Klagepunkt	Skatterådets afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 5: Hvis svaret på Spørgsmål 1 eller 2 og Spørgsmål 3 er "ja", kan midlerne på Ordningen, der i henhold til vilkårene for Ordningen forvaltes og investeres diskretionært af Spørger, investeres i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19?	Nej	Ja	Ja
Spørgsmål 6: Hvis svaret på Spørgsmål 1 eller 2 og Spørgsmål 4 er "ja", kan midlerne indskudt af Kunden på Ordningen i henhold til vilkårene for Ordningen fuldt ud forvaltes og investeres af Kunden i overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 12, herunder ved investering i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at indskuddet anses for at udgøre en privat hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 5?	Nej	Ja	Ja
Spørgsmål 7: Hvis svaret på Spørgsmål 1 eller 2, Spørgsmål 3 og Spørgsmål 4 er "ja", kan midlerne indskudt af Kunden på Ordningen i henhold til vilkårene for Ordningen forvaltes og investeres af Kunden, herunder ved investering i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 12 overholdes, uden at indskuddet anses for at udgøre en privat hævning for Kunden, jf. virksomhedsskattelovens § 5?	Nej	Ja	Ja

Faktiske oplysninger
Følgende fremgår under afsnittet "baggrunden for spørgsmålene" i anmodning om bindende svar af 2. marts 2017.

"1.1 Spørger ønsker at udbyde et pensionsopsparingsprodukt til sine Kunder efter to modeller. Anmodningen om bindende svar angår begge modeller. Pensionsopsparingsproduktet vil af Spørger blive udbudt til personer, der anvender virksomhedsordningen, således at midler opsparet i virksomhedsordningen kan indskydes på Ordningen uden at indskuddet anses for at være en hævning i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

1.2 Model 1
1.2.1 Ordningen vil være oprettet med Kundens virksomhedsordning som ejer, og udbetaling fra Ordningen kan derfor kun ske direkte til virksomheden. Kunden har ikke mulighed for at få direkte udbetalinger fra Ordningen, og der tilknyttes ikke en begunstiget til Ordningen.

1.2.2 Der vil være tale om en ren opsparingsordning, hvis værdi er uafhængig af Kundens helbred, køn og alder. Størrelsen af en fremtidig udbetaling fra Ordningen vil derfor alene være afhængig af størrelsen af indskuddet og det løbende afkast heraf. Der er ikke knyttet forsikringselementer til Ordningen.

1.2.3 Ordningen omfattes af enten pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 7, eller nr. 8, idet Ordningen ikke vil opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og idet Kunden i forbindelse med indgåelsen af aftale vedrørende Ordningen tillige udtrykkeligt vil give afkald på beskatning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

1.2.4 Ordningen vil komme til udbetaling på anmodning fra Kunden, dog således at Ordningen vil ophøre senest ved Kundens død. Kunden har mulighed for at anmode om hel eller delvis udbetaling fra Ordningen, herunder om løbende udbetalinger fra Ordningen.

1.3 Model 2
1.3.1 Ordningen vil som i Model 1 være oprettet med Kundens virksomhedsordning som ejer, og udbetaling fra Ordningen kan derfor kun ske direkte til virksomheden. Kunden har ikke mulighed for at få direkte udbetalinger fra Ordningen, og der tilknyttes ikke en begunstiget til Ordningen.

1.3.2 Der vil være tale om en ren opsparingsordning, hvis værdi er uafhængig af Kundens helbred, køn og alder. Størrelsen af en fremtidig udbetaling fra Ordningen vil derfor alene være afhængig af størrelsen af Indskuddet og det løbende afkast heraf. Der er ikke knyttet forsikringselementer til Ordningen.

1.3.3 Ordningen omfattes af enten pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 7, eller nr. 8, idet Ordningen ikke vil opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 og idet Kunden i forbindelse med indgåelsen af aftale vedrørende Ordningen tillige udtrykkeligt vil give afkald på beskatning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

1.3.4 I modsætning til Model 1, vil Ordningen ophøre og ethvert indestående blive udbetalt til Kundens virksomhedsordning senest per den dato, hvor Kunden opnår den i lov om social pension, § 1A, stk. 1, beskrevne alder. Det vil ikke være muligt for personer, der har opnået den i lov om social pension § 1A, stk. 1, beskrevne alder at indgå aftale med Spørger om Ordningen. Ordningen kan således ikke oprettes eller opretholdes efter at Kunden opnår ret til at modtage folkepension.

1.3.5 Ordningen kan helt eller delvist opsiges af Kunden med den virkning, at hele eller dele af indestående på Ordningen udbetales til Kundens virksomhedsordning med 1 måneds varsel, svarende til, hvad der er sædvanligt, hvor der indskydes midler på en opsparingsordning med attraktive forrentningsvilkår i et pengeinstitut."

Skatterådet har besvaret nedenstående spørgsmål 1, 3 og 4 med et "Ja". Spørgsmål 2 er bortfaldet.

Spørgsmål 1:
Udgør en opsparingsordning, hvor en af Spørgers kunder indskyder midler under vilkår som beskrevet under pkt. 1.2, en pensionsordning i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 7 eller nr. 8?

Spørgsmål 3:
Hvis svaret på enten Spørgsmål 1 eller 2 er "Ja", ønskes det besvaret om midler, som Kunden måtte have opsparet i en virksomhed, for hvilken Kunden anvender virksomhedsordningen, kan indskydes på Ordningen uden at indskuddet anses for at udgøre en privat hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 5?

Spørgsmål 4:
Hvis svaret på enten Spørgsmål 1 eller 2 og Spørgsmål 3 er "ja", ønskes det besvaret, om midlerne indskudt af Kunden på Ordningen i henhold til vilkårene for Ordningen kan forvaltes og investeres diskretionært af Spørger i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at indskuddet anses for at udgøre en privat hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 5?

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling og begrundelse, og har besvaret spørgsmål 5, 6, 7 med et "nej".

SKAT har anført følgende begrundelse i indstillingen:

"Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at besvarelsen af spørgsmål 4 ikke ændres, selvom spørgeren efter den med kunden indgåede aftale måtte investere indskuddet på ordningen også i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Begrundelse
I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., kan aktier m.v. omfattet aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Af forarbejderne til bestemmelsen følger, at hvis aktier m.v. erhverves for virksomhedens midler, anses et beløb svarende til aktiernes værdi for overført til den skattepligtige i overensstemmelse med den almindelige hæverækkefølge i virksomhedsskattelovens § 5.

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt. følger, at en række nærmere angivne typer af værdipapirer, herunder blandt andre aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan indgå i virksomhedsordningen, selvom den skattepligtige ikke driver næring med de pågældende værdipapirer.

Ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 blev hjemlen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, indført til, at obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens §19, tillige kunne indgå i virksomhedsordningen.

Som anført af spørgerens repræsentant var begrundelsen for udvidelsen af kredsen af de værdipapirer i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, der kan indgå virksomhedsordningen, at de pågældende værdipapirer blev lagerbeskattet.

Af forarbejderne til ændringsloven fremgår således følgende vedrørende investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber:

"Det foreslås i bestemmelsen, at investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber gerne må indgå i virksomhedsordningen. Det skyldes, at investeringsbeviserne lagerbeskattes. Det sikrer, at det løbende afkast fra investeringsbeviset kommer til beskatning. Der er derfor ingen grund til, at disse investeringsbeviser ikke ejes i virksomhedsordningen.

Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 er helt omformuleret. Herved kommer det mere klart til at fremgå hvilke værdipapirer, som kan indgå i virksomhedsordningen. "

For så vidt angår aktier udstedt af et investeringsselskab og obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, fremgår følgende af forarbejderne til bestemmelsen:

"Efter forslaget til § 2, stk. 1, i virksomhedsskatteloven skal investeringsbeviser kunne indgå i virksomhedsordningen som følge af, at de lagerbeskattes. (…). De indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, lagerbeskattes, ligesom investeringsbeviser i investeringsselskaber, og det foreslås derfor, at de indgår i virksomhedsskatteordningen. (…). Der er ingen grund til, at aktier ikke også skal være omfattet, så længe det selskab, der udsteder, blot er et investeringsselskab, der er omfattet af § 2 a, stk. 7."

