Parter

A

(v/advokat Jeanette Gjørret)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Eva Hammerum

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 5. december 2018. Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje overskud af virksomhed for indkomstårene 2011 og 2012.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte, Skatteministerieret, tilpligtes at anerkende, at overskud af virksom- hed for indkomstårene 2011 og 2012 skal fastsættes til 0 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om principalt frifindelse, subsidiært, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst og/eller aktieindkomst for indkomstårene 2011 og 2012 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Oplysningerne i sagen

Den 5. september 2018 traf Skatteankenævn Y1-By følgende afgørelse:

"Afgørelse Fra Skatteankenævn Y1-By

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Skatteankenævn Y1-Bys afgørelse
Indkomståret 2010
Overskud af virksomhed	200.000 kr.	0 kr.	200.000 kr.
Genoptagelse med henblik på rentefradrag	0. kr.	101.797 kr.	101.797 kr.
Indkomståret 2011
Overskud af virksomhed	500.000 kr.	0 kr.	288.000 kr.
Indkomståret 2012
Overskud af virksomhed	515.000 kr.	0 kr.	196.000 kr.
Indkomståret 2013
Overskud af virksomhed	50.000	0 kr.	0 kr.

…

Skatteankenævn Y1-Bys afgørelse

…

Overskud af virksomhed

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § l selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. § 3, stk. 4.

Der er ikke er ført regnskab, og kravene til bogføring er derfor ikke er opfyldt. Indkomsten kan derfor fastsættes skønsmæssigt.

Det er dokumenteret, at klageren i indkomståret 2008 fik udbetalt 1.359.868 kr. og kort efter har hævet 900.000 kr. Klageren har bevisbyrden for, at der var penge i behold til dækning af det negative privatforbrug i indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013, jf. SKM2007.345.VLR. Denne bevisbyrde har han ikke løftet ved sin forklaring om, at han løbende har brugt dem til dækning af sit forbrug.

Klageren har haft et aktivt cvr-nr. i alle indkomstårene. Det påhviler klageren selv at afmelde det aktive cvr-nr., men han har ikke indgivet begæring om afmeldelse af dette.

SKAT har ret til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, når de selvangivne indtægts- og formueforhold ikke levner plads til et acceptabelt privatforbrug, jf. UfR 1967.635H. Det bemærkes at SKAT af flere omgange, senest i forbindelse med klagerens genoptagelsesanmodning, har anmodet klageren om at fremsende regnskabsmateriale og anden dokumentation.

Skatteankenævnet finder det ikke dokumenteret, at klageren for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 ikke skulle have haft indkomst som er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klageren efter SKATs forhøjelser havde et privatforbrug i indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013 på henholdsvis 65.945 kr., 331.377 kr., 438.975 og 136.761 kr.

SKAT har henvist til Danmarks Statistik, hvorefter det gennemsnitlige privatforbrug for personer under 60 år i de pågældende indkomstår udgjorde:

Under 60 år og u/børn

2010	192.327 kr.
2011	197.226 kr.
2012	201.070 kr.
2013	205.000 kr.

Ifølge Rockwool Fonden udgør minimumsbudgettet for en enlig uden hjemmeboende børn i indkomståret 2015 121.848 kr.

SKATs beregnede privatforbrug for indkomståret 2010 udgør 65.945 kr. efter forhøjelsen på 200.000 kr., hvilket ligger under minimumsbudgettet fra både Danmarks Statistik og Rockwool Fonden. Der er herefter ikke grundlag for at indrømme nedslag i forhøjelsen vedrørende dette indkomstår.

SKATs udgangspunkt for skønnet vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 ligger derimod en del over minimumsbudgettet i henhold til både Rockwool Fonden og Danmarks Statistik.

Klageren har forklaret, at han har haft en meget beskeden levevis, hvilket understøttes af sagens øvrige oplysninger. Skatteankenævnet finder efter en konkret vurdering, at SKATs forhøjelse af virksomhedsoverskud for indkomstårene 2011 og 2012 er åbenbart urimelig. Skatteankenævnet har ved skønnet lagt vægt på, at klagerens ejendom er solgt på tvangsauktion, at klageren har været tilknyttet mentorforløb i Y1-By Kommune grundet sygdom, og at klageren fra indkomståret 2013 har været hjemløs.

Skatteankenævnet nedsætter herefter overskud af virksomhed til 288.623 kr. nedrundet til 288.000 for indkomståret 2011 og 196.025 kr. nedrundet til 196.000 kr. for indkomståret 2012. Klagerens privatforbrug udgør herefter 120.000 kr. for begge indkomstår.

Klagerens enkeltmandsvirksomhed G1v/A med cvr. nr. ...11 er afmeldt cvr-registeret ultimo november 2012. l indkomståret 2013 har klageren modtaget kontanthjælp. Skatteankenævnet finder ikke, at SKAT har påvist, at der har været erhvervsmæssig drift i klagerens virksomhed i indkomståret 2013, ligesom der ikke er påvist forhold som indikerer, at klageren har udeholdt omsætning. På den baggrund er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsoverskud for indkomståret 2013.

På baggrund af ovenstående stadfæster Skatteankenævnet SKATs afgørelse for indkomståret 2010. For indkomstårene 2011 og 2012 nedsættes den skønsmæssige forhøjelse til henholdsvis 288.000 kr. og 196.000 kr. For indkomståret 2013 finder Skatteankenævnet ikke, at SKAT har været berettiget til at forhøje overskud af virksomhed, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse for dette indkomstår nedsættes til 0 kr.

…"

Den 5. december 2018 indbragte A sagen for retten.

A har under retssagen fremlagt kontoudskrifter vedrørende en konto i F1-Bank tilhørende G2 ApS - et selskab, som A var registreret som direktør i, og som han var indirekte medejer af.

Af en af kontoudskrifterne fremgår blandt andet en række træk på kontoen for perioden november 2010 til 22. februar 2011, og en indbetaling den 22. februar 2011 på 300.000 kr. med teksten "Lån fra G3".

Af en anden kontoudskrift fra samme konto for perioden 20. juli 2011 til 22. de- cember 2011, fremgår blandt andet en række indbetalinger på henholdsvis 6.000 kr., 80.000 kr., 18.000 kr. og 50.000 kr. Af en tredje kontoudskrift for perioden 22. december 2011 til 5. februar 2012 fremgår blandt andet en indbetaling på 10.000 kr.

