Parter
A
(advokat Kirsten Bordinggaard)
mod
Skatteministeriet
(advokat Ida Kyhl Engholm Andersen)
og
Sag BS-10466/2021-KBH
B
(advokat Kirsten Bordinggaard)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat Ida Kyhl Engholm Andersen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Poul Gorm Nielsen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 14. marts 2021.
Sagen drejer sig om, hvorvidt A har løftet bevisbyrden for, at et beløb på 12.100 kr. ikke er gaveafgiftspligtigt i indkomståret 2017, samt at seks overførsler til A's konto på i alt 500.000 kr. ikke er skattepligtige i indkomståret 2017.
Sagen angår derudover en overførsel på 11.500 kr., der den 4. november 2018 er overført til A's og B's fælleskonto, og som de hver især er blevet beskattet med halvdelen af
Spørgsmålet er i den forbindelse, hvorvidt A og B har løftet bevisbyrden for, at beløbet ikke er skattepligtigt i indkomståret 2018. Dette spørgsmål går igen i de to sambehandlede sager.
A har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte skal dømmes til at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for 2017 skal nedsættes med DKK 500.000, og for 2018 med DKK 5.750.
Sagsøgte skal dømmes til at anerkende, at sagsøger i 2017 ikke skal betale gaveafgift af DKK 12.100.
B har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte skal dømmes til at anerkende, at sagsøgers indkomst skal nedsættes med i alt DKK 24.750 - for 2017 med DKK 19.000, og for 2018 med DKK 5.750.
Skatteministeriet har i begge sager fremsat påstand om frifindelse.
Retten har bestemt ikke at behandle sagen efter reglerne om småsager.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2020 vedrørende A fremgår:
Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har behandlet klagerens opgørelser, fordi de har beregnet klagerens privatforbrug til at være negativt for 2017.
Klageren har fremsendt bankudskrifter for sine konti i F1-bank for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 efter Skattestyrelsens anmodning herom. Det fremgår af Skattestyrelsens anmodning af 13. august 2019 og 19. november 2019, at Skattestyrelsen har brug for en række oplysninger for at kunne behandle opgørelsen af klagerens skat for 2017 og 2018, og at de derfor beder klageren om at indsende oplysningerne. Det fremgår derudover, at hvis klageren ikke indsender oplysningerne, vil Skattestyrelsen kontakte F1-bank for at få oplysningerne og herefterfastsætte klagerens skattepligtige indkomst efter et skøn.
Der fremgår en række kontante indsætninger og overførsler af kontoudskrifterne for klagerens egen konto (konto (red.kontonr.nr1.fjernet)) og fælles budgetkonto
(konto (red.kontonr.nr2.fjernet)), som klageren deler med sin ægtefælle, B.
Det drejer sig om følgende kontante indsætninger på klagerens egen konto:
Bogført dato Tekst Indsat
hævet
23-01-2017 Kundekort (red.kortnr.nr1.fjernet) 5.000,00
15-05-2017 Indbetaling 24.000,00
I alt 2017 29.000,00
19-03-2018 Kundekort (red.kortnr.nr2.fjernet) 9.000,00
22-05-2018 Kundekort (red.kortnr.nr3.fjernet) 24.600,00
17-07-2018 Automatindbetaling Y1-adresse 1.400,00
09-08-2018 Automatindbetaling Y1-adresse 4.000,00
14-10-2018 Automatindbetaling Y1-adresse 2.000,00
I alt i 2018 41.000,00
Det drejer sig om følgende kontante indsætninger på fælleskontoen:
Bogført dato Tekst indsat
hævet
06-08-2018 Automatindbetaling Y1-adresse 5.000,00
09-08-2018 Automatindbetaling Y1-adresse 4.000,00
06-09-2018 Automatindbetaling Y1-adresse 12.500,00
11-09-2018 Automatindbetaling Y1-adresse 19.000,00
04-11-2018 Automatindbetaling Y1-adresse 11.500,00
I alt 2018 52.000,00
Det drejer sig om følgende overførsler til klagerens egen konto:
Bogført dato Tekst Indsat
Hævet -
15-05-2017 IM 100.000,00
Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra FR. IM
Y2-adresse
16-05-2017 Fra IH 100.000,00
Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra: IH
Y3-adresse
16-05-2017 JR 20.000,00
Y4-adresse
17-05-2017 JY 30.000,00
JY
Y5-adresse
17-05-2017 IS 50.000,00
JK
Y6-adresse Fra IH 200.000,00
Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra:
IH
Y3-adresse
I alt i 2017 500.000,00
Derudover er der foretaget en overførsel fra klagerens barn, IO, til klagerens egen konto.
| Bogført Rente | Tekst | Indsat |
| Dato dato | | Hævet |
| 14-05-2017 - 14.05 | Til mor fra IO | 75.000,00 |
| | IO | |
| | Y7-adresse | |
| | | |
Klageren har derudover modtaget øvrige overførsler fra sine børn, som Skattestyrelsen har anset for skatte- og afgifts beløb.
Klageren har den 5. september 2019 telefonisk oplyst til Skattestyrelsen, at hun har lånt penge af familiemedlemmer og venner, hvor der ikke er udfærdiget gældsbreve.
Klageren har på møde med Skattestyrelsen den 16. december 2019 oplyst, at den kontante indsætning på hendes konto den 15. maj 2017 på 24.000 kr. formentlig er lån fra sin kusine, og at den kontante indsætning på fælleskontoen den 4. november 2018 på 11.500 kr. formentlig er fra sit ældste barn. De øvrige indsætninger har klageren oplyst, at hun ikke kan huske, hvorfra stammer.
Klageren har desuden oplyst, at det i hendes kultur er meget normalt, at der lånes penge mellem familiemedlemmer og venner, uden at der udarbejdes gældsbreve. Det opkræves ikke renter, og tilbagebetaling sker, når der er økonomisk råderum hertil.
Der er fremlagt fem bilag med erklæringer for lånte beløb, hvoraf tre af erklæringerne er uden datering, og to af erklæringerne er dateret henholdsvis den 11. september 219 og 12. september 2019. Klageren har på møde med Skattestyrelsen hertil bekræftet, at erklæringerne er udarbejdet efter henvendelse fra Skattestyrelsen.
Følgende fremgår af erklæringerne:
"Torsdag den 12/9-19
Undertegnede erklærer hermed at have lånt A 100.000 kr.
den 15/05-2017 med venlig hilsen IM"
"Jeg IH har lånt A og B følgende beløb:
Den 16/5/2017 100.000 kr.
Den 11/10/2017 200.000 kr.
Med venlig hilsen
(Underskrift)
Den 11/9/2019"
"Jeg IO har lånt min mor A 75.000 kr. den 14/517 (Underskrift)"
"Jeg JK har lånt B 50.000 kr. den 17/05/2017
(underskrift)"
Jeg JY har lånt B 30.000 kr. den 17/05-2017 (underskrift)
Jeg JR har lånt B 20.000 kr. den 16/05/2017
(Underskrift)"
"Jeg IA har lånt B 14.000 kr. den 15. oktober 2018 og jeg har lånt ham 12.000 kr. den 22.4.18. (underskrift)"
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens skattepligtige indkomst skal forhøjes.
Som begrundelse anføres:
"(….)
Frister
Den almindelige frist for at ændre din skatteopgørelse for 2017 var den 30. juni 2019. Når vi vil ændre skatteopgørelse for 2017, selvom fristerne er udløbet, er det, fordi der er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver (Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5)
Den almindelige frist står i § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af din skat, efter at fristen er udløbet, står i bekendtgørelsens § 3.
Vi er blevet bekendt med gavernes størrelse den 16. december 2019, hvor vi holdt møde om din skatteansættelse for 2017 og 2018, således er 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt.
(….)
1. Skattepligtige gave fra IO
(….)
1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Det fremgår af din bankkonto (red.kontonr.nr1.fjernet) i F1-bank, at dit barn IO har overført 75.000 kr. Det er ikke dokumenteret med gældsbrev eller lignende, at du har lånt pengene af hende.
Private lån og pengestrømmen skal understørres af objektive dokumentation. Det fremgår af flere domme blandt andet:
SKM2011.208.HR. Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - familielån - dokumentation. Mere udførligt referat af faktiske forhold i dommen i tidligere instans: SKM2009.36.VLR. Familielån - dokumentation - privatforbrug.
SKM2018.14.ØLR. Låneaftale - kontantbeløb - udenlandsk - gældsforhold - dokumentation - privatforbrugsberegning
Retspraksis er, at er stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner som til erhvervsmæssige dispositioner. Selvom der er tale om et lån blandt private personer, skal der udarbejdes et gældsbrev som dokumentation for, at der er ydet et lån og ikke en afgiftspligtig/skattepligtig gave mellem parterne. Gældsbrevet skal være udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, og det skal være udformet med angivelse af renter og afdragsvilkår. Endvidere kræves det, at modtagelse af beløb er underbygget af overførelser fra/til bank eller sparekA'sse.
Du har ikke dokumenteret, at beløbet ikke skal beskattes hos dig. Da du ikke har anmeldt til Skattestyrelsen, at du har modtaget gaveafgiftsberettigede gave, der overstiger skattefri bundgrænse på 62.900 kr. for 2017, er det overstigende beløb skattepligtig.
Du har således modtaget skattepligtig gave på 12.100 kr. (75.000 kr. minus 62.900 kr.) fra IO. Beløbet beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne fremgår af statsskattelovens § 4, litra c og personskattelovens § 3.
Øvrigt
Overførslen på 150.000 kr. fra B er anset at være forskudsbetalingen på B andel af den kontante udbetaling på huset Y8-adresse. Beløbet er skatte- og afgiftsfrit.
2. Kontante indsætninger og overførsler.
(….)
2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. ’der henvises til SKM2008.905.HR.
Kontante indsætninger i 2017 og 2018
Det fremgår af din bankkonto (red.kontonr.nr1.fjernet) i F1-bank, at der er indsat kontant pengebeløb svarende til 29.000 kr. i 2017 og 41.000 i 2018. Det fremgår ligeledes af fælles budgetkonto (red.kontonr.nr2.fjernet) i F1-bank, at der er indsat pengebeløb svarende til 52.000 kr. for 2018.
Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Derfor anser vi beløbene 29.000 kr. for 2017 og 67.000 kr. (41.000 kr. + 26.000 kr.) 2018 for at være skattepligtige gaver for dig. Du beskattes af din andel på 26.000 kr. af den 52.000 kr. på fælles budgetkonto for 2018. vi har henset til, at kontoen er fælles med din ægtefælle B. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c, og de beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i personskattelovens § 3. Se ligeledes Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1. Beskatning af gaver.
Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem/hvad pengene stammer fra.
Bankoverførsler i 2017
Det fremgår af din bankkonto (red.kontonr.nr1.fjernet) i F1-bank, at der er modtaget overførsler svarende til 500.000 kr. Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Derfor anser vi beløbene for at være skattepligtig indkomst for dig, og de beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne fremgår af statsskattelovens § 4, litra c og personskattelovens § 3. Se ligeledes Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1. Beskatning af gaver.
Det er ikke dokumenteret med gældsbrev eller lignende, at du har lånt 500.000 kr. af familie/venner i 2017.
Private lån og pengestrømmen skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår af flere domme blandt andet:
SKM2011.208.HR. Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug - familielån - dokumentation. Mere udførligt referat af faktiske forhold i dommen i tidligere instans: SKM2009.36.VLR. Familielån - dokumentation - privatforbrug.
SKM2018.14.ØLR. Låneaftale - kontantbeløb - udenlandsk - gældsforhold - dokumentation - privatforbrugsberegning.
Retspraksis er, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner som til erhvervsmæssige dispositioner. Selvom der er tale om et lån blandt private personer, skal der udarbejdes et gældsbrev som dokumentation for, at der er ydet et lån og ikke en afgiftspligtig/skattepligtig gave mellem parterne. Gældsbrevet skal være udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, og det skal være udformet med angivelse af renter og afdragsvilkår.
Endvidere kræves det, at modtagelsen af beløb er underbygget af overførsler fra/til bank eller sparekA'sse.
Øvrigt
Overførsler fra dine børn IB, IO, IC er anset for skatte- og afgiftsfrie indtægter.
(…)"
I skattestyrelsens høringssvar fremlægges:
Advokat Kirsten Bordinggaards anbringender
Selvinkriminering
Skattestyrelsen skal vejlede borgere om, at de ikke har pligt til at udtale sig, når vi har en konkret begrundet mistanke om strafbare forhold. Reglerne står i retssikkerhedslovens § 10.
Det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10 (LF 96 af 26. november 2003), at "Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det sin udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder". Der skal således foreligge omstændigheder, spor m.v., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.
Det er vores opfattelse, at vi ikke i sagsbehandlingen fra sagens opstart til udsendelse af afgørelse har haft en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.
Opstart af sagen/indkaldelse af materiale.
Skattestyrelsen har tidligere behandlet A for indkomstårene 2015-2017 vedrørende befordringsfradrag (tA'st-selv). Efter endt sagsbehandling har Skattestyrelsen sendt sagen til vurdering af eventuel straf. Skattestyrelsens straffesagsenhed har den 3. april 2019 sendt bødeforlæg til A vedrørende, at hun har afgift urigtige oplysninger om kørselsfradrag for 2015-2017.
Den 12. august 2019 starter Skattestyrelsen en sag for 2017 og 2018. A bankindestående ultimo 2017 er steget med 873.000 kr., og i 2018 har hun købt hus sammen med hendes mand og barn. En foreløbig beregnet privatforbrugsopgørelse for 2017 er negativ. Vi har ikke en konkret begrundet mistante om strafbart forhold.
Yderligere materialeindkaldelse
På baggrund af bankudskrifter og materiale, som vi har fået af A, er der åbenstående transaktioner, som vi ønsker afklaret, om de er skattefrie indtægter. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.
Møde
Ægtefælle B og A anmoder om møde i stedet for at besvare yderligere materialeindkaldelse skriftligt. På mødet oplyser de, at i deres kultur, er det meget normalt, at man lånte penge af/til familie og venner. Der bliver ikke lavet gældsbreve. De opkræver/betaler ikke renter til hinanden. Tilbagebetaling/afdrag på gælden sker, når man har råd til det. De bekræftede, at alle forelagte erklæringer om låneforhold er udarbejdet efter henvendelse fra Skattestyrelsen. De private lån i forbindelse med købet af ejendommen Y8-adresse skal tilbagebetales, når de kan eller senest når ejendommen bliver solgt. Vi har ikke konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.
Forslag
Da vi ikke har modtaget dokumentation eller i tilstrækkelig grad sandsynliggørelse, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos A, har vi anset beløbene for at være udeholdt skattepligtige indtægter.
Vi har fortsat ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold, idet vi ikke har konkret dokumentation. Vi har skønnet beløbene som skattepligtige indtægter.
Afgørelse
A kommer ikke med bemærkninger til vores forslag om ændring af hendes skat. Vi sender afgørelse på det foreliggende grundlag. Vi har fortsat ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold, men vi underretter hende om, at hun måske har overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Det kan vi ikke afgøre i vores enhed. Vi sender derfor sagen til skattestyrelsens straffesagsenhed, når fristen for at klage er udløbet.
Advokat Kirsten Bordinggaard bestrider, at der er handlet mindst groft uagtsomt.
Det er vores opfattelse, at A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver (skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5), hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Vi henser til Landsskatteretsafgørelse af 13.11.2019, journalnr. 16-0125544.
LSR af 13.11.2019. Journalnr. 16-0125544. Det er Landsskatterettens opfattelse, at den manglende selvangivelse af indtægter fra indsætningen, hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, må tilregnes lageren som mindst groft uagtsomt. SKAT havde således adgang til at foretage ekstraordinær ansættelse ifølge dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Vi fastholder, at der er vores opfattelse, at A har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver.
Advokat Kirsten Bordinggaard bestrider, at de skete overførsler er skattepligtige gaver.
Advokaten ville sende dokumentation senest den 1. juli 2020. Vi har ikke modtaget denne dokumentation.
(…)"
I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 14. oktober 2020 fremlægges følgende:
"Ad advokat Kirsten Bordinggaards opfattelse om A's privatforbrug
Skattestyrelsen skal præcisere, at sagen er opstartet, fordi en foreløbig privatforbrugsberegning på A udviste et negativt privatforbrug. Skattestyrelsens afgørelse bygger ikke på et skøn grundet negativ privatforbrug, men alene på faktiske forhold.
Da advokat Kirsten Bordinggaards anbringender om overførsel 75.000 kr. fra IO
Det er ikke dokumenteret med gældsbrev eller lignende, at A har lånt 75.000 kr. af hendes barn IO. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at A har anmeldt til Skattestyrelsen, at hun har modtaget gaveafgiftsberettigede gaver, der overstiger skattefri bundgrænse på 62.900 kr. for 2017.
Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af 12.100 kr. som skattepligtig gave fra IO.
Ad advokat Kirsten Bordinggaards anbringende om overførsel 500.00 kr. fra IM, IH, JR, JY og JK
Det er advokat Kirsten Bordinggaards opfattelse, at uagtet låneerklæringerne er udarbejdet efterfølgende, må disse dog tillægges en bevismæssig værdi.
Skattestyrelsen er ikke enig i dette. Det er vores opfattelse, at efterfølgende udarbejdet låneerklæringer ikke kan tillægges en bevismæssig værdi. Vi henviser fx til byretsdom af 16. december 2014 (SKM2015.109.BR). Retten fandt herefter ikke, at skatteyderen ved fremlæggelsen af en række lånedokumenter, der var udarbejdet efter skattesagens opstart og vidneforklaringer fra de personer, der var angivet som långivere, havde løftet sin bevisbyrde for, at størstedelen af indsætningerne udgjorde udbetaling af lån.
Vi henviser ligeledes til vores begrundelse i punkt 1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i sagsfremstillingen.
Advokat Kirsten Bordinggaards oplysninger om baggrunden for overførslerne dokumenterer ikke, at der er tale om lån.
Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af 500.000 kr. som skattepligtige gaver fra IM, IH, JR, JY og JK.
Ad advokat Kirsten Bordinggaards anbringende om kontante indsætninger på 29.000 kr. for 2017 og 67.000 for 2018.
Advokat Kirsten Bordinggaard bemærker, at der ikke er ulovligt at modtaget kontanter og indsætte disse på ens bankkonto.
Det er korrekt, at det er lovligt at modtage kontanter og indsætte disse på ens bankkonto, men retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvor stammer pengene fra) skal understøttes af objektive dokumentation, Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR.
Advokat Kirsten Bordinggaards formodning om ,at man ikke vil indsætte "sorte penge" på sin konto, dokumenterer ikke, at pengene stammer fra allerede beskattede midler, eller af andre objektive grunde er underlagt skattefrihed.
Advokat Kirsten Bordinggaards formodninger omkring kontantindsætningerne er ikke dokumenteret. Oplysninger om, at indsætningerne var nødvendige, fordi A fx var i minus på sin konto, skulle betale ejendomsmægler og ejerskifteforsikring dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at pengene stammer fra lån.
At det er meget sædvanligt i A's familie, at de hjælper hinanden økonomisk, når der er behov for dette, medfører ikke, at støtten er underlagt skattefrihed.
Ifølge statsskattelovens § 4 er al indkomst skattepligtig. Private lån, som ikke opfylder dokumentationskravene, bliver skattepligtige for modtageren. Gaver mellem nære slægtninge, der falder ind under afsnit II i boafgiftslovens skal ikke regnes med ved indkomstopgørelsen. Hvis disse gaver overstiger årets skattefrie bundgrænse for afgiftspligtige gaver, og man ikke har anmeldt til Skattestyrelsen, at man har modtaget en gaveafgiftspligtig gave, er beløbet, der overstiger den skattefri bundgrænse, skattepligtig.
Skattestyrelsen henviser til vores sagsfremstilling
Skattestyrelsen fastholder, at A ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller af andre objektive grunde er underlagt skattefrihed.
Skattestyrelsen fastholder, at der skal ske beskatning af kontante indsætninger på 29.000 kr. for 2017 og 67.000 for 2018 som skattepligtige gaver."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal frafaldes.
Som begrundelse anføres:
"(…)
Påstand
A's indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes.
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:
I medfør af retssikkerhedslovens § 10 skulle Skattestyrelsen have oplyst A om at hun ikke havde pligt til at fremkomme med de oplysninger som Skattestyrelsen krævede. Som følge heraf er afgørelsen ugyldig.
