at denne handelspris er retvisende for anmeldte køretøj, der skønnes at have en kilometerstand svarende til nomen.
Udfald:
Der er set på klagers dokumentation og argumentation for at fastholde den, af klager, ansatte nypris i forbindelse med Motorstyrelsens regulering.
Motorstyrelsens dokumentation for fastsættelse af nyprisen og handelsprisen er gennemgået og vurderet.
Gennemgangen har ikke ført til ændring af Motorstyrelsens afgørelse.
På baggrund af ovennævnte vurderer Motorstyrelsen, at nyprisen og handelsprisen er retvisende på sagens køretøj på anmeldelsestidspunktet.
Motorstyrelsen fastholder afgørelsen fra den 13. december 2021 - sagen sendes til behandling hos Motorankenævnet.
[…]"
Motorstyrelsens yderligere udtalelse
Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der har sendt følgende bemærkninger:
"[…]
Motorstyrelsen kan ikke tiltræde kontorindstillingen.
Motorstyrelsen er dog enig i Skatteankestyrelsens generelle beskrivelse af retstilstanden, herunder at
- Nyprisen rammer så tæt som muligt på den nypris, der kan siges at være markedsdannende for tilsvarende køretøjer som nye her i landet ved salg til bruger
- Den nypris, der findes for leasingkøretøjer og andre køretøjer omfattet af REGAL § 9 a ikke kan anses som værende markedsdannende, idet disse køretøjer ofte er købt med store rabatter og derfor ikke kan anses for salg til bruger af et tilsvarende køretøj.
- Køretøjets genberegnede nypris ikke kan tillægges afgørende vægt i skønnet over den markedsdannende nypris for tilsvarende køretøjer.
- De af importøren oplyste vejledende udsalgspriser på standardpriser.dk kan anvendes som grundlag for den skønsmæssige fastsættelse af nyprisen.
Dette er også fastslået i [byrettens] dom af 4. november 2022, offentliggjort som SKM2022.570.BR.
Motorstyrelsen har ikke set dokumentation for, hvilket køretøj Skatteankestyrelsen anvender som grundlag for nypris. I og med at køretøjet har været anvendt til udstillingsmodel er der jo netop ikke tale om et salg af et nyt køretøj til "tredje. mand" og prisen kan således ikke anses for at være repræsentativ for en markedsdannende nypris.
Skatteankestyrelsen har ikke anvendt en anmeldt standardpris, hvilket ikke er overensstemmende med ankenævnets praksis, lovens ordlyd, forarbejder og formål. Den anvendte nypris findes ikke i standardpriskataloget.
Endvidere er det uklart hvilken betydning for prisdannelsen det har, at køretøjet er anvendt som udstillingsmodel. Der købes her netop ikke en helt ny bil. Det må formodes at der her gives et afslag for, at køretøjet reelt er brugt, hvilket kan være årsag til, at netop dette køretøj har en lavere pris end almindelige nye køretøjer.
Det fremgår af kontorindstillingen, at ved en søgning på mærke og model for sagens køretøj i standardpriser.dk, kan der bl.a. findes følgende forskellige vejledende udsalgspriser fra importøren, der var gældende i søge perioden 1. januar 2018 til 31. maj 2018 for køretøjer, med angivelse af køretøjets modelkode 3G53EZ, der svarer til den oplyste salgskode på køretøjets vognkort:
Variant kode
|
Vejledende udsalgspris eksklusive ekstraudstyr
|
Vejledende udsalgspris inklusive ekstraudstyr
|
Basis
|
355.695 kr.
|
424.479 kr.
|
/SB4/SK2/S0M/S9A
|
272.077 kr.
|
340.861 kr.
|
/SB4/SJ2
|
297.215 kr.
|
365.999 kr.
|
/NOR
|
260.522 kr.
|
329.306 kr.
|
/SK2
|
334.024 kr.
|
402.808 kr.
|
/SB4/S36/S4L/VWP
|
233.612 kr.
|
302.396 kr.
|
/SB4/SK3
|
292.377 kr.
|
361.161 kr.
|
/SB4/SK2
|
332.276 kr.
|
401.060 kr.
|
Vedlagte udsøgning, af indregistrerede fuldt afgiftsberigtigede køretøjer viser, at der er 46 køretøjer i den omhandlede periode med samme løbenummer. Heraf er langt størstedelen, 37 køretøjer, anmeldt på den af motorstyrelsen anvendte variantkode /SB4/SK2.
Det fremgår desuden af bilagets kolonne S, at anmeldt standardpris uden udstyr for alle køretøjer med denne variantkode er 332.276 kr., hvorfor denne standardpris også må anses for værende den markedsdannende. Det er derfor også denne nypris, der er anvendt af Motorstyrelsen.
Slutteligt bemærkes, at Motorstyrelsen ved sin kontrol af selvanmelders værdiansættelse ikke skal dokumentere, at der er fejl heri, det skal blot sandsynliggøres at den angivne værdi er forkert, jf. SKM2022.570.BR.
Det er Motorstyrelsens opfattelse, at det med sagens materiale og ovenstående er sandsynliggjort, at selvanmelders værdiansættelse er forkert.
Ansættelsen indstilles således fastholdt.
[…]"
Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Motorstyrelsen skal anerkende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som selskabet har udøvet i forbindelse med fastsættelse af nyprisen.
Selskabets repræsentant har anført følgende begrundelse:
"[…]
Sagens faktiske oplysninger
H1 A/S er et privatejet familiefirma, der siden 19XX har solgt og serviceret Volkswagen i By Y1. I dag er Klager repræsenteret i By Y1 og By Y2, hvor Klager udover at være VW og Skoda forhandler også servicerer Audi, VW og Skoda samt sælger nyere brugte biler.
Motorstyrelsens afgørelse af 13. december 2021
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om at efteropkræve yderligere registreringsafgift på kr. 39.302 for ovenstående køretøj.
Køretøjets nyvognspris er ændret fra kr. 376.855 til 401.060 og handelsprisen er ændret fra kr. 174.743 til 258.500.
Motorstyrelsen har i afgørelsen anført, at det er standardprisen, der skal anvendes som nyvognspris og ikke det anmeldte køretøjs nyvognspris.
Motorstyrelsen har endvidere foretaget en skønsmæssig korrektion af kilometerstanden på de udvalgte annoncer.
Anbringender
Til støtte for Klagers påstand gøres følgende gældende:
• Der skal påvises fejl for at kunne foretage en regulering
• Der er ikke påvist fejl ved Klagers anvendelse af den oprindelige nyvognspris
• Motorstyrelsen er ikke berettiget til at lægge afgørende vægt på oplysninger fra standardpriser.dk til brug for fastsættelse af nyvognsprisen
• Når den faktiske nyvognspris kendes, skal denne lægges til grund for beregning af registreringsafgiften.
Lovgrundlaget
Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, fastsætter hvordan afgiften for brugte køretøjer beregnes. Der fremgår følgende af bestemmelsen:
"Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4 og § 5 c, stk. 2, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt."
Bestemmelsen blev oprindeligt indført ved lov nr. 265 af 23. april 2008. Bestemmelsen havde på daværende tidspunkt følgende ordlyd:
"Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1-3, 5 og 6, § 3, stk. 2 og § 8, stk. 7, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt."
Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007 fremgår der følgende:
"Til nr. 5
Til § 4: Stk. 1-6 viderefører bestemmelser indeholdt i den gældende § 4.
Efter stk. 7-8 foreslås afgiften af brugte køretøjer fastsat efter det konkrete værditab for den enkelte bil.
De nugældende aldersbetingede skalaer for brugte indførte personbiler og motorcykler ophæves og erstattes af en regel, hvor skalaknækkene vil blive konkrete og afhænge af det værdifald, der har været på en tilsvarende danskindregistreret bil eller motorcykel. Samtlige tillæg og fradrag, der gælder for nye biler tages med i beregningen, men med samme værdifald som selve bilen inklusiv registreringsafgift.
De fleste biler og motorcykler, der afgiftsberigtiges som brugte, vil have været registreret i udlandet. I de tilfælde vil det være enkelt at fastslå nyprisen inklusiv registreringsafgift for et tilsvarende køretøj registreret her i landet og dermed det konkrete værditab. Andre køretøjer kan have været taget i brug uden registrering og i de tilfælde må det anslås, hvilken nypris de ville have haft hvis de var blevet registreret her i landet på ibrugtagningstidspunktet.
Det konkrete værditab gælder både køretøjets pris med og uden afgift. Det skyldes, at når beregningen af registreringsafgiften sker efter samme skabelon som for registreringsafgiften af nye køretøjer og med værdien af samtlige tillæg og fradrag samt skalaknæk nedsat med samme procentdel, som værdifaldet for selve køretøjet, vil værdifaldet procentuelt være det samme både med og uden afgift. Dette skyldes imidlertid beregningsteknikken.
Prisen fra ny uden afgift vil dog være en teoretisk størrelse, idet de beregningskomponenter, der indgår, når den brugte bil eller motorcykel skal afgiftsberigtiges, kun sjældent er de samme, som indgik i beregningen på tidspunktet for bilens eller motorcyklens første registrering eller ibrugtagning. F.eks. justeres skalaknækket op hvert år, og mange af fradragene er af nyere dato. På den måde får de brugte biler og motorcykler del i de afgiftslempelser, der er sket siden deres første registrering eller ibrugtagning.
….."
På baggrund af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, er Motorstyrelsens afgørelse om, at det er standardprisen, der skal anvendes og ikke det anmeldte køretøjs nypris, når denne er kendt, forkert.
Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, må forstås således, at i de tilfælde, hvor køretøjet ikke har været registreret fra ny i Danmark, skal nyvognsprisen fastsættes til, hvad et tilsvarende køretøj er blevet afgiftsberigtiget til som ny.
Nærværende køretøj har været indregistreret fra ny i Danmark, hvorfor denne nyvognspris skal lægges til grund ved værdifastsættelsen. Der vil efterfølgende blive indsendt oplysninger om, hvad den reelle nyvognspris har været, når Motorstyrelsen har givet aktindsigt i oplysningerne.
Da den oprindelige nyvognspris ikke er offentliggjort i DMR på det konkrete køretøj, men der alene er offentliggjort en nyvognspris ud for genberegningen på kr. 363.144, jf. bilag 2, har Klager skønnet nyvognsprisen ud fra oplysningerne i DMR og de oplysninger, som Klager har adgang til via [importøren].
Hvis Landsskatteretten ikke vil lægge den faktiske nyvognspris til grund for værdifastsættelsen, skal der henses til, hvilke værdier tilsvarende køretøjer er blevet afgiftsberigtiget til i Danmark.
Standardpriser.dk giver ikke et retvisende billede af, hvad tilsvarende køretøjer er blevet indregistreret til i Danmark, hvorfor der ikke kan lægges vægt på disse oplysninger.
I henhold til Klagers adgang til oplysninger hos [importøren] ville ovenstående køretøj have en nypris på kr. 378.852, jf. bilag 3
Anvendelse af udsøgningsmateriale fra standarpriser.dk
Det fremgår af Motorstyrelsens afgørelse, at Motorstyrelsen har lagt afgørende vægt på oplysninger fra standardpriser.dk.
Hverken Klager eller andre autoriserede forhandlere har adgang til standardpriser.dk, hvorfor der allerede af den grund ikke kan lægges afgørende vægt på disse oplysninger i forbindelse med tilsidesættelse af Klagers skøn.
Det gøres gældende, at datagrundlaget for skønsudøvelse skal og bør være det samme. Én myndighed er således ikke berettiget til i sin skønsudøvelse at lægge afgørende vægt på oplysninger som på ingen måde kan blive tilgængelige for Klager. Det er derfor forkert ikke at inddrage andre oplysninger end oplysninger fra standardpriser.dk.
Derudover fremgår det af DMR (sagens bilag 2) med al tydelighed, at priserne på standarpriser.dk ikke er i overensstemmelse de almindelige priser, som en bruger skal betale for et tilsvarende nyt køretøj.
Det er almindelig kendt, at ingen brugere betaler den fulde pris for eks. udstyr som angivet i standardpriser, da mange udstyrs elementer bliver pakket ind i såkaldte udstyrspakker, hvilket også fremgår af de tilgængelige oplysninger for Klager.
Motorstyrelsen har således ikke været berettiget til at lægge afgørende vægt på oplysninger fra standardpriser.dk, da disse oplysninger ikke er tilgængelige for almindelige forhandlere, ligesom de vejledende priser på standardpriser.dk ikke svarer til de faktiske nyvognspriser.
Et skøn, som alene er baseret på standardspriser.dk, må anses for et fejlagtigt skøn, når det er kendt af myndigheden, at de oplyste priser ikke svarer til de faktiske priser, som sammenlignelige køretøjer er blevet indregistreret til fra ny i Danmark.
Det skal endvidere bemærkes, at Motorstyrelsens skøn ikke stemmer overens med den juridiske vejledning.
Af den juridiske vejledning (version 3.6), der var gældende i perioden 29. januar 2021 til 29. juli 2021, fremgår følgende af afsnit I.A.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler:
"Oprindelig nypris
Udgangspunktet for den oprindelige nypris er standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt, dvs. køretøjets oprindelige nypris inklusive udstyr og registreringsafgift. Den markedsdannende pris er typisk en gennemsnitspris mellem standardprisen og mindstebeskatningsprisen, eller en pris, der ligger mellem mindsteprisen og standardprisen."
Det anførte i den juridiske vejledning kan alene forstås på den måde, at der skal skønnes over, hvad den oprindelige faktiske nyvognspris for et sammenligneligt brugt køretøj ville have været, hvis det var blevet indregistreret i Danmark som nyt. Den oprindelige faktiske nyvognspris er identisk med markedsprisen.
At det forholder sig sådan, underbygges tillige af det svar på spørgsmål 20, som skatteministeren afgav til Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007., hvor Skattesministeren skrev følgende:
"…Den nypris, der skal indgå i beregningen, skal ramme så tæt som muligt på den nypris, der kan siges at have været markedsdannende for den pågældende bil på det tidspunkt, bilen var ny. …"
Når to uafhængige parter handler sammen, må den faktiske nyvognspris for køretøjet anses for at være markedsprisen.
De priser, der fremgår af standardpriser.dk, er kalkulerede priser på nye køretøjer og ekstraudstyr. En kalkuleret pris er ikke det samme som den faktiske nyvognspris, der er den pris, som nye køretøjer er solgt for til brugere i Danmark. Den faktiske nyvognspris er derfor identisk med markedsprisen. De kalkulerede nyvognspriser, der kan findes på standardpriser.dk, er derimod ikke et udtryk for de faktiske nyvognspriser, men vejledende priser, hvorfor disse ikke alene kan lægges til grund for afgiftsberigtigelsen, når Motorstyrelsen er i besiddelse af oplysninger om de faktiske priser, som tilsvarende køretøjer er blevet afgiftsberigtiget til fra ny i Danmark."
Selskabets bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse i anledning af klagen:
"…
Motorstyrelsen anfører, at værdifastsættelsen er udarbejdet efter gældende praksis for værdiansættelse af brugte køretøjer.
Motorstyrelsen anfører, at køretøjets faktiske nypris eller den tekniske nypris, som eventuelt er fastsat i forbindelse med genberegning skal anvendes, når denne findes.
Er køretøjet ikke genberegnet, er det Motorstyrelsens opfattelse, at det er den markedsdannende nypris/listepris, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, der skal finde anvendelse.
Det er Motorstyrelsens opfattelse, at den faktiske nyvognspris på kr. 293.779, som fremgår af DMR, jf. bilag 5 ikke er den markedsdannende nypris ved salg til bruger her i landet, hvorfor den faktiske nyvognspris ved køretøjets indregistrering som ny ikke kan lægges til grund.