A har endvidere fremlagt en udateret side af en kassekreditkontrakt, hvoraf fremgår, at A har fået tilsagn om en kreditramme på 700.000,00 kr., samt en ikke underskrevet underpantsætningsaftale, hvoraf fremgår, at A til sikkerhed for G2 ApS’ mellemværende med F1-Bank pantsætter et ejerpantebrev, stort 700.000 kr. med pant i en ejendom beliggende i Y2-By.

A har desuden fremlagt en udskrift fra sin private konto i F2-Bank, hvoraf fremgår, at der den 21. december 2011 er indsat 30.000 kr. med teksten fra afsenders konto " lån til A", og med teksten på modtagers konto "lån fra G3".

A har endelig fremlagt en kontoudskrift vedrørende samme konto i F2-Bank, hvoraf fremgår, at der den 15. oktober 2012 er indgået et beløb på 73.000 kr. med teksten "Model-1, PR, Y3-Adresse Y4-By".

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han for tiden er i et ressourceforløb. Han fik konstateret PTSD i 2013, men har nok lidt af dette siden 2010.

G1 blev oprettet i 2001, fordi han skulle bruge et CVR nr. for at leje et erhvervslejemål. Han har aldrig haft indtægter på det CVR nr. Han solgte sin andelslejlighed i 2008 for at kunne få mulighed for at bygge et pladeselskab op. Han fik derved midler til at finansiere sig selv.

Han havde fra 2003/2004 haft en aktiv karriere som musiker. En rigmand, SJ, fulgte ham og ville gerne støtte med noget. De skulle finde en måde, hvorpå han kunne skyde penge ind. SJ tog ham med hen til sin revisor, som sagde, at de skulle lave et ApS. Det blev G2 ApS. Formålet med selskabet var at lave en CD med en artist fra Tv-program. Han lavede musikken. Han blev indsat som direktør, men det var proforma. SJs revisor, UC, tog sig af det administrative. Han bad revisoren om at lukke G1 virksomheden ned. Oprettelsen af G4 ApS var proforma. Han fik at vide af revisoren, at det skulle oprettes. Formålet var at udgive en CD med én kunstner. Hun skulle synge, og han skulle lave musikken. Han har ikke haft nogen indtægter, efter han solgte andelslejligheden, og frem til han begyndte at få ressourceydelse.

Da han solgte andelslejligheden, hævede han 900.000 kr., som han lagde i et pengeskab, som havde tilhørt hans morfar. Han hævede pengene på grund af finanskrisen. Han har brugt pengene stille og roligt.

Han boede noget af tiden på sin mors gård, da hun var syg. Han har også brugt nogle af pengene på at give sangerinden et forskud. Han skulle tage stilling til mange ting i 2009. Hans mor var syg og døde. Han brugte penge på revisorer og advokater. G3 skød penge ind for at finansiere projektet med udgivelsen af CD’en.

Han arvede sin moders hus. Han var enearving. Hendes hus skulle have været 5,5 mio. kr. værd, og der var gæld for 3 mio. kr. Der var imidlertid finanskrise. Han hæftede for gælden på 3 mio. kr. Han arvede også kunst og antikviteter, som han solgte løbende for at finansiere moderens gård.

I 2010 løb selskaberne tør for G3s penge. Han spillede CD’en for SJ. Han sagde, at halvdelen var godt og spurgte, hvad han ville gøre ved det. Han ønskede ikke at skyde flere penge i projektet. Han tog kontakt til banken og sagde, at han ikke havde flere midler. Han ønskede at få en kassekredit. Han fik en kassekredit på 700.000 kr. Banken fik pant i huset. Han har ikke forstand på de juridiske ting, men det var hans kassekredit. Foreholdt at der står G2 ApS på kontoudskriften, forklarede A, at det var fordi, det var den konto, der blev brugt, men det var hans private kassekredit. Det var kun ham, der havde adgang til kontoen. Han satte penge ind på kontoen fra 2010, fordi han var presset. Det var for at nedbringe kassekreditten. De penge, han satte ind på kontoen, var penge fra salg af andelslejligheden og provenu fra salg af genstande. Han brugte pengene fra kontoen til forbrug og til at færdiggøre CD’en. Han brugte ikke andre kort end kortet til kassekreditten.

Han fik et lån fra G3 den 22. februar 2011. SJ var ved at miste interessen for projektet og ville trække sig. Han sagde til ham, at han var presset af kassekreditten. SJ sagde, at han ville yde ham et personligt lån på 300.000 kr. Der blev oprettet et lånedokument. Da Skattejuristerne gik konkurs, mistede han dokumentet. Han har forsøgt at få sine papirer, men det er ikke lykkedes. Han har ikke tilbagebetalt lånet. Han blev kaldt ind til SJs revisor før jul og fik at vide, at SJ ville trække sig ud af bestyrelsen. Han havde fuld tillid til SJ og hans revisor. Der var ingen fordringer mod G4 ApS, da det gik konkurs. Det gik konkurs, fordi revisoren ikke ville foretage sig yderligere, da der ikke var flere penge.

Det var hans Volvo, der blev solgt. Det var gennem hans daværende kæreste, den var forsikret, men det var hans bil. Derfor gik pengene ind på hans konto.

Da han fik brevene fra SKAT, var han syg af stress. Det var absurde beløb, SKAT anslog.

Der skete ikke mere, da CD’en blev færdig. Det var en dyr pladeproduktion. Det blev lavet 500-1.000 CD’er og lavet 3 videoer. Det havde været håbet, at G2 ApS kunne sælge CD’en til et stort pladeselskab, men artisten brød sammen psykisk. Han modtog ingen løn. Skattesagen har påvirket hans liv. Han er blevet retraumatiseret, fordi han er blevet bedt om at finde dokumentation tilbage fra en traumatisk tid. Det er korrekt, at det var en rodebutik.

Adspurgt af sagsøgte forklarede A, at han nævnte over for SKAT, at han havde levet af provenuet fra lejligheden, fordi han regnede med, at det var nok. Det mente SKAT ikke, og derfor måtte han overveje, hvad han i øvrigt havde levet af. Da han var i Skatteankenævnet, sagde han, at han havde levet af kassekreditten. Det sagde de, at han ikke måtte sige.

