Parter
A
(advokat Morten Winsløv)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Heidi Bøgelund Hansen)
Afsagt af byretsdommer
Jacob Scherfig
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 20. juli 2009, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at det er med urette, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 er forhøjet med 234.773,62 kr.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsfremstilling
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Af et kontoudtog af 22. januar 2004 fra F1-bank vedrørende kontonummer ... tilhørende A fremgår blandt andet, at der den 29. december 2003 blev foretaget en indbetaling på 234.773,62 kr. Som tekst er anført "TK". Af kontoudtoget fremgår videre, at saldo pr. 30. december 2003 udgjorde 96.772,70 kr.
Af Landsskatterettens kendelse (j.nr. 08-02203) af 22. april 2009 fremgår blandt andet
"...
Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af indtægter og fiksering af objektiv udlejningsværdi.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2003
Personlig indkomst
Klageren er skønsmæssigt forhøjet med indtægt i sin virksomhed med 270.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Møde mv.
Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.
Sagens oplysninger
...
Privat lån
Efter SKAT den 10. december 2006 sendte en agterskrivelse til klageren med forslag om skønsmæssig forhøjelse, oplyste klagerens revisor i brev af 18. oktober 2006, at klageren havde lånt 200.000 kr. af en bekendt.
Der er en kontoudskrift fra klagerens kontonr. ... i F1-bank, hvoraf det fremgår, at der den 29. december 2003 er indsat 234.773,62 kr. med angivelse af klagerens vens navn.
Klagerens revisor har oplyst, at der ikke foreligger et lånedokument mellem klageren og hans ven, og klagerens revisor vidste ikke, om og hvornår beløbet var betalt tilbage.
...
Skatteankenævnets afgørelse
Privatforbrug 2003
Når privatforbruget er beregnet til et negativt eller meget lavt beløb, kan der i henhold til Højesterets dom af 2l. juni 1967, offentliggjort i UfR 1967.635 H, foretages en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst, selv om der ikke er sket en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.
Det fremgår af udskrift fra en af klagerens konti, at der den 29. december 2003 er indsat 234.774 kr. fra en anden person. Det er oplyst af klageren, at der ikke foreligger et lånedokument, ligesom der ikke er oplysninger om og dokumentation for tilbagebetaling af lånet.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der er tale om et lån, hvorfor der ikke er grundlag for at medtage lånet i privatforbrugsopgørelsen, jf. Østre Landsrets dom af 1. maj 2003, offentliggjort i SKM2003.219.ØLR.
Skatteankenævnet har herefter opgjort et negativt privatforbrug på 108.639 kr.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af skattekontrollovens § 6, at erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold.
De dokumentationskrav, der stilles, afhænger bl.a. af betydningen for skatteansættelsen og muligheden for kontrol af oplysningerne andetsteds, og er derfor en konkret ligningsmæssig afgørelse/vurdering, jf. Ligningsvejledningen E.B.1.4.
En forhøjelse af en persons eller erhvervsdrivendes indkomst forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug, uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, jf. Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort i UfR 1967.635 H og Ligningsvejledningen 2004, E.B.1.4.
...
For så vidt angår den indbetaling på 234.774 kr., som klagerens forretningsforbindelse, der havde folkeregisteradresse i ejerlejligheden ...1 i perioden fra den 1. maj 2003 til den 28. februar 2005, foretog den 30. december 2003, er der alene fremlagt en erklæring på, at dette beløb er et lån mellem klageren og den pågældende forretningsforbindelse, som skal tilbagebetales.
Henset til de normale dokumentationskrav, der stilles vedrørende låneaftaler, herunder låneaftaler mellem parter uden modstående interesser, jf. Østre Landsrets dom af 1. maj 2003, offentliggjort i SKM2003.219.ØLR, er der ikke fremlagt tilstrækkeligt dokumentation for at anse det indbetalte beløb for et lån, bl.a. hvorfor dette skal indgå i skatteankenævnets skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst i indkomståret 2003 stadfæstes.
