Parter

A (Selvmøder)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Linda Lomholt Petersen)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Kathrine Plougsgaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 21. juni 2023.  

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skatteministeriet har pålagt et rykkergebyr på 65 kr. med rette, herunder om gebyret efterfølgende er frafaldet.

Parternes påstande:

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anderkende, at A ikke skal betale 65 kr. i rykkergebyr.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Retten har behandlet sagen efter reglerne om småsager og afgjort den på skriftligt grundlag.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand gjort gældende at han solgte sin bil den 1. september 2021 og at bilen blev omregistreret samme dag. Den 6. oktober 2021 afmeldte han PBS-betalingen. Han skyldte herefter SKAT 17,22 kr. men fik 3082,78 kr. tilbagebetalt. Efter aftale med en medarbejder hos SKAT tilbagebetalte han 3100 kr. og SKAT frafaldt gebyret på 65 kr. Det er SKAT, der har lavet en fejl og han vil derfor ikke betale de 65 kr. i gebyr.

Skatteministeriet Departementet har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende:

"…

3.1 De overordnede anbringender i sagen  

A har i sin stævning nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal betale ham 65 kr. samt 65 kr. i rykkergebyr(er). Denne påstand er desuden fortsat angivet på www.minretssag.dk.  

Skatteministeriet påstår heroverfor frifindelse, jf. afsnit 3.2 nedenfor.  

A har i processkrift af 8. august 2023, navngivet "svarskrift", ændret sin påstand til, at Skatteministeriet skal anerkende, at han ikke skal betale det opkrævede rykkergebyr på 65 kr., og at der ikke er tale om en tilbagebetaling af 65 kr. A har gentaget dette i senere processkrifter og på telefonisk retsmøde den 23. november 2023, hvor han - efter det af Skatteministeriet noterede - anførte, at der er tale om en anerkendelsespåstand.  

Skatteministeriet påstår over for anerkendelsespåstanden frifindelse, jf. afsnit 3.3 nedenfor.  

A har i processkrifter af 29. oktober 2023 og 2. januar 2024 gjort gældende, at Skattestyrelsen har frafaldet rykkergebyret.  

Skatteministeriet påstår heroverfor frifindelse, jf. afsnit 3.4 nedenfor.  

 

3.2 Der er ikke grundlag for sagsøgers påstand om betaling  

A har i sagen nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal betale ham 65 kr. samt 65 kr. i rykkergebyr(er).  

Der er ikke noget grundlag for betalingspåstanden.  

Det er ubestridt, at A ikke har betalt det i sagen omhandlede rykkergebyr på 65 kr., og der er således ikke noget, der støtter, at han skulle have et krav på tilbagebetaling.  

Selv hvis A havde et tilgodehavende i forbindelse med rykkergebyret, så ville tilbagebetalingspåstanden skulle rettes imod Skatteforvaltningen, idet rykkergebyret er pålagt af Skattestyrelsen og sidenhen overdraget til Gældsstyrelsen, og idet begge styrelser er en del af Skatteforvaltningen.  

Skatteministeriet skal derfor frifindes over for hans betalingspåstand angående 65 kr. i rykkergebyr.  

Videre er der ikke noget, som støtter A’s påstand om, at han herudover skulle have krav på et rykkergebyr på 65 kr. fra Skatteministeriet. Tilsyneladende gør han gældende, at han har ret til et gebyr på 65 kr. fordi han gør et betalingskrav på 65 kr. gældende imod ministeriet.  

Der er ikke noget retligt grundlag, som støtter, at han kan kræve et rykkergebyr på 65 kr., selv hvis han måtte have ret i sit tilbagesøgningskrav. Hertil kommer, at han slet ikke har sendt en rykkerskrivelse pålagt gebyr.  

3.3 Rykkergebyret er pålagt med rette  

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at han ikke skal betale det opkrævede rykkergebyr på 65 kr.  

Til støtte for sin påstand, har A gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har opkrævet grøn ejerafgift rettidigt, hvorfor denne ikke er kommet med på hans betalingsservice (stævningen, s. 1). A har desuden gjort gældende, at opkrævningen skulle være sendt i betalingsservice senest den 22-23. august 2021, for at denne kunne nå at komme med på betalingsservicebetalingen i september 2021, hvor perioden for den grønne ejerafgift startede (navngivet "svarskrift" af 16. oktober 2023).  

Det følger af vægtafgiftsloven § 12, stk. 2, at §§ 6 og 7 i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgift efter vægtafgiftsloven.  

Det er i opkrævningslovens § 6 fastsat, at der skal betales et gebyr på 65 kr. for rykkerskrivelser vedrørende betaling efter loven.  

Det følger af Skatteforvaltningens styresignal af 16. juni 2023 (SKM2023.274.SKTST), pkt. 3.1, at "Skattestyrelsen [frem til den 16. juni 2023] i forbindelse med den løbende opkrævning af afgifter i henhold til brændstofforbrugsafgiftsloven og vægtafgiftsloven [har] fastsat sidste rettidige betalingsfrist til typisk 35 dage efter afgiftens forfaldstid, hvilket er den 5. i måneden efter afgiftens forfaldstid."  

