Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke som følge af deltagelse i C-arrangementet, jf. nærmere sagsfremstillingen nedenfor, indtræder i fuld skattepligt til Danmark?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for nærværende anmodning er, at Spørger overvejer at deltage i C-arrangementet i Danmark i 2024, i hvilken sammenhæng Spørger vil opholde sig enkelte dage i Danmark i en arbejdsrelateret kontekst. Forinden Spørger træffer beslutning om deltagelse i arrangementet, ønskes de skattemæssige konsekvenser heraf afklaret.

Spørger er gift med A, som er bosiddende i Danmark med parrets børn.

Ejendommen i Danmark ejes i sameje af Spørger og A.

Spørger er bosiddende i X-land og er ikke indtrådt i fuld skattepligt til Danmark.

Spørger ejer og driver en virksomhed indenfor Y-branchen. Det er hensigten, at virksomheden skal sælges, hvorefter Spørger vil flytte tilbage til familien i Danmark.

Virksomheden i X-land drives i regi af et selskab, og driver agentvirksomhed indenfor Y-branchen. Virksomheden har således rettigheds- og samarbejdsaftaler med en række europæiske Y-producenter, herunder én dansk Y-producent H1. Virksomheden har ikke aftaler med andre danske Y- producenter.

Virksomheden er fuldt ud lokalt baseret med Trade License registreret i X-land. Virksomheden har et lokalt showroom i tilknytning til sit kontor, hvor der udstilles varer fra virksomhedens samarbejdspartnere. Særligt for H1S gælder imidlertid, at deres varer ikke udstilles i showroomet, da H1 har lokale franchisetagere i hele den nærliggende region, som handler direkte med H1 udenom Spørgers virksomhed.

Virksomheden har ansatte på lokale kontrakter. Disse ansatte er lokale og har således ingen tilknytning til Danmark.

Derudover håndterer virksomheden salgstræning af lokalt personale, rådgivning om markedsføring på de pågældende markeder, rådgivning mv. Der er således i denne henseende tale om ydelser dels med henblik på at optimere den enkelte kundes forretning og dels med henblik på at leve op til de krav, som de europæiske leverandører stiller for at kunderne kan være forhandlere af deres produkter.

Virksomhedens indtjening består nærmere i provision og royalty, som baseres på kundernes køb hos de europæiske leverandører. Virksomheden har ikke i sine samarbejdsaftaler vilkår om minimumsafregning og opnår således alene betaling i henhold til samarbejdsaftalerne, hvis virksomhedens kunder foretager indkøb hos de europæiske leverandører. Virksomheden har ikke direkte salg af produkterne og er således ikke lagerførende.

Skattestyrelsen har den 28. februar 2024 bedt om supplerende oplysninger:

1. Skal det lægges til grund, at Spørger også besvarer arbejdsrelateret SMS, mail og telefonopkald, når Spørger er på weekendophold i Danmark og besøger familien?
2. Der spørges om deltagelse i C-arrangementet i Danmark i 2024. Skal Skattestyrelsen lægge til grund, at Spørger fremover vil deltage i C-arrangement hvert andet år?
3. Hvor ofte kan Spørgers deltagelse i C-arrangement fremover forventes at foregå i Danmark?
4. Hvor mange gange har Spørger tidligere deltaget i C-arrangement, og hvor mange gange er hans deltagelse foregået i Danmark?

Spørgers repræsentant har den 14. marts 2024 svaret følgende:

1. Spørger besvarer ikke arbejdsrelaterede opkald, mails og SMS’er under weekendophold hos familien i Danmark.
2. Anmodningen om bindende svar ønskes besvaret konkret i forhold til deltagelse i C-arrangementet i 2024. Det er endnu ikke afklaret, hvor et eventuelt C-arrangement 2025 måtte blive afholdt - og i forhold til 2026 foreligger der endnu ingen planer om eventet. Endelig skal det holdes for øje, at det er hensigten at sælge virksomheden, når markedsforholdene giver mulighed for at gennemføre et tilfredsstillende salg. Sammenfattende er det således ikke muligt at opstille konkrete forventninger til senere deltagelse i C-arrangementerne i 2025 og 2026, hvis arrangementet måtte blive afholdt i Danmark.
3. Som anført ovenfor er det Spørger bekendt endnu ikke afklaret, om C-arrangementet afholdes i Danmark eller i udlandet i 2025 - og senere år. Det er derfor ikke muligt at angive en konkret forventning om eventuel deltagelse i C-arrangement afholdt i Danmark i de kommende år. Som følge heraf bedes det lagt til grund, at der ikke vil være deltagelse i C-arrangement i 2025 og 2026, hvis arrangementet måtte blive afholdt i Danmark.
4. Spørger har deltaget i C-arrangement i 2019 og 2022, hvor eventet blev afholdt i Danmark.

De påtænkte dispositioner

H1 afholder et såkaldt C-arrangement, som er et arrangement for H1’s samarbejdspartnere. Der afholdes næste gang C-arrangement i 2024, hvor arrangementet forventes at blive afholdt i Danmark. Spørger påtænker at deltage i C-arrangementet i 2024.

H1 præsenterede tidligere hvert år nye varer og koncepter på internationale Y-messer rundt omkring i verden. For år tilbage ændrede H1 strategi på dette punkt og valgte i stedet for deltagelse på forskellige messer, at holde C-arrangementerne, hvor nye varer og koncepter mv. kan præsenteres for samarbejdspartnere. Arrangementet blev senest afholdt i 2023, hvor Spørger ikke deltog.

Arrangementet i 2024 vil strække sig over 3 dage. Af praktiske årsager vil Spørger være nødsaget til at flyve til Danmark dagen før arrangementet starter, ligesom han vil flyve retur til sit hjem i X-land dagen efter arrangementet er slut.

Hvis Spørger skal deltage i arrangementet, vil opholdet i Danmark derfor strække sig over i alt 5 dage, hvoraf der over 3 dage vil være arbejdsrelatererede aktiviteter i form af selve C-arrangementet. Spørger vil under opholdet bo på hotel i nærheden af arrangementet og vil ikke i forbindelse med arrangementet have ophold i familiens helårshus i Danmark.

 Følgende ønskes lagt til grund for besvarelsen af anmodningen om bindende svar:

2. Spørgers ophold i Danmark i forbindelse med C-arrangementet 2024 vil strække sig over i alt 5 dage, hvoraf der over 3 dage vil være arbejdsrelatererede aktiviteter
3. Spørger vil i forbindelse med C-arrangementet flyve til Danmark fra X-land til arrangementet, overnatte på hotel under arrangementet, og efterfølgende flyve retur fra Danmark til X-land
4. Spørger har ikke deltaget i C-arrangementet, der blev afholdt i 2023
5. Spørger har ikke haft arbejdsrelateret ophold i Danmark i 2023 og der er ikke udover overvejelsen om deltagelse i C-arrangementet 2024 planlagt arbejdsrelaterede ophold i 2024, om end det skal lægges til grund, at det kan blive aktuelt at deltage i 1-2 enkeltstående arbejdsrelaterede møder i Danmark i 2024, jf. nedenfor.

Nærværende anmodning om bindende svar skal ses i sammenhæng med et tidligere bindende svar, hvor der i spørgsmål 2 er taget stilling til konsekvenserne ved deltagelse i 1-2 arbejdsrelaterede møder i Danmark om året. Ved besvarelsen af nærværende anmodning om bindende svar, skal det lægges til grund, at det kan blive aktuelt at deltage i 1-2 møder i Danmark i 2024, på de vilkår der er beskrevet i det tidligere bindende svar. Ved besvarelsen ønskes det således lagt til grund, at deltagelse i C-arrangementet skal ses i sammenhæng med eventuel deltagelse i 1-2 enkeltstående møder i Danmark i anden sammenhæng i 2024.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke som følge af deltagelse i C-arrangementet 2024 vil indtræde i fuld skattepligt til Danmark.