Leasingselskabers anskaffelsespris ved indkøb af nye køretøjer kan efter Motorstyrelsens opfattelse ikke anses for en markedsdannende pris, som et køretøj kan indregistreres til som ny, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6.
I henhold til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, fremgår følgende:
"Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt."
Som anført i klagen må bestemmelsen forstås således, at i de tilfælde, hvor køretøjet ikke har været registreret fra ny i Danmark, skal nyvognsprisen fastsættes til, hvad et tilsvarende køretøj er blevet afgiftsberigtiget til som ny i Danmark.
Nærværende køretøj har været indregistreret fra ny i Danmark, hvorfor denne nyvognspris skal lægges til grund ved værdifastsættelsen, da formålet med registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, er at finde det konkrete værdifald, hvilket også er i overensstemmelse med SKAT Motors tidligere udmeldte praksis.
Registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, indeholder ingen hjemmel til, at der skal findes en særlig markedsdannende nypris/listepris, som Motorstyrelsen anfører på side 2 i sin udtalelse.
Der fremgår alene af bemærkningerne til lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007 nr. 5, at det i forbindelse med import af køretøjer vil være forholdsvis nemt af finde nyvognsprisen for køretøjerne, når køretøjerne har været indregistreret i udlandet, da man herved kender den nøjagtige dato for ibrugtagningen af køretøjet. Hvis køretøjet har været taget i brug uden registrering, må det anslås hvilken nypris køretøjet havde på ibrugtagningstidspunktet. Dette skyldes, at man herved ikke kender den nøjagtige dato for ibrugtagningen, hvorfor det kan være vanskeligere at fastsætte nyvognsprisen for et køretøjet, som ikke har været indregistreret noget sted.
Når der importeres et køretøj, skal nyvognsprisen således fastsættes til hvad et tilsvarende køretøj har været afgiftsberigtiget til fra ny i Danmark. Med tilsvarende køretøj må der i denne sammenhæng forstås et køretøj af samme mærke, model og indregistreringstidspunkt.
Afgiftsberigtigelse af nye køretøjer
I henhold til registreringsafgiftslovens § 8 fremgår det, hvordan nye køretøjer afgiftsberigtiges. Der fremgår følgende af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1:
"Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften." (Mine understregninger)
Ved ændring af registreringsafgiftsloven i 2012 blev det slået fast, at leasingselskaber også anses for brugere i relation til indregistrering af nye køretøjer. Der er således ikke belæg for Motorstyrelsens påstand om, at nyvognsprisen ved indregistrering af et leasingkøretøj ikke kan lægges til grund for en efterfølgende afgiftsberegning for at få fastlagt det konkrete værdifald for køretøjet.
Det forhold, at køretøjet er omfattet af genberegningsreglerne efter registreringsafgiftslovens § 9 a, kan ikke have betydning for fastsættelsen af det konkrete værdifald, da værdifaldet skal beregnes ud fra, hvad køretøjerne faktisk har i værdifald i forhold til, hvad sammenlignelige køretøjer er blevet indregistreret til fra ny i Danmark.
Hvis Landsskatteretten ikke er enig i, at den konkrete nypris kan lægges til grund, skal nyprisen fastsættes på baggrund af en gennemsnitspris beregnet ud fra, hvad alle sammenlignelige køretøjer rent faktisk er blevet indregistreret til fra ny i Danmark på det tidspunkt, hvor nærværende køretøj blev indregistreret som ny.
Der er på ingen måde hjemmel i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6 til at holde nogle af de køretøjer, som har været indregistreret fra ny ude af beregningen.
Jeg skal i den sammenhæng henvise til L 94 af 28. februar 2012, hvor det netop blev konkluderet, at et leasingselskab og autoforhandler også anses for at være en bruger i relation til indregistrering af nye køretøjer.
Der fremgår eksempelvis følgende af svaret til spørgsmål 13 til L 94 af 18. april 2012:
"Spørgsmål 13:
Mener ministeren, at der betales det samme i registreringsafgift for en leaset bil, som en bil der betaler fuld afgift ved indregistrering, set over bilens løbetid?
Svar:
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 8 betales der den samme registreringsafgift af en bil, uanset om registreringsafgiften betales fuldt ud ved bilens indregistrering, eller registreringsafgiften betales forholdsmæssigt.
Det afgørende for registreringsafgiftens størrelse er den værdi, der betales afgift af. Der kan således godt betales forskellig registreringsafgift af to ens biler, også efter lovforslagets regler, eksempelvis hvis et leasingselskab kan forhandle sig frem til en lavere pris ved køb af flere biler end en forbruger, der køber en enkelt bil." (Mine fremhævninger)
I forlængelse af spørgsmål 13 udtalte Skatteministeren følgende til spørgsmål 16 til L 94 af 18. april 2012:
"Spørgsmål 16:
Hvordan sikres det at bilimportørerne ikke laver to identiske køretøjer forskellige ved at kalde dem forskellige navne på bilens certifikat? Som eksempel kan nævnes: i) En bilimportør har en BMW 520d som har en listepris på 599.000 kr., ii) samme bilimportør laver en lille modificering af standardspecifikationen, eksempelvis metallak, og kalder bilen BMW 520d FL på certifikatet som har en listepris på 499.000 kr., men som kun sælges til leasingselskaber.
Svar:
Registreringsafgiften er udformet som en værdibaseret afgift, hvor der betales afgift af en bils almindelige pris ved salg til bruger. Lovforslaget understøtter, at det er den almindelige markedsdannende pris for en bil som danner grundlag for beregningen af registreringsafgiften, uanset om bilen er en demo-/leasingbil, eller den bliver solgt på normal vis.
Hermed er det ikke afgørende for fastsættelsen af registreringsafgiften på en bil, hvilken model der er tale om - det er bilens handelspris, der er afgørende. Som angivet i svar på spørgsmål 13 kan der, også efter lovforslagets regler, betales forskellig registreringsafgift af to ens biler, eksempelvis hvis et leasingselskab kan forhandle sig frem til en lavere pris ved køb af flere biler end en forbruger, der køber en enkelt bil. Bilens handelspris skal således afspejle den almindelige pris ved salg til bruger, givet omstændighederne ved handlen.
For at modvirke brugen af markedsmæssigt urigtige priser ved handler mellem interesseforbundne parter, skal der ved handel mellem sådanne kunne redegøres for, at bilen er handlet til en pris, der afspejler bilens almindelige pris ved salg til bruger.
Ved vurderingen af, om der er tale om den almindelige pris, kan der godt sammenlignes med lignende modeller." (Mine fremhævninger)
Som det fremgår af svaret til spørgsmål 16, anses uafhængige leasingselskabers anskaffelsespris også for at være den almindelige markedsdannende pris, hvorfor Motorstyrelsen ikke har hjemmel til at underkende den pris, som leasingselskabet har kunnet købe køretøjet til i relation til beregning af det konkrete værdifald.
Standardpriser.dk
Motorstyrelsen påstår, at de vejledende priser på Standardpriser.dk skønnes at være markedsdannende priser.
Som anført i klagen af 11. marts 2022 er de vejledende nyvognspriser, der kan findes på Standardpriser.dk, ikke et udtryk for de faktiske priser, som nye køretøjer er afgiftsberigtiget til i Danmark fra ny, hvorfor disse ikke alene kan lægges til grund for fastsættelse af nyvognsprisen, hvis den faktisk kendte nyvognspris ikke kan lægges til grund.
Motorstyrelsens skøn, som alene er baseret på standardspriser.dk, må anses for et fejlagtigt skøn, når Motorstyrelsen er i besiddelse af de faktiske priser, som alle køretøjer i Danmark er indregistreret til fra ny.
Som der er fremlagt dokumentation for, er den faktiske nyvognspris (bilag 5) for nærværende køretøj væsentligt lavere end den anførte vejledende listepris på Standardpriser.dk.
Genberegning
Reglerne om genberegning kan efter Klagers opfattelse ikke henføres til opgørelsen af det konkrete værdifald, som et køretøj har haft.
Opgørelsen af det konkrete værdifald skal alene bruges i forhold til vurderingen af, hvorvidt der skal ske en regulering i skalaknækket for beregning af registreringsafgiften.
Der er således efter Klagers vurdering ikke belæg for Motorstyrelsens sammenholdelse af den genberegnede pris med listepriserne for nye køretøjer, da den genberegnede pris efter registreringsafgiftslovens § 9 a, skal ske i overensstemmelse med brugte køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 10.
Standardpriser.dk har ingen oplysninger om brugtvognspriser, som den genberegnede pris skal fastsættes på grundlag af.
Jeg skal endvidere henlede Landsskatterettens opmærksomhed på det fremsatte lovforslag nr. L 4 af 3. oktober 2017 (Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven) hvor reglerne om genberegning blev indført. Det fremgår bl.a. at formålet med indførelse af genberegningsreglerne var følgende:
"Formålet med den foreslåede ordning med genberegning af den afgiftspligtige værdi ved salg m.v. eller senest efter fire måneder er at sikre, at der for alle køretøjer på de danske veje betales en registreringsafgift, som står mål med køretøjets anvendelse og værdi i øvrigt."
Det forhold, at et køretøj er omfattet af reglerne om genberegning, og hvis den genberegnede værdi er højere end den afgiftspligtige værdi ved køretøjets første indregistrering, skal anvende den genberegnede værdi som køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi, kan det ikke føre til, at hverken den genberegnede værdi eller vejledende priser fra standardpriser.dk kan lægges til grund for fastsættelse af nyvognsprisen efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6. Det fremgår direkte af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, at det er den værdi, som køretøjet er afgiftsberigtiget til som nyt, der skal lægges til grund. Ud fra ordlyden i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, kan det således alene være fakturaværdierne, som har ligget til grund for afgiftsberigtigelsen, der kan finde anvendelse ved fastsættelse af nyvognsprisen.
Afslutning
Udover nærværende bemærkninger fastholdes Klagers tidligere anbringender, og det fastholdes således i overensstemmelse med klagen, at det er den faktiske nyvognspris, der skal anvendes ved værdifastsættelsen af omhandlende køretøj.
[…]"
Selskabets yderligere bemærkninger til sagen
Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos selskabets repræsentant, der har sendt følgende bemærkninger:
"[…]
Indledningsvis gør vi opmærksom på, at vi er enige i det resultat, Skatteankestyrelsen lægger op til.
Skatteankestyrelsens forslag til begrundelse indeholder dog en fortolkning og anvendelse af reglerne i registreringsafgiftsloven, som er uhensigtsmæssig, idet fortolkningen og anvendelsen af reglerne dels ikke tager højde for reglernes udviklingshistorie og sammenhængen med værdiansættelse af køretøjer i forbindelse med værditabsregulering efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, og godtgørelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b.
Hvis nyprisen skal fastsættes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, vil værdiansættelsen i forbindelse med værditabsregulering og godtgørelse af registreringsafgift ikke stemme overens med lovgivers bemærkninger i forbindelse med indførelse af bestemmelserne i registreringsafgiftsloven om værditabsregulering og godtgørelse af registreringsafgift. Der skal henses til, at beregningen af registreringsafgift skal opgøres på samme måde uanset om der er tale om indregistrering af et køretøj, værditabsregulering eller godtgørelse af registreringsafgift.
Ved fortolkning af begrebet "nypris" skal der henses til, at bestemmelsen om værditabsregulering er indført i forbindelse med, at EU-Kommissionen indledte en traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark i år 2006, jf. nærmere herom i afsnit 3 og 4. Beregning af registreringsafgiften skal således ske på en måde, så der ikke er forskelsbehandling mellem indregistrering af henholdsvis nye og brugte køretøjer i Danmark.
Formålet med indførelsen af værditabsberegningen var således at sikre, at de danske regler om opkrævning af registreringsafgift er EU-konforme. Hertil kræves, at der sikres fuld proportionalitet mellem den opkrævede afgift og varigheden af køretøjets anvendelse i Danmark i hvert enkelt tilfælde, jf. også herom nedenfor.
Derfor er det også samme værdi - altså den faktiske nypris - der skal være udgangspunktet for værditabsberegningen, når denne er kendt.
De danske regler kan og må ikke fortolkes på en måde, at der opstår forskel på, hvilken "nypris", der er udgangspunkt for værditabsberegningen.
1. Indførelse af reglerne om fri prisdannelse på nye køretøjer
Registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9 indeholder som bekendt reglerne for fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer.
Ordlyden af den dagældende registreringsafgiftslovs § 8, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1194 af 2. juni 2021, er følgende, og angiver, hvad den afgiftspligtige værdi er for nye køretøjer:
"Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse…" (klagerens understregning)
Af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1 og 2, fremgår følgende:
"Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.
Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance. Forhandlere underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris.
…" (klagerens understregning)
Den nuværende ordlyd af registreringsafgiftsloven blev indført i 1996. Inden ændringen fremgik det direkte af loven, at den anmeldte standardpris skulle lægges til grund for afgiftsberigtigelsen. Helt op til lovændringen i 1996 havde man i Danmark et standardprissystem, hvorefter der i registreringsafgiftsloven (og i den tidligere lov om omsætningsafgift på motorkøretøjer) var en regel om, at nye køretøjer skulle afgiftsberigtiges på baggrund af den anmeldte standardpris.
Med ændringen i 1996 blev lovbestemmelsen i § 9 ændret, så den anmeldte standardpris frit kunne fraviges i såvel opadgående som nedadgående retning. Begrundelsen herfor var i henhold til lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 248 af 17. april 1996 bl.a., at den af Europa-Kommissionen udstedte gruppefritagelse for motorkøretøjer forudsatte, at importøren ikke fastlægger bindende avancer.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (FT 1995/96 Tillæg A, sp. 4952 ff):
"Indledning
De europæiske automobilproducenter, -importører og -forhandlere har i medfør af Kommissionens forordninger om gruppefritagelse til automobilforhandlerkontrakter mulighed for på visse betingelser at blive omfattet af undtagelser fra EF-traktatens konkurrencebestemmelser. En af betingelserne for at blive omfattet af undtagelserne har hidtil været, at fabrikanten, leverandøren eller en anden virksomhed i salgsnettet ikke måtte forpligte for- handleren til ved videresalg at overholde bestemte mindstepriser eller maksimumrabatter (artikel 6, litra 2), i Kommissionens forordning 123/85).
…
Ændring af registreringsafgiftslovens bestemmelse om faste priser
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om anmeldelse af faste priser, der ikke må overskrides, ændres, så der i stedet kan anmeldes priser, der kan anvendes som køretøjets afgiftspligtige værdi, men som kan fraviges. Det foreslås samtidig, at såfremt et køretøj sælges til en højere pris end den anmeldte, er det den højere pris, der skal anvendes som afgiftspligtig værdi. Sådanne forhøjelser af prisen skal forhandleren meddele til told og skattemyndighederne.
Med hensyn til prisafvigelser i nedadgående retning lovfæstes kravet om, at den nedsatte pris skal indeholde positiv avance, såfremt den nedsatte pris skal danne grundlag for afgiftsberigtigelsen. Dette krav, som også har været gældende efter hidtidig praksis, skyldes, at registreringsafgiftens marginale afgiftsbelastning i henseende til værdien varierer fra 0 for visse varebiler til 180 pct. for almindelige personbiler. Der kan således være en kraftig tilskyndelse til at flytte avancen væk fra køretøjer med høj marginal sats. Avancebestemmelsen er dermed et meget vigtigt element i sikkerheden for, at der ikke sker afgiftsunddragelser.