A har ikke handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er hjemmel til at forhøje indkomsten for indkomståret 2017, jf. Skatteforvaltningslovens § 26.
De skete overførsler er ikke skattepligtige gaver, men omhandler lån, hvorfor disse ikke er indkomstskattepligtige.
(…)"
I repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremlægges følgende:
"(…)
Den endelige påstand er som følger:
Påstand
A's indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes.
Det anførte i den oprindelige klage af den 17. juni 2020 fastholdes.
Skattestyrelsens opfattelse
Nærværende sag blev påbegyndt som følge af, at Skattestyrelsen finder, at A har et negativt privatforbrug i 2017.
Skattestyrelsen forhøjer A's indkomst med følgende:
2017 - DKK 541.100
2018 - DKK 67.000
Skattestyrelsen henviser til Statsskattelovens § 4, personskattelovens § 3, og Højesterets dom i SKM 2008.905 H, og begrunder afgørelsen således: "al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, Det fremgår af statsskattelovens § 4, Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR."
Vores opfattelse
Skattestyrelsen oplyser som nævnt, at sagen oprindelig blev opstartet som følge af et negativt privatforbrug i 2017. Som bilag 2 fremlægges Skattestyrelsens systemberegnede formueopgørelse over A's privatforbrug, hvoraf fremgår at A i 2017 havde et privatforbrug på DKK 577.972, et privatforbrug på DKK 358.719 i 2018, og et privatforbrug på 521.060 i 2019. Det ses således, at det alene er i 2017 at A's privatforbrug er negativt. Ved gennemsyn af formueopgørelsen kan dog konstateres, at den påståede store stigning i A's formue i 2017 skyldes, at A i 2017 fik overført i alt DKK 775.000,00 fra venner og familie. Ved overførslerne påtager A og hendes mand B sig samtidig en gældsforpligtelse overfor kreditorerne, jf. nedenfor, som ikke fremgår af formueopgørelsen. Såfremt disse lån var medtaget havde A ikke haft et negativt privatforbrug.
Det gøres således gældende, at A ikke har haft et negativt privatforbrug som påstået af Skattestyrelsen, idet de skete overførsler var lån og ikke gaver.
De af skattestyrelsen foretagne forhøjelser
For så vidt angår de skete overførsler og indsætninger vil jeg i det følgende løfte bevisbyrden for at der er tale om midler, der allerede er beskattet, eller som undtaget fra beskatning jf. SKM2008.905.HR. I henhold til praksis kan dette ske ved dokumentation for pengestrømmene, fremlæggelse af gældsbreve eller anden objektiv dokumentation.
Kontooverførsler
På A's privatkonto (DB kontonr. (red.kontonr.nr1.fjernet)) er der i 2017 foretaget nedenstående kontooverførsler, som SKAT mener skal indkomstbeskattes. SKATs forhøjelser fremgår af yderste højre kolonne i skemaet.
Dato Afsender Overførsel Skats forhøjelse
14.05.17 IO DKK 75.000,00 12.100,00
15.05.17 IM DKK 100.000,00 100.000,00
16.05.17 IH DKK 100.000,00 100.000,00
16.05.17 JR DKK 20.000,00 200.000,00
17.05.17 JY DKK 30.000,00 30.000,00
17.05.17 JK DKK 50.000,00 50.000,00
11.10.17 IH DKK 200.000,00 200.000,00
I alt DKK 575.000,00 512.100,00
Idet der er tale om kontooverførsler er pengestrømmene allerede dokumenteret.
Som nævnt vedrører overførslerne på i alt 575.000 lån fra familie og venner, hvilket understøttes af ved vedlagte låneerklæringer fra IM, IH, JR, JY og JK, der fremlægges som henholdsvis bilag 3, 4 og 5. Uagtet at låneerklæringerne er udarbejdet efterfølgende må disse dog tillægges en bevismæssig værdi.
Baggrunden for lånene var, at A og resten af husstanden var blevet opsagt af den bolig i Y9-adresse, som gennem de 23 år havde fungeret som familiens hjem og var således tvunget til at finde et nyt sted at bo. Idet de ikke kunne finde en lejebolig der var til at betale, og som havde den nødvendige størrelse, så de sig nødsaget til at købe en ejerbolig. Banken ønskede imidlertid ikke at yde den nødvendige finansiering, og for at få råd til boligen måtte de derfor låne penge hos familie og venner.
Baggrunden for at A blev opsagt af boligselskabet i Y9-adresse skyldtes, at hun løbende gennem en årrække havde modtaget klager fra udlejer vedrørende barnet IC adfærd, herunder trusler om, at de ville blive smidt ud af lejligheden, hvis ikke IC ophørte med at skabe problemer jf. vedlagte breve fra udlejer, der fremlægges som bilag 6. På trods af talrige samtaler med IC - herunder ved medvirken fra repræsentanter fra kommunen og politiet - fortsatte den problematiske adfærd, og boligselskabet valgte derfor den 22. marts 2017 at opsige lejemålet jf. tillige bilag 6. Det skal bemærkes, at A's mand B ikke dengang havde og heller ikke nu har fælles adresse med A og resten af familien, idet B - som følge af nogle psykiske problemer, det gør at han har brug for mere ro - bor i sin egen lejlighed, som han har fået tildelt af kommunen.
Kort herefter at A er blevet opsagt finder familien et hus i Y10-by, som de ender med at byde DKK 3.000.000 for jf. vedlagt mail til G1-virksomhed af den 17. august 2017, der fremlægges som bilag 7. For at få råd til udbetalingen på huset i alt DKK 600.000 - svarende til 20% af købesummen - låner familien således penge af familie og venner. Som det fremgår af oversigten overfor låner A i alt DKK 375.000 i perioden fra den 14. maj 2017 til den 17. maj 207, ligesom også B og barnet IB overfører i alt DKK 200.000,00 til A jf. vedlagte kontoudtog for 2017, ligesom også B og barnet IB overfører i alt DKK 200.000,00 til A jf. vedlagte kontoudtog for 2017, der fremlægges som bilag 8 (markeret med gul) Foruden disse overførelser indsættes ligeledes A DKK 24.000,00 på kontoen den 15. maj 2017 jf. nedenfor, som hun har opsparet derhjemme, således at de har det fulde beløb på DKK 600.000 til udbetalingen på huset. Det er også på dette tidspunkt at A vælger at acceptere udlejers opsigelse, jf. vedlagte bilag 6 (afleveringsattest af den 15. maj 2017), hvilket giver mening, idet hun nu ved at de har mulighed for at købe et sted at bo. Imidlertid springer sælger fra, og pengene henstår herefter på A's konto. I oktober 2017 finder de så huset Y8-adresse, som de ender med at købe. Banken anbefalede på daværende tidspunkt A og B at købe huset med de DKK 600.000, som A allerede havde stående kontant, og at resten finansieredes via realkreditlån. Dette krævede dog at A og B's barn IB blev medejer, idet B og A ikke selv kunne blive kreditgodkendt til det fulde lån. Af vedlagte tingborsattest, der fremlægges som bilag 9, fremgår således at de alle tre ejer 1/3 af huset hver, ligesom de alle tre er debitorer på lånet.
Huset på Y8-adresse var oprindeligt udbudt til DKK 2.695.000, men idet huset krævede omfattende renovering, jf. vedlagte tilstandsrapport, der fremlægges som bilag 10, ville B og A ikke gå med til den pris og de forhandler således med sælger i flere måneder frem til februar 2018. Det er også på baggrund heraf, at A låner yderligere 200.000,00 af sin svigerinde IH den 17. oktober 2017 jf. skemaet overfor, idet parret vidste at de havde brug for midler til at sætte huset i stand, og måtte have dette på plads inden handlen blev endelig.
I forbindelse med at A og B endeligt indgår aftale med sælger om en købesum på DKK (red.købesum.nr1.fjernet) opretter de en huskøbskonto (DB kontonr. (red.kontonr.nr3.fjernet)). Af vedhæftede kontoudtog, der fremlægges som bilag 11, fremgår at der den 16. februar 2018 overføres i alt DKK 900.000,00 til huskøbskontoen, hvorfra alle udgifter forbundet med huset betales. Af vedlagte kontoudtog for perioden den 1. januar 2019 til den 25. september 2020 vedrørende huskøbskontoen, der fremlægges som bilag 12, fremgår, at parret løbende afholder udgifter forbundet med renoveringen af huset, og senest den 6. august 2020 har betalt DKK 156.000 til renovering af husets tag.
Det kan således lægges til grund at der for så vidt angår ovennævnte overførsler kan konstateres, hvor de kommer fra. Afsender har dokumenteret ved erklæringer at der er tale om lån, og der er objektive kendsgerninger der beviser hvad omstændighederne var omkring lånene, ligesom der er dokumentation for hvad lånene er anvendt til. Derudover har det formodningen for sig, at ingen vil give gaver i den størrelsesorden som lånene påstås at være udtryk for. Det gøres derfor gældende at de skete overførsler ikke er skattepligtige gaver, men omhandler lån til huset, hvorfor disse ikke er indkomstpligtige.
Kontantindsætninger
På A's privatkonto (DB kontonr. (red.kontonr.nr1.fjernet)) er der i 2017 og 2018 foretaget følgende kontantindsætninger, som SKAT forhøjer A's skattepligtige indkomst med:
| Dato | Beskrivelse Beløb SKATs forhøjelse |
| 23.01.17 | Kundekort (red.kortnr.nr1.fjernet) DKK 5.000,00 5.000,00 |
| 15.05.17 | Indbetaling DKK 24.000,00 24.000,00 |
| 19.03.18 | Kundekort (red.kortnr.nr2.fjernet) DKK 9.000,00 9.000,00 |
| 22.05.18 | Kundekort (red.kortnr.nr3.fjernet) DKK 24.600,00 24.600,00 |
| 17.07.18 | Automatindbetaling |
| | Y1-adresse DKK 1.400,00 1.400,00 |
| 09.08.18 | Automatindbetaling |
| | Y1-adresse DKK 2.000,00 2.000,00 |
| 14.10.18 | Automatindbetaling |
| | Y1-adresse DKK 70.000,00 70.000,00 |
På fælleskontoen (DB kontonr. (red.kontonr.nr2.fjernet)), er der i 2018 foretaget følgende kontantindsætninger, som SKAT forhøjer A's skattepligtige indkomst med - dog kun med halvdelen, idet der er tale om en fælleskonto:
| Dato | Beskrivelse Beløb SKATs forhøjelse |
| 06.08.18 | Automatindbetaling |
| | Y1-adresse DKK 5.000,00 5.000,00 |
| 09.08.18 | Automatindbetaling |
| | Y1-adresse DKK 4.000,00 4.000,00 |
| 06.09.18 | Automatindbetaling |
| | Y1-adresse DKK 12.500,00 12.500,00 |
| 11.09.18 | Automatindbetaling |
| | Y1-adresse DKK 19.000,00 19.000,00 |
| 04.11.18 | Automatindbetaling |
| | Y1-adresse DKK 11.500,00 11.500,00 |
| I alt | DKK 52.000,00 52.000,00 |
Som udgangspunkt skal bemærkes, at det ikke er ulovligt at modtage kontanter og indsætte disse på ens konto. Det må endvidere have formodningen for sig, at man ikke vil indsætte disse på sin konto, ifald det er "sorte penge". Der er tale om mindre beløb, og det kan konstateres at indsætningerne er sket i nærheden af A og B's hjem.
Det er A's overordnede opfattelse, at der - foruden opsparingen på DKK 24.000, som A indsatte på sin konti i forbindelse med, at der skulle erlægges en udbetaling på DKK 600.000,00 jf. ovenfor - er tale om lån fra familie og venner, hvilket er sædvanligt i deres kultur. Mere specifikt er det opfattelsen, at lånene er ydet af IO, som er A og B barn. Det har dog desværre ikke været muligt at finde dokumentation for at IO har hævet beløb svarende til det indsatte på tidspunktet. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke mener at der er tale om lån, men gaver skal overførslerne fra IO ikke indkomstbeskattes, i stedet skal betales gaveafgift.
Ved gennemgang af A's kontoudtog kan om indsætningerne endvidere oplyses, at disse typisk er foretaget i nær forbindelse med, at A skal betale en større regning, eller på tidspunkter hvor hun har få eller ingen penge på konto, hvilket skaber en formodning om, at beløbet er givet som økonomisk hjælp i form af lån fra familien og ikke som gave. Skattestyrelsen er allerede i besiddelse af kontoudtog, hvoraf dette fremgår, men for en god ordens skyld kan oplyses, at:
- Vedrørende indsætningen den 23. januar 2017, såvel de to indsætninger henhodlsvis den 9. august 2018 og den 14. oktober 2018 fremgår det, at A på de pågældende tidspunkter er i minus på sin konto.
- Samme dato som A indsætter de DKK 9.000 den 19. marts 2018, betaler A i alt DKK 9.000 til ejendomsmægler G2-virksomhed.
- De i alt DKK 24.600 som indsættes på A's konto den 22. maj 2018, var nødvendige for, at A kunne betale for ejerskifteforsikringen på i alt DKK 33.573,01 den 4. juni 2018.
Denne form for adfærd, hvor man hjælper hinanden økonomisk, når der er behov for dette, er meget sædvanlig i A's familie. Af kontoudtogene fremgår således, at A tilsvarende har hjulpet IO med betaling af børnenes børnehave, såvel som med udgifter til bilen, ligesom hun har hjulpet IB med betaling af parkeringsbøder. For så vidt angår indsætninger på fælleskontoen kan det konstateres, at alle indsætninger er foregået i Y11-by hvor A bor, og er indsat på budgetkontoen som alene anvendes til at betale udgifter for Y8-adresse.
For så vidt angår indbetalingen på DKK 5.000 den 06.08.18 oplyses at det er et lån fra IO. Det kan af bilag 12 ses at indbetalingen var nødvendig for at kunne indbetale ejendomsskat, hvilket - som nævnt ovenfor - skaber formodning for at beløbet er et lån og ikke en gave. For så vidt angår kontantindsætningen på DKK 11.500, den 4. november 2018 er denne et lån fra IA. IA har hævet beløbet den 24. oktober 2018 og lånt disse til B. Kontoudskrift fra IA's konto fremlægges som bilag 14. Beløbet er således et lån og skal ikke indkomstbeskattes.
For så vidt angår de øvrige kontantbeløb er der ikke en forklaring på disse. De gøres dog gældende at disse er lån fra IO.
For så vidt angår kontantindsætningerne gøres det overordnet gældende at disse vedrører lån, og har for de flestes overførslers vedkommende haft et formål, hvilket understøtter, at der ikke er tale om en gave til A. Såfremt det ikke anerkendes at overførslerne fra IO er lån men gaver, skal disse ikke indkomstbeskattes men gaveafgift berigtiges."
Landsskatterettens afgørelse
Fristerne
Klageren er som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist, som fremgår af § 1, skt. 1. 1.pkt, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013). Herefter skal Skattestyrelsen, uanset fristen i skatteforvaltningsloven § 26, skt. 1, 1. pkt., afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Når fristen i stk. 1, 1. pkt., gælder, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. pkt.
Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. 1. pkt., gælder dog, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skattteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Der er for indkomstårene 2017 og 2018 tale om, at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes, som følge af større beløb, der er indsat/overført til klagerens konto, som ikke er selvangivet.
Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2018 er omfattet af den korte ligningsfrist. Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2017 er omfattet af den ordinære ligningsfrist.
Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 20. januar 2020. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 18. marts 2020. Fristerne er herefter overholdt.
Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for gyldig.
Selvinkriminering
Hvis der konkret er mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistanke, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.
Det følger af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10, LF96 af 26. november 2003, at med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge omstændigheder, spor mv., som objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.
Forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på det tidspunkt, hvor myndigheden har indhentet oplysningerne hos vedkommende, forelå en konkret mistanke om, at der var et strafbart forhold. Det betyder, at oplysninger, der er fremkommet før det tidspunkt, hvor det overvejes at sige vedkommende, ikke vil være omfattet af forbuddet mod selvinkriminering.
Det afgørende er desuden, at myndigheden ikke på noget tidspunkt har pålagt vedkommende en pligt til at fremsende oplysninger, jf. SKM2017.559.BR. Det blev i afgørelsen bemærket, at konsekvensen af en udeladelse af at indsende oplysninger alene bestod i, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag uden oplysningerne.
De oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget fra klageren, er indhentet i forbindelse med sagens oplysningsfA'se, hvor det endnu ikke har været klart, hvad årsagen var til, at klagerens privatforbrug ifølge Skattestyrelsens foreløbige beregninger var negativt i 2017. Skattestyrelsen har søgt afklaret, hvorvidt transaktionerne på klagerens konto udgjorde skattefrie eller skattepligtige beløb. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke på dette tidspunkt forelå en konkret mistanke om, at klageren havde begået et strafbart forhold.
Det bemærkes desuden, at Skattestyrelsen alene har bedt klageren om at indsende oplysninger til brug for vurderingen af, hvorvidt klageren har modtaget skattepligtige beløb. Denne anmodning er ikke et pålæg om indsendelse af oplysninger, og en undladelse heraf har ikke kunnet medføre strafansvar for klageren.
På denne baggrund finder retten ikke, at Skattestyrelsen har indhentet oplysninger i strid med selvinkrimineringsforbuddet.
Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for gyldig.
Kontante indsætninger og overførsler
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
I henhold til statsskattelovens § 4, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) og skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fA'st praksis og kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR.
Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsretsdommen, SKM2013.389.ØLR, og byretsdommen, SKM2017.233.BR.
Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byretsdommen, SKM2013.363.BR.
I Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR, fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.
Af byretsdommen, SKM2016.70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation.
Det almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2009.37.HR. Det bemærkes, at overførslen fra klagerens barn den 14. maj 2017 på 75.000 kr. behandles under særskilt punkt nedenfor.
Klagerens repræsentant har oplyst, at de skete overførsler udgør lån.
Der er fremlagt fem bilag med erklæringer for lånte beløb, hvoraf tre af erklæringerne er uden datering, og de to af erklæringerne er dateret henholdsvis den 11. september 2019 og 12. september 2019. Erklæringerne angiver långiver og låntager, det lånte beløb og dato for långivningen. Låneerklæringerne indeholder ikke nærmere vilkår for lånene.
Landsskatteretten bemærker hertil, at erklæringerne er udarbejdet længe efter kontantindsætningerne og overførslerne til klagerens konto, som er sket i 2017 og 2018, og at klageren selv har oplyst, at de er blevet udarbejdet i forbindelse med skattesagen. Erklæringerne kan derfor ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning. Klageren har ikke på anden vis fremlagt dokumentation, som kan godtgøre, at der reelt er tale om lånte beløb.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at beløbene ikke udgør skattepligtige gaver for hende. Der er herved særlig lagt vægt på, at der er foretaget indsætning af kontanter på klagerens konto, hvor det ikke er muligt at følge en pengestrøm, og der ikke til overførslerne er tilknyttet posteringstekster, som indikerer, at der er tale om lån, og at klageren ikke i øvrigt har fremlagt fyldstgørende dokumentation for, at der reelt er tale om lån.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter, for så vidt angår kontante indsætninger og overførsler.
Overførsel fra klagerens barn
En person kan afgiftsfrit give gaver til forældre, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c. Der betales afgift på 15. prc., i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, Grundbeløbet var 62.900 kr. i 2017.
Den 14. maj 2017 har klagerens barn overført 75.000 kr. til klagerens konto. Der er derved en formodning for, at der er tale om en gave, som er givet til en forælder, efter boafgiftslovens § 22. Denne formodning må også gælde i dette tilfælde, uagtet at der er fremlagt en låneerklæring, idet erklæringen er udarbejdet i forbindelse med skattesagen og ikke er bestyrker at objektive kendsgerninger, jf. det anførte ovenfor.
Skattestyrelsen har oplyst, at klageren ikke har anmeldt til dem, at hun har modtaget en afgiftspligtig gave fra sit barn.
Skattestyrelsen har af det overførte beløb anset 12.100 kr. for skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.
Landsskatteretten ændrer dette, således at klageren i stedet skal betale gaveafgift efter boafgiftslovens § 23 af de 12.100 kr., som er den del af det samlede overførte beløb, der overstiger det afgiftsfri grundbeløb.
Skattestyrelsens afgørelse ændres herefter, for så vidt angår overførslen fra klagerens barn.