..."
Af en udateret erklæring, underskrevet af TK, fremgår
"...
Undertegnede TK erklærer herved, at jeg den 29 december 2003 indbetalte kr. 234.773,62 på hr. As konto nr. ...
Beløbet skulle bruges til en virksomhed som undertegnede og Hr. A skulle købe i fællesskab.
Købet af virksomheden blev dog ikke til noget, hvorfor vi efterfølgende aftalte at hr. A lod penge stå på sin bankkonto, således at disse var klar straks der viste sig en ny virksomhed som vi ønsker at købe.
Tiden er gået, men vi er stadig på udkig efter en passende virksomhed og i mellemtiden har hr. A fået lov til at have pengene stående på sin konto og vi har aftalt, at jeg altid kan hente pengene, når jeg måtte ønske dette.
..."
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af A og registreret revisor KJ.
A har forklaret blandt andet, at han ejer og er medejer af et antal restauranter. Han har kendt TK, siden de var børn. De stammer fra samme landsby i Tyrkiet, hvor de to familier har boet gennem generationer. I 2002 var TK bosat i Frankrig og beskæftiget i tøjbranchen. TK og han ønskede i G1 at åbne en fælles virksomhed med eksklusivt herretøj af mærket G2 og et lille skrædderi ved siden af. De havde drøftelser med repræsentanter fra G2, og det aftaltes, at G2 skulle indskyde 300.000 USD, mens sagsøger og TK hver skulle indskyde 100.000 USD. Selskabet skulle etableres som et dansk aktieselskab, hvor G2 skulle eje 50 procent, og sagsøger og TK skulle eje de resterende 50 procent. Umiddelbart før aftalen skulle underskrives, meddelte G2, at aftalen ikke kunne blive gennemført, da G2 havde indgået aftale med en tøjkæde i USA og derfor ikke havde kapacitet til også at producere tøj til det danske marked. De 234.773 kr., som TK indsatte på bankkontoen, svarede til 50.000 USD. TK skulle senere overføre de resterende 50.000 USD. Da TK overførte de 234.773 kr., var der tale om et indskud i den fælles kommende virksomhed. Da G2 trak sig fra aftalen, aftalte de, at der skulle være tale om et lån. Lånet er blevet nedbragt med 15.000-17.000 USD, som sagsøgers fader, der ligesom TK bor i Tyrkiet, har betalt til denne. Der findes ikke dokumentation herfor. Resten af lånet eksisterer stadig, og det var aftalt, at sagsøger skulle betale restgælden i december 2009, men han kunne ikke skaffe beløbet.
KJ har forklaret blandt andet, at han er revisor for sagsøger og sagsøgers selskaber. Han har ført sagen for skattemyndighederne. De 234.773 kr. kan være et lån, en gave eller en indtægt. Hvis der var tale om et lån, skal der ikke ske beskatning. Beløbet indgår i formueberegningen, men ikke i privatforbrugsberegningen. Sagsøger har haft et positivt privatforbrug, og der kan derfor ikke foretages en skønsmæssig forhøjelse af dette.
Parternes synspunkter
A har tilkendegivet, at påstanden skal forstås således, at sagsøger ønsker Landsskatterettens kendelse at 22. april 2009 delvist ophævet således, at sagen vedrørende problemstillingen om det påstævnte beløb hjemvises til de kommunale skattemyndigheder med henblik på korrektion.
A har i øvrigt i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår
"...
Sagsøgers hovedanbringende
Det gøres gældende, at beløbet på kr. 234.773,62, der blev indsat på sagsøgers konto i 29. december 2003, skal betragtes som et pengelån.
Det gøres i konsekvens heraf gældende, at skattemyndighederne har været uberettiget til at forhøje sagsøgers indkomst for indkomståret 2003 med et tilsvarende beløb.
Sagsøgers subsidiære anbringende
Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har haft fornøden hjemmel til at forhøje sagsøgers indkomst og at grundlaget for en forhøjelse ikke har være til stede.
Det gøres gældende, at de kr. 234.773,62, der notorisk er indgået på sagsøgers konto, skal med i privatforbrugsberegningen og påvirke den primært ud fra en antagelse af, at der - hvis det ikke er et lån - må være tale om en indkomst eller lignende, for eksempel en gave.
Det gøres gældende, at sagsøgte har været forpligtet til at tage de nævnte kr. 234.773,62 med i beregningerne allerede fordi Skattemyndighederne ikke har tilsidesat sagsøgers regnskabsgrundlag.
..."
Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår
"...
Sagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2003. Det er alene det forhold, at sagsøgte ikke har fundet det bevist, at sagsøgeren den 29. december 2003 modtog et lån på kr. 234.773,62, der er under prøvelse i nærværende sag, jf. stævningen, side 2.
Det er således ubestridt, at sagsøgte var berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst for indkomståret 2003 skønsmæssigt, ligesom sagsøgeren ikke anfægter det beregnede privatforbrug og den skønsmæssige ansættelse i øvrigt.
Skatteforvaltningen var berettiget til at ansætte sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, idet privatforbrugsberegningen viste et negativt privatforbrug på kr. l08.639,-, jf. bl.a. UfR 1967,635H og SKM2002.70.HR.
Sagsøgeren har ikke godtgjort, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat, hvorfor skønnet ikke kan tilsidesættes, jf. bl.a. SKM2009.37.HR og SKM2005.368.HR. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgeren, og sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden.
Det bestrides som udokumenteret, at beløbet på kr. 234.773,62, som den 29. december 2003 er indgået på sagsøgerens konto (bilag 2) udgør et lån. Således er der ikke udarbejdet lånedokument, og lånevikårene, herunder tilbagebetalingsvilkår, rentevilkår m.v., er ikke dokumenteret. Af teksten på kontoudtoget vedrørende indsættelsen fremgår heller ikke, at der er tale om et lån (bilag 2). Kontoudtoget understøtter derfor ikke sagsøgerens påstand, og udtoget dokumenterer alene, at beløbet er overført til hans konto, hvilket ikke bestrides. Der foreligger ikke dokumentation for tilbagebetaling af det påståede lån.
Sagsøgeren har endvidere fremlagt en udateret erklæring fra TK (bilag 3). Efter retspraksis kan der ikke lægges vægt på en sådan efterfølgende udarbejdet erklæring, jf. bl.a. SKM2009.37.HR og SKM2005.400.HR.
Endvidere forekommer den hævdede fremgangsmåde ganske usædvanlig, da en forretningsforbindelse næppe ville lade beløbet stå på ubestemt tid og uforrentet på sagsøgerens konto. Bevisbyrden for at sagsøgerens forklaring kan lægges til grund er derfor skærpet, jf. SKM2004.162.HR.
Da sagsøgeren ikke har dokumenteret, at beløbet på kr. 234.733,62 udgør et lån, er der intet grundlag for at korrigere privatforbrugsberegningen, og sagsøgeren har dermed ikke dokumenteret, at privatforbrugsberegningen er fejlbehæftet, hvorfor afgørelse ikke kan tilsidesættes.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er ubestridt, at der den 29. december 2009 er indgået 234.773,62 kr. på As konto, hvor saldoen pr. 30. december 2003 udgjorde 96.772,70 kr.
Efter bevisførelsen for retten har A ikke dokumenteret, at han har lånt det pågældende beløb af TK. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet et lånedokument, og at lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkår, rentevilkår m.v., ikke er dokumenteret, ligesom der ikke foreligger dokumentation for delvis tilbagebetaling af beløbet. As forklaring for retten og den af TK underskrevne, udaterede erklæring udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der skulle være tale om et lån.
Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst i 2003, og Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.
Efter sagens karakter, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet inden 14 dage betale 25.000 kr.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.