Det vil med ændringen være muligt fortsat at anvende et system med landsdækkende importøranmeldte priser, som imidlertid alene er af vejledende karakter. Hermed bliver for- handleren ikke bundet af de anmeldte priser og rammes således ikke af den skærpede betingelse i Kommissionens nye forordning.
..." (klagerens understregning)
Derudover fremgår følgende af bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, som vedrørte ændringen i registreringsafgiftslovens § 9:
"Til nr. 1
Med den nye formulering kan bilimportørerne fortsat anmelde priser til told- og skattemyndighederne med den virkning, at de anmeldte priser som udgangspunkt anvendes som afgiftspligtig værdi. Forskellen i forhold til hidtil er, at der ikke længere er tale om priser, der i praksis er faste, men alene vejledende priser. Det er en betingelse for godkendelse af en anmeldt pris, at den indeholder en positiv bruttoavance, der er sædvanlig for branchen. Dette skal bl.a. forstås ud fra den baggrund, at forhandleren - som selv kan fastsætte sin salgspris - kan have mindre interesse i at afgiftsberigtige på grundlag af en anmeldt pris, som ikke indeholder en sædvanlig avance.
Endelig fastholdes princippet om, at der kun kan anmeldes en pris ad gangen for det samme køretøj.…" (klagerens understregning)
Efter lovændringen var ordlyden af registreringsafgiftslovens § 9 følgende:
"Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for de statslige told- og skattemyndigheder af den, som har fastsat prisen. Den anmeldte pris skal indeholde en for branchen sædvanlig avance for et sådant køretøj. Der kan kun være anmeldt en pris for det samme køretøj. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.
Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder en positiv avance. Forhandlere under- retter de statslige told- og skattemyndigheder om afvigelser fra den anmeldte pris. …" (klagerens understregning)
Kort tid efter lovændringen i 1996 blev det konstateret, at en lang række biler blev solgt og afgiftsberigtiget til en afgiftspligtig værdi under den anmeldte standardpris, hvilket var i fuld overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2.
Det blev dog også konstateret, at der var behov for at sikre, at denne lavere pris indeholdt en passende avance, idet man havde konstateret, at der i visse tilfælde skete en overflytning af avance fra nye til brugte køretøjer, der indgik i samme handel. For at undgå overflytning af avance blev registreringsafgiftslovens § 8 og § 9, stk. 2, 3. pkt., ændret ved lov nr. 363 af 2. juni 1997 - kort tid efter lovændringen i 1996.
Der blev ved lovændringen i 1997 indført en såkaldt mindstebeskatningspris i registreringsafgiftslovens § 8, som også betød, at nyprisen skulle være i overensstemmelse hermed, hvorfor registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt., tillige blev ændret.
Af de almindelige bemærkninger afsnit B.1. til lovforslaget L 252 fremsat den 6. maj 1997 fremgår følgende:
"[…]
Tidligere blev afgiften beregnet på baggrund af en overfor myndighederne anmeldt standardpris, som ikke måtte overskrides. Salgsprisen var i praksis lig med standardprisen. Hvis der skulle gives særlige rabatter eller prisnedslag til kunder, der købte et større antal biler, måtte der anmeldes en særskilt standardpris for en særskilt modelvariant. I princippet kunne enhver anden købe en bil til denne særlig lave pris, men i praksis blev sådanne biler ikke markedsført til almindelige bilkøbere.
Efter en ændring af registreringsafgiftsloven, der trådte i kraft i efteråret 1996, er der blevet mulighed for at fastsætte priserne på nye biler mere individuelt. En bilsælger vil kunne forlange en højere pris for en bil, hvis markedet kan bære det eller en kunde er specielt interesseret i f.eks. hurtig levering. Modsat vil en bilkøber kunne forhandle prisen ned. Ved et prisnedslag på 1.000 kr. inklusive afgift vil forhandlerens avance falde med ca. 350 kr. inklusive moms og 285 kr. eksklusive moms. Resten af prisnedslaget på ca. 650 kr. vil være nedsat registreringsafgift.
Ændringen af reglerne har imidlertid sat fokus på en praksis, hvorved der ved en kreativ fakturering kan ske en reduktion af afgifterne, uden at bilforhandlerens reelle avance bliver reduceret. […]" (klagerens understregning)
Det fremgår således direkte af ordlyden i registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1 og 2, og forarbejderne hertil, at der ved lovændringen i 1996 blev indført valgfrihed med hensyn til prissætning af nye biler.
Den anmeldte standardpris kan således alene lægges til grund som nypris, hvis det kan dokumenteres, at tilsvarende køretøjer er indregistreret til denne pris og at nyprisen for det konkrete køretøj ikke er kendt.
2. Godtgørelse af registreringsafgift
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, nr. 2, at godtgørelsen af registreringsafgift for personbiler beregnes efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6.
Det forhold, at fremgangsmåden for værdifastsættelsen af brugte køretøjer er den samme, uanset om et køretøj skal indregistreres som brugt eller udføres af landet fremgår af bemærkningerne til § 7 b i bestemmelsens forarbejder (lovforslag nr. L 181 af 20. marts 2002, FT 2001-02 (2. samling), Tillæg A, s. 4720), hvoraf følgende fremgår:
"Godtgørelsen tager udgangspunkt i værdien for en brugt bil solgt fra en forhandler. Heraf kan udregnes registreringsafgiften. Det er denne afgift, der betales ved indførsel af brugte biler og motorcykler. Ved udførsel vil afgiftsgodtgørelsen være lig importafgiften fratrukket 15 pct."
Og (s. 4727):
"Godtgørelsesordningen, der indsættes i loven ved § 7 b, tager udgangspunkt i bilens eller motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet. Dette er helt parallelt med de regler, der gælder ved indførsel af brugte biler og motorcykler eller omregistrering af biler og motorcykler, der ikke tidligere har været afgiftsberigtiget."
Og (s. 4728):
"Køretøjets værdi fastsættes som nævnt ved vurdering på samme måde som køretøjer, der vurderes med henblik på indførsel."
Det står hermed klart, at der ikke er forskel på vurderingen af køretøjer ved import og eksport.
3. Den kendte pris for køretøjet som ny
Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse, at registreringsafgiftslovens § 10, stk. 1 og 2, alene finder anvendelse ved fastsættelsen af et brugt køretøjs afgiftspligtige værdi, og dermed ikke regulerer fastsættelsen af den nypris inklusive afgift, der skal lægges til grund for værditabsberegningen, jf. § 4, stk. 6.
Skatteankestyrelsen ser i den forbindelse ud til at have overset, at det fremgår af ordlyden i registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, at hvis et køretøjs pris som nyt er ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.
Med andre ord skal prisen fra ny ikke fastsættes skønsmæssigt, hvis den er kendt.
Det forhold, at beregningen af registreringsafgift, jf. § 4, stk. 6, er den samme ved såvel indregistrering af køretøjer som ved udførsel af køretøjer, indebærer, at en kendt nypris skal anvendes i beregningen af værditab, når nyprisen er kendt.
Dette underbygges af forarbejderne til lovforslag nr. L 181 af 20. marts 2002, (FT 2001-02 (2. samling) Tillæg A, s. 4718):
"Der indrømmes godtgørelse af den registreringsafgift, i det følgende benævnt restafgiften, der er indeholdt i værdien af brugte biler og motorcykler på det danske marked." (Klagerens understregning)
Og (s. 4719):
"Europa-Kommissionen har ved flere lejligheder, senest i meddelelse til Rådet, Europa- Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg KOM (2001) 260 »Skattepolitik i EU - prioriteringer i de kommende år«, tilkendegivet, at registreringsafgift udgør et problem i det indre marked, fordi der i mange tilfælde sker dobbeltbeskatning. Problemet ligger i, at der, for et køretøj, der indregistreres i ét land med fuld betaling af registreringsafgift, og som senere overføres til et andet land, igen betales fuld registreringsafgift dér samtidig med, at der ikke er refunderet nogen del af den oprindeligt betalte afgift." (Klagerens understregning)
Det fremgår således af forarbejderne, at det er den resterende del af den oprindeligt betalte afgift, der skal godtgøres. Der skal derfor ikke godtgøres et beløb, som ikke svarer til den oprindeligt betalte afgift, fratrukket 15 % eller mindst 8.500 kr. for personbiler.
Dette skal sammenholdes med formuleringen af den oprindelige § 10, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, der blev vedtaget med lov nr. 361 af 6. juni 1991:
"§ 4 […]
14. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering.«
15. I § 10, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.«
16. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kan told- og skattevæsenet ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fastsættes denne pris skønsmæssigt af de i § 13 nævnte vurderingsmænd.« " (Klagerens understregning)
Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 1409 af 21. december 2005, da ordningen med vurderingsmænd blev afskaffet. Af forarbejderne til lovforslag nr. L 54 af 9. november 2005 fremgår (FT 2005/06 Tillæg A, s. 1536):
"Bestemmelsen i § 10 er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 10 i registreringsafgiftsloven. Bestemmelsen vedrører fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte biler." (Klagerens understregning)
Og den ny ordlyd blev, jf. lov nr. 1409 af 21. december 2005, § 1:
"15. §§ 10-13 affattes således:
»§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.
[…]"
Bestemmelsen blev igen ændret ved lov nr. 1195 af 14. november 2017 § 1, med:
"40. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den afgiftspligtige værdi kan« til: »For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny i medfør af § 7 a, stk. 5, kan den afgiftspligtige værdi«."
Den samlede ordlyd af § 10, stk. 2, blev herefter den nugældende:
"Stk. 2. For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny i medfør af § 7 a, stk. 5, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt"
Af forarbejderne til lov nr. 1195 af 14. november 2017, fremgår om ændringen af § 10 (FT 2017-18, Tillæg A, j.nr 2017-5154, s. 34):
"Til nr. 42 og 43
Registreringsafgiftslovens § 10 vedrører fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer. I medfør af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Hvis ikke nyprisen kendes, fastsættes den skønsmæssigt.
§ 10, stk. 2, fastsætter således et permanent loft over den afgiftspligtige værdi af et køretøj, som er baseret på den oprindelige indkøbspris.
[…]
Det foreslås i nr. 42, at § 10, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en forudsætning for, at revurderingen af et køretøjs afgiftspligtige værdi som foreslået senest efter fire måneder, jf. den foreslåede § 9 a, kan overstige den oprindeligt fastsatte afgiftspligtige værdi, og at der således betales afgift efter markedsværdien af et køretøj, uanset den oprindelige indkøbspris." (Klagerens understregninger og fremhævelse)
Forslaget om ophævelse af § 10, stk. 2, blev ved betænkningen over lovforslaget ændret til et forslag om ændring (FT 2017-18 Tillæg B, Skatteudvalgets betænkning af 2. november 2017, s. 3):
"14) Nr. 42 affattes således:
»42. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »Den afgiftspligtige værdi kan« til: »For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny i medfør af § 7 a, stk. 5, kan den afgiftspligtige værdi«.«
[Loftet over den afgiftspligtige værdi bibeholdes for importerede køretøjer og for køretøjer, som repareres eller genopbygges, hvis dette medfører, at de skal afgiftsberigtiges på ny]" (Skatteudvalgets bemærkninger i firkantet parentes).
Registreringsafgiftslovens § 9 a, indeholder blandt andet følgende bestemmelser:
"For nye køretøjer, som er eller efter deres anvendelse kunne være omfattet af § 3 b, som er omfattet af § 8, stk. 6, eller som anvendes til erhvervsmæssig udlejning eller erhvervsmæssigt udlån, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 15, skal den afgiftspligtige værdi angives som et brugt køretøj efter § 10, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår fra den første registrerede ejer til en tredjepart
[…]
Stk. 2.Overstiger den efter stk. 1 angivne afgiftspligtige værdi korrigeret for den forløbne periode med de i § 3 a, stk. 3, nr. 1 og 2, og § 3 b, stk. 2, nr. 1 og 2, anførte satser den afgiftspligtige værdi fastsat ved første registrering, fastsættes køretøjets afgiftspligtige værdi til denne korrigerede afgiftspligtige værdi. Denne værdi anses herefter for køretøjets oprindelige afgiftspligtige værdi. Køretøjet afgiftsberigtiges på ny efter de almindelige regler for det pågældende køretøj på det tidspunkt, hvor den afgiftspligtige værdi fastsættes på ny efter 1. pkt., dog med fradrag af den oprindelig betalte afgift op til et beløb, der maksimalt kan svare til den på ny beregnede afgift.
[…]" (klagerens understregninger og fremhævelse)
Inden indførelsen af værditabsprincippet i år 2008 (se herom i afsnit 4), blev brugte køretøjers afgiftspligtige værdi fastsat ved en vurdering, hvori nyprisen ikke spillede en rolle, da der ikke skulle foretages en forholdsmæssig nedskrivning.
I den forbindelse skulle § 10, stk. 2, sikre, at den afgiftspligtige værdi, der blev fastsat ved vurdering, ikke kom til at overstige den nypris, køretøjet havde haft.
Derfor indeholdt § 10, stk. 2, den regel, at " […] kan told- og skattevæsenet ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fastsættes denne pris skønsmæssigt […]". Som det fremgår ovenfor, blev reglen videreført uden materielle ændringer - og er det fortsat i dag, selvom der er kommet tilføjelser til § 10 i øvrigt.
Det er derfor utvivlsomt, at § 10, stk. 2, netop regulerer nyprisen på brugte køretøjer - og at udgangspunktet er, at man anvender den faktiske nypris, når den er kendt.
At nyprisen senere, med indførelsen af værditabsprincippet, kom til at spille en mere aktiv rolle i fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer, kan ikke begrunde en fortolkning, som ikke er i overensstemmelse med reglens ordlyd og tilblivelseshistorie.
Tværtimod falder reglen i § 10, stk. 2, naturligt ind i den regulering, der blev indført i 2008 med værditabsprincippet og baggrunden herfor, jf. nedenfor.
Således fremstår det på baggrund af lovbemærkningerne klart, at et køretøjs pris ved første indregistrering som ny skal anvendes, når denne er kendt.
Det er alene i de tilfælde, hvor køretøjets pris som ny ikke er kendt, at der skal fastsættes en pris ud fra et skøn.
I relation til værdifastsættelsen af brugte køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 10, var det altså forudsat ved såvel bestemmelsens indførelse som ved samtlige revideringer, herunder senest i forbindelse med indførelsen af reglerne om genberegning af registreringsafgift for visse køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 9 a, at køretøjets pris som ny skal anvendes, hvis den er kendt.
Hvis det ikke er den faktiske afgiftspligtige værdi, som skal lægges til grund, vil registreringsafgiftslovens § 9 a være helt uden indhold.
Tilsvarende ville formuleringen af § 10 være meningsløs, hvis der ikke med § 10 var tænkt på køretøjets konkrete nypris.
Da værditabet skal beregnes på samme måde efter § 4, stk. 6, både i forbindelse med indregistrering og udførsel, og da § 7 b henviser direkte til § 10, er det følgelig også af denne grund køretøjets konkrete nypris, hvis den kendes, der skal anvendes ved værditabsberegningen i alle disse tilfælde.
Tilsvarende er det køretøjets faktiske nypris, der ændres, når registreringsafgiften for køretøjer på forholdsmæssig registreringsafgift bliver reguleret op eller ned i forbindelse med kontrol af værditabet, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, jf. nærmere herom i næste afsnit.
Ellers bliver det reelt umuligt at få godtgjort en afgift, der svarer til det konkrete værditab på køretøjet, hvilket var formålet med indførelse af reglerne om godtgørelse af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og reglerne om værditabsregulering, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022 § 3 b, stk. 9, jf. nærmere herom også nedenfor.
