Parter
A
(v./ advokat Simon Bernard Clark)
mod
Skatteministeriet
(v./ advokat Robert Thomas Andersen)
Denne afgørelse er truffet af byretsdommer
Jesper Jarnit.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 15. januar 2019, angår prøvelse af Skatteankenævnets afgørelse af 18. oktober 2018, hvorved nævnet stadfæstede SKATs afgørelse af 31. juli 2017 om forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2013 og 2014.
Sagsøger, A, har endeligt fremsat påstand om, at hans skatteansættelse for 2013 nedsættes med i alt 346.662,20 kr., svarende til den oprindelige påstand om en nedsættelse for 2013 med i alt 411.813 kr. fratrukket det af sagsøgte anerkendte beløb på 65.150,80 kr. Sagsøger har endvidere fremsat påstand om, at hans skatteansættelse for 2014 nedsættes med i alt 467.635 kr.
Subsidiært har sagsøger nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser for 2013 og 2014 nedsættes med et efter rettens skøn mindre beløb, og mere subsidiært, at hans skatteansættelser for 2013 og 2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har i forhold til sagsøgers endelige påstand fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 18. oktober 2018 afsagde Skatteankenævnet afgørelse vedrørende sagsøger for indkomstårene 2013 og 2014. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
"Afgørelse
fra
Skatteankenævn Y2-by
18. oktober 2018
Sagsnr. 17-0989785
I afgørelsen har deltaget:Liv Rabjerg, Bjarne Andersson, Lotte Wassini, og Erik Vinding.
Klager: A
Klage over: SKATs afgørelse af 31. juli 2017
Cpr-nr.: CPR-1
Indkomstår: 2013 og 2014
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Skatteankenævn Københavns afgørelse |
Indkomståret 2013 Forhøjelse af skattepligtig indkomstvekslet beløb | 187.534 kr. | 0 kr. | 187.534 kr. |
Indkomståret 2013 Forhøjelse af skattpligtig indkomstIndsætninger ved bankoverførsler | 128.879 kr. | 0 kr. | 128.879 kr. |
Indkomståret 2013 Forhøjelse af skattepligtig indkomst - Kontantindsætninger | 95.400 kr. | 0 kr. | 95.400 kr. |
Indkomståret 2014 Forhøjelse af skattepligtig indkomst - Indsætninger ved bankoverførsler | 300.939 kr. | 0 kr. | 300.939 kr. |
Indkomståret 2014 Forhøjelse af skattepligtig indkomst - Kontantindsætninger | 115.625 kr. | 0 kr. | 115.625 kr. |
Indkomståret 2014 Forhøjelse af skattepligtig indkomst Indsætninger bogført som privat lån | 51.071 kr. | 0 kr. | 51.071 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren er registreret med virksomheden, G1 v/ OS, med cvr.nr. ...11. Virksomheden er opstartet den 1. december 2011 og er registreret med branchekode, indenfor branchen Købmænd og døgnkiosker. Der er ingen ansatte i virksomheden. Klageren har selvangivet følgende resultat af sin virksomhed:
Indkomståret 2013: 8.290 kr.
Indkomståret 2014: 5.211 kr.
Klageren har ikke selvangivet andre indtægter.
SKAT har beregnet klagerens privatforbrug som i indkomståret 2013 var negativt med -74.871 kr. og i indkomståret 2014 var på 16. 736 kr.
Vekslinger
SKAT har modtaget oplysninger om, at klageren har foretaget følgende valutavekslinger ved F1-vekselerer ApS i 2013:
Dato | Valuta | Valutabeløb | Kurs | Købt Dkr. | Solgt Dkr. |
22.02.2013 | SEK EUR | 40.550 4.770 | 0,8800 7,4800 | 35.679,60 | 35.684,00 |
28.02.2013 | USD | 10.000 | 5,700 | 57.000,00 | |
01.03.2013 | NOK EUR | 30.000 3.940 | 0,9900 7,4800 | 29.471,20 | 29.700,00 |
I alt | 122.150,80 | 65.384,00 |
Klageren har dermed samlet vekslet for 122.150,80 kr. + 65.384 kr. = 187.534 kr.
Klageren har oplyst SKAT om, at han ikke har foretaget de ovenfor anførte valutavekslinger, men at han kun har anvendt F1-vekselerer ApS en eller to gange, hvor han maksimalt har vekslet 3.000 svenske kroner. Klagerens revisor har oplyst overfor SKAT, at klageren alene har vekslet 10.000 svenske kroner til at betale en svensk leverandør af kød, som led i klagerens virksomhed. Normalt betaler virksomheden aldrig i fremmed valuta. På et møde med SKAT oplyste klageren, at han havde vekslet ca. 20.000 kr. til betaling af den svenske leverandør.
F1-vekselerer ApS har fremsendt kopi af klagerens sygesikringskort, som de har opbevaret som ID dokumentation.
Ifølge klageren har F1-vekselerer ApS misbrugt hans ID. Han har derfor anmeldt dette til politiet og har fremsendt anmeldelseskvitteringen til SKAT.
SKAT har gennemgået klagerens kontoudtog og konstateret, at der ikke fremgår beløb svarende til de vekslede beløb.
Beløb indsat ved bankoverførsler og kontant på privat konto
SKAT har modtaget kontoudskrifter for klagerens private bankkonto konto-1 i F2-bank. Det fremgår af kontoudskrifterne, at klageren har modtaget en række overførsler.
I indkomståret 2013 har klageren modtaget 91 overførsler på samlet 128.879 kr. I indkomståret 2014 har han modtaget 217 overførsler på samlet 300.939 kr. Af posteringsteksten fremgår et navn oftest på afsenderen ellers fremgår det, at der er tale om en netbank overførsel.
Der er derudover indsat en række kontantbeløb på klagerens konto. I indkomståret 2013 er der indsat 95.400 kr. kontant og i indkomståret 2014 er der indsat 115.625 kr. kontant.
Klagerens revisor har oplyst SKAT om, at overførslerne og kontantindsætningerne på kontoen tilhørte den Y1-land forening, og at der er tale om bidrag til foreningen, som klageren efterfølgende har hævet og afleveret til foreningen. Klageren modtog beløbene på sin konto for at hjælpe sine familiemedlemmer i foreningen. Klagerne havde i øvrigt ikke noget med foreningen at gøre.
Klageren har indsendt en erklæring til SKAT fra formanden for den Y1-land forening ved UA dateret den 7. juni 2017, hvor formanden bekræfter, at foreningen har anvendt klagerens konto til at modtage donationer.
Der er vedlagt kopier af to enslydende breve til erklæringen. Brevene er dateret den 26. juni 2012 og er sendt til henholdsvis Overborgmesteren i Y2-bys kommune samt Politiinspektøren. Det fremgår af brevene, at foreningen havde hjemme i Y3-bopæl og er en non profitabel NGO med frivillig arbejdskraft og donationer. Foreningen bekæmpede sult og gav madvarer til folk-1, som er hjemløse eller asylsøgere i lejre.
Klageren har endvidere fremsendt en erklæring til Skatteankestyrelsen, hvor formanden for den Y1-land forening skriver følgende:
"Som aftalte tidligere er jeg nu forlagt sagen for bestyrelsen, og kan derfor bekræfte skriftligt at forening har modtaget gennem tiden i den perioden ca. 5500000 kr. og alle i listen i skatte afgørelse bilag 1-2-3 er donorer til nødhjælp organisationen, desuden vi har overtaget opgaven frem over. vi har ikke pligter til at laver regnskabe eller ajourfører til myndigheder fordi nødhjælp organisationen er simpelt og er selv forsørgende gennem donation. jeg også argumenteret for sagen til skat se afgørelsen side 8-11."
Klageren har forklaret, at nogle af de beløb, som blev overført til hans konto, vedrørte private lån. Han har sendt tolv erklæringer til SKAT, hvor forskellige personer bekræfter at have lånt klageren nærmere angivne beløb. Erklæringerne er enslydende, med undtagelse af angivelsen af långiver og lånebeløb. Dokumentet har følgende tekst:
"Bekræftelse
Undertegnede hermed bekræfter at A Cpr.nr. CPR-1 Har modtaget et lån af mig på XX kr. lånet er rente fri og skal tilbagebetales samt Lånet har været privat lån uden kontrakt.
Navn XX
Adresse XX
Cpr. XX
Underskrift XX"
De tolv erklæringer er senere fremsendt på ny til SKAT, denne gang med angivelse af datoer og beløb i de tilfælde, hvor det samlede beløb er overført af flere omgange samt oplysninger om, hvorledes lånene er blevet udbetalt. Ifølge erklæringerne har klageren lånt et beløb på samlet 75.784 kr. i indkomståret 2013 og 130.570 kr. i indkomståret 2014. Nogle af beløbene er ifølge klageren lånt kontant og er efterfølgende blevet indsat på klagerens konto. Udbetalingen af de kontante lån kan ifølge SKAT ikke sammenholdes med tilsvarende kontantindsætninger, hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt.
Formanden for den Y1-land forening har kontaktet SKAT og forklaret, at foreningen har eksisteret i 25 år, og at den hjalp folk-1 i asylcentre. Foreningen havde ikke nogen bankkonto, da deres virke var baseret på kontante indog udbetalinger. Foreningen havde en årlig husleje på ca. 100.000 kr. som betaltes kontant.
Formanden forklarede, at klageren indsamlede beløb i Jylland og udleverede beløbene kontant til foreningen. Der gik mellem 15 dage og 2 måneder mellem, at foreningen modtog penge fra klageren. Foreningen har ikke ført regnskab med de modtagne midler eller forbruget heraf.