Det følger af brændstofforbrugsafgiftsloven § 4, stk. 4 og desuden Den juridiske vejledning, afsnit I.A.3.4, at "Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning."  

Skattestyrelsen sendte via Betalingsservice A en opkrævning for grøn ejerafgift for køretøjet (red.registreringsnummer.nr.1.fjernet) for perioden 1. september 2021 til 28. februar 2022 både i Betalingsservice og e-Boks med betalingsfrist den 6. oktober 2021. Da Skattestyrelsen udsendte opkrævningen i Betalingsservice den 1. september 2021 og efterfølgende i e-Boks den 3. september 2021, er opkrævningen udsendt 36 dage, henholdsvis genudsendt 34 dage, før betalingsdatoen, og dermed er opkrævningen udsendt rettidigt og i overensstemmelse med Skattestyrelsens praksis på daværende tidspunkt, jf. SKM2023.274.SKTST.  

Det er ubestridt, at Skattestyrelsen sendte opkrævningen med rette, idet A ubestridt var registreret som ejer af køretøjet frem til og med den 1. september 2021.  

Skattestyrelsens udbetaling af 3.082,78 kr. til A, svarende til den for meget opkrævede grønne ejerafgift, skete uafhængigt af, om opkrævningen var betalt. Det er i overensstemmelse med brændstofforbrugsafgiftsloven § 4, stk. 4.  

Da A ubestridt ikke indbetalte den opkrævede grønne ejerafgift inden betalingsfristen den 6. oktober 2021, sendte Skattestyrelsens den 26. oktober 2021 en rykkerskrivelse vedrørende manglende betaling af grøn ejerafgift. Rykkerskrivelsen lød på 3.100 kr., hvilket var det beløb, han skyldte. Der blev ved rykkerskrivelsen pålagt et rykkergebyr på 65 kr. i henhold til opkrævningslovens § 6.  

Det er uden betydning, at opkrævningen i april 2023 (bilag C) betegnedes som en genopkrævning af udbetalingen på 3.082,78 kr. samt betaling af 17,22 kr. i grøn ejerafgift, da der fortsat var tale om, at A skyldte 3.100 kr., som han burde have betalt inden for den fastsatte betalingsfrist den 6. oktober 2021.  

Skattestyrelsen har med rette udsendt erindringsskrivelse og pålagt rykkergebyret, jf. opkrævningslovens § 6, og Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2023 er derfor rigtig.  

A har til støtte for sin påstand henvist til, at Skattestyrelsen ikke har opkrævet ejerafgiften rettidigt, og at det således beror på Skattestyrelsens forhold, at den grønne ejerafgift ikke er blevet betalt rettidigt, jf. stævningen, s. 1, sidste afsnit.  

Skattestyrelsen sendte den 1. september 2021 opkrævningen til A via Betalingsservice, dvs. 35 dage før betalingsfristen den 6. oktober 2021. Opkrævningen blev håndteret af Betalingsservice, der den 3. september 2021 udsendte opkrævningen ved brev i e-Boks. Betalingsserviceaftalen var afmeldt pr. den 6. september 2021, jf. bilag A.  

Skattestyrelsen har således sendt opkrævningen til A rettidigt og i overensstemmelse med den på daværende tidspunkt gældende praksis, jf. SKM2023.274.SKTST.  

At bilen er solgt til en ny ejer den 1. september 2021, og at den nye ejer modtog opkrævning for grøn ejerafgift for perioden 2. september 2021 til 28. februar 2022 den 6. september 2021, ændrer ikke på forholdene.  

Det er A’s ansvar, at der sker korrekt og rettidig betaling til Skattestyrelsen. Det beror alene på hans forhold, at afgiften ikke er blevet betalt rettidigt. Erindringsskrivelsen er således udsendt med rette, og gebyret er derfor pålagt med rette. Skatteministeriet skal derfor frifindes.  

3.4 Gebyret er hverken frafaldet eller i øvrigt annulleret  

A har i sine processkrifter af 29. oktober 2023 og 2. januar 2023 gjort gældende, at Skattestyrelsen har frafaldet rykkergebyret på 65 kr. Det er til fulde hans bevisbyrde.  

Skattestyrelsen er en forvaltningsmyndighed, som er undergivet legalitetsprincippet. Det betyder, at Skattestyrelsen ikke kan agere uden lovhjemmel.  

Et frafald af gebyret uden skriftlig afgørelse herom ville have karakter af en ulovbestemt forhåndsbesked. Der gælder en række overordnede betingelser for, at en sådan kan anses for bindende for Skattestyrelsen,  jf. Den juridiske vejledning 2023-2, A.A.2.8.3:  

1.  være afgivet af en kompetent myndighed,  

2.  være til en bestemt borger eller virksomhed,  

3.  være positiv og entydig,  

4.  have haft indflydelse på den skattepligtiges handlinger samt  5. være tilstrækkelig klar og dokumenteret.  