4. Indførelsen af reglerne om værditabsberegning i § 3 b
Registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9 (tidligere stk. 7), indeholder følgende:
"På det tidspunkt, hvor leasingaftalen afbrydes, eller hvor køretøjet udgår af ordningen, jf. § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt., fastsætter told- og skatteforvaltningen efter ansøgning køretøjets aktuelle afgiftspligtige værdi efter § 10. Ansøgning herom skal indgives til told- og skatteforvaltningen, senest 7 dage efter at leasingaftalen afbrydes, eller senest 7 dage efter at køretøjet udgår af ordningen. Hvis den betalte afgift efter stk. 2 overstiger den beregnede afgift efter 1. pkt., tilbagebetales differencen. Hvis den betalte afgift efter stk. 2 er mindre end den beregnede afgift efter 1. pkt., opkræves differencen"
Motivet for indførelse af værditabsberegningen var, at EU-Kommissionen indledte en traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark. Det var således EU-Kommissionens opfattelse, at der skal sikres fuld proportionalitet mellem den opkrævede afgift og varigheden af køretøjets anvendelse i Danmark i hvert enkelt tilfælde.
Dette skete ifølge EU-Kommissionen ikke i Danmark, fordi de danske regler byggede på gennemsnitsbetragtninger om motorkøretøjers værditab, jf. lovforslag nr. L 64 af 13. november 2008 (FT 2008/9 Tillæg A, s. 1854). Da der ikke var fuld proportionalitet mellem den opkrævede afgift og varigheden af køretøjets anvendelse i Danmark i hvert enkelt tilfælde, fandt EU-Kommissionen, at § 3 b, var i strid med TEUF art. 49 om etableringsfrihed og forbud mod restriktioner.
Det nævnte lovforslag indeholdt blandt andet en mulighed for at få en endelig vurdering af et køretøjets værditab sammenholdt med den betalte afgift, når køretøjet ikke er omfattet af ordningen længere. For meget betalt afgift ville blive tilbagebetalt og modsat ville for lidt blive opkrævet (hvis leasinggiver anmodede om en værditabsberegning).
Det ses heraf, at der ved værditabsberegningen netop skulle tages udgangspunkt i køretøjets faktiske nypris (leasingselskabets købspris), da køretøjets værditab skulle sammenholdes med den faktisk betalte afgift. Dette kan kun lade sig gøre, hvis der tages udgangspunkt i den faktiske nypris.
Lovforslaget blev vedtaget og stadfæstet som lov nr. 1342 af 19. december 2008.
En praksis som den Motorstyrelsen og for så vidt Skatteankestyrelsen argumenterer for i den foreliggende sag, fører reelt til samme situation, som EU-Kommissionen allerede én gang har indledt traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark for.
Ved ikke at tage udgangspunkt i, hvad den kendte faktiske nypris for et køretøj var ved indregistreringen her i landet, men derimod at tage udgangspunkt i en skønnet pris, kan der netop ikke sikres den fornødne fulde proportionalitet mellem den opkrævede afgift og varigheden af køretøjets anvendelse i Danmark.
Det skyldes, at den i køretøjet resterende afgift ikke i hvert enkelt tilfælde kan siges at blive tilbagebetalt, når det ikke samtidig sikres, at der også tages udgangspunkt i den afgift, der faktisk blev betalt (og dermed i den faktiske nypris).
Igen henledes opmærksomheden på, at § 3 b, § 7 b og § 9 a, alle henviser til § 10. Situationen er naturligvis en anden, når nyprisen ikke er kendt og derfor ikke kan konstateres.
Her må man skønne over, hvad tilsvarende køretøjer rent faktisk er blevet solgt for og dermed afgiftsberiget til ved første indregistrering som ny her i landet.
5. Bemærkninger vedrørende Højesterets dom af 12. juni 2014 (U.2014.2755.H)
Skatteankestyrelsen har henvist til U.2014.2755.H, til støtte for, at det er værditabet på det konkrete køretøj, der skal anvendes ved udregningen af værditabsprocenten.
Klageren er enig i dette, men har følgende bemærkninger til fortolkningen af dommen: Højesteret begrunder sit resultat med blandt andet at:
"Omberegning efter overgangsreglen i 2008-lovens § 4, stk. 2, skal foretages med udgangspunkt i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, som affattet ved 2008-loven. Efter denne bestemmelse skal afgiftsberegningen for brugte biler baseres på en opgørelse af den værdiforringelse, den pågældende bil har været udsat for, efter at den blev indregistreret eller taget i brug som ny. Den brugte bils handelsværdi som ny skal således sammenholdes med dens handelsværdi ved indregistreringen som brugt.
Efter ordlyden af og forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, tiltræder Højesteret, at køretøjets handelsværdi som nyt skal fastsættes med udgangspunkt i den handelspris, der ville have været gældende her i landet for tilsvarende nye køretøjer på det tidspunkt, da det pågældende køretøj blev indregistreret eller ibrugtaget som nyt i udlandet, inklusive den registreringsafgift, der i givet fald skulle have været betalt efter de dagældende danske afgiftsregler.
(…)
Som anført foran skal det sikres, at den registreringsafgift, som indførte brugte biler pålægges, ikke er større end den residualafgift, som er indeholdt i værdien af en tilsvarende brugt bil her i landet, dvs. en bil af samme årgang, der er blevet indregistreret som ny på samme tidspunkt, som den indførte bil oprindeligt blev indregistreret i udlandet. " (klagerens understregning)
Højesterets begrundelse skal læses i lyset af, at lovgiver ved udarbejdelsen af den daværende registreringsafgiftslovs § 4, stk. 7, forudsatte, at brugte biler omfattet af stk. 7, var importerede brugte biler, hvor nyprisen ikke var kendt.
Modsat var nyprisen for brugte danske køretøjer, der havde været indregistrerede i Danmark fra nye af, kendt.
Ved indførelsen af reglerne i 2008, jf. lov nr. 265 af 23. april 2008, jf. lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007, var der ikke tiltænkt en forskel på, hvordan varebiler (§ 5) og personbiler (§ 4), bliver værdifastsat.
Derfor skal praksis og forarbejder vedrørende § 4, stk. 7 (i dag stk. 6), og § 5, stk. 8 (i dag stk. 7) læses i sammenhæng.
For helhedens skyld er der derfor i det følgende citeret fra forarbejder for både personbiler og varebiler.
Det forhold, at det er køretøjets konkrete værdi, som skal lægges til grund for beregning af registreringsafgiften, fremgår af forarbejderne i lovforslag nr. L 42 af 14. december 2007, under lovforslagets almindelige bemærkninger, Afsnit 3. "Lovforslagets indhold" (FT 2007/08 (2. samling) Tillæg A s. 1904), hvor følgende fremgår:
"Det foreslås, at lade bilens eller motorcyklens konkrete værdifald være den eneste bestemmende parameter ved afgiftsberigtigelse af brugte indførte biler mv…"
Det fremgår tillige af lovforslagets afsnit 10 (s. 1908), at baggrunden for lovændringen var, at Kommissionen i en åbningsskrivelse fra april 2006 havde rettet en række kritikpunkter mod de danske regler for beregning af registreringsafgift af brugte indførte biler.
Det er således væsentligt at have for øje, at ordlyden i den dagældende registreringsafgiftslovs § 4, stk. 7, hvorefter:
"Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i […], nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.",
og § 5, stk. 8:
"Afgiften for brugte biler beregnes på samme måde som afgiften for nye biler. Beløbene i […], nedsættes med samme procentdele, som bilens værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med tilsvarende biler, der er afgiftsberigtiget som nye" (klagerens understregninger)
skal læses i den kontekst, at lovgiver forsøgte at sidestille importerede køretøjer med dansk indregistrerede køretøjer i afgiftsmæssig henseende.
Dette fremgår tillige af bemærkningerne til lovforslagets nr. 5, til § 4 (s. 1910), hvoraf følgende fremgår:
"…
De nugældende aldersbetingede skalaer for brugte indførte personbiler og motorcykler ophæves og erstattes af en regel, hvor skalaknækkene vil blive konkrete og afhænge af det værdifald, der har været på en tilsvarende dansk indregistreret bil eller motorcykel. Samtlige tillæg og fradrag, der gælder for nye biler tages med i beregningen, men med samme værdifuld som selve bilen inklusiv registreringsafgift.
De fleste biler og motorcykler, der afgiftsberigtiges som brugte, vil have været registreret i udlandet. I de tilfælde vil det være enkelt at fastslå nyprisen inklusiv registreringsafgift for et tilsvarende køretøj registreret her i landet og dermed det konkrete værditab. Andre køretøjer kan have været taget i brug uden registrering og i de tilfælde må det anslås, hvilken nypris de ville have haft hvis de var blevet registreret her i landet på ibrugtagningstidspunktet.
…" (klagerens understregning)
Bemærkningerne danner baggrund for bemærkningerne samme sted til § 5 (s. 1911):
"Med stk. 8 - 9 foreslås at de nugældende skalaer for brugte biler ophæves, og erstattet af en regel hvor de afgiftsfrie beløb kommer til at afhænge af det værdifald, der har været på en tilsvarende dansk indregistreret bil."
Det anførte skal forstås på den måde, at der skal skønnes over, hvad den oprindelige nypris for et brugt importeret køretøj ville have været, hvis det var blevet indregistreret i Danmark som nyt.
Det betyder ikke, at der i forbindelse med ny-indregistrering af et brugt køretøj eller i forbindelse med udførsel af et køretøj skal skønnes over, hvad nyprisen på køretøjet var, da det køretøj blev indregistreret her i landet som nyt, når nyprisen for det konkrete køretøj er kendt.
6. Den markedsdannende nypris for tilsvarende køretøjer
Da det er køretøjets konkrete værdifald, der skal nedsætte beløbene i skalaknækket og registreringsafgiften, vil det være den faktiske nypris for det konkrete køretøj, der skal lægges til grund for afgiftsberegningen, når denne på forhånd kendes, fordi køretøjet blev indregistreret her i landet som nyt.
Ved en fortolkning af registreringsafgiftslovens § 4, § 5 og §§ 8-9 er det væsentligt at bemærke, at køretøjer indtil 1996 blev afgiftsberigtiget til den anmeldte standardpris, da det var denne pris, som skulle lægges til grund for afgiftsberigtigelsen medmindre køretøjet blev solgt til en højere pris.
I praksis blev alle køretøjer solgt til den anmeldte standardpris.
Efter lovændringen i 1996, hvor det blev muligt at afgiftsberigtige et køretøj til en lavere pris end den anmeldte standardpris, har det vist sig i praksis, at alle køretøjer i dag sælges til priser, der svarer til mindstebeskatningsprisen eller priser, der ligger tæt på mindstebeskatningsprisen, hvilket også fremgår af Den juridiske vejledning afsnit E.A.8.1.5.3 og det pågældende dataudtræk, som Motorstyrelsen har foretaget vedrørende køretøjer, som er indregistreret fra ny i Danmark.
Efter lovændringen i 1996, er de anmeldte standardpriser således ikke længere udtryk for, hvad køretøjer rent faktisk afgiftsberigtiges til i Danmark.
Efter ændringen af registreringsafgiftsloven i 1996, bliver hovedparten af alle køretøjer afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 8 og ikke registreringsafgiftslovens § 9.
For at standardprisen kan lægges til grund for nyprisen, må det anses for en forudsætning, at køretøjer fra ny afgiftsberigtiges i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1.
Da Danmark indførte bestemmelsen i registreringsafgiftsloven om, at nedskrivningen af skalaknækket skulle ske på grundlag af køretøjets konkrete værdifald, var det som anført ovenfor bl.a. på grundlag af kritik fra EU-Kommissionen, hvorfor lovgiver ville sikre sig, at importerede køretøjer ikke blev stillet ringere end de køretøjer, som havde været indregistreret fra ny i Danmark.
Ved indførelse af bestemmelsen om, at skalaknækket skulle nedsættes med det konkrete værdifald, har lovgiver forudsat, at der ved import af køretøjer skal anvendes en nypris i overensstemmelse med hvad tilsvarende køretøjer var indregistreret til fra ny i Danmark.
Det er derfor også klart, at lovgiver med ordlyden i den nuværende registreringsafgiftslovs § 4, stk. 6 (tidligere stk. 7) "… sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt ikke har tiltænkt at dette skulle gælde for køretøjer, som har været indregistreret fra ny i Danmark.
I sådanne tilfælde skal der ikke skønnes over en nypris, da nyprisen kendes, hvorfor det ikke er nødvendigt at se på tilsvarende køretøjer for at finde frem til køretøjets konkrete værdifald.
Formuleringen "et tilsvarende køretøj" er således møntet på et importeret brugt køretøj, hvor nyprisen ikke kendes, og hvor der derfor ikke kan findes et værdifald på det konkrete køretøj, hvorfor det er nødvendigt at se på "et tilsvarende køretøj".
Det kan dermed konkluderes, at hvis køretøjets nypris kendes, så skal denne nypris anvendes.
7. Sammenfatning
Gennemgangen af forarbejderne til de omhandlede regler viser, at der er en indre sammenhæng mellem bestemmelserne i § 3 b, § 4, stk. 6, § 7 b, § 9 a, og § 10, som der ikke kan eller bør ses bort fra.
Ved beregning af registreringsafgiften for et brugt køretøj, skal der findes frem til det værdifaldet for det konkrete køretøj. Dette er er kun muligt ved at anvende den faktiske nypris, når denne kendes. Det er alene i de tilfælde, hvor nyprisen ikke er kendt for det konkrete køretøj, at der skal findes en nypris ud fra hvad tilsvarende køretøjer er blevet afgiftsberigtiget til i Danmark. De anmeldte standardpriser kan, i det omfang nyprisen skal fastsættes på grundlag af et skøn, kun anvendes i det omfang køretøjerne rent faktisk er blevet afgiftsberigtiget til en anmeldt standardpris, jf. ordlyden i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6.
På baggrund af ovenstående opfordres Skatteankestyrelsen til at genoverveje sin indstilling til begrundelsen i sagen, således at der foretages en EU-konform fortolkning af registreringsafgiftsloven.
[…]"
Selskabets repræsentant har anført følgende til Motorstyrelsens udtalelse af 1. marts 2023:
"[…]
Motorstyrelsen har indledningsvis gjort gældende, at Motorstyrelsen ikke kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, men er enig med Skatteankestyrelsen om en række principielle forhold i sagen, nemlig:
• Nyprisen rammer så tæt som muligt på den nypris, der kan siges at være markedsdannende for tilsvarende køretøjer som nye her i landet ved salg til bruger
• Den nypris, der findes for leasingkøretøjer og andre køretøjer omfattet af REGAL § 9 a ikke kan anses som værende markedsdannende, idet disse køretøjer ofte er købt med store rabatter og derfor ikke kan anses for salg til bruger af et tilsvarende køretøj.
• Køretøjets genberegnede nypris ikke kan tillægges afgørende vægt i skønnet over den markedsdannende nypris for tilsvarende køretøjer.
• De af importøren oplyste vejledende udsalgspriser på standardpriser.dk kan anvendes som grundlag for den skønsmæssige fastsættelse af nyprisen.
Først og fremmest skal gøres nogle bemærkninger til disse principielle forhold.
1) Nyprisen rammer så tæt som muligt på den nypris, der kan siges at være markedsdannende for tilsvarende køretøjer som nye her i landet ved salg til bruger.