…"
Af Landsskatterettens afgørelse af 14. december 2020 vedrørende B fremgår:
"…
Klagepunkt Skattestyrelsens afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret
2017
Anden personlig indkomst 30.500 kr. 0 kr. 30.500 kr. 
Indkomståret
2018
Anden personlig indkomst 78.775 kr. 0 kr. 78.775 kr.
Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har behandlet klagerens opgørelser, fordi de har beregnet klagerens privatforbrug til at være lavt for 2017 og negativt for 2018.
Klageren har fremsendt bankudskrifter for sine konti i F1-bank for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 efter Skattestyrelsens anmodning herom. Det fremgår af Skattestyre Isens anmodning af 13. august 2019 og 19. november 2019, at Skattestyrelsen har brug for en række oplysninger for at kunne behandle opgørelsen af klagerens skat for 2017 og 2018, og at de derfor beder klageren om at indsende oplysningerne. Det fremgår derudover, at hvis klageren ikke indsender oplysningerne, vil Skattestyrelsen kontakte F1-bank for at få oplysningerne og herefterfastsætte klagerens skattepligtige indkomst efter et skøn.
Der fremgår en række mobilbetaling indbetalinger og kontante indsætninger af kontoudskrifterne for klagerens egen konto ((red.kontonr.nr4.fjernet)) og fælles budgetkonto ((red.kontonr.nr2.fjernet)), som klageren deler med sin ægtefælle, A. Transaktionerne er udspecificeret på bilag A-G til Skattestyrelsens afgørelse.
Det drejer sig om følgende beløb:
| 2017 mobilbetaling indbetaling på egen konto | |
| (100 kr. - 400 kr.) svarende til mobilbetaling indbetaling på egen konto | 1.100 kr. |
| (1.000 kr. - 10.000 kr.) svarende til | 21.500 kr. |
| Kontante indsætninger på egen konto svarende til 2018 mobilbetaling indbetaling på egen konto | 9.000 kr. |
| (100 kr. - 500 kr.) svarende til mobilbetaling indbetaling på egen konto | 4.930 kr. |
| (1.000 kr. - 3.575 kr.) svarende til | 13.775 kr. |
| Kontante indsætninger på egen konto svarende til | 39.000 kr. |
Kontante indsætninger på fælles konto svarende til 52.000 kr.
Derudover har klageren modtaget mobilbetaling indbetalinger og overførsler fra sine børn, som Skattestyrelsen har anset for skattefrie beløb.
Klageren har på møde med Skattestyrelsen den 16. december 2019 oplyst, at mobilbetaling indbetalingerne den 22. september 2017 på i alt 19.000 kr. stammer fra salg af en bil uden nummerplader, og at kontantindbetalingen på 11.500 kr. den 4. november 2018 formegentligt er fra sit ældste barn. De øvrige indbetalinger har klageren oplyst, at han ikke kan huske, hvorfra stammer.
Klageren har desuden oplyst, at det i hans kultur er meget normalt, at der lånes penge mellem familiemedlemmer og venner, uden at der udarbejdes gældsbreve. Der opkræves ikke renter, og tilbagebetaling sker, når der er økonomisk råderum hertil.
Der er fremlagt fire erklæringer for lånte beløb, hvoraf en erklæring er dateret den 21. november 2019, to erklæringer er dateret den 22. november 2019, og en erklæring er udateret. Af erklæringerne fremgår långiver og låntager, og af tre af erklæringerne fremgår det lånte beløb, som er henholdsvis 2.200 kr., 9.075 kr. og 26.000 kr. Nærmere vilkår for lånene fremgår ikke af erklæringerne. Klageren har på møde med Skattestyrelsen hertil bekræftet, at erklæringerne er udarbejdet efter henvendelse fra Skattestyrelsen.
Der er derudover fremlagt et dokument, benævnt regning, som er dateret 15. marts 2018, vedrørende salg af en brugt trailer for 500 kr. Derudover er der fremlagt et dokument, benævnt slutseddel, vedrørende salg af en (red.bilbetegnelse.nr1.fjernet) til 2.200 kr. Yderligere er der fremlagt en faktura for køb af tørretumbler til 7.498 kr. fra G4-virksomhed, hvor købet er sket af IF.
Der er fremlagt en mail af 5. august 2020 fra IK, hvoraf følgende fremgår:
"Hej,
Jeg kan bekræfte vi har købt (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) af B primo sept 2017.
Der er også lavet en slutseddel til begge parter.
Hvis der er brug for denne seddel, må vi prøve at finde den frem."
IT og IK ejer i fællesskab selskabet G3-virksomhed (CVR-nummer CVR...12 ). Fra den 22. september 2017 har IT ifølge Motorregisteret været registeret som ejer af en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) med registreringsnummer (red.registreringsnr.nr1.fjernet), og selskabet har været registreret som sekundær bruger af bilen siden den 18. december 2017. Bilen har været afmeldt fra den 18. januar 2017 til den 22. september 2017.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal beskattes af anden personlig indkomst på 30.500 kr. i 2017 og 78.775 kr. i 2018.
Som begrundelse anføres:
"( ... )
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
mobilbetaling indbetalinger i 2017 og 2018
Det fremgår af din bankkonto (red.kontonr.nr4.fjernet) i F1-bank, at der er mobilbetaling indbetalinger svarende til 22.600 kr. i 2017 (se bilag A og B) og 39.000 kr. i 2018 (se bilag D og E). Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Vi har derfor anset mobilbetaling indbetalinger over 999 kr. svarende til 21.500 kr. for 2017 (se bilag B) og 13.775 kr. (se bilag E) for 2018 skattepligtige indtægter. Vi har henset til, at man i dagens Danmark tit lægger ud eller afregner mindre beløb for familie, venner og bekendte via mobilbetaling.
Kontante indsætninger i 2017 og 2018
Det fremgår af din bankkonto (red.kontonr.nr4.fjernet) i F1-bank, at der er indsat kontant pengebeløb svarende til 9.000 kr. i 2017 (se bilag C) og 39.000 kr. i 2018 (se bilag F). Det fremgår ligeledes af fælles budgetkonto (red.kontonr.nr2.fjernet) i F1-bank, at der er indsat kontant pengebeløb svarende til 52.000 kr. for 2018 (se bilag G).
Du har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos dig. Derfor anser vi beløbene 9.000 kr. for 2017 og 65.000 kr. (39.000 kr.+ 26.000 kr.) 2018 for at være skattepligtige gaver for dig. Du beskattes af din andel på 26.000 kr. af de 52.000 kr. på fælles budgetkonto for 2018. Vi har henset til, at kontoen er fælles med din ægtefælle A. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c, og de beskattes som personlig indkomst uden arbejdsmarkeds-bidrag efter reglerne i personskattelovens § 3. Se ligeledes Den juridisk vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver.
Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvem/hvad pengene stammer fra.
(... )"
I Skattestyrelsens høringssvar fremlægges:
"( ... )
Advokat Kirsten Bordinggaards anbringender selvinkriminering
Skattestyrelsen skal vejlede borgere om, at de ikke har pligt til at udtale sig, når vi har en konkret begrundet mistanke om strafbare forhold. Reglerne står i retssikkerhedslovens § 10.
Det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens§ 10 (LF 96 af 26. november 2003), at "Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder". Der skal således foreligge omstændigheder, spor mv., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.
Det er vores opfattelse, at vi ikke i sagsbehandlingen fra sagens opstart til udsendelse af afgørelse har haft en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.
Opstart af sagen/indkaldelse af materiale.
B modtager pension. Hans bankindestående ultimo 2017 er steget med 53.000 kr., og en foreløbig beregnet privatforbrugsopgørelse for 2018 er negativt. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.
Yderligere materialeindkaldelse.
På grundlag af bankudskrifter, som vi har fået af B, er der åbenstående transaktioner, som vi ønsker afklaret, om de er skattefrie indtægter. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.
Møde
Ægtefælle A, barn og B anmoder om møde i stedet for at besvare yderligere materialeindkaldelse skriftligt. På mødet oplyser B, at pengene kommer fra salg af brugte biler, som han køber og reparerer, samt private lån fra familie og venner. Vi har ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold.
Forslag
Da vi ikke har modtaget dokumentation eller i tilstrækkelig grad sandsynliggørelse, at beløbene stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos B, har vi anset beløbene for at være udeholdte skattepligtige indtægter.
Vi har fortsat ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold, idet vi ikke har konkret dokumentation. Vi har skønnet beløbene som skattepligtige indtægter.
Afgørelse
B kommer ikke med bemærkninger til vores forslag om ændring af hans skat. Vi sender afgørelse på det foreliggende grundlag. Vi har fortsat ikke en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold, men vi underretter ham om, at han måske har overtrådt nogle af bestemmelserne om straf i skatte- og afgiftslovene. Det kan vi ikke afgøre i vores enhed. Vi sender derfor sagen til Skattestyrelsens straffesagsenhed, når fristen for at klage er udløbet.
Advokat Kirsten Bordinggaard bestrider, at der er handlet mindst groft uagtsomt
Det er vores opfattelse, at B har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver (skatteforvaltningslovens§ 27 stk. 1 nr. 5), hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Vi henser til Landsskatteretsafgørelse af 13.11.2019, journalnr. 16-0125544.
LSR af 13.11.2019. Journalnr. 16-0125544. Det er Landsskatterettens opfattelse, at den manglende selvangivelse af indtægter fra indsætningen, hvorved skatteansættelsen blev foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, må tilregnes klageren som mindst groft uagtsomt. SKAT havde således adgang til at foretage ekstraordinær ansættelse ifølge dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 3, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Vi fastholder, at det er vores opfattelse, at B har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive skattepligtige gaver. Vi kan oplyse, at B’s advokat Kirsten Bordinggaard har fået aktindsigt i sagens akter den 28. februar 2020.
( ... )"
I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 13. juli 2020 fremlægges følgende:
"( ... )
Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden
Vi er ikke enig i advokat Kirsten Bordinggaards anbringende, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for at midlerne strammer fra ubeskattede midler.
Det er borgeren, og ikke Skattestyrelsen, som skal dokumentere indkomster er skattefrie og fradrag er fradragsberettiget. Det fremgår af SKM2008.905.HR. Vi har bedt B om redegørelse og dokumentation for, at transaktionerne var skattefrie. Vi har ikke modtaget dokumentation eller materiale, der kan sandsynliggøre skattefrihed. SKM2008.905.HR Skønsmæssige indkomstforhøjelser - indsat på bankkonti - indtægtsforhold Højesterets dom af 10. oktober 2008, j.nr. 100/2007.
Højesteret fandt, at det i den foreliggende situation, hvor der over en længere periode var indsat beløb af en vis størrelse sammenholdt med det oplyste om familiens indtægtsforhold, måtte påhvile de enkelte familiemedlemmer at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler.
Sagen er ikke tilstrækkelig oplyst, hvilket er i strid med officialprincippet. Vi er ikke enig i advokat Kirsten Bordinggaards anbringende, at Skattestyrelsen var i besiddelse af dokumentation og blot kunne have spurgt ind til dette på mødet den 19. december 2019, således at vi ikke har oplyst sagen eller gennemgået den modtagen dokumentation tilstrækkeligt, hvilket er i strid med officialprincippet.
Efter gennemgang af B's bankudskrifterne var der transaktioner, som vi manglede dokumentation på, at de var skattefrie. Den 19. november 2019 bad vi B om redegørelse og dokumentation for skattefrihed. Den 24. november 2019 bad B og hans hustru om et møde, således vi kunne tale tingene igennem. Hertil oplyste vi B, at når vi havde modtaget og gennemgået det yderligere materiale, som vi havde bedt om den 19. november 2019, ville vi kontakte dem for at aftale en mødedato. Til dette svarede B og hans hustru, at det var ikke, hvad de ønskede. De ville have et møde for at forklare alt, således Skattestyrelsen kan afslutte denne frem- og tilbagekommunikation.
På mødet oplyste B, at der ikke havde været lavet slutsedler i forbindelse med hans bilhandler. Han købte brugte biler, både på plader og uden plader, som han reparerede og solgte igen.
Det er vores opfattelse, at vi har gjort vores til at oplyse sagen tilstrækkeligt til at lave en afgørelse.
Vi henviser til materiale, som vi har oversendt til Skatteankestyrelsen den
19. juni 2020:
• 2019-08-12 - Sagsnotat - person
• 2019-11-19 - Materialeindkaldelse yderligere
• 2019-12-16 - Mødereferat 16 12 2019
Selvinkriminering
Vi er ikke enig i advokat Kirsten Bordinggaards anbringende, at når B's sag behandles af "Bandeindsats Øst" bør skatteyderen oplyses om retssikkerhedslovens § 10, idet der i så fald er tale om ekstrem høj risiko for senere at blive sigtet.
Det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens§ 10 (LF 96 af 26. november 2003), at "Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder".
Der skal således foreligge omstændigheder, spor mv., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld. Det forhold, at Bandeindsats Øst påbegynder behandlingen af en sag, er således ikke ensbetydende med, at der foreligger en konkret mistanke. Alle sager behandles individuelt, og hvornår der eventuel foreligger en konkret mistanke, således at retssikkerhedslovens § 10 finder anvendelse, er forskelligt fra sag til sag.
Der kan desuden henvises til Ombudsmandens udtalelse FOB 20019-33, hvoraf det bl.a. fremgår, at en myndigheds afgørelse af, om der foreligger konkret mistanke om en strafbar lovovertrædelse, beror på en konkret og samlet vurdering i det enkelte tilfælde.
Det fremgår desuden af Ombudsmandens udtalelse, at Skattestyrelsen generelt om styrelsens mistankevurdering efter retssikkerhedslovens § 10 havde anført, at der ikke blot skal indgå forhold, der angår objektive, sandsynlige og konkretiserede oplysninger, men også omstændigheder, der vedrører subjektive forhold som forsæt eller grov uagtsomhed. Det vil sige, at styrelsen for det første skal have tilstrækkeligt grundlag til at kunne foretage dels en skatteretlig bedømmelse af forholdet, herunder om skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, dels en beløbsmæssig opgørelse. For det andet skal styrelsen have grundlag for at vurdere, at den skattepligtige har handlet i hvert fald groft uagtsomt.
Skattestyrelsen har uddybende oplyst, at det ovenstående ikke skal tages som udtryk for, at det er styrelsens opfattelse, at det er en betingelse for, at der foreligger en konkret mistanke, at styrelsen kan foretage en præcis beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen af skatteansættelsen. I formuleringen "en beløbsmæssig opgørelse" ligger således alene, at der skal være et grundlag for at antage, at der foreligger yderligere indkomst hos skatteyder, der kan føre til, at der kan foretages en forhøjelse af skatteansættelsen.
Ombudsmanden udtalte i sagen, at han var generelt set enig i Skattestyrelsens synspunkter vedrørende mistankevurderingen.
Groft uagtsomhed
Vi henviser til vores udtalelse af 19. juni 2020, som er sendt til Skatteankestyrelsen.
Bilag 2 - oversigt over forhøjelser
Advokat Kirsten Bordinggaard har oplyst, at B har lånt fra hans bedste ven JM, samt B har udlånt 2.000 kr. til Bad ir den 12. maj 2018, som II tilbagebetaler den 26. september 2018.
Advokat Kirsten Bordinggaard har oplyst, at B har lånt penge til IF, som IF skulle bruge til køb af en vaskemaskine den 7. juni 2018 til 7.498 kr. (kopi af kvittering er vedlagt). IF har tilbagebetalt 2.200 kr. den 2. august 2018.
Retspraksis er, at der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner som til erhvervsmæssige dispositioner. Selvom der er tale om et lån blandt familiemedlemmer eller private personer, skal der udarbejdes et gældsbrev som dokumentation for, at der er ydet et lån og ikke en afgiftspligtig/skattepligtig gave mellem parterne. Gældsbrevet skal være udstedt i umiddelbar forbindelse med lånoptagelsen, og det skal været udformet med angivelse af renter og afdragsvilkår. Endvidere kræves det, at modtagelse af beløb er underbygget af overførelser fra/til bank. Låneforhold skal kunne dokumenteres fx ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv., hvilket kan udledes af SKM2013.363.BR. Det fremgår desuden af SKM2003.247.VLR, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at de overførte beløb er ydet som lån. I Højesteretsdom offentliggjort i SKM2011.208.HR fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkelig bestyrket af objektive kendsgerninger. Det fremgår desuden af SKM2015.109.BR, at efterfølgende udarbejdede dokumenter ikke anses for at kunne tillægges betydning ved vurdering af, om der er tale om et lån.
Når der er tale om lån ydet inden for et snævert interessefællesskab skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund. Det kan udledes af SKM2019.184.BR.
Der foreligger ikke lånedokumenter, hvorfor vi fastholder, at der er tale om skattepligtige gaver og ikke lån.
Advokat Kirsten Bordinggaard har oplyst, at B har købt kontant og solgt en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) uden plader via (red.hjemmeside.nr1.fjernet). Bilen er solgt til KK og UU den 22. september 2017.
Hverken købet eller salget er dokumenteret med objektiv konstaterbar dokumentation eller sandsynliggjort med fx købs-og salgsannoncer på (red.hjemmeside.nr1.fjernet) eller korrespondance med købere/sælger.
Skattestyrelsen har ingen kontroloplysninger om, at B har købt og solgt en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) uden plader.
Vi fastholder, at der er tale om skattepligtige gaver.
Advokat Kirsten Bordinggaard har oplyst, at B har solgt en sofa på (red.hjemmeside.nr1.fjernet) til OR den 20. oktober 2017.
Salget er ikke dokumenteret med objektiv konstaterbar dokumentation eller sandsynliggjort med fx salgsannoncer på (red.hjemmeside.nr1.fjernet) eller korrespondance med køber. Skattestyrelsen har ingen kontroloplysninger om, at B har solgt en sofa.
Vi fastholder, at der er tale om skattepligtig gave.
Advokat Kirsten Bordinggaard har oplyst, at de 30.000 kr., som bliver indsat kontant den 2. oktober 2018 har B igennem længere tid sparet op.
Det er lovligt at spare op i Danmark uden at sætte pengene i banken, men retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvorledes opsparingen over år er sket) skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR og LSR af 13.11.2019 Journalnr. 16-0125544. Der foreligger ikke for Skattestyrelsen formueoplysninger om "kontantbeholdninger" og "private tilgodehavender. Der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, således at det er muligt at konstatere, hvor/hvem pengene stammer fra.
SKM2018.622 BR.
Byrets dom af 30. oktober 2018, j.nr. BS 7896/2018 og 7900/2018. Skattepligtig indkomst - konkrete indsætninger - bankboks (hævninger tidligere år).
De skattepligtige gjorde gældende, at indsætningerne stammede fra allerede beskattede midler fra en eller flere bankbokse, herunder tidligere hævninger. Skatteministeriet gjorde gældende, at indsætningerne udgjorde skattepligtig indkomst, bl.a. under henvisning til, at hændelsesforløbet ikke er støttet af objektive kendsgerninger, og at der var givet skiftende forklaringer om et usædvanligt hændelsesforløb.
LSR af 13.11.2019 Journalnr. 16-0125544
Manglende selvangivelse af indtægter fra indsætning - urigtige eller ufuldstændige grundlag for skatteansættelse - privatforbrug - indsætninger på bankkonto.
Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet på 90.000 kr., indsat på klagerens bankkonto i [finans1) den 17. september 2013 stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.
Vi fastholder, at der er tale om skattepligtige gaver.
Advokat Kirsten Bordinggaard har oplyst, at de øvrige kontant-indsætninger kommer fra IO og/eller IA. Begge er familiemedlemmer. De er ved at indhente dokumentation for, at beløbene er hævet på deres konti.
IO er B's barn. Skattestyrelsen kan ikke umiddelbart se på folkeregistreret, hvilken familierelation IA har til B.
Retspraksis er, at pengestrømmen (her: hvor kommer pengene fra) skal understøttes af objektive dokumentation. Det fremgår blandt andet af SKM2018.622.BR og LSR af 13.11.2019 Journalnr.
16-0125544. Der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene, således at det er muligt at konstatere, hvor/hvem pengene stammer fra. Vi fastholder, at der er tale om skattepligtige gaver.
(…)
I Skattestyrelsens supplerende indlæg af 1. oktober 2020 fremlægges følgende:
"vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke er enige i advokat Kirsten Bordinggaards tolkning af konstaterede retstilstand i de domme, som hun henviser til samt hendes formodninger af, hvad mobilbetaling faktisk anvendes til.