Det var på grund af finanskrisen, at han ikke ville have de 900.000 kroner stående i banken. Han har brugt pengene løbende, indtil han fik ressourceydelse i 2012 eller 2013.

G2 ApS var et proformaselskab, der blev etableret for at det kunne passe ind i SJs apparat. SJ havde ikke adgang til kontoen.

Han tænkte ikke, at det var forkert at benytte den konto. Han havde kun det kontonummer. Derfor blev de 300.000 kr. sat ind på den konto.

Foreholdt at 30.000 kr. på et senere tidspunkt er blevet sat ind på hans private konto, forklarede A, at han ikke ved, hvorfor de blev det.

Volvoen var en sjælden bil fra 1961. Han var presset til at sælge den. Han havde en bekendt, der skulle giftes. Hun fik bilen af sin ægtefælle i bryllupsgave. Han har brugt bilen i en video. Hans ekskæreste, IM, fik 30.000 kr. af provenuet som et plaster på såret. Han skyldte penge til alle mulige.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

at,            Sagsøger har godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgers indkomst hviler på et åbenlyst forkert grundlag

at,                  der er sådanne holdepunkter for at antage, at det udøvede skøn skal tilsidesættes

at,                  sagsøger har løftet bevisbyrden for, at sagsøger ikke har haft indkomst i årerne 2011 og 2012

at,                  sagsøgers virksomheder ikke har genereret omsætning, idet CD-erne aldrig bliver sat i produktion og i salg

at,                  sagsøger har levet primært af salg af andelsbolig, salg af antikviteter, salg af bil og møbler

at,                  sagsøger har redegjort og løftet bevisbyrden for, hans privatforbrug i årene 2011 og 2012 blev finansieret af lånte midler og salg af aktiver

at,                  skat ikke har været berettiget til at forhøje overskud af virksomhed for indkomstårene 2011 og 2012

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… 2.                      SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

Denne sag angår, om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst med 288.000 kr. i indkomståret 2011 og 196.000 kr. i indkomståret 2012.

2.1                                  Sagens baggrund

Sagen udspringer af, at SKAT i 2013 traf afgørelser om ændring af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og indkomståret 2012, jf. afgørelse af 15. april 2013 og forslag til afgørelse af 28. oktober 2013 (bilag A og bilag B). Ved afgørelserne blev sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigtforhøjet med henholdsvis kr. 500.000 for indkomståret 2011 og kr. 515.000 for indkomståret 2012. Sagsøgeren påklagede ikke afgørelserne, som derfor er endelige.

Den 1. april 2015 anmodede sagsøgeren SKAT om genoptagelse af sin skatteansættelse for blandt andet indkomstårene 2011 og 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Ved afgørelse af 3. september 2015 genoptog SKAT sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012 (bilag C). SKAT fandt dog ikke grundlag for at ændre de tidligere skønsmæssige ansættelser for indkomstårene.

Sagsøgeren påklagede SKATs afgørelse til skatteankenævnet, der ved afgørelse af 5. september 2018 ændrede SKATs skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2011 fra kr. 500.000 til kr. 288.000 og for indkomståret 2012 fra kr. 515.000 til kr. 196.000 (bilag D).

Denne sag er en prøvelse af skatteankenævnets afgørelse af 5. september 2018 vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 (bilag D), jf. skatteforvaltningslovens § 48.

…

2.2                                  Sagens faktiske forhold

Der henvises til sagsfremstillingen i skatteankenævnets afgørelse af 5. september 2018 (bilag D, s. 1, ff.), idet følgende dog skal fremhæves:

Sagsøgeren var i indkomstårene 2011 og 2012 registreret som selvstændig erhvervsdrivende med den personlige virksomhed G1v/A (CVR-nr. ...11). Virksomheden drev ifølge de registrerede oplysninger i CVR, virksomhed med indspilning af lydoptagelser og udgivelse af musik. Virksomheden er registreret som ophørt ultimo november 2012. Fuldstændig udskrift fra CVR-registeret er fremlagt som bilag E.

Endvidere var sagsøgeren i indkomstårene 2009-2013 ejer af og direktør i selskabet G4 ApS (CVR-nr. ...11), jf. skatteankenævnets afgørelse bilag D, side 2, 2. afsnit. Selskabet havde ifølge de registrerede oplysninger i CVR til formål at drive virksomhed som holdingselskab for selskaber indenfor musikbranchen. Selskabet blev opløst efter konkurs i 2013. Fuldstændig udskrift fra CVR-registeret er fremlagt som bilag F.

Sagsøgeren var endvidere direktør og indirekte medejer af G2 ApS (CVR-nr. ...12), som blev stiftet i 2009 af G4 ApS og G3 med 50 pct. af anpartskapitalen til hvert selskab. Sagsøgeren har under sagen oplyst, at G3, i de år som sagen vedrører, var ejet af SJ, samt at sagsøgeren ikke var - direkte eller indirekte - (med)ejer af selskabet, jf. sagsøgerens besvarelse af ministeriets opfordring 1 i sagsøgerens supplerende processkrift side, 2, 1. afsnit.

G2 ApS havde ifølge de registrerede oplysninger i CVR til formål at drive virksomhed indenfor musikbranchen. Selskabet blev taget under tvangsopløsning i 2013. Fuldstændig udskrift fra CVR-registeret er fremlagt som bilag G.

Både G4 ApS og G2 ApS havde registreret adresse på sagsøgerens privatadresse, jf. bilag F og G.

Udskrifter vedrørende sagsøgerens personlige skatteoplysninger for indkomstårene 2011 og 2012 er fremlagt som bilag H og bilag I.

3.                                      SKATTEMINISTERIETS ARGUMENTATION

3.1                                  Skatteministeriets frifindelsespåstand

Til støtte for Skatteministeriets frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2011 og 2012, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de foretagne skønsmæssige ansættelser som tilpasset af skatteankenævnet hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige

3.1.1     Skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt

3.1.1.1  Manglende selvangivelse og skattemæssigt årsregnskab

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovens § 1.