Hertil bemærkes, at den markedsdannende pris for et køretøj, når det er nyt, er den pris, køretøjet havde ved salg til bruger, jf. herom bl.a. SKM2001.546.LSR, Landsskatterettens sag med j.nr. 2-2-1624-0012 (kendelse af 28. november 2002), SKM2013.282.BR, SKM2019.613.BR, SAU 2011-12 L 94, endeligt svar på spørgsmål 16, SKM2015.256.SKAT og Skatteministerens svar på spørgsmål 217 i SAU Alm.del 2016-17.
I SKM2001.546.LSR udtalte Landsskatteretten:
"Beregningen af afgift ved salget til de endelige brugere af bilerne må foretages på baggrund af den ved denne handel opnåede pris, således at afgiften skal indgå i den samlede pris."
I j.nr. 2-2-1624-0012 udtalte Landsskatteretten:
"Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder efter formuleringen af § 8, stk. 1, at køretøjets almindelige pris må være den pris, som køretøjet sælges til over for brugeren af køretøjet"
I SKM2013.282.BR udtalte [byretten]:
"Retten finder ikke, at det forhold -alene-, at der kan være interessefællesskab mellem, sælger og køber, kan føre til, at SKAT anvender standardprisen ved afgiftsberigtigelsen, hvis det kan dokumenteres, at fakturaprisen afspejler den reelle værdi.
Efter oplysningerne om, at bilen var købt i 2008 og stort set havde stået stille i et år, at dens stand ved Toldsyn blev vurderet middel, at den slags køretøj ikke var attraktivt i 2009, samt efter vurderingen fra Tyskland og fra skønsmanden, finder retten, at S har godtgjort, at fakturaprisen repræsenterede bilens reelle værdi, hvorfor hendes påstand tages til følge, således, at den afgiftspligtige værdi af bilen skal sættes til 316.845 kr"
I SKM2019.613.BR fremgår af domshovedet:
"For så vidt angår køretøj nr. 1 fandt retten, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at sagsøgeren reelt havde betalt væsentlig mere for bilen end den pris, som sagsøgeren havde oplyst i forbindelse med indregistreringen. Skatteministeriet fik derfor medhold i, at sagsøgeren skulle betale yderligere registreringsafgift og erhvervelsesmoms vedrørende bilen."
I SAU 2011-12 L 94, endeligt svar på spørgsmål 16, udtalte Skatteministeren:
"[Det er] ikke afgørende for fastsættelsen af registreringsafgiften på en bil, hvilken model der er tale om - det er bilens handelspris, der er afgørende. Som angivet i svar på spørgsmål 13 kan der, også efter lovforslagets regler, betales forskellig registreringsafgift af to ens biler, eksempelvis hvis et leasingselskab kan forhandle sig frem til en lavere pris ved køb af flere biler end en forbruger, der køber en enkelt bil. Bilens handelspris skal således afspejle den almindelige pris ved salg til bruger, givet omstændighederne ved handlen." (vores understregning)
Af SKM2015.256.SKAT fremgår:
"Det er således den altovervejende hovedregel i registreringsafgiftsloven, at afgiftsberigtigelsen skal ske på grundlag af brugerens købspris. En forhandler, der udtager en bil til eget brug i forhandlervirksomheden (demo-bil), er at anse som en bruger på lige fod med alle andre, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9" (vores understregning)
I SAU, Alm.del 2016-17 Endeligt svar på spørgsmål 210, udtalte Skatteministeren:
"Jeg kan bekræfte, at den "almindelige pris" kan være forskellig, f.eks. for en privatperson eller et leasingfirma eller andre, der køber mange biler ad gangen og derfor måske kan opnå rabat
Begrebet "almindelig pris" eller nærmere "den almindelige pris ved salg til bruger her i landet" er beregningsgrundlaget for registreringsafgiften. Da registreringsafgiften er en værdiafgift, og en lavere pris resulterer i et lavere grundlag for beregning af afgiften, indeholder registreringsafgiftsloven visse værnsregler og betingelser, der skal være opfyldt for, at en konkret pris kan anses som værende "den almindelige pris ved salg til bruger her i landet", og dermed kan benyttes som beregningsgrundlag for afgiften.
• Afgiftsgrundlaget må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet.
• I afgiftsgiftsgrundlaget for nye køretøjer skal være indregnet mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler.
Dernæst gælder, at såfremt SKAT konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.
For afgiftsberigtigelser, hvor køretøjet er leveret af eller leveres til en interesseforbunden virksomhed, skal den virksomhed, der afgiftsberigtiger køretøjet, kunne godtgøre, at der i et ikke uvæsentligt omfang er foretaget afgiftsberigtigelse på et tilsvarende grundlag til andre end virksomhedens eget eller nærtståendes brug."
På baggrund af ovenstående, må det stå klart, at den markedsdannende nypris for et køretøj, er den pris, køretøjet blev solgt til ved salg til bruger - uanset om denne bruger er en privatperson eller et leasingselskab og uanset om der er en anmeldt standardpris. Det følger da også direkte af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt.:
"Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi."
Hvis den oprindelige pris fra ny for et køretøj er kendt, er det denne pris, der skal lægges til grund for værditabsberegningen, da det er det faktiske værditab, som skal ind og regulere Skalaknækket. Dette har lovgiver selv givet udtryk for ved L 64 af 13. november 2008 (FT 2008/9 Tillæg A, s. 1857), hvoraf der fremgår følgende:
"Det foreslås ligeledes, at der indføres en mulighed for at få en endelig vurdering af den residuale afgift, der er i køretøjet på det tidspunkt, hvor køretøjet udgår af ordningen. Vurderingen vil også i denne situation alene blive foretaget, såfremt ejeren af bilen ansøger herom. Hvis det viser sig, at der oprindeligt er betalt for meget i registreringsafgift, vil differencen blive tilbagebetalt. Modsat hvis der oprindeligt er betalt for lidt i registreringsafgift, vil differencen blive genopkrævet." (vores understregninger)
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne, som blev indsendt den 26. januar 2023, som fortsat gøres gældende.
2) Den nypris, der findes for leasingkøretøjer og andre køretøjer omfattet af REGAL § 9 a ikke kan anses som værende markedsdannende, idet disse køretøjer ofte er købt med store rabatter og derfor ikke kan anses for salg til bruger af et tilsvarende køretøj.
Ved indførelse af reglerne om genberegning har lovgiver haft til hensigt, at leasingselskaber mv. skulle betale en registreringsafgift svarende til forbrugernes betaling for tilsvarende køretøjer. Der er derfor indført en bestemmelse om, at leasingkøretøjer mv. skal afgiftsberigtiges som et brugt køretøj efter tre måneder.
Indførelse af registreringsafgiftslovens § 9 a har ingen betydning for vurdering af markedsprisen, herunder om et leasingselskab, en forhandler eller lignende købers indkøbspris er med til at danne markedsprisen eller ej ved indkøb af køretøjerne som nyt. Markedsprisen for et køretøj dannes på baggrund af alle brugernes indkøbspriser. Leasingselskaber, autoforhandlere mv., som indkøber biler til indregistrering anses også for brugere, hvilket blev fastslået ved ændringen af registreringsafgiftsloven i 2012.
Den tekniske nypris i registreringsafgiftslovens § 9 a, har efter vores vurdering ingen betydning i forhold til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6.
Bestemmelsen om den tekniske nypris er alene indført med henblik på at sikre, at der ikke opstår en mulighed for, at der kan beregnes registreringsafgift med den lave afgiftssats for et højere skalaknæk end det beløb, som fremgår af loven. Når handelsprisen er højere end nyprisen vil der reelt være tale om en værdistigning i stedet for et tab, hvis der ikke blev indført en teknisk nypris.
Se i øvrigt vores bemærkninger i brevet af 26. januar 2023, som fastholdes.
3) Køretøjets genberegnede nypris ikke kan tillægges afgørende vægt i skønnet over den markedsdannende nypris for tilsvarende køretøjer.
Som det fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, er det nyprisen ved 1. indregistrering, som skal lægges til grund for beregning af værditabet.
Vi er således enige i, at det ikke er den genberegnede nypris, som skal lægges til grund.
Registreringsafgiftslovens § 9 a, kan dog ikke udstrækkes til at skulle forstås således, at leasingselskaber som foretager indregistrering af leasingkøretøjer mv. ikke kan anses som brugere og være med til at fastsætte markedsprisen for nye køretøjer.
Ved ændring af registreringsafgiftsloven i 2012 blev det netop fastslået, at leasingselskaber, bilforhandlere og lignende skulle anses som brugere, hvorfor indregistrering af køretøjer til disse brugere også falder ind under registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6.
Se i øvrigt bemærkningerne i vores brev af 26. januar 2023.
4) De af importøren oplyste vejledende udsalgspriser på standardpriser.dk kan anvendes som grundlag for den skønsmæssige fastsættelse af nyprisen.
Som nævnt i vores bemærkninger af 26. januar 2023 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sagen blev bestemmelsen i registreringsafgiftsloven om, at nedskrivningen af skalaknækket skulle ske på grundlag af køretøjets konkrete værdifald indført på baggrund af kritik fra EU-Kommissionen
Lovgiver ville herefter sikre sig, at importerede køretøjer ikke blev stillet ringere end de køretøjer, som havde været indregistreret i Danmark fra ny.
Ved indførelse af bestemmelsen om, at skalaknækket skulle nedsættes med det konkrete værdifald, har lovgiver forudsat, at der ved import af køretøjer skal anvendes en nypris i overensstemmelse med hvad tilsvarende køretøjer var indregistreret til fra ny i Danmark.
Med ordlyden i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6 (tidligere stk. 7) "… sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt", har lovgiver derfor ikke tænkt at køretøjer, som blev indregistreret i Danmark fra ny, skulle have fastsat en nypris på samme måde som brugte importerede køretøjer.
I de tilfælde skal der ikke skønnes over nyprisen, da nyprisen kendes, hvorfor det ikke er nødvendigt at se på tilsvarende køretøjer for at finde frem til køretøjets konkrete værdifald.
Formuleringen "et tilsvarende køretøj" henviser til et importeret brugt køretøj, hvor nyprisen ikke kendes, og hvor der derfor ikke kan findes et værdifald i Danmark på det konkrete køretøj, hvorfor det er nødvendigt at se på "et tilsvarende køretøj".
Det kan dermed konkluderes, at hvis køretøjets nypris kendes, så skal denne nypris anvendes.
Motorstyrelsens øvrige bemærkninger
Motorstyrelsen anfører videre i sine bemærkninger at:
"Skatteankestyrelsen har ikke anvendt en anmeldt standardpris, hvilket ikke er overensstemmende med ankenævnets praksis, lovens ordlyd, forarbejder og formål. Den anvendte nypris findes ikke i standardpriskataloget."
Motorstyrelsen ser ud til at forudsætte, at Skatteankestyrelsen i indstillingen anvender § 9, til fastsættelse af nyprisen.
Skatteankestyrelsen henviser dog ikke til § 9, men til § 4, stk. 6. Vi har således forstået Skatteankestyrelsens indstilling således, at Skatteankestyrelsen ikke er enig med Motorstyrelsen i, at § 9 ikke skal anvendes ved fastsættelsen af nyprisen til brug for konstatering af værditabsprocenten.
Formuleringen i § 9, om, at hvis der er anmeldt en standardpris, skal denne standardpris anvendes, er således ikke relevant i forhold til den fortolkning, Skatteankestyrelsen foretager.
Skatteankestyrelsens fortolkning af § 4, stk. 6, fører til, at den nypris, der fastsættes til brug for konstatering af værditabsprocenten, ikke er nødt til at være lig med en anmeldt standardpris.
Skatteankestyrelsen anvender de anmeldte standardpriser som et udgangspunkt for et frit skøn, med henvisning direkte til § 4, stk. 6.
Herved tager Skatteankestyrelsen ikke højde for reglernes udviklingshistorie og sammenhængen med værdiansættelse af køretøjer i forbindelse med værditabsregulering efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, og godtgørelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 7 b, som anført i vores bemærkninger af 26. januar 2023, til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Skatteankestyrelsens fortolkning af registreringsafgiftslovens § 4, stk.6.
Skatteankestyrelsens fortolkning af reglen i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, medfører at det faktiske værditab i forbindelse med beregning af registreringsafgiften ikke bliver anvendt, selvom det er kendt for det konkrete køretøj, der skal indregistreres.
Skatteankestyrelsen anvender ved sin indstilling et skønnet værditab, selvom nyprisen er kendt for det konkrete køretøj. Herved foretages beregningen af registreringsafgiften ikke i overensstemmelse med lovgivers intentioner, som fremgår af bemærkningerne til L 64 af 13. november 2008 (FT 2008/9 Tillæg A, s. 1854 ff.)
Det begreb, som Skatteankestyrelsen kalder "den markedsdannende nypris", må ikke forveksles med det begreb, som fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, hvoraf det fremgår, at det er køretøjets værdi, som et tilsvarende køretøj er afgiftsberigtiget til. Tilsvarende køretøjer kan alene være sammenlignelige modeller og ikke et spørgsmål om hvem køber er.
Klager fastholder, at der ved beregningen af værditabsprocenten skal tages udgangspunkt i den faktiske nypris - det vil sige den pris, bilen rent faktisk blev solgt og indregistreret til, når den er kendt.
Selv hvis Skatteankestyrelsen måtte fastholde, at der ved beregningen af værditabsprocenten ikke skal tages udgangspunkt i den faktiske nypris for køretøjet, skal der ud fra ordlyden af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, henses til hvad tilsvarende køretøjer er afgiftsberigtiget til fra ny. For at komme frem til en værdi i denne forbindelse, skal samtlige køretøjer, som er indregistreret fra ny indgå i denne gennemsnitsberegning af nyprisen.
Registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, indeholder ikke begrebet "markedsdannende nypris". Det forhold, at Skatteankestyrelsen indstiller, at der skal findes frem til en markedsdannende nypris, må anses for uhjemlet. Det fremgår af ordlyden i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, at værditabet skal beregnes ud fra, hvad køretøjer rent faktisk er blevet indregistreret til. Der er således ikke nogen hjemmel til at sortere i sammenlignelige køretøjer.
Skatteankestyrelsens indstilling i nærværende sag vil også få betydning for beregning af registreringsafgift i relation til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, tidligere § 3 b, stk. 7 og registreringsafgiftslovens § 7 b om godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af køretøjer.
Hvis det ikke bliver den faktiske værdi, som køretøjet er blevet indregistreret til, der lægges til grund for beregningen af godtgørelse af afgiften, vil der efter Klagers vurdering være tale om en åbenlys krænkelse af EU-retten, jf. nr. L 64 af 13. november 2008 (FT 2008/9 Tillæg A, s. 1854), som gennemgået i vores bemærkninger af 26. januar 2023 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Der henvises til, at Landsskatteretten i sagen med j.nr. 20-0017690 (LSR af 24. marts 2022), udtalte følgende:
"Landsskatteretten finder, at det er nyprisen på tidspunktet for køretøjets første registrering her i landet inklusive den registreringsafgift, der i givet fald er betalt efter de dagældende afgiftsregler der skal anvendes til beregningen."
På denne baggrund kan det konstateres, at Landsskatteretten er enig i, at det er den oprindeligt betalte registreringsafgift, der skal anvendes ved beregningen og ikke en skønnet "markedsdannende nypris", når den afgiftspligtige værdi er kendt.
Hvis Skatteankestyrelsen fastholder sin indstilling om, at der skal anvendes en "markedsdannende nypris" vil vi opfordre til, at indstillingen bliver mere tydelig i forhold til, hvordan den markedsdannende nypris i så fald skal findes, hvilket indstillingen efter vores vurdering ikke lægger op til.