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har rådighed over bopæl her i landet. Reglen gælder ved køb eller leje af helårsbolig. Dog indtræder skattepligten først på det tidspunkt, hvor det subjektive krav efter kildeskattelovens § 7 om ophold i Danmark er opfyldt.

Der skal i den sammenhæng henvises til Den Juridiske Vejledning, 2024-1, afsnit C.F.1.2.2, hvor følgende er anført:

"For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark."

Det følger således, at kortvarige ophold i Danmark på grund af ferie eller lignende ikke vil medføre, at den fulde skattepligt indtræder, uanset at vedkommende har erhvervet en helårsbolig og dermed har en bolig til rådighed.

I relation til ophold i Danmark, hvor opholdet er begrundet i enkeltstående arbejdsopgaver, skal jeg henvise til Den Juridiske Vejledning, 2024-1, afsnit C.F.1.2.2, hvor følgende fremgår vedrørende omfang af enkeltstående arbejdsopgaver uden indtræden af fuld skattepligt:

"Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Bemærk

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark."

Det fremgår således, at enkeltstående arbejdsopgaver, der udføres i Danmark over maksimalt 10 dage indenfor en 12 måneders periode ikke vil medføre, at vedkommende anses for at have taget ophold i Danmark i relation til kildeskattelovens § 7 - og skattepligten herved indtræder.

Karakteren af arbejdsopgaverne kan dog medføre, at også et kortere antal arbejdsdage i Danmark kan føre til, at skattepligten indtræder, hvis der er tale om varetagelse af arbejdsopgaver, der har tilknytning til Danmark og samtidig har karakter af et fast mønster.

I Den Juridiske Vejledning er herom anført følgende: "Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark. Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark."

I relation til ovenstående er karakteren af Spørgers deltagelse i C-arrangementet i 2024 således afgørende for, om deltagelse vil medføre, at Spørger vil blive anset for at have taget ophold i Danmark - og dermed som følge af deltagelsen indtræder i fuld skattepligt til Danmark.

Det skal i sammenhæng hermed fremhæves, at Spørgers virksomhed i X-land ikke har aktiviteter rettet mod det danske marked - og H1 er ikke leverandør overfor Spørgers virksomhed.

Aktiviteterne i virksomheden retter sig alene mod kunder i udlandet, og der er således ikke grundlag for at anse Spørgers arbejde for specifikt eller i særlig grad at rette sig mod Danmark. Dernæst kan det konstateres, at deltagelsen i C-arrangementet i 2024 vil have karakter af en enkeltstående opgave, da Spørger ikke har haft arbejdsrelaterede opholdsdage i Danmark i 2023.

Arrangementet i 2024 indgår således ikke i et fast mønster med tilbagevendende deltagelse år efter år.

Jeg skal i den sammenhæng henvise til et tidligere bindende svar, hvor Spørger fik bekræftende bindende svar på, at deltagelse i C-arrangementet i Danmark hvert andet år ikke havde karakter af et fast mønster og derfor ikke medførte indtræden af fuld skattepligt.

I relation til vurderingen af, hvorvidt arbejdsrelaterede ophold får karakter en et fast mønster, skal der henvises til SKM2009.813.LSR. I sagen havde en tidligere dansk bosiddende person opgivet skattepligten til Danmark ved fraflytning. Vedkommende ejede fortsat kapitalandele i et dansk selskab og anmodede i den sammenhæng om bindende svar på, hvorvidt løbende deltagelse i fire årlige bestyrelsesmøder i Danmark, ville medføre genindtræden af fuld skattepligt til Danmark.

I Landsskatterettens afgørelse blev følgende anført:

"Det er rettens opfattelse, at deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark under de oplyste omstændigheder, vil have en sådan karakter, at de udgør en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, jf. TfS 1997, 590. Der er således tale om regelmæssig deltagelse i ledelsen af et selskab i Danmark, hvori klageren er aktionær.

Den påberåbte afgørelse SKM2002.252.LR er efter rettens opfattelse ikke til hinder for dette resultat, idet denne afgørelse bl.a. vedrørte forberedelse af undervisning for en udenlandsk arbejdsgiver, hvilket ikke kan sammenlignes med deltagelsen i ledelsen af det danske selskab."

