H1 Ltd. (i det følgende selskabet) har ansøgt om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen med 100 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb.

Skattestyrelsen har alene udbetalt omkostningsgodtgørelse med 50 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb, idet H1 Ltd. ikke er anset for at have fået medhold i overvejende grad i sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, således at selskabet alene er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb.

Faktiske oplysninger
H1 Ltd., UK-company no […], der i indkomstårene 2004-2006 havde hjemsted i Storbritannien, havde indtil til den 11. oktober 2006 en dansk filial med navnet H2, CVR-nr. […]. Filialen overgik efterfølgende til H3 ApS, CVR-nr. […].

SKAT fandt ved afgørelse af 31. juli 2008, at H2, filial af H1 Ltd. (senere H3 ApS) i indkomstårene 2004-2006 måtte anses for at have udøvet erhverv med fast driftssted i Danmark, og at selskabet derfor var begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Den skattepligtige indkomst blev på grund af manglende indsendelse af dokumentation skønsmæssigt ansat til 1.994.023 kr. for indkomståret 2004, 2.813.302 kr. for indkomståret 2005 og 4.371.549 kr. for indkomståret 2006.

H3 ApS' repræsentant anmodede ved brev af 26. februar 2009 til SKAT, att. Center for Store Selskaber, International selskabsbeskatning (herefter SKAT Center for Store Selskaber), om ophævelse af dobbeltbeskatning i henhold til EF-voldgiftskonventionen, da den indkomst, som skulle beskattes i Danmark i henhold til SKATs afgørelse af 31. juli 2008, allerede var blevet beskattet i Storbritannien i H1 Ltd.:

“Application for elimination of double taxation pursuant to EC Arbitration Convention Article 6 

On behalf of our clients, H4 ApS (formerly known as H2, Branch of H1 Ltd.), CVR no. […], and H1 Ltd., United Kingdom, we hereby apply for elimination of double taxation pursuant to the EC Arbitration Convention Article 6 for the fiscal years 2004-2006.

The EC Arbitration Convention is applicable in case of double taxation or where an enterprise is likely to be taxed on the same income in two EU member states. The EC Arbitration Convention applies for the fiscal years 2004-2006 for both Denmark and the United Kingdom.

The Danish tax authorities, SKAT, have deemed that H1 Ltd. had a permanent establishment in Denmark in the fiscal years 2004-2006. SKAT has made an assessment on estimated basis of the taxpayer’s taxable income with respect to controlled transactions as follows:

                                                         

Periode:	Amount i DKK
2006	4.371.549
2005	2.813.302
2004	1.994.023

    

Because these amounts have already been taxed in the United Kingdom, H4 ApS is exposed to double taxation. Consequently, H4 ApS wishs to apply for elimination of double taxation pursuant to the EC Arbitration Convention Article 6.

We believe that the case of double taxation qualifies as an EC Arbitration Convention case, cf. Article 4 in the EC Arbitration Convention, as the proposed increase in H4 ApS’ income leads to taxation of the same income in both H4 ApS and H1 Ltd. We therefore seek to eliminate this double taxation.

---- oo0oo ----

Should the above give rise to questions or if further documentation is needed, please do not hesitate to contact […].

Please keep us informed which date the application is considered to be submitted with reference to the 2-year period in Article 7 of the EC Arbitration Convention."

SKAT, Center for Store Selskaber, skrev i brev af 18. marts 2009 følgende til repræsentanten:

"[...]
SKAT anser ikke sagen for at være forelagt i relation til den toårige periode (artikel 7, stk. 1, i voldgifts-konventionen, jf. artikel 6, stk. 1 (på det foreliggende grundlag kan sagen ikke anses for at være "submitted").

De anmodes derfor om at indsende yderligere oplysninger, jf. vejledning og forklaring herunder."

Der var efterfølgende en del korrespondance mellem SKAT, Center for Store Selskaber, og repræsentanten, som medførte, at der ved brev af 28. maj 2009 blev sendt en ny anmodning om ophævelse af dobbeltbeskatning i henhold til EF-voldgiftskonventionen, hvori følgende blandt andet blev oplyst:

"H4 ApS, tax identification number (CVR-no.) […], and H1 Ltd., tax identification number […] - Application for elimination of double taxation pursuant to EC Arbitration Convention Art. 6.

On behalf of our clients, H4 ApS (“H4 ApS") (formerly known as H2, Branch of H1 Ltd.) and H1 Ltd., United Kingdom (“H1 Ltd."), we hereby apply for elimination of double taxation pursuant to the EC Arbitration Convention Article 6 for the fiscal years 2004-2006 as defined in section b) of this application.

For the purpose of Article 7 (1) of the EC Arbitration Convention, a case will be regarded as having been submitted according to Article 6 (1) when the taxpayer provides the following:

[citering af adfærdskodeksets punkt 2, (i), litra a)-h)]

[…] 

H4 ApS
H4 ApS was established as a legal entity on 23 May 2007. Before that, H4 ApS was a branch of H1 Ltd. The activities of H4 ApS have not changed after the company became a legal entity.

The objective of the company is to carry on business in the fields of marketing fuel and related services to marine customers.

H4 ApS and H1 Ltd. have entered into an agreement (“Service Agreement") dated 1 January 2004. According to the Service Agreement, H1 Ltd. is engaged in the brokerage and trading of fuel in the United Kingdom. H4 ApS provides assistance to H1 Ltd. in relation to its sale of fuel. H4 ApS only operates within the marine segment. 

H4 ApS can be characterised as a service provider carrying out support in relation to trading and brokering. H4 ApS is also engaged in marketing and business promotion, customer and supplier relations and marked research. 

[…] 

6.     The transfer pricing adjustment
H1 Ltd. has not declared any income in Denmark. SKAT has, therefore, made an assessment on estimated basis of the taxpayer’s taxable income with respect to controlled transactions.

