Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
Kammeradvokaten v/Advokatfuldmægtig Karina Kim Elgaard)

Afsagt af byretsdommer

Steen Friis Nielsen

Denne sag drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 har været berettiget til at forhøje hendes indkomst med 150.000 kr.

Sagen er anlagt den 31. august 2007.

Dommen er udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Parternes påstande

Sagsøgeren har nedlagt principalt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2001 nedsættes med 150.000 kr., subsidiært at hendes skatteansættelse for indkomståret 2001 hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige ligningsmyndighed.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens baggrund

Landsskatteretten har den 7. marts 2007 afsagt følgende kendelse:

"Klagen vedrører en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med	150.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse

Møde mv.

Der er afholdt telefonisk møde med klagerens repræsentant.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har drevet restauranten "H1 Pizza og Kebabhus" siden den 1. april 2001. "H1 Pizza- og Kebabhus" er en restaurant med 30 siddepladser, og restauranten sælger tillige mad ud af huset. Restauranten fik spiritusbevilling i oktober 2001. Restauranten havde i 2001 en omsætning på 269.865 kr., et resultat af den primære drift på +9.650 kr. samt en bruttoavance på 53,6 %.

Forud for virksomhedsstarten eller i perioden 1. januar-31. marts 2001 har restauranten ifølge klagerens oplysninger været under ombygning.

Klageren har tidligere drevet restauranten "Salon Pizza HX". Klagerens samlever har ligeledes drevet flere pizzarestauranter.

Den kommunale skattemyndighed har udtaget klagerens restaurant til revisionsmæssig gennemgang. Der kan henvises til revisionsrapport af 29. september 2003. Det fremgår af revisionsrapporten, at der ikke blev ført løbende bogføring, idet datoerne i kassekladden ikke er fortløbende, ligesom der ikke er sket en månedsmæssig sammentælling af kasserapporterne for juli og oktober kvartal.

Det fremgår videre af revisionsrapporten, at der i perioden fra den 3. januar til den 31. marts 2001 blev udgiftsført 194.008 kr. fra kassen, således at kassen pr. 31. marts 2001 var negativ med dette beløb. Kassebeholdningen var negativ indtil juni 2001.

For så vidt angår varelagret forefindes der ingen varelagerlister. Der foreligger endvidere ikke bilag for, at der i 2001 var varesalg på dagene fra 1. april til 23. april, 29. juni, 1. juli, 23. oktober, 24. december, 29. december, 30. december og 31. december. Bilagene for den 17. og 18. december mangler. Varelagret er kvartalvis opført med runde beløb. Pr. 31. december 2001 er der foretaget en efterpostering på 153 kr., hvorefter varelageret udgør 10.153 kr. pr. 31. december 2001.

Af kassestrimlerne fremgår det, at omsætningen i flere tilfælde er modregnet beløb med teksten "cuopon". Klageren har ikke kunnet forklare disse modregninger.

Skatteforvaltningen har stikprøvevis sammenholdt den registrerede omsætning med den bogførte omsætning:

Dato	Registreret	Bogført
8. juli	2.740 kr.	1.413 kr.
14. juli	3.113 kr.	992 kr.
20. oktober	1.492 kr.	812 kr.

Klagerens samlede gæld udgjorde ifølge bogføringen 151.895 kr. pr. 31. december 2001:

"...

31. marts 2001	50.000 kr.		Posteret som lån fader og modposteret kassekonto. Posteringen er tilsyneladende lavet af revisor. Er ført i kasserapporten med samme skrift som konteringen af kasserapporten.
31. marts 2001	30.000 kr.		Posteret som lån broder og modposteret kassekonto. Posteringen er tilsyneladende lavet af revisor.
1. april 2001	70.000 kr.		Posteret som lån broder og modposteret kassekonto. I revisor bogføring (kontospecifikationer) er der på kassekontoen indtægtsført et lån på 70.000 kr. på datoen 1. april 2001. Beløbet fremgår ikke af klagerens kasserapport, men er udelukkende en postering på revisors balance/kontospecifikation.
30. juni 2001	4.000 kr.		Posteret som lån broder og modposteret indretning af lokaler.
30. september 2001	2.105 kr.		Betalt afdrag på gæld borde og stole
I alt	151.895 kr.

..."

Der er fremlagt to stort set enslydende gældsbreve, hvor klageren erkender at have modtaget lån på henholdsvis 50.000 kr. fra sin fader og 115.000 kr. fra sin broder. Gældsbrevene er dateret den 1. april 2001. Begge lån skulle forrentes med 6 % p.a., og lånene havde månedlige ydelser på henholdsvis 2.500 kr. og 5.500 kr. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at lånene rent faktisk blev forrentet og afdraget i overensstemmelse med aftalerne.

Det fremgår af oplysningerne, at klagerens far var på kontanthjælp og aktivering i hele 2001. Der er fremlagt dokumentation for, at klagerens far optog lån på 69.000 kr. i BG Bank til en rente på 12 %. Lånet blev indbetalt på faderens konto med 65.100 kr. den 15. januar 2001. Klagerens far har afdraget på lånet med 2.500 kr. pr. måned. Klagerens bror er meddebitor på lånet.