Som anført i brevet af 26. januar 2023 er Klager ikke enig Skatteankestyrelsen fortolkning, hvorfor vi endvidere henviser til bemærkningerne af 26. januar 2023, som fastholdes i sin helhed.
[…]"
Retsmøde
Motorstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Motorstyrelsen har i sin udtalelse fastholdt, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes.
Af Motorstyrelsens udtalelse fremgår endvidere bl.a. følgende:
"…
Motorstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens kontorindstilling.
Motorstyrelsen har følgende bemærkninger:
Nyprisen for det omhandlede brugte køretøj skal i forbindelse med afgiftsberegningen for køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, fastsættes til 401.060 kr. i overensstemmelse med Motorstyrelsens afgørelse. Nyprisen skal efter bestemmelsens ordlyd, forarbejder og formål fastsættes til den anmeldte generelle standardpris for et køretøj af tilsvarende mærke og model som det omhandlede køretøj, medmindre der foreligger holdepunkter for, at denne pris ikke måtte afspejle den markedsdannende pris for et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget her i landet som nyt. Sådanne holdepunkter foreligger ikke.
Udtrykket "markedsdannende" pris i skatteministerens svar af 31. marts 2008 på Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål (L 42 - svar på spm. 20) må - i konteksten og sammenholdt med ordlyd og forarbejder i øvrigt - forstås som den generelle/almindelige pris på markedet for et køretøj af den pågældende type (mærke og model) på det tidspunkt, da køretøjet var nyt.
Ministersvaret understreger, at det ved bestemmelsens indførelse var forudsat, at den af (mærke-)importøren anmeldte generelle standardpris for et køretøj af tilsvarende mærke og model almindeligvis vil være udtryk for den markedsdannende pris, men at dette ikke er tilfældet, hvis det godtgøres, at en anden pris har været markedsdannende. Der ses ikke i denne sag ingen holdepunkter for, at den anvendte standardpris ikke skulle have været markedsdannede. Der er endog i sagen dokumenteret, at 37 ud af 46 køretøjer med det samme løbenummer (sammenligneligt køretøj) er anmeldt med den af Motorstyrelsen anvendte standardpris.
Denne fortolkning af bestemmelsen er tiltrådt af byretten i SKM2022.570.BR, hvor Skatteministeriet anførte, "… at nyprisen efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6,’s ordlyd, forarbejder og formål fastsættes til den anmeldte generelle standardpris for et køretøj af tilsvarende mærke og model som det omhandlede køretøj, medmindre der foreligger holdepunkter for, at denne pris ikke måtte afspejle den markedsdannende pris for et tilsvarende køretøj…" (fremhævning tilføjet). Motorstyrelsens afgørelse blev stadfæstet på baggrund af det af Skatteministeriet anførte.
Motorstyrelsen er enig i det i kontorindstillingen anførte om, at der findes flere forskellige anmeldte priser for samme mærke, model og udstyrslinje mm., hvor prisen varierer fra anmeldelse til anmeldelse. De enkelte anmeldelser er udtryk for importørens vejledende priser til forskellige kundegrupper og varianter af samme model. Der kan f.eks. anmeldes en standardpris til forskellige leasingselskaber, til større aftagere af køretøjer og til andre specielle kundesegmenter. Salg til disse specielle kundesegmenter afspejler ikke den markedsdannende pris for et køretøj af tilsvarende mærke og model, idet prisen ikke er retvisende for prisen på det bredere marked, men alene gælder for særligt afgrænsede kundegrupper.
Motorstyrelsen finder ikke, at der er tale om et beløbsmæssigt skøn, når der anvendes en anmeldt standardpris. Det er et eksakt beløb, og derfor kan den anmeldte standardpris alene fraviges, hvis selvanmelder godtgør, at en anden pris har været markedsdannende. Ud fra standardpriser.dk anvendes den pris, der anses som værende anmeldt til det generelle marked og ikke til et særligt afgrænset kundesegment. Der ses ikke i hverken lovgivning eller forarbejder hertil at være hjemmel til at anvende et gennemsnit af standardpriser eller i øvrigt at fastsætte nyprisen ud fra en anden skønsmæssig vurdering. Det ville efter Motorstyrelsens opfattelse også føre til et utvivlsomt forkert resultat.
Da det ikke i sagen er godtgjort, at en anden pris end den generelle standardpris er mere markedsdannende, kan denne således ikke fraviges.
Endvidere kan salgsprisen for en konkret udstillingsmodel som anført i kontorindstillingen ikke være udtryk for en markedsdannende pris. Helt generelt er det afgørende ikke, hvilken pris andre køretøjer konkret måtte være afgiftsberigtiget til ved deres første registrering, da denne pris kan afhænge af særlige omstændigheder ved det solgte køretøj, fx at det har været en udstillingsmodel, samt hvem der har købt køretøjet, og herunder om det er solgt til et leasingselskab
Der gives ofte et nedslag i salgsprisen for en udstillingsmodel, og det afgørende er ikke, hvilken pris andre køretøjer konkret måtte være afgiftsberigtiget til ved deres første registrering, da denne pris kan afhænge af, hvem der har købt køretøjet, og herunder om det er solgt til et leasingselskab.
Det afgørende er derimod som klar hovedregel, hvilken pris tilsvarende køretøjer normalt må forventes at blive handlet til i fri handel med vilkårlige købere En udstillingsmodel er en unikavare som ikke vil kunne sælges i større antal hvorfor den ikke kan anses for markedsdannende.
…"
Selskabets bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling
Selskabets repræsentant har fastholdt, at den faktiske nypris for køretøjet skal lægges til grund og har anført følgende til Motorstyrelsens udtalelse:
"…
Motorstyrelsen fastholder, at nyprisen skal fastsættes med udgangspunkt i den anmeldte generelle standardpris for et tilsvarende køretøj af samme mærke og model som det omhandlede køretøj og at udgangspunktet alene kan fraviges, hvis der foreligger holdepunkter for, at denne generelle standardpris ikke måtte afspejle den markedsdannende pris for et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget her i landet som nyt.
Det er Motorstyrelsens opfattelse, at de indhentede oplysninger om nyprisen fra importøren ikke har sandsynliggjort, at den anmeldte og generelle standardpris, som Motorstyrelsen har taget udgangspunkt i ved fastsættelsen af nyprisen, ikke afspejler den markedsdannende pris.
Begrebet generelle standardpriser er et begreb, som Motorstyrelsen har opfundet. Der er ingen importører, som sondrer mellem generelle og konkrete standardpriser. Klager fastholder således, at der ikke er belæg for Motorstyrelsens påstand om, at der skal lægges en generel standardpris til grund fastsættelse af nyprisen.
I henhold til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, fremgår det, at nyprisen skal fastsættes ud fra hvad et tilsvarende køretøj er afgiftsberigtiget til som nyt. Ved fastsættelse af nyprisen, skal der således efter ordlyden af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, henses til, hvad tilsvarende køretøjer er afgiftsberigtiget til som nyt. Dette har Motorstyrelsen ikke forholdt sig til.
Motorstyrelsen har på ingen måde underbygget, at tilsvarende køretøjer er afgiftsberigtiget til den såkaldte generelle standardpris, som Motorstyrelsen fastholder skal lægges til grund som nyprisen. Der er således ikke belæg for Motorstyrelsens påstand om, at nyprisen skal ændres.
Motorstyrelsens udlægning af fastsættelsen af nyprisen er hverken anført i loven eller forarbejderne hertil.
Motorstyrelsen har endvidere anført, at udtrykket "markedsdannende" pris i skatteministerens svar af 31. marts 2008 på Folketingets Skatteudvalgs spørgsmål (L 42 - svar på spm. 20) må forstås som den generelle/almindelige pris på markedet for et køretøj af den pågældende type (mærke og model) på det tidspunkt, da køretøjet var nyt.
Af Skatteministerens svar til spørgsmål 20 til L42, står det klart, at en nypris skal være den markedsdannende nypris dvs. den pris, som køretøjerne er omsat til på markedet og dermed afgiftsberigtiget til. Anmeldte standardpriser kan således ikke stå alene, da der skal henses til, hvad tilsvarende køretøjer rent faktisk er blevet afgiftsberigtiget til, for vurdering af, om en anmeldt standardpris kan lægges til grund. Dette gælder uanset om køretøjerne er afgiftsberigtiget til lavere eller højere priser end den anmeldte standardpris for den pågældende mærke, model og udstyrsvariant.
Motorstyrelsens udsagn ovenfor harmonerer efter Klagers opfattelse heller ikke med det afsnit, der vedrører værdifastsættelse af brugte køretøjer i Den Juridiske Vejledning (version 2.9), der var gældende i perioden 31. januar 2018 til 30. juli 2018, hvor følgende fremgår af afsnit E.A.8.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler:
Udgangspunktet for den oprindelige nypris er standardprisen, eller den pris der kan siges at have været markedsdannende for det pågældende køretøj på det tidspunkt, køretøjet var nyt. Dvs. køretøjets oprindelige nypris inklusive udstyr og registreringsafgift. Den markedsdannende pris er typisk en gennemsnitspris mellem standardprisen og mindstebeskatningsprisen, eller en pris, der ligger mellem mindsteprisen og standardprisen.
Reglen gælder ikke for "restmodellers" ekstra lave udsalgspriser.
Det anførte i juridisk vejledning kan alene forstås på den måde, at der skal skønnes over, hvad den oprindelige markedsdannende nypris, som har ligget til grund for afgiftsberigtigelsen af et tilsvarende nyt køretøj har været.
Et skøn, som alene er baseret på standardspriser.dk, er principielt slet ikke et skøn, og alternativ må det anses for et fejlagtigt skøn, når det er kendt af myndigheden, at de oplyste priser ikke svarer til de faktiske priser, som tilsvarende køretøjer er blevet solgt og afgiftsberigtiget til fra nye i Danmark.
Til underbyggelse af sin påstand henviser Motorstyrelsen til SKM2022.570.BR, hvor Motorankenævnets afgørelse blev stadfæstet på baggrund af det af Skatteministeriet anførte, at nyprisen efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6,’s ordlyds, forarbejder og formål fastsættes til den anmeldte generelle standardpris for et køretøj af tilsvarende mærke og model som det omhandlede køretøj, medmindre der foreligger holdepunkter for, at denne pris ikke måtte afspejle den markedsdannende pris for et tilsvarende køretøj.
Klager er ikke enig i denne fortolkning af dommen.
[Byretten] fastslog, at Motorstyrelsen og Motorankenævnet efter officialmaksimen har været såvel berettiget som forpligtet til at inddrage relevante oplysninger herunder standardpriser.dk til fastsættelsen af nyprisen. Herunder at der ikke var grundlag for at antage, at Motorankenævnet har undladt at inddrage relevante hensyn eller inddraget irrelevante eller usaglige hensyn, hvorfor Motorankenævnets afgørelse blev stadfæstet.
Oplysninger fra Standardpriser.dk
Når der skal anmeldes en standardpris, så anmeldes der er standardpris for den enkelte modelvariant inden for en bestemt mærke, model og variant. Det betyder, at en VW Passat 1.4 TSI kan blive udbudt i forskellige modelvarianter.
Når der således importeres et køretøj fra nyt, får det af importøren en modelvariantbetegnelse. Det betyder, at der for en VW Passat 1.4 TSI kan være flere standardpriser afhængig af modelvarianten.
Det betyder, at et nyt importeret køretøj fra starten vil være angivet som en bestemt modelvariant med en anmeldt standardpris for den pågældende modelvariant, som således er knyttet op på stelnr. på alle de køretøjer, der kategoriseres som den pågældende modelvariant. Den importøranmeldt standardpris er således ikke den pris, som et køretøj rent faktisk sælges til.
Der kan ikke anmeldes forskellige vejledende udsalgspriser på baggrund af forskellige kundegrupper. Baggrunden for, at der kan anmeldes forskellige vejledende priser, er, at der er tale om forskellige varianter.
Der er varianter, som alene er blevet udbudt til udlejningsvirksomheder og leasingselskaber fra ny. Skatteankestyrelsen har i sin indstilling lagt vægt på, at Klagers nypris ikke afviger fra et gennemsnit af disse prisoplysninger i standardpriser.dk.
Det er Motorstyrelsens opfattelse, at salg til disse specielle kundesegmenter ikke afspejler den markedsdannende pris for et køretøj af tilsvarende mærke og model, idet prisen ikke er retvisende for prisen på det bredere marked, men alene gælder for særligt afgrænsede kundegrupper.
På baggrund af ovenstående fastholder Motorstyrelsen, at det ikke er godtgjort, at en anden pris end den generelle standardpris er mere markedsdannende, hvorfor den anførte generelle standardpris efter Motorstyrelsens opfattelse ikke kan fraviges.
Det forhold, at en bestemt variant af et køretøj alene udbydes til bestemte aftagergrupper, kan ikke medføre, at en anden udstyrsvariants standardpris skal lægges til grund. Det afgørende er, hvad tilsvarende køretøjer rent faktisk er blevet solgt for som ny - og dette er i sagens natur indbegrebet af markedsdannende priser - nemlig hvilke priser køretøjer sælges til og dermed afgiftsberigtiges til som nye.
Motorstyrelsen kan ikke se bort fra forskellige varianter, der udbydes til bestemt aftagergrupper, da disse varianter også er med til at fastsætte markedsprisen for en bestemt periode.
Motorstyrelsen er endvidere ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der skal henses til hvad en konkret udstillingsmodel er blevet solgt for til brug for vurdering af markedsprisen. Baggrunden for Motorstyrelsens synspunkt herfor er, at der ofte gives et nedslag i salgsprisen for en udstillingsmodel, og det afgørende er ikke efter Motorstyrelsens opfattelse, hvilken pris andre køretøjer konkret måtte være afgiftsberigtiget til ved deres første registrering.
Efter ordlyden af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, skal nyprisen sammenholdes med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt. Der er intet grundlag for ikke at inddrage udstillingsmodeller i skønnet over nyprisen, da dette også må anses for tilsvarende køretøjer, som nærværende køretøj, der skulle afgiftsberigtiges.
…"
Indlæg på retsmødet
Selskabets repræsentant nedlagde påstande og fremsatte anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den på retsmødet udleverede materialesamling. Repræsentanten fremhævede i den forbindelse bl.a., at selskabet ikke har adgang til standardpriser.dk. Selskabet har fundet nyprisen i henhold til sin adgang til oplysninger hos [importøren]. "Slutbruger" skal ikke alene forstås som forbruger, men også leasingselskaber og bilforhandlere kan betegnes som slutbruger. Registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, skal læses i sammenhæng med § 9a og § 10, og ved værdifastsættelsen skal nyprisen fastsættes til den faktiske nypris for køretøjet, når denne er kendt.
Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med de tidligere indlæg, at Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse. Motorstyrelsen henviste til byrettens dom, gengivet i SKM2022.570.BR, og fremhævede desuden bl.a., at nyprisen skal fastsættes til den generelle standardpris, medmindre denne ikke afspejler markedsprisen - prisen på et tilsvarende køretøj solgt i Danmark. 37 ud af 46 køretøjer med det samme løbenummer (sammenligneligt køretøj) er anmeldt med den af Motorstyrelsen anvendte standardpris, og det er derfor den generelle standardpris, som nyprisen inklusive registreringsafgift skal fastsættes til.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår fastsættelsen af nyprisen for køretøjet, herunder en stillingtagen til oplysninger af relevans for fastsættelsen af nyprisen for køretøjet.
Retsgrundlaget
Registreringsafgiftslovens bestemmelser i § 4, stk. 6, § 5, stk. 7, § 8, stk. 1 og 3, § 9, stk. 1-5, og § 10, stk. 1-2, har i dag følgende ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 785 af 24. maj 2022 med senere ændringer):
"…
§ 4
[…]
Stk. 6. Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.