Formanden har oplyst, at han kunne genkende de fleste af navnene på de personer, der har indbetalt beløb til klagerens konto. Formanden indsendte endvidere en liste over kontanthævninger fra klageren' konto på 37.700 kr. for indkomståret 2013 og 55.700 kr. for indkomståret 2014, som han forklarede, var modtaget af foreningen. Formanden kunne ikke redegøre for, hvorledes foreningen havde modtaget de resterende beløb.
Privat lån
Klageren har indsendt en råbalance for resultatopgørelse og balance for sin virksomhed i indkomstårene 2013 og 2014 til SKAT. Det fremgår heraf, at der i indkomståret 2014 er bogført private lån på samlet 51.071 kr. Beløbene fordeler sig som følger:
Dato | Bilag | Posteringstekst | Beløb | Total beløb |
01.01.14 | | Primosaldo | | |
03.10.14 | 386 | Lån | 7.000,00 | 7.000,00 |
06.10.14 | 387 | Lån | 1.000,00 | 18.000,00 |
15.10.14 | 388 | Lån | 6.000,00 | 24.000,00 |
13.11.14 | 389 | Lån | 3.200,00 | 27.200,00 |
28.11.14 | 390 | Lån | 12.200,00 | 39.400,00 |
02.12.14 | 391 | Lån | 2.890,00 | 42.290,00 |
21.12.14 | 392 | Lån | 2.200,00 | 44.490,00 |
30.12.14 | 393 | Lån | 6.581,00 | 51.071,00 |
| | Ultimo saldo | | 51.071,00 |
Alle lånebeløbene fremgår af klagerens private bankkonto med følgende beløb og tekst:
Dato | Posteringstekst | | Beløb |
03.10.14 | Posthus | Konto-2 | 7.000,00 |
06.10.14 | Posthus | Konto-3 | 11.000,00 |
15.10.14 | A | UZ | 6.000,00 |
13.11.14 | Posthus | Konto-4 | 3.200,00 |
28.11.14 | Posthus | Konto-5 | 12.200,00 |
02.12.14 | Overførsel | MF | 2.890,00 |
21.12.14 | Overførsel | UZ | 2.200,00 |
30.12.14 | Overførsel | SS | 6.581,00 |
| I alt privatlån | | 51.071,00 |
Klageren har på et møde med SKAT oplyst, at der ikke blev udarbejdet lånedokumenter i forbindelse med udbetalingen af lånene. Klageren har senere henvist til de tolv fremsendte erklæringer vedrørende lån. Navnene ifølge erklæringerne svarer ikke til ovenfor angivne navne i posteringsteksterne.
SKAT fremsendte forslag til afgørelse til klageren den 28. april 2017. Efterfølgende blev der afholdt møde mellem klageren og SKAT den 17. maj 2017. SKAT udsatte herefter fristen for fremsendelse af materiale. Fristen vedrørende forslagets punkt 1 blev udsat til 15. juli 2017 og fristen vedrørende forslagets punkt 2 til 4 blev udsat til den 18. juni 2017.
SKAT fremsendte den endelige afgørelse den 31. juli 2017.
SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 187.534 kr., 128.879 kr. og 95.400 kr. for indkomståret 2013 og med henholdsvis 300.939 kr., 115.625 kr. og 51.071 kr. for indkomståret 2014.
SKAT begrunder afgørelsen som følger:
"SKAT har modtaget dine indsigelser, herunder fremsendt materiale, som anført ovenfor under punkt 1.2.
Ved mødet den 17. maj 2017, blev det aftalt, at SKAT afventer sagsbehandlingen af dette forhold indtil den 15. juli 2017, idet der afventes en eventuel afgørelse/vurdering fra politiet. Efter denne afgørelse vil SKAT træffe afgørelse i sagen.
Udsættelsen er anført i SKATs brev af 23. maj 2017, hvor SKAT har orienteret om virksomhedsbesøget/mødet den 17. maj 2017.
Der er ikke efterfølgende modtaget oplysninger om resultatet, af politiets efterforskning af din anmeldelse.
Som oplyst på mødet den 17. maj 2017, er det SKATs opfattelse, at en politianmeldelse af forholdet, hvor du mener dig udsat for dokument, udtryk for din opfattelse af situationen.
Det er SKATs opfattelse, at din anmeldelse til politiet ikke i sig selvbeviser, at dine oplysninger er korrekte.
For at SKAT kan tillægge en anmeldelse og dine oplysninger vægt kræver det, at politiet har foretaget en undersøgelse af anmeldelse, der samtidig dokumentere, at dine oplysninger er korrekte.
Det er fortsat SKATs opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation eller sandsynliggørelse for, at det ikke er dig der har foretaget de omhandlede valutavekslinger samt at midlerne hertil er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler.
Da der efter SKAT 's opfattelse ikke foruden ovenstående er fremkommet nye oplysninger foretages ansættelsen som meddelt i brev af 28. april 2017. I forslaget fremgik blandt andet følgende:
SKAT har modtaget kontroloplysninger om, at du har foretaget valutavekslinger hos F1-vekselerer ApS. Du har købt valuta for i alt 122.150,80 d.kr. og solgt valuta, svarende til en værdi på 65.384 d.kr.
I forbindelse med vekslingen skal der forevises identifikationsoplysninger. Ifølge modtaget dokumentation fra F1-vekselerer ApS, har du fremvist dit sygesikringsbevis, som identifikation.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægtsog formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 6 B.
SKAT har anmodet dig om en redegørelse for, hvorledes du er komme i besiddelse af de vekslede beløb, således, at du over for SKAT kan godtgøre, at midlerne er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler.
Din revisor har telefoniskoplyst, at du ikke har foretaget ovenstående valutavekslinger. Du oplyser, at der er tale om misbrug af dine ID-oplysninger samt at der er tale om fup.
SKAT har anmodet din revisor om, at fremsende en skriftlig redegørelse om, at du ikke kan vedkende dig ovenstående valutavekslinger samt en kopi af din anmeldelse af forholdet til politiet.
Der er ikke indsendt materiale, der dokumentere eller sandsynliggør, at du ikke har foretaget ovenstående valutavekslinger. SKAT har med udgangspunkt i den forelagte dokumentation lagt til grund, at det er dig, som har foretaget vekslingerne.
SKAT har ikke modtaget dokumentation/sandsynliggørelse for, at der er tale om midler, der er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler.
SKAT har endvidere gennemgået de indsendte kontoudtog fra F2-bank, konto Konto-1 og Konto-6. SKATs gennemgang af kontiene i perioden 1/2 1/4 2013, hvor de omtalte valutavekslinger har fundet sted, indikere ikke, at midlerne kan være fremskaffet helt eller delvis via disse konti.
Ud fra de foreliggende oplysninger finder SKAT det ikke godtgjort/sandsynliggjort, at midlerne til valutaveksling i alt 187.534,80 kr. (122.150,80 + 65.384,00), er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler.
Du har således ikke opfyldt din selvangivelsespligt efter reglerne i Skattekontrollovens § 1 om, at du skal selvangive din indkomst. Det faktiske vekslede beløb på kr. 187.534 (afrundet) anses derfor for skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. Beløbet beskattes som anden personlig indkomst, jfr. Personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jfr. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1 nr. 2.
Da SKAT ikke med de foreliggende oplysninger har nærmere oplysninger om indkomstkilden, har SKAT valgt ikke at foretage en opdeling af ændringen i en skatteog momsdel."
(…)
"SKAT har modtaget dine indsigelser og supplerende oplysninger fra UA, herunder fremsendt materiale, som anført ovenfor under punkt 2.2.
Indsætninger vedrørende Y1-land forening.
Det er oplyst, vedrørende indsætninger på din private bankkonto, at en væsentlig del af disse vedrører den Y1-land forening. Folk-1 som ønsker at donere pengebeløb til foreningen, har indsat beløbene på din bankkonto, idet foreningen ikke selv har en bankkonto. Du har efterfølgende udbetalt beløbene kontant til den Y1-land forening. Formanden for den Y1-land forening, UA. UA har oplyst, at en væsentlig del af indbetalingerne på din privatkonto, tilhører foreningen. UA bekræfter, at foreningen efterfølgende har modtaget disse penge.
Det foreligger ikke oplyst eller dokumenteret, præcis hvilke indsætninger på din private bankkonto, der vedrører den Y1-land forening.
Ifølge det oplyste, har den Y1-land Forening ikke noget regnskab, der kan dokumentere, at foreningen har modtaget beløbene. Af samme grund kan det ikke dokumenteres eller redegørelse for, hvilke af de indsatte beløb, der præcist tilhører foreningen.
Du har sammen med UA udarbejdet en opgørelse over dine automatudbetalinger (kontant hævninger), fra din privatkonto, der er vedlagt som bilag 4, for årene 2013 og 2014. Ifølge opgørelsen er hævninger på i alt kr. 93.400, for årene 2013 og 2014, efterfølgende videregivet til den Y1-land forening. I kan ikke redegøre for, hvorledes de resterende penge er hævet og videreformidlet til den Y1-land forening. Endvidere kan i ikke specificere og dokumentere, hvorledes indbetalingerne kan sammenholdes med de efterfølgende kontanthævninger.
SKAT har foretaget en vurdering af de indsendte oplysninger og materialer, angående indsætninger på din bankkonto, som i oplyser vedrører den Y1-land forening.
Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkeligt grad sandsynliggjort ved objektive konstaterbare forhold, at indsætningerne på dine private bankkonto ikke tilhører dig. Det er ikke muligt med eksterne bilag/dokumentation, at få dine oplysninger bekræftet.
Tilsvarende er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, hvilke beløb der efter det oplyste skulle tilhøre den Y1-land forening samt hvorledes disse efterfølgende er videreformidlet til Y1-land forening.
SKAT anser det ikke dokumenteret/sandsynliggjort jf. ovenstående, at indsætninger på din bankkonto ikke er dine. Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der ikke skal beskattes.