Det kan hverken udledes af ordlyden i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, eller af de citerede forarbejder til bestemmelsen, at lagerbeskatning i sig selv er et generelt kriterium for, om et værdipapir vil kunne indgå i virksomhedsordningen eller ej.

Det kan heller ikke udledes af bestemmelsens ordlyd, opbygning eller forarbejder, at forbuddet mod, at aktier, der ikke er næringsaktier eller udstedt af et investeringsselskab, kan indgå i virksomhedsordningen, ikke gælder, hvis blot aktierne lagerbeskattes.

Efter ordlyden i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, er det afgørende for, om et værdipapir kan indgå i virksomhedsordningen, om det pågældende værdipapir er omfattet af enten bestemmelsens 1. pkt. eller 2. pkt. Hvordan et værdipapir beskattes, er i henhold til bestemmelsens ordlyd uden betydning for, om det pågældende værdipapir kan indgå i virksomhedsordningen eller ej.

Uanset om resultatet af aktierne, der erhverves gennem en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, således opgøres efter et lagerprincip, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 4. pkt., skal aktierne stadig erhverves for virksomhedens midler. Efter SKATs opfattelse må aktierne derfor anses for at indgå i virksomhedsordningen, selvom aktierne erhverves for midler, der er indskudt på pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7.

Der er ingen støtte for, at forbuddet i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, mod, at aktier, der ikke er næringsaktier eller udstedt af et investeringsselskab, kan indgå i virksomhedsordningen, skal fortolkes indskrænkende for så vidt angår aktier erhvervet for virksomhedens midler gennem en pensionsordning omfattet af § 53 A, stk. 1, nr. 7.

Dette kan heller ikke udledes af SKM2011.701.LSR, eller SKM2011.849.SR, der alene tog stilling til, om indskuddet af virksomhedens midler på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A medførte en hævning efter virksomhedsskattelovens § 5. I begge sager blev de omfattede ordninger endvidere oprettet som livsforsikringer, hvorfor der allerede af denne grund ikke var ejerskab til de værdipapirer, som de pågældende indskud på ordningen måtte være placeret i.

Forbuddet gælder således også aktier erhvervet med virksomhedens midler gennem en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7. Et beløb svarende til aktiernes værdi vil derfor blive anses for overført til den skattepligtige i overensstemmelse med den almindelige hæverækkefølge i virksomhedsskattelovens § 5, såfremt den del af virksomhedens midler, der er indskudt på pensionsordningen omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, bliver anvendt til erhvervelse af aktier m.v. omfattet aktieavancebeskatningsloven, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Spørgsmål 6
Det ønskes bekræftet, at midlerne indskudt på ordningen fuldt ud kan forvaltes og investeres af kunden i overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 12, herunder ved investering i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at indskuddet anses for at udgøre en privat hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Begrundelse
For så vidt angår forudsætningen om, at virksomhedens midler investeres i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, henvises til besvarelsen af spørgsmål 5.

Efter SKATs opfattelse er det uden betydning for spørgsmålets besvarelse, om indeståendet på ordningen investeres og forvaltes af spørgeren på vegne af kunden eller af kunden selv.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Spørgsmål 7
Det ønskes bekræftet, at midlerne indskudt på ordningen fuldt ud kan forvaltes og investeres af kunden, herunder ved investering i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 12 overholdes, uden at indskuddet anses for at udgøre en privat hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Begrundelse
For så vidt angår forudsætningen om, at virksomhedens midler investeres i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, henvises til besvarelsen af spørgsmål 5.

Da ordningen som følge af de oplyste vilkår hverken vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 12 eller bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter (Puljebekendtgørelsen) vil det efter SKATs opfattelse være uden betydning for spørgsmålets besvarelse, om indeståendet på ordningen investeres af kunden i overensstemmelse hermed.

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej".

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skatterådets svar på spørgsmål 5, 6 og 7 skal ændres fra et "nej" til et "ja".

Repræsentanten har anført følgende:

"2. Anbringender

2.1 Skatterådets vurdering af PBL 53A-Ordningers forhold til VSOer ikke i overensstemmelse med VSL § 1, stk. 2, og forarbejderne til denne bestemmelse, og er også i modstrid med tidligere afgørelser fra Skatterådet og Landsskatteretten.

2.2 Skatterådet anlægger en "transparensbetragtning", som indebærer, at Ordningen udbudt af Klager ikke anses som et selvstændigt aktiv. I stedet skal der i et af Skatterådet uoplyst omfang "ses igennem" Ordningen, således at det er karakteren af de underliggende investeringer, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om Ordningen kan indgå i en VSO.

2.3 Samme transparensbetragtning er ikke lagt til grund i tidligere afgørelser fra Landsskatteretten og Skatterådet vedrørende PBL 53A-Ordninger udbudt af forsikringsselskaber, og det bindende svar introducerer dermed ubegrundet forskelsbehandling mellem PBL 53A-Ordninger udbudt af forsikringsselskaber og af banker. En sådan forskelsbehandling skal afvises.

2.4 En PBL 53A-Ordning er et selvstændigt aktiv, uanset, hvordan midlerne indskudt på PBL 53A-Ordningen er investeret og uanset, om PBL 53A-Ordningen udbydes af en bank eller af et forsikringsselskab. Transparensbetragtningen skal afvises.

2.5 At PBL 53A-Ordninger udgør et selvstændigt aktiv, er bekræftet i bindende svar fra Skatterådet i SKM2011.849.SR og SKM2009.674.SR og i kendelse fra Landsskatteretten i SKM2011.701.LSR. Ordningen svarer til PBL 53A-Ordningerne, der var under bedømmelse i SKM2011.849.SR og SKM2011.701.LSR. Den opfattelse af gældende ret, som blev bekræftet ved SKM2011.849.SR og SKM2011.701.LSR skal opretholdes.

3. Uddybning af SKM2011.849.SR og SKM2011.701.LSR

3.1 Om SKM2011.701.LSR

3.1.1  SKM2011.701.LSR angik en anmodning om bindende svar på følgende spørgsmål:

"Kan Skatterådet bekræfte, at midler, der er omfattet af virksomhedsskatteordningen, vil kunne anbringes i en opsparingsordning omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 53A, uden at de investerede midler betragtes som en hævning efter virksomhedsskattelovens § 5?"

3.1.2 Landsskatterettens svar bekræftede dette.

3.1.3 Det fremgår af SKM2011.701.LSR, at den ordning, der spurgtes til, var en ren opsparingsordning uden forsikringselement, der oprettedes i et forsikringsselskab med en VSO som ejer, hvorfor der af tekniske årsager skulle være en forsikret på ordningen. Udbetaling ville dette til trods kun kunne ske til VSOen. Endelig fremgår det, at ordningen ville kunne opsiges på anfordring med en måneds varsel.

3.1.4 Af Landsskatterettens kendelse i SKM2011.701.LSR fremgår blandt andet følgende:

"Det følger af virksomhedsskattelovens § 7 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke-erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages.

I lovens § 7, stk. 2, er anført en række aktiver, der ikke kan medtages i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Det drejer sig blandt andet om aktiver m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 7, stk. 7, nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

[…]

Klageren ønsker [...] at foretage et kontant indskud på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorefter præmien ikke kan fratrækkes ved klagerens indkomstopgørelse. Der er således tale om en indkomstskattepligtig pensionsordning, hvor tilvæksten i pensionsordningen beskattes løbende efter lagerprincippet som forskellen mellem værdien af midlerne primo og ultimo, eller som forskellen mellem værdien primo og værdien når den hæves.

[…]

Det ønskede indskud på pensionsordning kan ikke anses for en indeksobligation, uforrentet obligation eller præmieobligation, der ikke kan medtages i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 7, stk. 2.