Det følger af dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3, at hvis der ikke foreligger en selvangivelse på tidspunktet for skatteansættelsen, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt.

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med senere ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med senere ændringer og lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 med senere ændringer).

Det følger af dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4, at skattemyndighederne kan foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, såfremt regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de i ovennævnte forskrifter indeholdte bestemmelser.

Sagsøgeren har været registreret med personlig virksomhed i indkomstårene 2011 og 2012, men det er ubestridt, at han på trods heraf har undladt at selvangive resultatet af virksomheden for de pågældende indkomstår. Endvidere foreligger der ikke skattemæssige årsregnskaber for sagsøgerens personlige virksomhed for de pågældende indkomstår.

Allerede på denne baggrund har skattemyndighederne været berettigede til at foretage skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2011 og 2012, jf. dagældende skattekontrollovs § 5 stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Sagsøgeren har anført, at samtlige aktiviteter i hans personlige virksomhed blev overført til G2 ApS den 24. juni 2009, og at der derfor ikke har været aktivitet i virksomheden siden denne dato jf. stævningen pkt. 3.1.1).

Det fremgår imidlertid af CVR-registeret, at sagsøgeren har været registreret med personlig virksomhed i både 2011 og 2012 (bilag E). Da virksomheden først er registreret som ophørt ultimo november 2012, er der en formodning for, at der også har været aktivitet i virksomheden frem til denne dato.

Denne formodning har sagsøgeren ikke afkræftet.

Der fremgår ikke oplysninger af G2 ApS’ årsregnskab for 2009/10, der giver grundlag for at antage, at G2 ApS overtog aktiviteter fra en anden virksomhed (bilag J).

3.1.1.2  Negativt eller uantageligt lavt privatforbrug

Skattemyndighederne er også berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis sagsøgerens selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis U.1967.635H og TfS 2001.980H.

På baggrund af blandt andet sagsøgerens indkomst samt indkomstårets formueforskydninger har SKAT beregnet sagsøgerens privatforbrug, jf. bilag C, side 16. SKATs beregning er foretaget ud fra den forudsætning, at sagsøgeren ud over de selvangivne indtægter har haft yderligere indtægter svarende til de af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelser på 500.000 kr. i indkomståret 2011 og 515.000 kr. i indkomståret 2012. Det fremgår af SKATs privatforbrugsopgørelse (bilag C, side 16), at sagsøgeren efter SKATs forhøjelser havde et privatforbrug på henholdsvis 331.377 kr. og på 438.975 kr. i indkomstårene 2011-2012. På baggrund af SKATs opgørelse havde sagsøgerens således et negativt privatforbrug på (331.377 kr. - 500.000 kr. =) 168.623 kr. i indkomståret 2011 og (438.975 kr. - 515.000 kr. =) 76.025 kr. i indkomståret 2012.

Skatteankenævnet nedsatte ved sin afgørelse SKATs skønsmæssige forhøjelser til henholdsvis 288.000 kr. (nedrundet) i indkomståret 2011 og 196.000 kr. (nedrundet) i indkomståret 2012. Sagsøgerens privatforbrug udgjorde efter skatteankenævnets forhøjelser dermed (- 168.623 kr. + 288.623 kr. =) 120.000 kr. i indkomståret 2011 og (- 76.025 kr. + 196.025 kr. =) 120.000 kr. i indkomståret 2012, jf. (bilag D, side 19).

Skattemyndighederne har også på denne baggrund været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt.

De 120.000 kr. er ubestridt. Sagsøgeren har udelukkende bestridt selve privatforbrugsberegningen for så vidt angår det forhold, at provenuet fra salget af sagsøgerens andelsbolig ikke indgår i privatforbrugsberegningen (afsnit 3.1.1.3 nedenfor), at træk på en bankkonto hos F1-Bank tilhørende G2 ApS ikke indgår i privatforbrugsberegningen (afsnit 3.1.1.4.) samt at to konkrete indsætninger på sagsøgerens private bankkonto ikke indgår i privatforbrugsberegningen (afsnit 3.1.1.5 nedenfor).

3.1.1.3  Provenu fra salg af andelsbolig

Sagsøgeren har gjort gældende, at hans privatforbrug i indkomståret 2012 delvist er finansieret af provenuet fra salget af en andelsbolig, jf. stævningen, s. 5, afsnit 3.2.3.

Sagsøgeren solgte i 2008 en andelslejlighed på kr. 3.064.439 (bilag K). Den 13. august 2008 blev der på sagsøgerens bankkonto indsat et beløb på kr. 1.359.868, jf. bilag L, som efter det oplyste var provenuet fra salget af andelslejligheden, jf. bilag D, side 2, 3. afsnit og bilag K og L. Kort tid herefter, nemlig den 20. august 2008, blev der hævet kr. 900.000 af dette provenu, jf. bilag L.

Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at han opbevarede det pågældende beløb kontant i et pengeskab, jf. sagsøgerens supplerende processkrift, s. 3, 2. af- snit nedefra.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at de af ham modtagne og derefter hævede midler i 2008 blev anvendt til dækning af hans privatforbrug i indkomstårene 2011 og 2012, jf. SKM2007.345.VLR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har således på ingen måde godtgjort, at de 900.000 kr., som han hævede i 2008, fortsat var i behold til dækning af hans privatforbrug i indkomståret (ene 2011 og 2012).

3.1.1.4  Træk på G2 ApS’ bankkonto

Sagsøgeren har gjort gældende, at hans privatforbrug i indkomståret 2011 blev finansieret ved, at han brugte G2 ApS’ Bankkonto i F1-Bank til at finansiere sit privatforbrug, og at han i den forbindelse har forbrugt i alt 461.255 kr. fra bankkontoen, jf. bilag 1 og stævningen, side 4, afsnit 3.1.3, jf. afsnit 3.1.4.

Dette bestrides som udokumenteret.

Sagsøgerens forklaring om, at han angiveligt har finansieret sit privatforbrug ved at trække på G2 ApS’ bankkonto er først kommet frem i forbindelse med sagsøgerens indlevering af stævningen. Forklaringen har således ikke været gjort gældende i forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen. Sagsøgeren har overfor skattemyndighederne oplyst, at han har finansieret sit privatforbrug ved provenuet fra sit salg af en andelsbolig i 2008, jf. bl.a. bilag M, side 3. Det er bemærkelsesværdigt, at forklaringen om, at han skulle have finansieret sit privatforbrug ved at trække på selskabets bankkonto, først fremkommer nu, især når der er tale om så betydelige beløb, hvilket skærper sagsøgerens bevisbyrde for rigtigheden af forklaringen.