Ad advokat Kirsten Bordinggaards opfattelse omkring JUS
Skattestyrelsens afgørelse bygger ikke, som advokaten også korrekt selv fremhæver i 1. pkt. i andet afsnit under "JUS" på side 2 i klagen af 8. september 2020, på et skøn men på faktiske forhold, hvorfor alle advokatens anbringender om ugyldighed grundet manglende begrundelse for foretaget skøn, alene af denne grund skal afvises.
Ad advokat Kirsten Bordinggaards opfattelse omkring Skatteforvaltningens bevisbyrde og skøn
Skattestyrelsen mener fortsat, at der er truffet korrekt afgørelse på baggrund af belyst grundlag, med henvisninger til korrekte love og underbyggende domspraksis, herunder at det påhviler skatteyderen at løfte bevisbyrden for, at de i sagen oplyste beløb/indtægter stammer fra midler der allerede er beskattet. Denne bevisbyrde mener vi stadigt ikke er løftet. I vores udtalelse nr 2 af 13. juli 2020 har vi kommenteret omkring Skattestyrelsens bevisbyrde. Det er advokat Kirsten Bordinggaards opfattelse, at det er indsættelse af større beløb sammenholdt med oplysninger om indtægtsforhold, der bevirker, at skatteyderen har bevisbyrden. Advokaten henviser til U2009.163H. Det er Skattestyrelsen ikke enig i.
U2009.163H. omhandler 3 personer A/B/C.
C var forhøjet med 201.800 kr. i 1997 og 825.236 kr. i 1998. Skattemyndighederne havde for indkomståret 1997 og 1998 forhøjet A´s indkomst med henholdsvis 31.000 kr. og 9.000 kr. og B´s indkomst med henholdsvis 126.000 kr. og 162.786 kr.
A havde indsat kontant 9.000., kr. 10.000 kr., 5.000 kr., og 7.000 kr. i september, november og december måned 1997. For så vidt angår indkomståret 1998 er der tale om en indsætning på 9.000 kr. i januar måned. A har modtaget dagpenge i 1997 og 1998. Højesteret stadfæster landsretsdommen. Efter forklaringerne for landsretten og de i øvrigt foreliggende oplysninger findes sagsøgerne B og A heller ikke at have løftet bevisbyrden for, at de på disse sagsøgeres konti indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler opsparet i familiens fælles "kA'sse".
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at sagsøger A i U2009.163H findes analogt med B. Landsretten og Højesteret har fA'stslået, at A har bevisbyrden for, at indsatte beløb på A´s konto stammer fra allerede beskattede midler.
Det er korrekt, at der ikke findes praksis for, at det kun er overførsler over 999 kr., der skal beskattes, idet alle overførsler, som ikke er dokumenteret at stamme fra allerede beskattede midler, eller som af andre objektive grunde er underlagt skattefrihed, er underlagt beskatning. I nærværende sag er der dog valgt at se bort fra overførsler under 1.000 kr., hvilket er til B's fordel.
Ad advokat Kirsten Bordinggaards redegørelse for usædvanlige overførsler. Privatforbrug
Sagen er startet på baggrund af foretagne privatforbrugsopgørelser, men ændringerne er ikke sket på baggrund af privatforbrugsopgørelser.
Da ændringerne i afgørelsen alene bygger på faktiske indsætninger og overførsler på bankkonti, og ikke på baggrund af privatforbrugsopgørelser, har vi ingen kommentarer til advokatens anbringender om privatforbrug. Privatforbrugsopgørelsen har alene været en del af kontrolgrundlaget.
Det er advokat Kirsten Bordinggaards opfattelse, at overskuddet på bankkonto (red.kontonr.nr4.fjernet) (bilag 9) dokumenterer et overskud på privatforbruget efter, at B har betalt fA'ste omkostninger. Skattestyrelsen er ikke enig i den opfattelse.
Ad advokat Kirsten Bordinggaards redegørelse for overførslerne mobilbetaling
Det skal bemærkes, at henvisning til SKM 2017.625.BR ikke findes at kunne anvendes analogt på denne sag, da der er tale om personer omfattet af boafgiftslovens § 22 i den del af dommen, der henvises til, og hvor der korrekt er et skærpet beviskrav. Advokat Kirstens Bordinggaards anmærkninger om, at de omtalte afgørelser fA'stlægger hvilke momenter der skal henses til, ved afgørelse af om en overførsel skal anses at hidrøre fra ikke-beskattede midler, finder vi ikke at være korrekt.
Det, der fremgår, er, at der individuelt i hver sag er vise elementer, der indgår i bedømmelsen af de forskellige forhold. Som tidligere anført, så er det B, der skal løfte bevisbyrden. Det er advokatens opfattelse, at det har formodningen for sig, at midlerne er beskattede og sædvanlige, når man laver en identificeret overførsel via mobilbetaling, idet man næppe vil overføre fra mobilbetaling, hvis man forsøger at "snyde i skat". Det er Skattestyrelsens opfattelse, at identificerede mobilbetaling-overførsler ikke dokumenterer, at overførslerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos B.
Forholdene vedrørende JM, IT og IK, OR, IF Al IB og II har Skattestyrelsen kommenteret på i vores udtalelse af 13. juli 2020 til Skatteankestyrelsen.
Nye oplysninger vedrørende IT og IK
IK og IT ejer sammen selskabet "G3-virksomhed" CVR...12.
Oplysninger fra Digital Motor Register (DMR)
- (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnr.nr1.fjernet) har været afmeldt fra den 18. januar til den 22. september 2017.
IT bliver registreret som ejer af (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) med reg.nr. (red.registreringsnr.nr1.fjernet) fra den 22. september 2017 (samme dag som bankoverførslerne).
Selskabet " G3-virksomhed" bliver pr. 18. december 2017 registreret som sekundær bruger af (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) med reg.nr.
(red.registreringsnr.nr1.fjernet).
Ud fra advokat Kirsten Bordinggaards nye oplysninger og oplysninger fra DMR er det sandsynliggjort, at modtagne overførsler den 22. september 2017 på 10.000 kr.+ 9.000 kr. kan vedrøre salg af en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) uden plader. Men B’s anskaffelse af (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) fremgår ikke af hans bankkontoudtog. Pengestrømmene på købet af (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) er således ikke dokumenteret. Det er ikke dokumenteret, at pengene til anskaffelse af (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som ikke skal beskattes hos B.
Kontantindsætninger
Advokat Kirsten Bordinggaards formodninger omkring kontantindsætningerne er ikke dokumenteret. Skattestyrelsen henviser til kommentarerne i vores udtalelse af 13. juli 2020 til Skatteankestyrelsen.
5.000 kr. den 06.08.18
Oplysninger om, at indbetalingen var nødvendig for at betale ejendomsskatter, dokumenterer eller sandsynliggør ikke, at pengene er et lån.
11.500 kr. den 04.11.18
Der er ikke beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem IA's kontanthævning på 14.000 kr. den 24. oktober 2018 og A's/B's kontant indsætning på 11.500 kr. den 4. november 2018. Bilag 14 (låneerklæring) er ikke udarbejdet i forbindelse med lånet. Låneerklæringen opfylder ikke kravene som dokumentation for et låneforhold.
Skattestyrelsen fastholder vores afgørelse af 25. februar 2020."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen på 30.500 kr. i 2017 og 78.775 kr. i 2018 skal frafaldes.
Som begrundelse anføres:
"(…)
Påstand
B indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes.
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:
I medfør af retssikkerhedslovens § 10 skulle Skattestyrelsen have oplyst B om at han ikke havde pligt til at fremkomme med de oplysninger som Skattestyrelsen krævede. Som følge heraf er afgørelsen ugyldig.
B har ikke handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er hjemmel til at forhøje indkomsten for indkomståret 2017, jf. Skatteforvaltningslovens § 26.
De skete overførsler er ikke skattepligtige gaver, men omhandler lån, hvorfor disse ikke er indkomstpligtige.
Idet al dokumentation endnu ikke er modtaget er nærværende klage alene fristafbrydende og en uddybende klage vil blive fremsendt hurtigst muligt.
(…)
I repræsentantens supplerende indlæg af 29. juni 2020 fremlægges følgende
(…)
Påstand
B indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes.
Sagsfremstilling
Se vedlagte bilag 2 oversigt over forhøjelser med vores bemærkninger til disse.
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:
- Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden for at midlerne stammer fra ubeskattede midler, allerede fordi afsenderen af beløbene kan identificeres enten som følge af at overførsel er sket ved mobiloverførsler eller der er fremkommet erklæringer fra kreditors cor.nr.
- En overvejende del af overførslerne kan dokumenteres og begrundes, og SKAT har uagtet at de var i besiddelse af dokumentation og blot kunne have spurgt ind til dette, jf. de utilstrækkelige spørgsmål på mødet den 16.12.18, ikke oplyst eller gennemgået den modtagne dokumentation tilstrækkelig, hvilket er i strid med officialprincippet.
- I medfør af retssikkerhedslovens § 10 skulle Skattestyrelsen have oplyst B om, at han ikke havde pligt til at fremkomme med de oplysninger som Skattestyrelsen krævede. Som følge heraf er afgørelsen ugyldig.
- B har ikke handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er hjemmel til at forhøje indkomsten for indkomståret 2017, jf.
Skatteforvaltningslovens § 26.
- De skete overførsler er ikke skattepligtige gaver, men omhandler lån, hvorfor disse ikke er indkomstpligtige.
SKATs udtalelse af den 19. ds. Selvinkriminering Skattestyrelsen anfører:
"Det er vores opfattelse, at vi ikke i sagsbehandlingen fra sagens opstart til udsendelse af afgørelse har haft en konkret begrundet mistanke om strafbart forhold."
Af bilag 1 samt af brevet med udtalelsen fremgår at sagen er behandlet og afgjort af "Skattestyrelsen Bandeindsats Øst".
Af (red.hjemmeside.nr4.fjernet), fremgår: "Faglig stærk medarbejder til skatte- og momskontrol til Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Bandeindsats Øst i Høje-Tåstrup Vil du bidrage med dine kompetencer og erfaring indenfor kontrol af skatte og momssager, hvor du med høj faglighed, stort engagement og erfaring indenfor kontrol af skatte og momssager, hvor du med høj faglighed, stort engagement og professionalisme løser opgaver? Har du kendskab til processuelle og strafferetslige regler inden for skatte og afgiftsområdet? Så er det måske dig, vi søger til Særlig Kontrol, Bandeindsats Øst- en enhed med fokus på vidensdeling og samarbejde samt høj faglig stolthed og kvalitet i opgaveløsningen.
Vi arbejder med samfundsbeskytteende aktiviteter og understøtter politiets indsats i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet. I det daglige arbejder vi tæt sammen med andre myndigheder - herunder politiet, og du vil fra tid til anden skulle deltage i udgående kontroller, herunder ransagninger.
Som vores nye medarbejder vil dine opgaver primært bestå i kontrol og revision af borgere og virksomheder, herunder selskaber. Det forventes, at du kan dykke ned i komplekse kontrolsager for at afdække eventuel svig. Dine opgaver vil derudover i mindre grad bestå i at give økonomiske oplysninger og beregninger til politiet samt visitering af sager.
……….
Skatte- og Afgiftssvig - din nye arbejdsplads Enheden er én af i alt fem enheder i afdelingen Skatte og Afgiftssvig, der samlet set beskæftiger mere end 100 dygtige medarbejdere. Skatte og Afgiftssvig udgør sammen med to andre fagområdet Særlig Kontrol i Skattestyrelsen. Enheden i Høje-TaA'strup beskæftiger sig med opgaver inden for illegal økonomi med særlig fokus på rocker- og bandekriminalitet.
…………
Du skal via Politiets Efterretningstjeneste (PET) kunne blive sikkerhedsgodkendt til klA'ssifikationsgraden HEMMELIGT (HEM) - og til enhver tid kunne opnå og opretholde HEM godkendelse - da du skal arbejde med klA'ssificerede dokumenter og systemer.
Skatte- og Afgiftssvig - din nye arbejdsplads Enheden er én af i alt fem enheder i afdelingen Skatte og Afgiftssvig, der samlet set beskæftiger mere end 100 dygtige medarbejdere. Skatte og Afgiftssvig udgør sammen med to andre afdelinger fagområdet Særlig Kontrol i Skattestyrelsen. Enheden i Høje-TaA'strup beskæftiger sig med opgaver inden for illegal økonomi med særlig fokus på rocker- og bandekriminalitet." Af www.skat.dk fremgår:
"Særlig kontrol
Fagområdet Særlig Kontrol har det overordnede ansvar for at kontrollere, imødegå og bekæmpe national og international skatteunddragelse og organiseret økonomisk kriminalitet samt understøtte løbende udvikling af en effektiv forebyggelse og kontrol i forhold til skattesvig og international skatteunddragelse. Området skal bekæmpe og forebygge diverse former for svig fx kædesvig og momskarruseller samt international skatteunddragelse, skattely og bandekriminalitet. Området har et tæt samarbejde med politi og anklagemyndighed og samarbejder med udenlandske myndigheder på tvært af landegrænser."
Af Skatteudvalget 2009-10 SAU alm. Del Svar på Spørgsmål 690, fremgår:
"I forbindelse med indgåendelse af forlig om finansloven for 2010 blev følgende aftalt: "For at styrke bekæmpelsen af bande- og rockerkriminalitet er parterne derfor enige om at udbygge SKAT’s enhed for økonomisk kriminalitet med 40 årsværk. SKAT tilføres 23,7 mio. kr. hertil i 2010 og frem. Enheden skal understøtte og aflA'ste politiets arbejde".
(…)
"Myndighedsindsats: Bandeenheden stiller op hver gang politiet anmoder om det. Bande-Enheden støtter politiets indsats ved at stoppe tilførsel af midler til bande- og rocker-medlemmerne, som danner grundlag for kriminelle aktiviteter, hindre hvidvA'skning af ulovlige midler og underbygge politiets straffesager."
(…)
"SKATs indsats: Det er SKATs mål at gennemføre et væsentligt antal sager, hvor der rejses skatte- og afgiftskrav, og at SKATs indsats er synlig i offentligheden. SKATs indsats overfor bande-rockerkriminaliteten sker efter Al Capone metoden som går ud på, at rejse skatte- og afgiftskrav overfor bande- og rockermedlemmer, der ikke kan godtgøre indtægtsgrundlaget for deres levevis. Efterfølgende rejses også straffesager overfor de pågældende." Henset til ovennævnte er det min opfattelse, at allerede når en sag behandles af "Bandeindsats Øst", bør skatteyderen oplyses om retssikkerhedslovens § 10, idet der i så fald er tale om en ekstrem høj risiko for senere at blive sigtet.
Grov uagtsomhed
For så vidt angår påstanden om at der er handlet groft uagtsomt bemærkes, at der ikke er tale om skattepligtige gaver, allerede fordi der er tale om lån, men ligeledes som følge af at Skattestyrelsen har identiteten på de personer beløbene er overført fra, og kan følge pengestrømmen, hvorfor det må være åbenlyst, at baggrunden for at B ikke har selvangivet, ikke skyldes at B vil snyde, men ikke mener at der er tale om en indtægt.
(…)
Repræsentanten har fremsendt en oversigt over de enkelte transaktioner, som klageren er blevet beskattet af, med sine konkrete bemærkninger, som er følgende:
"
Indkomståret 2017
(…)
mobilbetaling indbetalinger - 3170-097-807 - i alt:
| 14.02.17 - JM | 1.500,00 | Vedrører lån fra JM der er B's bedste ven. Der er lånt i alt DKK 9.075 og tilbebetalt i alt DKK 4.888 af de lån B har fået fra JM. Tilbagebetaing er sket fra konto (red.kontonr.nr6.fjernet) den 050518 - DKK 600, 140518 - DKK 200, 150518 - DKK 423, 021118 - DKK 3.440, 010819 - DKK 225. ' Skattestyrelsen er besiddelse af kontoudskrifter hvor dette fremgår. |
| 22.09.17 - IT | 10.000,00 | Beløbet vedrører et salg af en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) uden plader via (red.hjemmeside.nr1.fjernet). B har købt bilen kontant via (red.hjemmeside.nr1.fjernet) og har solgt den til JI og UU. B kender ikke køberne og de er således ikke interesseforbundne. |
| 22.09.17 - IK | 9.000,00 | Beløbet vedrører et salg af en |
(red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) uden plader via (red.hjemmeside.nr1.fjernet). B har købt bilen kontant via (red.hjemmeside.nr1.fjernet) og har solgt den til JI og UU. B kender ikke køberne og de er således ikke interesseforbundne.
| |
| 20.10.17 - OR 1.000,00 | Beløbet vedrører salg af en sofa på (red.hjemmeside.nr1.fjernet). B kender ikke OR og parterne er således ikke interesseforbundne. |
| |
| I alt | 21.500,00 | Alle overførsler kan dokumenteres og begrundes, og SKAT har - uagtet at de var i besiddelse af dokumentation og blot kunne have spurgt uddybende ind til dette, jf. de utilstrækkelige spørgsmål på mødet den 16.12.19 - ikke oplyst sagen tilstrækkeligt, hvilket er i strid med officialprincippet. SKAT har ej heller bevisbyrden for at midlerne stammer fra ubeskattede midler, allerede fordi afsenderen af beløbene kan identificieres. |
| Kontante indsætninger - (red.kontonr.nr4.fjernet), i alt |
| 02.10.17 - Kundekort (red.kortnr.nr3.fjernet) 1.500,00 | Pengene er lånt af B's barn IO, og vi er ved at indhente dokumentation for, at hun har hævet beløbet på sin konto. |
| 21.11.17 - Kundekort (red.kortnr.nr4.fjernet) 7.500,00 | Pengene er lånt af B's barn IO, og vi er ved at indhente dokumentation for, at hun har hævet beløbet på sin konto. |
| I alt 9.000,00 Indkomståret 2018 (…) mobilbetaling indbetaling - (red.kontonr.nr4.fjernet) i alt: | Afventer dokumentation |
| 30.06.18 - JM 3.575,00 | Vedrører lån fra JM El |
JJ der er B's bedste ven. Der er lånt i alt DKK 9.075 og tilbagebetalt i alt DKK 4.888 af de lån B har fået fra JM. Tilbagebetaling er sket fra konto
(red.kontonr.nr6.fjernet) den 050518 - DKK 600, 140518 - DKK 200, 150518 - DKK 423, 021118 - DKK 3.400, 010819 - DKK 225. Skattestyrelsen er i besiddelse af kontoudskrifter hvor dette fremgår.
| | |
| 02.08.18 - IF Al IB | 2.200,00 | Vedrører B's udlån af penge til IF, som IF skulle bruge til køb af en vaskemaskine fra G4-virksomhed. Kvittering for køb af vaskemaskine vedlægges som bilag 3. |
| 13.08.18 - JM | 1.000,00 | Vedrører lån fra JM der er B's bedste ven. Der er lånt i alt DKK 9.075 og tilbagebetalt i alt DKK 4.888 af de lån B har fået fra JM. Tilbagebetaling er sket fra konto (red.kontonr.nr6.fjernet) den 050518 - DKK 600, 140518 - DKK 200, 150518 - DKK 423, 021118 - DKK 3.440, 010819 - DKK 226. Skattestyrelsen er i besiddelse af kontoudskrifter hvor dette fremgår. |
| |
| 26.09.18 - II | | 2.000,00 | Vedrører IIs tilbagebetaling af et lån fra B. Lånet fremgår af kontoudtog fra konto (red.kontonr.nr6.fjernet) den 12. maj 2018. |
| 03.10.18 - JM | 3.000,00 | Vedrører lån fra JM der er B's bedste ven. Der er lånt i alt DKK 9.075 og tilbagebetalt i alt DKK 4.888 af de lån B har fået fra JM. Tilbagebetaling er sket fra konto (red.kontonr.nr6.fjernet) dem 050518 - DKK 600, 140518 - DKK 200, 150518 - |
DKK 423, 021118 - DKK 3.400, 010819 - DKK 225. Skattestyrelsen er i besiddelse af kontoudskrifter hvor dette fremgår.
| 03.12.88 - II 2.000,00 Vedrører IIs tilbagebetaling af et lån fra B. Lånet fremgår af kontoudtog fra konto (red.kontonr.nr6.fjernet) den 25. maj 2018. I alt 13.775,00 Kontante indsætninger - (red.kontonr.nr4.fjernet) - i alt: |
| 30.07.18 - Kundekort (red.kortnr.nr5.fjernet) 9.000,00 | Overførsel fra IO |
| Y11-by | | der er B's barn. |
| | | Dokumentation vil blive fremsendt for at hun har hævet beløbet. |
| 02.10.18 - Y12-adresse | 30.000,00 | Vedrører et beløb som B igennem længere tid har sparet op. |
| |
| I alt | | 39.000,00 | Alle overførsler kan dokumen- teres og begrundes, og SKAT har- uagtet at de var i besiddelse af dokumentation og blot kunne have spurgt uddybende ind til dette. Jf. de utilstrækkelige spørgsmål på mødet den 16.12.19 - ikke oplyst sagen tilstrækkeligt, hvilket er i strid med officialprincippet. SKAT har ej heller løftet bevisbyrden for at midlerne stammer fra ubeskattede midler, allerede fordi afsenderen af beløbene kan identificeres. |
| Kontante indsætninger - (red.kontonr.nr2.fjernet) (fælles budget) i alt: 06.08.18 - Automatbetaling |
| Y1-adresse 5.000,00 | Beløbet er overført af IO og / eller IA. Begge er familiemedlem- |
mer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto.
| 09.08.18 - Automatbetaling | | |
| Y11-by Y13-adresse 06.09.18 - Automatbetaling | 4.000,00 | Beløbet er overført af IO og / eller IA. Begge er familiemedlemmer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto. |
| Y1-adresse 11.09.18 - Automatbetaling | 12.500,00 | Beløbet er overført af IO og / eller IA. Begge er familiemedlemmer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto. |
| Y1-adresse 04.11.18 - Automatbetaling | 19.000,00 | Beløbet er overført af IO og / eller IA. Begge er familiemedlemmer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto. |
| Y1-adresse | 11.500,00 | Beløbet er overført af IO og / eller IA. Begge er familiemedlemmer. Vi er ved at indhente dokumentation for, at de har hævet beløbene på deres konto. |
| I alt " | 52.000,00 | Afventer dokumentation |
I repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse fremlægges følgende:
"(…)
Den endelig påstand i klagen er som følger:
Påstand
B indkomst for 2017 og 2018 skal ikke forhøjes. Det anførte i den oprindelige klage af den 25. maj 2020 amt i den uddybende klage af den 29. juni 2020 fastholdes.
Skattestyrelsens opfattelse
Nærværende sag blev påbegyndt som følge af, at Skattestyrelsen finder, at B har et lavt privatforbrug i 2017 og et negativt privatforbrug i 2018.
Skattestyrelsens forhøjelse i bilag 1 sker imidlertid ikke som en skønsmæssig forhøjelse, men som forhøjelser grundet konkrete indsætninger i form af mobilbetaling- overførsler og kontantindsætninger.
Skattestyrelsen forhøjer B's indkomst med følgende:
2017 - DKK 30.500
2018 - DKK78.775
Af det af os fremlagte bilag 2, fremgår de enkelte beløb i forhøjelserne.
Vores opfattelse
JUS
I medfør af skattekontrollovens § 74 har skatteforvaltningen mulighed for, at forhøje den skattepligtiges indkomst skønsmæssigt på grundlag af oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse uden anvendelse af de nævnte oplysninger, såfremt ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag.
Som nævnt har skatteforvaltningen dog ikke lavet en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af de konkrete indsætninger. Skattestyrelsen henviser til Statsskattelovens § 4, personskattelovens § 3, og Højesterets dom i SKM 2008.905 H, og begrunder afgørelsen således:
"Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR."
I denne gengivelse mangler dog at blive anført, at Skatteforvaltningen også har en bevisbyrde at løfte.
Denne bevisbyrde fremgår af SKM 2008.605 HR:
"Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fA'stsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges til grund, at der på sagsøgernes bankkonti er indsat beløb svarende til de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser af sagsøgernes skattepligtige indkomster for indkomstårene 1997, 1998 og 1999.
I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler."
Der var således grundet det faktum, at "der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år." der bevirker at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at der er risiko for at der modtaget ubeskattede midler. Dette medfører, at skatteyderen herefter har bevisbyrden for at midlerne er beskattede.
Dette fremgår ligeledes i opsummeringen af SKM 2008.905 i Juridisk Vejledning A.C. 2.1.4.4.2:
SKM2008.905.HR
Et forældrepar og deres barn fik forhøjet deres skatteansættelser på baggrund af indsættelser af større beløb på deres bankkonti. Sammenholdt med oplysninger om skatteydernes indtægtsforhold. Påhvilede det herefter skatteyderne at godtgøre, at de indsatte beløb hidrørte fra beskattede midler. Dette fandtes ikke godtgjort. Det var således indsættelse af større beløb sammenholdt med oplysningerne om indtægtsforhold, der bevirker af skatteyderen har bevisbyrden.
Tilsvarende fremgår af U2009.163H:
Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fA'stsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges til grund, at der på sagsøgernes bankkonti er indsat beløb svarende til de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser af sagsøgernes skattepligtige indkomster for indkomstårene 1997, 1998 og 1999. I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.
Sammenfattende kan det konstateres at retstilstanden er således, at ifald skattemyndighederne vurderer, at der er indsat beløb på en skatteyders konto, og disse beløb er meget høje, der er mange af dem, skatteyderens privatforbrug eller indtægter er meget lavt, eller der i øvrigt er noget der kan begrunde at man kan have mistanke om, at der er modtaget udeholdt skattepligtig indkomst, så er det skatteyderen, der har bevisbyrden for at beløbene stammer fra beskattede midler.
Skatteforvaltningens bevisbyrde og skøn
Som beskrevet ovenfor kan Skatteforvaltningens skøn af, om skatteyderens dispositioner kan anses for at være usædvanlige forhold til at skatteyderen skal bevise, at der er tale om beskattede midler. Af forvaltningslovens § 24, fremgår følgende om Skatteforvaltningens skøn: En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Af vejledning fra Folketingets Ombudsmand om begrundelser fremgår endvidere: (https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/begrundelse/)
"Kravet om begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende." "Begrundelsen skal være korrekt i den forstand, at den skal være et sandt udtryk for de forhold og overvejelser, der reelt har ført myndigheden frem til den trufne afgørelse. Hvis myndigheden har truffet afgørelsen på grundlag af en forkert opfattelse af faktiske eller retlige forhold, vil det således komme til udtryk i begrundelsen for afgørelsen."
Begrundelsen skal angive alle de hensyn, som myndigheden reelt har lagt vægt på, og myndigheden må ikke i begrundelsen fremhæve omstændigheder, som reelt ikke er tillagt betydning."
Som bekendt, jf. Juridisk Vejledning, afsnit A.A.7.4.1, har en afgørelses begrundelse blandt andet betydning for partens overvejelse af klage, partens accept af den trufne afgørelse samt underordnede myndigheders administration og bidrag til praksisdannelsen.
Skattestyrelsens afgørelse i bilag 1 i nærværende sag indeholder ingen begrundelse for Skattestyrelsen skøn. Det er uklart, om Skattestyrelsen mener, at overførslerne er usædvanlig som følge af, at der er for mange overførsler, for store overførsler, om mobilbetaling overførsler er forbudt eller hvilket skøn Skattestyrelsen har foretaget i den anledning. I afgørelsen i bilag 1 lægges blot til grund, at B har bevisbyrden. Nærværende sag er en del af et sagskompleks mod flere medlemmer af den samme familie, hvor det kan undre hvordan sagerne er blevet udvalgt, hvor forhøjelserne i nogle af sagerne er meget lave, hvor der er givet meget lidt vejledning til skatteyderen, uagtet deres klare oplysning om, at de ikke forstår sammenhængen og deres villighed til at fremlægge ønsket materiale, og hvor det oplyste på møder og i mails ikke er medtaget ved Skattestyrelsens vurdering af sagen. Sagerne opstartes i "Skattestyrelsen Bandeindsats Øst", jf. min uddybende klage af den 29.- juni 2020, og afgørelsen og mødereferaterne giver anledning til at overveje om nærværende sag ikke omhandler en sædvanlig forhøjelse men er en del af "Skattestyrelsen Bandeindsats Øst" indsats område, hvor de udfører "samfundsbeskyttende aktiviteter og understøtter politiets indsats i bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i rocker- og bandemiljøet. Dette har formodningen for sig, idet det ellers forekommer mærkværdigt, at sagen behandles i denne afdeling, og i så fald bør det oplyses, af hensyn til B's retssikkerhed, og af hensyn til at sagen skal vurderes på den korrekte baggrund ved administrativ klagemyndighed og domstolene.
Derudover henviser Skattestyrelsen til en praksis, som det må formodes ikke er oplyst til offentligheden eller fremgår af praksis, Juridisk Vejledning eller lignende, nemlig at mobilbetaling overførsler over DKK 999 skal beskattes.
Ovennævnte må skærpe begrundelsespligten således, at "Skattestyrelsen Bandeindsats Øst" - uanset deres erklærede må om, og forsøg på at ramme anden økonomisk kriminalitet - træffer korrekte afgørelser, hvor grundlaget for afgørelsen er oplyst overfor skatteyderen, er sagligt og fyldestgørende. Den manglende begrundelse kan således have haft indflydelse på sagens udfald, hvilket ligeledes var tilfældet i U1999.225Ø.
Som følge af ovennævnte, idet forhøjelser er lave, og idet overførslerne til B's konto, jf. nedenfor, må anses for sædvanlige i B's liv, gøres det gældende, at Skattestyrelsens manglende begrundelse for skønnet om at overførslerne er usædvanlige, skal medføre afgørelsens ugyldighed.
Usædvanlige overførsler
Såfremt Landsskatteretten ikke måtte være enig i, at afgørelsen er ugyldig, så må den manglende begrundelse for skønnet føre til, at Skattestyrelsen ikke haf løftet bevisbyrden for, at B skal bevise, at der er tale om beskattede midler.
Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ej heller vil være i stand til at løfte denne bevisbyrde, idet de foretagne overførsler er sædvanlige, hvorfor det ligeledes vil kunne lægges til grund, at overførslerne stammer fra beskattede midler. I der følgende redegøres for at Skattestyrelsen ikke vil kunne løfte bevisbyrden for at overførslerne er usædvanlige i B's liv.
Privatforbrug
Uagtet at der ikke er foretaget en skønsmæssig forhøjelse, kan et negativt privatforbrug være et moment der indikerer at overførslerne er usædvanlige.
Skattestyrelsen oplyser, at sagen oprindelig er opstartet som følge af opsparing på DKK 53.000 i 2017 og negativt privatforbrug i 2018. Som bilag 4 fremlægges skattestyrelsens systemberegnede privatforbrug for B. I januar 2016 havde B en opsparing på DKK 14.047, i januar 2017 er det beregnet, at han havde en opsparing på DKK 67.953 og i januar 2018 er beregnet at han havde en opsparing på 216.102.
Dette er dog ikke korrekt.
Ved gennemgang af formueopgørelsen kan konstateres, at den påståede store stigning i B's formue i 2018 skyldes friværdi i den købte ejendom på Y8-adresse. Der er imidlertid ingen friværdi i denne ejendom.
Baggrunden herfor er som følger:
Som det fremgår af skattestyrelsens sagsnotat, der fremlægges som bilag 5, er B gift med A. B og A har boet sammen i Y9-adresse, Y17-kommune i 23 år. De var en stor familie, der boede sammen og B havde (red.personligetræk.nr1.fjernet) der bevirkede at han - grundet støjen - ikke kunne bo der. B fik derfor for 15 - 17 år siden - af kommunen - tildelt en lejlighed i Y9-adresse, hvor han kunne bo i fred og ro. B boede der i nogle år, men idet parrets børn var meget hos ham fik han klager, og Kommunen tilbagetog lejligheden. B fandt herefter lejligheden på Y19-adresse. i Y14-by, hvor han bor nu.
A boede fortsat i Y9-adresse efter at B flyttede til Y14-by. I 1012 modtager A klager fra udlejer om barnet IC adfærd med trusler om at de bliver smidt ud, hvis IC ikke ophører med at skabe problemer. Udfordringen med dette står på frem til juni 2018, hvor A - grundet risikoen for at blive smidt ud - finder det nødvendigt at finde en anden løsning. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 6 breve fra udlejer.
Med lån fra venner får de råd til at købe huset på Y8-adresse, Y11-by. Af tingbogen, der fremlægges som bilag 7, fremgår at der er A, B og deres barn IB, der ejer huset med 1/3 hver. De har købt dette i marts 2018 og overtager det 1. juni 2018. Det er nødvendigt, at IB bliver medejer, idet B og A ikke selv kunne blive kreditgodkendt til at købe huset. De har endvidere alle 3 debitorer på lånet. Forskellen på købesummen DKK (red.købesum.nr1.fjernet), og lånet stort DKK (red.lånesum.nr1.fjernet), i alt DKK (red.difference.nr1.fjernet), har de lånt af deres venner. Dette bestrider Skattestyrelsen, og A's skattepligtige indkomst er forhøjet med beløbet. Afgørelsen er påklaget i Skatteankestyrelsens sagsnr. 20-0046948. Lånet kan dog dokumenteres ved udskrifter fra A's konto i F1-bank, der slutter på (red.kontornr.nr7.fjernet) og fremlægges som bilag 8. Af kontoudtoget fremgår, at A modtager lånene fra deres venner i maj 2017, hvilket er i overensstemmelse med at A på dette tidspunkt accepterer udlejers opsigelse, jf. bilag 6 (afleveringsattest af den 15. maj 2017). Pengene indestår på A's konto indtil de betaler huset med midler fra lån fra vennerne og kreditforeningen.
Det kan således lægges til grund, at der ikke er friværdi i ejendommen, eller at B's formue er steget med dette beløb. I Fanebladet "privatforbrug KLAGER" er formueforøgelsen fjernet, og det kan herefter konstateres, at B ikke har lavt eller negativt privatforbrug. Af Skattestyrelsens gennemgang af B's konto i F1-bank, der sætter på (red.kontornr.nr8.fjernet), og som med vores bemærkninger fremlægges som bilag 9 kan konstateres, at der i 2017 er et overskud på privatforbruget efter at B i 2018 har betalt fA'ste omkostninger. I 2018 er der underskud. Imidlertid kan konstateres at B i 2018 blandt andet har betalt for garageleje, med DKK 55.620. Garagen har imidlertid været udlejet, hvorfor udgiften alene må være som et udlæg, som B kan kræve indfriet. IB betaling af dette udlæg vil medføre overskud på privatforbruget.
mobilbetaling overførsler
Det er uklart om det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er mobilbetaling overførslerne der er usædvanlige, og i så fald hvilke. For god ordens skyld skal derfor også redegøres for at dette ikke tilfældet. I 2017 er mobilbetaling overførslerne som følger:
- 4 mobilbetaling overførsler på 3 datoer på DKK 1.500 (14.02.17), DKK 10.000 (22.09.17) DKK 9.000 (22.09.17) og DKK 1.000 (2010.17)
I 2018 er mobilbetaling overførslerne som følger 6 mobilbetaling overførsler på 4 datoer på DKK 3.575 (3006.18),DKK 2.200 (02.08.18), DKK 1.000 (13.08.18), DKK 2.000
(26.09.18), DKK 3.000 (03.10.18) og DKK 2.000 (03.12.18) Udover ovennævnte mobilbetaling overførsler er der i afgørelsen i bilag 1 nævnt andre mobilbetaling overførsler der er under DKK 999,00. Disse beskattes dog ikke, og kan vel allerede af den årsag ikke anses for at være usædvanlige. Af afgørelsen fremgår side 4, at baggrunden for dette er følgende:
"Vi har derfor anset mobilbetaling indbetalingerne over 999 kr. svarende til 21.500 kr. for 2017 (se bilag B) og 13.775 kr. (se bilag E) for 2018 skattepligtige indtægter. Vi har henset til, at man i dagens Danmark tit lægger ud eller afregner mindre beløb for familie, venner og bekendte via mobilbetaling."
Der ses hverken i lovgivningen eller praksis at være taget stilling til ved hvilken grænse mobilbetaling overførsler bliver skattepligtige. Dette må være nødvendigt for, at afgørelse om de kan anses for usædvanlige. Endvidere må det formodes, at der ved en sådan afgørelse foretages et konkret begrundet skøn, på grundlag af alder, indkomst, digitale vaner osv. Før det kan lægges til grund, at antallet eller størrelsen af mobilbetaling overførsler er usædvanlige. Dette er ej heller sket i denne sag.
I henhold til mobilbetaling betingelser kan en privatforbruger, der alene har identificeret sig ved cpr (hvilket er mindstekrav til identifikation) overfor DKK 3.000 pr. dag, og DKK 80.000 om året, jf. (red.hjemmeside.nr2.fjernet)
Det fremgår endvidere af mobilbetalings forretningsbetingelser (red.hjemmeside.nr3.fjernet) pkt. A.7.2., at mobilbetaling er underlagt skattekontrolloven for sig, at overførsel af beløb der ikke overstiger denne grænse ikke kan anses for "hvidvA'skning" af ubeskattede midler, eller være usædvanlige.
Som det fremgår af kontoudtogene er afsender og modtager af mobilbetaling identificeret. Det kan således lægges til grund, at det har formodningen for sig, at midlerne er beskattede og sædvanlige, når man laver en identificeret overførsel via mobilbetaling, idet man næppe vil overføre fra mobilbetaling, hvis man forsøger at "snyde i skat".
Der er tale om i alt 10 mobilbetaling overførsler på 2 år. I bilag 9 er alle mobilbetaling overførsler fremhævet med blåt i rækkerne. Der er tale om i alt 26 overførsler ud af 269 (ca. 10%) i 2017 og 103 ud af 643 (ca. 16%) i 2018. Beløbene der ind og udbetales via mobilbetaling udgør over og under DKK 999, er til og fra nærtstående og ikke nærtstående. Det kan således lægges til grund at det er sædvanligt for B at overføre og modtage via mobilbetaling, til og fra familie og andre, og med beløb over og under DKK 999.
Det gøres på baggrund af ovennævnte gældende, at mobilbetaling overførslerne ikke kan anses for at være usædvanlige, og det kan således ej heller være grundet disse, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden, således at det er B, der skal bevise at der er tale om beskattede midler.
Kontantindsætninger
På B's privat konto ((red.kontornr.nr8.fjernet) ) er foretaget følgende kontanthævninger og indsætninger:
I 2017 er der foretaget 2 kontantindsætninger på DKK 1.500, den 02.10.17 og DKK 7.500 den 21.11.17.
I 2018 er der foretaget en kontanthævning på DKK 1.000 den 02.07.18, indsat DKK 9.000 den 03.07.18, og indsat DKK 30.000 den 02.10.18. På B og A's fælles budgetkonto i F1-bank ((red.kontornr.nr9.fjernet) ), som er oprettet 25. juni 2018, hvilket er samme måned hvor de overtager ejendommen på Y8-adresse, er der i 2018 foretaget 4 kontantindsætninger - den 060818 er indsat DKK 5.000 - den 090818 er der indsat DKK 4.000 - den 060918 er der indsat DKK 12.500 - den 110918 er der indsat 19.000 og den 041118 er der indsat DKK 11.500.
På privatkontoen er der således tale om i alt 5 kontant indsætninger på 2 år, hvilket henset til øvrige bevægelser på kontoen ikke kan anses for at være usædvanligt.
For så vidt angår fælleskontoen er der ingen bevægelser, der ikke vedrører ejendommen på Y8-adresse. Det har således formodningen mod sig at "sorte penge" er eller ville blive indsat på denne konto. Det kan ikke anses for være usædvanligt, at en skatteyder i 2017 eller 2018 havde kontant indsættelser i ovennævnte størrelsesordenen, og ved gennemgang af retspraksis kan endvidere konstateres, at der ikke er sager hvor det kræves bevis fra skatteyderen ved så små beløb, formentligt som følge af indsætningerne ikke kan anses for at være usædvanlige. Det har endvidere formodningen mod sig, at Skattestyrelsen i øvrigt - ved konstatering heraf ville afkræve dokumentation, forklaring mv., idet de næppe har kapicitet til dette.
Sammenfattende gøres det gældende, at hverken B's privatforbrug eller de foretagne overførsler kan anses for at være usædvanlige. Skattestyrelsen har således ikke løftet bevisbyrden for, at B's adfærdsmønster er så usædvanligt, at de er berettiget til at pålægge B at bevise om midlerne er beskattet.
