Parter
A
mod
Skatteministeriet Departementet
(v/advokat Mikkel Isager-Sally)
Afsagt af landsretsdommerne
Bo Østergaard, Frosell og Nina Hjorth (kst.)
Retten i Glostrup har den 13. december 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS1569/2016-GLO).
Påstande
Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet Departementet skal anerkende, at appellantens skatteansættelser for indkomståret 2007 og 2008 skal ordinært genoptages samt, at appellantens skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006 skal ekstraordinært genoptages.
Indstævnte, Skatteministeriet Departementet, har påstået stadfæstelse.
A, der er meddelt advokatpålæg, har den 17. marts 2020 meddelt, at han ikke har råd til en advokat.
Landsrettens begrundelse og resultat
A har ikke senest den 13. marts 2020 indleveret processkrift som pålagt af retten den 28. februar 2020. Der er ikke grundlag for at undlade udeblivelsesvirkning, og landsretten afviser derfor anken, jf. retsplejelovens § 378, stk. 2, jf. § 386, stk. 1 og 5.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 10.000 kr. til Skatteministeriet Departementet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
THI KENDES FOR RET:
Denne ankesag afvises.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 10.000 kr. til Skatteministeriet Departementet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.