Derudover må der ikke foreligge urigtige eller ændrede retlige eller faktiske forudsætninger.  

Som det fremgår, er betingelserne kumulative. Hvis én af betingelserne ikke er opfyldt, er en tilkendegivelse ikke bindende.  

_________________  

Det er ubestridt at Skattestyrelsens afgørelse af 30. maj 2023 (bilag 2) om, at der ikke kan ske eftergivelse af rykkergebyret på 65 kr., er korrekt.  

A henviser til, at Skattestyrelsen ved brev af 21. april 2023 frafaldt kravet på påløbne renter (bilag C-D). I brevet frafalder Skattestyrelsen de påløbne renter på i alt 362,45 kr. Brevet behandler ikke rykkergebyret og støtter dermed ikke, at rykkergebyret skulle være frafaldet. Brevet indeholder netop ikke nogen tilkendegivelse herom. Betingelse nummer 3 og 5, jf. oplistningen ovenfor, er således ikke opfyldt.  

A anfører desuden, at han den 21. april 2023 telefonisk aftaltes med IS fra Skattestyrelsen, at sagen var ude af verden, hvis A indbetalte 3.100 kr., og at IS ville fjerne de pålagte renter og gebyrer, og at dette fremgår af bilag A, s. 2 (A’s processkrift af 29. oktober 2023, s. 1, 2. afsnit). Der er ingen dokumentation herfor.  

Det er desuden udokumenteret, når A anfører, at en ansat ved Skattestyrelsen skulle have oplyst, at A "har en god sag", og at han "endelig ikke skal betale" rykkergebyret (A’s processkrift af 29. oktober 2023, s. 1, 12. afsnit).  

Der er hverken hjemmel til at frafalde eller annullere det pålagte gebyr, og der er ingen støtte for, at det skulle være sket (ulovhjemlet) i denne sag, jf. også betingelse nr. 5, ovenfor.  

Skatteministeriet bestrider, at der er afgivet en forhåndstilkendegivelse, der opfylder samtlige snævre betingelser for at være bindende. Det har formodningen mod sig, at Skattestyrelsen telefonisk - uden hjemmel i loven - skulle eftergive et rykkergebyr, der er pålagt med rette. Der foreligger ingen positiv og entydig tilkendegivelse, der er tilstrækkelig klar og dokumenteret, og under alle omstændigheder har en påstået tilkendegivelse om frafald af rykkergebyr ikke haft indflydelse på A’s handlinger.  

Der er ikke dokumentation for, at rykkergebyret blev frafaldet ved telefonsamtalen mellem A og Skattestyrelsen den 21. april 2023.  

Rykkergebyret behandles heller ikke i Skattestyrelsens brev og vedlagte indbetalingskort (bilag C og D), som samme dag blev sendt til A, og som må formodes at svare til det telefonisk drøftede. Tilkendegivelsen er således hverken tilstrækkelig klar eller dokumenteret.  

A har således ikke løftet bevisbyrden for, at rykkergebyret på 65 kr. skulle være frafaldet.  

Skatteministeriet skal derfor frifindes.

…"

Rettens begrundelse og resultat

Retten skal indledningsvist bemærke, at A i sit processkrift af 8. august 2023 har ændret sin påstand til en anerkendelsespåstand således, som den er som anført øverst. Retten ser derfor bort fra den tidligere påstand og de bemærkninger parterne har anført til støtte herfor.

A solgte den 1. september 2021 sin (red.bilmærke.nr.1.fjernet), som blev omregistreret umiddelbart efter salget. SKAT sendte opkrævning for grøn ejerafgift for bilen, som dækkede perioden fra 1. september 2021 til den 28. februar 2022. Opkrævningen blev sendt via betalingsservice og E-Boks med betalingsfrist den 6. oktober 2021.  

Idet A ubestridt var registreret som ejer af køretøjet frem til og med den 1. september 2021, finder retten, at opkrævningen er opkrævet  med rette.  

A har forklaret, at han afmeldte betalingsservice inden betalingsfristen den 6. oktober 2021, hvorfor det er ubestridt, at opkrævningen ikke blev betalt.  Skattestyrelsens sendte den 26. oktober 2021 en rykkerskrivelse vedrørende manglende betaling af grøn ejerafgift pålagt et rykkergebyr på 65 kr. i henhold til opkrævningslovens § 6.  

Skatteministeriet Departementet har herefter godtgjort, at de har opkrævet gebyret med rette, hvorefter retten tager Skatteministeriet Departementets påstand om frifindelse til følge.

Det af A anførte, blandt andet om, at gebyret var frafaldet, kan ikke begrunde et andet resultat.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af udgift til advokat eller anden repræsentation med 1.500,00 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

    

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 1500 kr.  

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.