Som det fremgår, var det Landsskatterettens opfattelse, at den løbende deltagelse i fire bestyrelsesmøder hvert år, havde karakter af en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv - og der blev videre vægt på, at der var tale om regelmæssig deltagelse i ledelsen af selskabet i Danmark.

Det bemærkes, at vedkommende ifølge sagsfremstillingen forventede at opholde sig 1-2 uger i Danmark i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde, hvor der ville blive afholdt kurser og workshops.

Det gøres gældende, at deltagelse i C-arrangementet i 2024 ikke vil have karakter af et løbende fast mønster, som tilfældet var i SKM2009.813.LSR. I nævnte sag var der fast fire møder hvert år - og i nærværende sag har der ikke i året forud for den påtænkte deltagelse i 2024, dvs. 2023, været deltagelse i C-arrangementet.

Det gøres i den sammenhæng gældende, at deltagelse i C-arrangementet hvert andet år ikke kan anses som en fast mønster svarende til 4 faste planlagte ophold hvert år, jf. SKM2009.813.LSR.

Der henvises ligeledes til det bekræftende tidligere bindende svar, jf. ovenfor. Sammenfattende indstilles det således, at spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke som følge af deltagelse i C-arrangementet, jf. nærmere sagsfremstillingen nedenfor, indtræder i fuld skattepligt til Danmark.

Begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Det er oplyst, at spørger råder over en helårsbolig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Spørgers ægtefælle og børn bor i denne bolig.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold vil i almindelighed kunne accepteres, når der er tale om personer, hvis ophold har et overvejende feriemæssigt præg og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende hverv.

I praksis vil deltagelse i aktiviteter, der har en sådan karakter, at de udgør en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv medføre, at den pågældende har taget ophold.

Bestemmelsen om, at kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende ikke medfører, at fuld skattepligt indtræder i medfør af kildeskattelovens § 7, stk. 1, omfatter ikke kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her.

Praksis er forholdsvis restriktiv med hensyn til, hvad der kan betragtes som "ferie eller lignende", idet alle former for arbejde som udgangspunkt må anses for uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel.

Skattepligten indtræder dog alligevel, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder heller ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Spørger vil eventuelt deltage i 1- 2 møder årligt her i landet med en varighed på op til 2 dage hver, samlet op til 4 dage årligt. Det er oplyst, at hvis sådanne møder måtte blive relevante, vil de være enkeltstående og der vil ikke  være tale om, at møderne vil være en del af en løbende møderække.

Skattestyrelsen finder ikke, at deltagelsen i de to enkeltstående møder i sig selv kan udløse fuld skattepligt, jf. SKM2023.422.SR. Her agtede Spørger at deltage i op til 1-2 erhvervsmøder på årsbasis i Danmark. Hvert møde ville vare op til 2 dage. Såfremt der i forbindelse med sådanne møder ville være behov for at overnatte i Danmark, ville overnatning ske på hotel. Da der var tale om enkeltstående møder, som ikke indebar et fast mønster, og da der maksimalt var tale om 4 dages mødeaktivitet om året, fandt Skatterådet, at mødeaktiviteterne havde et omfang, som var foreneligt med praksis. Skatterådet fandt således, at spørgers ophold her i landet kunne betragtes som "ferie eller lignende". Skatterådet kunne således bekræfte, at spørger som følge af eventuel deltagelse i 1-2 enkeltstående møder om året her i landet, som ikke indebar et fast mønster, ikke indtrådte i fuld skattepligt til Danmark.

Udover eventuel deltagelse i de ovennævnte enkeltstående møder agter Spørger at deltage i C-arrangementet i 2024. Spørgers ophold i Danmark i forbindelse med C-arrangementet her i landet i 2024 vil strække sig over 5 dage, hvoraf de tre dage anvendes til selve deltagelsen i C-arrangementet, mens de øvrige to dage anvendes til transport og indkvartering på hotel forbundet med deltagelse i arrangementet. Spørger vil overnatte på hotel under arrangementet.