The tax authorities have used an indirect allocation of income as described in the commentary to OECD Model Convention Article 7 (4), commentary 27. SKAT has applied wage costs as an allocation key in order to determine the income of H4 ApS. The allocation is based on H1 Ltd.’s accounting figures and on the wage costs. SKAT considers the wage costs to be more accurate than number of employees. It is hereby assumed that the employees are paid on the basis of how much value the employee creates in the company.

Please refer to Appendix 2: Indirect allocation of income to H4 ApS to see SKAT’s calculations in details.

7.     Transfer pricing policy between H4 ApS and H1 Ltd. until 31 December 2008
In the financial years 2004-2008, H4 ApS was remunerated based on a cost plus 5% basis. However, this was not considered taxable in Denmark up to the adjustment made by SKAT for the years 2004-2006.

The management of H1 Ltd. and H4 ApS believes that a cost plus 5% is the right remuneration at that given time, since they consider H4 ApS as a routine service provider.

[…]

e) Details of any appeals and litigation procedures
The double taxation issue has not been filed with the Danish or UK tax authorities for settlement under the double taxation treaty between either of the countries pursuant to Art. 43 regarding mutual agreement procedure - nor is such a request expected.

The issue has not been filed for complaint with the Danish or the UK tax authorities or taken to court.

f) Explanation why the principles set out in Article 4 have not been observed
It is our opinion that the taxation has not been performed in accordance with Article 4 of the EC Arbitration Convention, because the income tax base for H4 ApS has been increased while the tax base for H1 Ltd. has not been reduced correspondingly.

As stated below, our claim is to relieve the [...] Group from the double taxation which is the consequence of the assessed income. This can be accomplished by granting H1 Ltd. a corresponding reduction in the UK income tax base.

Tax analysis
[…]

H4 ApS has been remunerated in the fiscal years 2004-2006 at a level, which H4 ApS believed to be correct at that time. The decisions made at the time are backed up by the [...] Group management today. However, since SKAT has raised H4 ApS’s taxable income, and H1 Ltd.’s taxable income has not been reduced accordingly, the [...] Group suffers from double taxation, which is not in accordance with the principles set out in Article 4 of the EC Arbitration Convention.

In accordance with the Service Agreement between H1 Ltd. and H4 ApS, H4 ApS operates as a pure service provider. Consequently, the management of H1 Ltd. and H4 ApS believes that a cost plus 5% is the right remuneration at that given time.

g) Undertaking
The [...] Group will answer all reasonable and relevant requests from the authorities as complete and prompt as possible. Further, the [...] Group will have all attainable documentation available for the authorities.

h) Additional information
[...] Group will deliver any specific additional information requested by the competent authority.
Elimination of double taxation - Summary
We believe that the case of double taxation qualifies as an EC Arbitration Convention case, cf. Article 4 in the Convention, as the proposed increase in H1 Ltd.’s income leads to taxation of the same income in both H1 Ltd. and H4 ApS. Therefore, we seek to eliminate this double taxation.

---- oo0oo ----

Should the above give rise to questions or if further documentation is needed, please do not hesitate to contact us.

Please keep us informed which date the application is considered to be submitted with reference to the 2-year period in Article 7 of the EC Arbitration Convention.

[…]"

Repræsentanten fremsendte den 8. juni 2009 og den 24. marts 2010 materiale til SKAT, Center for Store Selskaber, herunder opgørelse af filialindkomst for 2004-2006 efter omkostninger +5%, functional and risk analysis, economic and comparability analysis samt opgørelse af indkomst for den danske enhed, som var koncernens overordnede TP-politik mellem salgsenheder "commission structure" gældende i hele perioden.

SKAT, Center for Store Selskaber, skrev i brev af 5. juli 2010 følgende til repræsentanten:

"H1 Ltd., filial af, CVR […]
Anmodning i henhold til Voldgiftskonventionens art. 6

SKAT, Kontoret for International Selskabsbeskatning (herefter kontoret), skal bekræfte modtagelsen af brev af 24. marts 2010 med bilag, hvori der henvises til anmodning om ophævelse af dobbeltbeskatning i henhold til Voldgiftskonventionens art. 6 for indkomstårene 2004 - 2006 (j.nr. 09-051515).

SKAT har ved kendelse af 31. juli 2008 for H1 Ltd statueret subjektiv og objektiv skattepligt vedrørende indkomstårene 2004 - 2006.

Anmodningen anses for modtaget ved brev af 24. marts 2010, med bilag, jf. art. 2, pkt. ii), d) i adfærdskodeks til Voldgiftskonventionen.

Kontoret vil prøve at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente skattemyndighed i Storbritannien. Starttidspunktet for den toårige periode hertil i Voldgiftskonventionens art. 7, stk. 1, er datoen for modtagelsen af anmodningen samt minimumsinformationen, jf. art. 2 i adfærdskodeks til Voldgiftskonventionen, dvs. d. 24. marts 2010.

Afslutningsvis bemærkes, at skattesubjektet for anmodningen, efter telefonisk aftale d. 1. juli 2010 [med selskabets repræsentant], er ændret fra H4 ApS, CVR […] til H1 Ltd., CVR […]. Der henvises herved til førstnævntes manglende skattesubjektivitet for de omhandlede indkomstår."

Ved afgørelse af 9. juli 2010 ændrede SKAT skatteansættelserne for H2, filial af H1 Ltd. (senere H3 ApS), for indkomstårene 2004-2006, således at den skattepligtige indkomst blev ansat til 7.554.479 kr. for indkomståret 2004, 8.876.575 kr. for indkomståret 2005 og 11.430.681 kr. for indkomståret 2006.

Af SKATs afgørelse af 9. juli 2010 fremgår:

"[...]
SKAT har ved kendelse af 31.7.2008 ansat selskabets skattepligtige indkomst vedrørende fast driftssted her i landet, jf. SEL § 2, skønsmæssigt, jf. ovenfor.

Ved brev af 24. marts 2010 er der på vegne af selskabet indsendt materiale til brug for anmodning om voldgiftsag vedrørende ansættelsen af selskabets indkomst for årene 2004-2006 vedr. fast driftssted her i landet.

