Parter

H1
(advokat Thomas Tommas Flex Dexter Pedersen Gønge)

mod

Skatteministeriet Departementet
(advokat Josefine Farver Kronborg)

Retsassessor Peter Toftager behandlede sagen.

Sagen vil indtil videre blive forberedt skriftligt, da et forberedende møde på nuværende tidspunkt skønnes overflødigt, jf. retsplejelovens § 353, stk. 1.

Sagsøgeren, H1, har fremsat følgende anmodning:

"…

H1 anmoder om, at sagen henvises til Vestre Landsret til behandling i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, subsidiært at sagen behandles kollegialt under medvirken af tre dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3.

Sagen angår, hvorvidt en vare skal pålægges emballageafgift som engangsservice efter emballageafgiftslovens § 2 c. Dette er et principielt spørgsmål om lovfortolkning, nærmere bestemt om fortolkningen af begrebet engangsservice i emballageafgiftslovens forstand og om betydningen af grænsefladerne mellem på den ene side engangsservice og på den anden side produktionsapparater, når en vare har flere anvendelser.

Der findes alene begrænsede fortolkningsbidrag. Forarbejderne til bestemmelsen er fra 1982, er af begrænset omfang og henviser til administrativ praksis fra det daværende Momsnævn som grundlag for afgiftspligtens omfang. Der er tale om ikke-offentliggjort praksis, som, indtil Skatteministeriet måtte besvare opfordring (1) ---, endog er uvis og utilgængelig, idet Skattestyrelsen ikke er i besiddelse af og ikke kan finde denne praksis.

Hertil har domstolene, så vidt det ses, ikke tidligere taget stilling til, hvad der skal forstås ved emballageafgiftslovens engangsservicebegreb.

Afgørelsen i sagen vil endvidere få generel betydning for andre tilfælde, hvor en engangsvare, der kan anvendes til at spise eller drikke med, samtidig tjener et andet formål.

Det er således H1s opfattelse, at sagen er af principiel karakter og vil få generel betydningen retsanvendelsen og retsudviklingen.

…"

Sagsøgte, Skatteministeriet, har on anmodningen anført:

"…

Sagsøgeren har ret i, at fastlæggelsen af det nærmere indhold af begrebet "engangsservice" i emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 1, ikke tidligere har været behandlet af domstolene, og at sagen derfor, for så vidt angår denne abstrakte fortolkning, er principiel. Afgørelsen af sagen vil dog også i høj grad afhænge af en konkret vurdering af om den omhandlede ske - bedømt efter sin udformning, materialet, som den er udført i, og den brug, der er tilsigtet med skeen - kan anses for "engangsservice i emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 1’s forstand. Ministeriet er derfor mest tilbøjelig til at mene, at sagen ikke har en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt, at der er grundlag for henvisning til landsretten i henhold til retsplejelovens § 226, stk. 1.

I denne forbindelse henvises til Højesterets kendelse af 29. maj 2020 (SKM2020.227.HR), hvori betingelserne for behandling i landsretten som førsteinstans ikke var opfyldt, idet afgørelsen i høj grad måtte antages at bero på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder.

Skatteministeriet kan dog tilslutte sig, at deltager tre dommere ved sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 eller 2.

…"

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagen rejser spørgsmål om lovfortolkning i forhold til, om en plastske i en bestemt form er omfattet af begrebet engangsservice i emballageafgiftslovens § 2, c, stk.1, og dermed, om skeen er afgiftspligtig som engangsservice.

Der er i forarbejderne til emballageafgiftsloven begrænsede fortolkningsbidrag til begrebet engangsservice, og begrebet er heller ikke nærmere fastlagt i retspraksis.

Sagen har derfor principiel karakter.

Ved afgørelsen om skeen skal betragtes som engangsservice, skal retten som et væsentligt moment foretage en konkret vurdering af skeen i forhold til den tilsigtede anvendelse, materialevalg, udformning mv. Sagen findes derfor at have begrænset betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, ligesom sagen har begrænset samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt.

Efter det anførte er betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for henvisning til landsret ikke opfyldt. Betingelserne i retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1, for, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen, er opfyldt.

Thi bestemmes

Denne sag henvises ikke til landsret.

3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen.

Parterne kan indlevere yderligere processkrifter under forberedelsen, indtil denne sluttes.

Parterne anmodes om at oplyse, om der er yderligere forberedelsesspørgsmål, som retten skal træffe afgørelse om på nuværende tidspunkt, og om sagen skønnes klar til berammelse af hovedforhandling. Parterne anmodes videre om at anslå varigheden af hovedforhandlingen.

Sagen er fremdateret på ovennævnte til den 13. november 2020.

Sagen udsat.

Retten hævet.