Afgørende er, om det ønskede indskud på pensionsordning vedrører klageren som privatperson, idet fordringen som udgangspunkt må forudsættes at være af erhvervsmæssig karakter for at kunne erhverves for virksomhedsmidler uden at værdien ansesfor hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Ved anvendelse af den omhandlede pensionspolicevil klageren være forsikringstager og forsikrede, men pensionsaftalen fremtræderikke som en almindelig privat pensionsaftale for klageren, hvor der normalt er invaliderentedækning, ægtefælledækning, børnerentedækning mv. Pensionsordningenindeholder således ikke nogen forsikringselementer. Indskuddet kan opsiges med en måneds varsel, og tilvæksten beskattes løbende i virksomheden ligesom en renteindtægt.Indskuddet må på den baggrund betragtes som enhver anden kapitalanbringelse i virksomhedsordningen, herunder et indskud på en bankkonto med en kortere eller længere bindingsperiode. Indskuddet foretages blot i et pensionsselskab i stedet for et pengeinstitut. Der er derfor tale om et erhvervsmæssigt aktiv, som kan medtages i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 7, stk. 7."

3.1.5 Af Landsskatterettens begrundelse fremgår således klart, at:

• PBL 53A-ordningen var et selvstændigt erhvervsmæssigt aktiv,
• PBL 53A-ordningen sidestilles af Landsskatteretten med en fordring svarende til indskud på en bankkonto, og
• Landsskatteretten har ikke taget forbehold for, hvordan midlerne i PBL 53A-ordningen investeres, fordi dette er uden betydning for beskatningen af det løbende afkast på PBL 53A-ordningen.

3.1.6 Skatterådet havde i øvrigt i denne sag, ligesom i nærværende, afvist at PBL 53A-Ordningen kunne ejes i en VSO.

3.2 Om SKM2011.849.SR

3.2.1 Skatterådets bindende svar i SKM2011.849.SR vedrørte en ordning, der i al væsentlighed svarede til den ordning, som blev bedømt af Landsskatteretten i SKM2011.701.LSR.

3.2.2 Således fremgår det blandt andet at den ordning, der spurgtes til, var en ren opsparingsordning uden forsikringselement, der skulle oprettes i et livsforsikringsselskab med VSOen som ejer, hvorfor der af tekniske årsager skulle være en forsikret på ordningen. Udbetaling ville dette til trods kun kunne ske til VSOen. Endelig fremgår det, at ordningen ville kunne opsiges på anfordring med en måneds varsel.

3.2.3 Også Skatteministeriet anså ordningen for at være sammenlignelig med den ordning, som Landsskatteretten havde bedømt i SKM2011.701.LSR, hvorfor indskud af midler på PBL 53A-ordningen ikke ville blive anset for hævet i VSOen.

3.2.4 Heller ikke i SKM2011.849.SR er der henset til, hvordan indskuddet på PBL 53A-ordningen investeredes. Det er således lagt til grund, at PBL 53A-ordningen udgør et selvstændigt aktiv i VSOen uanset, hvordan midlerne i PBL 53A-ordningen forvaltes eller investeres.

3.3 Om SKM2009.674.SR

3.3.1 Også i bindende svar fra Skatterådet i SKM2009.674.SR, er der taget stilling til ejerskabet af de aktiver, der danner grundlag for værdien af en PBL § 53A-ordning.

3.3.2 SKM2009.674.SR vedrører et spørgsmål om, hvorvidt underskud ved investering i en livsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A kunne fradrages i spørgernes kapitalindkomst. Under ophold udenfor Danmark var der indskudt et beløb på en ordning, der efter sine vilkår blev omfattet af PBL § 53A. Indbetalingerne var ikke fradragsberettigede eller skattebegunstigede. Afkast på ordningen bestod i en bonus, som var afhængig af aktie- og obligationsmarkedets resultater.

3.3.3 Spørgsmålet for Skatterådet var, om tab i ordningen kunne fratrækkes i den danske indkomst. Dette blev afvist af SKAT og afvisningen blev tiltrådt af Skatterådet.

3.3.4 Af SKATS indstilling og begrundelse fremgår blandt andet følgende:

"SKAT finder, der er tale om en livsforsikring. Uanset forsikringsmomentet er begrænser, må det konstateres, at spørgernes rettigheder er fastlagt i Policy Certificate og de dertil knyttede dokumenter. Spørgerne kan på den baggrund ikke anses for at have noget direkte ejerskab til den investerede kapital eller de underliggende værdipapirer."
[Vores understregning].

3.3.5 Ordningen i SKM2009.674.SR blev udbudt af et forsikringsselskab og ikke en bank. En forskelsbehandling, hvor ordninger udbudt af banker betragtes som transparente, mens ordninger, der benyttes som opsparingsordninger, selvom de udbydes af forsikringsselskaber, men som i øvrigt efter sine vilkår er identiske med bankernes ordninger, savner skattemæssig begrundelse og ses heller ikke at kunne begrundes på anden vis.

3.4 At SKM2011.701.LSR og SKM2011.849.SR bekræfter, at PBL 53A-Ordninger er selvstændige aktiver, er så vidt ses en almindelig opfattelse. Således anfører Hanne Søgaard Hansen i SR.2012.0030 følgende om SKM2011.849.SR:

"Afgørelsen svarer til Landsskatterettens afgørelse i SKM2011.709.LSR. PBL 53A-ordninger kan således under de givne omstændigheder anskaffes i virksomhedsordningen som et finansielt aktiv. Da afkastet af sådanne pensionsordninger er undergivet lagerbeskatning, ses der ikke at være særlige betænkeligheder ved at tillade pensionsordningerne i virksomhedsordningen. Det skal dog understreges, at der ikke er taget stilling til tilfælde, hvor § 53A-ordningen afdækker forsikringsmæssige risici."

3.5 Der er ikke i artiklen - eller af landsskatteretten - taget forbehold for anvendelsen af landsskatterettens resultat i forhold til PBL 53A-Ordninger, der oprettes i pengeinstitutter.

4. Uddybende om beskatningen af PBL 53A-ordninger

4.1 Beskatningen af PBL 53A-Ordninger understøtter Klagers påstand om, at PBL 53A-ordningen er et selvstændigt aktiv, og at der ikke er grundlag for at lægge vægt på, hvordan midlerne i en PBL 53A-Ordning investeres ved fastlæggelsen af, om PBL 53A-Ordningen kan indgå i en VSO. I den sammenhæng er det tilstrækkeligt at fastslå, om der er tale om en PBL 53A-Ordning eller ej.

4.2 PBL 53A-ordninger er undergivet lagerbeskatning, jf. PBL § 53A, stk. 3, 3. pkt. eller PBL § 53A, stk. 3, 4. pkt. Det indebærer, at eventuelle værdiforøgelser af aktiver, som midlerne i en PBL 53A-Ordning er investeret i, vil afspejle sig i en skattepligtig forøgelse af værdien af PBL 53A-Ordninger, uanset hvilke aktiver, der i øvrigt måtte være tale om.

4.3 Opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende en PBL 53A-ordning er således uafhængig af, hvilke aktiver, der er investeret i. PBL 53A-ordningens værdi beregnes ud fra den forudsætning, at PBL 53A-Ordningen i sig selv er et aktiv.

4.4 At PBL 53A-Ordningen er et selvstændigt aktiv bekræftes af reglerne for fradrag af negativt afkast. Det følger således af PBL § 53 A, stk. 3, 9. og 10. pkt. at:

"Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår".

4.5 Tab på aktiver, som midler i en PBL 53A-Ordning investeres i, kan ikke udnyttes "udenfor" Ordningen, men alene fremføres til udnyttelse i senere positiv indkomst "indenfor" Ordningen. Dermed anses ejeren af Ordningen ikke skattemæssigt for direkte at eje de underliggende aktiver, men for at være ejer af et isoleret aktiv. For så vidt angår adgangen til at anvende tab, afviger en PBL 53A-Ordningen fra en investering i aktier omfattet af ABL § 19. Tab vedrørende investering i aktier omfattet af ABL § 19 medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten og et tab vedrørende ABL§ § 19-aktier kan således udnyttes i andre indkomster.

4.6 PBL 53A-Ordninger udgør skattemæssigt altså et "lukket kredsløb", hvor indskud, afkast og beskatningsgrundlag nøjagtigt kan beregnes. Derfor er PBL 53A-Ordninger som sådan et selvstændigt aktiv. Det er uden betydning for en vurdering af PBL 53A-Ordninger i forhold til VSOen, hvordan midler i PBL 53A-Ordninger investeres. Lagerbeskatningen sikrer, at værditilvækst beskattes på samme måde, uanset hvordan værditilvæksten er opnået, og uanset hvordan de underliggende aktiver ellers bliver behandlet skattemæssigt. Dette er Skatterådet tilsyneladende ikke enig i.

4.7 Beskatningen af positivt afkast på Ordningen svarer nøjagtigt til beskatningen af aktiver omfattet af ABL § 19, som utvivlsomt kan indgå i en V50 uagtet hvordan midlerne i §19-selskabet investeres, jf. VSL § 1.

4.8 Værdien af en PBL 53A-Ordning opgøres i henhold til PBL § 53A, stk. 3 som PBL 53A-Ordningens kapitalværdi. Det er ikke værdien af de underliggende aktiver, men derimod PBL 53A-Ordningens egen værdi, der ikke nødvendigvis er lig værdien af de underliggende aktiver, der er afgørende. Ved opgørelsen af værdien af PBL 53A-Ordninger, der også har forsikringselementer, skal værdien af disse forsikringselementer medtages ved opgørelsen af PBL 53A-Ordningens kapitalværdi. Når PBL 53A-Ordningens værdi ikke udelukkende bestemmes af de underliggende aktivers værdi, men også f.eks. af værdien af en eventuel bonus eller overskudende præmie. Dette forhold understreger, at det er ubegrundet ikke at anerkende PBL 53A-Ordninger som et egentlig selvstændigt, ikke-transparent aktiv.

4.9 Henset til at beskatningen af positivt afkast ved Ordningen er ens, uanset hvorledes midlerne på Ordningen investeres, er der intet der taler for at lade vurderingen af Ordningen afhænge af hvad indskuddet placeres i.

4.10 På baggrund af ovenstående er det Klagers opfattelse, at Ordningen som en pensionsordning i henhold til PBL § 53A, må anses som et selvstændigt aktiv, og at der ikke er nogen hjemmel til og heller ingen "uhjemlede" skattemæssige hensyn, der taler for at anlægge en "transparensbetragtning" ved vurderingen af, om Ordningen kan rummes af virksomhedsordningen.

5. Uddybende om lagerbeskatning, værdipapirer og virksomhedsskatteloven

5.1 Skatterådet angiver i Afgørelsen, at det ikke kan udledes af hverken ordlyd, opbygning eller forarbejder til VSL, at lagerbeskatning i sig selv er et kriterium, som afgør, om værdipapirer af forskellig art kan indgå i en VSO.

5.2 Skatterådet misforstår eller overser betydningen af lagerbeskatning ved vurderingen af, om aktiver kan indgå i en VSO. Adgangen til lagerbeskatning har været afgørende for lovgiver ved fastlæggelsen af, hvilke aktiver, der kan inddrages i en VSO og da PBL 53A-Ordninger er lagerbeskattede støtter lovgivers motiv, at disse PBL 53A-Ordninger kan omfattes af en V50 "med hud og hår".

5.3 VSL § 1, stk. 2, bestemmer, at visse aktiver trods udgangspunktet i VSL § 1, stk. 1 ikke kan indgå i en V50. Aktier, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan som udgangspunkt ikke indgå i en VSO.

5.4 Forbuddet imod at lade aktier indgå i VSOen gælder dog ikke for:

1. konvertible obligationer som efter aktieavancebeskatningsloven behandles som aktier,
2. andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4,
3. obligationer, der lagerbeskattes som finansielle kontrakter,
4. aktier og investeringsbeviser, der lagerbeskattes i henhold til ABL § 19.

5.5 Bestemmelsen i VSL § 1, stk. 2, blev grundlæggende omformuleret ved lov nr. 407 af 1. juni 2005 og i den forbindelse blev det tilladt, at investeringsbeviser omfattet af ABL § 19 kunne indgå i virksomhedsordningen.

5.6 Det fremgår af forarbejderne, at man ikke så nogen grund til at hindre, at midler i virksomhedsordningen placeres i værdipapirer, når blot værdipapirerne undergives lagerbeskatning, således at det løbende afkast kommer til beskatning.

5.7 Som kort nævnt ovenfor beskattes PBL § 53A-ordninger efter lagerprincippet. Beskatningen af positivt afkast fra en PBL 53A-Ordning, som er investeret i forskellige værdipapirer, er således fuldstændig parallel med beskatning af afkast fra investering af midler fra en PBL 53A-Ordning i værdipapirer omfattet af ABL § 19.

5.8 Hvor Klager forvalter indeståendet på Ordningen i overensstemmelse med en overordnet aftale med Kunden, er der desuden yderligere parallelitet mellem Ordningen og en direkte investering af midler opsparet i VSOen i værdipapirer omfattet af ABL § 19. Investorer vil i normalsituationen vælge at investere i et investeringsselskab omfattet af ABL § 19 på baggrund af overordnede overvejelser om risikoprofil og tidshorisont for investeringen, men vil ikke selv direkte udvælge de specifikke værdipapirer, som investeringsselskabet løbende investerer i.

5.9 VSL § 1, stk. 2, blev grundlæggende omarbejdet ved lov nr. 407 af 1. juni 2005, der tillod at blandt andet investeringsbeviser, underlagt lagerbeskatning i henhold til (den nuværende) ABL § 19, kan indgå i virksomhedsordningen.

5.10 Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 11 blandt andet at:

"Baggrunden for at investeringsbeviser ikke kan indgå r virksomhedsordningen er et samspil af flere forhold. Dels er der i virksomhedsordningen fuld skatteværdi af fradraget for renteudgifter sammenholdt med at skatteyderen efter udløbet af indkomståret kan frit vælge brugen af virksomhedsordningen til eller fra. Dels beskattes avancen på investeringsbeviser først ved salget af beviset. Hvis almindelige investeringsbeviser kunne indgå i virksomhedsordningen ville købet af investeringsbeviserne kunne ske for et lån i virksomhedsordningen med høj skatteværdi og virksomhedsordningen kunne derefter vælges fra det år, hvori investeringsbeviserne blev solgt.
Det foreslås i bestemmelsen, at investeringsbeviser m.v. i investeringsselskaber gerne må indgå i virksomhedsordningen. Det skyldes, at investeringsbeviserne lagerbeskattes. Det sikrer, at det løbende afkast fra investeringsbeviset kommer til beskatning. Der er derfor ingen grund til, at disse investeringsbeviser ikke ejes i virksomhedsordningen.
[Vores understregning].

5.11 Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag fremsat ved første betænkning til lovforslaget afgivet den 4. maj 2005 blandt andet:

"Herudover ændres udtrykket "investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2a, stk. 7" til det mere præcise "samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2a, stk. 7."Der er ingen grund til, at aktier ikke også skal være omfattet, så længe det selskab, der udsteder, blot er et investeringsselskab, der er omfattet af § 2a, stk. 7".
[Vores understregning].

5.12 Det fremgår således af forarbejderne til VSL § 1, stk. 2, at det helt afgørende for, om et værdipapir kan omfattes af virksomhedsordningen er, om det lagerbeskattes. Det er tydeligt tilkendegivet, at lovgiver ikke ser grund til at nægte virksomhedsordningen anvendt i forhold til lagerbeskattede aktier.

5.13 At lagerbeskatningen var det afgørende moment ved beslutningen om, at lade aktier udstedt af investeringsselskaber indgå i virksomhedsorden, tydeliggøres dertil af det faktum, at det var ved samme lov, at lagerbeskatning for sådanne aktier blev indført. Det er var altså i forlængelse af indførelsen af lagerbeskatning på værdipapirer udstedt af investeringsforeninger, at lovgiver fandt, at:

"Der er ingen grund til, at aktier ikke også skal være omfattet, så Iænge det selskab, der udsteder, blot er et investeringsselskab, der er omfattet af § 2a, stk. 7".

5.14 Yderligere kan det fremhæves fra Skatteudvalgets forslag til VSL § 1, stk. 2 i betænkning af 4. maj 2005, at der blev fremsat ændringsforslag vedrørende lovforslagets § 11 med det formål at også indeksobligationer kan indgå i virksomhedsordningen.

5.15 Bemærkningerne til ændringsforslaget har følgende ordlyd:

"Efter forslaget til § 2, stk. 7 i virksomhedsskatteloven [her menes antageligvis § 1, stk. 2] skal investeringsbeviser kunne indgå i virksomhedsskatteordningen som følge af, at de lagerbeskattes [Vores understregning]. Efter lovforslagets fremsættelse er der blevet rejst ønske om, at beskattede indeksobligationer også kan indgå i virksomhedsskatteordningen ligesom beskattede obligationer. Det er sket i en henvendelse til udvalget, der er omdelt som bilag 2 til lovforslaget. De indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, lagerbeskattes, ligesom investeringsbeviser, og det foreslås derfor, at de indgår i virksomhedsskatteordningen."
[Vores understregning].

5.16 Den risiko, som søges imødekommet ved at udelukke visse værdipapirer fra at indgå i virksomhedsordningen, er ikke til stede så længe aktiverne lagerbeskattes, hvorfor lovgiver åbner op for at inddrage flere former for værdipapirer i VSOen, når blot de lagerbeskattes.

5.17 Som baggrund for begrænsningen i adgangen til at investere midler i VSOen angives alene lagerbeskatningen. Hvor der er tale om lagerbeskattede investeringer, ser lovgiver ingen grund til at lade investeringen være en hævning i VSOen. Som nævnt i lovbemærkningerne er lagerbeskatningen det afgørende kriterium, fordi lagerbeskatningen sikrer en symmetrisk beskatning: der sker løbende årlig beskatning i virksomheden af afkastet, som kan modsvares af et fradrag i virksomheden for renter af det beløb, der eventuelt er lånt i virksomheden til at anskaffe det afkastgivende aktiv.

5.18 De samme betragtninger blev i SKM2011.701.LSR fremhævet som udslagsgivende for sagen. Landsskatteretten bemærkede således følgende:

"Klageren har foretaget en betydelig opsparing til foreløbig beskatning i virksomhedsordningen. Klageren ønsker på den baggrund med virksomhedens likvide midler at foretage et kontant indskud på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvorefter præmien ikke kan fratrækkes ved klagerens indkomstopgørelse.
Der er således tale om en indkomstskattepligtig pensionsordning, hvor tilvæksten i pensionsordningen beskattes løbende efter Iagerprincippet som forskellen mellem værdien af midlerne ultimo og primo, eller som forskellen mellem værdien primo og værdien når den hæves." [Vores understregning].

5.19 Det er Klagers opfattelse, at afgrænsningen af, hvilke værdipapirer, der kan indgå i VSOen, er båret af hensynet til at sikre skattemæssig symmetri og derved skatteprovenuet. Dette betyder, at hvor værdipapirer lagerbeskattes, er der ikke nogen grund til ikke at forbyde at sådanne værdipapirer erhverves indenfor VSOen.

5.20 Bemærkningerne i lov nr. 425 af 6. juni 2005 gør det klart, at det eneste, der fra lovgivers side har været lagt vægt på i forhold til, om værdipapirer og andet kan indgå i VSOen er, om værdipapirerne lagerbeskattes eller realisationsbeskattes.

5.21 En sådan retsstilling er også kompatibel med virksomhedsskattelovens udgangspunkt, jf. VSL § 1, stk. 1, der tillader at alle typer af erhvervsaktiver indgår i VSOen.

5.22 I den sammenhæng er det uden betydning, om Kunden selv forvalter investeringen af midlerne indskudt i Ordningen. Ordningen vil ved forvaltning af Kunden bedst kunne tilpasses den enkelte Kundens erhvervsmæssige behov og risikovillighed, og vil fortsat beskattes på en sådan måde, at der fuld symmetri og derved sikkerhed for skatteprovenuet.

5.23 Det er på baggrund af ovenstående Klagers opfattelse, at svarene på spørgsmål 5, spørgsmål 6, spørgsmål 7 og spørgsmål 8 i Afgørelsen alle ændres fra "nej" til "ja".

(…) "

Klagerens repræsentant har efter kontormødet med Skatteankestyrelsen sendt bemærkninger, samt et notat fra advokatfirmaet R1. Notatet vedrører en vurdering af § 53A ordningen, som er udarbejdet i forbindelse med sagsbehandlingen ved Skatterådet. Der er også vedlagt et eksempel på et pensionsbevis og pensionsvilkår fra [pensionsselskab]. Klagerens repræsentant henviser til, at det heraf fremgår at det er muligt for den forsikrede selv at investere det indbetalte på forsikringsordenen.

Skattestyrelsens udtalelse
Skattestyrelsen har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"(…)

1. Opsparet overskud i virksomhedsordningen kan ikke anvendes til anskaffelse af aktier omfattet af ABL, jf. VSL § 1, stk. 2, 1. pkt., uden at et beløb svarende til værdien af aktierne anses for hævet i virksomheden.
Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 (VSL) og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages, jf. SKM2011.701.LSR og den juridiske vejlednings afsnit C.C.5.2.2.4.

Ifølge VSL § 1, stk. 2, 1. pkt., kan aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver

Det er således uden betydning for virksomhedsordningens anvendelse, om de pågældende aktiver i øvrigt kan anses for at have en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden, hvis de er omfattet af VSL § 1, stk. 2, 1. pkt.

I overensstemmelse hermed fremgår følgend af forarbejderne til § 1, stk. 2, om aktier, der erhverves for virksomhedens midler (Betænkning nr. 107 af 20. februar 1986):

"Hvis aktier m.v. erhverves for virksomhedens midler, anses et beløb svarende til aktiernes værdi for overført til den skattepligtige i overensstemmelse med den almindelige hæverækkefølge i § 5."

Da virksomhedsordningen ikke er et selvstændigt retssubjekt, ejes virksomhedens midler af den skattepligtige som person. Tilsvarende ejer den skattepligtige også de aktiver, som erhverves for virksomhedens midler, og som indgår i virksomhedsordningen.

Erhverver den skattepligtige aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven for virksomhedens midler, eller anskaffer andre for den skattepligtiges regning og risiko aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven til den skattepligtige for virksomhedens midler, bliver den skattepligtige ejer af aktierne erhvervet for virksomhedens midler.

Da aktierne ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 2, 1. pkt., vil et beløb svarende til aktiernes værdi derfor skulle anses for overført i overensstemmelse med hæverækkefølgen i VSL § 5.

Det sker således en overførsel fra virksomheden, jf. VSL § 5, uanset om pengeinstituttet erhverver aktierne på vegne af kunden (spørgsmål 5), eller kunden selv erhverver aktierne (spørgsmål 6 og 7).

2. En livsforsikring omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1 og 2, er ikke det samme som en pensionsordning oprettet i pengeinstitutter mv. omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 7, i relation til VSL § 1
Nærværende sag adskiller sig fra tidligere situationer, der har været til bedømmelse i henholdsvis SKM2011.701.LSR, SKM2011.849.SR og SKM2009.674.SR, og som anvendes til støtte for, at en pensionsordning omfattet PBL § 53 A er "et selvstændigt aktiv".

De pågældende afgørelser vedrørte livsforsikringsaftaler oprettet i livsforsikringsselskaber og var derfor omfattet af PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.

En livsforsikringsaftale består i, at et selskabet med koncession til at drive livforsikringsvirksomhed, påtager sig en risiko for en begivenheds indtræden - fx den forsikrede persons dødsfald eller opnåelse af en bestemt alder - mod betaling af en løbende præmie.

En livsforsikringsaftale skal således indeholde et forsikringselement - dvs et "væddemål" mellem forsikringstageren og selskabet om forsikringsbegivenhedens indtræden, der kan falde ud til enten forsikringstagerens eller selskabets fordel.

Hvis forsikringsbegivenheden fx består i, at forsikringstageren opnår en bestemt alder, "vinder" selskabet, hvis forsikringstageren ikke opnår den aftalte alder. I dette tilfælde tilfalder den indbetalte præmie selskabet. Omvendt "vinder" forsikringstageren, hvis denne opnår den aftalte alder, og selskabet er som følge heraf forpligtet til at udbetale forsikringssummen.

Livsforsikringer er endvidere kendetegnet ved, at forsikringstageren ikke har ejerskab til de aktiver, som livsforsikringsselskabet anvender til at sikre, at livforsikringsselskabet kan opfylde sin forpligtelse til at udbetale forsikringssummen, hvis forsikringsbegivenheden skulle indtræde, og selskabet derved taber "væddemålet". En livsforsikringsaftale kan dog indeholde et opsparingselement, hvorved der er aftalt en sammenhæng mellem den betalte præmie og forsikringssummen.

En livsforsikringsaftale kan derfor betragtes som et selvstændigt aktiv, hvis værdi kan fastsættes ud fra aftalen.

Forsikringstageren ejer selve den forsikring, som fremgår af forsikringsaftalen/-policen, men ikke de værdipapirer, som livsforsikringsselskabet måtte have henført til sikkerhed for forsikringssummens udbetaling. Forsikringstageren har intet krav på de værdipapirer, som forsikringsselskabet har anskaffet for præmieindbetalingerne til afdækning af forsikringsforpligtelsen.

Dette gælder uanset om, forsikringsaftalen er struktureret som en såkaldt gennemsnitsrenteforsikring, hvor forsikringsselskabet har garanteret en bestemt forrentning, eller en markedsrenteforsikring, hvor forrentningen følger et indeks, en kurs eller afkastet på forsikringsselskabets værdipapirer.

Forsikringstageren har ikke noget ejerskab til de puljer af værdipapirer, som forsikringstageren eventuelt har mulighed for anmode forsikringsselskabet om at placere præmieindbetalingen i, jf. SKM2009.674.SR.

I relation til VSL § 1 kan den skattepligtige derfor oprette en forsikringspolice som forsikringstager, hvor forsikringspræmien betales med virksomhedens midler, såfremt forsikringen i øvrigt ikke kan anses for privat - fx ved at indeholde invaliderentedækning, ægtefælledækning, børnerentedækning mv.

Ved oprettelsen af en forsikringsaftale/-police anvendes virksomhedens midler således ikke til at erhverve aktier omfattet ABL i strid med VSL § 1, stk. 2, 1. pkt., og der opstår derfor ikke et spørgsmål om, hvorvidt der er sket i hævning af virksomhedens midler, jf. VSL § 5.

Det er derfor, der ikke i de ovennævnte afgørelser har været behov for at tage stilling til hvilke investeringer forsikringsselskabet kan foretage på baggrund af forsikringsaftalen med den konkrete forsikringstager.

I nærværende sag er derimod tale om en pensionsordning oprettet i et pengeinstitut, jf. PBL § 53 A, stk. 1, nr. 7.

Et pengeinstitut kan ikke udbyde livsforsikringer, da det kræver en særskilt koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, jf. § 11 i lov om finansiel virksomhed (FIL).

En pensionsordning i et pengeinstitut er således en ren opsparingsordning uden nogen form for forsikringselement - dvs. "væddemål" med pengeinstituttet.

En pensionsordning i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån eller i et særskilt depot, jf. FIL § 50.

De værdipapirer, der opbevares i det særskilte depot, og det kontante indestående på indlånskontoen, ejes af kontohaveren.

Derimod ejes den portefølje af værdipapirer, som afkastet på et puljeindlån beregnes på baggrund af, af pengeinstituttet, jf. § 2, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter (puljebekendtgørelsen).

I nærværende sag er det forudsat i spørgsmålene 5, 6 og 7, at pensionsordningen anbringes i et særskilt depot, hvor kontohaveren således kommer til at eje de heri registrerede værdipapirer.

En pensionsordning bestående af værdipapirer anbragt i et særskilt depot, som ejes af kontohaveren, kan ikke anses for et selvstændigt aktiv på lige fod med en forsikringspolice, hvor forsikringstageren ikke har et tilsvarende ejerskab til de værdipapirer, som forsikringsselskabet eventuelt har investeret i, til sikkerhed for forsikringsudbetalingen.

En pensionsordning bestående af værdipapirer anbragt i et særskilt depot består af en flerhed af selvstændige aktiver, der hver især ejes af kontohaveren og tilsammen udgør "pensionsordningen". I overensstemmelse hermed kan kontohaveren købe og sælge de enkelte værdipapirer ud og ind af den samlede "pensionsordning", uden at dette påvirker "pensionsordningen" som sådan.

I relation til VSL § 1, stk. 2, 1. pkt., må kontohaveren anses for at have erhvervet de aktier, der registreres i pensionsordningens depot, i strid med bestemmelsens forbud, når kontohaveren erhverver aktierne for virksomhedens midler, og der vil derfor være overført et beløb svarende til aktiernes værdi til kontohaverens privat økonomi, jf. VSL § 5.

3. Lagerbeskatningen i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, er uden betydning i forhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.
I henhold til VSL § 1, stk. 2, 2. pkt. kan konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, obligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL § 19, dog godt indgå i virksomhedsordningen på trods af forbuddet i 1.pkt.

Som anført af repræsentanten var begrundelsen i forarbejderne for, at investeringsbeviserne og indeksobligationerne ved ændringen af bestemmelsen i 2005 (lov nr. 407 af 1. juni 2005) blev medtaget i den positive opregning i bestemmelsen af de værdipapirer, der kan indgå i virksomhedsordningen, at de pågældende værdipapirer var undergivet lagerbeskatning.

Det fremgår imidlertid også af de pågældende forarbejder, at de nævnte værdipapirer blev medtaget i den positive opregning i bestemmelsen efter en konkret stillingtagen til det enkelte værdipapir.

Pensionsordninger omfattet af PBL § 53 A er ikke nævnt i den positive opregning af aktiver/værdipapirer, der kan indgå i virksomhedsordningen, og forarbejderne til ændringsloven omtaler heller ikke retsvirkningen af, at en lagerbeskattet pensionsordning omfattet af PBL § 53 A inddrages under virksomhedsordningen i relation til VSL § 1, stk. 2.

Der er således ikke fra lovgivers side forudsat nogen sammenhæng mellem en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A og anvendelsen af virksomhedsordningen.

Uanset at en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A således lagerbeskattes, kan bemærkningerne i forarbejderne til ændringsloven hverken tages til indtægt for, at lagerbeskatningen i sig selv gør, at pensionsordningen bliver til "et selvstændigt aktiv", der ikke er omfattet af forbuddet i VSL § 1, stk. 2, 1. pkt., eller at lagerbeskatning medfører, at pensionsordningen kan medtages i virksomhedsordningen efter VSL § 1, stk. 2, 2. pkt.

Som nævnt består en pensionsordning i et pengeinstitut af en indlånskonto og et særskilt depot til de værdipapirer, der erhverves for det kontante indskud på indlånskontoen.

Uanset om aktierne i det særskilte depot realisationsbeskattes eller lagerbeskattes, ejes de af den skattepligtige, for hvis midler de erhverves. Hvis de midler hidrører fra det opsparede overskud virksomheden, vil aktierne være erhvervet i strid med VSL § 1, stk. 2, 1. pkt., og et beløb svarende til værdien af aktierne vil blive anset for hævet, jf. VSL § 5.

Enhver forskel i den skattemæssige behandling i henhold til virksomhedsskatteloven af en livsforsikring i et livsforsikringsselskab og en opsparingsordning i et pengeinstitut skal findes i den civilretlige forskel, der er på de på to typer ordninger med hensyn til ejerskabet til de investeringer, der ligger til grund for ordningerne.

Ved en livsforsikring ejer forsikringsselskabet de investeringer, der ligger til grund for ordningen, mens kunden ejer de investeringer, der ligger til grund for opsparingsordningen i et pengeinstitut.

Denne forskelsbehandling er ikke modificeret eller fraveget i hverken virksomhedsskatteloven eller pensionsbeskatningsloven for så vidt angår opsparingsordninger i pengeinstitutter mv. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, der indgår i virksomhedsordningen.

En ændring heraf må ske ved lovgivning og ikke gennem fortolkning i administrativ praksis.

(…)."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Klagerens repræsentant har haft følgende bemærkninger:

(…)

1.1 Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende spørgsmål 5 giver ikke anledning til bemærkninger. Vi fremhæver dog (hvad vi forstår, Skatteankestyrelsen er enig i), at det er helt uhjemlet, når Skattestyrelsen i sine kommentarer hævder, at “En pensionsordning bestående af værdipapirer anbragt i et særskilt depot, som ejes af kontohaveren, kan ikke anses for et selvstændigt aktiv på lige fod med en forsikringspolice, hvor forsikringstageren ikke har et tilsvarende ejerskab til de værdipapirer, som forsikringsselskabet eventuelt har investeret i, til sikkerhed for forsikringsudbetalingen.“ En ratepension, der er placeret i et særskilt depot skal betragtes og afkastet beskattes som et fra ejeren særskilt aktiv uden hensyntagen til, i hvilke aktiver ratepensionen er placeret.

1.2 Skatteankestyrelsens indstilling spørgsmål 6 og 7 giver anledning til nedenstående bemærkninger.

1.3 Om risiko for investering motiveret af private interesser

1.3.1 Skatteankestyrelsen vurderer, at der i den situation, hvor Spørger diskretionært forvalter investeringerne på Ordningen, ikke er risiko for, at investeringer motiveres af Kundens private interesse, mens en sådan risiko vurderes at være til stede, hvor Kunden selv forvalter investeringerne. Alene tilstedeværelsen af risikoen skal efter Skatteankestyrelsens vurdering føre til, at indskud på Ordningen anses for at udgøre en hævning i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

1.3.2 Der er naturligvis risiko for, at Kunden kan gennemføre investeringer motiveret af private interesser. Risikoen for sådanne investeringer giver dog ikke grundlag for den besvarelse af Spørgsmål 6 og Spørgsmål 7, som Skatteankestyrelsen foreslår.

1.3.3 En ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A er som sådan et erhvervsmæssigt aktiv. Allerede derfor må det i princippet være tilladt at lade den pågældende ordning anbringe i et hvilket som helst aktiv. Dette må så meget desto mere gælde, hvis investeringerne begrænses af bestemmelser svarende til pensionsbeskatningslovens § 12, fordi der hermed vil være et værn mod placering i ejerens personlige interessesfære.

1.3.4 Selvom man måtte finde behov for at “se igennem" Ordningen og dermed fokusere på investeringen af midlerne indskudt på Ordningen, skal det tages i betragtning, at det i en lang række sager har været nødvendigt at vurdere, om en transaktion har været i virksomhedens eller ejerens private interesse. Kun hvor det er konstateret, at en investering konkret er sket som udslag af privat interesse foreligger der en hævning i virksomhedsordningen.

1.3.5 Dette er også, hvad der følger af SKM2013.505.HR, SKM2015.728.LSR og SKM2016.301.SR. SKM2013.505.HR angik et udlån fra en virksomhedsordning til et selskab, der var helejet af virksomhedsordningens ejer. Det lagdes til grund, at selskabets virksomhed var uden forbindelse med virksomhedsordningens virksomhed.  Udlånet måtte i stedet anses for at være privat udlån finansieret af virksomhedsordningen, hvorfor det udlånte beløb udgjorde en hævning i virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 5.

1.3.7 Uanset risikoen for udlån fra virksomhedsordningen motiveret af private interesser hos virksomhedsordningens ejer, er udlån fra en virksomhedsordning ikke i almindelighed en hindring for virksomhedsordningens opretholdelse. Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte transaktion, jf. således til eksempel SKM2014.129.SR, hvor Skatterådet fandt, at et udlån fra en virksomhedsordning til et selskab, som delvist ejedes af virksomhedsordningens ejer, var erhvervsmæssigt og ikke udgjorde en hævning i virksomhedsordningen.

1.3.8 Det forhold, at udlån af virksomhedsordningens midler kan motiveres af private interesser og dermed udgøre en hævning i virksomhedsordningen, har ikke i almindelighed ført til, at udlån altid udgør en hævning i virksomhedsordningen. Der skal foretages en konkret vurdering af det enkelte udlån - og den vurdering skal foretages af Skattestyrelsen i forbindelse med den almindelige ligning.

1.3.9 Tilsvarende bemærkninger kan gøres om SKM2015.728.LSR og SKM2016.301.SR.

1.3.10 SKM2015.728.LSR angik lån - her i form af en mellemregning - ydet ved overdragelse af næringsvirksomhed bestående i køb og salg af fast ejendom. Udlånet ansås konkret for motiveret af private interesser og dermed for at være en hævning i virksomhedsordningen. Det fremgår dog udtrykkeligt af landsskatterettens begrundelse, at det omhandlede udlån i almindelighed kunne rummes af virksomhedsordningen, men at det konkret vurderedes, at der var tale om privat udlån.

1.3.11 Også SKM2016.301.SR angik lån - her som sælgerfinansiering ved salg af virksomhed, der hidtil havde indgået i en virksomhedsordning. Sælgerfinansieringen ydedes i form af en struktureret obligation, som i almindelighed kunne indgå i virksomhedsordningen som erhvervsmæssigt aktiv. Efter en konkret vurdering blev det dog lagt til grund, at sælgerfinansieringen var udslag af virksomhedsordningens ejers private interesser, hvorfor lånet til køber var en hævning i virksomhedsordningen.

1.3.12 Risikoen for, at der gennemføres investeringer motiveret af Kundens private interesser, som udgør en hævning i virksomhedsordningen, kan ikke i sig selv medføre, at Ordningen ikke som udgangspunkt kan indgå i virksomhedsordningen i almindelighed.

1.3.13 Kun hvor det konstateres, at en Kunde rent faktisk har investeret midler i Ordningen motiveret af private interesser (og forudsat, at Skatteankestyrelsen vil “se igennem“ § 53A-ordningen), foreligger der en hævning i virksomhedsordningen. Der vil i den situation kun være hævet et beløb svarende til investeringen - ikke hele indskuddet på Ordningen.

1.3.14 Som i SKM2013.505.HR, SKM2015.728.LSR og SKM2016.301.SR skal der i relation til Ordningen ske en vurdering af den enkelte investering, som en Kunde har foretaget for midler i på Ordningen, før det konstateres, at en investering, der i almindelighed vil kunne rummes indenfor virksomhedsordningen, alligevel skal udgøre en hævning i virksomhedsordningen.

1.4 Om relevansen af pensionsbeskatningslovens § 12

1.4.1 Spørgsmål 6 vedrører den situation, hvor Kunden forvalter investeringerne, men hvor dette sker i overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 12.

1.4.2 Pensionsbeskatningslovens § 12 gælder ikke direkte for ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 7. Ved spørgsmålet bedes det imidlertid blot lagt til grund, at Kunden investerer i overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 12. Det indebærer primært, at Kunden:

• aldrig vil investere mere end 20% af det samlede indestående på Ordningen i én aktie,
• aldrig vil eje mere end 25% af et enkelt selskab - i hvilken forbindelse både aktier, der erhverves via Ordningen og som i øvrigt ejes af Kunden.

1.4.3 Det er Spørgers opfattelse, at hvor der investeres i overensstemmelse med er den risiko for, at Kunden investerer midler på baggrund af en privat interesse - som Skatteankestyrelsen identificerer og lægger til grund for sit forslag til besvarelse af Spørgsmål 6 og Spørgsmål 7 - væsentligt reduceret.

(…)."

Landsskatterettens afgørelse
Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen. I lovens § 1, stk. 2, er anført en række aktiver, der ikke kan medtages i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Det drejer sig om aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser mv., når aktier og investeringsbeviser mv. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.

I en afgørelse offentliggjort som SKM2011.701.LSR godkendte Landsskatteretten, at en virksomhedsejer med anvendelse af virksomhedsordningen kunne indskyde opsparingsmidler på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A, uden at indskuddet ansås for at udgøre en privat hævning i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på følgende:

"Afgørende er, om det ønskede indskud på pensionsordning vedrører klageren som privatperson, idet fordringen som udgangspunkt må forudsættes at være af erhvervsmæssig karakter for at kunne erhverves for virksomheds midler uden at værdien anses for hævet, jf. virksomhedsskattelovens § 5. Ved anvendelse af den omhandlede pensionspolice vil klageren være forsikringstager og forsikrede, men pensionsaftalen fremtræder ikke som en almindelig privat pensionsaftale for klageren, hvor der normalt er invaliderentedækning, ægtefælledækning, børnerentedækning mv. Pensionsordningen indeholder således ikke nogen forsikringselementer. Indskuddet kan opsiges med en måneds varsel, og tilvæksten beskattes løbende i virksomheden ligesom en renteindtægt. Indskuddet må på den baggrund betragtes som enhver anden kapitalanbringelse i virksomhedsordningen, herunder et indskud på en bankkonto med en kortere eller længere bindingsperiode. Indskuddet foretages blot i et pensionsselskab i stedet for et pengeinstitut. Der er derfor tale om et erhvervsmæssigt aktiv, som kan medtages i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1."

Pensionsbeskatningslovens § 53 A, har følgende ordlyd:

"Reglerne i stk. 2-5 gælder for:

(…)

7) pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1

8) pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der opfylder betingelser i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I."

(…)

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog 6. pkt. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. Hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter 4. og 5. pkt., kan afkastet i stedet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent.

(…) "

Spørger ønsker at udbyde et pensionsopsparingsprodukt. Produktet vil blive udbudt til personer og virksomhedsejere, der anvender virksomhedsordningen. Ud fra spørgers beskrivelse af pensionsordningen, jf. model 1 og 2, er Landsskatteretten enig med Skatterådet i, at der er tale om en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 7, jf. skatterådets svar på spørgsmål 1.

Skatterådet har bekræftet, jf. svar på spørgsmål 3 og 4, at indskud på pensionsordningen ikke er en hævning i virksomhedsordningen, og at spørger under ordningen kan investere i værdipapirer, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at dette medfører en hævning i virksomhedsordningen.

Spørgsmål 5 har følgende ordlyd:

"Hvis svaret på Spørgsmål 1 eller 2 og Spørgsmål 3 er "ja", kan midlerne på Ordningen, der i henhold til vilkårene for Ordningen forvaltes og investeres diskretionært af Spørger, investeres i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19?"

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at indskud på pensionsordningen, som beskrevet under model 1 og 2, for virksomhedsejere med anvendelse af virksomhedsordningen, helt overordnet må anses for et finansielt aktiv og kapitalanbringelse af virksomhedsordningens midler, der kan ske indenfor virksomhedsordningen, jf. SKM2011.701.LSR, og derved ikke er en privat hævning i virksomhedsordningen.

Der er herved blandt andet henset til, at der er tale om en pensionsordning, hvor præmien ikke kan fratrækkes ved klagerens indkomstopgørelse ved indbetaling, og hvor tilvæksten i pensionsordningen beskattes løbende i virksomhedsordningen efter lagerprincippet, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, 4. pkt., 5. pkt. og 6. pkt. Der er endvidere lagt vægt på, at pensionsordningen ikke indeholder private forsikringsdækninger, og at der er tale om en opsparingsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A. Ordningen betragtes som kapitalanbringelse i virksomhedsordningen, ligesom et indskud på en bankkonto med en kortere eller længere bindingsperiode. Der er derfor tale om et erhvervsmæssigt aktiv, som kan medtages i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1 og SKM2011.701.LSR.

Spørgsmålet er herefter, om den underliggende investering i pensionsordningen ændrer på ovenstående.

I Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2011.701.LSR tages der ikke konkret stilling til den underliggende investering under en pensionsbeskatningslovens § 53A ordning. Der tages alene stilling til, om indskuddet på en § 53A ordning som helhed kan placeres i virksomhedsordningen, uden at dette medfører en privat hævning. Med udgangspunkt heri samt det forhold, at spørger som professionel investor foretager og forvalter investeringen af pensionsordningen, finder Landsskatteretten, at midlerne fra pensionsordningen kan investeres i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at dette medfører en privat hævning i virksomhedsordningen.

Der er herved lagt vægt på, at det er pensionsbeskatningslovens § 53A, der er grundlaget for de skattemæssige virkninger vedrørende pensionsordningen. Ordningen sikrer, at afkast lagerbeskattes løbende i virksomhedsordningen efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53A. Der er også lagt vægt på, at aktier, der købes under pensionsbeskatningslovens § 53A ordningen, ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, og dermed ikke er omfattet af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2. 1. pkt. Hvis der under ordningen f.eks. investeres i aktier, vil ejeren af pensionsopsparingen ikke selv kunne vælge, at disse afkast mv. beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Tilvæksten vil være omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53A, og tilvæksten vil indgå som en del af virksomhedens resultat i virksomhedsordningen.

Investeringen vil på den baggrund fortsat være erhvervsmæssig kapitalanbringelse jf. SKM2011.701.LSR.

Skatterådets bindende svar på spørgsmål 5, ændres derfor fra et "nej" til et "Ja".

Spørgsmål 6 har følgende ordlyd:

"Hvis svaret på Spørgsmål 1 eller 2 og Spørgsmål 4 er "ja", kan midlerne indskudt af Kunden på Ordningen i henhold til vilkårene for Ordningen fuldt ud forvaltes og investeres af Kunden i overensstemmelse med bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 12, herunder ved investering i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at indskuddet anses for at udgøre en privat hævning, jf. virksomhedsskattelovens § 5?"

Indledningsvis bemærker Landsskatteretten jf. spørgsmål 5, at udgangspunktet er, at det er pensionsbeskatningslovens § 53 A, der er grundlag for de skattemæssige virkninger vedrørende pensionsordningen.

Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 5, er der tale om et selvstændigt erhvervsmæssigt aktiv der kan placeres i virksomhedsordningen. Det forhold, at virksomhedsejeren selv forvalter virksomhedens pensionsordninger, medfører ikke i sig selv, at værdipapirerne dermed anses for at være private investeringer.

Forudsat at ejerne foretager investeringer under pensionsbeskatningslovens § 53A, der kan anses for erhvervsmæssig kapitalanbringelse, og dermed ikke i henhold til praksis jf. f.eks. SKM2013.505.HR, SKM2015.728.LSR anses for private dispositioner, kan Landsskatteretten bekræfte, at ejeren fuldt ud kan disponere og forvalte midler i pensionsordningen, uden at dette anses for en privat hævning.

Skatterådets bindende svar på spørgsmål 6 ændres fra et "nej" til et "ja".

Spørgsmål 7 har følgende ordlyd:

"Hvis svaret på Spørgsmål 1 eller 2, Spørgsmål 3 og Spørgsmål 4 er "ja", kan midlerne indskudt af Kunden på Ordningen i henhold til vilkårene for Ordningen forvaltes og investeres af Kunden, herunder ved investering i værdipapirer, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden at bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 12 overholdes, uden at indskuddet anses for at udgøre en privat hævning for Kunden, jf. virksomhedsskattelovens § 5?"

Med henvisning til begrundelsen under spørgsmål 5 og 6, ændrer Landsskatteretten Skatterådets svar på spørgsmål 7 fra et "nej" til et "ja".

Det bemærkes, at besvarelse af spørgsmålene 5, 6 og 7 er ens, uanset om spørger anvender model 1 eller 2.