Klagerens bror ejede i 2001 et pizzeria. Der er pr. 1. april 2001 bogført et lån til broderen på 70.000 kr. Denne bogføring fremgår ikke af klagerens kassekladde men udelukkende af revisors bogføring. Det fremgår endvidere ikke af broderens regnskab, at der er lånt penge ud. Broderens privatforbrug var ifølge kapitalforklaringen på 147.000 kr. i klageåret.

Ifølge dags dato kvittering, dateret den 21. februar 2001, har klageren betalt 33.000 til G4 Maskinfabrik i udbetaling for køb af maskiner for 116.785 kr. inkl. moms. Ifølge kasserapporten er fakturaen først betalt den 29. marts 2001.

Ifølge faktura af 27. februar 2001, har klagerens restaurant købt 30 cafestole, 5 runde cafeborde og 7 firkantede cafeborde for 25.500 inkl. moms. Det fremgår af fakturaen, at beløbet er betalt via G2. Af kasserapporten fremgår det, at der den 27. februar 2001 er betalt 25.500 kr. fra kassen.

Socialforvaltningen har oplyst, at klagerens boligstøtte i indkomståret 2001 er beregnet ud fra en husleje på 4.489 kr. om måneden, inkl. varme, lys og antenne, svarende til en årlig husleje på 53.868 kr.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at klageren pr. 31. december 2000 havde et indestående i BG Bank på 4.019 kr. og et lån på 81.082 kr. Klageren havde pr. 31. december 2001 et indestående i Nordea Bank på 2.500 kr. og to lån i Dansk Bank på henholdsvis 4.980 kr. og 56.566 kr.

Det fremgår endelig af sagens oplysninger, at klagerens husstand bestod af klageren, hendes samlever og parrets 2 børn, på henholdsvis 1 år og 4 år. Klagerens og samleverens kontante privatforbrug har skattemyndighederne beregnet til -107.911 kr. for 2001.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har tilsidesat klagerens regnskabsgrundlag, idet der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger, ligesom der det første halve år har været en negativ kassebeholdning.

Klagerens og samleverens privatforbrug er beregnet til - 19.049 kr. for 2001. Det kontante privatforbrug er beregnet til -107.911 kr. Ved privatforbrugsberegningen er følgende beløb lagt til grund:

Vand (skøn)	3.000 kr.
Udbetalt løn, men ikke løn oplyst	8.862 kr.
Husleje inkl. varme, lys og antenne	50.000 kr.
Forsikringer (skøn)	2.000 kr.
Børnepasning (skøn)	12.000 kr.
Udgifter til privat bil (skøn)	15.000 kr.
I alt specificeret privatforbrug	88.862 kr.

Ankenævnet har herefter gjort gældende, at der er grundlag for at forhøje indkomsten skønsmæssigt, da privatforbruget er negativt. Den skønsmæssige forhøjelse på 150.000 kr. bevirker, at der bliver ca. 42.000 kr. tilbage til dækning af kost, bleer, tøj, nyanskaffelser og ferie mv.

Nævnet har videre bemærket, at gælden ifølge regnskabet udgjorde 151.895 kr. pr. 31. december 2001. Imidlertid er der ifølge lånedokumenterne lånt for 165.000 kr. Lånedokumenterne stemmer således ikke overens med bogføringen.

Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke skal tages hensyn til de fremlagte lånedokumenter. Dette er særligt begrundet med, at der ikke er afdraget på gælden, at det ikke er muligt at følge pengestrømmene fra långiverne til klageren, og at långiverne er klagerens far og bror.

Nævnet har endelig anført, at pengeoverførslerne kunne have været sket via banken, da både klageren og långiverne havde bankkonti. Det forhold, at klageren ikke havde noget dankort, er ikke til hinder for, at hun kunne have modtaget pengene via bankoverførsler, eller at hun kunne betale regninger via banken.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst ansættes som selvangivet. Klagerens skatteansættelse for 2001 skal således ikke forhøjes skønsmæssigt med 150.000 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. anført, at det er korrekt at regnskabsgrundlaget er tilsidesat, men at dette ikke automatisk medfører, at der skal ske en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

Repræsentanten har forklaret, at restauranten i opstartsåret havde en del opstartsomkostninger samt relativ lav omsætning - indtil klageren fik opbygget en kundekreds. Klageren har i de første år måtte sætte tæring efter næring. Klagerens regnskabstal har i 2001, 2002 og 2003 udgjort:

	2001	2002	2003
Omsætning	269.865 kr.	519.618 kr.	713.714 kr.
Bruttoavance	53,6%	55,5%	64,7%
Privatforbrug	58.033 kr.	76.413 kr.	231.878 kr.

Repræsentanten har videre anført, at klageren i forbindelse med ombygning af restauranten lånte 50.000 kr. af sin far og 104.000 kr. af sin bror. Lånene blev optaget privat, da klageren ikke kunne få noget pengeinstitut til at finansiere opstart af restauranten, herunder ombygningen. Lånene blev udbetalt løbende fra henholdsvis faderens og broderens konto, idet klageren ikke havde en bankkonto forud for virksomhedens opstart.