C-arrangementet er jævnligt tilbagevendende. Det afholdes hvert år, mindst hvert andet år i Danmark, nogle år afholdes det i Danmark i flere år i træk, fx i årene 2022 og 2023.

I 2024 kan der således blive tale om Spørgers deltagelse i op til 5 dage i C-arrangementet i Danmark samt deltagelse i op til 4 dage i yderligere møder her i landet.

Det vil sige, at der i 2024 kan blive tale om arbejde i Danmark i op til 9 dage, hvilket ligger indenfor 10 dages grænsen.

10 dages grænsen gælder imidlertid ikke, når der er tale om et fast mønster og løbende regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

Spørger har deltaget i C-arrangement i årene 2019 og 2022, hvor eventet blev afholdt i Danmark. Spørger har ikke deltaget i årene 2020, 2021 og 2023. Spørger vil deltage i 2024, men ikke i 2025 og 2026, såfremt arrangementet måtte blive afholdt i Danmark. Der er således ikke tale om, at Spørger deltager/vil deltage fast hvert år eller hvert andet år. Det årlige arrangement holdes ikke altid i Danmark. Det er endvidere Spørgers hensigt at sælge virksomheden, når markedsforholdene giver mulighed for at gennemføre et tilfredsstillende salg.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at Spørgers deltagelse i C-arrangementet i 2024 ikke kan betegnes som en bestemt arbejdsfunktion, der er udtryk for et fast mønster og løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at Spørgers ophold her i landet kan betragtes som "ferie eller lignende".

Skattestyrelsen finder derfor, at Spørger ikke vil blive fuldt skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1.

Skattestyrelsen kan således bekræfte, at Spørger som følge af deltagelse i C-arrangementet i 2024 og eventuel deltagelse i 1-2 enkeltstående møder her i landet ikke indtræder i fuld skattepligt til Danmark.

Skattestyrelsen henleder opmærksomheden på, at bindingsperioden er fastsat til udgangen af indkomståret 2024, jf. nedenfor.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskatteloven (uddrag)

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1.   personer der har bopæl her i landet

2.  personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende

(…)

§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende

(…)

Praksis

Uddrag af den juridiske vejledning 2024-1, C.F.1.2.2, Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning? (uddrag)

"Regel

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.

Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv. Se SKM2023.151.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at spørgeren var indtrådt i fuld dansk skattepligt fra det tidspunkt, hvor spørger ankom til Danmark på et familiebesøg. Skatterådet havde herved lagt vægt på, at spørger erhvervede bopæl her i landet ved at bo hos sine forældre og opholde sig uafbrudt her i landet i mere end 3 måneder

Bopæl erhverves ved køb eller leje af helårsbolig, men som udgangspunkt ikke ved køb eller leje af et sommerhus. Hvis personen eller dennes ægtefælle benytter sommerhuset som helårsbolig, behandles sommerhuset på samme måde som en helårsbolig. Se SKM2015.313.SR, SKM2015.290.SR og SKM2018.156.SR. Det samme gælder benyttelsen af andre boligformer. Om bopæl, se nærmere afsnit C.F.1.2.1.

Det forekommer, at en person, der er fuldt skattepligtig i udlandet, ønsker at blive anset for fuldt skattepligtig i Danmark. En skatteyder kan ikke vælge at blive omfattet af reglerne om fuld skattepligt, hvis betingelserne herfor ikke er opfyldt. Dette kan ofte få konsekvenser for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SKM2002.230.VLR, SKM2009.482.VLR og SKM2013.543.ØLR.