Det gøres endvidere gældende at Væsentlighedskriteriet, jf. Juridisk Vejledning, afsnit A.C.2.1.1.1., ej heller er iagttaget. I henhold til dette skal Skatteforvaltningen afveje størrelsen af et muligt merprovenue som resultat af kontrollen overfor de ressourcer, der skal anvendes både af Skatteforvaltningen og den oplysningspligtige for at gennemføre kontrollen.
Redegørelse for overførslerne
Uagtet ovennævnte, hvorefter SKAT ikke har løftet egen bevisbyrde, skal jeg - ifald Landsskatteretten ikke måtte være enig heri - foretage en gennemgang af de enkelte overførsler.
mobilbetaling
Overførsler på mobilbetaling må sidestilles med kontante overførsler fra navngivne personer. Af afgørelserne i SKM 2017.625 BR og SKM 2013.565 ØL, der vedrører indsætninger fra navngivne personer, fremgår at:
- Der skal foretages en konkret vurdering af overførslen
- Skatteyderen skal godtgøre eller "overbevisende sandsynliggøre" at baggrunden for overførslen er reel.
Af SKM 2018.259 fremgår at bevisbyrden kan løftes ved fremlæggelse af:
"objektive kendsgerninger i form af oprindelige lånedokumenter, dokumentation for pengestrømmene mellem konti, kontoudskrifter fra de personer, der har foretaget indsætningerne på A’s konti, kvitteringer eller andet."
For så vidt angår gaver, fremgår det, af Juridisk vejledning afsnit C.A.6.1.2.1, at:
"det er en betingelse for at beskatte en ydelse som gave, at der ikke er betalt vederlag eller kun delvis vederlag. I praksis sker der kun korrektion og beskatning, hvis det fA'stsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvis den ene part ved indgåelse af en aftale gør en god forretning, kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag, og parterne
ikke har interessesammenfald"
Af SKM 2017.625BR fremgår:
A har imidlertid bevisbyrden for, at de fra onklen overførte pengebeløb er ydet som lån. Der er i et gavemiljø som det foreliggende og henset til omstændighederne i forbindelse med overførslerne en formodning for, at de overførte beløb er givet som gave, hvorfor der må stilles skærpede krav for at anse denne bevisbyrde for løftet. Der er ifølge gældsbrevene ikke indgået nærmere aftale om tilbagebetaling af de overførte beløb, ligesom beløbene ikke forrentes. Det er heller ikke godtgjort, at der er sket delvis tilbagebetaling. Retten finder efter en samlet vurdering, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en retlig forpligtelse til at tilbagebetale de beløb, hun har modtaget fra sin onkel, hvorfor beløbene må anses for skattepligtige gaver. Der er i den forbindelse uden betydning til hvilke formål, pengene er anvendt.
Ovennævnte fA'stlægger således, de momenter der skal henses til ved afgørelse af om en overførsel skal anses for at hidrøre fra ikkebeskattede midler.
Skattestyrelsen har i afgørelsen i bilag 1 alene angivet som begrundelse, at B - uagtet at beløbene er små, og afsenderen er kendt ikke har løftet bevisbyrden for at beløbene er beskattede, og "vi har henset til, at man i dagens Danmark tit lægger ud eller afregner mindre beløb for familie, venner eller bekendte via mobilbetaling." Som nævnt kan det undre, at det ikke er angivet hvor praksis vedrørerende mobilbetaling overførsler stammer fra. De enkelte mobilbetaling overførsler er følgende:
2017
- JM
Alle overførsler til/fra JM er i bilag 9, gengivet med rød skrift og er følgende:
| Dato | Beløb |
| 14.02.17 | 1.500,00 |
| 05.05.18 | -600,00 |
| 14.05.18 | -423,00 |
| 30.06.18 | 3.575,00 |
| 13.08.18 | 1.000,00 |
| 03.10.18 | 3.000,00 |
| 02.11.18 | -3.440,00 |
| 01.08.19 | 225,00 |
Skyld pr. d.d. 4.637,00
Som udgangspunkt skal bemærkes, at overførslerne fra JM udgør DKK 9.075 og af disse har B overført DKK 4.888 tilbage til B. Der er således betalt et "vederlag" for de af JM overførte midler. Skattestyrelsen har - uagtet at de i bilag 9 minutiøst har gennemgået overførsler - alene taget indsætningerne fra JM i betragtning. De har ej heller fremlagt kontoudtog som bilag til afgørelsen, men alene deres egne oversigter over de beløb der beskattes. Derved undgås det også at overførslerne ses i kontekst. Dette kan undre henset til Skatteforvaltningen har til formål at sørge for at skatteyderne betaler den korrekte skat. JM og B er venner, men der er ikke tale om gavemiljø, hvorfor bevisbyrden ikke er skærpet. Derudover må det have formidling for sig, at JM ikke har til hensigt at give B en gave, men at der er tale om lån. Såfremt dette ikke er tilfældet giver det ingen mening, at der tilbageføres beløb. Overførslerne må ses som en helhed. Det ses endvidere af B's kontoudtog, at der er låneforhold imellem ham og andre af hans venner, jf. nedenfor.
På baggrund heraf gøres det gældende, at overførsler fra JM ikke er gaver men lån, som derfor ikke skal beskattes.
IT og JI
Der henvises til bilag 2. Der er sket følgende overførsler:
22.09.2017 - IT DKK 10.000,00
22.09.17 - JI DKK 9.000,00
Skattestyrelsen har ved fejlskrift anført JI i stedet for IK, som han hedder.
UU og IK driver et tømrerfirma ved navn G3-virksomhed, og de har som tidligere oplyst købt en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) fra B, hvor de har betalt henholdsvis DKK 10.000 og DKK 9.000. Som bilag 10, fremlægges mailkorrespondance med dem, hvor de bekræfter dette.
Det gøres gældende, at overførslerne vedrører købesummen for B's salg af en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet), og beløbet skal således ikke beskattes.
OR
Overførsel af DKK 1.000 den 20. oktober 2017.
Det anførte i bilag 2 fastholdes. Det har ikke været muligt at finde en mailadresse til OR. Vi har været i telefonisk kontakt med ham, hvor han oplyser, at handle på DBS, og han kan svagt huske køb af en sofa, men ønsker ikke at erklære sig herom.
Henset til beløbets størrelse, at det er dokumenteret jf. bilag 10, at B handler på (red.hjemmeside.nr1.fjernet), og at B og OR ikke kender hinanden, hvorfor det har formodningen mod sig, at der skulle udveksles gaver, så gøres det gældende, at det overførte beløb vedrører salg af en sofa, hvorfor beløbet ikke skal beskattes.
IF Al IB
Overførsel af DKK 2.200,00 den 2. august 2018.
Det anførte i bilag 2 fastholdes.
Af bilag 3 fremgår af vaskemaskinen blev købt den 07.06.18. Af fakturaen fremgår at varen kan afhentes 3 dage efter leveringsdatoen. Efter fA'st kutyme trækkes beløbet ved levering. Af bilag 9, fremgår at B den 10.07.18 har betalt DKK 1.989 til G4-virksomhed. Det på lægges til grund, at dette vedrører betaling af vaskemaskinen på vegne af B. Lånet er endvidere bekræftet af IFs erklæring, der fremlægges som bilag 11.
Det gøres gældende at overførslen vedrører et lån af B og indbetalingen på DKK 2.200 er tilbagebetaling af lånet, der ikke skal beskattes.
II
| Dato | dato | |
| 23.05.18 | -250,00 | |
| 28.05.18 | -150,00 | |
| 29.05.18 | -100,00 | |
| 11.06.18 | -3.500,00 | |
| 16.06.18 | -3.350,00 | |
| 06.07.18 | -200,00 |
| 15.07.18 | -200,00 |
| 25.09.18 | -2.000,00 |
| 26.09.18 | 2.000,00 |
| 03.12.18 | 2.000,00 |
| I alt | -5.750,00 |
Skattestyrelsen har - uagtet at de i bilag 8 minutiøst har gennemgået overførsler - alene taget indsætningerne fra II i betragtning. Som det fremgår ovenfor, jf. bilag 4 er det II, der skylder B penge. Det gøres gældende, at de overførte beløb fra II vedrører lån der ikke skal beskattes.
Som anført i bilag 2 stammer en stor del af kontantindsætningerne fra B's barn IO. Idet midler kommer fra opsparede midler er der dog ingen dokumentation for hævninger der størrelses og tidsmæssigt kan henføres til overførslerne, hvorfor der ikke foreligger dokumentation for disse.
Overførslerne der beskattes er følgende:
På B's privat konto ((red.kontornr.nr8.fjernet) ) er foretaget følgende kontanthævninger og indsætninger - bilag 9 (rækker fremhævet med orange)
02.10.17 Kundekort (red.kortnr.nr3.fjernet) 1.500,00
21.11.17 Kundekort (red.kortnr.nr4.fjernet) 7.500,00
02.07.18 Automatindbetaling Y14-adresse -1.000,00
03.07.18 Kundekort (red.kortnr.nr5.fjernet) 9.000,00
02.10.18 Automatindbetaling Y1-adresse 30.000,00 På fælleskontoen ((red.kontornr.nr9.fjernet) ), der med vores bemærkninger fremlægges som bilag 12, (fremhævet med orange) er der hævet og indsat: 06.08.18 Automatbetaling Y1-adresse5.000,00
09.08.18 Automatbetaling Y1-adresse 4.000,00
06.09.18 Automatbetaling Y1-adresse 12.500,00 11.09.18 Automatbetaling Y1-adresse 19.000,00
04.11.18 Automatbetaling Y1-adresse 11.500,00 Som udgangspunkt skal bemærkes at det ikke er ulovligt at modtage kontanter og indsætte disse på ens konto. Det må endvidere have formodningen for sig, at man - ifald der er tale om "sorte penge" ikke vil indsætte disse på ens konto. Der er tale om mindre beløb, og det kan konstateres at indsætningerne er sket i nærheden af B's eller A's hjem.
Det er B's overordnede opfattelse, at der er tale om lån, hvilket er sædvanligt i deres kultur. Mere specifikt er det opfattelsen at lånene er ydet af IO, B og A's barn. Det har dog desværre ikke været muligt at finde dokumentation for at IO har hævet beløb svarende til det indsatte på tidspunktet. Overførsler fra IO skal ikke indkomstbeskattes, i stedet skal betales gaveafgift.
Ved gennemgang af kontoudtogene ser det dog for nogle af overførslerne ud som om det vedrører udlæg og overførsler foretaget i nær sammenhæng med indsætningerne.
På samme dato hvor DKK 1.500 indsættes den 021017 er der overført DKK 1.000 til IB (barn) og betalt 2 x DKK 160 på vegne af IB og IC, jf. bilag 9. Forklaringen kan derfor være at B har modtaget pengene kontant og indsat dem på sin konto for at kunne foretage overførslerne. For så vidt angår DKK 7.500 der indsættes den 21.11.20, så kan det af bilag 9 ses, at der den 23.11.18 overføres DKK 7.500 via F2-bank. Pengene er således overført via B's konto, hvilket ikke gør dem skattepligtige.
Som nævnt er det ikke B personligt der har lejet garagen, men det kan konstateres at han den 05.07.18 betaler denne. Indbetalingen på DKK 9.000 den 03.07.18 må således være en indbetaling til brug for betaling af husleje. Denne overførsel er således ikke skattepligtig for B.
Overførslen på DKK 30.000 er der hverken forklaring eller dokumentation for, men det oplyses at det er et lån fra IO.
For så vidt angår indsætningerne på fælleskontoen kan det konstateres, at alle indsætninger er foregået i Y11-by hvor A bor, og er indsat på budgetkontoen som alene anvendes til at betale udgifter for Y8-adresse.
For så vidt angår indbetalingen på DKK 5.000 den 06.08.18 oplyses at det er et lån fra IO. Det kan af bilag 12 ses at indbetalingen var nødvendig for at kunne indbetale ejendomsskat, hvilket skaber formodning for at beløbet er et lån og ikke en gave.
For så vidt angår kontantindsætningen på DKK 11.500, den 4. november 2018 er denne et lån fra IA. IA har hævet beløbet den 24. oktober 2018 og lånt disse til B. Kontoudskrift fra IA's konto fremlægges som bilag 13. IA har endvidere erklæret at have lånt pengene, jf. erklæring der fremlægges som bilag 4. Beløbet er således et lån og skal ikke indkomstbeskattes.
For så vidt angår de øvrige kontantbeløb er der ikke en forklaring på disse. De gøres dog gældende at disse er lån fra IO. For så vidt angår kontantindsætningerne gøres det overordnet gældende at disse vedrører lån, og har for de flestes overførslers vedkommende haft et formål, hvilket understøtter at der ikke er tale om en gave til B. Såfremt det ikke anerkendes at overførslerne fra IO er lån men gaver, skal disse ikke indkomstbeskattes men gaveafgift berigtiges.
(…)"
Landsskatterettens afgørelse
Fristerne
De beløb der beskattes. Derved undgås det også at overførslerne ses i kontekst. Dette kan undre henset til at Skatteforvaltningen har til formål at sørge for at skatteyderne betaler den korrekte skat. JM og B er venner, men der er ikke tale om gavemiljø, hvorfor bevisbyrden ikke er skærpet. Derudover må det have formodning for sig, at JM ikke har til hensigt at give B en gave, men at der er tale om lån. Såfremt dette ikke er tilfældet giver det ingen mening, at der tilbageføres beløb. Overførslerne må ses som en helhed.
Det ses endvidere af B's kontoudtog, at der er låneforhold imellem ham og andre af hans venner, jf. nedenfor.
På baggrund heraf gøres det gældende, at overførsler fra JM ikke er gaver men lån, som derfor ikke skal beskattes.
IT og JI
Der henvises til bilag 2. Der er sket følgende overførsler:
22.09.17 - IT DKK 10.000,00
22.09.17 - JI DKK 9.000,00
Skattestyrelsen har ved fejlskrift anført JI i stedet for IK, som han hedder.
UU og IK driver et tømrerfirma ved navn G3-virksomhed, og de har som tidligere oplyst købt en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) fra B, hvor de har betalt henholdsvis DKK 10.000 og DKK 9.000. Som bilag 10, fremlægges mailkorrespondance med dem, hvor de bekræfter dette.
Det gøres gældende, at overførslerne vedrører købesummen for B's salg af en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet), og beløbet skal således ikke indkomstbeskattes.
OR
Overførsel af DKK 1.000 den 20. oktober 2017.
Det anførte i bilag 2 fastholdes. Det har ikke været muligt at finde en mailadresse til OR.
Vi har været i telefonisk kontakt med ham, hvor han oplyste, at handle på (red.hjemmeside.nr1.fjernet), og han kan svagt huske køb af en sofa, men ønsker ikke at erklære sig herom.
Henset til beløbets størrelse, at det er dokumenteret jf. bilag 10, at B handler på (red.hjemmeside.nr1.fjernet), og at B og OR ikke kender hinanden, hvorfor det har formodningen mod sig, at der skulle udveksles gaver, så gøres det gældende, at det overførte beløb vedrører salg af en sofa, hvorfor beløbet ikke skal beskattes.
Fade! Al IB
Overførsel af DKK 2.200,00 den 2. august 2018.
Det anførte i bilag 2 fastholdes.
Af bilag 3 fremgår at vaskemaskinen blev købt den 07.06.18. Af fakturaen fremgår at varen kan afhentes 3 dage efter leveringsdatoen. Efter fA'st kutyme trækkes beløbet først ved levering. Af bilag 9, fremgår at B den 10.07.18 har betalt DKK 1.989 til G4-virksomhed. Det må lægges til grund, at dette vedrører betaling af vaskemaskinen på vegne af B. Lånet er endvidere bekræftet af IFs erklæring, der fremlægges som bilag 11.
Det gøres gældende at overførslen vedrører et lån ydet af B og indbetalingen på DKK 2.200 er tilbagebetaling af lånet, der ikke skal beskattes.
II
Alle overførsler imellem B og II er i bilag 9 gengivet med grøn skrift og er følgende:
| Dato | Dato |
| 23.05.18 | -250,00 |
| 28.05.18 | -150,00 |
| 29.05.18 | -100,00 |
| 11.06.18 | -3.500,00 |
| 16.06.18 | -3.350,00 |
| 06.07.18 | -200,00 |
| 15.07.18 | -200,00 |
| 25.09.18 | -2.000,00 |
| 26.09.18 | 2.000,00 |
| 03.12.18 | 2.000,00 |
I alt -5.750,00
Skattestyrelsen har - uagtet at de i bilag 8 minutiøst har gennemgået overførsler - alene taget indsætningerne fra II i betragtning. Som det fremgår overfor, jf. bilag 4 er det II, der skylder B penge. Det gøres gældende, at de overførte beløb fra II vedrører lån der ikke skal beskattes. Kontantoverførsler som anført i bilag 2 stammer en stor del af kontantindsætningerne fra B's barn IO. Idet midler kommer fra opsparede midler er der dog ingen dokumentation for hævninger der størrelses og tidsmæssig kan henføres til overførslerne, hvorfor der ikke foreligger dokumentation for disse.
Overførslerne der beskattes er følgende:
På B's privat konto ((red.kontornr.nr8.fjernet) ) er foretaget følgende kontanthævninger og indsætninger - bilag 9 (rækker fremhævet med orange)
02-10.17 Kundekort (red.kortnr.nr3.fjernet) 1.500,00
21.11.17 Kundekort (red.kortnr.nr4.fjernet) 7.500,00
02.07.18 Automatindbetaling Y14-adresse -1.000,00
03.07.18 Kundekort (red.kortnr.nr5.fjernet) 9.000,00
02.10.18 Automatindbetaling Y1-adresse30.000,00 På fælleskontoen ((red.kontornr.nr9.fjernet) ), der med vores bemærkninger fremlægges som bilag 12, (fremhævet med orange) er der hævet og indsat: 06.08.18 Automatbetaling Y11-by Y13-adresse 5.000,00
09.08.18 Automatbetaling Y11-by Y13-adresse 4.000,00
06.09.18 Automatbetaling Y11-by Y13-adresse 12.500,00 11.09.18 Automatbetaling Y11-by Y13-adresse 19.000,00
04.11.18 Automatbetaling Y11-by Y13-adresse 11.500,00 Som udgangspunkt skal bemærkes at det ikke er ulovligt at modtage kontanter og indsætte disse på ens konto. Det må endvidere have formodninger for sig, at man - ifald der er tale om "sorte penge" ikke vil indsættes disse på ens konto. Der er tale om mindre beløb, og det kan konstateres at indsætningerne er sket i nærheden af B's eller A's hjem.
Det er B's overordnede opfattelse, at der er tale om lån, hvilket er sædvanligt i deres kultur. Mere specifikt er det opfattelsen at lånene er ydet af IO, B og A's barn. Det har dog desværre ikke været muligt at finde dokumentation for at IO har hævet beløb svarende til det indsatte på tidspunktet. Overførsler fra IO skal ikke indkomstbeskattes, i stedet skal betales gaveafgift.
Ved gennemgang af kontoudtogene ser det dog for nogle af overførslerne ud som om der vedrører udlæg og overførsler foretaget i nær sammenhæng med indsætningerne.
På samme dato hvor DKK 1.500 indsættes den 02-10-2017 er der overført DKK 1.000 til IB (barn) og betalt 2 x DKK 160 på vegne af IB og IC, jf. bilag 9. Forklaringen kan derfor være at B har modtaget pengene kontant og indsat dem på sin konto for at kunne foretage overførslerne. For så vidt angår DKK 7.500 der indsættes den 21.11.20, så kan det af bilag 9 ses, at der den 23.11.18 overføres DKK 7.500 via F2-bank. Pengene er således overført vi(a) B's konto, hvilket ikke gør dem skattepligtige.
Som nævnt er det ikke B personligt der har lejet garagen, men det kan konstateres at han den 05.07.18 betaler denne. Indbetalingen på DKK 9.000 den 03.07.18 må således være en indbetaling til brug for betaling af husleje. Denne overførsel er således ikke skattepligtig for B.
Overførslen på DKK 30.000 er der hverken forklaring eller dokumentation for, men det oplyses at det er et lån fra IO.