Det påhviler dig at godtgøre, at indtægten stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR.
Optagne private lån.
Du har anført, at nogle af de indsatte beløb på din private bankkonto, er private lån.
Du har efterfølgende indsendt 12 erklæringer, hvor hver långiver erklære, at du skylder långiver et anført beløb. Efterfølgende har du, efter anmodning, indsendt de 12 låneerklæringer igen, men med angivelse af, hvordan, hvornår og hvorledes lånene er udbetalt.
SKAT har udarbejdet en specifikation af lånene, på baggrund af de indsendte låneerklæringer, jævnfør vedlagte bilag 5. Ifølge denne opgørelse, har du anført optaget privatlån med 75.784 kr. i 2013 og med 130.570 kr. i 2014. Heraf er 13.097 kr. udbetalt kontant i 2013 og 13.168 kr. i 2014.
Udbetalingen af de kontante lån, kan ikke sammenholdes med en tilsvarende kontantindsætning på din private bankkonto, hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt.
På vedlagte bilag 1, som vedrører indsætninger på din private bankkonto, har SKAT noteret hvilke indsætninger, du har anført som privatlån.
Det er SKATs opfattelse, at låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis, ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.
Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af SKM2004.156.ØLR.
SKAT skal bemærke, at i forbindelse med indkaldelse af materiale for årene 2013 og 2014, er der blandt andet indkaldt oplysninger og dokumentation for modtaget lån i løbet året.
Du har ikke indsendt materiale eller oplysninger om ovenstående lån i vedlagte bilag 5, i forbindelse med indsendelse af materiale til SKAT.
Dine oplysninger om privatlånene, herunder låneerklæringer er først fremsendt i forbindelse med, at SKAT har fremsendt et forslag til beskatning af de indsatte beløb, i brev af 28. april 2017.
Samtidig skal bemærkes, at du i dit regnskab for 2014, har optaget privatlån med 51.071, som ikke indgår i ovenstående låneerklæringer og bilag 5. Disse privatlån er behandlet særskilt under punkt 4.
Det er SKATs opfattelse, at dokumenter/låneerklæringer der er udarbejdet efterfølgende, normalt ikke tillægges skattemæssig betydning, når de ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold.
Det påhviler dig at godtgøre, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
De konstaterede indsætninger på din private bankkonto, hvoraf du efterfølgende har anført 75.784 kr. i 2013 og med 130.570 kr. i 2014 som privatlån, ses ikke at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse indsætninger stammer fra midler, der ikke skal beskattes.
Da der efter SKAT's opfattelse ikke foruden ovenstående er fremkommet nye oplysninger foretages ansættelsen som meddelt i brev af 28. april 2017. I forslaget fremgik blandt andet følgende:
SKAT har gennemgået kontoudtogene, for dine 2 bankkonti i F2-bank, for årene 2013 og 2014. Den ene konto, kontonr. Konto-6 vedrører din virksomhed, og har kontonavnet, G1 v/ OS. Den anden konto, kontonr. Konto-1, er din private bankkonto.
I forbindelse med gennemgangen af kontoudtogene for din private bankkonto (konto Konto-1) for årene 2013 og 2014, har SKAT konstateret, at der foretages indsætninger på kontoen, som ikke vedrøre din virksomhed. Beløbene fremgår ikke af kontospecifikationen, for virksomhedens varesalg (konto IOO). SKAT har på vedlagte bilag 1 opgjort disse indsætninger for årene 2013 og 2014. Det er SKATs opfattelse, at der er tale om indsætninger, som er sket ved bankoverførsel. SKAT har opgjort de samlede indsætninger til kr. 128.879 i 2013 og kr. 300.939 i 2014.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægtsog formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 6 B.
SKAT har jævnfør bestemmelserne i Skattekontrollovens 5 6 B, anmodet dig om at indsende en privatforbrugsopgørelse for årene 2013 og 2014. Herunder er indkaldt dokumentation for evt. private lån eller andre beløb, der har været til din rådighed. Da du tidligere ikke har fremsendt disse oplysninger, har SKAT i sit forslag dateret den 28. april 2017 beregnet dit privatforbrug, ud fra de foreliggende oplysninger. SKAT har i vedlagte bilag 3, beregnet dit privatforbrug til — 74.871 kr. (negativt) i 2013 og 67.807 kr. (positivt) i 2014.
SKAT har nedenfor under punkt 4 og punkt 5, kommenteret på opgørelsen af privatforbruget samt det bogførte privatlån kr. 51.071 i dit regnskab.
Det er SKATs opfattelse, at et negativt privatforbrug ikke er muligt. Endvidere er det SKATs opfattelse, at et beregnet privatforbrug på 67.807 kr. er lavt, når der skal henses til, at dette blandt andet skal dække dine private udgifter til husleje, el, varme, telefon, internet, tv, forplejning, biludgifter samt personlige fornødenheder og større anskaffelser. Det skal bemærkes, at udgifter til husleje med 57.788,48 kr. i 2013 og 68.842,48 kr. i 2014, hvilket i 2014 overstiger dit beregnede privatforbrug.
Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne, som du oplyser er privatlån og indbetalinger til den Y1-land forening, stammer fra midler, der er fremskaffet ved beskattede -eller skattefrie midler. Beløbet på kr. 128.879 i 2013 og kr. 300.939 i 2014, er derfor anset for skattepligtig, jævnfør statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsloven § 2, stk. 1 nr. 2.
Da SKAT ikke med de foreliggende oplysninger har nærmere oplysninger om indkomstkilden, har SKAT valgt ikke at foretage en opdeling af ændringen i en skatteog momsdel."
(…)
"SKAT har modtaget dine indsigelser og oplysninger fremsat af UA, herunder fremsendt materiale, som anført ovenfor under punkt 2.2 og 3.2.
Indsætninger vedrørende Y1-land forening.
Det er oplyst, vedrørende de kontante indsætninger på din private bankkonto, at en væsentlig del af disse vedrører den Y1-land forening.
Formanden for den Y1-land forening, UA. UA har oplyst, at en væsentlig del af indbetalingerne på din privatkonto, tilhører foreningen. UA bekræfter, at foreningen efterfølgende har modtaget disse penge.
Vedrørende de kontante indsætninger, kan han ikke se hvem, der har indbetalt beløbene. Det kan være flere, der sammen har indbetalt et beløb. Ligeledes kan beløbene ikke afstemmes til de efterfølgende udbetalinger, til Y1-land forening.
Det foreligger ikke oplyst eller dokumenteret, præcis hvilke indsætninger på din private bankkonto, der vedrører den Y1-land forening.
Ifølge det oplyste, har den Y1-land Forening ikke noget regnskab, der kan dokumentere, at foreningen har modtaget beløbene.
Af samme grund kan det ikke dokumenteres eller redegørelse for, hvilke af de indsatte beløb, der præcist tilhører foreningen.
Du har sammen med UA udarbejdet en opgørelse over dine automatudbetalinger (kontanthævninger), fra din privatkonto, der er vedlagt som bilag 4, for årene 2013 og 2014. Ifølge opgørelsen er hævninger på i alt kr. 93.400, for årene 2013 og 2014, efterfølgende videregivet til den Y1-land forening. I kan ikke redegøre for, hvorledes de resterende penge er hævet og videreformidlet til den Y1-land forening.
Endvidere kan i ikke specificere og dokumentere, hvorledes indbetalingerne kan sammenholdes med de efterfølgende kontanthævninger.
SKAT har foretaget en vurdering af de indsendte oplysninger og materialer, angående de kontante indsætninger på din bankkonto, som i oplyser vedrører den Y1-land forening.
Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkeligt grad sandsynliggjort ved objektive konstaterbare forhold, at indsætningerne på dine private bankkonto ikke tilhører dig. Det er ikke muligt med eksterne bilag/dokumentation, at få dine oplysninger bekræftet.
Tilsvarende er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, hvilke beløb der efter det oplyste skulle vedrøre den Y1-land forening samt hvorledes disse efterfølgende er videreformidlet til Y1-land forening.
SKAT anser det ikke dokumenteret/sandsynliggjort jf. ovenstående, at indsætninger på din bankkonto ikke er dine. Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der ikke skal beskattes.
Af disse grunde er det SKATs opfattelse, at indsætningerne på din bankkonto, som du oplyser, vedrører indbetalinger til den Y1-land forening, er skattepligtige, da det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der ikke skal beskattes.
Det påhviler dig at godtgøre, at indtægten stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2013.274.BR.
Optagne private lån.
Du har anført, at nogle af de indsatte beløb på din private bankkonto, er private lån.
Du har efterfølgende indsendt 12 erklæringer, hvor hver långiver erklære, at du skylder långiver et anført beløb.
Efterfølgende har du, efter anmodning, indsendt de 12 låneerklæringer igen, men med angivelse af, hvordan, hvornår og hvorledes lånene er udbetalt.
SKAT har udarbejdet en specifikation af lånene, på baggrund af de indsendte låneerklæringer, jævnfør vedlagte bilag 5. Ifølge denne opgørelse, har du optaget privatlån med 75.784 kr. i 2013 og med 130.570 kr. i 2014. Heraf er følgende lån udbetalt kontant:
Dato | 2013 | 2014 | Oplyste Långiver |
10.04.2013 | 12.138 | | OA |
26.11.2013 | 959 | | SO |
02.02.2014 | | 3.168 | SO |
08.06.2014 | | 10.000 | MY |
ialt | 13.097 | 13.168 | |
Udbetalingen af de kontante lån, kan ikke sammenholdes med en tilsvarende kontantindsætning på din private bankkonto, hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt.
På vedlagte bilag 1, som vedrører indsætninger på din private bankkonto, har SKAT anført, hvilke indsætninger, du har anført som privatlån.
Det er SKATs opfattelse, at låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.
Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af SKM2004.156.ØLR.
Ud fra det foreliggende materiale, finder SKAT det ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at kontantindsætninger, vedrører optagelse af privatlån.
Det kan ikke ud fra låneerklæringerne konstateres, at de anførte kontantbeløb rent faktisk er udbetalt til dig. Der foreligger ikke nogen form for dokumentation for pengestrømme i forbindelsen med kontantudbetalingerne af lånene ligesom de ikke efterfølgende er indsat på din bankkonto. Et låndokument dokumenter ikke en faktisk pengestrøm.
SKAT skal bemærke, at i forbindelse med indkaldelse af materiale for årene 2013 og 2014, er der blandt andet indkaldt oplysninger og dokumentation for modtaget lån i løbet året.
Du har ikke indsendt materiale eller oplysninger om ovenstående lån i vedlagte bilag 5, i forbindelse med indsendelse af materiale til SKAT.
Dine oplysninger om privatlånene, herunder låneerklæringer er først fremsendt i forbindelse med, at SKAT har fremsendt et forslag til beskatning af de indsatte beløb, i brev af 28. april 2017. Samtidig skal bemærkes, at du i dit regnskab for 2014, har optaget privatlån med 51.071, som ikke indgår i ovenstående låneerklæringer og bilag 5. Disse privatlån er behandlet særskilt under punkt 4.
Det er SKATs opfattelse, at dokumenter/låneerklæringer der er udarbejdet efterfølgende, normalt ikke tillægges skattemæssig betydning, når de ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold.
Det påhviler dig at godtgøre, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
De konstaterede indsætninger på din private bankkonto, hvoraf du efterfølgende har anført 75.784 kr. i 2013 og med 130.570 kr. i 2014 som privatlån, ses ikke at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse indsætninger stammer fra midler, der ikke skal beskattes.
Da der efter SKAT 's opfattelse ikke foruden ovenstående er fremkommet nye oplysninger foretages ansættelsen som meddelt i brev af 28. april 2017. I forslaget fremgik blandt andet følgende:
SKAT har gennemgået kontoudtogene, for dine 2 bankkonti i F2-bank, for årene 2013 og 2014. Den ene konto, kontonr. Konto-6 vedrører din virksomhed, og har kontonavnet, G1 v/ OS. Den anden konto, kontonr. Konto-1, er din private bankkonto.
I forbindelse med gennemgangen af kontoudtogene for din private bankkonto (konto Konto-1) for årene 2013 og 2014, har SKAT konstateret, at der foretages kontante indsætninger på kontoen, som ikke vedrøre din virksomhed. Beløbene fremgår ikke af kontospecifikationen, for virksomhedens varesalg (konto IOO). SKAT har på vedlagte bilag 2 opgjort disse kontante indsætninger, for årene 2013 og 2014. SKAT har opgjort de samlede kontante indsætninger til kr. 95.400 i 2013 og kr. 115.625 i 2014.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægtsog formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 6 B.
SKAT har jævnfør bestemmelserne i Skattekontrollovens § 6 B, anmodet dig om at indsende en privatforbrugsopgørelse for årene 2013 og 2014. Herunder er indkaldt dokumentation for evt. private lån eller andre beløb, der har været til din rådighed.
Da du tidligere ikke har fremsendt disse oplysninger, har SKAT i sit forslag dateret den 28. april 2017 beregnet dit privatforbrug, ud fra de foreliggende oplysninger. SKAT har i vedlagte bilag 3, beregnet dit privatforbrug til — 74.871 kr. (negativt) i 2013 og 67.807 kr. (positivt) i 2014.
SKAT har nedenfor under punkt 4 og 5, kommenteret på opgørelsen af privatforbruget samt det bogførte privatlån kr. 51.071 i dit regnskab.
Det er SKATs opfattelse, at et negativt privatforbrug ikke er muligt. Endvidere er det SKATS opfattelse, at et beregnet Privatforbrug på kr. 67.807 er lavt, når der skal henses til, at dette blandt andet skal dække dine private udgifter til husleje, el, varme, telefon, internet, tv, forplejning, biludgifter samt personlige fornødenheder og større anskaffelser. Det skal bemærkes, at udgifter til husleje med 57.788,48 kr. i 2013 og 68.842,48 kr. i 2014, hvilket i 2014 overstiger dit beregnede privatforbrug.
SKAT anser det ikke dokumenteret/sandsynliggjort jf. ovenstående, at indsætninger på din bankkonto ikke er dine. Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der ikke skal beskattes.
Beløbet på kr. 95.400 i 2013 og kr. 115.625 i 2014, er derfor anset for skattepligtig, jævnfør statsskattetovens § 4, stk. 1 litra c. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsloven § 2, stk. 1 nr. 2.
Da SKAT ikke med de foreliggende oplysninger har nærmere oplysninger om indkomstkilden, har SKAT valgt ikke at foretage en opdeling af ændringen i en skatteog momsdel."
(…)
"SKAT har gennemgået det indsendte materiale.
Ud fra de indsendte låneerklæringer, har SKAT udarbejdet en specifikation af lånene, jævnfør vedlagte bilag 5. Ifølge denne opgørelse, har du optaget privatlån med 75.784 kr. i 2013 og med 130.570 kr. i 2014. Heraf er 13.097 kr. udbetalt kontant i 2013 og 13.1368 kr. i 2014.
SKAT kan konstatere, at de indsendte 12 erklæringer, hvorpå du har specificeret hvornår og hvordan lånene er udbetalt, ikke vedrører de optagne privatlån med i alt kr. 51.071. Der er således ikke indsendt materiale, vedrørende de optagne privatlån, for i alt kr. 51.071.
Det er SKATs opfattelse, at låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR.
Når der er tale om lån ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af SKM2004.156.ØLR.
Det er samtidig SKATs opfattelse, at dokumenter/låneerklæringer der er udarbejdet efterfølgende, normalt ikke tillægges skattemæssig betydning, når de ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold.
Det påhviler dig at godtgøre, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Da der ikke er indsendt nye oplysninger, er det SKATs opfattelse, at der ikke foreligger objektive oplysninger om, at der faktisk er ydet og modtaget lån. Låneforhold er ikke er understøttet af objektive konstaterbare forhold, tillægges ikke skattemæssig betydning.
Det er fortsat SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er optaget privatlån med i alt kr. 51.071. Endvidere er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne der er bogført som privatlån, stammer fra midler, der er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler.
Beløbet på kr. 51.071, er derfor anset for skattepligtig, jævnfør statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsloven § 2, stk. 1 nr. 2.
Da der efter SKAT's opfattelse ikke foruden ovenstående er fremkommet nye oplysninger foretages ansættelsen som meddelt i brev af 28. april 2017. I forslaget fremgik blandt andet følgende:
SKAT har jævnfør bestemmelserne i Skattekontrollovens 5 6 B, anmodet dig om at indsende en privatforbrugsopgørelse for årene 2013 og 2014 samt dokumentation for ydet eller modtaget gaver/lån i løbet af året.
SKAT kan konstatere, ifølge det indsendte materiale, at du har optaget/bogført et privatlån på kr. 51.071 i 2014.
Beløbet fremgår af den indsendte råbalance for din virksomhed, for året 2014. Beløbet fremgår endvidere af de indsendte kontospecifikationer, på konto 8600, Privat lån.
Beløbene er alle indsat på din private bankkonto, i F2-bank. Der er tale om 4 kontantindsætninger, med i alt 33.400 kr., med posteringsteksten "Posthus". De øvrige 4 indsætninger, er indsat ved bankoverførsler, med et samlet beløb på kr. 17.671.
Da der ikke er indsendt nærmere oplysninger samt dokumentation for det bogførte privatlån på i alt kr. 51.071, er det SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om et privatlån.
SKAT har samtidig foretaget en beregning af dit privatforbrug, for årene 2013 og 2014, ud fra de kendte og selvangivne oplysninger, herunder bogført privatlån. Jævnfør vedlagte bilag 3, har SKAT beregnet privatforbruget til — 74.871 (negativt) i 2013 og kr. 67.807 (positivt) i 2014.
I det beregnede privatforbrug for 2014 på kr. 67.807, indgår det bogførte privatlån på kr. 51.071. Da der ikke er indsendt dokumentation eller sandsynliggørelse af det private lån, er det SKATs opfattelse, at privatlånet ikke skal indgå i privatforbrugsberegningen. Privatforbruget for 2014 udgør herefter kr. 16.736 (67.807 kr. 51.071 kr.).
SKAT har nedenfor under punkt 5, kommenteret på opgørelsen af privatforbruget samt det bogførte privatlån kr. 51.071 i dit regnskab.
Det er SKATs opfattelse, at et negativt privatforbrug i 2013, ikke er muligt.
Endvidere er det SKATs opfattelse, at et beregnet privatforbrug på kr. 16.736 (ekskl. det oplyste privatlån) er lavt, når der skal henses til, at dette blandt andet skal dække dine private udgifter til husleje, el, varme, telefon, internet, tv, forplejning, biludgifter samt personlige fornødenheder og større anskaffelser.
Det skat bemærkes, at dine udgifter til husleje er 57.788,48 kr. i 2013 og 68.842,48 kr. i 2014, hvilket i 2014 overstiger dit beregnede privatforbrug.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens 5 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægtsog formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 6 B.
Det er SKATs opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er optaget privatlån med i alt kr. 51.071. Endvidere er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indsætningerne der er bogført som privatlån, stammer fra midler, der er fremskaffet ved beskattede eller skattefrie midler. Beløbet på kr. 51.071, er derfor anset for skattepligtig, jævnfør statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsloven § 2, stk, 1 nr. 2.
Da SKAT ikke med de foreliggende oplysninger har nærmere oplysninger om indkomstkilden, har SKAT valgt ikke at foretage en opdeling af ændringen i en skatteog momsdel."