Absolutte grænser for opholdets længde 

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Se nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende". Se SKM2017.121.BR, hvor retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land. Se tillige SKM2020.509.LSR, hvor Landsskatteretten lagde til grund, at en person havde taget ophold i Danmark, selvom skattemyndighederne ikke havde kunnet udarbejde en opgørelse, der viste, at den pågældende havde taget ophold efter KSL § 7, stk. 1, 1. pkt. Personen havde ikke fremlagt dokumentation for, at han havde været fuld skattepligtig til eller haft skattemæssigt hjemsted i andre lande end Danmark. Der blev lagt vægt på en række omstændigheder, herunder at den pågældende havde etableret et bofællesskab her i landet med sin daværende kæreste, og dermed havde helårsbolig til rådighed. I perioden fik personen sit første barn med sin daværende kæreste. Henset hertil og til oplysninger om hans erhvervsmæssige forhold, fandt Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at der var en stærk formodning for, at personen havde taget ophold i Danmark, jf. KSL § 7, stk. 1, og at det påhvilede denne at afkræfte dette, hvilket ikke var sket.   

Bemærk

Skattepligten kan indtræde i særlige situationer, trods ophold under de nævnte grænser, nemlig når den pågældende ikke har bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land, og derfor opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse (fx som pilot, sømand, sælger, kunstner mv.) levner praktisk mulighed for det. På den måde er der ikke tale om ferieophold eller lignende i Danmark.

Ægtefælle bosiddende i Danmark   

Ægtefællerne skal hver især opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. Se SKM2012.311.LSR, SKM2014.750.SR,  SKM2007.353.SR og SKM2019.65.SR.

Hvis personens ophold i Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen.

Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle.

Så længe den pågældende holder sig under grænsen for et ophold, der har karakter af "ferie eller lignende" indtræder skattepligten ikke.

Det kan heller ikke forudsættes, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, hvis der er tale om en midlertidig ordning.

Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

• 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR.
• Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.
• Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.
• Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.
• 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

• En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar SKM2013.316.DEP.
• En operasangers afholdelse af et enkeltstående arrangement. Se TfS 1997, 590 LSR.
• 14 dages forberedelse af undervisning af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Se SKM2002.252.LR.
• En musikers få koncerter og vedligeholdelse af musikalske færdigheder. Se SKM2014.717.LSR.
• Udtagelse til landskampe og landsholdssamlinger. Se SKM2015.61.SR.
• Medhjælp (ulønnet) på søns minkfarm i nogle uger om året. Se TfS 1990, 163 LSR.

Enkeltstående arbejde

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel. ►Se desuden SKM2023.422.SR, hvor det blev accepteret, at en person deltog i 1- 2 møder årligt her i landet med en varighed på op til 2 dage hver, samlet op til 4 dage årligt◄.

Bemærk

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Eksempel

I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Eksempel

I SKM2015.61.SR påtænkte en person, der boede i x-land og spillede håndbold for en klub der, at blive medejer af en bolig i Danmark sammen med sin kæreste. Den fulde skattepligt ville ikke indtræde, hvis personen modtog landsholdspenge i forbindelse med landsholdssamlinger og landskampe her i landet. Da landsholdet stillede indkvartering til rådighed for personen, ville denne ikke opholde sig i boligen i de perioder, hvor kampene og den tilknyttede træning ville finde sted. Under hensyn til de helt særlige omstændigheder havde de enkelte seancer på landsholdet karakter af enkeltstående arrangementer, selvom antallet af arbejdsdage således kunne overstige 10 dage. Der blev også henset til, at personen normalt udførte sit arbejde i udlandet, og at det i sin natur var ekstraordinært at blive udtaget til at spille og træne på landsholdet, og at landsholdet spillede sine kampe i både ind- og udland.

Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Se også SKM2009.813.LSR, SKM2006.41.SR og SKM2015.656.SR.

I SKM2009.813.LSR, ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Bemærk

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Eksempel

En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Eksempel

Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Se også

Se også TfS 1990, 163 LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året.

Besvarelse af e-mails og lignende

Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Se SKM2015.329.SR, SKM2015.273.SR, SKM2015.756.SR og SKM2017.180.LSR.

Se også

Se også SKM2014.158.LSR, hvor skattepligten ikke ville genindtræde for en person, der var flyttet til Kina, hvis den pågældende som direktionsmedlem og chief operating manager og general manager for et udenlandsk selskab deltog i bestyrelsesmøde i et dansk selskab af en dags varighed under sit ophold i Danmark.

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige.