For så vidt angår indsætninger på fælleskontoen kan det konstateres, at alle indsætninger er foregået i Y11-by hvor A bor, og er indsat på budgetkontoen som alene anvendes til at betale udgifter for Y8-adresse. For så vidt angår indbetalingen på DKK 5.000 den 06.08.18 oplyses at det er et lån fra IO. Det kan af bilag 12 ses at indbetalingen var nødvendig for at kunne indbetale ejendomsskat, hvilket skaber formodning for at beløbet er et lån og ikke en gave.
For så vidt angår kontantindsætningen på DKK 11.5000 (??) den 4. november 2018 er denne et lån fra IA. IA har været beløbet den 24. oktober 2018 og lånt disse til B. Kontoudskrift fra IA's konto fremlægges som bilag 13. IA har endvidere erklæret at have lånt B pengene, jf. erklæring der fremlægges som bilag 14. Beløbet er således et lån og skal ikke indkomstbeskattes.
For så vidt angår de øvrige kontantbeløb er der ikke en forklaring på disse. De gøres dog gældende at disse en lån fra IO. For så vidt angår kontantindsætningerne gøres det overordnet gældende at disse vedrører lån, og har for de flestes overførslers vedkommende haft et formål, hvilket understøtter at der ikke er tale om en gave fra B. Såfremt det ikke anerkendes at overførslerne fra IO er lån men gaver, skal disse ikke indkomstbeskattes men gaveafgift berigtiges.
(…)"
Landsskatterettens afgørelse
Fristerne
Klageren er som udgangspunkt omfattet af den korte ligningsfrist, som fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 og nr. 1305 af 14. november 2018). Herefter skal Skattestyrelsen, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer den 30. juni i det kalenderår efter indkomstårets udløb.
Når fristen i stk. 1, 1. pkt., gælder, skal den varslede ansættelse foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1. 1. pkt.
Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder dog, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. 1. og 2. pkt., kan told og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2018 er omfattet af den korte ligningsfrist. Ændringen af klagerens skatteansættelse for 2017 er omfattet af den ordinære ligningsfrist.
Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 20. januar 2020. Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 25. februar 2020. Fristerne er herefter overholdt.
Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for gyldig.
Selvinkriminering og officialprincippet
Hvis der konkret er mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om ligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.
Det følger af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 10, LF96 af 26. november 2002, at med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at der vil være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge omstændigheder, spor m.v., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.
Forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på det tidspunkt, hvor myndigheden har indhentet oplysningerne hos vedkommende, forelå en konkret mistanke om, at der var et strafbart forhold. Det betyder, at oplysninger, der er fremkommet før det tidspunkt, hvor det overvejes at sigte vedkommende, ikke vil være omfattet af forbuddet mod selvinkriminering.
Det afgørende er desuden, at myndigheden ikke på noget tidspunkt har pålagt vedkommende en pligt til at fremsende oplysninger, jf. SKM2017.559.BR. Det blev i afgørelsen bemærket, at konsekvensen af en udeladelse af at indsende oplysninger alene bestod i, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag uden oplysningerne.
De oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget fra klageren, er indhentet i forbindelse med sagens oplysningsfA'se, hvor det endnu ikke har været klart, hvad årsagen var til, at klagerens privatforbrug ifølge Skattestyrelsens foreløbige beregninger var lavt i 2017 og negativt i 2018. Skattestyrelsen har søgt afklaret, hvorvidt transaktionerne på klagerens konto udgjorde skattefrie eller skattepligtige beløb. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke på dette tidspunkt forelå en konkret mistanke om, at klageren havde beget et strafbart forhold.
Det bemærkes desuden, at Skattestyrelsen alene har bedt klageren om at indsende oplysninger til brug for vurderingen af, hvorvidt klageren har modtaget skattepligtige beløb. Denne anmodning er ikke et pålæg om indsendelse af oplysninger, og en undladelse heraf har ikke kunnet medføre strafansvar for klageren.
På denne baggrund finder retten ikke, at Skattestyrelsen har indhentet oplysninger i strid med selvinkrimineringsforbuddet.
Det forhold, at det er Bandeindsats Øst hos Skattestyrelsen, som har behandlet sagen, begrunder ikke i sig selv en konkret mistanke om et strafbart forhold i nærværende sag.
Officialprincippet ses i øvrigt overholdt, idet sagen anses for tilstrækkeligt oplyst på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har truffet afgørelse.
Skattestyrelsens afgørelse anses herefter for gyldig.
Det materielle
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
I henhold til statsskattelovens § 4, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. Statsskattelovens § 5, litra b.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) og skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fA'st praksis og kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR.
Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdommen, SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsretsdommen, SKM2013.389.ØLR, og byretsdommen, SKM2017.233.BR.
Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byretsdommen, SKM2013.363.BR.
I Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR, fandt retten det ikke bevist, at der forelå et reelt gældsforhold, idet låneforholdet ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.
Af byretsdommen, SKM206,70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation.
Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit. I vurdering af, hvorvidt der er tale om salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Vestre Landsretsdommen, SK2013.748.VLR, jf. byretsdommen, SKM2012.589.BR.
Det almindelige skatteretlige dokumentationskrav fælder uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det kan udledes af Højesteretsdommen. SKM2009.37.HR.
Klagerens repræsentant har oplyst, at mobilbetaling indbetalingerne og de kontante indsætninger i 2017 udgør lån og salg af privat indbo. Derudover har repræsentanten anført, at mobilbetaling indbetalingerne i 2018 udgør lån, og at de kontante indsætninger i 2018 udgør henholdsvis klagerens egen opsparing og beløb fra to familiemedlemmer. Det er ikke angivet, hvorvidt kontantindsætningerne i 2018 fra familiemedlemmer udgør lån.
Der er fremlagt fire erklæringer for lånte beløb, hvoraf én erklæring er dateret den 21. november 2019, to erklæringer er dateret den 22. november 2019, og én erklæring er udateret. Erklæringerne angiver långiver og låntager. Tre af erklæringerne angiver det lånte beløb. Låneerklæringerne indeholder ikke nærmere vilkår for lånene.
Landsskatteretten bemærker hertil, at erklæringerne vedrørende lån er udarbejdet længe efter kontantindsætningerne og mobilbetaling indbetalingerne på klagerens konto, som er sket i 2017 og 2018, og at klageren selv har oplyst, at de er blevet udarbejdet i forbindelse med skattesagen. Erklæringerne kan derfor ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning. Klageren har ikke på anden vis fremlagt dokumentation, som kan godtgøre, at der reelt er tale om lånte beløb.
Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har solgt en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) uden nummerplader og en sofa, hvilket skyldes mobilbetaling indbetalingerne den 22. september 2017 på i alt 19.000 kr. og den 20. oktober 2017 på 1.000 kr. Der er imidlertid ikke fremlagt objektiv dokumentation, som kan godtgøre, at klageren faktisk har ejet den omtalte (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) og sofaen, og at dette er anskaffet for midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der er ydermere ikke fremlagt dokumentation for, hvorvidt sofaen er solgt til en pris svarende til den nævnte mobilbetaling indbetaling. Klagerens forklaring om ejerskab og salg af privat indbo er således ikke underbygget af objektive kendsgerninger.
Landsskatteretten finder på den baggrund, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, at beløbene ikke udgør skattepligtige gaver for ham. Der er herved særlig lagt vægt på, at der er foretaget indsætning af kontanter på klagerens konto, hvor det ikke er muligt at følge en pengestrøm, at der ikke til mobilbetaling indbetalingerne er tilknyttet posteringstekster, som indikerer, at der er tale om lån eller salg af privat indbo, og at klageren ikke i øvrigt har fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at der reelt er tale om lån og salg af privat indbo.
Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter.
…"
Forklaringer
Under sagen er der afgivet forklaring af A og B.
A har forklaret blandt andet, at hun arbejder som (red.stillingsbetegnelse.nr1.fjernet) i Y11-by. Hun bor i Y11-by og er gift med med B. De har 6 børn. Deres barn IO er 36. Hun bor i Y14-by og har et barn. barnet SS er (red.alder.nr1.fjernet) bor hos hende med sine 2 børn. SS er skilt. barnet SA har boet i Y15-land, men er flyttet tilbage til Danmark først hos hende, men er så flyttet for sig selv med sit barn. Sønnen IB er (red.alder.nr2.fjernet), har to børn og bor i Y14-adresse. Sønnen IC er (red.alder.nr3.fjernet) år er lige nu i fængsel. barnet JM er (red.alder.nr.4.fjernet) bog bor hos hende. Hendes kusine IE bor også hos hende. B hendes mand bor i Y14-by. Da de boede i Y17-kommune, blev han tilbudt en lejlighed, hvor han kunne bo for sig selv, idet han har (red.personlighedstræk.nr1.fjernet) problemer. Han fandt efterfølgende en lejlighed i Y14-by.
I 2017 boede de sammen med 3 eller 4 børn. De havde boet i lejligheden i 23 år. IC begyndte at lave ballade, og de blev truet med at blive smidt ud af lejligheden på grund af problemerne med IC. I 2017 flyttede de ud af lejligheden.
De kunne ikke finde en anden lejlighed, og det var derfor, de anskaffede et hus.
De nåede ikke at blive smidt ud af lejligheden.
De vidste ikke, hvad de skulle gøre. De så et hus i Y10-by, men det var for dyrt. Hun fik overført pengene med henblik på at de kunne købe huset. Huset i Y10-by blev ikke til noget, og de skulle herefter finde et andet hus. Der gik flere år, før de fandt det i Y11-by.
De var i flere banker, der sagde nej. De var herefter i F1-bank, der sagde, at de skulle have en tredjepart med. IB kom derfor med på skødet. Overførslerne kom, fordi de skulle bruge pengene til at anskaffe huset.
IO overførte 75.000 kr. Det er hendes ældste barn, og hun arbejdede som (red.stillingsbetegnelse.nr2.fjernet) dengang. De aftalte, at pengene skulle tilbagebetales, hvis de havde råd til det. Det var en slags hjælp.
IM er hendes søster, der arbejdede som (red.stillingsbetegnelse.nr1.fjernet). Hun har læst videre til (red.stillingsbetegnelse.nr3.fjernet) og er nu (red.stillingsbetegnelse.nr3.fjernet). IM lånte dem penge, som de skulle tilbagebetale, hvis de kunne, og hvis huset blev solgt, skulle de betale det tilbage. IM er ikke bange for, at hun ikke skulle få pengene tilbage. Det var en hjælp til huset.
IH er hendes svigerinde, der arbejder som (red.stillingsbetegnelse.nr1.fjernet). Hun er gift med hendes bror. IH er også veninde med hende. Hun har råd til det, og de har lånt pengene af hende. Aftalen var den samme som de andre, at de skulle tilbagebetale det, når de havde råd.
JR er hendes mands ven, og hun kender også hans kone. Manden og JR er opvokset sammen i Y18-land og har gået i samme skole. JK er barn af IH, og de ville også hjælpe med et lån ens for alle lånene er, at de skal tilbagebetales ved salg af ejendommen, hvis det kan lade sig gøre.
SKAT ville have, at der blev udarbejdet papirer. Erklæringerne er udarbejdet i forbindelse med sagen.
IE er hendes kusine og moster til B. Hun er uddannet (red.stillingsbetegnelse.nr1.fjernet), men arbejder i et rengøringsfirma
IE lånte dem 14.500 kr. Det var til reparationer. Hun vil tro, at det var hende, der modtog pengene, og hende, der indsatte de 14. 000 i banken.
B har forklaret blandt andet, at kan bekræfte oplysningerne om, hvor mange børn de har og om forholdene med bopælene. Han har været gift med A siden 1986. De blev gift i Y18-land. Herefter rejste de til Danmark. Alle 6 børn er født i Danmark. Han var uddannet (red.stillingsbetegnelse.nr4.fjernet) i Y18-land. Han har lært at reparere biler. Han har også gået på teknisk skole i Danmark, hvor han har taget 5 kurser. Han har søgt job, men har ikke kunnet få et job. Han har ikke arbejdet her i Danmark. Han har sat biler i stand, hvis børnene stod og manglede en bil. Han har så fundet en bil på (red.hjemmeside.nr1.fjernet) - en billig en og har så repareret den. Hvis den ikke var god nok, solgte han den igen. Han laver kun biler til familien, ikke til andre.
Vedrørende den omhandlede bil en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) købte han den gennem (red.hjemmeside.nr1.fjernet). Sælger boede på Y20-landsdel. Han betalte for bilen kontant. Der skulle blandt andet laves bremser. Bilen var bestemt til IB, fordi han skulle være selvstændig. Da bilen var færdig, meddelte IB, at han ikke var interesseret i bilen. Han ville ikke have en varevogn med ruder på siden. Det kunne være for farligt at have værktøj liggende i bilen. Han solgte den herefter til nogle andre. Han har ikke kvittering for køb af bilen. Han har istandsat andre biler. Han kendte ikke sælger eller køber Han har købt den for 8.000 kr.
Vedrørende indsættelsen af 11.500 kr. på deres fælleskonto var det penge, som de lånte fra IE.
Parternes synspunkter
B har i sit påstandsdokument anført:
"…
Redegørelse for den nedlagte påstand:
Landsskatteretten har ved afgørelse af den 14. december 2020 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse af den 25. februar 2020. Landsskatterettens afgørelse er fremlagt som bilag 1.
Ved afgørelsen er sagsøgers indtægt forhøjet med følgende beløb:
2017 - DKK 30.500
2018 - DKK 78.775
Det er dog alene en del af Skattestyrelsens forhøjelser, der er omfattet af nærværende sag.
Forhøjelserne, der er indbragt for domstolene i nærværende sag, er følgende:
mobilbetaling-overførsler til sagsøgers konto nr. (red.kontonr.nr5.fjernet)
Dato Beskrivelse Beløb
22.09.17 IT DKK 10.000,00
22.09.17 IK DKK 9.000,00
I alt DKK 19.000,00
Kontantindsætninger på sagsøgers konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet)
Sagsøger er på konto nr. (red.kontonr.nr2.fjernet) kontohaver med sin ægtefælle (forhøjelsen vedrører således kun halvdelen).
Dato Beskrivelse Beløb
04.11.18 Automatbetaling
Y1-adresse DKK 11.500,00
I alt DKK 11.500,00
Anbringender:
Vedrørende salg af bil - mobilbetaling-indsætning på DKK 19.000
Retten kan lægge til grund, at sagsøger på "fritidsbA'sis" har opkøbt biler, repareret dem og solgt dem igen. Det vil sige opnået formueforøgelser omfattet af Statsskattelovens § 5.
Endvidere kan lægges til grund, at Skattestyrelsen har konstateret, at der er købt biler, hvor købet ikke kan dokumenteres, men hvor Skattestyrelsen - uagtet dette - har anerkendt, at der opnås erstatning, som ikke skal beskattes i medfør af Statsskattelovens § 4.
Det gøres gældende, at modtagelse af erstatning for en bil og modtagelse af købesum for et formuegode er tilsvarende situationer, hvor der i henhold til proportionalitetsprincippet skal ske ensartet vurdering af overførslerne.
Endvidere gøres det gældende, at Skattestyrelsen i medfør af skatteretlig praksis er forpligtet til at lægge aftaler indgået imellem uafhængige til grund.
Slutteligt gøres det gældende, at bilag 4 er objektiv dokumentation, og dette bilag sammenholdt med sammenfaldet imellem datoen for salget og registreringen af bilen i Motorregisteret udgør tilstrækkelig dokumentation til, at overførslerne vedrører købesummen for sagsøgers salg af en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet), og beløbet således ikke skal indkomstbeskattes.
| Skattestyrelsen 12.100,00 12.100,00 100.000,00 100.000,00 20.000,00 30.000,00 50.000,00 200 000,00 11.500,00 | Landsskatteretten - 100.000,00 100.000,00 20.000,00 30.000,00 50.000,00 200.000,00 500.000,00 11.500,00 | Vedrørende kontantindsætning fra IA på DKK 11.500 Af bilag 1 fremgår, at Skattestyrelsen den 1. oktober 2020, bilag 1, side 10, gør følgende gældende: "11.500 kr. den 04.11.18 Der er ikke beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem IA's kontant-hævning på 14.000 kr. den 24. oktober 2018 og A's/B's kontant indsætning på 11.500 kr. den 4. november 2018. Bilag 14 (låneerklæring) er ikke udarbejdet i forbindelse med lånet. Låneerklæringen opfylder ikke kravene som dokumentation for et låneforhold." Skattestyrelsen gør således gældende, at en forskel på DKK 3.000 og 11 dage medfører, at der ikke er sammenhæng imellem hævningen og indsætningen. Der er flere eksempler i praksis på, at Skattestyrelsen har set bort fra tilsvarende forskelle. Det gøres på baggrund heraf gældende, at det er dokumenteret, at beløbet stammer fra LL og overførslen er et lån, der ikke skal indkomstbeskattes. |
…"
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
Anbringender:
Af afgørelsen i SKM2008.905.HR, som refereret i Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at "det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.". I henhold til praksis kan dette ske ved dokumentation for pengestrømmene, fremlæggelse af gældsbreve eller anden objektiv dokumentation.
For så vidt angår overførslerne omfattet af nærværende stævning, er der dokumentation for pengestrømmene, det vil sige, at det kan konstateres, hvor pengene kommer fra, og hvad de skal anvendes til. Afsender har dokumenteret ved erklæringer, at der er tale om lån, og der er objektive kendsgerninger, der beviser, hvad omstændighederne var omkring lånene, ligesom der er dokumentation for hvad lånene er anvendt til. Derudover har det formodningen for sig, at ingen vil give gaver i den størrelsesorden, som lånene påstås at være udtryk for.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det derfor gældende, at de skete overførsler ikke er skattepligtige gaver, men omhandler lån til huset, hvorfor disse ikke er indkomstskattepligtige.
Vedrørende kontantindsætning fra IA - DKK 11.500
Af bilag 1, fremgår at Skattestyrelsen den 1. oktober 2020, bilag 1, side 10, gør følgende gældende:
"11.500 kr. den 04.11.18
Der er ikke beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem IA's kontanthævning på 14.000 kr. den 24. oktober 2018 og A's/B's kontant indsætning på 11.500 kr. den 4. november 2018. Bilag 14 (låneerklæring) er ikke udarbejdet i forbindelse med lånet. Låneerklæringen opfylder ikke kravene som dokumentation for et låneforhold."
Skattestyrelsen gør således gældende, at en forskel på DKK 3.000 og 11 dage medfører, at der ikke er sammenhæng imellem hævningen og indsætningen.
Der er flere eksempler i praksis på, at Skattestyrelsen har set bort fra tilsvarende forskelle. Det gøres på baggrund heraf gældende, at det er dokumenteret at beløbet stammer fra LL, og overførslen er et lån, der ikke skal indkomstbeskattes.
…"
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument vedrørende B anført:
"…
4. Anbringender
Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at B's skattepligtige indkomst med rette er forhøjet med de i sagen omhandlede overførsler i 2017 og indsætningen
i 2018.
4.1 Skattepligtig indkomst
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Til den skattepligtige indkomst henregnes ikke allerede beskattede eller skattefri midler. De indtægter, der hidrører fra formueforøgelse og fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra a, og litra c (MS xx), henregnes således ikke til den skattepligtige indkomst.
B har ikke selvangivet de omtalte beløb til trods for, at det påhviler ham som skatteyder at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler ham at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) og skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).
Det følger af fA'st praksis, jf. herved Højesteretsdommen, SKM2011.208HR, at indkomsten kan forhøjes, hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet.
I hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor der udover de omtvistede overførsler i 2017 og indsætningen i 2018 er indsat en lang række andre betalinger på B's konto, jf. herved. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 2), påhviler det ham som skatteyder at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning, jf. Højesteretsdommen SKM2008.905.HR.
Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaring om, at indtægterne stammer fra allerede beskattet eller skattefrie midler, underbygges af objektive kendsgerninger, jf. Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208, Østre Landsretsdommen SKM2013.389.ØLR, og byretsdommen SKM2017.233.BR.
Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. byretsdommen, SKM2013.363.BR og Højesterets dom U2007.1049H, og låneforholdet skal være tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR.
Dokumentation, herunder erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag eller efter dennes opstart, kan som udgangspunkt ikke tillægges bevismæssig vægt i vurderingen af, om et overført beløb reelt er et lån, når erklæringerne ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation, jf. byretsdommen, jf. SKM2015.109BR, og byretsdommen, SKM2016.70.BR.