På baggrund af oplysningerne i det modtagne materiale til brug for anmodningen om voldgiftssag, har SKAT genoptaget behandlingen af selskabets skatteansættelse for indkomstårene 2004 til 2006.

[...]

Det er SKATs opfattelse, at indkomst opgjort efter koncernens overordnede TP-politik (''commission structure") giver et langt mere korrekt resultat af aktiviteten i den danske filial end det skøn, SKAT i mangel af information foretage ved ansættelsen i 2008."

H1 Ltd. ansøgte i perioden fra den 8. juni 2009 til den 20. oktober 2010 om omkostningsgodtgørelse med 50 pct. af samlet 671.750 kr. (anmodning nr. 1-6) vedrørende repræsentantens bistand i forbindelse med sagen omfattet af EF-voldgiftkonventionen.

SKAT udbetalte ved afgørelser af henholdsvis 28. oktober 2009 og 12. juli 2010 samlet 227.272 kr. i omkostningsgodtgørelse med forbehold for eventuel tilbagebetaling.

Ved afgørelse af 28. september 2011 imødekom SKAT ikke ansøgningen om omkostningsgodtgørelse af 20. oktober 2010 og krævede samtidig det tidligere udbetalte beløb tilbagebetalt, idet H1 Ltd. ikke blev anset for at være godtgørelsesberettiget efter dagældende skatteforvaltningslovs § 53, stk. 2.

H1 Ltd. påklagede den 20. december 2011 SKATs afgørelse af 28. september 2011 til Landsskatteretten. Sagen blev i Landsskatteretten oprettet med sagsnummer 11-0301859.

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har oplyst, at SKAT, Center for Store Selskaber, den 12. juni 2014 meddelte repræsentanten for H1 Ltd., at der var indgået en aftale med de engelske kompetente myndigheder vedrørende beskatningen af indkomsten for 2004-2006. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at aftalen indebar, at de engelske skattemyndigheder gav fuld korresponderende nedsættelse for de danske forhøjelser, og at repræsentanten i mail af 14. juli 2014 til SKAT, Center for Store Selskaber, accepterede aftalen på vegne af H1 Ltd.

Af Landsskatterettens afgørelse af 19. november 2014, sagsnummer 11-0301859, fremgår:

"[...]
Uanset om der måtte være uklarhed om, hvorvidt SKAT, Center for Store Selskabers brev af 18. marts 2009 skal forstås således, at den kompetente myndighed (SKAT, Center for Store Selskaber) afviste selskabets ansøgning af 26. februar 2009 og afsluttede den sag, der må formodes at være blevet oprettet med j.nr. 09-051515 om ansøgningen, finder Landsskatteretten, at selskabets sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen under alle omstændigheder i relation til ikrafttrædelsesbestemmelsen til skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2, dvs. lov nr. 525 af 12. juni 2009, § 22, stk. 7, må anses for at være blevet indbragt før den 14. juni 2009, idet i hvert fald selskabets repræsentants brev af 28. maj 2009 må anses for at udgøre en sådan henvendelse (klage), der medfører, at sagen må anses for at være blevet indbragt for den kompetente myndighed ved dette brev i den forstand, som udtrykket "indbragt" er anvendt i lov nr. 525 af 12. juni 2009, § 22, stk. 7.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2, finder derfor ikke anvendelse i nærværende tilfælde.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.

Da SKAT i den påklagede afgørelse ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt de øvrige betingelser i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens kapital 19 er opfyldt, kan Landsskatteretten ikke tage stilling til dette i nærværende klagesag. "

Ved SKATs efterfølgende behandling af ansøgning om omkostningsgodtgørelse fra H1 Ltd. blev selskabets repræsentant den 22. januar 2015 spurgt, om der var afholdt flere udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagen omfattet af EF-voldgiftkonventionen, som der endnu ikke var søgt om godtgørelse for. Repræsentanten fremsendte den 26. februar 2015 en ny ansøgning om omkostningsgodtgørelse (anmodning nr. 7).

Af de to vedhæftede ansøgningsskemaer fremgår, at H1 Ltd. ansøgte om omkostningsgodtgørelse med yderligere 50 pct. af 671.750 kr. vedrørende anmodning nr. 1-6 og med 100 pct. af 283.742,50 kr. (anmodning nr. 7). Sidstnævnte beløb blev efterfølgende korrigeret af selskabets repræsentant til 204.915 kr.

Det samlede ansøgningsbeløb udgjorde herefter i alt 876.665 kr.

I forbindelse med SKATs behandling af ansøgningerne om omkostningsgodtgørelse blev der blandt andet fremlagt time- og sagsregnskab for perioden fra uge 24 i 2009 og frem til 30. juni 2014. 

SKAT foreslog ved forslag til afgørelse af 25. juni 2018 at nedsætte det godtgørelsesberettigede beløb til 50 pct. af 740.528 kr., idet SKAT fandt, at i alt 136.138 kr. ikke var godtgørelsesberettigede udgifter, og der ikke var opnået medhold i overvejende grad i sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen. Forslaget var adresseret til H1 Ltd.

I overensstemmelse med det fremsendte forslag traf Skattestyrelsen (tidl. SKAT) den 11. september 2018 den påklagede afgørelse. Afgørelsen var adresseret til H3 ApS.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling har sagens parter bekræftet, at den påklagede afgørelse fejlagtigt ved en misforståelse blev adresseret til H3 ApS, og at H1 Ltd er rette retssubjekt i forhold til klagesagen.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har alene udbetalt omkostningsgodtgørelse med 50 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb, idet Skattestyrelsen ikke har anset H1 Ltd. for at have opnået medhold i overvejende grad.