Se også

Se også SKM2014.717.LSR, hvor Skatteforvaltningen ikke havde godtgjort, at en musikers kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Musikerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

Eksempel

Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR."

SKM2014.158.LSR

Landsskatteretten fandt, at de erhvervsmæssige aktiviteter, som klageren ville foretage under ophold i Danmark i form af deltagelse i ét bestyrelsesmøde eller lignende årligt i H2 A/S af en dags varighed ikke som bestyrelsesmedlem, men som direktionsmedlem og Chief Operation Manager og General Manager for datterselskabet H1 Ltd., ikke havde karakter af regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv. Der blev lagt vægt på, at der var tale om deltagelse i et enkeltstående møde af en dags varighed f.eks. i forbindelse med, at familien holdt juleferie her i landet, eller i forbindelse med, at klageren tog ophold her i landet udelukkende med det formål at deltage i et bestyrelsesmøde eller lignende, og dermed om et enkeltstående møde inden for en 12-måneders periode, at den erhvervsmæssige aktivitet var af begrænset omfang og afgrænset i forhold til et konkret ophold, og at formålet med ophold her i landet i øvrigt var ferie eller lignende.

SKM2009.813.LSR

Den fulde skattepligt blev anset for indtrådt, såfremt klager deltog i 4 bestyrelsesmøder årligt i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

SKM2023.422.SR

Spørger boede i X-land, men rådede også over en helårsbolig i Danmark. Spørgers ægtefælle og børn boede i denne bolig. Der var tale om ophold hos familien i Danmark i ferier og weekender. Weekendopholdene ville have en varighed på 3-4 dage. Spørger ville maksimalt opholde sig i Danmark 180 dage indenfor løbende periode på 12 måneder og aldrig mere end 3 måneder i sammenhæng. Skatterådet fandt, at spørgers arbejdsmønster måtte betegnes som sporadisk besvarelse af e-mails, telefonopkald og SMS under ferie og lignende i Danmark. Der var tale om enkeltstående arbejdsmæssige opgaver, der kunne håndteres uden at fratage det kortvarige ophold sin karakter af "ferie eller lignende". Skatterådet kunne således bekræfte, at spørgerens fulde skattepligt til Danmark ikke genindtrådte, hvis spørger under sine ferie- og weekendophold her i landet udførte arbejde af begrænset omfang og karakter.

Spørger agtede - udover de arbejdsrelaterede aktiviteter nævnt under spørgsmål 1 - at deltage i op til 1-2 erhvervsmøder på årsbasis i Danmark. Hvert møde ville vare op til 2 dage. Såfremt der i forbindelse med sådanne møder ville være behov for at overnatte i Danmark, ville overnatning ske på hotel. Da der var tale om enkeltstående møder, som ikke indebar et fast mønster, og da der maksimalt var tale om 4 dages mødeaktivitet om året, fandt Skatterådet, at mødeaktiviteterne havde et omfang, som var foreneligt med praksis. Skatterådet fandt således, at spørgers ophold her i landet kunne betragtes som "ferie eller lignende". Skatterådet kunne således bekræfte, at spørger som følge af eventuel deltagelse i 1-2 enkeltstående møder om året her i landet, som ikke indebar et fast mønster, ikke indtrådte i fuld skattepligt til Danmark.

SKM2015.653.SR

Spørgeren ville i forbindelse med sine ferieophold i Danmark evt. deltage i et enkelt møde med en leverandør, såfremt det var muligt uden at indvirke på spørgers ferieplanlægning. Skatterådet lagde til grund, at der var tale om leverandørmøder af en dags varighed, der blev aftalt fra "gang til gang" i forbindelse med spørgers to årlige ferieophold. Der var dermed ikke tale om faste tilbagevendende leverandørmøder og antallet af møder (op til to årligt) blev holdt indenfor praksis for arbejde af enkeltstående karakter. Skatterådet fandt, at der ikke var tale om arbejde af tilbagevendende karakter, og at der ikke var tale om egentligt arbejde, som havde karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv.

SKM2006.41.SR

A, som havde bopæl til rådighed i Danmark, blev anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.