4.1.1 mobilbetaling-overførsler den 22. september 2017 til B's konto - formueforøgelse
B har for så vidt angår mobilbetaling-overførslerne anført, at det kan lægges til grund, at han på "fritidsbA'sis" har opkøbt biler, repareret dem og solgt dem igen, og at der dermed er tale om formueforøgelser omfattet af statsskattelovens § 5, litra c, der ikke skal indkomstbeskattes.
B's hævdede salg af en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) er imidlertid ikke understøttet af objektiv konstaterbar dokumentation. Der foreligger således ikke nogen slutseddel vedrørende salget af bilen. Salget er heller ikke på anden vis sandsynliggjort med f.eks. salgsannoncer på (red.hjemmeside.nr1.fjernet) eller korrespondance med sælgere.
Den fremlagte mail fra IK (bilag 4), der bekræfter, at han har "købt (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) af B primo sept 2017" er dateret 5. august 2020 og er dermed udarbejdet lang tid efter det påståede salgstidspunkt
af 22. september 2017. Mailen godtgør ikke i sig selv, at indsætningerne vedrører salg af en bil.
Dertil kommer, at der i mailen henvises til, at der er "lavet en slutseddel til begge parter", mens sagsøgeren over for Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke blev udarbejdet salgsdokumenter i forbindelse med hans bilhandler (jf. bilag 3, side 1). Disse modstridende oplysninger understøtter yderligere, at mailen fra IK ikke udgør fornøden dokumentation.
Der er heller ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at B faktisk har ejet den omtalte (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) .
B har således ikke været registreret som ejer eller bruger i motorregistreret. Endvidere er der ikke fremlagt slutseddel eller lignende vedrørende hans påståede køb.
B's anskaffelse af (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) fremgår heller ikke af hans bankkontoudtog, og pengestrømmene på købet af bilen er således ikke dokumenteret.
På den baggrund har B ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger godtgjort, at overførslerne angår salg af en bil, og han har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst for ham.
Selv hvis det lægges til grund, at indsætningerne vedrører salg af en bil, fører dette ikke til, at indsætningerne udgør skattefrie formueforøgelser, jf. statsskattelovens § 5. Der er således under alle omstændigheder ikke tale om et skattefrit salg af private formuegoder.
Tværtimod understøtter B's anbringende om, at han på "fritidsbA'sis" har opkøbt biler, repareret dem og solgt dem igen, at indsætningerne er skattepligtige. En sådan aktivitet vil have karakter af "erhvervelse af biler med henblik på videresalg for øje med det formål at opnå et økonomisk overskud", jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Indtægter ved en sådan "hobbypræget" virksomhed er også skattepligtig efter statsskattelovens § 4.
4.1.2 Indsætning den 4. november 2018 på fælleskontoen
A og B har anført, at den kontante indsætning på 11.500 kr. den 4. november 2018 på deres fælleskonto udgør et lån fra et familiemedlem, IA, og at de derfor ikke skal beskattes af den halvdel af beløbet, der er henført til hver af dem.
A og B har til støtte for, at der er tale om et lån, fremlagt et kontoudtog fra IA's konto (bilag 5), hvoraf fremgår, at IA har foretaget en kontanthævning på 14.000 kr. den 24. oktober 2018, og en erklæring (bilag 6), hvori IA blandt andet erklærer at have lånt B 14.000 kr. den 25. oktober 2018.
Låneerklæringen er imidlertid uden datering, ligesom den ikke indeholder nærmere vilkår for lånet. Endvidere er erklæringen ikke udarbejdet i forbindelse med lånet, idet A og B selv har oplyst, at erklæringen er udarbejdet i forbindelse med skattesagen.
Dertil kommer, at der ikke er beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem på den ene side IA's kontanthævning på 14.000 kr. den 24. oktober 2018 og forklaringen om, at hun har lånt B 14.000 kr., og på den anden side den kontante indsætning på 11.500 kr. på fælleskontoen den 4. november 2018.
A og B har derfor ikke godtgjort, at indsætningen på 11.500 kr. udgør et skattefrit lån.
…"
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument vedrørende A anført:
"…
4. ANBRINGENDER
Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A's og B's skattepligtige indkomst med rette er forhøjet med de i sagen omhandlede overførsler i 2017 og indsætningen i 2018, og at A ikke har løftet bevisbyrden for, at hun ikke er gaveafgiftspligtig af et beløb på 12.100 kr.
4.1 Skattepligtig indkomst
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Til den skattepligtige indkomst henregnes ikke allerede beskattede eller skattefri midler. De indtægter, der hidrører fra formueforøgelse og fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra a, og litra c, henregnes således ikke til den skattepligtige indkomst.
A har ikke selvangivet de omtalte beløb til trods for, at det påhviler hende som skatteyder at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler hende at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6B, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) og skattekontrollovens § 2, stk.
1, og § 55, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).
Det følger af fA'st praksis, jf. herved Højesteretsdommen, SKM2011.208HR, at indkomsten kan forhøjes, hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være selvangivet.
I hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor der er indsat betydelige beløb på A's konti over en længere periode, påhviler det hende som skatteyder at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning, jf. Højesteretsdommen SKM2008.905.HR.
Der lægges i denne forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaring om, at indtægterne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, underbygges af objektive kendsgerninger, jf. Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208, Østre Landsretsdommen, SKM2013.389.ØLR, og byretsdommen, SKM2017.233.BR.
Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. byretsdommen, SKM2013.363.BR og Højesterets dom U2007.1049H, og låneforholdet skal være tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. Højesteretsdommen, SKM2011.208.HR.
Dokumentation, herunder erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag eller efter dennes opstart, kan som udgangspunkt ikke tillægges bevismæssig vægt i vurderingen af, om et overført beløb reelt er et lån, når erklæringerne ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation, jf. byretsdommen, jf. SKM2015.109BR, og byretsdommen, SKM2016.70.BR.
4.1.1 Overførsler til A's konto
forklaring om lån A har anført, at hun ikke skal beskattes af de overførte beløb på i alt 500.000 kr. til hendes konto i 2017., idet hun har gjort gældende, at overførslerne udgør lån omfattet af statsskattelovens § 5, litra a.
Til støtte for denne forklaring har A fremlagt en række erklæringer for lånte beløb (bilag 2, bilag 3 og bilag 4).
For erklæringen fra den 11. september 2019 (bilag 3) er der ikke sammenhæng mellem erklæringens indhold om, hvor beløbet er overført til, og hvor beløbet faktisk er indsat. Det fremgår således af erklæringen, at lånene er givet til A og B, selvom beløbene faktisk kun er overført til A. For en anden af erklæringerne (bilag 4) er der tale om ét dokument, der angår tre forskellige lån fra tre forskellige långivere, ligesom erklæringen angiver, at B er låntager, hvilket ikke stemmer overens med, at erklæringen er fremlagt som dokumentation for, at det er A, der er låntager.
Ingen af låneerklæringerne indeholder nogen nærmere angivelse af vilkårene for de påståede lån, og det er ikke godtgjort, at der er sket tilbagebetaling af nogen af de hævdede lån, eller at låntagerne har krævet beløbene tilbagebetalt. "Långiverne" har altså fortsat "kreditgivningen" i flere år til trods for A's manglende tilbagebetaling.
De fremlagte erklæringer er enten udateret eller dateret længe efter de overførsler, som de angår. A har da også selv oplyst, at erklæringerne er udarbejdet til brug for skattesagen, jf. bilag B. Eftersom låneerklæringerne ikke er oprettet i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til, at de hævdede lån blev ydet, har långiveren på trods af, at der er tale om beløb af betydelig størrelse, ikke sikret sig bevis for overførslernes karakter af lån. Dette understøtter yderligere, at overførslerne ikke blev betragtet som lån af parterne.
Posteringsteksterne på overførslerne indikerer heller ikke, at der er tale om lån. På den baggrund har A ikke ved fremlæggelse af objektiv dokumentation godtgjort, at de seks overførsler på i alt 500.000 kr. udgør skattefrie lån.
Den omstændighed, at overførslerne efter det oplyste skulle anvendes til udbetaling af et hus, der først blev anskaffet lang tid efter overførslerne, fører ikke til en ændret vurdering.
Det bemærkes endeligt, at det almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold, jf. Højesteretsdommen, SKM2009.37.HR. A's forklaring om, at det i hendes kultur er meget normalt, at der lånes penge mellem familiemedlemmer og venner, uden at der udarbejdes gældsbreve, at der ikke opkræves renter, og at tilbagebetaling sker, når der er økonomisk råderum hertil, kan derfor ikke medføre en ændret vurdering.
Om de enkelte overførsler bemærkes herudover specifikt følgende:
Overførslen på 100.000 kr. den 15. maj 2017
For så vidt angår overførslen til A's konto på 100.000 kr., der er bogført den 15. maj 2017 (bilag 7, side 19), er der fremlagt en erklæring (bilag 2), der er dateret den 12. september 2019, hvori IM erklærer at have lånt A det pågældende beløb den 15. maj 2017.
Erklæringen er udarbejdet mere end to år efter overførslen, ligesom den ikke indeholder nærmere vilkår for lånet, og A har selv oplyst, at erklæringen er blevet udarbejdet til brug for skattesagen.
Dertil kommer, at posteringsteksten på overførslen den 15. maj 2017 (bilag 7, side 19 i BS-20315/2021-KBH) ikke indikerer, at der skulle være tale om lån.
Overførslen på 100.000 kr. den 16. maj 2017 og overførslen på 200.000 kr. den 11. oktober 2017
Der er fremlagt en erklæring (bilag 3), der er dateret den 11. september 2019, hvori IH erklærer at have lånt A og B beløbet på 100.000 kr. den 16. maj 2017.
Beløbet er imidlertid indsat på A's private konto (bilag 7, side 19).
Af samme erklæring (bilag 3) fremgår, at IH erklærer at have lånt A og B et beløbet på 200.000 kr. den 11. oktober 2017. Også dette beløb er indsat på A's private konto (bilag 7, side 33).
Erklæringen er udarbejdet længe efter overførslerne den 16. maj 2017 og den 11. oktober 2017, ligesom den ikke indeholder nærmere vilkår for lånene, og A har selv oplyst, at erklæringen er blevet udarbejdet til brug for skattesagen.
Dertil kommer, at posteringsteksten på overførslen den 16. maj 2017 (bilag 7, side 19) og den 11. oktober 2017 (bilag 7, side 33) ikke indikerer, at der er tale om lån.
Overførslen på 20.000 kr. den 16. maj 2017, overførslen på 50.000 kr. den 17. maj
2017 og overførslen på 30.000 kr. den 17. maj 2017
For så vidt angår overførslen til A's egen konto på 50.000 kr., der er bogført den 17. maj 2017 (bilag 7, side 19), er der fremlagt en udateret erklæring (bilag 4), hvori JK erklærer at have lånt B 50.000 kr. den 17. maj 2017.
Af samme udaterede erklæring (bilag 4) fremgår, at JY erklærer at have lånt B 30.000 kr. den 17. maj 2017.
Af den udaterede erklæring (bilag 4) fremgår også, at JR erklærer at have lånt B 20.000 kr. den 17. maj 2017.
Erklæringen (bilag 4) er således ét dokument, der vedrører tre forskellige lån ydet af tre forskellige långivere.
Dertil kommer, at erklæringen angiver, at låntager er "B", hvilket ikke harmonerer med, at erklæringen angiveligt skulle angå beløb indsat på A's konto.
Erklæringen er udarbejdet længe efter overførslerne den 16. maj 2017 og den 17. maj 2017, ligesom den ikke indeholder nærmere vilkår for lånene, og A har selv oplyst, at erklæringerne er blevet udarbejdet til brug for skattesagen.
Dertil kommer, at posteringsteksten på overførslen den 16. maj 2017 (bilag 7, side 19) og den 11. oktober 2017 (bilag 7, side 33) ikke indikerer, at der er tale om lån.
4.1.2 Indsætning den 4. november 2018 på fælleskontoen
A og B har anført, at den kontante indsætning på 11.500 kr. den 4. november 2018 på deres fælleskonto udgør et lån fra et familiemedlem, IA, og at de derfor ikke skal beskattes af den halvdel af beløbet, der er henført til hver af dem.
A og B har til støtte for, at der er tale om et lån, fremlagt et kontoudtog fra IA's konto (bilag 12 i BS20315/2021-KBH, hvoraf fremgår, at IA har foretaget en kontanthævning på 14.000 kr. den 24. oktober 2018, og en erklæring (bilag 13 i BS20315/2021-KBH), hvori IA blandt andet erklærer at have lånt B 14.000 kr. den 25. oktober 2018.
Låneerklæringen er imidlertid uden datering, ligesom den ikke indeholder nærmere vilkår for lånet. Endvidere er erklæringen ikke udarbejdet i forbindelse med lånet, idet A og B selv har oplyst, at erklæringen er udarbejdet i forbindelse med skattesagen.
Dertil kommer, at der ikke er beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem på den ene side IA's kontanthævning på 14.000 kr. den 24. oktober 2018 og forklaringen om, at hun har lånt B 14.000 kr., og på den anden side den kontante indsætning på 11.500 kr. på fælleskontoen den 4. november 2018.
A og B har derfor ikke godtgjort, at indsætningen på 11.500 kr. udgør et skattefrit lån.
4.2 Afgiftspligtig gave - overførsel den 14. maj 2017 til A's konto
Gaver er skattepligtige for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre de falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.
En person kan afgiftsfrit give gaver til forældre, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c. Der betales afgift på 15 pct., i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk.
1. Grundbeløbet var 62.900 kr. i 2017.
A's barn, IO, har den 14. maj 2017 overført 75.000 kr. til A konto. Der er en formodning for, at overførslen er en gave efter boafgiftslovens § 22. A må derfor godtgøre, at dette ikke er tilfældet, og hendes forklaring om, at der i stedet er tale om et skattefrit lån, må understøttes af objektive kendsgerninger, jf. ovenfor.
A's har fremlagt en udateret erklæring (bilag C), hvori IO erklærer at have lånt sin mor det pågældende beløb den 14. maj 2017.
Erklæringen er imidlertid ikke udarbejdet i forbindelse med lånet, idet A har oplyst, at erklæringen er udarbejdet i forbindelse med skattesagen. Endvidere indeholder den ikke nærmere vilkår for lånet. Dertil kommer, at posteringsteksten på overførslen den 14. maj 2017 (bilag 7, side 18) ikke indikerer, at der skulle være tale om lån.
A har derfor ikke godtgjort, at overførslen udgør et skattefrit lån, og beløbet på 12.100 kr., som er den del af det samlede overførte beløb, der overstiger det afgiftsfrie grundbeløb, er med rette kvalificeret som afgiftspligtig gave efter boafgiftslovens § 23.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter statsskatteloven § 1 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig.
Til den skattepligtige indkomst henregnes ikke allerede beskattede eller skattefrie midler. De indtægter, der hidrører fra formueforøgelse og fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. § 5, litra a, og litra c, henregnes således ikke til den skattepligtige indkomst. Der er enighed mellem parterne om, at de omhandlede beløb ikke er selvangivet, selvom det påhviler sagsøgerne som skatteydere at selvangivet i deres indkomst, ligesom de skal kunne dokumentere deres indkomst- og Skatteforhold jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1 ( dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer og skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1 (lov nr. 1535 af 19. december 2017).
A har gjort gældende, at han ikke skal beskattes af de overførte beløb på 500.000, idet der er tale om lån omfattet af statsskattelovens § 5 og har til støtte herfor fremlagt en række erklæringer vedrørende lånene. I erklæringerne, der er fra 11. september 2019, er der, som anført af sagsøgte ikke sammenhæng mellem erklæringernes indhold, og hvem beløbene faktisk er udlånt til og overført til. Endvidere indeholder erklæringerne ikke nogen nærmere angivelse af vilkårene for de påståede lån. Det må ligeledes lægges til grund, at der ikke er sket en tilbagebetaling af de overførte beløb.
Erklæringerne er enten udaterede eller dateret længe efter, at overførslerne har fundet sted, og långiverne har ikke sikret sig at overførslerne har karakter af lån.
Retten finder det herefter ikke godtgjort, at A med den fremlagte dokumentation har godtgjort, at der har været tale om lån. Det forhold, at de overførte beløb skulle anvendes køb af hus, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Retten kan endvidere tiltræde det af Skatteministeriet anførte vedrørende de enkelte overførsler og erklæringerne fra dem, der har overført beløbene.
Vedrørende Indsætningen den 4. november 2018 på fælleskontoen tilhørende A og B har sagsøgerne anført, at det udgør et lån fra et familiemedlem, IA, og at de derfor ikke skal beskattes af den halvdel af beløbet, der er henført til hver af dem.
A og B har til støtte for, at der er tale om et lån, fremlagt et kontoudtog fra IA's konto, hvoraf det fremgår, at IA har foretaget en kontanthævning på 14.000 kr. den 24. oktober 2018, og en erklæring, hvori IA blandt andet erklærer at have lånt B 14.000 kr. den 25. oktober 2018.
Retten er vedrørende denne overførsel enig med Skatteministeriet i, at den fremlagte låneerklæring ikke dokumentere, at der er tale om et lån, og at der ikke tidsmæssigt er sammenhæng mellem IA hævning af 14.000 den 18. oktober og indsætningen på sagsøgernes fælleskonto af 11.500 kr. den 4. november 2018. Retten finder under hensyn hertil, at A og B har derfor ikke godtgjort, at indsætningen på 11.500 kr. udgør et skattefrit lån.
Vedrørende overførslen den 14. maj 2017 af 75.000 kr. til A's konto fra barnet er retten enig med Skatteministeriet i, at der ikke med det fremlagte eller sagsøgernes forklaring i retten er dokumenteret, at der er tale om et skattefrit lån, men at der er formodning om, at overførelsen må anses gave fra barnet IO til A.
Gaver er skattepligtige for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, litra c, medmindre de falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, litra b.
Et barn kan afgiftsfrit give gaver til forældre, hvis den samlede værdi af gaverne, inden for et kalenderår, ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c. Der betales afgift på 15 pct., i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk.
1. Grundbeløbet var 62.900 kr. i 2017. Retten finder herefter at 12.100 kr. af de
75.000 kr. må anses som en gave der skal svares afgift af.
Skatteministeriet vil derfor være at frifinde for påstanden nedlagt af A.
Vedrørende B lægger retten til grund at han på fritidsbA'sis har opkøbt biler, repareret dem og solgt dem igen, og at der dermed er tale om formueforøgelser omfattet af statsskattelovens § 5, litra c, der ikke skal indkomstbeskattes.
Vedrørende indsættelsen den 22. september 2017 og det påståede salg af en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) finder retten, at der ikke forligger objektiv konstaterbar dokumentation i form af slutseddel vedrørende salget af bilen, ligesom det ikke på anden måde er dokumenteret, at indsættelsen på IB's konto stammer fra salg af bil.
IK har ved mail bekræftet, at han har købt en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) af IB primo 2017. Mailen er dateret den 5. august. 2020 og er efter forklaringen fra IB udarbejdet i forbindelse med sagen og er således udarbejdet lang tid efter det påståede salgstidspunkt den 22. september 2017.
Det fremgår endvidere af mailen, at der blev udarbejdet salgsdokumenter i forbindelse med købet, hvilket ikke er fremlagt i sagen, ligesom at B har oplyst, at der ikke blev udarbejdet salgsdokumenter. Den fremsendte mail dokumenterer derfor ikke at indsættelsen den 22. september 2017 vedrører salget af den omhandlede bil. Endelig er heller ikke i sagen fremlagt dokumentation for at B har ejet en (red.bilbetegnelse.nr2.fjernet) Beløbet må derfor anses som skattepligtig indkomst.
Vedrørende Indsætningen den 4. november 2018 på fælleskontoen til A og B henvises til det ovenfor anførte. Retten finder at det ikke er dokumenteret at beløbet på 11.500 kr. er et lån og det må herefter anses som skattepligtig indkomst
Skatteministeriet frifindes herefter også for den af B nedlagte påstand og Skatteministeriet frifindes dermed i det hele for sagsøgernes påstande.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fA'stsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 60.000 kr. Heraf betaler B 15.000 og resten eller 45.000 betales af A.
Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes for sagsøgerne påstand. A Skal til Skatteministereiet betale 45.000 kr. i omkostninger og B skal til Skatteministeriet betale 15.000 kr. i sagsomkostninger.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.