For så vidt angår lånet fra klagerens far har repræsentanten yderligere forklaret, at faderen den 15. januar 2001 optog et lån i BG Bank på 69.000 kr. (lånebeløbet udgjorde 65.100 kr.) og at klageren lånte 50.000 kr. af dette beløb.

For så vidt angår lånet på 104.000 kr. fra broderen vedrører 25.500 kr. køb af 30 cafestole og 12 cafeborde. Betalingen af cafestole og -borde skete gennem optagelse af lån hos G2. Da klageren havde forfalden gæld hos G2, kunne hun ikke selv optage lånet. Det var klageren, der skulle betale de løbende ydelser, men på grund af manglende likviditet afholdt broderen de fleste af disse udgifter. Det resterende lånebeløb fra broderen blev udbetalt kontant, bl.a. i forbindelse med køb af maskiner for 33.000 kr. og husleje. Der er ifølge repræsentanten fremlagt flere kvitteringer på, at de afholdte udgifter er betalt kontant.

Repræsentanten er enig i, at lånene ikke er dokumenterede ved pengeoverførsler fra långiver til klageren. Dette kan imidlertid ikke underkende, at klageren har skrevet under på, at hun har lånt pengene. Sådanne juridiske bindende dokumenter underskrives ikke, såfremt låneforholdene ikke er korrekte. Lånedokumenterne blev udarbejdet af repræsentanten den 10. august 2001 i forbindelse med, at han ved kvartalsafregningen for moms konstaterede, at der ifølge kasserapporten var en stor negativt kassebeholdning. Klageren har i den forbindelse forklaret, at udgifterne til istandsættelse var lånt af hendes far og bror.

Repræsentanten har videre anført, at han i en lignende sag hos skatteforvaltningen fik godkendt et lån fra en anden skatteyders mormor, uden at der var fremsendt dokumentation. Det er repræsentantens opfattelse, at udgangspunktet må være, at ens sager skal behandles på samme måde.

Det er herefter bemærket, at den skønsmæssige forhøjelse oprindeligt blev foretaget med udgangspunkt i en varekøbsberegning. Den af skatteforvaltningen foretagne forhøjelse på 160.000 kr. medførte, at bruttoavancen steg fra 54 % til 70 %. Da der er tale om et opstartsår, er der relativt meget svind, hvorfor en bruttoavance på 54 % ikke er urealistisk. Derimod er en bruttoavance på 70 % meget høj. Til sammenligning var bruttoavancen i indkomståret 2003 på 64,7 %. Der er henvist til SKM2003.375.ØLR, hvor man anerkendte en bruttoavance på 58,8 % for en eksisterende virksomhed.

Det er repræsentantens opfattelse, at den foretagne forhøjelse savner grundlag, idet klageren i hele første kvartal har sat restauranten i stand. Maskinerne blev først købt den 29. marts 2001, hvorfor det ikke var muligt for klageren at udeholde omsætning i det første kvartal til istandsættelse af restauranten. De private lån må på denne baggrund accepteres, da klageren ellers ikke har rådet over midler til at istandsætte restauranten. Det er endvidere repræsentantens opfattelse, at skattemyndighederne slet ikke begrunder forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Repræsentanten har uddybende forklaret, at det er fysisk umuligt, at der skulle være udeholdt omsætning, og at såvel beregningen af privatforbruget som beregningen af omsætningen er forbundet med væsentlige fejl.

Det er endelig bemærket, at klagerens og samleverens selvangivne privatforbrug udgør henholdsvis 58.033 kr. og 72.194 kr., eller i alt 130.227 kr. Dette privatforbrug bør ifølge repræsentanten anerkendes som passende for familien.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger, og at kassebeholdningen var negativ, må retten være enig med skatteankenævnet i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at skatteankenævnet har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre det af ankenævnet med rette udøvede skøn. Der er herved særligt lagt vægt på, at det ikke anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de lånedokumenter klageren efterfølgende har fremlagt fra sin far og bror, opfylder de krav, der stilles for at sådanne låneforhold anses for at være behørigt dokumenterede. Der er her bl.a. henset til, at det ikke er muligt at følge pengestrømmene fra långiverne og til klageren.