Såfremt sagsøgerens forklaring om, at han har forbrugt i alt 461.255 kr. fra bankkontoen i 2011, lægges til grund, har hans privatforbrug før Skattemyndighedernes forhøjelse udgjort (- 168.623 kr. + 461.255) = 292.632 kr. i indkomståret 2011. Dette hænger ikke sammen med, at sagsøgeren oplyste til skatteankenævnet, at han havde levet meget beskedent, og at han ikke har været i nærheden af at have haft et privatforbrug svarende til Danmarks Statistiks gennemsnitlige forbrug for en enlig person under 60 år (omtrent 200.000 kr.), jf. bilag M, side 15, 1. afsnit. Også af denne grund er sagsøgerens bevisbyrde for forklaringens rigtighed skærpet.

Bankkontoen og den dertil knyttede kassekredit var stillet til rådighed for selskabet G2 ApS, hvilket i sig selv skaber en formodning mod, at kontoen og kassekreditten er blevet brugt til finansiering af sagsøgerens private forbrug i stedet for til selskabets drift.

Som anført ovenfor afsnit 2.2, blev G2 ApS stiftet af G4 ApS og G3 med 50 pct. af andelskapitalen til hvert selskab. Sagsøgeren har oplyst, at G3 var ejet af SJ, jf. sagsøgerens besvarelse af ministeriets opfordring 1 i sagsøgerens supplerende processkrift side 1, afsnit 1. Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen aftale eller lignende dokumentation for, at sagsøgerens medejer var indforstået med, at sagsøgeren anvendte selskabets bankkonto til at finansiere sit privatforbrug. Der må stilles krav om et sikkert bevis, hvis sagsøgerens forklaring om, at han frit kunne anvende G2 ApS’ bankkonto til at finansiere sit privatforbrug, skal lægges til grund, når halvdelen af selskabet var ejet af tredjemand. Dette bevis har sagsøgeren ikke ført.

Sagsøgerens forklaring om, at sagsøgeren har brugt selskabets bankkonto, stemmer ikke overens med, at sagsøgeren oplyser i stævningen, at han ikke driver selskabet, jf. stævningen pkt. 3.1.1.

Sagsøgeren har oplyst, at det alene var sagsøgeren, der havde rådighed over G2 ApS’ bankkonto, jf. sagsøgerens besvarelse af ministeriets opfordring 5 i sagsøgerens supplerende processkrift, side 2, afsnit 5. Dette bestrides som udokumenteret. At det alene var sagsøgeren, der havde rådighed over kontoen, hænger (heller) ikke sammen med, at G2 ApS også var (indirekte) ejet af SJ, ligesom det heller ikke hænger sammen med sagsøgerens forklaring om, at han i praksis ikke drev selskabet, jf. ovenfor.

Sagsøgeren har fremlagt en kassekreditkontrakt (bilag 4), hvoraf fremgår, at F1-Bank har givet tilsagn om en kreditramme på 700.000 kr., og en underpantsætningsaftale (bilag 5), hvoraf fremgår, at sagsøgeren indestår med et ejerpantebrev på 700.000 kr. for ethvert mellemværende G2 ApS måtte få overfor F1-Bank. Ifølge sagsøgeren skulle denne kassekreditkontrakt og underpantsætningsaftale angiveligt understøtte hans forklaring om, at han finansierede sit privatforbrug ved lån, salg af andelsbolig samt indbogenstande, jf. sagsøgerens supplerende processkrift, side 1, sidste afsnit.

Det er i sagen ubestridt, at bankkontoen og kassekreditten tilhører G2 ApS, og det fremgår da også af bilag 5, at det er selskabet, som er debitor for den gæld, som bilag 4 og 5 vedrører. At sagsøgeren eventuelt måtte have stillet sikkerhed for G2 ApS’ gæld til banken beviser på ingen måde, at sagsøgeren har finansieret sit privatforbrug gennem midler på selskabets bankkonto. Det er således ganske sædvanligt, at en selskabsejer stiller sikkerhed for sit selskabs gæld over for banken. Det bemærkes i øvrigt, at den fremlagte underpantsætningsaftale ikke er underskrevet.

Selv hvis det lægges til grund, at det er sagsøgeren, der alene har foretaget hævningerne og udbetalingerne fra selskabets konto, kan det ikke udledes af kontoudskriften fremlagt som bilag 1, at de pågældende beløb faktisk er medgået til hans privatforbrug. Teksten til de enkelte træk på kontoen giver således ingen indikation af, hvad beløbene er anvendt til, herunder om de er anvendt til selskabets drift eller sagsøgerens privatudgifter såsom husleje, el, vand, varme og dagligvareindkøb.

Det fremgår af kontoudskriften fra G2 ApS’ bankkonto (bilag 1), at der er registreret en række store indbetalinger på kontoen i perioden, herunder blandt andet:

-   22. juli 2011, "Indbetaling", 6.000 kr.

- 31. august 2011, "Ifølge separat advis nr. 01", 80.000 kr.

-   24. oktober 2011, "PB", 18.000 kr.

-   7. november 2011, "EGEN OVERFØRSEL A", 50.000 kr

-   5. januar 2012, "Indbetaling", 10.000 kr.

Det kan ikke udledes af kontoudskriften, hvor disse beløb hidrører fra, herunder om de hidrører fra (ikke-) beskattede midler tidhørende sagsøgeren.

Om disse konkrete indbetalinger har sagsøgeren overordnet anført, at de hidrører fra salg af en andelsbolig, antikviteter og indbo, idet han dog for flere af indbetalingerne har anført, at han ikke husker, hvem indbetalingerne hidrører fra, eller hvad de specifikt vedrører, jf. sagsøgerens besvarelse af ministeriets opfordring (6) i sagsøgerens supplerende processkrift side 2-3.