…
Skatteankenævn Y2-bys afgørelse
Vekslede beløb
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.
Enhver, der er skattepligtig i Danmark skal årligt selvangive sin indkomst, herunder honorarer. Det følger af skattekontrollovens § 1.
Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at beløb der er indsat på eller overført til hans konto stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesterets dom i SKM2008.905.H.
Skatteankenævnet finder, at klageren må anses for skattepligtig af det vekslede beløb. Beløbet overstiger, hvad klageren kan erlægge med den indkomst, der er selvangivet som skattepligtig. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet stammer fra beskattede eller skattefrie midler. Klageren erkender derudover, at han har vekslet valuta via F1-vekselerer ApS og han har afgivet skiftende forklaringer vedrørende omfanget heraf.
Ifølge oplysningerne fra F1-vekselerer ApS er det klageren, der har foretaget valutavekslingerne, og F1-vekselerer ApS var i besiddelse af hans ID dokumentation i form af en kopi af hans sygesikringskort.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at andre skulle have handlet i hans navn. Eftersom der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen dokumentation for misbrug, lægges det til grund, at klageren har foretaget vekslingen. Anmeldelsen til politiet er alene udtryk for klagerens opfattelse.
Skatteankenævnet anser dermed det vekslede beløb på samlet 187.534 kr. for skattepligtig indkomst for indkomståret 2013.
Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse.
Indsætninger på privat konto — overførsler og kontantindsætninger
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk.l.
Enhver, der er skattepligtig i Danmark skal årligt selvangive sin indkomst, herunder honorarer. Det følger af skattekontrollovens § 1.
Det er klageren, der har bevisbyrden for, at kontante indsætninger og bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Kravene til dokumentation gælder efter praksis uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold, jf. SKM2009.37.HR.
Det anses ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, hvem der har foretaget de enkelte indbetalinger på klagerens konto, hvad indbetalingerne vedrører, eller hvorvidt beløbene er viderebetalt til Y1-land foreningen.
Klageren har forklaret, at beløbene er udbetalt kontant til Y1-land forening. Det er derfor ikke muligt at følge pengestrømmene. Derudover har klageren alene foretaget kontanthævninger for 37.700 kr. for indkomståret 2013 og 55.700 kr. for indkomståret 2014 og han kan ikke redegøre for, hvorledes foreningen har modtaget de resterende penge.
Uanset de betydelige beløb og det meget store antal posteringer, har hverken klageren eller Y1-land forening ført regnskab.
Erklæringer fra formanden med bekræftelse af, at han har modtaget beløb kan ikke tillægges afgørende betydning, da den er udarbejdet i forbindelse med den verserende skattesag og ikke kan underbygges af objektive kendsgerninger.
Klageren har endvidere forklaret, at nogle af de beløb der er overført til klagerens konto, eller som er indsat kontant udgør lån.
Afgivne forklaringer og erklæringer om lån kan som udgangspunkt alene lægges til grund, såfremt de er bestyrket ved objektive kendsgerninger. Det kan udledes af Højesterets dom offentliggjort i SKM2009.37.HR.
Ved vurderingen af om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår i øvrigt kan dokumenteres samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres. Det kan udledes af Byrettens dom af 29. juni 2010 offentliggjort i SKM2010.509.BR.
Klageren har fremsendt tolv erklæringer fra personer, som han har forklaret har lånt ham forskellige beløb. Erklæringerne er udarbejdet i forbindelse med den verserende skattesag og kan ikke underbygges af objektive kendsgerninger, herunder fordi der ikke er udarbejdet gældsbreve. De kan derfor ikke tillægges betydning.
Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kontante indsætninger og bankoverførsterne stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.
Overførslerne til klagerens konto og kontantindsætningerne på henholdsvis 128.879 kr. og 95.400 kr. i indkomstårene 2013 samt 300.939 kr. og 115.625 kr. for indkomståret 2014 anses dermed for skattepligtig indkomst for klageren.
Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse.
Bogførte private lån
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.
Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. l.
Enhver, der er skattepligtig i Danmark skal årligt selvangive sin indkomst, herunder honorarer. Det følger af skattekontrollovens § 1.
Det er klageren, der har bevisbyrden for, at bankoverførsler stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Klageren har ikke fremsendt dokumentation vedrørende de private lån, som er bogført i hans virksomhed, og han har forklaret overfor SKAT, at der ikke er oprettet lånedokumenter vedrørende lånene.
Derudover ses de tolv fremsendte erklæringer vedrørende lån ikke at vedrøre de bogførte lån, da navnene ifølge erklæringerne ikke svarer til navnene ifølge posteringsteksterne.
Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.
Beløbet på 51.071 kr. anses dermed for skattepligtig indkomst for klageren for indkomståret 2014.
Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse.
…"
Sagsøger har under hovedforhandlingen fremlagt to fakturaer af 26. juni og 27. november 2013 vedrørende køb af varer for henholdsvis 10.530 svenske kroner og 11.504 svenske kroner til hans virksomhed, G1.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet partsforklaring af A samt vidneforklaring af UA, SF, OF, UB, OA og WA.
An har forklaret bl.a., at han i december 2011 åbnede sin nuværende butik, men at han efter et stykke tid manglede penge til at drive butikken. Han lånte derfor i 2013 penge af nogle af sine venner. Alle dem, der har lånt ham penge, har Y1-land baggrund, og han kender dem gennem det Y1-land miljø. Han har i dag svært ved at koncentrere sig om driften af sin butik, fordi nærværende skattesag tager al hans energi. Han har derfor været nødt til at låne nogle penge i banken.
Foreholdt oversigten over privatlån i bilag 21 forklarede sagsøger, at de anførte personer er dem, som har lånt ham penge. Det er de samme personer, som har udfærdiget de bekræftelsesdokumenter, der indgår i sagen som bilag 9-20. Det er ham, som har udfyldt dokumenterne. Långiverne har alene indskrevet lånebeløbene øverst i teksten samt deres CPR-nummer og derefter skrevet under. I enkelte tilfælde har han dog selv indskrevet lånebeløbet.
Nogle af lånene fra 2013 har han tilbagebetalt. Bekræftelsesdokumenterne er udarbejdet efter, at SKAT bad om dokumentation for, at der var ydet lån til ham. Der blev ikke oprettet gældsbreve eller lignende, da han lånte pengene.
Det var ikke nødvendigt, da han kendte personerne, som han lånte penge af, meget godt.
Det er er ikke ham, der har foretaget vekslingerne den 22. februar, 28. februar og 1. marts 2013. Han har alene vekslet penge hos F1-vekselerer én gang. Det var i 2013, hvor han vekslede ca. 20.000 danske kr. til svenske kroner, som han brugte til indkøb af varer.
Sagsøger fremlagde med sagsøgtes indforståelse og rettens tilladelse to fakturaer vedrørende køb af varer i Sverige. Han oplyste, at fakturaerne vedrørte køb af varer for det beløb, som han har vekslet hos F1-vekselerer.
Det er rigtigt, at hans revisor er SR. Han og SR taler dansk sammen, og indimellem anvender de tolk. Han har ikke brug for tolk til samtaler med et simpelt indhold, men hvis samtalerne omhandler regnskabstekniske spørgsmål, er det nødvendigt med tolkning.
Han fortalte sin revisor, at han havde vekslet 10.000-20.000 kr. hos Star F1-vekselerer. Han har indgivet en anmeldelse til politiet, fordi han mistænke F1-vekselerer for at have misbrugt nogle af hans dokumenter. Det var en sagsbehandler hos SKAT, der anbefalede, at han indgav en politianmeldelse.
Hans politianmeldelse omhandlede alle vekslingerne, bortset fra den ene veksling på ca. 20.000 danske kr., som han selv har foretaget. Han anmeldte forholdene ved personligt fremmøde hos politiet på Y2-bys Hovedbanegård. Politiet oplyste i første omgang, at der alene var tale om et civilt anliggende mellem ham og SKAT, og at politiet i øvrigt ikke havde ressourcer til at behandle sagen.
Han har på et tidspunkt modtaget en status fra politiet om sagen, hvor det blev oplyst, at sagen endnu ikke var færdigefterforsket.
Det er rigtigt, at han har videregivet nogle af de penge, der er indgået på hans private konto, til Y1-land Forening. Det drejer sig om ca. 550.000 kr., som i 2013 og 2014 er videregivet til foreningen. Han var ikke klar over, at det kunne give problemer med SKAT.
Han kender mange mennesker og har mange stamkunder i butikken. Han tilbød derfor, at man kunne anvende hans konto til donationer til foreningen. Han har været medlem af Y1-land Forening siden 2003. Han boede dengang i Y4-by, men flyttede i 2010 til Y2-by, hvor han blev medlem af den Y2-by del af foreningen.
Sagsøgte ved ikke, hvorfor hans revisor har oplyst til SKAT, at sagsøgte ikke er medlem af den Y1-land forening. Det er ikke noget, han har drøftet med revisoren. Han stiller ikke længere sin konto til rådighed ved andres donationer til Y1-land Forening.
Han er ikke blevet kontaktet af SKAT om en mulig straffesag vedrørende overtrædelse af skatteog afgiftslovgivningen.
Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede sagsøger vedrørende bekræftelsesdokumenterne, at han har indskrevet långivernes CPR-numre efter at have modtaget ID-kort fra de pågældende. Personerne, der lånte ham pengene, kendte han godt, og han så dem tit. MY bor i Y4-by, men kommer tit til Y2-by, hvor de mødes i sagsøgers butik. Det samme gælder for LM, der bor i Y5-by.
Lånebeløbene var ikke altid runde, fordi lånebeløbene bl.a. afhang af, hvor mange penge långiverne havde stående på deres konti. De aftalte ikke, hvornår pengene skulle tilbagebetales, men alene at sagsøger skulle betale, når han havde økonomisk råderum til det.
Formanden for bestyrelsen i Y1-land Forening kom til sagsøgers butik og nævnte, at foreningen skulle bruge en konto til indbetaling af donationer til velgørende formål i foreningen. Formanden spurgte, om foreningen måtte bruge sagsøgers konto til donationerne.
Oversigten i bilag 8 vedrører ikke alle donationerne til Y1-land Forening. Han har hævet ca. 550.000 kr. til foreningen, som foreningen har modtaget kontant.
Han vekslede 10.000-20.000 danske kroner til svenske kroner i begyndelsen af 2013, formentlig i februar. Han ved ikke, om han har mistet sit sundhedskort i 2013. Sagsøgers nuværende sundhedskort er ikke det samme, som fremgår af bilag L.
Adspurgt af sagsøgers advokat forklarede sagsøger, at det er formanden for Y1-land Forening, der har lavet oversigten i bilag 8.
UA har forklaret bl.a., at han har været medlem af Y1-land Forening siden stiftelsen i 1988. Han har været formand i tre forskellige perioder, senest siden 2003. Y1-land Forening har ca. 6.000 medlemmer.
Donationerne til Y1-land Forening skulle bruges til at hjælpe flygtninge, som bl.a. er placeret i Asylcenter-1. Foreningen ville hjælpe flygtningene med at skaffe informationer om deres familiemedlemmer rundt omkring i verden.
Foreningen vidste ikke, hvilken form for konto, der blev anvendt af sagsøger til at modtage donationerne. Foreningen bruger mange forskellige metoder til modtagelse af donationer. Foreningen har ikke selv behov for en bankkonto.
Sagsøger har været medlem af foreningen i lang tid før 2013. Han var også medlem før, han flyttede til Y2-by.
Foreholdt bilag 7 forklarede vidnet, at foreningen har modtaget ca. 550.000 kr. fra sagsøger i 2013 og 2014. Foreningen laver en oversigt over donationerne, som de modtager. Sagsøger fortalte vidnet, når der var indgået donationer på hans konto. Foreningen modtager fortsat deres penge som kontanter og har fortsat ikke en bankkonto. De har indsamlet næsten 300.000 kr. til personer på tålt ophold i Asylcenter-1. Kontanterne opbevares i en bankboks.
Han har lavet oversigten i bilag 8. Oversigten viser beløbene, som foreningen har vurderet er modtaget via sagsøger. De 550.000 kr. vedrører en længere periode, end opgørelsen dækker over.
Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede vidnet, at pengene altid blev overdraget kontant til foreningen. Sagsøgers konto blev valgt, fordi sagsøger gerne ville hjælpe foreningen og bidrage til dens virke.
SA har forklaret bl.a., at hun er ven med sagsøger og har lånt ham penge. Den ene gang drejede det sig om 2.000 kr. og senere om 10.000 kr. Det er hende, der har underskrevet bekræftelsen i bilag 10.
Sagsøger oplyste over for vidnet, at han skulle bruge pengene til sin forretning. Der blev ikke oprettet et lånedokument. Bekræftelsesdokumentet blev lavet efterfølgende på et tidspunkt, hvor sagsøger fik nogle økonomiske problemer. Sagsøger har ikke tilbagebetalt sit lån.
Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede vidnet, at hun ikke lavede en aftale med sagsøger om, hvornår lånet skulle tilbagebetales. Hun kunne bare sige til ham, når hun ville have sine penge igen.
SF har forklaret bl.a., at hun kender sagsøger fra Y4-by, hvor de havde nogle fælles venner. Hun har lånt penge til ham. Det drejer sig samlet om over 6.000 kr. Sagsøger fik overført pengene til sin konto ad flere omgange.
Hun har underskrevet det bekræftelsesdokumentet i bilag 9, og det angivne beløb svarer til lånets størrelse. Hun mener, at hun oplyste sit navn og sin adresse til sagsøger, da dokumentet skulle udfyldes. Hun mødte op i sagsøgers butik for at udfylde dokumentet. Hun har formentlig også selv skrevet sit CPR-nummer ind i dokumentet.
Sagsøger oplyste til hende, at han skulle bruge pengene i forbindelse med åbningen af en butik. De aftale ikke, hvornår lånet skulle tilbagebetales, men hun har fået sine penge igen. Bekræftelsesdokumentet blev ikke udarbejdet, da sagsøger lånte pengene af hende, men først senere, da sagsøger fik nogle problemer.
OF har forklaret bl.a., at hun kender sagsøger, som er i familie med hendes tidligere ægtefælle. De har kendt hinanden i 12-13 år. Hun har lånt sagsøger penge til hans butik flere gange i 2013 og 2014. Hun har i alt lånt sagsøger 26.391 kr. Bekræftelsesdokumentet i bilag 20 har hun underskrevet. Sagsøger bad hende om hendes CPR-nummer og om at bekræfte størrelsen af lånet. Hun ved ikke, hvornår hun skrev under. Hun har løbende skrevet ned i sin egen dagbog, hvilke beløb hun udlånte til sagsøger, og sagsøger har så skrevet det ind nederst i dokumentet. Hun har ikke fået sine penge tilbage. Hun har ikke aftalt med sagsøger, hvornår lånet skulle tilbagebetales, men hun forventer, at sagsøger betaler hende pengene, når han har mulighed for det.
Det er normalt i det Y1-land samfund at hjælpe hinanden med pengelån. Der blev ikke oprettet noget gældsbrev. Hun kender jo sagsøger.
UB har forklaret bl.a., at han har kendt sagsøger siden 2012. Han kender sagsøger fra sagsøgers butik. Han har lånt sagsøger 5.400 kr., som sagsøger skulle bruge til sin butik.
Han har underskrevet bekræftelsen i bilag 18. Han husker ikke, hvornår han skrev under, men det skete formentlig nede i sagsøgers butik. Det er rigtigt, at han først lånte sagsøger 3.800 kr. og senere 1.600 kr. Pengene blev overført til sagsøgers konto. Pengene er tilbagebetalt af sagsøger. Bekræftelsesdokumentet er først lavet efter, at sagsøger lånte pengene.
Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede vidnet, at der ikke blev lavet en aftale om, hvornår pengene skulle betales tilbage. Hvis nogen har brug for penge, hjælper man, og man kan bare sige til, når man har brug for at få pengene tilbage.
OA har forklaret bl.a., at han kender sagsøger, fordi de er en del af samme Y1-land klan. Han har lånt sagsøger 15.000 kr. ad to omgange. Den ene gang fik sagsøger penge kontant. Den anden gange blev beløbet overført til sagsøgers konto. Sagsøger manglede penge til at drive en butik, som han havde åbnet i Y2-by. Det er vidnet, der har underskrevet bekræftelsesdokumentet i bilag 15. Han har selv udfyldt dokumentet. Det kan godt passe, at han første gang lånte sagsøger 2.862 kr. Han underskrev dokumentet for ca. to måneder siden i sagsøgers butik. Sagsøger har ikke tilbagebetalt beløbet. De havde aftalt, at sagsøger skulle tilbagebetale beløbet, når han var kommet godt på plads med sin butik.
WA har forklaret bl.a., at han kender sagsøger fra Y4-by. De er venner. Han har lånt sagsøger omkring 37.000 kr. i alt. Sagsøger ville gerne åbne en butik og havde brug for lidt økonomisk støtte. Pengene blev overført til sagsøgers konto. Han husker ikke, hvornår sagsøger lånte pengene. Det var muligvis i 2014 eller 2015. Han har ikke fået pengene tilbage, men han har ind i mellem fået nogle varer gratis fra sagsøgers butik.
Det er hans navn, CPR-nummer og adresse, der fremgår af bekræftelsesdokumentet i bilag 19. Han har selv underskrevet dokumentet. Han husker ikke, hvornår han underskrev dokumentet, men det var efter 2014.
Han ved ikke, hvor meget sagsøger skylder ham på nuværende tidspunkt, da han har fået en del varer fra sagsøgers butik.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument af 26. februar 2020 anført følgende:
"Det gøres gældende, at dels, det er dokumenteret, at det ikke er sagsøger, der har vekslet de 187.534 kr. i vekselbureau i 2013, og dels at alle bankoverførsler til og indsætninger på sagsøgers konti i 2013 og 2014 er foretaget med beløb, der ikke er relevante for sagsøgers skatteansættelser.
For så vidt angår 2013 og beløb vekslet i vekselbureau gøres det gældende, at det ikke er sagsøger, der har foretaget kontantveksling med det angivne beløb.
Dette er dokumenteret ved fremlæggelse af anmeldelseskvittering af strafbart forhold, jf. bilag 5.
Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst for sagsøger.
Angående kontantindsætninger og bankoverførsler gøres det gældende, at der er tale om lånebeløb, som ikke er skattepligtig indkomst. Tilsvarende gøres også gældende vedrørende bankoverførsler.
Beløbene er tilbagebetaling af lån. Dette er dokumenteret ved fremlæggelse af sagens bilag 9-20, hvor alle långivere bekræfter låneforholdet.
En del af disse långivere vil alle afgive vidneforklaring under hovedforhandlingen.
Anbringende bestyrkes yderligere af det fremlagte skriftlige materiale.
Andre indsætninger på sagsøgers private konto er anvendt til donationer til Y1-land Forening. Det gøres også vedrørende dette punkt gældende, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst for sagsøger.
Det gøres navnlig gældende, at der er ført bevis for, at Y1-land Forening har anvendt sagsøgers private konto til gennemstrømning af donationer, jf. bilag.
Der er desuden også fremlagt skriftlig bekræftelse fra formanden fra Y1-land Forening, UA. UA, jf. bilag 7.
Det kan således bevismæssigt lægges til grund, at Y1-land Forening gennem tiden har modtaget ca. 550.000 kr., og at alle i listen i SKATS afgørelse er donorer til nødhjælpsorganisationen.
Det forhold, at Y1-land Forening ikke har ført regnskab, ændrer ikke på ovenstående. Foreningen er ikke forpligtet til at føre regnskab.
Samlet set gøres det gældende, at alle de i sagen omhandlede beløb er allerede beskattede midler, der ikke skal beskattes hos sagsøger.
På den baggrund gøres det således gældende, at det er dokumenteret objektivt, at er er tale om en forening, der efter sin natur kan udføre sit virke ved modtagelse af donationer. Bevisbyrden for, at indsætningerne på kontoen vedrører lån og tredjemandsdonationer til Y1-land Forening er således løftet. Der henvises i den forbindelse tillige til de fremsendte låneaftaler.
Det bestrides, at der skulle være tale om en usædvanlig fremgangsmåde, idet sagsøgeren har anvendt sin private bankkonto til at videreføre donationer. Sagsøger er en del af det Y1-land samfund i Danmark og som sådan tilknyttet sine landsmænd. Dokumentationen er samlet set stærk og overvældende.
For så vidt angår valutaveksling hos F1-vekselerer ApS gøres det gældende, at fremlagte bilag 5, der er anmeldelsen til politiet, dokumenterer, at det ikke var sagsøgeren, der vekslede de omhandlede beløb. Det er sagsøgers forståelse, at politiet ikke gør videre ud af anmeldelsen. Dette er i øvrigt også bestyrket ved de forklaringer, der helt fra starten blev givet til daværende SKAT, jf. bilag J (sagsnotatet fra SKAT, siderne 2-3)
Samlet set er der ikke tvivl om, hvilke faktiske forhold der lægges til grund ved Rettens bedømmelse af sagen. I øvrigt henvises til stævningens anbringender."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 26. februar 2020 anført følgende:
"Den omhandlede forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst består dels af indsætninger på sagsøgerens bankkonto for i alt 224.279 kr. i 2013 og i alt 467.635 kr. i 2014 (afsnit 3.1 nedenfor), dels af beløb for i alt 122.383 kr., som efter det oplyste blev vekslet af sagsøgeren i 2013 (afsnit 3.2 nedenfor).
3.1 Indsætninger på sagsøgerens bankkonto
Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at indsætningerne på sagsøgerens bankkonto af beløb for i alt 224.279 kr. i 2013 og for i alt 467.635 kr. stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, der ikke tilkommer ham, og at sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde, hvorfor han skal beskattes af beløbene.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovens § 1, stk. 1.
Det fremgår af udskrift for sagsøgerens bankkonto (bilag H), at der på sagsøgerens bankkonto i 2013 og 2014 løbende over længere tid er indsat et større antal beløb, uden at det umiddelbart kan identificeres, hvad beløbene vedrører.
I 2013 blev der indsat i alt 224.279 kr. fordelt på 91 bankoverførsler og 19 kontantindsætninger, mens der i 2014 blev indsat i alt 416.564 kr. fordelt på 217 bankoverførsler og 21 kontantindsætninger, jf. oversigterne over overførslerne og indsætninger i bilag 3 og 4. Dertil kommer 51.071 kr. fordelt på 8 bankoverførsler indsat på sagsøgerens bankkonto i 2014, jf. oversigten over indsætninger i SKATs afgørelse (bilag A, side 21), som sagsøgeren har bogført som lån i sin virksomheds regnskaber, jf. bilag F, side 4.
Sagsøgeren drev i de omhandlede år en købmands-/kioskvirksomhed, jf. bilag B og C, men selvangav kun et begrænset overskud herfra på 8.290 kr. i 2013 og 5.211 kr. i 2014, jf. bilag D, side 1 og 4.
På baggrund af bl.a. sagsøgerens selvangivne indkomst samt indkomstårets formueforskydninger har SKAT beregnet sagsøgerens samlede privatforbrug til -74.871 kr. (negativt) for 2013 og 16.736 kr. for 2014, jf. bilag G og bilag A, side 26. Sagsøgeren skulle altså have haft et uantageligt lavt privatforbrug i 2014 og et negativt privatforbrug i 2013, hvilket i sagens natur ikke kan lade sig gøre.
Sagsøgeren må derfor have haft andre indtægter og/eller midler i de omhandlede år, som han ikke har selvangivet.
I hvert fald på den baggrund påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at de på hans bankkonto indsatte beløb ikke er skattepligtige indtægter, men hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, som ikke tilkommer ham, jf. f.eks. UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2 H og SKM2016.327.ØLR.
Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, og han er derfor med rette blevet beskattet af de indsatte beløb.
En forklaring om, at indsatte beløb ikke er skattepligtige, f.eks. de vedrører lån, kan kun lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1599 H.
Sagsøgeren gør gældende, at indsætningerne dels vedrører lån (afsnit 3.1.1), dels vedrører tredjemænds donationer til Y1-land forening (afsnit 3.1.2):
3.1.1 Ad forklaringen om lån
Skatteministeriet forstår stævningen og replikken sådan, at sagsøgeren gør gældende, at det alene er beløbene omhandlet i erklæringerne i bilag 9-20, der ifølge sagsøgeren vedrører lån.
Det er ikke tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger, at nogle af de indsatte beløb vedrører lån.
Der foreligger ikke skriftlige låneaftaler med beskrivelse af lånevilkår vedrørende f.eks. tilbagebetaling og renter. Der er heller ikke fremlagt anden objektiv dokumentation for, at der er tale om lån.
Da sagen verserede hos SKAT, indsendte sagsøgeren den 16. juni 2017 efter at SKAT havde fremsendt forslag til afgørelse den 28. april 2017 tolv enslydende låneerklæringer, jf. bilag I. SKAT modtog igen den 23. juni 2017 de tolv erklæringer fra sagsøgeren med samme ordlyd som ovenstående, men påført angivelser af datoer og beløb (bilag 9-20). Det må lægges til grund, at de fremlagte låneerklæringer er udarbejdet i forbindelse med skattesagen.
Sådanne efterfølgende udarbejdede erklæringer udgør ikke tilstrækkeligt bevis for, at der er tale om lån, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H. I øvrigt har sagsøgeren i stævningen oplyst, at beløbene er tilbagebetalinger af lån (stævningens s. 3, nederst), hvilket ikke hænger sammen med, at låneerklæringerne efter deres indhold vedrører beløb, sagsøgeren har modtaget som lån.
Der er ikke fremlagt dokumentation for sagsøgerens udbetaling af de hævdede lånebeløb (for det tilfælde at de indsatte beløb hævdes at være tilbagebetaling af lån) eller for sagsøgerens tilbagebetaling af de hævdede lånebeløb (for det tilfælde at de indsatte beløb hævdes at være lån til sagsøgeren).
Endvidere er der ikke fremkommet nærmere oplysninger om baggrunden for de mange lån.
Sagsøgeren kan ikke løfte sin bevisbyrde ved mundtlige vidneforklaringer, når disse forklaringer ikke er tilstrækkelig bestyrket ved objektive kendsgerninger.
3.1.2 Ad forklaringen om donationer til Y1-land forening
Sagsøgeren har forklaret, at han i de omhandlede år stillede sin private bankkonto til rådighed for Y1-land forening (bilag J, side 5, øverst), således at privatpersoner har indbetalt donationer til foreningen direkte på sagsøgerens private bankkonto, hvorefter sagsøgeren har hævet pengene og udbetalt disse kontant til Y1-land forening. Sagsøgeren har oplyst, at han ikke er medlem af Y1-land forening, men modtog beløbene med det formål at hjælpe familiemedlemmer, som var medlemmer af foreningen.
De omhandlede beløb blev indsat på sagsøgerens private bankkonto, som sagsøgeren er enedispositionsberettiget over, og der er derfor en formodning for, at de indsatte midler også tilhører ham.
Sagsøgerens forklaringer og Y1-land forenings formands erklæringer til SKAT, som i øvrigt er udarbejdet til brug for skattesagen (bilag 6 og 7), er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, og kan derfor ikke lægges til grund.
På trods af at der er tale om mange og betydelige beløb, har hverken sagsøger eller Y1-land forening ført regnskaber eller lignende, som på objektiv vis kan underbygge forklaringen om, at beløbene vedrører tredjemænds donationer.
Sagsøgeren har heller ikke fremlagt anden objektiv dokumentation i form af aftaler eller skriftlig korrespondance, som understøtter forklaringen om, at sagsøgeren har fungeret som mellemmand for Y1-land forening.
Endvidere har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for, at de omhandlede beløb er blevet viderebetalt til Y1-land forening. Det er ikke muligt at afstemme indsætningerne på sagsøgerens bankkonto med tilsvarende overførsler til foreningen eller kontanthævninger, der kan vedrøre viderebetaling af indsatte beløb til foreningen.
Dertil kommer, at sagsøgeren ikke - på trods af Skatteministeriets opfordring (1) - er kommet med nogen - sandsynlig - forklaring på, hvorfor foreningen valgte den oplyste - usædvanlige - fremgangsmåde, hvorefter sagsøgerens private bankkonto skulle være brugt som gennemstrømningskonto for donationer fra tredjemand til en forening, han ikke er medlem af, herunder hvorfor foreningen ikke havde sin egen bankkonto hertil eller valgte at benytte en af sine medlemmers bankkonti, og hvorfor sagsøgeren hjalp foreningen hermed, når han ikke selv er medlem af foreningen. Det forhold, at der er tale om en usædvanlig fremgangsmåde, som der ikke er givet nogen sandsynlig forklaring på, understøtter blot yderligere, at sagsøgerens forklaring herom ikke kan lægges til grund, jf. tilsvarende UfR 2004.1516 H.
De i sagen fremlagte bilag 22-28, der bl.a. handler om, hvorvidt Y1-land forening udgør en velgørende organisation, løfter på ingen måde sagsøgerens bevisbyrde for, at de omhandlede indsætninger på sagsøgerens bankkonto vedrører donationer til Y1-land forening fra tredjemand.
3.2 Valutaveksling ved F1-vekselerer ApS
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovens § 1, stk. 1.
SKAT har fra vekselfirmaet F1-vekselerer ApS beliggende på Y6-bopæl i Y2-by modtaget oplysninger om, at sagsøgeren den 22. februar, den 28. februar og den 1. marts 2013 har vekslet beløb hos vekselfirmaet. Ifølge oplysningerne solgte sagsøgeren den 22. februar 2013 og den 1. marts 2013 svenske henholdsvis norske valutabeløb for 35.684 kr. henholdsvis 29.700 kr., mens sagsøgeren den 28. februar 2013 købte US Dollars for 57.000 kr., svarende til i alt 122.384 kr. Derudover har sagsøgeren også købt valuta den 22. februar 2013 og den 1. marts 2013 for 35.679,60 kr. henholdsvis 29.471,20 kr., men da det må lægges til grund, at midlerne hertil stammer fra de svenske og norske valutabeløb, som sagsøgeren solgte på samme tidspunkt, er der ikke grundlag for at beskatte sagsøgeren særskilt af disse beløb.
Som dokumentation for de af sagsøgerens foretagne valutavekslinger har F1-vekselerer ApS til SKAT indsendt kunderapport for sagsøgeren (bilag K), kopi af sagsøgerens sygesikringskort (bilag L) samt kvitteringer for de foretagne valutavekslingerne (bilag M).
F1-vekselerer ApS har oplyst følgende til SKAT ved mail af 17. juni 2016 (bilag N), som svar på SKATs brev af 2. juni 2016 til selskabet, jf. bilag O:
"Vi kan oplyse dig at A har foretaget de 3 valutavekslinger hos os i 2013, da han har fremvist ID med navn og adresse, og at vi sågar har en kopi af hans oplysninger. Det kan være kunden har glemt at han har vekslet, da det er mere end 3 år siden. Men det er ret usandsynligt at vi har bogført 3 vekslinger forkert på hans navn, da han som sagt har fremvist ID ved alle 3 vekslinger (da det er mere end 7500 kr.)"
Heroverfor er der ikke fremkommet noget, der godtgør, at det ikke var sagsøgeren, som vekslede beløbene. Det må derfor lægges til grund, at det er sagsøgeren, der har vekslet beløbene.
Anmeldelsen til politiet (bilag 5) beviser ikke, at det ikke var sagsøgeren, der vekslede beløbene. Anmeldelsen angår i øvrigt ifølge bilag 5 kun et forhold begået den 22. februar 2013. Der er også vekslet beløb den 28. februar 2013 og 1. marts 2013. Sagsøgeren har trods Skatteministeriets opfordring (2) ikke fremlagt kopi af selve anmeldelsen. Sagsøgeren har desuden oplyst, at det er sagsøgers forståelse, at politiet ikke gør videre ud af anmeldelsen, jf. replikken, side 2, 5. afsnit.
Sagsøgeren har under sagens forløb hos skatteforvaltningen afgivet skiftende forklaringer vedrørende foretagelse af valutavekslinger hos F1-vekselerer ApS, hvilket må komme ham bevismæssigt til skade, jf. eksempelvis UfR 1998.898 H og SKM2013.389.ØLR. Den 2. juni 2016 oplyste sagsøgerens revisor, at sagsøgeren havde vekslet beløb hos F1-vekselerer ApS en eller to gange for højest 3.000 SEK, jf. bilag J, side 2, øverst. Den 24. juni 2016 forklarede sagsøgerens revisor, at sagsøgeren havde vekslet hos F1-vekselerer ApS én gang, hvor han købte 10.000 SEK, jf. bilag J, side 3 nederst. Den 17. maj 2017 oplyste sagsøgeren at have vekslet hos F1-vekselerer ApS ved at have købt SEK for i alt 20.000 kr., jf. bilag P, hvilket svarer til ca. 24.000 SEK efter den dagældende valutakurs (83,56 i 2013).
Da det som nævnt må lægges til grund, at beløbene er vekslet af sagsøgeren, og da beløbene ikke svarer til beløb hævet eller indsat på sagsøgerens bankkonto, er det af samme grunde som for de indsatte beløb (afsnit 3.1 ovenfor) sagsøgeren, som har bevisbyrden for, at de vekslede beløb ikke er skattepligtige indtægter, men hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, der ikke tilkommer ham. Det bemærkes herved også, at sagsøgerens beregnede privatforbrug ikke levner plads til, at sagsøgeren skulle have haft sådanne store beløb til rådighed.
Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, endsige forsøgt at løfte."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Indsættelser på bankkonto
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der på sagsøgers private bankkonto i F2-bank via en lang række overførsler og kontantindsættelser er indgået henholdsvis 224.279 kr. i 2013 og 467.635 kr. i 2014.
Det lægges endvidere til grund, at sagsøger har selvangivet et overskud på 8.290 kr. i 2013 og 5.211 kr. i 2014 fra sin virksomhed (G1), og at SKAT har beregnet, at sagsøger i 2013 havde et negativt privatforbrug og i 2014 et privatforbrug på ca. 16.000 kr.
Efter de anførte oplysninger om sagsøgers indtægtsforhold i 2013 og 2014 og størrelsen af de beløb, der i samme periode er indsat på sagsøgers konto, påhviler det sagsøger at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, som ikke tilkommer ham.
Sagsøger har gjort gældende, at indsættelserne på hans bankkonto udgør dels lån, som er ydet til ham af en række personer i det Y1-land miljø, og dels donationer til Y1-land Forening, og han har i den forbindelse fremlagt en række bekræftelsesdokumenter vedrørende lånene samt en bekræftelse fra formanden fra Y1-land Forening om, at sagsøgers bankkonto har været anvendt til donationer.
I forhold til de påståede privatlån bemærker retten, at det ikke af de posteringstekser, som er knyttet til indsættelserne på sagsøgers konto, fremgår, hvad de enkelte beløb vedrører, og der er endvidere ikke oprettet gældsbreve eller anden lignende oprindelig dokumentation for lånenes reelle eksistens.
Retten finder herefter ikke, at sagsøger, ved de fremlagte bekræftelsesdokumenter, som først er udarbejdet efter, at SKAT i april 2017 sendte et forslag til ændring af sagsøgers skatteansættelse, eller ved de under hovedforhandlingen afgivne vidneforklaringer om udlån af penge til sagsøger, har godtgjort, at en del af indsættelserne på hans konto hidrørte fra private lån.
For så vidt angår sagsøgers påstand om, at en del af indsættelserne vedører donationer til Y1-land Forening bemærker retten, at der ikke er fremlagt regnskab, bilag eller anden lignende oprindelig dokumentation for sagsøgers modtagelse og viderebetaling af donationer til Y1-land Forening.
Den af vidnet UA afgivne vidneforklaring og den af ham udarbejdede erklæring og oversigt, som først er udarbejdet i juni 2017 efter SKATs henvendelse til sagsøger, fører ikke til, at det af sagsøger er godtgjort, at en del af indsættelserne på hans konto vedrører donationer til Y1-land Forening.
Valutavekslinger
Der er under sagen fremlagt en række kvitteringer for valutavekslinger hos F1-vekselerer ApS samt en samlet kunderapport vedrørende de pågældende vekslinger. På kvitteringerne er anført sagsøgers navn og adresse.
Der er endvidere fremlagt en kopi af sagsøgers sundhedskort, der har været anvendt som ID i forbindelse med vekslingerne.
Sagsøger har under hovedforhandlingen forklaret, at han kun har vekslet penge hos F1-vekselerer én gang, hvilket var i 2013, hvor han vekslede ca. 20.000 danske kroner til svenske kroner med henblik på indkøb af varer.
Det fremgår af SKATs sagsnotat, at sagsøgers revisor, SR, den 2. juni 2016 over for SKAT oplyste, at sagsøger kun havde foretaget vekslinger hos F1-vekselerer ApS en eller to gange og maksimalt for 3.000 svenske kroner. Det fremgår endvidere af sagsnotatet, at revisoren efterfølgende den 24. juni 2016 over for SKAT oplyste, at sagsøger kun havde foretaget veksling hos F1-vekselerer ApS én gang, hvor sagsøger købte 10.000 svenske kroner, som skulle bruges til betaling af kød i Sverige. Herudover fremgår det af SKATs afgørelse af 31. juli 2017, at sagsøger under et møde med SKAT den 17. maj 2017 oplyste, at han hos F1-vekselerer ApS alene havde vekslet ca. 20.000 kr. til betaling af en regning vedrørende køb af kød i Sverige.
Efter den af F1-vekselerer ApS fremlagte dokumentation sammenholdt med de divergerende oplysninger, som SKAT har modtaget fra sagsøgers revisor og sagsøger om vekslingerne, lægger retten til grund, at de pågældende vekslinger er foretaget af sagsøger. Den omstændighed, at sagsøger i juni 2017 har foretaget en anmeldelse til Y2-bys Politi vedrørende dokumentfalsk begået den 22. februar 2013 hos F1-vekselerer ApS, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering.
Efter vekslingernes beløbsmæssige størrelse sammenholdt med oplysningerne om sagsøgers beregnede privatforbrug for 2013, finder retten, at skattemyndighederne har haft fornødent grundlag for at foretage den omhandlede forhøjelse af sagsøgers indkomst for 2013.
Konklusion
Som følge af det ovenfor anførte er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst for 2013 og 2014, og retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 55.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens værdi og forløb.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Skatteministeriet frifindes.
A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 55.000 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.