Indhold

Dette afsnit beskriver, at der ikke er mulighed for at give dispensation for multimediebeskatning.

Afsnittet indeholder:

  • Ikke dispensationsmulighed
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Ikke dispensationsmulighed

Det fremgår hverken af Ligningslovens § 16, stk. 12 eller forarbejderne til bestemmelsen, at der er mulighed for at give bestemte grupper af arbejdstagere dispensation for multimediebeskatningen, når de tager et multimedie med hjem.

Skatterådet har i en sag afgjort, at lægesekretærer, der var ansat som fjernskrivere og administrative sygeplejersker ikke kunne få dispensation fra at blive multimediebeskattet, når arbejdsgiveren stillede en bredbåndsforbindelse til rådighed i hjemmet, da en sådan mulighed ikke findes i lovgivningen. Se SKM2009.799.SR.

Skatterådet har desuden i en sag afgjort, at sundhedsplejersker ikke kunne få dispensation fra at blive multimediebeskattet, når de tog deres bærbare computere med hjem, da en sådan mulighed ikke findes i lovgivningen. Se SKM2009.827.SR.

Ligeledes kunne Skatterådet ikke give dispensation for multimediebeskatning, selvom arbejdsgiver stillede pc og ADSL-forbindelse til rådighed i hjemmet udelukkende til erhvervsmæssig brug. Se SKM2010.114.SR.

Skatterådet har i en sag om journalister og andre medarbejdere på en avis med bærbar computer og mobil internetforbindelse afgjort, at de blev omfattet af multimediebeskatningen, selvom deres arbejde foregik på skæve tidspunkter og under strenge deadlines. Skatterådet henviste til et høringssvar til Dansk Journalistforbund til L199, 2009/2010, bilag 42: .."Det forhold, at journalister og andre kommunikationsmedarbejdere er nødt til at få stillet multimedier til rådighed døgnet rundt, er ikke væsentlig anderledes end for andre lønmodtagergrupper med hjemmearbejdspladser. Grunden til at man får computer og evt. internetadgang til rådighed i hjemmet af sin arbejdsgiver, er jo for de flestes vedkommende, at de undertiden eller ofte har brug for at arbejde hjemmefra. Det ændrer dog ikke ved, at det samtidigt er muligt at anvende computeren eller internettet privat ..." Se SKM2010.178.SR.

►I en sag om dagplejere, der havde en bærbar computer i hjemmet, var computeren udstyret med en tidslåsning, der gjorde, at den kun kunne anvendes i tidsrummet svarende til den enkelte dagpjers arbejdstid. Skatterådet fandt, at computeren fortsat var til rådighed for privat anvendelse. En stikprøvekontrol, der sammenlignede den faktiske arbejdstid med de tidspunkter, hvor computeren havde været tændt, herunder ved sygdom og i ferier gav ikke tilstrækkelig kontrolmulighed for den faktiske anvendelse af computeren. Dagplejernes særlige arbejdsforhold, hvor de arbejder i hjemmet og at de i andre skattemæssige sammenhænge havde særlige regler, kunne ikke føre til et andet resultat. Se SKM2011.293.SR

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende computer:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2011.293.SR

►Dagplejere havde en bærbar computer i hjemmet, som var udstyret med en tidslåsning, der gjorde, at den kun kunne anvendes i tidsrummet svarende til den enkelte dagpjers arbejdstid. Skatterådet fandt, at computeren fortsat var til rådighed for privat anvendelse. En stikprøvekontrol, der sammenlignede den faktiske arbejdstid med de tidspunkter, hvor computeren havde været tændt, herunder ved sygdom og i ferier gav ikke tilstrækkelig kontrolmulighed for den faktiske anvendelse af computeren. Dagplejernes særlige arbejdsforhold, hvor de arbejder i hjemmet og at de i andre skattemæssige sammenhænge havde særlige regler, kunne ikke føre til et andet resultat. Multimediebeskatning.

 Se også

SKM2011.277.SR

SKM2010.178.SR

Journalister og andre medarbejdere på en avis med computer og mobilt bredbånd blev omfattet af multimediebeskatningen, selvom deres arbejde foregik på skæve tidspunkter og under strenge deadlines, da det ikke er anderledes end for andre grupper af lønmodtagere. Multimediebeskatning.

Se også

SKM2010.184.SR om journalister mv. og bærbar computer og mobilt bredbånd.

SKM2010.114.SR

En medarbejder skulle multimediebeskattes af hjemme-pc og internet i hjemmet. Kunne ikke få dispensation for multimediebeskatning, selvom arbejdsgiver stiller pc og ADSL-forbindelse til rådighed i hjemmet udelukkende til erhvervsmæssig brug. Multimediebeskatning.

 

SKM2009.827.SR

Sundhedsplejersker kunne ikke få dispensation fra at blive multimediebeskattet, når de tager deres bærbare computere med hjem, da en sådan mulighed ikke findes i lovgivningen. Tro og love-erklæring og kontrol kan ikke benyttes til at afkræfte formodningsregel for en computer. Multimediebeskatning.

 

Skemaet viser relevante afgørelser på området vedrørende internetforbindelse:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

   

SKM2010.178.SR

Journalister og andre medarbejdere på en avis blev omfattet af multimediebeskatningen, selvom deres arbejde foregik på skæve tidspunkter og under strenge deadlines. Multimediebeskatning.

Se også

SKM2010.184.SR om journalister mv. og bærbar computer og mobilt bredbånd.

SKM2010.114.SR

Skulle multimediebeskattes af hjemme-pc og internet i hjemmet. Kunne ikke få dispensation for multimediebeskatning, selvom arbejdsgiver stiller pc og ADSL-forbindelse til rådighed i hjemmet udelukkende til erhvervsmæssig brug. Multimediebeskatning.

 

SKM2009.799.SR

Lægesekretærer, der er ansat som fjernskrivere, og administrative sygeplejersker blev omfattet af multimediebeskatningen, da der var stillet bredbåndsforbindelse til rådighed i hjemmet. Kunne ikke få dispensation fra at blive multimediebeskattet, når arbejdsgiveren stiller en bredbåndsforbindelse til rådighed i hjemmet, da en sådan mulighed ikke findes i lovgivningen. Multimediebeskatning.