[…]
§ 5
[…]
Stk. 7. Afgiften for brugte biler beregnes på samme måde som afgiften for nye biler. Beløbene i stk. 1, 2, 4, 6 og 11, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2, nedsættes med samme procentdele, som bilens værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med tilsvarende biler, der er afgiftsberigtiget som nye.
[…]
§ 8
Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj er dets almindelige pris, indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov, ved salg til bruger her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigtigelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse. Den afgiftspligtige værdi må ikke være lavere end den pris, der er betalt for køretøjet, jf. dog § 9, stk. 4. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler. Den afgiftspligtige værdi må ikke indeholde negativ importøravance, jf. dog § 9, stk. 3 og 4. Såfremt told- og skatteforvaltningen konstaterer, at elementer, herunder avance, som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere omfattes af den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er konstateret, tilsidesættes i relation til afgiften.
[…]
Stk. 3.Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet. Uden for afgiftsberegningen kan holdes ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, dog betinget af, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke betaling for sidevogne, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport og ikke benyttes til persontransport. Til den afgiftspligtige værdi medregnes heller ikke værdien af udstyr, som installeres fast på en adresse med henblik på opladning af køretøjet.
[…]
§ 9
Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.
Stk. 2. Er der anmeldt en pris for et køretøj efter stk. 1, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Såfremt køretøjet sælges til en højere pris end den, der er anmeldt efter stk. 1, anvendes dog denne salgspris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det kan godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 8, stk. 1 og 3, indgår i den afgiftspligtige værdi. Såfremt den samlede avance for importør og forhandler er under 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance. Forhandlere underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris.
Stk. 3. Såfremt udsving i valutakurser medfører, at en anmeldt pris vil indeholde negativ importøravance, skal der ske fornyet anmeldelse. Der ses dog bort fra valutakursudsving, der medfører negativ importøravance i en sammenhængende periode på indtil 3 måneder.
Stk. 4. Er der ikke over for told- og skatteforvaltningen anmeldt pris for et nyt køretøj, eller er betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi af køretøjet skønsmæssigt, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan fastsætte den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj på grundlag af oplysninger om køretøjets almindelige pris (listepris) i de tilfælde, hvor der ikke over for told- og skatteforvaltningen er anmeldt en pris.
[…]
§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Stk. 2. For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny, jf. § 1, stk. 3, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.
…"
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at afgiften beregnes for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter registreringsafgiftslovens § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med de satser, der fremgår af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1-6.
Det fremgår af dagældende registreringsafgiftslovs § 4, stk. 7, 1. pkt., at afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Dagældende registreringsafgiftslovs § 4, stk. 7, har følgende ordlyd:
"…
Stk. 7. Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye køretøjer. Beløb i stk. 1, 2 og 5, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2, nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.
…"
Bestemmelsen blev indsat ved § 1, nr. 5, i lov nr. 265 af 23. april 2008 om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (Justering af afgiftsberegningen for brugte biler m.v., afgiftsfritagelse af brint- og elbiler og udvidelse af ordningen med registrerede virksomheder). Af lovbemærkningerne fremgår blandt andet følgende:
"…
1. Lovforslagets formål
For det første er formålet at sikre, at registreringsafgiftslovens bestemmelser om registreringsafgift af brugte biler og motorcykler er i overensstemmelse med EU-retten, og samtidig på en balanceret måde inddrage afgiftsberegningens mange fradrag for miljø- og trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, samt fradrag og tillæg vedrørende CO2-udledning.
EF-domstolen har afsagt flere domme vedrørende afgifter af biler. Disse domme har vedrørt afgifter, der er fastsat på grundlag af køretøjernes egenskaber, som f.eks. motorstørrelse. Dommene kan derfor ikke direkte overføres på værdiafgifter, som den danske registreringsafgift. Skalaknækket mellem 105 pct. og 180 pct., værdien af fradragene for trafiksikkerheds- og miljøfremmende foranstaltninger, værdien af fradrag eller tillæg for brændstoføkonomi mv. er imidlertid specifikke elementer, der afgiftsteknisk ligner motorvolumen, motoreffekt eller lignende.
Formålet med lovforslaget er at inddrage alle disse specifikke elementer i afgiftsberegningen for brugte biler, og således at de får samme relative betydning som for nye biler. Derved vil afgiften af en brugt bil eller motorcykel altid have samme andel af bilens eller motorcyklens værdi som gælder for tilsvarende nye biler og motorcykler.
Dette gøres ved at erstatte den hidtil gældende beregning efter faste skalaer for brugte biler og motorcykler med en konkret beregning køretøj for køretøj, der tager udgangspunkt i den afgiftsberegning, der gælder for nye biler, men hvor beløbet for hvert enkelt beregningskomponent nedsættes med samme procentdel som det konkrete værditab for selve bilen eller motorcyklen.
[…]
3.1. Afgiftsberegningen af brugte biler mv.
Det foreslås, at lade bilens eller motorcyklens konkrete værdifald være den eneste bestemmende parameter ved afgiftsberigtigelse af brugte indførte biler mv. Det betyder, at en bil eller motorcykel, der f.eks. har mistet 45 pct. af sin værdi på 3 år afgiftsberigtiges på samme helt samme måde med hensyn til skalaknæk, fradrags- og tillægsbeløb, som en bil eller motorcykel, der har været 5 år om at miste de samme 45 pct. af sin værdi. Forskellen til gældende regler er, at knæk, fradrags- og tillægsbeløb nedsættes med de samme 45 pct. som selve bilen eller motorcyklen.
Selve beregningen af registreringsafgiften følger herefter helt samme skabelon som beregningen af registreringsafgiften for nye biler, blot er alt nedskrevet med f.eks. de 45 pct.
[…]
Generelt giver den foreslåede beregningsmetode et mindre fald i registreringsafgiften for nyere brugte biler med lavt værditab. For biler med stort værditab og biler, der er ældre end 6 - 8 år, vil forslaget ikke betyde de store ændringer. Dog kan der for ældre biler med særligt dårlig brændstoføkonomi, der samtidigt mangler trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, ske mindre stigninger i registreringsafgiften.
Den væsentligste ændring sker for nyere brugte personbiler, der både er billige og brændstoføkonomiske og samtidigt veludstyrede, når det gælder miljø- og trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. For disse biler vil både fradragene i afgiftspligtige værdi og fradragene i afgiften efter forslaget få samme relative værdi, som for tilsvarende nye personbiler.
Den beregnede registreringsafgift vil ligesom efter gældende regler danne grundlag for beregningen af de beløb, der udbetales ved udførsel af tidligere afgiftsberigtigede brugte biler og motorcykler her fra landet. Som noget nyt foreslås det, at der indføres et mindstebeløb for den reduktion, der fortages i den beregnede registreringsafgift i forbindelse med udbetaling af godtgørelse. Det betyder, at de beløb, der godtgøres bliver lavere for de billigste biler og motorcykler.
Samlet set vil en gennemførelse af forslaget give en forenkling af reglerne for afgiftsberegning af brugte køretøjer og bringe disse regler i overensstemmelse med EU-retten.
[…]
"Til § 4: Stk. 1-6 viderefører bestemmelser indeholdt i den gældende § 4.
Efter stk. 7-8 foreslås afgiften af brugte køretøjer fastsat efter det konkrete værditab for den enkelte bil.
De nugældende aldersbetingede skalaer for brugte indførte personbiler og motorcykler ophæves og erstattes af en regel, hvor skalaknækkene vil blive konkrete og afhænge af det værdifald, der har været på en tilsvarende dansk indregistreret bil eller motorcykel. Samtlige tillæg og fradrag, der gælder for nye biler tages med i beregningen, men med samme værdifald som selve bilen inklusiv registreringsafgift.
De fleste biler og motorcykler, der afgiftsberigtiges som brugte, vil have været registreret i udlandet. I de tilfælde vil det være enkelt at fastslå nyprisen inklusiv registreringsafgift for et tilsvarende køretøj registreret her i landet og dermed det konkrete værditab. Andre køretøjer kan have været taget i brug uden registrering og i de tilfælde må det anslås, hvilken nypris de ville have haft hvis de var blevet registreret her i landet på ibrugtagningstidspunktet.
Det konkrete værditab gælder både køretøjets pris med og uden afgift. Det skyldes, at når beregningen af registreringsafgiften sker efter samme skabelon som for registreringsafgiften af nye køretøjer og med værdien af samtlige tillæg og fradrag samt skalaknæk nedsat med samme procentdel, som værdifaldet for selve køretøjet, vil værdifaldet procentuelt være det samme både med og uden afgift. Dette skyldes imidlertid beregningsteknikken. Prisen fra ny uden afgift vil dog være en teoretisk størrelse, idet de beregningskomponenter, der indgår, når den brugte bil eller motorcykel skal afgiftsberigtiges, kun sjældent er de samme, som indgik i beregningen på tidspunktet for bilens eller motorcyklens første registrering eller ibrugtagning. F.eks. justeres skalaknækket op hvert år, og mange af fradragene er af nyere dato. På den måde får de brugte biler og motorcykler del i de afgiftslempelser, der er sket siden deres første registrering eller ibrugtagning.
En direkte beregning kan ud fra oplysninger om bilens pris med afgift som ny og prisen med afgift som brugt samt udstyrsniveau foretages på følgende måde:
Når
Pb - (Pb/Pn) x Fv1,2,… > 2,05 x (Pb/Pn) x K
kan afgiften beregnes som:
1,8 x (Pb - (Pb/Pn) x Fv1,2,…+ (Pb/Pn) x Fa1,2,… -2,05 x (Pb/Pn) x K)/2,8
og i øvrige tilfælde som:
1,05 x (Pb - (Pb/Pn) x Fv1,2,…+ (Pb/Pn) x Fa1,2,…)/2,05 - (Pb/Pn) x Fa1,2,… ,
hvor:
Pb = Bilens pris som brugt
Pn = Bilens pris som ny
K= Skalaknæk for nye biler
Fv1,2,… = Fradrag/tillæg i værdien
Fa1,2,… = Fradrag/tillæg i afgiften
…"
Af Skatteministerens svar af 31. marts 2008 på spørgsmål 20 under behandling af lovforslaget fremgår blandt andet følgende:
"…
I forlængelse af ministerens kommentar til henvendelsen af 15. februar 2008 fra Torben Østergaard Gye, SKAT, Kundeafd 1, L 42 - bilag 39, hvor ministeren alene har tilsendt udvalget kopi af sit svar af 13. marts 2008 til Torben Østergaard Gye, anmodes ministeren om konkret at forholde sig til og besvare de i henvendelsen af 15. februar 2008 rejste påstande og spørgsmål. Herunder bedes ministeren udførligt forholde sig til synspunkterne i henvendelsen om, at der er alvorlige regnefejl i lovforslaget, og at forslaget i stedet vurderes at medføre et tab for statskassen på næsten en mia. kr., ligesom ministeren konkret bedes forholde sig til synspunktet om, at der skal laves kontrol af dobbelt så mange priser som i dag, set i sammenhæng med lovforslagets bemærkninger om, at lovforslaget ikke ventes at have nogen administrative konsekvenser, og at der kan opnås en besparelse på 10 årsværk.
Svar:
Med hensyn til den nævnte alvorlige regnefejl bemærkes, at Torben Østergaard Gye ikke helt har forstået, hvad lovforslaget går ud på. Det er understreget i bemærkningerne til lovforslaget, at den nypris før afgift, der er anført i regneeksemplet er en teoretisk størrelse, og at det, der danner udgangspunkt for beregningen, alene er de regler, der gælder på det tidspunkt, bilen eller motorcyklen skal afgiftsberigtiges, og så selvfølgelig køretøjets markedspris som brugt. Nyprisen inkl. afgift har alene den funktion, at den sammen med handelsprisen for den brugte bil eller motorcykel bestemmer, med hvilken procentsats de mange fradrag, tillæg og skalaknækket skal nedsættes, når afgiften af den enkelte bil skal beregnes.
Nyprisen før afgift har ingen funktion i beregningen, jf. at de beløb og beløbsgrænser, der indgår i regnereglerne, ændres mindst en gang om året.
Udgangspunktet for den nye måde at beregne registreringsafgiften er lige som i dag handelsprisen på det danske marked for den sammenlignelige bil eller motorcykel. Forskellen er først og fremmest, at skalaknækket ikke er fast givet alderen på bilen eller motorcyklen, men bestemmes af ovennævnte procentvise værdifald for værdien inkl. afgift.
…
Når det gælder den administrative side af sagen, vil der ikke være tale om en nævneværdig merbelastning. Sagen er den, at der ved værdifastsættelsen, allerede efter gældende regler, skal skeles til nyprisen, når afgiften fastsættes, jf. bl.a., at den afgiftspligtige værdi ikke må overstige nyprisen. Det er således kun regnereglerne, der ændres. Alle brugtskalaer i registreringsafgiftsloven vil dog forsvinde.
Med hensyn til spørgsmålet om hvilken nypris, der skal danne udgangspunkt for beregningen af værdifaldet på fradrag, tillæg og knæk, kan der ganske rigtigt være forskelle fra bilmodel til bilmodel. Den nypris, der skal indgå i beregningen, skal ramme så tæt som muligt på den nypris, der kan siges at have været markedsdannende for den pågældende bil på det tidspunkt, bilen var ny.
Har en konkret bilmodel f.eks. næsten udelukkende været solgt via en parallelimportør til en lavere pris end dén, mærkeimportøren har anmeldt for en tilsvarende bil, kan det antages, at det er parallelimportørens pris, der har været den markedsdannende.
Konkrete bilmodeller kan også komme på tilbud i en kort periode, f.eks. fordi de er ved at blive introduceret på det danske marked. Dette oftest i så begrænset omfang, at det næppe er markedsdannende. Det samme kan ske, når konkrete bilmodeller er ved at udgå. Dette er næppe markedsdannende for andet end nyere brugte udgaver af samme bil.
Spørgsmålet om størrelsen af den nypris, der indgår i beregningen vil næppe give anledning til større tvister mellem myndigheder og borgere. Sagen er nemlig den, at nyprisen kun har meget beskeden indflydelse på afgiftsberegningen. Nedsættes f.eks. nyprisen på den ovennævnte Opel Omega fra 580.000 kr. til 500.000 kr., vil afgiften kun falde med 521 kr. Kan den, der har indført bilen, omvendt få overbevist myndighederne om, at bilens handelsprisen ikke er 90.200 kr. men f.eks. 85.200 kr., bliver afgiften godt 3.000 kr. lavere.
Selv om lovforslaget grundlæggende bygger på de samme principper, som ligger til grund for det system, vi kender i dag, har der tydeligvis været nogen forståelsesmæssige problemer, når det gælder den praktiske anvendelse. Ved lovforslagets ikrafttræden, vil der imidlertid på SKAT´s hjemmeside ligge "regnemaskiner", hvor borgere og virksomheder med enkelte indtastninger kan beregne registreringsafgiften for den enkelte bil eller motorcykel.
Med hensyn til den i bemærkningerne til lovforslaget angivne mindre belastning på 10 årsværk bemærkes, at denne lettelse vedrører den foreslåede mulighed for, at virksomheder, der forhandler brugte biler, i lighed med virksomheder, der forhandler nye biler mv., efter forslaget kan lade sig registrere efter registreringsafgiftsloven, og selv angive afgiften af bilerne.