Overordnet bestrides det som udokumenteret, at indbetalingerne, som hævdet af sagsøgeren, skulle hidrøre fra salg af sagsøgerens private ejendele eller fra andre skattefrie eller allerede beskattede midler. At indbetalingerne skulle hidrøre fra salg af sagsøgerens private ejendele, hænger slet ikke sammen med, at indbetalingerne er indgået på G2 ApS’ bankkonto (og ikke sagsøgerens egen private bankkonto).

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation, der understøtter hans forklaring, herunder eksempelvis i form af kvitteringer eller lignende.

Bilag 6, der blot er billeder af nogle malerier og et antikvitetskatalog, udgør selvsagt ikke dokumentation for sagsøgerens forklaring om, at han solgte maleriet at et sådan salg skulle være sket i 2011 eller 2012, endsige at midlerne fra salget skulle være indgået på G2 ApS’ bankkonto og derfra brugt til at finansiere hans privatforbrug.

Særligt vedrørende indbetalingen på 80.000 kr. den 31. august 2011 med teksten "Ifølge separat advis nr. 01" (bilag 1, side 16) har sagsøgeren anført, at indbetalingen hidrører både fra salg af en andelsbolig og salg af sagsøgerens personlige ejendele, jf. sagsøgerens supplerende processkrift side 2, næstsidste afsnit. Hertil bemærkes, at der er tale om én stor indbetaling, og at det derfor har formodningen mod sig, at indbetalingen skulle vedrøre salg af flere forskellige genstande. Dertil kommer, at provenuet fra salget af andelsboligen i 2008 indgik på en helt anden konto ejet af sagsøgeren, nemlig konto X1, hvoraf 900.000 kr. blev hævet kort tid efter, jf. bilag L, side 2. Sagsøgeren har i øvrigt på ingen måde har godtgjort, at de hævede 900.000 kr. fortsat, var i behold i 2011 og 2012, og dermed kunne dække hans privatforbrug i disse år.

Sagsøgerens forklaring om, at beløbet hævet i 2008 blev opbevaret i et pengeskab helt frem til 2011 og 2012 for at sikre sig under finanskrisen er (også) helt udokumenteret. Forklaringen hænger i øvrigt ikke sammen med, at sagsøgeren (samtidig) anfører, at pengene indgik på G2 ApS’ bankkonto, jf. ovenfor.

Særligt vedrørende indbetalingen på 18.000 kr. den 5. januar 2012 med teksten "Indbetaling" (bilag 1, side 22), har sagsøgeren anført, at det er en overførsel fra sagsøgerens egen konto. Også dette bestrides som udokumenteret.

Skatteministeriet fremsatte i processkrift A s. 4, 6. afsnit en opfordring (8) til sagsøgeren om at fremlægge fuldstændigt kontoudtog fra samtlige af sagsøgerens personlige bankkonti for perioden 1. januar 2011 - 31. december 2012 for at belyse dels sagsøgerens økonomiske forhold dels pengestrømmene bag de beløb, som ifølge sagsøgeren er overført fra hans egen konto til G2 ApS’ bankkonto.

Sagsøgeren har ikke besvaret ministeriets opfordring (8). Sagsøgerens manglende besvarelse af ministeriets opfordring må tillægges sagsøgeren processuel skadevirkning. Det af sagsøgeren oplyste om, at overførslerne udgør skattefrie beløb fra sagsøgeren private bankkonto, kan således ikke lægges til grund.

Sagsøgeren har desuden fremlagt en kontoudskrift, hvoraf fremgår, at der på G2 ApS’ bankkonto den 22. februar 2011 er indsat 300.000 kr.med posteringsteksten "Lån fra G3 G3 Y5-ADRESSE Y6-By", jf. bilag 8 side 2.

Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at kontoudskriften angiveligt skulle dokumentere, at sagsøgeren har lånt 300.000 kr. af G3 til at finansiere hans privatforbrug, jf. sagsøgerens supplerende processkrift, side 3, 3. afsnit nedefra.

Dette bestrides. Udskriften i bilag 8, side 2 - som i øvrigt blot er den udskrift, der allerede er fremlagt som bilag 1, s. 5 - dokumenterer således på ingen måde, at sagsøgeren har anvendt de 300.000 kr., som er indgået på G2 ApS’ bankkonto, til at finansiere sit privatforbrug, jf. det tidligere anførte herom. Det bestrides desuden som udokumenteret, at de 300.000 kr. dækker over et lån. Det bemærkes herved, at det følger af fast retspraksis, at en forklaring om, at et modtaget beløb vedrører et lån, kan kun lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1599 H.

Sagsøgeren har ikke fremlagt nærmere oplysninger om det hævdede lån fra G3 til G2 ApS, herunder om baggrunden for at et sådan lån skulle været ydet, og hvorfor lånet i givet fald blev indbetalt til G2 ApS’ bankkonto og ikke sagsøgerens private bankkonto. Det bemærkes herved, at det ikke giver mening, at G3, som var medejer af G2 ApS, skulle have lånt midler til sidstnævnte selskab med henblik på, at sagsøgeren kunne bruge midlerne til at finansiere sit privat- forbrug.

Sagsøgeren har således på ingen måde godtgjort, at beløbene indgået på G2 ApS’ konto ikke stammer fra skattepligtige midler f.eks. fra sagsøgerens selvstændige virksomhed. Der kan derfor - under alle omstændigheder - ikke ske en nedsættelse af forhøjelserne af sagsøgerens indkomst, uanset at det måtte blive lagt til grund, at beløbene indsat på selskabets konto er medgået til at finansiere sagsøgerens privatforbrug.

For så vidt angår indkomståret 2012, har sagsøgeren oplyst i stævningen, at han har trukket i alt 43.773 kr. på G2 ApS’ bankkonto, indtil banken lukkede denne på grund af overtræk af kassekredittens ramme (stævningen pkt. 3.2.1.) hvilket skete den 1. februar 2012, jf. bilag 1, side 22.

Også dette bestrides som udokumenteret af de ovenfor anførte grunde.

Dertil kommer, at størrelsen af de hævdede hævede beløb i 2012 og lukningen af kontoen pr. 1. februar 2012 udelukker, at sagsøgeren kan have finansieret sit privatforbrug i indkomståret 2012 ved brug af G2 ApS’ bankkonto.

