Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktier maksimalt giver ret til udbytte på 10 % af den nominelle A-kommanditaktiekapital, ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktier maksimalt giver ret til udbytte på 10 % af den nominelle A-kommanditaktiekapital, ikke medfører ændring af de svar, SKAT gav ved bindende svar fra 20xx?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at en opdeling af hver A-kommanditaktie i S P/S på nominelt XXX.000 kr. i 25 nye A-kommanditaktier på hver nominelt XX.000 kr. ikke medfører en afståelse for kommanditisterne i S P/S?
4. Kan Skatterådet bekræfte, at en sammenlægning af de to aktieklasser for A-kommanditaktier og B-kommanditaktier ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S?
5. Kan Skatterådet bekræfte, at salg af A-kommanditaktier i S P/S på nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende Holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere ikke medfører ændring af de svar, SKAT gav ved bindende svar fra 20xx?
6. Kan Skatterådet bekræfte, at salg af A-kommanditaktier i S P/S på nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende Holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere kan ske på basis af bogførte værdier i S P/S, idet nettoaktiverne medregnes til bogførte værdier på udtrædelsesdatoen og med indregning af den overskudsandel der selskabsretligt udloddes som udbytte, men som vedrører perioden før et salg?

Svar

1. Nej
2. Afvises
3. Ja
4. Ja
5. Afvises
6. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Baggrund og oplysning om de faktiske forhold

Spørgeren, S P/S, er organiseret som et partnerselskab (P/S).

Den nuværende struktur blev etableret i 20XX. Indtil da drev S virksomhed som et aktieselskab, S A/S. 

Ændringen af strukturen blev gennemført ved, at S A/S indskød aktiver og passiver i et nyoprettet partnerselskab, S P/S. Som vederlag udstedte S P/S A- og B-kommanditaktier til S A/S og et gældsbrev.

Herefter tegnede de daværende X-antal aktieejende partnere personligt C-kommanditaktier på kr. X.000 pr. partner i S P/S.

Endelig blev S A/S ophørsspaltet, hvorved der blev etableret et selskab (herefter: "Holdingselskab") pr. partner og et selskab, B ApS der var ejet af alle partnerne personligt. Anparterne i komplementarselskabet, Komplementar S1, blev erhvervet af partnerne personligt. Efter spaltningen ejes A-kommanditaktierne af partnernes holdingselskaber og af B ApS, mens B-kommanditaktierne ejes af B ApS.

Det påtænkes nu at foretage forenklinger og justeringer af strukturen:

• Der påtænkes gennemført en forenkling ved at ophæve den gældende udbyttebegrænsning for A-kommanditaktierne, ændre på den nominelle værdi af A-kommanditaktierne og C-kommanditaktierne, og herefter sammenlægge de to aktieklasser for A-kommanditaktier og B-kommanditaktier til én aktieklasse (Spørgsmål 1-4).
• Der påtænkes gennemført en ændring af det økonomiske ejerskab til S P/S, så de aktieejende partneres respektive Holdingselskaber fordobler deres beholdning af kommanditaktier i S P/S. Dette sker ved salg af kommanditistaktier fra det af partnerne 100% ejede selskab, B ApS til partnernes Holdingselskaber (Spørgsmål 5-6).

1.1 Det overordnede formål med omstruktureringen i 20XX

Ændringen af strukturen i 20XX blev gennemført efter indhentelse af bindende svar fra SKAT. Det bindende svar er fremsendt til SKAT.

I anmodningen om bindende svar blev der om det overordnede formål med ændringen af omstruktureringen angivet:

"Formålet er at omdanne til en selskabsstruktur, som bedre passer til en partnerejet og ledet virksomhed som S, hvor ejerne alle arbejder i virksomheden. Det kan oplyses, at S i flere andre lande anvender en selskabsform, som svarer til et partnerselskab med begrænset hæftelse.

Det er endvidere vigtigt, at kunne tiltrække nye partnere for at sikre virksomhedens vækst. På grund af aldersfordelingen af de nuværende partnere, vil en betydelig del af dem gå på pension indenfor de næste 5 år. Det er derfor vigtigt, at kunne tilbyde attraktive vilkår for at få nye partnere. Det er i særlig grad nødvendigt, at de nye partnere kan løfte de kapitalmæssige krav, som et generationsskifte indebærer. De nye partnere skal både finansiere udbetaling af de nuværende partneres indskudte kapital, og samtidig indskyde kapital for at sikre grundlaget for virksomhedens fortsatte vækst. Dette skal ses i lyset af, at antallet af partnere forventes at falde på grund af de demografiske udfordringer med en faldende andel af befolkningen, som arbejder. Kapitalbehovet pr. partner vil derfor stige.

Det er på den baggrund, at omdannelsen til et partnerselskab anses som en hensigtsmæssig løsning, da partnerne får mulighed for at reinvestere deres overskud i virksomhed efter at have betalt selskabsskat af overskuddet. Det betyder, at op til pt.75% af overskuddet kan sendes tilbage til virksomheden til sikring af virksomhedens drift. "

De gældende vedtægter for S P/S er fremsendt til SKAT. Strukturen kan illustreres således:

• Hver partners Holdingselskab (På illustrationen: "H") ejer en A-kommanditaktie på nominelt XXX.000 kr. i S P/S. Endvidere har hver partners Holdingselskab en forpligtelse til at yde et ansvarligt lån til S P/S.
• Hver partner ejer personligt en C-kommanditaktie på nominelt x.000 kr. i S P/S, 1 anpart på nominelt XX.000 kr. i Komplementar S1, der er komplementarselskab i S P/S, og 1 anpart på nominelt XX.000 kr. i B ApS.
• B ApS ejer de resterende A-kommanditaktier, B-kommanditaktier og C-kommanditaktier i S P/S.
• Enkelte partneres Holdingselskaber er ejet af et 100% ejet Holding-Holdingselskab (På illustrationen: "HH"), som er 100% ejet af den enkelte partner.

B ApS havde efter ændringen af strukturen den funktion, at eventuelle erstatningskrav for arbejde ydet af det tidligere S A/S indtil ophørsspaltningen kunne rettes mod selskabet. I dag har B ApS den funktion, at selskabet som ejer af A-kommanditaktier i S P/S og anparter i komplementarselskabet er sælger og køber heraf i forbindelse med ind- og udtræden af partnere. Endvidere ejer selskabet B-kommanditaktier i S P/S samt grunde og ejendomme, der lejes af S P/S.

1.2 Aktieklasserne i S P/S og de ansvarlige lån

Der er i S P/S 3 aktieklasser, A-kommanditaktier, B-kommanditaktier og C-kommanditaktier. Selskabets kommanditaktiekapital udgør X millioner kr., der er fordelt således:

• A-kommanditaktier (stemmeløse) med en nominel stykstørrelse på XXX.000 kr., i alt nominelt X millioner kr.
• B-kommanditaktier (stemmeløse) med en nominel stykstørrelse på XX.000 kr., i alt nominelt X millioner kr.
• C-kommanditaktier (med stemmeret) med en nominel stykstørrelse på X.000 kr., i alt nominelt X millioner kr.

S P/S’ vedtægters punkt 4.1-4.4 angiver følgende om stemmer og rettigheder knyttet til kommanditaktierne:

"4.1

A-kommanditaktier er stemmeløse og har ikke repræsentationsret. Endvidere skal A-kommanditaktier maksimalt give ret til udbytte på 10 % af den nominelle A-kommanditaktiekapital.

4.2

B-kommanditaktier er stemmeløse og har ikke repræsentationsret.

4.3

C-kommanditaktier bærer én stemme pr. kommanditaktie, men har ikke ret til udbytte og har alene ret til at modtage kurs pari som andel af likvidationsprovenuet.

4.4

Bortset fra pkt. 4.1-4.2 har samtlige kommanditaktier ens rettigheder."

Stemmeretten er udelukkende knyttet til C-kommanditaktierne, som ejes af partnerne personligt (de resterende C-kommanditaktier ejes af B ApS eller er egne aktier, som ejes af S P/S). Hver C-kommanditaktie er på nominelt X.000 kr., som tegnes til pålydende. C-kommanditaktierne har ikke ret til nogen overskudsandel og skal indløses til pålydende ved likvidation.

C-kommanditaktierne har derfor ingen økonomisk betydning.

Hvert Holdingselskab tilhørende partnerne ejer en A-kommanditaktie på nominelt XXX.000 kr.

B ApS ejer de resterende A-kommanditaktier og alle B-kommanditaktier i selskabet.

Komplementar i S P/S er selskabet Komplementar S1. Alle anparter i Komplementar S1 ejes direkte eller indirekte af partnerne personligt.

Hver partners Holdingselskab har udover pligt til at købe en A-kommanditaktie på nominelt XXX.000 kr. pligt til at yde ansvarlige lån til S P/S. De ansvarlige lån, som skal være indbetalt senest 3 år efter optagelsen som kapitalejer, står tilbage for S P/S’ almindelige kreditorer og indgår dermed som en del af S P/S’ ansvarlige kapital.

Partneren og dennes holdingselskab kan vælge, at partneren personligt helt eller delvist yder de ansvarlige lån til S P/S i stedet for Holdingselskabet, ligesom det er muligt at lade Holdingselskabets moderselskab (hvis der er et sådant) yde de ansvarlige lån. Den ansvarlige kapital i S P/S opbygges endvidere ved, at Holdingselskaberne/partnerne løbende kan blive pålagt at indskyde yderligere ansvarlige lån og ved, at der frivilligt indskydes ansvarlige lån. De ansvarlige lån forrentes, og renterne indgår som skattepligtig indkomst hos modtagerne.

1.3. Løbende overskudsdeling

Det var ved ændringen af strukturen i 20XX afgørende, at det fortsat var muligt at opretholde en fleksibel overskudsdeling blandt partnerne baseret på partnernes ansvarsområder og performance.

Dette er som beskrevet i det bindende svar fra 20XX opnået ved en ordning med konsulentaftaler mellem S P/S og de enkelte partneres Holdingselskaber. Konsulentassistancen udføres af partneren personligt på vegne af det personlige Holdingselskab. Der udstedes månedlige fakturaer med moms. Der vil endvidere være en slutafregning for regnskabsåret på baggrund af det endelige årsregnskab.

Endvidere modtager hvert Holdingselskab sin andel af eventuelt udloddet udbytte fra S P/S. Skattemæssigt anses udbytte for en del af fordelingen af overskuddet fra S P/S og beskattes i overensstemmelse hermed.

Der er i vedtægterne fastsat et maksimumudbytte på A-kommanditaktierne på 10%. Hovedparten af Holdingselskabernes vederlag fra S P/S modtages derfor via konsulentaftalerne.

1.4 Særligt om indtræden og udtræden

Selskabet B ApS indtager en rolle som sælger og køber af aktier og anparter, når nye partnere indtræder og køber aktier/anparter eller udtrædende partnere sælger aktier/anparter.

En ny partner i S P/S skal personligt købe

• en anpart i B ApS, nominelt XX.000 kr., til kurs 100
• en anpart i Komplementar S1, nominelt XX.000 kr., til kurs 100.
• en C-kommanditaktie i S P/S, nominelt X.000 kr., til kurs 100.

Endvidere skal en ny partners Holdingselskab købe en A-kommanditaktie i S P/S til nominelt XXX.000 kr. til kurs 100. Kommanditaktien købes ved førstkommende 1/1 eller 1/7.

Samlet skal en ny partner personligt og partnerens Holdingselskab derfor købe aktier og anparter for i alt XXX.000 kr.

De nye partnere skal herudover løbende foretage en opsparing i S P/S, jf. ovenfor om de ansvarlige lån. Dette kan ske ved, at Holdingselskabet benytter en del af årets indkomst til at foretage et ansvarligt lån til S P/S. Det kan også ske ved, at partneren personligt yder ansvarlige lån til S P/S.

Når en partner udtræder som partner og aktionær i S P/S sker følgende:

• Den udtrædende partners Holdingselskab sælger sin A-kommanditaktie på XXX.000 kr. i S P/S pr. førstkommende 31/12 eller 30/6.
• Den udtrædende partner sælger sin anpart i B ApS og sin anpart i Komplementar S1 til B ApS, begge til kurs 100.
• Den udtrædende partner sælger sin C-kommanditaktie i S P/S til S P/S.
• Den udtrædende partners Holdingselskab (og eventuelt partnere personligt, hvis han har ydet ansvarlige lån) får indfriet sit gældsbrev af S P/S, senest ved udløb af den aftalte bindingsperiode.
• Den udtrædende partner beholder sit Holdingselskab efter sin udtræden og beslutter selv, om selskabet skal likvideres, sælges eller fortsætte med ny aktivitet uden for S-regi.

Der søges om dispensation efter ligningslovens § 16 B i det omfang, der er solgt aktier/anparter til udstedende selskab.

2. Den påtænkte disposition

2.1 Sammenlægning af A-kommanditistaktier og B-kommanditistaktier m.v. (spørgsmål 1-4)

Ophævelse af bestemmelsen om maksimalt udbytte for A-kommanditaktierne i S P/S (spørgsmål 1-2)

Vedtægterne for S P/S, punkt 4.1, har følgende ordlyd:

"A-kommanditaktier er stemmeløse og har ikke repræsentationsret. Endvidere skal A-kommanditaktier maksimalt give ret til et udbytte på 10 % af den nominelle A-kommanditaktiekapital. "

Det påtænkes at ændre vedtægterne, således at sidste sætning ("Endvidere skal A-kommanditaktier maksimalt give ret til et udbytte på 10 % af den nominelle A-kommanditaktiekapital.") udgår.

Begrænsningen i adgangen til at foretage udbytte på A-kommanditaktier havde i en periode efter 20XX en funktion, idet eventuelle erstatningskrav for arbejde ydet af det tidligere S A/S efter ophørsspaltningen af dette selskab skulle rettes mod B ApS. Det er primært Holdingselskaberne, som ejer A-kommanditaktier, mens alle B-kommanditaktier ejes af B ApS.

Denne funktion har ikke længere betydning, idet det må anses for helt usandsynligt, at der nu skulle dukke erstatningskrav op vedrørende arbejde foretaget af S A/S før 20XX, som ikke vil kunne dækkes af forsikringen.

I en partnerejet virksomhed som S P/S vil man som hovedregel udbetale årets overskud til de til enhver tid værende partnere. Hos S P/S sker det dels gennem konsulentvederlag til den enkelte partners Holdingselskab (som så udbetaler løn til partneren), dels gennem udbytte fra S P/S. Udbytte fra S P/S vil for den enkelte parters Holdingselskab blive anset som en del af overskudsfordelingen og dermed også blive undergivet almindelig selskabsbeskatning.

Der gør således i skattemæssig henseende ikke nogen forskel på beskatningen af en partners Holdingselskab, om Holdingselskabet modtager sin overskudsandel som konsulentvederlag eller som udbytte fra S P/S.

Begrænsningen i adgangen til at modtage udbytte på A-kommanditaktier har vist sig at være forretningsmæssig uhensigtsmæssig. Kapitalberedskab og soliditet har stor betydning for S P/S. Det vurderes, at det kan have en positiv værdi i forhold til omverdenen, at årsregnskabet for S P/S viser et overskud, som herefter udloddes som udbytte.

Ophævelsen af udbyttebegrænsningen vil medføre, at der, hvis årets udbytte overstiger 10 % af den nominelle kapital, vil blive udbetalt en forholdsmæssig andel heraf til A-aktionærerne.

Ændring af den nominelle stykstørrelse af A-kommanditaktierne og sammenlægning af aktieklasserne for A- og B-kommanditaktier i S P/S (spørgsmål 3-4)

Den nominelle værdi af en A-kommanditaktie i S P/S er XXX.000 kr. For at forenkle strukturen og sammenlægge aktieklasserne for A-kommanditaktier og B-kommanditaktier, opdeles hver A-kommanditaktie på nominelt XXX.000 kr. i 25 A-kommanditaktier på hver nominelt XX.000 kr.

En aktieejende partners Holdingselskab vil herefter eje 25 A-kommanditaktier med en samlet nominel værdi på (uændret) XXX.000 kr.

A-kommanditaktierne og B-kommanditaktierne vil herefter alle have en stykstørrelse på nominelt XX.000 kr. og vil efter ophævelsen af udbyttebegrænsningen for A-kommanditaktierne have samme rettigheder. B-kommanditaktierne kan derfor lægges sammen med A-kommanditaktierne, så de alle tilhører A-aktieklassen.

2.2 Overdragelse af kommanditaktier fra B ApS til Holdingselskaber (Spørgsmål 5 og 6)

Der er i dag X antal aktieejende partnere i S P/S. Hver partner ejer i dag (direkte eller indirekte) alle anparter i et Holdingselskab, der ejer XXX.000 kr. nominelt A-kommanditaktier i S P/S.

B ApS, som ejes af alle aktieejende partnere personligt, har i dag en stor ejerandel af S P/S.

Dette ønskes ændret, så partnernes Holdingselskaber fremover vil eje en større andel af A-kommanditaktierne og de nuværende B-kommanditaktier, som påtænkes sammenlagt med A-kommanditaktierne, jf. ovenfor, nemlig hver XXX.000 kr. nominelt i S P/S.

B ApS vil fortsat være kommanditaktionær i S P/S for bl.a. at kunne varetage den praktiske rolle som køber og sælger i forbindelse med partneres udtræden og indtræden i S P/S.

Overdragelsen af kommanditaktier fra B ApS vil for dette anpartsselskab i skattemæssig henseende blive anset for delafståelse af en andel af S P/S, som bl.a. udløser kapitalgevinstbeskatning af en andel af skattemæssig goodwill og driftsmidler og beskatning som følge af principperne for opgørelsen af værdien af igangværende arbejder. Omvendt vil det for de respektive Holdingselskaber i skattemæssig henseende blive anset for delkøb af en andel af aktiver og passiver i S P/S.

Med Spørgsmål 5 ønskes det bekræftet, at overdragelsen af kommanditaktier fra B ApS til partnernes Holdingselskaber ikke medfører ændring af de svar, SKAT gav ved bindende svar fra 20XX.

Med Spørgsmål 6 ønskes det bekræftet, at overdragelsen af A-aktier til partnernes Holdingselskaber også her kan ske til kurs pari, jf. princippet om nøgen ind - nøgen ud.

2.3 Bindende svar fra 20XX

I bindende svar fra 20XX til S P/S bekræftede SKAT en række forhold i forbindelse med etableringen af S P/S’s nuværende struktur.

SKAT bekræftede, at

1. Hvert enkelt holdingselskab, som ejes af en partner, er den rette indkomstmodtager af det samlede vederlag, som selskabet modtager fra S P/S, uanset om dette vederlag benævnes som udbytte, rente eller konsulentassistance, og uanset om posterne klassificeres som en lønomkostning eller udbytte i P/S’ets årsregnskab og uanset hvor stor en løn som partneren hæver i sit eget holdingselskab.
2. Overdragelse af virksomheden fra S A/S til S P/S ikke havde skattemæssige konsekvenser, da S A/S ejede alle A- og B-aktierne i S P/S på overdragelsestidspunktet.
3. Vederlag ved overdragelsen til S P/S i form af gældsbreve skattemæssigt repræsenterede et kapitalindestående i P/S’et for alle holdingselskabernes og A A/S’s vedkommende, hvorfor der ikke kunne opstå nogen skattepligtig avance eller tab ved afdrag og indfrielse af gældsbrevene, samt at efterreguleringen af gældsbrevet, som tilgik A A/S, ikke havde skattemæssige konsekvenser.
4. det oplyste bytteforhold ved spaltningen ikke gav anledning til bemærkninger.
5. der ved opdeling af anskaffelsessummen for aktier i S A/S i forbindelse med ophørsspaltningen anvendtes de principper, der var lagt til grund ved fastsættelse af bytteforholdet ved spaltningen.
6. udbytte udbetalt i september 20XX for regnskabsåret 20XX/XX beskattedes som aktieindkomst for de aktionærer, der på det tidspunkt var i S A/S uanset spaltningen pr. XX.
7. medarbejderobligationer udstedt af S A/S kunne overføres til S P/S i forbindelse med apportindskuddet den XX 20XX, således at de gældende skattemæssige vilkår for medarbejderne kunne opretholdes uændret
8. udtræden af en deltager i S P/S kunne ske på basis af bogførte værdier i S P/S, idet nettoaktiverne medregnedes til bogførte værdier på udtrædelsesdatoen og med indregning af den overskudsandel, der selskabsretligt udloddedes som udbytte, men som vedrørte perioden før et salg.
9. køb og salg af aktier i F ville kunne ske til kurs 100 i henhold til gældende ejeraftale. Denne værdi kunne lægges til grund skattemæssigt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2:

Spørgsmål 1:

Kan Skatterådet bekræfte, at en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktier maksimalt giver ret til udbytte på 10 % af den nominelle A-kommanditaktiekapital, ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S?

Spørgsmål 2:

Kan Skatterådet bekræfte, at en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktier maksimalt giver ret til udbytte på 10 % af den nominelle A-kommanditaktiekapital ikke medfører ændring af de svar, SKAT gav ved bindende svar fra 20XX?

Ad spørgsmål 1 og 2:

Ønsket besvarelse:

Spørgsmål 1: Ja

Spørgsmål 2: Ja

Begrundelse

Den funktion, udbyttebegrænsningen havde i en periode efter ophørsbeskatningen i 20XX, er som ovenfor anført faldet bort, idet det må anses for helt usandsynligt, at der nu skulle dukke erstatningskrav op vedrørende arbejde foretaget af S A/S før 20XX, som ikke vil kunne dækkes af forsikringen.

Ophævelsen af udbyttebegrænsningen er udelukkende forretningsmæssigt begrundet. Det vurderes, at det kan have en positiv værdi i forhold til omverdenen, at årsregnskabet for S P/S viser et overskud.

Skattemæssigt gør det ikke nogen reel forskel, om der udloddes mere eller mindre til B ApS eller til Holdingselskaberne. Overskudsandelen undergives under alle omstændigheder almindelig selskabsbeskatning. Endvidere er de aktieejende partnere i S P/S de samme, som er anpartshavere i B ApS. Der vil således ikke ske nogen forskydning mellem partnerne ved ophævelsen af udbyttebegrænsningen.

På baggrund heraf er det spørgers opfattelse, at en ophævelse af udbyttebegrænsningen ikke bør udløse nogen skattemæssige konsekvenser for hverken B ApS, partnernes Holdingselskaber eller partnerne (spørgsmål 1).

Udbyttebegrænsning havde ikke betydning for besvarelsen af de spørgsmål, der blev givet ved bindende svar fra 20XX. Det er således spørgers opfattelse, at ophævelsen af udbyttebegrænsningen heller ikke får nogen betydning (spørgsmål 2).

SKAT har indstillet et "nej" som besvarelsen af dette spørgsmål.

SKATs begrundelse er i hovedtræk, "at effekten af vedtægtsændringen vil medføre en væsentlig reduktion i de udbytterettigheder, der før ændringen tilfaldt B ApS, og herved sker der en væsentlig ændring af værdien af deres B-Kommanditaktier."

Det følger videre, at "Ejerandelene i kommanditaktieselskabet er ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven. En ændring af en aftale om ejerskabet af kommanditaktieselskabet skal derfor vurderes med udgangspunkt i, hvorvidt en ændring af aftalen er så væsentlig, at der må anses for indgået en ny aftale om ejerskabet af kommanditaktieselskabet.

Det følger af praksis for skatteretten, at såfremt der sker en væsentlig ændring af en aftale, så kan det medføre afståelsesbeskatning."

Herefter gengives praksis for så vidt angår aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningslovens § 28 (aktieløn).

Det anføres herefter, at "De tre nævnte lovområder viser, at hvis der sker en ændring af de økonomiske rettigheder i en aftale, så er konsekvensen, at den oprindelige aftale er afstået og der er indgået en ny aftale.

Det er SKATs vurdering, at ændringen af B-kommanditaktiernes ret til udbytte er en væsentlig ændring af retten til udbytte for B ApS."

Det er vores opfattelse, at der ved SKATs vurdering ikke er taget højde for de konkrete aspekter i nærværende sag.

Den juridiske vejledning 2018-1 C.B. 2.1.4.8. (vedrørende afståelsesbegrebet for aktier) anfører:

" Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning.

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR."

Noget tilsvarende - om end mindre detaljeret - fremføres i den juridiske vejledning under kursgevinstloven (C.B. 1.7.5.) og ligningslovens § 28 - aktieløn (C.A. 5.17.2.3.4.).

Der skal således efter en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder lægges vægt på, om

For så vidt angår ændringer vedrørende udbytterettigheder, anføres det, at de "indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning." (vores understregning).

Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke sker en automatisk afståelse ved ændring af udbytterettigheder, men der skal konkret ses på om ændringen af rettigheder medfører en reel økonomisk ændring, der kan danne grundlag for en økonomisk forskydning mellem partnerne.

Vi vil i den forbindelse fremhæve følgende, som bør tillægges væsentlig betydning ved vurderingen og som efter vores opfattelse medfører, at vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre eller ingen betydning i forhold til en afståelsesbeskatning.

Som anført i anmodningen om det bindende svar havde udbyttebegrænsningen en funktion i en periode, hvor eventuelle erstatningskrav for ydelser fra det tidligere S A/S kunne rettes mod B ApS. For det tilfælde, at B ApS blev mødt af et større ikke-forsikringsdækket krav ville udbyttebegrænsningen muliggøre, at der kunne udloddes et større udbytte til B ApS, således at kravet kunne fyldestgøres. Udbyttebegrænsningen skulle alene opfylde denne funktion, og har bortset fra denne situation aldrig haft til hensigt, at begrænse fordelingen af overskud til partnernes holdingselskaber, hvilket den faktiske fordeling af overskud også har vist. Som følge af at det anses for helt usandsynligt, at der skulle dukke erstatningskrav op fra før 20XX, som ikke er dækket af forsikring, har udbyttebegrænsningen ikke længere denne funktion.

Perioden efter 20XX har også reelt vist, at udbyttebegrænsningen ikke har haft nogen faktisk reel eller økonomisk betydning.

Som også anført i anmodningen om det bindende svar, er der indgået konsulentaftaler mellem S P/S og de enkelte partneres holdingselskaber. Konsulentaftalen har reelt medført, at S P/S enten har haft et mindre regnskabsmæssigt tab eller et mindre overskud, idet der er behov for en fleksibel overskudsfordeling baseret på partnernes ansvarsområde og performance. Overskudfordelingen har hidtil foregået via konsulentaftalerne, som også beskrevet i det bindende svar fra 20XX. Der har derfor ikke været udloddet noget udbytte fra S P/S siden dets stiftelse. Udbyttebegrænsningen har således historisk ikke haft nogen økonomisk betydning.

Den økonomiske realitet er derfor, at udbyttebegrænsningen ikke har nogen økonomisk værdi på grund af, at det økonomiske resultat i S P/S tilfalder partnernes holdingselskaber via overskudsfordelingen, og således ikke vil blive udloddet som udbytte. Dette vil fortsat være tilfældet efter en eventuelt ophævelse af udbyttebegrænsningen. I realiteten fungerer udbyttebegrænsningen på A-kommanditaktierne således i dag som en de facto udbyttebegrænsning på B-kommanditaktierne, idet udbyttebegrænsningen på A-kommanditaktierne i dag medfører, at der ikke udloddes udbytte. Da det er kapitalejerne der fastsætter hvorledes årets resultat skal fordeles - enten som yderligere vederlag via konsulentaftalen eller som udbytte - har udbyttebegrænsningen derfor ingen real økonomisk værdi og derfor skal ophævelsen af udbyttebegrænsningen ikke tillægges betydning, og af den årsag bør besvarelsen af spørgsmål 1 være "ja".

Det forhold, at S P/S har et forretningsmæssigt begrundet ønske om at vise et regnskabsmæssigt resultat og derfor ønsker at en del af overskudsdisponeringen til partnernes holdingselskaber sker som udbytte ændrer ikke herved.

Efter en ændring af udbyttebegrænsningen vil det økonomiske resultat fortsat tilfalde partnernes holdingselskaber baseret på partnernes ansvarsområde og performance. Der sker altså ikke nogen ændring af de reelle økonomiske rettigheder, og derfor ikke nogen forskydning mellem B ApS og de øvrige partnerselskabsaktionærer.

Der vil heller ikke ske nogen ændring af beskatningen, idet såvel udbytte, som løbende overskudsdisponering via konsulentaftalerne vil være skattepligtig indkomst for holdingselskaberne.

Sammenfattende kan det anføres

1. Der opnås reelt ikke nogen andet indhold af aktierne ved ophævelsen af udbyttebegrænsningen, idet udbyttebegrænsningen ikke har nogen reel økonomisk værdi
2. Bevæggrunden for ændringen er alene forretningsmæssigt begrundet
3. Der opnås hverken nogen skattemæssige eller økonomiske fordele ved ændringen, idet overskuddet fortsat vil tilfalde partneres selskaber, og vil fortsat blive beskattet som skattepligtig indkomst.

Med de grunde er det vores opfattelse, at udbytteændringen opfylder de kriterier, der er opstillet i praksis for at ændringen ikke skal medføre afståelsesbeskatning, og besvarelsen af spørgsmål 1 derfor fortsat skal være "ja".

Spørgsmål 3 og 4:

Spørgsmål 3:

Kan Skatterådet bekræfte, at en opdeling af hver A-kommanditaktie i S P/S, på nominelt XXX.000 kr., i 25 nye A-kommanditaktier på hver nominelt XX.000 kr. ikke medfører en skattemæssig afståelse for kommanditisterne i S P/S?

Spørgsmål 4:

Kan Skatterådet bekræfte, at en sammenlægning af de to aktieklasser for A-kommanditaktier og B-kommanditaktier ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S?

Ønsket besvarelse:

Spørgsmål 3: Ja

Spørgsmål 4: Ja

Begrundelse:

S P/S er som et partnerselskab skattemæssigt transparent, hvorfor størrelsen af hver kommanditaktie er uden skattemæssig betydning. Det kan efter spørgers opfattelse ikke medføre nogen skattemæssige konsekvenser for kommanditisterne (B ApS, partnernes Holdingselskaber og partnerne), at stykstørrelsen af A-kommanditaktierne ændres fra XXX.000 kr. til XX.000 kr., idet der ikke herved sker nogen forrykkelse af ejerandelene mellem kommanditisterne.

Endvidere kan det efter spørgerens opfattelse ikke medføre nogen skattemæssige konsekvenser for kommanditisterne, at der sker sammenlægning af to aktieklasser (A- og B-kommanditaktier) i S P/S, når kommanditaktierne har samme rettigheder og samme stykstørrelse. Der sker heller ikke herved nogen forrykkelse af ejerandelene mellem kommanditisterne.

Ved besvarelsen af spørgsmål 4 bedes det forudsat, at sammenlægningen sker efter eller samtidigt med gennemførelse af de dispositioner, der er omtalt i spørgsmål 1-3.

Spørgsmål 5:

Spørgsmål 5:

Kan Skatterådet bekræfte, at salg af A-kommanditaktier i S P/S på nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende Holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere ikke medfører ændring af de svar, SKAT gav ved bindende svar fra 20XX?

Spørgsmål 6:

Kan Skatterådet bekræfte, at salg af A-kommanditaktier i S P/S på nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende Holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere kan ske på basis af bogførte værdier i S P/S, idet nettoaktiverne medregnes til bogførte værdier på udtrædelsesdatoen og med indregning af den overskudsandel, der selskabsretligt udloddes som udbytte, men som vedrører perioden før et salg?

Ønsket besvarelse:

Spørgsmål 5: Ja

Spørgsmål 6: Ja

Begrundelse:

Overdragelsen af kommanditaktier fra B ApS til hver partners Holdingselskab anses i skattemæssig henseende for delsalg/delkøb, idet der overdrages ejerandele i det skattemæssigt transparente selskab S P/S.

S P/S er et selskab, der drives af partnerne i fællesskab. Det er derfor naturligt og forretningsmæssigt begrundet, at majoriteten af kommanditaktierne i S P/S ejes af partnerne/partnernes Holdingselskaber.

Det havde efter spørgerens opfattelse ikke nogen betydning for SKATs afgivelse af bindende svar ved afgørelsen fra 20XX, at B ApS ejede en stor del af kommanditaktierne i S P/S. Det bør efter spørgerens opfattelse heller ikke føre til ændring af de svar, SKAT gav ved det bindende svar i 20XX, at der overdrages kommanditaktier til partnernes Holdingselskaber.

Det gælder for partneres Holdingselskaber, at de ved udtræden er forpligtet til at sælge A-kommanditaktierne i S P/S til kurs pari, jf. vedtægternes punkt 4.9. Dette er i overensstemmelse med den praksis, der gælder for S P/S’s hverv, hvorefter det er muligt at aftale "nøgen ind og nøgen ud". Det accepteres skattemæssigt, når aftalen svarer til det, som faktisk sker. Partnernes Holdingselskaber køber og sælger til samme pris. Der henvises herved til SKATs svar på spørgsmål 8 i bindende svar fra 20XX, hvor spørger havde fremført følgende (se spørgerens begrundelse vedrørende spørgsmål 8):

"Det vil indgå i aftalegrundlaget for S P/S, at en udtrædende deltager er berettiget til et beløb svarende til den indskudte kapital opgjort på basis af bogført værdi. Det omfatter aktieposten til pålydende værdi samt øvrige tilgodehavender til bogført værdi. Dette svarer til, at den udtrædende deltager har solgt sin ideelle andel af aktiverne til den regnskabsmæssige bogførte værdi.

Skattemæssigt skal deltageren medtage sin andel af S P/S indtjening til udtrædelsesdatoen, uanset om en del heraf først udloddes som udbytte på den kommende generalforsamling.

I den nuværende ejeraftale med S A/S er det aftalt at en indtrædende partner betaler pålydende for en aktie i S A/S. Tilsvarende skal partneren acceptere kun at modtage pålydende værdi ved en senere udtræden. Dette er i overensstemmelse med gældende praksis for S P/S’s hverv om at det er muligt at aftale "nøgen ind og nøgen ud". Det accepteres skattemæssigt, når aftalen svarer til det, som faktisk sker. I den forbindelse kan det oplyses, at aftalen efterleves i praksis. Den nye ejeraftale med S P/S vil tilsvarende stipulere, at de bogførte værdier skal finde anvendelse, hvilket vil betyde, at aktierne i S P/S skal sælges til pålydende værdi. Dette er aftalt, fordi partnerne og deres selskaber, skal modtage en løbende vederlæggelse af deres indsats, men de skal ikke modtage et særligt vederlag ved udtræden. Ved den årlige overskudsfordeling er der gjort endeligt op med hvad en partner har krav på.

Besvarelse af Spørgsmål 8 bør derfor være: Ja"

SKAT tilsluttede sig dette og svarede Ja til det stillede spørgsmål 8 med følgende begrundelse:

"Ad spørgsmål 8

SKAT kan ud fra en konkret vurdering tilslutte sig det af spørger anførte.

Spørgsmål 8 kan herefter besvares bekræftende. "

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktier maksimalt giver ret til udbytte på 10 procent af den nominelle A-kommanditaktiekapital, ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S.

Begrundelse

B ApS, der er ejer af alle B-kommanditaktierne har med de nuværende vedtægter en større ret til udbytte end ejerne af A-kommanditaktierne. Dette vil blive ændret med den planlagte vedtægtsændring, så B ApS’ andel af udbyttet vil blive forholdsmæssigt mindre målt i forhold til ejerne af A-kommanditaktiernes andel.

"Vedtægterne for S P/S, punkt 4.1, har følgende ordlyd:

"A-kommanditaktier er stemmeløse og har ikke repræsentationsret. Endvidere skal A-kommanditaktier maksimalt give ret til et udbytte på 10 % af den nominelle A-kommanditaktiekapital. "

Det påtænkes at ændre vedtægterne, således at sidste sætning ("Endvidere skal A-kommanditaktier maksimalt give ret til et udbytte på 10 % af den nominelle A-kommanditaktiekapital.") udgår."

Det er SKATs vurdering, at effekten af vedtægtsændringen vil medføre en væsentlig reduktion i de udbytterettigheder, der før ændringen tilfaldt B ApS, og herved sker der en væsentlig ændring af værdien af deres B-kommanditaktier.

Selskabsretligt er kommanditaktieselskabet omfattet af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), kapitel 21.

Skatteretligt er partnerselskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten er hos den enkelte selskabsdeltager som i et kommanditselskab.

Ejerandelene i kommanditaktieselskabet er ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven. En ændring af en aftale om ejerskabet af kommanditaktieselskabet skal derfor vurderes med udgangspunkt i, hvorvidt en ændring af aftalen er så væsentlig, at der må anses for indgået en ny aftale om ejerskabet af kommanditaktieselskabet.

Det følger af praksis for skatteretten, at såfremt der sker en væsentlig ændring af en aftale, så kan det medføre afståelsesbeskatning.

På en række lovområder er der i bemærkningerne til lovgivningen eller praksis taget stilling til, hvornår der er tale om en væsentlig ændring af en aftale, der skal medføre afståelsesbeskatning.

Aktieavancebeskatningsloven

I bemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven er skrevet, at hvis der sker en væsentlig ændring af aftalen, der ligger til grund for aktierne (selskabets vedtægter), så kan det medføre afståelsesbeskatning. I DJV "C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer" står følgende om ændring af udbytterettigheder:

"Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning."

Kursgevinstloven

I bemærkningerne til kursgevinstloven fremgår det, at en ændring af aftalen mellem en kreditor og debitor kan medføre, at en fordring/gæld skal anses for indfriet og at der er stiftet en ny fordring/gæld. I DJV "C.B.1.7.5 Generelt om realisations- og lagerprincippet" står følgende om ændring af lånevilkår:

"Ændring af lånevilkår

Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen anses for afstået, og en ny fordring anses for stiftet.

Når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer, herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, anses lånet for indfriet. Se TfS 2000, 605 (ØLR).

(…)".

Aktieløn - Ligningslovens § 28

Ændringer i aftaler om aktieløn kan efter praksis medføre, at den oprindelige aftale anses for afstået og at der er indgået en ny aftale om aktie løn. I DJV "C.A.5.17.2.3.4 Ændringer i aftalen" står der bl.a. følgende:

"Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået

Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået.

(…)

Indholdsmæssige ændringer i aftalen

I en sag havde man i aftalerne positivt taget stilling til, at der ikke skulle ske ændring i tilfælde af bl.a. ekstraordinær udbytteudlodning. Man ønskede at ændre aftalerne, så der fremover skulle ske ændring af antal aktier og udnyttelseskurs også ved ekstraordinær udbytteudlodning. Ligningsrådet afgjorde, at en sådan ændring ville betyde, at de oprindelige aftaler var afstået og nye indgået. Se SKM2005.13.LR.

(…)."

De tre nævnte lovområder viser, at hvis der sker en ændring af de økonomiske rettigheder i en aftale, så er konsekvensen, at den oprindelige aftale er afstået og der er indgået en ny aftale.

Det er SKATs vurdering, at ændringen af B-kommanditaktiernes ret til udbytte er en væsentlig ændring af retten til udbytte for B ApS.

Det fremførte af spørger om "Endvidere er de aktieejende partnere i S P/S de samme, som er anpartshavere i B ApS." kan efter SKATs vurdering ikke tillægges vægt, da B ApS er et selvstændigt  rets- og skattesubjekt, der skal behandles selvstændigt. Realiteten er, at interessesammenfaldet hos anpartshaverne gør, at B ApS ikke handler som en uafhængig juridisk person. 

Spørger bemærker, at "Der gør således i skattemæssig henseende ikke nogen forskel på beskatningen af en partners Holdingselskab, om Holdingselskabet modtager sin overskudsandel som konsulentvederlag eller som udbytte fra S P/S." SKAT skal hertil bemærke, at der ved vedtægtsændringen gives en forøget mulighed for at udlodde udbytte til partnernes personlige holdingselskab fremfor til det fællesejede selskab B ApS. Retten til udbytte er væsentligt reduceret for B ApS.

Til sidst vil SKAT kommentere spørgers bemærkning om, "at det kan have en positiv værdi i forhold til omverdenen, at årsregnskabet for S P/S viser et overskud, som herefter udloddes som udbytte." SKAT skal bemærke hertil, at der med de gældende vedtægter ikke er noget til hindrer for at udlodde udbytte fra S P/S.

SKAT finder på baggrund af ovenstående, at der skal svares "Nej" til spørgsmålet, da der er tale om en væsentlig ændring af udbytterettighederne for kommanditaktierne.

Spørger har i sit høringssvar argumenteret for, at udbyttebegrænsningen historisk ikke har haft nogen økonomisk betydning, og at ophævelsen af den derfor ikke skal tillægges betydning.

Spørgers argumenter ændrer ikke på SKATs opfattelse af, at effekten af vedtægtsændringen vil medføre en væsentlig reduktion i de udbytterettigheder, der før ændringen tilfaldt B ApS, og at der herved sker en væsentlig ændring af værdien af B-kommanditaktierne, der ejes af B ApS.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at en ophævelse af begrænsningen i vedtægterne for S P/S om, at A-kommanditaktier maksimalt giver ret til udbytte på 10 procent af den nominelle A-kommanditaktiekapital ikke medfører ændring af de svar, SKAT gav ved bindende svar fra 20XX.

Begrundelse

Det er muligt at opnå et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

I dette spørgsmål spørges der til, om den påtænkte transaktion medfører ændring af de ni spørgsmål, der blev besvaret i det bindende svar fra 20XX. Der spørges derfor ikke til den skattemæssige virkning af en disposition. Desuden ville en besvarelse af spørgsmålet medføre, at der indirekte skete en forlængelse af bindingsperioden for det bindende svar fra 20XX.

Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1. SKAT er derfor ikke længere bundet af det bindende svar fra 20XX.

Spørgsmålet ligger dermed uden for rammerne af et bindende svar.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der ikke kan gives bindende svar på spørgsmålet.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en opdeling af hver A-kommanditaktie i S P/S på nominelt XXX.000 kr. i 25 nye A-kommanditaktier på hver nominelt XX.000 kr., ikke skattemæssigt medfører en afståelse for kommanditisterne i S P/S.

Begrundelse

S P/S er skattemæssigt transparent. Kommanditaktiernes størrelse har derfor ikke skattemæssig betydning.

Det er SKATs opfattelse, at opdelingen af A-kommanditaktier i mindre størrelser ikke medfører formueforskydning.

Den beskrevne opdeling vil derfor ikke have skattemæssige konsekvenser for kommanditisterne i S P/S. Se dog svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en sammenlægning af de to aktieklasser for A-kommanditaktier og B-kommanditaktier ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S.

Begrundelse

Det er oplyst, at A-kommanditaktierne efter ændringen af disses stykstørrelse vil have samme stykstørrelse som B-kommanditaktierne. Efter ophævelsen af udbyttebegrænsningen for A-kommanditaktierne vil A-kommanditaktierne og B-kommanditaktierne også have samme rettigheder til at modtage udbytte.

På baggrund af disse oplysninger er det SKATs opfattelse, at de økonomiske rettigheder ikke vil blive forrykket mellem kommanditisterne ved sammenlægningen af A-kommanditaktierne og B-kommanditaktierne.

Den beskrevne sammenlægning af de to kommanditaktie-klasser vil derfor ikke skattemæssigt anses for en afståelse af andele i S P/S for kommanditisterne i S P/S, når det forudsættes, at udbyttebegrænsningen på A-aktierne er ophævet med de konsekvenser, der følger af spørgsmål 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at salg af A-kommanditaktier i S P/S på nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere ikke medfører ændring af de svar, SKAT gav ved bindende svar fra 20XX.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen og indstillingen til spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at salg af A-kommanditaktier i S P/S på nominelt XXX.000 kr. fra B ApS til hvert af de eksisterende holdingselskaber tilhørende aktieejende partnere kan ske på basis af bogførte værdier i S P/S, i det nettoaktiverne medregnes til bogførte værdier på udtrædelsesdatoen og med indregning af den overskudsandel, der selskabsretligt udloddes som udbytte, men som vedrører perioden før et salg.

Begrundelse

B ApS, der er ejet 100 procent af partnerne i S P/S, ønsker at sælge A-kommanditaktier i S P/S på nominelt XXX.000 kr. til hvert af de eksisterende holdingselskaber, der tilhører aktieejende partnere i S P/S. Salget ønskes at kunne ske på basis af bogførte værdier i S P/S. Ved partnernes senere udtræden af S P/S er holdingselskaberne ifølge vedtægterne forpligtet til at sælge A-kommanditaktierne i S P/S til kurs pari.

Overdragelse af aktier fra et selskab til medarbejdere skal i skattemæssig henseende værdiansættes til markedsværdi.  En for lav værdiansættelse af A-kommanditaktierne i S A/S kan være udtryk for et lønaccessorium til medarbejderen, der er skattepligtigt efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Ud fra et økonomisk synspunkt er det uomtvisteligt, at en ret til at erhverve aktier til en kurs svarende til bogført værdi, sjældent svarer til markedsværdien, også selv om aktiernes afståelsessum ved et efterfølgende salg skal fastsættes til bogført værdi.

Ved erhvervelsen af kommanditaktierne opnår partnernes holdingselskaber ret til en andel af partnerselskabets resultat, der realiseres i partnerselskabet i løbet af holdingselskabernes ejerperiode.

Dette vil tilfalde partnernes holdingselskaber enten som udlodninger, eller, i det omfang afkastet ikke fuldt ud udloddes, som en forøgelse af den bogførte værdi, som holdingselskabet har ret til ved afståelse af aktierne.

Ved erhvervelse af aktier til en kurs svarende til bogført værdi reduceres partnerens likviditetsbehov i forhold til likviditetsbehovet, når der også skal betales for goodwill. Endvidere reduceres partnerens tabsrisiko på den indskudte kapital. Endelig vil afkastprocenten på investeret kapital være relativt højere, dog forudsat, at selskabet tjener penge.

Når en partner ikke betaler for en eventuel goodwill i selskabet, men modtager afkast på baggrund af samtlige selskabets aktiver inklusiv goodwill, opstår der et misforhold mellem medarbejderens afkast og risiko i forhold til alternative investeringer.

Efter SKATs opfattelse kan erhvervelse af kommanditaktier til en værdi svarende til bogført værdi som udgangspunkt ikke anerkendes i skattemæssig henseende når denne værdi ikke kan anses for handelsværdien. En disposition hvor erhvervelsen af ejerandele sker til en værdi under handelsværdien vil medføre lønaccessoriebeskatning for partnerne.

Personselskaber (I/S, P/S, K/S m.v.) er skattemæssigt transparente, hvilket betyder, at lønandele og afkast beskattes under et og hos deltagerne. Der er derfor ikke - som ved selskaber, som er selvstændige skattesubjekter - mulighed for at omkvalificere en indkomsttype til en anden indkomsttype.

Det er dog SKATs opfattelse, at værdiansættelsen af sådanne ejerandele principielt bør værdiansættes på samme måde som ved salg af aktier i selvstændigt beskattede selskaber, og som beskrevet ovenfor.

Såfremt indre værdi efter en konkret vurdering kan anses som udtryk for markedsværdien af aktierne, vil denne værdi fortsat kunne anvendes ved en medarbejders erhvervelse af aktier uden at der derved skal ske beskatning af et lønaccessorium til medarbejderen, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskatteloven § 4. Det kan fx være tilfældet hvor en medarbejder indtræder som medejer i et personselskab eller et selskab, hvor ejerkredsen alle indtræder uden vederlag for goodwill og tilsvarende udtræder uden vederlag for goodwill, og hvor deltagernes ejerbeføjelser svarer til deres ejerandele, således at ejerandelene er sidestillet i forhold til deres underliggende beføjelser.

Det er SKATs opfattelse, at værdiansættelsen i den konkrete situation, hvor samtlige ejerandele i virksomheden værdiansættes efter samme princip, dvs. bogført værdi kan accepteres i skattemæssig henseende da ejerandelenes beføjelser er sidestillet, og ejerandelene ikke er inddelt i aktieklasser.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabslovens § 5, stk. 1

I denne lov forstås ved:

(…)

23)

Partnerselskab:

Et kommanditselskab, jf. § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier, jf. kapitel 21.

(…)

Selskabslovens §§ 358-360

§ 358. Lovens regler om aktieselskaber finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på partnerselskaber.

§ 359. Partnerselskaber er pligtige og eneberettigede til i deres navn at benytte ordet »kommanditaktieselskab«, »partnerselskab« eller forkortelsen »P/S«.

§ 360. Et partnerselskabs stiftelsesdokument skal foruden de for aktieselskaber påbudte oplysninger indeholde oplysning om:

1) Den eller de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer.

2) Hvorvidt den eller de fuldt ansvarlige deltagere er pligtige at gøre indskud og i bekræftende fald størrelsen af hvert enkelt indskud. Er indskuddet ikke fuldt indbetalt, skal de for indbetalingen gældende regler oplyses. Består indskuddet i andet end kontanter, skal der redegøres for vurderingsgrundlaget.

3) Vedtægternes regler om den eller de fuldt ansvarlige deltageres indflydelse i selskabets anliggender, andel i overskud og tab.

Stk. 2. Et partnerselskabs vedtægter skal udover reglerne i §§ 28 og 29 indeholde nærmere regler om retsforholdet mellem aktionærerne og de fuldt ansvarlige deltagere.

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 2

Stk. 2. Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementarerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser. For kommanditselskaber, der er stiftet efter den 1. juni 1996, skal de fuldt ansvarlige deltagere have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser.

Praksis

Den juridiske vejledning C.A.5.17.2.3.4

"(…)

Problemstilling - er vilkårene ændret væsentligt, så anses retten for afstået

Hvis vilkårene for en købe- eller tegningsret bliver ændret væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået.

(…)

Indholdsmæssige ændringer i aftalen

I en sag havde man i aftalerne positivt taget stilling til, at der ikke skulle ske ændring i tilfælde af bl.a. ekstraordinær udbytteudlodning. Man ønskede at ændre aftalerne, så der fremover skulle ske ændring af antal aktier og udnyttelseskurs også ved ekstraordinær udbytteudlodning. Ligningsrådet afgjorde, at en sådan ændring ville betyde, at de oprindelige aftaler var afstået og nye indgået. Se SKM2005.13.LR.

Når der i kontrakten er taget stilling til, at udnyttelseskursen kan ændres, er der ikke tale om skattemæssig afståelse, når udnyttelseskursen justeres med henblik på at bevare værdien af optionerne uændret som følge af ekstraordinær kontant engangsudbetaling til eksisterende aktionærer. Se SKM2013.626.SR. 

Når det fremgår af kontrakten, at vilkårene for udnyttelsen af tegningsretterne kan ændres under forudsætning af, af en sådan ændring ikke samlet set forringer værdien af tegningsretterne, anses det ikke for afståelse, når det præciseres, at tegningsretter, som kan udnyttes i tilfælde af notering ikke bortfalder, såfremt de ikke udnyttes i forbindelse med noteringen, men i stedet kan udnyttes i henhold til de almindelige udnyttelsesbetingelser. Se SKM2014.488.SR.

Supplerende aftale/annullering

(…)

I en anden sag skulle medarbejderen overgå fra en eksisterende aktieoptionsaftale til en planlagt ny optionsordning for ledende medarbejdere. I forhold til den eksisterende aftale havde man i den nye aftale ændret exercisekursen, mængden samt udnyttelsesperioden. Ligningsrådet fandt, at den eksisterende aktieoptionsaftale blev ændret på så væsentlige punkter, at der skulle ske beskatning, såfremt medarbejderen valgte at indgå den nye aftale. Baggrunden for, at den eksisterende aftale ønskedes ændret var, at kursen på aktien havde udviklet sig i en retning, der formentlig ikke var forudsat på tidspunktet for udstedelse af optionerne. Dette forhold fandtes ikke at berettige til at udnyttelseskursen kunne ændres, uden at dette ville få skattemæssige konsekvenser for optionsindehaveren. Se SKM2003.69.LR.

I en tredje sag fandt Ligningsrådet, at annullering af køberetter medførte afståelse. Tildeling af tegningsretter som vederlag for annullerede køberetter kunne ikke omfattes af LL § 28. Se SKM2005.291.LSR.

(…)."

Den juridiske vejledning C.B.1.7.5

"(…)

Ændring af lånevilkår

Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen anses for afstået, og en ny fordring anses for stiftet.

Når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer, herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, anses lånet for indfriet. Se TfS 2000, 605 (ØLR).

Såfremt et eksisterende gældsbrev opdeles i to gældsbreve, med enslydende hovedstol og restlån og øvrige vilkår, er der ikke tale om en væsentlig ændring. Se SKM2012.257.SR.

Om en renteændring medfører, at fordringer anses for afstået, beror på en væsentlighedsvurdering. Se SKM2003.545.LR.

Ændring af valuta er en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt er afståelse og stiftelse af en ny fordring.

Ændringer i en obligations valuta er ikke en væsentlig ændring, når det fremgår af aftalens vilkår, at ændringen skal ske. Se SKM2009.11.SR.

Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 192 (DEP).

En euro-redenominering i danske kroner betragtes som afståelse og stiftelse af en ny fordring. Redenominering betyder, at fordringen omlægges til en anden valuta. Se TfS 1999, 172 (DEP).

En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være en afståelse og stiftelse af en ny fordring. Tilsvarende gælder, hvor en fordring i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt til euro. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro, behandles efter kursgevinstlovens regler."

Den juridiske vejledning C.B.2.1.4.8

"Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR."

Den juridiske vejledning C.C.3.3.3

Partnerselskabet, P/S, er en videreførelse af en selskabsform, der har eksisteret i mange år, hvor et sådant selskab blev kaldt et kommanditaktieselskab. Betegnelsen partnerselskab er indført i 1996. Se om partnerselskaber i SKM2011.155.SR.

Partnerselskaber er ifølge lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) et kommanditselskab, jf. § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, der er fordelt på aktier, jf. kapitel 21.

Kommanditisterne, der kan være en eller flere, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser, mens komplementaren, der kan også være en eller flere, hæfter ubegrænset.

Selskabsretligt er partnerselskaber, modsat kommanditselskaber, som nævnt ovenfor, omfattet af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), kapitel 21.

Skatteretligt er partnerselskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten er hos den enkelte selskabsdeltager som i et kommanditselskab.

Et partnerselskab er forskelligt fra et kommanditselskab på følgende måder:

(…)

Deltagerne i partnerselskabet beskattes i overensstemmelse med den for selskabet gældende fordelingsaftale vedrørende over-/underskud. Er der ingen særskilt regulering, fordeles resultatet forholdsmæssigt efter ejerandele. Beskatningen hos de enkelte deltagere sker i overensstemmelse med hver enkelt deltagers skattemæssige stilling. Se SKM2011.155.SR. Der er endnu kun lidt praksis om den skattemæssige behandling af partnerselskaber. Se afgørelsesskemaet efter tekstmodulet.

(…)

Spørgsmål 2

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1

Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret, jf. dog 3. pkt. Angår svaret afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Det kan dog i svar som nævnt i 1. og 3. pkt. bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.

Spørgsmål 3

Praksis

Den juridiske vejledning C.C.3.3.3

(…)

Partnerselskabet, P/S, er en videreførelse af en selskabsform, der har eksisteret i mange år, hvor et sådant selskab blev kaldt et kommanditaktieselskab. Betegnelsen partnerselskab er indført i 1996. Se om partnerselskaber i SKM2011.155.SR.

Partnerselskaber er ifølge lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) et kommanditselskab, jf. § 2, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, hvor kommanditisterne i selskabet har indskudt en bestemt kapital, der er fordelt på aktier, jf. kapitel 21.

Kommanditisterne, der kan være en eller flere, hæfter begrænset for virksomhedens forpligtelser, mens komplementaren, der kan også være en eller flere, hæfter ubegrænset.

Selskabsretligt er partnerselskaber, modsat kommanditselskaber, som nævnt ovenfor, omfattet af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), kapitel 21.

Skatteretligt er partnerselskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten er hos den enkelte selskabsdeltager som i et kommanditselskab.

(…)

Spørgsmål 4

Praksis

Den juridiske vejledning C.C.3.3.3

Se under spørgsmål 3

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

Se under spørgsmål 2

Skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1

Se under spørgsmål 2

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 (LBK nr. 1162 af 01/09/2016)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes (…) vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, (…) når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Stk. 3 Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. (…) (…) (…)Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

(…)

Statsskattelovens § 4, stk. 1 (Lov nr. 149 af 10/04/1992)

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(…)

1. af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning (…)