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at klagerens kontante privatforbrug er negativt med -107.911 kr., og at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten alene bringer klageren op på et antageligt privatforbrug.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at hun overtog lejemålet i ... den 1. januar 2001. Lejemålet var uistandsat, og de skulle derfor bruge 3 måneder på at istandsætte det. I forbindelse med forretningens opstart lånte hun 50.000 kr. af sin nu afdøde far CA, og 115.000 kr. af sin bror DA. Familien stammer fra Tyrkiet, og de har et meget tæt forhold. Da hun på grund af et gammelt misligholdt banklån ikke kunne låne penge i banken, trådte familien til med hjælp. Faderen optog et lån og udbetalte straks pengene kontant til hende. Hun havde ikke et hævekort, og pengene kunne derfor ikke sættes på konto. I den følgende tid købte hun meget til brug for istandsættelsen og havde derfor hele tiden brug for kontanter. Hendes bror hjalp hende også og optog et lån på 25.500 kr. af G2 til køb af café stole og café borde. Aftalen var, at hun skulle afdrage lånet. Hun klarede kun at betale de første afdrag på ca. 1.000 kr., hvorefter hendes bror måtte afdrage resten. De øvrige knap 90.000 kr. fik hun løbende af sin bror over et par gange. Hun bogførte et lån på 70.000 kr. og 30.000 kr. fra broderen, men husker ikke, hvorfor de sidste 15.000 kr. ikke blev bogført. Den 21. februar 2001 betalte hun 33.000 kr. i udbetaling til G4 Maskinfabrik til indkøb af inventar. De penge kom fra det lån, som hun havde optaget hos sin bror. Forretningen blev gjort klar i løbet af marts måned 2001, og den 2. april 2001 startede hun forretningen. Låneaftalerne med hendes far og bror var mundtlige. Revisoren sagde imidlertid, at det ikke var godt nok i Danmark og lavede derfor et gældsbrev til henholdsvis hende bror og far, hvori hun forpligtede sig til at tilbagebetale lånene. I det første år gik forretningen mindre godt, og hun kunne derfor ikke afbetale gældsbrevene. De havde heller ikke råd til noget. Hendes mand var på bistandshjælp, og de måtte spise hos familien næsten hver dag. De var ikke på ferie og blev nød til at genbruge deres gamle tøj. De boede til leje i en 83 m2 stor lejlighed og betalte ca. 4.200 kr. om måneden, men hun husker ikke om det var før eller efter boligsikring.

DA har forklaret, at han er selvstændig. I 2001 startede hans søster forretning op, og han lånte hende omkring 115.000 kr. I 1999 havde han og faderen omprioriteret deres fælles hus og fået frigivet et beløb på ca. 206.000 kr. Han havde fælles økonomi og fælles konto med forældrene, og pengene var derfor deres fælles. Meningen var, at de for pengene skulle købe en lejlighed i Tyrkiet. Det blev ikke til noget, og pengene blev gemt i en bankboks i Sydbank. Da sagsøgeren ville starte virksomhed, lånte hun pengene kontant. Grunden til, at han uden sikkerhed lånte hende penge, var, at de havde en stærk familietradition, og at han gerne ville hjælpe hende og var sikker på at få pengene tilbage. Renter er forbudt ifølge deres religion, og derfor krævede han ikke beløbet forrentet. De oprettede senere nogle gældsbreve, hvorefter pengene forfaldt til betaling, når hun solgte sin restauration. Det har hun ikke gjort, men han regner med at få pengene tilbage. I forbindelse med sagsøgerens opstart lånte han også 25.500 kr. af G2 for at hjælpe hende. De første 3 afdrag betalte hun, men han kom til at betale resten af afdragene. I 2001 havde hans søster og hendes familie en lav levestandard, og de opholdt sig hjemme hos ham og forældrene næsten hele tiden. De havde ingen penge, og både han og forældrene købte tøj og forskellige ting til dem.

Revisor PK har forklaret, at han har været revisor siden 1973 og været revisor for sagsøgeren, siden hun startede op i 2001. Første gang sagsøgeren henvendte sig til ham, var i starten af april måned 2001, da hun skulle have lavet sin momsopgørelse for januar kvartal. Sagsøgeren havde lavet en kassekladde, hvori hun havde registreret alle de udgifter, som hun havde haft. Han spurgte hende om, hvor pengene var kommet fra og fik oplyst, at det var lån fra faderen og broderen. Derfor lavede de en postering på kladden, hvor han bl.a. noterede de to lån. I deres bogføring krediterede de også lånene til faderen og broderen. Bogføringen blev foretaget den 31. marts 2001 og 1. april 2001, således som det fremgår af bogføringsbilaget. Han var bekendt med, at sagsøgerens bror formelt set optog et lån i G2. Lånet blev brugt til køb af møbler til restaurationen. Da sagsøgeren ikke kunne stå som debitor hos G2 måtte broderen træde til som debitor. Han lavede den 10. august 2001 de to gældsbreve og husker datoen, da han har lavet en log fra deres system. Grunden til, at gældsbrevene blev lavet, var, at låneforholdet, som det er sædvane, skulle dokumenteres skriftligt. På det tidspunkt havde de ikke modtaget henvendelser fra skattemyndighederne. Forretningen gik ikke så godt i 2001. Det skyldtes pizzeriaets beliggenhed og de mange ekstraomkostninger, som opstarten medførte. Forretningen har arbejdet sig op og har i dag et fornuftigt afkast. I årsregnskabet posterede han lånene til faderen og broderen som et passiv. Der blev afdraget lidt på lånene, bl.a. til G2, og derfor var der posteret et skævt restbeløb.

Parternes anbringender (synspunkter)

Sagsøgeren har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det bl.a. er anført:

"Hovedanbringender

Sagens overordnede problemstilling er, hvorvidt der som hævdet af skattemyndighederne er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2001 med kr. 150.000, hvilket afhænger af, hvorvidt det lægges til grund, at A i indkomståret 2001 har lånt i alt kr. 165.000 fra hendes far og bror til opstart af restauranten H1 Pizza og Kebab Hus.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det overordnet gældende,

at

den af skattemyndighederne foretagne privatforbrugsopgørelse for sagsøger i indkomståret 2001 er foretaget på et urigtigt grundlag som følge af, at skattemyndighederne fejlagtigt ikke har lagt til grund, at sagsøger i indkomståret 2001 lånte i alt kr. 165.000 fra hendes far og bror til brug for opstart af hendes virksomhed, at den af skattemyndighederne foretagne privatforbrugsopgørelse for sagsøger for indkomståret 2001 på den anførte baggrund fører til et åbenbart urigtigt og urimeligt resultat for sagsøger.

Sagsøger bestrider ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte sagsøgers regnskab skattemæssigt. Sagsøger bestrider videre ikke, at betingelsen for at foretage en skønsmæssige ansættelse af sagsøgers indkomst for indkomståret 2001 er til stede, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Sagsøger gør derimod overordnet gældende, at skattemyndighederne - herunder Landsskatteretten - har begået den betydelige fejl ved den skønsmæssige ansættelse af sagsøgers indkomst for indkomståret 2001, at skattemyndighederne ikke har taget højde for, at sagsøger lånte i alt kr. 165.000 fra hendes far og bror i løbet af 2001 til brug for opstarten af restauranten H1 Pizza og Kebab Hus.

Den 1. april 2001 åbnede A restauranten H1 Pizza og Kebabhus beliggende ... Restauranten blev indrettet i lokaler, der ikke tidligere havde været i brug som restauration. Der er tale om en restaurant med 30 siddepladser, hvor der tillige sælges mad ud af huset. Restauranten fik spiritusbevilling i oktober 2001.

I perioden fra 1. januar til 31. marts 2001 istandsatte og indrettede A med hjælp fra hendes familie lokalerne på ....

A var ikke i besiddelse af den nødvendige kapital til at istandsætte lokalerne og anskaffe driftsmidler, inventar og varelager. Hun måtte derfor finansiere opstarten via optagelse af lån. A havde ikke mulighed for at stille sikkerhed for et lån. Derfor kunne hun ikke låne penge via en bank.

Finansieringen af inventar, driftsmidler samt varebeholdninger til den løbende drift af restauranten fandt sted ved lån ydet af henholdsvis As fader CA, og As broder DA.

Til dokumentation for, at sagsøger i indkomståret 2001 lånte i alt kr. 50.000 fra hendes far CA, henvises til det som bilag 3 fremlagte gældsbrev. Til dokumentation for, at sagsøgers far CA havde økonomisk mulighed for at yde dette lån til sagsøger, henvises til det i sagen fremlagte gældsbrev, jf. bilag 4, hvoraf fremgår, at CA den 15. januar 2001 lånte kr. 69.000 i BG Bank. Efter udgifter til ekspeditionsgebyr og stiftelsesprovision fik han udbetalt et låneprovenu på kr. 65.100, der blev overført til hans bankkonto. Af dette beløb videreudlånte CA efterfølgende i alt kr. 50.000 til A.

Sagsøger lånte derudover kr. 115.000 af broderen DA i løbet af 2001. Til dokumentation herfor henvises til det gældsbrev, der er fremlagt i sagen som bilag 6. DA havde mulighed for at yde dette lån til A, idet han tilbage i efteråret 1999 havde opnået et større provenu i forbindelse med en låneomlægning af lånene i hans faste ejendom.

Til dokumentation for, at As bror DA havde økonomisk mulighed for at låne hende i alt kr. 115.000 primo 2001, henvises til den som bilag 7 fremlagte låneafregning fra Realkredit Danmark dateret den 6. august 1999. Heraf fremgår, at DA i august 1999 foretog en låneomlægning, hvorved han opnåede et provenu på kr. 206.089,66 efter låneomkostninger.

For en nærmere uddybning af de udgifter, som A afholdte til indkøb af inventar m.v. i opstartsfasen, henvises til omtalen heraf i stævningen side 4.

Sagsøger har som bilag 11 fremlagt kopi af en faktura dateret den 27. februar 2001 udstedt af G3 A/S til H1 Pizza Restaurant på kr. 25.500 inkl. moms. Ifølge fakturaen vedrører denne levering af 30 stk. caféstole og i alt 12 caféborde. Som anført i stævningen side 4 blev denne investering finansieret via optagelse af et lån ved G2. Sagsøger havde ikke mulighed for at optage lånet personligt, hvorfor lånet blev optaget af hendes bror DA. Til dokumentation herfor henvises til et kontoudskrift dateret den 6. juni 2007, jf. bilag 20.