Det bemærkes, at såfremt retten måtte lægge sagsøgerens forklaring om, at han har brugt midlerne på G2 ApS’ bankkonto til at finansiere sit privatforbrug til grund i indkomstårene 2011 og 2012 til grund, er der i givet fald tale om maskeret udlodning til sagsøgeren, jf. nedenfor afsnit 3.2.1.

3.1.1.5  Indsætninger på sagsøgerens private bankkonto

Vedrørende lån fra G3 på 30.000 kr.

Sagsøgeren har fremlagt en kontoudskrift vedrørende en kontooverførsel til sagsøgerens bankkonto på 30.000 kr. med posteringsteksten "lån til A" og "lån fra G3", jf. bilag 8, side 1.

Sagsøgeren har anført, at kontoudskriften angiveligt skulle dokumentere, at sagsøgeren har lånt 30.000 kr. af G3 til at finansiere hans privatforbrug, jf. sagsøgerens supplerende processkrift, side 3, 3. afsnit nedefra.

Skatteministeriet fremsatte i processkrift A en række opfordringer til sagsøgeren, om at fremlægge nærmere angivet dokumentation til brug for sagens oplysning angående det hævede lån, jf. ministeriets opfordring 12-14 i processkrift A, side 5, 4. afsnit.

Sagsøgeren har ikke besvaret nogen af disse opfordringer. Sagsøgerens manglende besvarelse af ministeriets opfordringer 12-14, skal komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, således at det skal lægges til grund, at G3 ikke har modtaget et skattefrit beløb på 30.000 kr. i form af et lån, da det som nævnt ovenfor følger af fast praksis, at en forklaring om, at et beløb vedrører et lån, skal være tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Vedrørende indsætningen på 73.000 kr.

Sagsøgeren har desuden fremlagt en udskrift fra sin egen bankkonto, hvoraf fremgår, at der den 15. oktober 2012 er indgået 73.000 kr. I posteringsteksten er anført: "Model-1 PR Y3-Adresse Y4-By". Sagsøgeren har hertil anført, at indbetalingen vedrører salget af en bil.

Posteringen på bankkontoen udgør ikke i sig selv dokumentation herfor, og sagsøgeren har kun i begrænset omfang opfyldt Skatteministeriets opfordringer om at fremlægge nærmere angivet dokumentation, der kan belyse sagsøgerens forklaring om hans ejerskab til bilen samt salget heraf, jf. ministeriets opfordring 9-11 i processkrift A, side 4, 6. afsnit. Sagsøgeren har ikke besvaret ministeriets opfordringerne 10-11.

Sagsøgeren har dermed ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation, der kan understøtte hans forklaring, og selv hvis posteringen dækker over salg af en af sagsøgeren tilhørende bil, er det ikke dokumenteret, at indtægten ved salget er medgået til at finansiere sagsøgerens privatforbrug.

Der må stilles krav om et sikkert bevis, hvis sagsøgerens forklaring, om hans ejerskab til bilen, skal lægges til grund. Dette bevis har sagsøgeren ikke ført.

3.1.2   Sagsøgeren har ikke godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt

Den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 af Skatteankenævnet er foretaget således, at sagsøgerens privatforbrug kommer op på et antageligt niveau.

Skatteankenævnet har ved den skønsmæssige forhøjelse taget udgangspunkt i et årligt privatforbrug på kr. 121.848. Et sådant privatforbrug, som svarer til Rockwool Fondens minimumsbudget for en enlig uden hjemmeboende børn i 2015, jf. bilag N, er udtryk for et lempeligt skøn til fordel for sagsøgeren. Det bemærkes herved, at Danmarks Statistiks gennemsnitstal for privatforbrug for en enlig hjemmeboende uden børn er omtrent 200.000 kr. i både 2011 og 2012, jf. bilag O og P. Skatteankenævnets anlagte budget-niveau er da også ubestridt i sagen.

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan alene tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U 2009.476/2 H, U. 2011.1458 H og SKM2015.615.HR. Bevisbyrden for, at skattemyndighedens skøn er tilsidesætteligt, påhviler skatteyderen.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det kan således hverken lægges til grund, at sagsøgeren ikke har udøvet personlig virksomhed i indkomstårene 2011 og 2012, eller at sagsøgerens privatforbrug i indkomstårene 2011 og 2012 er blevet finansieret dels gennem provenuet fra salget af hans andelsbolig i 2008, dels gennem hævninger på G2 ApS’ bankkonto eller dels af de konkrete indsætninger på sagsøgerens bankkonto. Der henvises herved til det ovenfor anførte herom. Det bemærkes, at selv hvis det måtte lægges til grund, at sagsøgeren ikke har udøvet virksomhed 2011 og 2012, kan det ikke i sig selv føre til en tilsidesættelse af den skønsmæssige ansættelse, da selve skønnet er udøvet på grundlag af, hvad der er et antageligt privatforbrug for sagsøgeren.

3.2  Skatteministeriets subsidiære påstand

Skatteministeriets subsidiære påstand er for det første nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. I givet fald skal sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på, at Skattestyrelsen udøver et fornyet skøn efter de retningslinjer, som retten måtte udstikke.

Den subsidiære påstand er for det andet nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøgeren som hævdet har anvendt G2 ApS’ midler til at finansiere sit privatforbrug. I givet fald foreligger der maskeret udlodning, jf. ligningslovens dagældende § 16 A.

Det fremgår af ligningslovens dagældende § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Det følger videre af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere. Udbytte beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Sagsøgeren var gennem sit ejerskab af G4 ApS indirekte (hoved)anpartshaver samt direktør i selskabet G2 ApS (CVR-nr. ...12), jf. bilag D, side 2, 2. afsnit, bilag F og bilag G.

Såfremt det måtte være korrekt, at sagsøgeren som hævdet har hævet midler på G2 ApS’ bankkonto til at finansiere sit privatforbrug i indkomstårene 2011 og 2012, er det klart, at disse hævninger på selskabets bankkonto har været selskabet uvedkommende og kun er sket i sagsøgerens private interesse, og at hævningerne derfor skal anses som (maskeret) udlodning til sagsøgeren, som han i givet fald skal beskattes af i medfør af ligningslovens § 16 A. Det ændrer ikke herpå, at sagsøgeren ejede G2 ApS indirekte gennem sit ejerskab af G4 ApS, idet midlerne må anses for udloddet fra G2 ApS til G4 ApS, hvorfra midlerne må anses for videreudloddet til sagsøgeren.

