Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere
kommentarer

EU-domme

C-106/10 Lidl & Companhia

Portugisisk registreringsafgift var ikke omfattet af udlægsreglen, da registreringsafgiften ifølge portugisisk registreringsafgiftslov påhvilede leverandøren og ikke køberen af motorkøretøjet. Leverandøren afholdt derfor ikke udgiften i køberens navn og regning, men i eget navn og for egen regning.

I modsætning til dansk registreringsafgiftslov,  hvor køberen er den betalingspligtige. Se C-98/05, De Danske Bilimportører.

C-98/05, De Danske Bilimportører

Den afgiftsudløsende omstændighed for registreringsafgiften var ikke leveringen af et køretøj, men køretøjets første registrering i Danmark.

Heraf følger, at når registreringsafgiften var betalt af forhandleren som følge af en aftalemæssig forpligtelse til at levere køberen et motorkøretøj, der var indregistreret i dennes navn, måtte faktureringen af denne afgift til køberen anses for at svare til en tilbagebetaling af omkostninger, der af forhandleren var afholdt i køberens navn og for dennes regning, og ikke til en modværdi for det leverede gode. En sådan afgift var omfattet af sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c) nu momssystemdirektivet artikel 79, stk. 1, litra c og stk. 2 om udlæg.

Ganske vist er den registrerede forhandler ansvarlig for betaling af registreringsafgiften over for de kompetente skattemyndigheder. Det forholder sig ikke desto mindre sådan, at den betalingspligtige til denne afgift er køberen af køretøjet.

Landsskatteretskendelser

Et selskab, der drev en internetbutik, som havde opkrævet moms af et samlet beløb hos kunderne, fik ikke medhold i, at der skulle ske delvis tilbagebetaling af moms under henvisning til, at en del af det opkrævede beløb udgjorde betaling for porto, som rettelig skulle have været udeladt for momsberegning efter reglerne om udlæg. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde levet op til retningslinjerne i TfS 2000, 700TSS.

Bemærk i øvrigt, at de særlige lempelige regler for postordrevirksomheder, som er beskrevet i TfS2000, 700TSS er ophævet med virkning fra 1. januar 2017. Postordre-/e-handelsvirksomheder skal herefter anvende momslovens almindelige regler, jf. SKM2016.306.SKAT.

TfS1996, 847MNA

Et teleselskab kunne anvende udlægsreglen i ML § 27, stk. 3, nr. 3, i forbindelse med sin opkrævning af Copydan-afgift. Momsnævnet lagde til grund, at der var tale om godtgørelse af en omkostning, der reelt blev afholdt for selskabets enkelte kunder i forhold til disses brug af ydelserne. Nævnet traf også afgørelse om, at selskabets opkrævning af gebyrer til Telestyrelsen skulle medregnes til momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, da udlægsreglen ikke her kunne finde anvendelse. Gebyrerne påhvilede efter deres karakter reelt selskabet på samme måde som andre driftsomkostninger og blev ikke afholdt for den enkelte bruger. Gebyrerne rettede sig mod selskabets drift af teleanlægget og kunne ikke siges at være afholdt for den enkelte bruger.

MNA1987,1017

Udlæg for nummerplader i forbindelse med reparation af biler kunne holdes uden for momsgrundlaget.

MNA1979, 637

Der var rejst spørgsmål om den momsmæssige stilling efter momsloven for afgifter, der af patent- og varemærkeagenter blev talt til direktoratet for patent- og varemærkevæsenet, og som af den pågældende agent blev videredebiteret kunderne i forbindelse med faktureringen af vederlaget for agentens behandling af den pågældende sag.

De omhandlede afgifter ville kunne holdes uden for agenternes afgiftspligtige omsætning på betingelse af, at agenterne ikke beregnede sig en avance af afgifterne, og at agenterne gav kunderne en udlægsopgørelse over disse beløb samt videregav de originale kassekvitteringer fra direktoratet til dokumentation for udlæggenes størrelse.

MNA1973, 357

En transportvirksomhed ville på fakturaer over udførte transportydelser kunne undlade at beregne afgift af de for kunderne foretagne udlæg, indbefattet de i udlæggene indgåede afgiftsbeløb.

Betaling for af- eller pålæsning udført af andre virksomheder i forbindelse med transporten ville kunne betragtes som udlæg for kunden.

Lossepladsafgift ville kunne betragtes som udlæg for kunden, såfremt aftalen med kunden kun omfattede kørsel til lossepladsen. Hvis aftalen med kunden var en aftale, der gik ud på bortskaffelse af affald, fx fjernelse af dagrenovation, var lossepladsafgiften en omkostning for vognmandsforretningen og måtte indgå i det fakturabeløb, hvoraf der blev betalt afgift.

Udgift til lastbilernes overførsel med færger ville ikke kunne betragtes som udlæg for kunden, men må indgå i den momspligtige værdi i fakturaerne for transporten. Moms på færgebilletten vil på den anden side kunne medregnes til transportvirksomhedens indgående afgift.

Skatterådet

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udenlandsk porto, som blev betalt til et andet selskab, men som blev viderefaktureret til Spørger kunne anses som udlæg for porto ved Spørgers fakturering af sine kunder.

Skatterådet kunne derimod bekræfte, at porto, som Spørger betalte direkte til et udenlandsk postselskab, kunne anses som udlæg for porto i medfør af gebyrordningen i TfS2000,700TSS, ved Spørgers fakturering af sine kunder.

Skatterådet bekræftede, at leveringsstedet for de omhandlede fragtydelser, som leveres af et udenlandsk postselskab, var Danmark.

Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at et udenlandsk postselskab, som i sit hjemland var pålagt befordringspligten, kunne levere postydelserne momsfrit i Danmark, idet momsfritagelsen efter momsloven alene omfattede den eller de virksomheder, som var udpeget som postbefordringspligtige virksomheder i Danmark.

Spørger planlagde at importere sine kunders fly formelt set i eget navn og for egen regning i forhold til toldbestemmelserne om indførsel. Skatterådet bekræftede, at den betalte importmoms kunne anses for et udlæg for kunden, og at udlægsreglerne kunne finde anvendelse. Betaling af importmoms kunne anses for et udlæg i udlægsbestemmelsens forstand, når spørger havde påtaget sig en aftalemæssig forpligtelse over for sin kunde til at indfortolde kundens fly. Den importmoms, som spørger fakturerede til flyets ejer, kunne ikke anses for en del af vederlaget - og dermed momsgrundlaget - for den ydelse, der bestod i at indfortolde flyet.

Skatterådet bekræftede, at kunderne havde ret til fradrag for importmomsen. SKAT udtalte vejledende, at kunderne imidlertid efter momsbekendtgørelsens regler ikke kunne udøve retten til fradrag på baggrund af de af spørger udfærdigede udlægsopgørelser og de fortoldningsangivelser, som spørger ville videregive til kunderne.

Om "hæftelsesmoms" generelt og adgangen til, at varemodtageren kan udøve sin fradragsret for importmoms på baggrund af en udlægsopgørelse og den vedlagte dokumentation, se afsnit D.A.11.1.3.3.

SKM2011.429.SR

Virksomheden udarbejdede tilstandsrapporter og energimærkninger for sine kunder. Virksomheden betalte i den forbindelse gebyrer til henholdsvis Erhvervs- og Byggestyrelsen på 296 kr. og Energistyrelsen på 125 kr. Virksomheden opkrævede gebyrerne fra kunderne uden at beregne avance. Gebyrerne, der blev betalt af virksomheden til offentlige myndigheder, havde tilknytning til spørgers egentlige leverance - tilstandsrapporter og energimærkninger - uden egentlig at indgå i leverancen. Virksomheden betalte beløbet på kundernes vegne. På den baggrund kunne virksomheden afholde udgiften til gebyrerne som et udlæg og skulle dermed ikke afregne moms af kunderne godtgørelse af udlægget, under forudsætning af, at beløbene blev opført på en særlig udlægskonto, og at spørger kunne redegøre for de enkelte udlægsbeløb.

SKM2011.355.SR

Homeshoppingvirksomheden kunne, i henhold til ML § 27, stk. 3, nr. 3, holde beløb uden for momsgrundlaget, som denne modtog fra køber som godtgørelse af omkostninger, som homeshoppingvirksomheden havde afholdt i købers navn og for dennes regning. For så vidt angik udlæg for portoudgifter, kunne homeshoppingvirksomheden anvende reglerne i TfS2000.700.SKM. Virksomheden var herefter berettiget til under ét at behandle portoudgifter vedrørende sådanne forsendelser som momsfrie udlæg for kunderne, således at den del af de samlede gebyrer, opgjort under ét, der blev modsvaret af portoudgifter under udlægsordningen, ikke skulle indgå i momsgrundlaget. Der blev ikke stillet krav om en opgørelse kunde for kunde. Portoudgifter under udlægsordningen blev ført på en samlet udlægskonto. Hvis homeshoppingvirksomheden havde valgt at anvende udlægsordningen i henhold til ML § 27, stk. 3. nr. 3, skulle denne ikke pålægge fragtomkostningen moms, da det var udgifter, som homeshoppingvirksomheden afholdt i købers navn.

Bemærk, at de særlige lempelige regler for postordrevirksomheder, som er beskrevet i TfS2000, 700TSS er ophævet med virkning fra 1. januar 2017. Postordre-/e-handelsvirksomheder skal herefter anvende momslovens almindelige regler, jf. SKM2016.306.SKAT.

TfS1997, 546AFG

Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at gebyrer for nummerplader kan holdes uden for momsgrundlaget som udlæg ved salg af biler, da gebyret må anses for en godtgørelse af omkostninger, der er afholdt i aftagerens (bilkøberens) navn og for dennes regning, jf. ML § 27, stk. 3, nr. 3. Efter bestemmelsen er det en forudsætning for at anvende udlægsreglerne, at

• beløbet registreres på en udlægskonto i virksomheden,
• virksomheden kan gøre rede for de enkelte udlægsbeløb.

TfS1991, 1319AFG

Den konkrete sag vedrørte en entreprenørmaskine, som af et speditionsfirma blev udleveret fra firmaets "eget lager", uden at maskinen forinden var angivet til fortoldning. Speditionsfirmaet betalte herefter importmomsen, som firmaet hæftede for som ekspeditør. Efter revurdering af sagen har styrelsen tilladt, at udlægsreglerne kan anvendes i et tilfælde som det foreliggende.

Dette indebærer, at speditionsfirmaet fortsat hæfter for told og afgifter som ekspeditør efter reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsen, og at der ikke er fradragsret for importmomsen. Importmomsen kan derimod betragtes som et udlæg for den egentlige varemodtager. Ekspeditøren kan herefter søge udlægget godtgjort hos varemodtageren. Det er en betingelse for anvendelse af udlægsreglerne, at der ikke beregnes avance af udlægget, at der udstedes en særlig udlægsopgørelse til varemodtageren, og at originalbilagene videregives til varemodtageren. Varemodtageren kan herefter medregne importmomsen til virksomhedens købsmoms efter momslovens almindeligt gældende regler. 

Om "hæftelsesmoms" generelt og adgangen til, at varemodtageren kan udøve sin fradragsret for importmoms på baggrund af en udlægsopgørelsen og den vedlagte dokumentation, se afsnit D.A.11.1.3.3.