Som anført i stævningen side 4 har sagsøger af 2 omgange betalt afdrag på dette lån, jf bilag 12 og 13. De øvrige afdrag på lånet er i første omgang betalt af hendes bror, og broderens udlæg på vegne af sagsøger indgår som en del af det opgjorte udlån, som broderen foretog til sagsøger i indkomståret 2001. Det af DA optagne lån hos G2 på kr. 25.500 udgør således en del af beløb på i alt kr. 115.000, som DA i løbet af 2001 udlånte til sagsøger.

Skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse på kr. 150.000 ses at være gennemført på baggrund af et synspunkt om, at sagsøger i indkomståret 2001 har udeholdt omsætning på kr. 150.000. Situationen er imidlertid den, at denne omsætning af naturlige årsager kun kan være genereret i perioden efter virksomhedens opstart pr. 1. april 2001 og dermed efter, at sagsøger har afholdt de opstartsudgifter, der nødvendiggjorde optagelsen af de i sagen omhandlede lån.

Det forhold, at sagsøger utvivlsomt havde behov for en betydelig opstartskapital primo 2001 samt det forhold, at hendes virksomhed af naturlige grunde først kan have genereret omsætning i perioden efter 1. april 2001, taler afgørende for, at de i sagen omhandlede låneforhold skal lægges til grund i sagen, og at der dermed ikke er grundlag for den af skattemyndighederne gennemførte skønsmæssige forhøjelse.

Det har under hele sagen været sagsøgers synspunkt, at de betydelige opstartsudgifter netop blev finansieret med de i sagen optagne familielån. Hvis sagsøgte ikke vil acceptere eksistensen af disse optagne familielån - så må sagsøgte i det mindste kunne fremkomme med et bud på, hvorledes sagsøger så har finansieret disse opstartsudgifter.

Sagsøger fastholder, at såfremt man som hævdet af sagsøgte lægger til grund, at forhøjelsen på kr. 150.000 ikke kan henføres til yderligere omsætning, så kan forhøjelsen ikke vedrøre perioden fra den 1. april til den 31. december 2001, hvor sagsøgers virksomhed var i drift. I givet fald skal forhøjelsen henføres til perioden 1. januar til 31. marts 2001. Hvis ikke sagsøgte vil acceptere sagsøgers forklaring om, at de i sagen omhandlede familielån blev optaget i 1. kvartal 2001, så må sagsøgte i det mindste på tilsvarende vis kunne fremkomme med et bud på, hvorfra midlerne så er fremskaffet.

Det gøres gældende, at sagsøgtes manglende besvarelse af opfordring 1, 2 og 3 skal tillægges processuel skadesvirkning for sagsøgte. Den af sagsøgte fremførte argumentation i sagen stiller sagsøger i en helt urimelig situation, idet sagsøger selvsagt ikke er i stand til løfte bevisbyrden for noget, som hun ikke har gjort. Hvis ikke sagsøgte vil acceptere de i sagen optagne familielån, så må sagsøgte i det mindste kunne fremlægge en eller anden form for bevis for, hvorfra sagsøger så har skaffet de i alt kr. 150.000, som udgør størrelsen af den i sagen gennemførte forhøjelse. Sagsøger har dokumenteret, at den tidsmæssige sammenhæng i sagen umuliggør, at beløbet stammer fra udeholdt omsætning i virksomheden. Derfor må det være sagsøgte, der i det mindste kan sandsynliggøre, hvorfra pengene stammer - hvis sagsøgte fortsat fastholder, at beløbet ikke kan henføres til de optagne familielån.

Supplerende hertil skal opmærksomheden henledes på, at såfremt sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2001 skønsmæssigt forhøjes med kr. 150.000, så vil det føre til, at sagsøgers omsætning for indkomståret 2001 reelt bliver forhøjet med kr. 150.000. Ifølge sagsøgers regnskab udgjorde omsætningen i indkomståret 2001 kr. 269.865. Hvis den skønsmæssige forhøjelse lægges til grund, vil omsætningen herefter udgøre (kr. 269.865 + kr. 150.000) = kr. 419.865.

Som anført i Landsskatterettens kendelse side 6 udgjorde sagsøgers bruttoavance i indkomståret 2001 53,6 % ved en omsætning på kr. 269.865. Såfremt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse lægges til grund, og omsætningen herefter opgøres til kr. 419.865, så fører det til, at bruttoavancen forøges til ca. 70 %. Det gøres gældende, at det har formodningen klart imod sig, at sagsøgers bruttoavance i indkomståret 2001 udgjorde ca. 70 %, når der henses til, at virksomheden i 2001 var i en opstartsfase.

Derudover skal opmærksomheden henledes på, at det som anført i Landsskatterettens kendelse side 6 forholder sig således, at sagsøgers bruttoavance i indkomstårene 2002 og 2003 udgjorde henholdsvis 55,5 % og 64,7 %. Disse bruttoavanceprocenter for 2002 og 2003 har ikke været anfægtet af skattemyndighederne. Det har selvsagt formodningen afgørende imod sig, at bruttoavancen er markant højere i et opstartsår set i forhold til de efterfølgende år.

Sagsøgte anfører i svarskriftet side 2, at efter forhøjelsen på kr. 150.000 er husstandens samlede privatforbrug positivt med kr. 42.089, hvortil han bemærker, at husstanden bestod af hendes samlever og 2 små børn.

Hertil bemærkes, at det fremgår af Skatteankenævnets sagsfremstilling side 4, jf. bilag A, at skattemyndighederne ved opgørelsen af privatforbruget har taget udgangspunkt i, at udgiften til husleje inkl. lys, varme og antenne efter boligsikring udgjorde kr. 53.868 i indkomståret 2001. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet udgiften til husleje efter boligsikring udgjorde et væsentligt lavere beløb. Sagsøger har umiddelbart ikke kunnet finde dokumentation for huslejeudgiften i det i sagen omhandlede indkomstår 2001. Derimod henvises til den som bilag 19 fremlagte opgørelse over sagsøgers husleje fra august måned 2003. Heraf fremgår, at huslejen inkl. udgifter til el og varme efter boligsikring udgjorde kr. 3.033 pr. måned - svarende til en årlig udgift på kr. 36.396. Sagsøger og dennes husstand boede i 2003 i samme lejlighedskompleks som i 2001 - men rent faktisk i en større lejlighed, hvorfor det alt andet lige må formodes, at husstandens huslejeudgift var lavere end kr. 36.396 i 2001.

Det gøres derfor gældende, at det ikke er korrekt, når skattemyndighederne har opgjort husstandens samlede privatforbrug til kr. 42.089 efter forhøjelsen på kr. 150.000, idet skattemyndighederne ved beregningen af privatforbruget har taget udgangspunkt i en huslejeudgift, der er mere end kr. 17.000 højere end den faktiske huslejeudgift. Sagsøgers husstand har derfor reelt haft i hvert fald ca. kr. 60.000 til rådighed i indkomståret 2001 til privatforbrug.

I forhold til det opgjorte privatforbrug bemærkes videre, at sagsøger og dennes familie rent faktisk lever meget sparsommeligt. I 2001 havde de således indrettet deres liv efter, at de havde ca. kr. 5.000 til rådighed hver måned til dækning af kost, tøj m.v.

Den nedlagte subsidiære hjemvisningspåstand er medtaget for det tilfælde, at Retten når frem til, at sagsøger kun delvist har dokumenteret eksistensen af de i sagen omhandlede låneforhold i fornødent omfang - med den effekt, at der delvist er grundlag for den af skattemyndighederne gennemførte skønsmæssige forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2001 på kr. 150.000."

Sagsøgte har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori det bl.a. er anført:

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at skønnet er udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. SKM2005.368.HR, og sagsøgeren har heller ikke dokumenteret at have modtaget et samlet familielån på kr. 165.000,-.

Det er ubestridt, at sagsøgerens regnskabsgrundlag for indkomståret 2001 er tilsidesætteligt, og at det dermed ikke var egnet som grundlag for en nøjagtig opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Det er også ubestridt, at sagsøgeren og hendes husstand, (bestående af mand og 2 små børn på 1 og 4 år) - når bortses fra det påståede familielån - i indkomståret 2001 har haft et negativt privatforbrug på kr. 107.911,-. Det negative privatforbrug giver i sig selv hjemmel til at fastsætte den skattepligtige indkomst ved et skøn, jf. feks. UfR 1967, s. 635 H og SKM2002.70.HR. Sagsøgeren har bevisbyrden for, at hun har lånt i alt kr. 165.000,- fra sin far og bror i 2001, og den bevisbyrde er skærpet, når der er tale om lån i familieforhold, jf. f.eks. SKM2007.90.HR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Der er ingen objektive kendsgerninger, der støtter sagsøgerens påstand om, at hun har lånt midler af sin far og bror, idet jeg gør gældende

at	udbetalingen af lånene efter sagsøgerens egen forklaring, jf. bilag 1, s. 6, 6. afsnit, er sket kontant og således er udokumenteret,
at	de af sagsøgeren fremlagte bilag vedrørende faderens låneoptagelse, jf. bilag 4 og 5, og broderens låneprovenu m.v., jf. bilag 7, ikke i sig selv er dokumentation for, at der skulle være sket videreudlåning af i alt kr. 165.000,- til sagsøgeren i 2001, eller at sagsøgerens far og bror var i stand til at yde lån som påstået,
at	de fremlagte gældsbreve, jf. bilag 3 og 6, ubestridt er udarbejdet efter den angivelige udbetaling af lånene og er tilbagedaterede, jf. stævningen, s. 5, sidste afsnit,
at	sagsøgerens regnskab for 2001, jf. bilag 16, s. 5, alene angiver et privat lån på kr. 151.895,-, og at regnskaberne ikke i sig selv er dokumentation for lån,
at	sagsøgeren hverken har betalt renter eller afdrag på de påståede lån, og heller ikke har selvangivet fradrag for renteudgifter i indkomståret 2001, jf. dagældende § 5, stk. 7, i ligningsloven, og
at	sagsøgerens likviditetsbehov i forbindelse med opstarten af pizzeriaet heller ikke i sig selv kan tjene til dokumentation for, at sagsøgeren har lånt midler af sin far og bror, jf. f.eks. SKM2003.308.ØLR.