…"
Registreringsafgiftslovens § 5, stk. 7, har følgende ordlyd:
"Stk. 7. Afgiften for brugte biler beregnes på samme måde som afgiften for nye biler. Beløbene i stk. 1, 2, 4, 6 og 11, § 5 b, stk. 2-4, og § 5 c, stk. 2, nedsættes med samme procentdele, som bilens værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med tilsvarende biler, der er afgiftsberigtiget som nye."
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende (nuværende § 5, stk. 7, blev indsat som stk. 8):
"Til § 5, stk. 1-7 viderefører bestemmelser indeholdt i den nugældende § 5. Med stk. 8-9 foreslås at de nugældende skalaer for brugte biler ophæves, og erstattes af en regel hvor de afgiftsfrie beløb kommer til at afhænge af det værdifald, der har været på en tilsvarende dansk indregistreret bil. Samtlige tillæg og fradrag, der gælder for nye varebiler, tages med i beregningen, men med samme værdifald som selve bilen.
Det foreslås videre, at den maksimale registreringsafgift for kassebiler og »pick-upper« med tilladt totalvægt over 3 ton får samme værdifald som selve bilen.
Til stk. 10-13 også for varebiler foreslås, at det særlige tillæg til den afgiftspligtige værdi for biler, der ikke opfylder miljønormerne fra 1990, udgår.
I øvrigt videreføres bestemmelserne i den gældende § 5."
Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 10 har i dag følgende ordlyd:
"§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Stk. 2. For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny, jf. § 1, stk. 3, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt."
Bestemmelsen om, at den afgiftspligtige værdi ikke kan overstige køretøjets oprindelige pris som nyt, og hvis køretøjets pris som nyt er ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt, blev indsat ved lov nr. 361 af 6. juni 1991. Bestemmelsen fremgik ikke af det oprindelige lovforslag L130 1991, da det blev fremsat, men blev indsat ved et ændringsforslag til lovforslaget.
Af § 1 i det oprindelige lovforslag L130 1991 fremgår således blandt andet følgende:
"14. § 10, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi ved vurdering.«
15. § 10, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Den afgiftspligtige værdi for køretøjer, der er mere end 40 år gamle, jf. § 4, stk. 3, og fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi.«.
16. § 11 og § 12 ophæves."
Af ændringsforslaget, som blev vedtaget, fremgår blandt andet følgende:
"Til § 1
1) Efter nr. 14 indsættes som nye numre:
»Ol. I § 10, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Den afgiftspligtige værdi kan dog ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt.«
02. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kan told- og skattevæsenet ikke konstatere køretøjets pris som nyt, fastsættes denne pris skønsmæssigt af de i § 13 nævnte vurderingsmænd.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
2) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »40« til: »35«."
Af bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår blandt andet følgende:
"Til nr. 1-2
Det foreslås, at den afgiftspligtige værdi af en brugt bil ikke kan overstige bilens oprindelige pris som ny.
Det foreslås endvidere, at køretøjer, der er mere end 35 år gamle, anses som veterankøretøjer."
Dagældende § 10, stk. 1, 3. pkt., og § 10, stk. 2, blev videreført i § 10, stk. 2, jf. lov nr. 1409 af 21. december 2005 om ændring af registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og opkrævningsloven (Indførelse af motorankenævn m.v.), § 1, nr. 15, med følgende ordlyd:
"§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt."
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår:
"Bestemmelsen i § 10 er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 10 i registreringsafgiftsloven."
I 2008, da registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, og § 5, stk. 7, blev indsat, havde § 10, stk. 2, fortsat samme ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007:
"§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Stk. 2. Den afgiftspligtige værdi kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt."
Af de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1 til L4 fremgår blandt andet følgende:
"For et brugt køretøj, som skal afgiftsberigtiges, kan den afgiftspligtige værdi desuden ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2. Det medfører, at biler, som har indgået i en leasingordning med en lav indkøbspris, kan få beregnet en tilsvarende lav registreringsafgift efter endt leasingperiode, selv om bilens almindelige pris på dette tidspunkt er højere end bilens oprindelige pris som ny."
Denne beskrivelse gentages i bemærkningerne til § 1, nr. 42, hvor det foreslås, at § 10, stk. 2, ophæves:
"Registreringsafgiftslovens § 10 vedrører fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer. I medfør af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Hvis ikke nyprisen kendes, fastsættes den skønsmæssigt. § 10, stk. 2, fastsætter således et permanent loft over den afgiftspligtige værdi af et køretøj, som er baseret på den oprindelige indkøbspris."
Registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, blev ikke ophævet, men ændret i 2017, hvorefter den havde følgende ordlyd:
"§ 10. For brugte køretøjer fastsættes den afgiftspligtige værdi til køretøjets almindelige pris indbefattet merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov. Den almindelige pris fastsættes efter salg til bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.
Stk. 2. For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret her i landet, eller som efter reparation eller genopbygning skal afgiftsberigtiges på ny i medfør af § 7 a, stk. 5, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt."
I 2021 ændredes henvisningen »i medfør af § 7 a, stk. 5« til », jf. § 1, stk. 3«, jf. lov nr. 203 af 13. februar 2021, § 1, nr. 30.
Af Højesterets dom af 12. juni 2014, offentliggjort i UfR 2014.2755 H, fremgår blandt andet følgende:
"Omberegning efter overgangsreglen i 2008-lovens § 4, stk. 2, skal foretages med udgangspunkt i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, som affattet ved 2008-loven. Efter denne bestemmelse skal afgiftsberegningen for brugte biler baseres på en opgørelse af den værdiforringelse, den pågældende bil har været udsat for, efter at den blev indregistreret eller taget i brug som ny. Den brugte bils handelsværdi som ny skal således sammenholdes med dens handelsværdi ved indregistreringen som brugt.
Efter ordlyden af og forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, tiltræder Højesteret, at køretøjets handelsværdi som nyt skal fastsættes med udgangspunkt i den handelspris, der ville have været gældende her i landet for tilsvarende nye køretøjer på det tidspunkt, da det pågældende køretøj blev indregistreret eller ibrugtaget som nyt i udlandet, inklusive den registreringsafgift, der i givet fald skulle have været betalt efter de dagældende danske afgiftsregler. Højesteret tiltræder således, at den beregningsmåde, som SKAT har anvendt i de forelæggende sager, er i overensstemmelse med 2008-lovens regler."
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Den værdiforringelse, som et brugt køretøj har været udsat for, efter det er indregistreret eller ibrugtaget som nyt, skal lægges til grund for beregningen af køretøjets registreringsafgift som brugt, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 4, stk. 7 (nu registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6).
Køretøjets værdiforringelse fastsættes ved at sammenholde køretøjets nypris inklusive afgift for tilsvarende køretøjer på det tidspunkt, da det pågældende brugte køretøj blev indregistreret eller ibrugtaget som nyt, inklusive den registreringsafgift, der i givet fald skulle have været betalt efter de dagældende danske afgiftsregler og køretøjets handelspris inklusive afgift på det tidspunkt, hvor køretøjet skal værdiansættes som brugt.
Udgangspunktet for et køretøjs nypris er den pris, der blev betalt for køretøjet ved indregistreringen her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, og den almindelige pris for et nyt køretøj er fakturaprisen, hvis der foreligger oplysninger om værdien af alt udstyr, og der i prisen er indregnet den påkrævede mindsteavance, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og 3.
Den almindelige pris for et nyt køretøj ved salg til bruger kan derudover anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Er der anmeldt en sådan pris for et køretøj, og foreligger der ikke en specificeret faktura, anvendes denne som køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.
Endvidere fremgår det af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, sidste pkt., at hvis et køretøjs pris som nyt er ukendt, fastsættes denne pris skønsmæssigt.
Der er mellem § 4, stk. 7 (nu § 4, stk. 6), § 8, stk. 1, § 9, stk. 1 og 2 og § 10, stk. 2 i registreringsafgiftsloven en sammenhæng. Bestemmelserne baserer sig efter både indhold og lovbemærkninger på, at elementerne i afgiftsberegningen for nye og brugte køretøjer har samme relative betydning, og afgiften for et brugt køretøj skal udgøre samme andel af værdien som for et nyt køretøj. Det fremgår således af lovbemærkningerne, at bestemmelsen i dagældende registreringsafgiftslovs § 4, stk. 7, (nu registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6) har det formål, og det skal realiseres ved, at afgiften for brugte køretøjer baseres på det enkelte køretøjs konkrete værditab.
Denne sammenhæng mellem bestemmelserne i registreringsafgiftsloven for nye og brugte køretøjer indebærer også, at principper for fastsættelsen af nyprisen for køretøjer og oplysninger vedrørende nyprisen for køretøjer tilsvarende kan være relevante på tværs af bestemmelserne for nye og brugte køretøjer.
Landsskatteretten lægger samtidig til grund, at nyprisen i forhold til beregningen af værdiforringelse for et køretøj indgår i en sammenhæng, hvor det afgørende er, at beregningen af værditabet for et køretøj bliver så retvisende som muligt i forhold til det konkrete køretøj. Det fremgår således af lovbemærkningerne, at nyprisen indgår som led i beregningen af det enkelte konkrete køretøjs værditab, og det er dette individuelt bestemte værditab for køretøjet, der skal være det bestemmende parameter.
Nyprisen efter bestemmelserne i registreringsafgiftsloven må skulle udgøres af en pris i forhold til salg til en almindelig slutbruger. Landsskatteretten finder således, at bestemmelsen i dagældende registreringsafgiftslovs § 4, stk. 7 (nu registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6), såvel som bestemmelsen i f.eks. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, må forstås sådan, at der er tale om salg til en almindelig bruger på det almindelige marked for køretøjer. Det fremgår således af bestemmelserne, at der i værditabsberegningen skal foretages sammenligning med et tilsvarende køretøj.
I den forbindelse er det væsentligt for beregningen, at der er den fornødne indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige faktorer, der indgår i beregningen. Der skal således ske en sammenligning af køretøjets nypris inklusive afgift med køretøjets handelspris inklusive afgift for at fremkomme til et retvisende værditab. Det betyder også, at der f.eks. ikke foreligger den nødvendige indbyrdes sammenhæng, hvis der anvendes oplysninger om en nypris for et køretøj på én type marked, mens der anvendes oplysninger om en handelspris for køretøjet på en anden type marked.
Den nypris, der findes for leasingkøretøjer og andre køretøjer, der er omfattet af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 9 a, kan således ikke anses for at være udtryk for salg til bruger af et tilsvarende køretøj, jf. § 4, stk. 7, idet disse køretøjer ofte er købt med store rabatter og er tiltænkt at blive solgt på et andet marked end markedet for almindelige slutbrugere. Nyprisen for sådanne køretøjer kan derfor heller ikke tillægges en afgørende vægt ved fastlæggelsen af den nypris inklusive afgift, der skal anvendes til at beregne værditabet for det brugte køretøj. Køretøjets genberegnede nypris efter registreringsafgiftslovens § 9 a kan heller ikke uden videre udgøre eller tillægges afgørende vægt i forhold til den nypris inklusive afgift, der skal anvendes til at beregne værditabet for køretøjet, idet køretøjets genberegnede nypris inklusive afgift er fastsat på baggrund af køretøjets anvendelse som leasingkøretøj, og den genberegnede nypris derfor ikke nødvendigvis er udtryk for, at der sker sammenligning med et tilsvarende køretøj.
I denne sag er der således tale om en situation, hvor der ikke foreligger en konkret dokumenteret nypris for køretøjet, der samtidig kan anses for at være udtryk for en reel markedskonform nypris. Fastsættelsen af nyprisen for køretøjet må derfor tage udgangspunkt i relevante oplysninger om nypriser på et frit marked, hvor der ikke kan konstateres ét bestemt eksakt beløb på et givent tidspunkt som nyprisen for et sådant køretøj ved salg til slutbruger, idet der kan konstateres prisforskelle. Der må således fastsættes en realistisk nypris, som afspejler en reel markedspris, inden for et muligt prisspænd på markedet på det givne tidspunkt. Der må foretages en afvejning og bedømmelse af relevansen og vægten af de respektive oplysninger, der indgår i grundlaget for et skøn over nyprisen.
Relevante oplysninger til brug for fastsættelsen af køretøjets nypris er derfor ikke begrænset til alene at være køretøjets genberegnede nypris efter registreringsafgiftslovens § 9 a.
Sammenhængen mellem bestemmelserne i registreringsafgiftsloven og principperne for afgiftsberegningen indebærer, at også oplysninger om anmeldte standardpriser vedrørende nyprisen for køretøjer er relevante oplysninger og kan indgå i grundlaget for et skøn over nyprisen, selvom oplysningerne ikke er frit tilgængelige for alle. Endvidere vil andre oplysninger om f.eks. importørens kalkulationer i forhold til vejledende udsalgspriser mv. i forhold til køretøjet kunne være relevante.
Der kan omvendt ikke i denne sag, med de fremkomne og fremlagte oplysninger om køretøjets nypris og i lyset af de foreliggende oplysninger om karakteren, indholdet og sammenligningsgraden mellem oplysningerne i Standardpriser.dk, alene lægges afgørende vægt på én bestemt oplysning i Standardpriser.dk.
Selskabet har ved registreringen af køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 1 som brugt køretøj på fuld afgift fastsat nyprisen inklusive registreringsafgift til 376.855 kr. på baggrund af oplysninger fra importøren, og importøren har oplyst, at nyprisen inklusive registreringsafgift for køretøjet ved salg til bruger var 380.735 kr., som fratrukket leveringsomkostninger på 3.880 kr. udgør 376.855 kr., på tidspunktet for køretøjets første registrering her i landet.
Oplysningerne i Standardpriser.dk om vejledende udsalgspris for et tilsvarende køretøj - VW Passat 1.4 TSI ACT 150 Variant DSG7 - inklusive ekstraudstyr i henhold til køretøjets vognkort for den relevante periode viser en ikke ubetydelig varians i forhold til nyprisen. Et skøn over nyprisen for køretøjet, hvor de forskellige oplysninger om anmeldte nypriser inddrages og tillægges vægt, understøtter således, at der ikke ved skønnet er tale om et eksakt beløb, men om en varians i nypris for køretøjet, der samtidig må anses for at være udtryk for en reel markedspris på det pågældende tidspunkt. Når der lægges vægt på disse oplysninger om anmeldte vejledende udsalgspriser for et tilsvarende køretøj såvel som de øvrige oplysninger, ses der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at korrigere en nypris for køretøjet på 376.855 kr.
Der er herved blandt andet lagt vægt på, at denne pris ligger inden for det prisspænd, der kan fremfindes i Standardpriser.dk, også når der tages hensyn til variansen i disse prisoplysninger ved f.eks. at tillægge betydningen af de mindst og højest angivne priser mindre vægt. Oplysningen fra importøren om, at nyprisen inklusive registreringsafgift ved salg til bruger af samme mærke og model inklusive ekstraudstyr var 380.735 kr., som fratrukket leveringsomkostninger på 3.880 kr. udgør 376.855 kr., på tidspunktet for køretøjets første registrering her i landet, ligger ligeledes inden for prisspændet og er tillagt samme vægt som de øvrige prisoplysninger i Standardpriser.dk.
Landsskatteretten finder således ud fra et samlet skøn over de fremlagte og fremkomne oplysninger om nyprisen inklusive registreringsafgift for tilsvarende køretøjer, at nyprisen inklusive afgift og ekstraudstyr på 376.855 kr. må anses for at være udtryk for en reel og markedsdannende nypris for køretøjet, og at denne nypris derfor kan anvendes i værditabsberegningen for køretøjet.
Landsskatteretten ændrer herefter Motorstyrelsens afgørelse og fastsætter køretøjets nypris inklusive registreringsafgift til 376.855 kr.