Af Skattestyrelsens begrundelse fremgår følgende:

"[...]
Medholdsvurdering
Vi vurderer, at I ikke har fået overvejende medhold i jeres anmodning om ophævelse af dobbeltbeskatningen.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2018-1 afsnit A.A.13.6, Graden af medhold:

"Hvis den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med over 50 procent, har vedkommende som udgangspunkt fået medhold i overvejende grad.
Hvis den skatte- eller afgiftspligtige beløbsmæssigt har fået medhold med præcis 50 procent, er det derfor ikke medhold i overvejende grad.
Har den skatte- eller afgiftspligtige fået beløbsmæssigt medhold med 50 procent eller derunder, eller kan den beløbsmæssige værdi ikke eller kun vanskeligt opgøres, kan en række andre forhold m.m. dog betyde, at den skatte- eller afgiftspligtige efter en skønsmæssig vurdering af sagen må anses for at have fået overvejende eller fuld medhold.

Hovedreglen for vurderingen af graden af medhold er den beløbsmæssige værdi i den materielle sag.
Hvis den skatte- eller afgiftspligtige ikke har fået beløbsmæssigt medhold med over 50 procent, kan en række andre kriterier tillægges vægt og medføre, at den skatte- eller afgiftspligtige må vurderes til at have opnået medhold i overvejende grad.

Andre kriterier der kan indgå i vurderingen er:

·         Niveau i klagesystemet
·         Sagens eventuelle vidererækkende betydning
·         Punktets tyngde
·         Udfald i forhold til påstand"

[…]
De betalte skatter opgøres således:

Indkomstår	Skattepligtig indkomst DKK	%	Skattebeløb DKK
2004	7.554.479	30	2.266.320
2005	8.876.575	28	2.485.420
2006	11.430.681	28	3.200.568

På denne baggrund vurderer Skattestyrelsen at der ikke er givet overvejende medhold i sagen jf. skatteforvaltningslovens § 52 stk. 1.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at MAP-sagen har medført en yderligere forhøjelse af den danske filials skatteansættelser på i alt 18.682.861 kr. og at det udelukkende er de engelske skattemyndigheder der giver fuld korresponderende nedsættelser, således at den danske filial ikke opnår en besparelse i sin skattebetaling.

R1 bemærker i mail af 31. august 2018 at H3 har fået ophævet dobbeltbeskatningen fuldt ud ved EUAC-proceduren. Dette kan ikke anses for andet end fuldt medhold. Skattestyrelsen bemærker hertil, at vi ikke er enig i denne fortolkning.

Hvis der ved medholdsvurderingen skal tages udgangspunkt i, om der er sket ophævelse af dobbeltbeskatning eller ej, så vil der altid være fuld medhold i en godtgørelsesberettiget sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen. Hvis det havde været lovgivers intention, at der altid skulle udbetales 100 % godtgørelse i disse sager, ville det fremgå af loven, som det bl.a. er tilfældet med sager der indbringes af Skatteministeriet jf. skatteforvaltningslovens § 52 stk. 2.

Derfor udbetaler vi i alt 370.264 kr. til jer, CVR. Nr. […] på NemKonto, mærket: omkostningsgodtgørelse."

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

"[...]
Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, havde på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse følgende ordlyd: "Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst."

Ordlyden i nuværende lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020:
"I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4." 

Vurderingen af om selskabet har fået medhold eller ikke medhold følger de almindelige retningslinjer som angivet i Den juridiske vejledning afsnit A.A.13.6 og skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Medholdsvurderingen i sager omfattet af EF-voldgiftskonventionen tager udgangspunkt i det danske selskabs skatteansættelse. Denne praksis er ikke ændret men udelukkende præciseret ved lovforarbejderne til Lov nr. 1726 af 27. december 2018, hvor direktivet om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union blev implementeret, som R1 afslutningsvis anfører i klagen.

Der er således ikke tale om en ny praksis i forhold til medholdsvurdering. Lovbemærkningerne, der efterfølgende er indarbejdet i Karnovs note 279 til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6 i LBKG 2020-05-13 nr. 635, anses netop for at være relevant i nærværende sag.

Følgende fremgår af Karnovs note:
" Vurderingen af, om skatteyderen har fået medhold eller ikke medhold foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat har medført. Har Skatteforvaltningen eksempelvis oprindelig forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst med 100.000 kr., hvilket for skatteyderen har medført dobbeltbeskatning i forhold til en anden stat, og er der på baggrund af skattetvistbilæggelsessagen enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 25.000 kr., hvilket skatteyderen accepterer, må skatteyderen anses for at have fået overvejende medhold i skattetvistbilæggelsessagen og er derfor berettiget til at få sine udgifter til sagkyndig bistand m.v. godtgjort med 100 pct. Er der enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 75.000 kr., eller opretholdes den danske skatteansættelse uændret, har skatteyderen ikke fået overvejende medhold og er derfor alene berettiget til 50 pct. i omkostningsgodtgørelse. Accepterer skatteyderen ikke aftalen mellem staterne, og opnår skatteyderen efterfølgende i en dansk klage- eller retssag overvejende eller fuldt medhold i sagen og dermed 100 pct. i omkostningsgodtgørelse, vil der ske tilbageregulering af godtgørelsen til sagkyndig bistand m.v. i skattetvistbilæggelsessagen, således at udgifterne også her godtgøres med 100 pct."

Præmissen for at modtage omkostningsgodtgørelse er som udgangspunkt det danske selskabs skatteansættelse, helt grundlæggende det danske selskabs mellemværende med de danske skattemyndigheder. Koncernens globalindkomst er derfor ikke sagens omdrejningspunkt i forhold til omkostningsgodtgørelse. Der ydes heller ikke omkostningsgodtgørelse til MAP sager, der er rejst af myndigheder i en anden stat. Medholdsvurderingen skal derfor udelukkende vurderes ud fra det danske selskabs skatteansættelse.
Resultatet af MAP forhandlingerne medførte yderligere forhøjelse af det danske selskabs skatteansættelse med fuld korresponderende nedsættelse fra de engelske skattemyndigheder til det engelske selskab.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at der ikke er opnået medhold i sagen i forhold til det danske selskabs skatteansættelse og omkostningsgodtgørelsen er således korrekt udbetalt med 50 procent i henhold til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1."

Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

"Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.

Omdrejningspunktet i klagesagen er spørgsmålet om, hvorvidt selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 eller 50 procent af det godtgørelsesberettigede beløb.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, at der som udgangspunkt ydes godtgørelse med 50 procent til klagesager, der er nævnt i § 55. Dog ydes der godtgørelse med 100 procent, hvis der er opnået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i den underliggende klagesag.

Skatteankestyrelsen har i indstillingen vurderet, at medholdsvurderingen i den underliggende klagesag skal tage udgangspunkt i selskabets påstand i henvendelsen til Store Selskaber Kompetent Myndighed om eliminering af dobbeltbeskatning. Vi er ikke enige i denne betragtning, da Store Selskaber Kompetent Myndighed ikke er en klageinstans.

Omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 55, stk.1, nr. 6 til en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen er afledt af de danske myndigheders ændring af det danske selskabs skatteansættelse. Der gives omkostningsgodtgørelse til det danske selskabs mulighed for at få ændret det danske selskabs mellemværende med de danske skattemyndigheder.

Skattestyrelsen mener som tidligere anført, at medholdsvurderingen skal tage udgangspunkt i det danske selskabs skatteansættelse. Hvis medholdsvurderingen, tager udgangspunkt i, om der sker ophævelse af dobbeltbeskatning eller ej, som Skatteankestyrelsen indstiller til, så vil der altid være fuldt medhold i godtgørelsesberettigede sager omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6.

Hvis det havde været lovgivers intention, at der altid skulle udbetales 100 procent godtgørelse i disse sager, mener vi, at det ville fremgå direkte af loven, som det blandt andet er tilfældet med sager der indbringes af Skatteforvaltningen, jf. skatteforvaltningens § 52, stk. 2."

Klagerens opfattelse
Repræsentanten for H1 Ltd. har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen med 100 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb.

Af klagen fremgår følgende:

"[...]

Efter SKATs ændring af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2004-2006, hvilken selskabet havde accepteret, blev en MAP-anmodning indsendt til Store Selskaber for at anmode om ophævelse af dobbeltbeskatning i de relevante år.

Selskabets eneste formål med MAP-anmodningen var at sikre ophævelse af dobbeltbeskatningen forårsaget af SKATs ansættelsesændringer.

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt. fremgår, at der "[…] ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."

På baggrund af gældende praksis anses en skattepligtig for at have fået medhold i overvejende grad i en sag, såfremt der er opnået medhold med over 50% i forhold til den nedlagte påstand. Her henvises blandet andet til Landsskatterettens kendelse af 30. november 2006 offentliggjort i SKM2007.94.LSR.
Endvidere henvises til Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit A.A.13.2.

3.1 Selskabets nedlagte påstand i MAP-anmodningen
Selskabets nedlagte påstand som følge af MAP-anmodningen, var kompetent myndigheds indledning af en gensidige aftaleprocedure i henhold til EF-Voldgiftskonventionen og heraf følgende indgåelse af aftale om ophævelse af dobbeltbeskatningen mellem Danmark og Storbritannien.

I brev af 26. februar 2009 indsendt til SKAT af R1 anføres således, at:

"The Danish tax authorities, SKAT, have deemed that H1 Ltd. Had a permanent establishment in Denmark in the fiscal years 2004-2006. SKAT has made an assessment on estimated basis of the taxpayer’s taxable income with respect to controlled transactions as follows: 

Period:        Amount in DKK
2006                      4.371.549
2005                      2.813.302
2004                      1.994.023

Because these amounts have already been taxed in the United Kingdom, H4 ApS is exposed to double taxation. Consequently, H4 ApS wishes to apply for elimination of double taxation pursuant to the EC Arbitration Convention Article 6."

I brevet henvises alene til SKATs skønsmæssige ansættelse samt ønsket om ophævelse af den opståede dobbeltbeskatning. I senere korrespondance er der ligeledes udelukkende henvist til forhøjelserne foretaget af SKAT.

Selskabet har således ikke som følge af MAP-anmodningen fremsat en påstand om nedsættelse af den af SKAT fastsatte skattepligtige indkomst. Ligeledes har selskabet ikke fremsat en påstand om, at der ikke var grundlag for yderligere forhøjelse.

Endvidere havde selskabet ikke påklaget SKATs afgørelse, og dermed ej heller fremført påstand om nedsættelse af beløbet i anden sammenhæng.

Selskabets påstand i MAP-anmodningen vedrørte udelukkende ophævelsen af dobbeltbeskatningen.

3.2 Medholdsvurdering
Det følger af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 54. af 17. januar 20021 [fodnote 1: Lovforslag til den senere vedtaget lov nr. 388 af 6. juni 2002, hvor den tidligere skattestyrelseslov § 33 A, stk. 1, blev indført. Denne bestemmelse blev senere direkte videreført i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.], at den samlede medholdsvurdering "[…] må foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen". Ligeledes fremgår det af Den juridiske vejledning 2021-2 afsnit A.A.13.6, at "[h]ovedreglen for vurdering af graden af medhold er den beløbsmæssige værdi i den materielle sag".

Under udvalgsbehandlingen (L 54 - bilag 8) udtalte ministeren, at "[s]agens beløbsmæssige genstand vil formentlig i praksis blive tillagt stor vægt ved medholdsvurderingen. Imidlertid forekommer der sager, hvor enten den beløbsmæssige værdi ikke kan opgøres eller kun kan opgøres med meget store vanskeligheder." Landsskatteretten bemærkede i kendelse af 19. februar 2008 offentliggjort som SKM2008.672.LSR, at "[f]orarbejderne må forstås således, at det ved vedtagelsen af lovforslaget var forudsat, at udgangspunktet for medholdvurderingen vil være sagsgenstandens beløbsmæssige betydning for den skattepligtige, men at udgangspunktet dog fraviges, hvis andre forhold i sagen tilsiger det.".

Som følge af ovenstående er der grundlag for at afvige den i praksis fastlagte hovedregel og dermed foretage medholdsvurderingen på baggrund af andre faktorer.

Da påstanden i MAP-anmodningen, som følge af argumenterne fremsat i afsnit 5.1., udelukkende vedrørte ophævelsen af dobbeltbeskatningen, kan der ikke opgøres en beløbsmæssig værdi i forhold til den fremsatte påstand. Medholdsvurderingen skal dermed foretages på baggrund af, hvorvidt selskabets har fået medhold i sin påstand med ophævelse af dobbeltbeskatningen eller ej.

Skattestyrelsen lægger i sin afgørelse vægt på, i) at den gensidige aftale medførte en yderligere forhøjelse af den danske filials skatteansættelser, og ii) at det udelukkende er de engelske skattemyndigheder, der giver fuld korresponderende nedsættelse, således at den danske filial ikke opnår en besparelse i sin skattebetaling.

Vi finder ikke, at skattestyrelsens første argument kan lægges til grund for medholdsvurderingen, da den af klager nedlagte påstand ikke vedrørte nedsættelse eller fastholdelse af de oprindelige forhøjelser. Det bør her bemærkes, at der i godtgørelsesberettigede tilfælde i henhold til skattekontrollovens § 55, sk. 1, nr. 1-3, er tale om klager eller anmodning om genoptagelser, hvor praksis har vist, at langt størstedelen af disse vedrører påstande om nedsættelse af den skattepligtige indkomst. I nærværende sag skal der efter vores vurdering dog ikke fokuseres på den endelige skattepligtige indkomst, men på medholdsvurderingens egentlige udgangspunkt, som i henhold til retspraksis er det opnåede medhold i forhold til den nedlagte påstand.

Vi finder ligeledes ikke, at skattestyrelsens andet argument kan lægges til grund for medholdsvurderingen, da opnåelse af en besparelse i skattebetaling ikke anses for et krav i forhold til opnåelse af omkostningsgodtgørelse, og da nedsættelsen af skattebetalingen alene synes at være relevant, såfremt graden af medhold skal vurderes ud fra den beløbsmæssige værdi i den materielle sag. Endvidere er vi af den opfattelse, at formålet med de enkelte tilfælde omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, er forskellige, derved at en klage ofte har til formål at opnå nedsættelse af skattepligtig indkomst, hvorimod MAP-anmodninger har til formål at ophæve en økonomisk dobbeltbeskatning.

Endvidere finder vi, at skattestyrelsens vurdering af graden af medhold på baggrund af den yderligere forhøjelse og dermed manglende besparelse i skattebetaling er urimelig, da resultatet af den gensidige aftaleprocedure forhandles af de to landes kompetente myndigheder. I nærværende sag accepterede selskabet SKATs forhøjelse, da selskabet antog afgørelsen for at være i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Efterfølgende medførte Kompetent Myndigheds gennemgang af faktum og efterfølgende forhandling med de engelske skattemyndighed, at et andet armslængderesultat blev aftalt. Selskabet havde derfor ikke indflydelse på det endelig resultat af MAP-forhandlingerne, men accepterede den indgåede aftale, som et udtryk for det korrekte armslængderesultat. Som følge heraf er det vores vurdering, at et selskabs omkostningsgodtgørelse ikke skal afhænge af, om SKATs ændrede skatteansættelse af Kompetent Myndighed anses for at være det korrekte armslængderesultat.

Endelig har skattestyrelsen i sin afgørelse anført, at de ikke er enige i, at ophævelse af dobbeltbeskatning skal anses for fuldt medhold, da de bemærker, at der i så tilfælde altid vil være fuldt medhold i en godtgørelsesberettiget sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen.

Vi er ikke enige i skattestyrelsens argument, da sager indbragt for den kompetente myndighed kan resultere i, at dobbeltbeskatningen ikke ophæves, såfremt den skattepligtige afviser af anerkende resultatet af MAP-forhandlingerne.

Afslutningsvis bør det bemærkes, at MAP-anmodningen ikke er omfattet af tvistbilæggelsesdirektivet [fodnote 2: Rådets direktivet om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union 2017/1852 implementeret ved Lov nr. 1726 af 27. december 2018.], da direktivet ej var gældende for de i nærværende sag omfattede indkomstår. Den senere indførte regel i SFL § 55, stk. 1, nr. 6 samt lovbemærkningerne hertil anses således ikke for relevante i nærværende sag.

4 Opsummering
Selskabets påstand i MAP-anmodningen vedrørte udelukkende ophævelsen af dobbeltbeskatningen, og at selskabet fik fuldt medhold i sin påstand, da dobbeltbeskatningen blev ophævet.

På dette grundlag gøres det sammenfattende gældende, at det omkostningsgodtgørelsesberettigede beløb hæves fra 370.264 kr. (50%) til 740.528 kr. (100%)."

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev sagen og dens forløb gennemgået af repræsentanten. Det blev oplyst, at repræsentanten havde været i dialog med SKAT omkring opgørelsen og udregningen af den skattepligtige indkomst i Danmark, og at de efterfølgende ønskede at få en løsning på den dobbeltbeskatning, der opstod som følge af SKATs forhøjelse af den danske skatteansættelse. Repræsentanten påpegede, at SKATs afgørelser vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst til Danmark ikke blev påklaget, da de var enig heri. Det blev hertil forklaret af repræsentanten, at arbejdet i forbindelse med sagen omfattet af EF-voldsgiftskonventionen bestod i at oplyse sagen tilstrækkeligt, således at de kompetente myndigheder i Danmark og Storbritannien kunne afgøre, hvordan beskatningen skulle fordeles mellem landene, herunder at dobbeltbeskatningen kunne blive elimineret. Ifølge repræsentanten fik H1 Ltd. det ud af sagen omfattet af EF-voldsgiftskonventionen, som de ønskede. Hertil blev det bemærket, at udkommet af sagen kunne have været anderledes, såfremt sagen ikke var blevet oplyst tilstrækkeligt.

Retsmøde
Selskabets repræsentant har på retsmødet fastholdt, at selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen med 100 pct. af det godtgørelsesberettigede beløb.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Herved er der henvist til lovforslag nr. 267 af 5. april 2000 vedrørende indførelsen af den tidligere skattestyrelseslov § 33 D, stk. 1, nr. 5. Der er tillige henvist til, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovs § 55, stk. 1, nr. 6, blev ændret i 2018, og at bemærkningerne til lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018 er en præcisering af gældende ret, der ifølge Skattestyrelsen også gælder for sager omfattet af EF-voldgiftskonventionen. Med henvisning til lovbemærkningerne fastholdt Skattestyrelsen, at det er ændringen af den danske skatteansættelse, der er afgørende for medholdsvurderingen, og at der ikke er tvivl om udfaldet, da den danske skatteansættelse er opretholdt.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om selskabet i medfør af den dagældende skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt., er berettiget til 100 pct. omkostningsgodtgørelse af udgifter på 740.528 kr. til sagkyndig bistand til sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen, der opstod som følge af SKATs afgørelse af 31. juli 2008 om forhøjelse af indkomsten for H2, filial af H1 Ltd (efterfølgende overgået til H3 ApS).
Landsskatteretten skal således tage stilling til, om selskabet i sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt.

Der er enighed mellem sagens parter om, at H1 Ltd. er rette retssubjekt.

Retsgrundlag
På tidspunktet for H1 Ltd. seneste ansøgning om omkostningsgodtgørelse den 26. februar 2015 fremgik følgende af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 55, stk. 1, nr. 6 (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 som ændret ved lov nr. 649 af 12. juni 2013):

"§ 52. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

[...]
§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
[...]
6)       I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst."

Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, er en videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 A, stk. 1. Denne bestemmelse fik sin formulering ved lov nr. 388 af 6. juni 2002 (lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002), hvor blandt andet bestemmelsens 2. pkt. om godtgørelse på 100 procent blev indført. Af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 54 fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Vurderingen af, om den skatte- eller afgiftspligtige har fået fuldt eller overvejende medhold, eller om den skatte- eller afgiftspligtige har tabt sagen, derved at denne ikke har fået medhold i overvejende grad eller helt har tabt sagen (medholdsvurderingen), foretages i første omgang af den instans, der træffer afgørelse i den materielle skatte- eller afgiftssag. Det sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af det eller de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans og kun det eller disse spørgsmål. Medholdsvurderingen kommer til udtryk i den udtalelse, som instansen skal afgive sammen med den materielle afgørelse i skatte- eller afgiftssagen.

Dernæst foretager told- og skatteregionen - på baggrund af denne udtalelse - en selvstændig medholdsvurdering og træffer afgørelse om størrelsen af den godtgørelse, som den skatte- eller afgiftspligtige ifølge told- og skatteregionens egen medholdsvurdering er berettiget til.

Udgangspunktet er, at told- og skatteregionen følger medholdsvurderingen i udtalelserne fra klageinstanserne, men behøver det ikke, hvis told- og skatteregionen ikke er enig i disse myndigheders vurderinger. Medholdsvurderingen i udtalelserne er således kun vejledende. Endvidere skal told- og skatteregionen foretage en selvstændig samlet medholdsvurdering, hvis klagepunkterne ikke er de samme ved alle de administrative klageinstanser samt i tilfælde, hvor sagen finder sin afslutning ved domstolene.

Ved en samlet vurdering af sagen sættes udfaldet af de punkter, der er blevet behandlet, i relation til de punkter, som har været fremme ved sagens start ved hver instans. Den samlede vurdering har betydning for, i hvilken udstrækning, der skal foretages en efterregulering af allerede udbetalte godtgørelser for udgifter ved sagens førelse ved forudgående instanser.

Såvel de administrative klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv afgørende.

Der kan ikke i alle tilfælde tages udgangspunkt i selve den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for retstilstanden på området - må dette moment tillægges vægt.

I vurderingen kan bl.a. indgå
-           sagsgenstandens beløbsmæssige værdi
-           på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort
-           sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skatte- eller afgiftspligtige eller for retstilstanden på området i øvrigt
-           udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets tyngde).
[…]"

Østre Landsret har i en dom af 12. august 2005, offentliggjort i SKM2005.358.ØLR, anført følgende om medholdsvurderingen:

“[…]
Vurderingen af, om en skatte- eller afgiftspligtig har vundet sagen fuldt ud eller i overvejende grad, foretages efter skattestyrelseslovens § 33 A instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige nedlagde for den pågældende instans.
[…]"

Adgangen til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen blev indsat i den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 5, ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. 267 af 5. april 2000). Bestemmelsen havde følgende ordlyd:

"§ 33 D: Godtgørelse ydes
[...]
5) i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen)."

Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende:

"[...]
Efter forslagets nr. 5 kan der ydes godtgørelse til bistandsudgifter i klagesager vedrørende EF-voldgiftskonventionen (90/436/EØF) offentliggjort i EFT nr. L 225 af 20/8 1990.

Formålet med voldgiftskonventionen er at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning, som opstår, når et "foretagende" får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en "armslængdejustering", uden at der gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet land.

Foretagenderne kan påberåbe sig voldgiftskonventionen, når der er foretaget en korrektion af vilkårene for deres kommercielle eller finansielle forbindelser.

[...]

Da der ved behandlingen af en sag efter EF-voldgiftskonventionen utvivlsomt kan være behov for antagelsen af sagkyndig bistand, ligesom afklaringen af armslængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand, når sagen behandles i det administrative klagesystem, foreslås det, at der også ydes omkostningsgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor en klage indgives til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatning.

[…]"

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, overført til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5. Ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, blev ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. 202 af 22. april 2009) ændret til følgende:

"§ 55: Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
[...]
5) I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst."

Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår følgende:

"[...]
Det foreslås, at den nye formulering ikke stiller udtrykkeligt krav om, at det godtgørelsesberettigede foretagende skal være part i sagen, idet den omstændighed, at foretagendet er inddraget under en voldgiftssag, efter almindelige partsbegreber også gør foretagendet til part i voldgiftssagen. Ligeledes undgås udtrykket »klagesag« anvendt om selve voldgiftssagen.
[…]"

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, blev endvidere ændret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018 (lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018).

Af lovens § 2, § 6 og § 9, stk. 1, 3 og 6, fremgår følgende:

"§ 2
I lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 21. februar 2006, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union«
[...]

§ 6
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018, som ændret ved § 23 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 7 i lov nr. 278 af 17. april 2018 og § 12 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende ændring:

1. § 55, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) 
I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4.«"

[...]

§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
[...] 

Stk. 3.
§§ 2 og 6 træder i kraft den 30. juni 2019
[...] 

Stk. 9.
§ 6 har virkning for udgifter til sagkyndig bistand m.v. udført i forbindelse med klager omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, selv om disse klager er indgivet før den 1. juli 2019."

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 28 fremgår blandt andet følgende:

"[…]
2.6. Gennemførelse af Rådets Direktiv om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union
Lovforslaget indeholder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv (2017/1852/EU) om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union. Direktivet bygger på eksisterende lovgivningsmæssige bestemmelser i EU-voldgiftskonventionen, men har til formål at udvide anvendelsesområdet og forbedre de eksisterende procedurer og mekanismer uden at erstatte dem.

EU-voldgiftskonventionen er gennemført i dansk ret i lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen). Idet de lovgivningsmæssige rammer og procedurer for direktivet om skattetvistsbilæggelsesmekanismer og EU-voldgiftskonventionen er sammenfaldende, foreslås det at gennemføre direktivet ved ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen).
[…]
2.9. Justering af reglerne om omkostningsgodtgørelse
[…]
2.9.2. Lovforslaget
[…]
Det foreslås, at også reglerne om omkostningsgodtgørelse tilpasses de nye regler, der implementerer direktivet.
[…]
Til § 6
[…]
Forslaget går ud på at tilpasse bestemmelsen i nr. 6 til de foreslåede udvidede muligheder for tvistbilæggelse i forslag til lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, jf. pkt. 2.6.3 ovenfor, der omfatter både fysiske og juridiske personer. Det foreslås således, at der ydes godtgørelse i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1-4.

Efter forslaget er det ikke en forudsætning, at den pågældende afgørelse er påklaget til den administrative klagemyndighed. Det er tilstrækkeligt for at kunne opnå omkostningsgodtgørelse, at denne mulighed for at opnå omkostningsgodtgørelse foreligger eller har foreligget.

Det kan således tænkes, at de danske myndigheder eksempelvis har gennemført en forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst, som skatteyderen umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har skatteyderen henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter lovforslaget, uden at der er sket påklage til de danske administrative klagemyndigheder. I den situation vil der som nævnt også være mulighed for skatteyderen til at opnå omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i sagen.

[…]
Vurderingen af, om skatteyderen har fået medhold eller ikke medhold foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat har medført. Har Skatteforvaltningen eksempelvis oprindelig forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst med 100.000 kr., hvilket for skatteyderen har medført dobbeltbeskatning i forhold til en anden stat, og er der på baggrund af skattetvistbilæggelsessagen enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 25.000 kr., hvilket skatteyderen accepterer, må skatteyderen anses for at have fået overvejende medhold i skattetvistbilæggelsessagen og er derfor berettiget til at få sine udgifter til sagkyndig bistand m.v. godtgjort med 100 pct. Er der enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 75.000 kr., eller opretholdes den danske skatteansættelse uændret, har skatteyderen ikke fået overvejende medhold og er derfor alene berettiget til 50 pct. i omkostningsgodtgørelse.

[…]
Ovenstående er blot eksempler på en medholdsvurdering. Den er altid konkret og må følge de almindelige retningslinjer som angivet i Den juridiske vejledning afsnit A·A·13.6"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ved den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 5, der blev indført ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, kunne godtgørelse ydes i en "klagesag", hvor den godtgørelsesberettigede var part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).

I forarbejderne til bestemmelsen er det anført, at "Da der ved behandlingen af en sag efter EF-voldgiftskonventionen utvivlsomt kan være behov for antagelsen af sagkyndig bestand, ligesom afklaringen af armslængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand, når sagen behandles i det administrative klagesystem, foreslås det, at der også ydes omkostningsgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor en klage indgives til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatning."

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, overført til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, ligesom bestemmelsens ordlyd blev ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, herunder blev "klagesag" ændret til "sag", hvorefter godtgørelse kunne ydes "I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst". Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at "klagesag" og "sag" relaterer sig til selve voldgiftssagen.

Siden skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, har der således været adgang til at yde omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når denne sag var opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder havde forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.

Hverken i forarbejderne ved bestemmelsens indførelse ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 eller i forarbejderne ved ændringerne heraf ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 og lov nr. 525 af 12. juni 2009 er det angivet, om medholdsvurderingen skal tage udgangspunkt i udfaldet af sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen eller i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat medfører.

Omkostningsgodtgørelse ydes til udgifter til sagkyndig bistand i sager om dansk skatteansættelse, og da der i de anførte forarbejder ikke er støtte for et andet resultat, finder Landsskatteretten, at lovgiver stedse har forudsat, at medholdsvurderingen skal foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som udfaldet af en sag omfattet af EF-voldgiftkonventionen medfører. Denne forståelse kommer også til udtryk i bemærkningerne til forslaget til lov nr. 1726 af 27. december 2018 (lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018).

Da udfaldet af sagen omfattet af EF-voldgiftkonventionen ikke førte til en ændring af den danske skatteansættelse, har selskabet ikke fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad og er derfor alene berettiget til en godtgørelse på 50 pct.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.