Det gøres gældende, at sagsøgerens synspunkter om bruttoavance for 2001 og efterfølgende år ikke kan føre til en tilsidesættelse af det af skattemyndighederne udøvede skøn, idet skønnet er begrundet i tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget samt det af skattemyndighederne opgjorte negative privatforbrug, jf. bilag A, s. 1-4. I den forbindelse bemærkes, at sagsøgerens regnskabsgrundlag er tilsidesætteligt, og at de regnskabsposter, der indgår i beregningen af bruttoavancen, af samme årsag ikke kan tages for pålydende.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, og det påhviler således ikke skattemyndighederne at godtgøre eller sandsynliggøre andre indkomstkilder eller yderligere indkomst fra pizzeriaet end selvangivet af sagsøgeren, jf. f.eks. SKM2007.345.VLR.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at huslejen for sagsøgeren og hendes ægtefælle i 2001 var lavere end den af skattemyndighederne anvendte husleje, der er fastsat på baggrund af oplysninger fra socialforvaltningen vedrørende boligstøtten for 2001 for sagsøgeren, jf. bilag B, s. 2, og boligstøtten er også udbetalt til sagsøgerens samlever med kr. 5.906,-, jf. bilag C, s. 2.

Sagsøgerens anbringende om sparsommelig levevis bestrides som udokumenteret, og i øvrigt kan sparsommelig levevis ikke i sig selv føre til tilsidesættelse af skønnet, jf. f.eks. SKM2004.431.ØLR. Efter forhøjelsen på kr. 150.000,- havde sagsøgeren og hendes husstand et samlet positivt privatforbrug på kr. 42.089,-, det vil sige kr. 3.507,- pr. måned. En undersøgelse af leveomkostninger udført i 2002 viser, at en familie med to mindreårige børn typisk har et husholdningsbudget på kr. 19.636,- pr. måned, og at udgifterne til kost alene for en tilsvarende familie udgør kr. 3.865,- beregnet på baggrund af discountpriser, jf. bilag D, s. 2 og 3. Efter sagsøgerens egen forklaring havde sagsøgeren og hendes familie i 2001 indrettet sig efter, at de havde ca. kr. 5.000,- til rådighed hver måned til dækning af kost, tøj m.v., jf. sagsøgerens påstandsdokument, s. 7, 2. afsnit. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, der endda er et lempeligt skøn til fordel for sagsøgeren."

Rettens begrundelse og resultat

Parterne har under sagen været enige om, at sagsøgerens regnskabsmateriale for indkomståret 2001 ikke har været egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, og at det derfor har været berettiget, at skattemyndighederne har ansat sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. 5, stk. 3.

Et afgørende spørgsmål for, om skattemyndighedernes skøn kan tilsidesættes, er, om sagsøgerens har lånt i alt 50.000 kr. af sin far, og 115.000 kr. af sin bror i indkomståret 2001. Da der er tale om lån mellem nært beslægtede, finder retten, at der må stilles skærpede krav til beviset for, at sagsøgeren har optaget lån af den omhandlede størrelse.

Det må lægges til grund, at sagsøgerens far CA fik udbetalt et lån den 15. januar 2001 på 69.000 kr. Det må også lægges til grund, at sagsøgerens bror DA og sagsøgerens far sammen fik udbetalt et beløb på i alt 206.089,66 kr. den 10. august 1999 i forbindelse med en låneomlægning. Sagsøgeren har forklaret, at hun i forbindelse med opstart af sin virksomhed fik overført lånebeløbene i 1. kvartal af 2001, og at hun først efterfølgende fik udarbejdet lånedokumenter på revisor PKs opfordring. Revisor PK har oplyst, at lånedokumenterne blev oprettet den 10. august 2001.

Under hensyn til, at de lån, som CA og DA optog i henholdsvis 2001 og 1999 ikke beløbsmæssigt svarer til de lån, som sagsøgeren ifølge sin forklaring har fået, at sagsøgeren ikke i form af kontoudtog eller på anden måde har dokumenteret, at hun fik overført de lånte beløb, at hun efter det oplyste ikke har afdraget og forrentet lånene, og at lånedokumenterne er dateret den 1. april 2001, selv om de i følge revisor PKs forklaring første blev udarbejdet den 10. august 2001, finder retten, at det ikke er sandsynliggjort, at sagsøgeren har fået udbetalt et lån på 50.000 kr. af sin far og 115.000 kr. af sin bror i 1. kvartal af 2001.

Retten finder, at sagsøgeren herefter ikke har godtgjort, at det skøn, som skattemyndighederne har udøvet, er udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Retten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Da sagsøgte har fået medhold i sin påstand, skal sagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Omkostningerne, som udgør salær til sagsøgtes advokat, kan opgøres til 20.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagsøgte, Skatteministeriet, 20.000 kr. i sagsomkostninger.