Sagsøgeren har ikke oplyst, endsige dokumenteret, at sagsøgerens træk på G2 ApS’ konto var udtryk for et lån til sagsøgeren, og sagsøgeren skal derfor beskattes af maskeret udbytte uanset om han var insolvent, da han foretog hævningerne i indkomstårene 2011 og 2012, jf. SKM2017.518.ØLR og U.2000.2478 H.

På denne baggrund gør Skatteministeriet gældende, at såfremt retten måtte finde, at sagsøgeren må anses for (delvist) at have finansieret sit privatforbrug ved at trække på G2 ApS’ bankkonto, og at der som følge heraf skal ske en nedsættelse af skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser (af sagsøgerens personlige indkomst), da skal sagsøgerens aktieindkomst i indkomstårene 2011 og 2012 forhøjes med det samme beløb, som skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens personlige indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 nedsættes med, idet der i givet fald er tale om maskeret udlodning, som sagsøgeren skal beskattes af i medfør af ligningslovens § 16 A.

Den beskrevne ændrede opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst - nedsættelse af sagsøgerens personlige indkomst mod en tilsvarende forhøjelse af sagsøgerens aktieindkomst - skal i givet fald foretages af Skattestyrelsen…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at A blandt andet i indkomstårene 2011 og 2012 var registreret som selvstændig erhvervsdrivende med den personlige virksomhed G1 v/ A, som blev registreret som ophørt ultimo november 2012.

Herudover var A i indkomstårene 2009 til 2013 ejer af og direktør i selskabet G4 ApS. Selskabet blev opløst efter konkurs i 2013.

A var endvidere direktør og indirekte medejer af G2 ApS, som i 2009 blev stiftet af G4 ApS og G3 med 50 % af anpartskapitalen til hvert selskab.

A har ikke selvangivet resultatet for G1 v/ A i indkomstårene 2011 og 2012, og der foreligger ikke skattemæssige årsregnskaber for denne virksomhed for disse år.

Skattemyndighederne har herefter været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As indkomst for indkomstårene 2011 og 2012, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Retten bemærker i den forbindelse, at der er en formodning for, at der er aktivitet i en virksomhed, indtil denne registreres som ophørt. Retten finder ikke, at A alene ved sin forklaring har afkræftet denne formodning.

Det forhold, at A har forklaret, at han havde bedt G2 ApS’ revisor om at registrere selskabet som ophørt på et tidligere tidspunkt, kan ikke føre til andet resultat.

Skattemyndighederne er endvidere berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. blandt andet U.1967.625H.

Efter at Skatteankenævnet har nedsat SKATs skønsmæssige forhøjelser af overskud af virksomhed til henholdsvis 288.000 kr. i 2011 og 196.000 kr. i 2012, har As privatforbrug udgjort 120.000 kr. i begge indkomstår.

Skattemyndighederne har herefter tillige på denne baggrund været berettiget til at ansætte As indkomst skønsmæssigt.

A har anfægtet, at det i privatforbrugsberegningen ikke er indgået, at han har levet af provenuet fra salg af sin andelsbolig, at han har finansieret sit privatforbrug ved at trække på kontoen tilhørende G2 ApS, samt at de 30.000 kr., som indgik på hans konto den 21. december 2011, og de 73.000 kr., der indgik på hans konto den 15. oktober 2012, ej heller er medtaget i beregningen.

Det kan lægges til grund, at A i august 2008 hævede 900.000 kr. på sin konto. Kontoen var herefter i et beskedent minus.

Det er A, der har bevisbyrden for, at der i 2011 og 2012 fortsat var midler i behold fra denne hævning til at finansiere sit privatforbrug.

A har forklaret, at han opbevarede pengene i et pengeskab. A ses ikke herved at have løftet bevisbyrden for, at der i 2011 og 2012 fortsat var midler, som blev brugt til at finansiere hans privatforbrug.

A var indirekte medejer af G2 ApS for så vidt angår 50 %. De øvrige 50 % blev ejet af G3.

A har forklaret, at han trak beløb på kontoen tilhørende G2 ApS for at finansiere sit privatforbrug.

A har fremlagt kontoudtog, der viser en række træk på kontoen, der ikke angiver andet end beløbet, der bliver trukket. Retten finder, at det, navnlig henset til ejerforholdet i G2 ApS, har formodningen imod sig, at træk på kontoen skulle anvendes til at finansiere As privatforbrug. Kontoudtogene sammenholdt med As forklaring findes ikke i tilstrækkelig grad at godtgøre dette, ligesom det ikke findes tilstrækkelig godtgjort, at de 300.000 kr., der den 22. februar 2011 indgik på G2 ApS’ konto med teksten "Lån fra G3" var et lån til A personligt til finansiering af hans privatforbrug. Det forhold, at der er indsat øvrige beløb på kontoen, findes ej heller at godtgøre, at de træk, der blev foretaget på kontoen, finansierede As privatforbrug.

Den omstændighed, at A personligt måtte hæfte for G2 ApS’ kassekredit, kan ikke føre til en anden vurdering.

For så vidt angår de 30.000 kr., der blev indsat på As konto den 21. december 2011, er det efter bevisførelsen ikke tilstrækkelig godtgjort, at der var tale om et lån, ligesom det ikke er godtgjort, at pengene blev anvendt til finansiering af As privatforbrug.

For så vidt angår beløbet på 73.000 kr., som blev indsat på As konto den 15. oktober 2012, er det ikke tilstrækkelig godtgjort, at beløbet er anvendt til at finansiere privatforbrug. Det bemærkes i den forbindelse, at 30.000 kr. samme dag blev overført til en anden, som ifølge A var hans ekskæreste.

Retten finder herefter ikke, at A under sagen har godtgjort, at de foretagne skønsmæssige ansættelser er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

På baggrund af sagens udfald finder retten, at A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til 40.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inklusiv moms.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte, Skatteministerieret, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal til Skatteministeriet, betale sagsomkostninger med 40.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens §8