Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at der for søfolk og personale, som arbejder på H1s passagerskib S, kan anvendes DIS-ordningen jf. lov om beskatning af søfolk § 5 på ruten Y1-Y2-Y1?
2. Kan det bekræftes, at mønstrede besætninger kan aflønnes og beskattes forholdsmæssigt mellem DIS ordningen jf. § 5 i lov om beskatning af søfolk og DAS-ordningen jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk efter fordeling af antal timer med sejlads på ruterne, Y1-Y2-Y1, samt Y1-Y3-Y1 under forudsætning af, at skibet er registreret i DIS på ruten, Y1-Y2-Y1, samt i DAS registret på ruten, Y1-Y3-Y1?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1 besejler Y1 med passager færger herunder ruterne, Y1-Y2-Y1 samt Y1-Y3-Y1, der besejles med fartøjet S. H1 anvender tonnnageskatteordningen på indkomst fra alle de færgeruter som rederiet betjener.

H1 ønsker, at registrere skibet i DIS på ruten, Y1-Y2-Y1, samt i DAS på ruten, Y1-Y3-Y1.

H1 har således, efter uformel dialog med både Skattestyrelsen og Søfartsstyrelsen (Skibsregistret), anmodet Skibsregistret om bekræftelse på, at det vil være muligt at:

• omflage S fra DIS til DAS, en halv time før afgang fra Y1 til Y3.
• omflage S fra DAS til DIS, en time efter ankomst til Y1 på de dage, hvor S kommer til at besejle Y1-Y2-Y1 der er en international rute.

Søfartsstyrelsen har primo juli 2018 sendt udkast til bekendtgørelse om ikrafttræden af en del af søloven, ændring af bekendtgørelse om skibsregistrering og ændring af bekendtgørelse om Dansk Internationalt Skibsregister i høring med henblik på at give mulighed for at anmelde daglige registerskift mellem Dansk Almindeligt Skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister, når det omhandlede skib skiftevis opfylder betingelserne i Dansk Almindeligt Skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister.

Dette foreslås rent praktisk at skulle ske ved, at anmeldelser om registerskift fra DAS til DIS og omvendt kan indgives til Søfartsstyrelsen hele døgnet via virk.dk. Såfremt andet ikke fremgår af anmeldelsen, regnes retsvirkningerne af sådanne anmeldelser fra det tidspunkt på den dag, som dokumentet er modtaget i Skibsregistret. Såfremt det derimod fremgår af anmeldelsen, at skiftet skal ske på et senere tidspunkt, end da anmeldelsen blev modtaget i Skibsregistret, registreres skiftet ikke før det pågældende tidspunkt, der kan på den baggrund fremadrettet laves flag/registerskifte på eksakte klokkeslet.

Bekendtgørelserne foreslås at træde i kraft den 1. september 2018, hvorefter det vil være muligt, at et fartøj løbende veksler mellem registrering i DIS og DAS registrene afhængigt af om der sejles internationalt eller nationalt

Som følge heraf ønsker H1 jf. de to spørgsmål ovenfor, at Skattestyrelsen bekræfter:

1. At personale, som sejler Y1 - Y2 - Y1, kan anvende DIS-ordningen jf. § 5 i lov om beskatning af søfolk når skibet er DIS registreret.
2. At mønstrede besætninger forholdsmæssigt kan anvende DIS-ordningen jf. § 5 i lov om beskatning af søfolk og DAS-ordningen (sømandsfradrag) jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk efter fordeling af sejltid under henholdsvis DIS og DAS. Efter d. 1. september 2018 vil dette pr. døgn, hvor ruten Y1-Y2-Y1 besejles, indebære en fordeling med cirka 11 timer pr. døgn, hvor mønstrede besætninger er underlagt § 5 i lov om beskatning af søfolk og lønnes efter DIS ordningen (nettoløn) og cirka 13 timer under almindelig beskatning jf. statsskattelovens § 4 med sømandsfradrag jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk, når ruten Y1-Y3-Y1 besejles under DAS.

• Mønstret besætning: Besætning der befinder sig ombord på skibet i en længere periode end der udføres fysisk arbejde, dvs. de sover og opholder sig ombord i hele perioden, også når de ikke har vagt. Mønstret besætning skal udfylde sikkerhedsmæssige opgaver i henhold til skibets brand- og evakueringsruller i al den tid de er ombord. Man kan således ikke forlade skibet i den periode de er mønstret ombord. Mønstret besætning arbejder efter en arbejdstørn, som giver 12 timers arbejde i døgnet, og som overholder hviletidsbestemmelserne jfr. BEK nr. 676 af 21/05/2015.
• Holddrift: Besætning møder på skibet ved arbejdstids begyndelse og arbejder den tid besætningsmedlemmet er ombord. Besætningsmedlemmet skal udfylde sikkerhedsmæssige opgaver i henhold til skibets brand- og evakueringsrulle den tid de er ombord.
• Besætning på holddrift, som skal sejle Y1 - Y2 - Y1 i DIS, vil typisk møde en halv- til en hel time før skibets afgang og gå i land igen før skibets afsejling til Y3.
  Besætning på holddrift, som skal sejle Y1 - Y3 - Y1 i DAS, vil typisk møde en halv- til en hel time før skibets afgang og gå i land igen efter skibets ankomst næste morgen.
  Antallet af besætningsmedlemmer kan variere i forhold til forventet belægning på skibet på den pågældende dag. Antallet kan altså variere i forhold til antallet af passagerer samt ugedag og sæson.
• Mønstret besætning vil overgå til DAS og tilbage til DIS næste morgen. Der tages ikke hensyn til, om den enkelte medarbejder udfører fysisk arbejde eller er i en hvileperiode, da det enkelte besætningsmedlem ikke har mulighed for at forlade skibet midt i en given udmønstring.
• Medarbejdere der sejler under både DIS og DAS vil have to separate ansættelser. Det betyder, at hver medarbejder har to ansættelsesforhold og modtager to lønsedler.
  Medarbejderens timer vil blive vagtplaneret og registreret på to forhold/saldi. Det betyder, at afholdelse af ferie skal ske i den ansættelse (DIS/DAS), hvor den er optjent. Hvis en medarbejder eksempelvis aflønnes 80% af sin arbejdstid i DIS og 20% i DAS i ét optjenings-år, så skal medarbejderen året efter afholde ferien i samme forhold (DIS/DAS). Det samme gør sig gældende med afspadsering, feriefridage, kompensationsdage etc., hvor hensættelser følger optjeningen.
  Vagtplanssystemet leverer timerne/søndage i hhv. DIS og DAS til brug for beregning af dagsskattefradrag og forholdsmæssig beregning af Udlignings-kontorets kompensationsydelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Retsgrundlaget

Det fremgår af § 1 i lov om beskatning af søfolk, at lønindkomst , som erhverves ved arbejde om bord på skibe m.v., beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser der følger af denne lov.

Af § 2 i lov om beskatning af søfolk fremgår der om definitionen et dansk skib, at:

" 1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj. Et skib, som er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi, sidestilles med dansk skib. Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet, og som uden besætning overtages til befragtning af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib."

Det fremgår af § 5 i lov om beskatning af søfolk, at:

" § 5. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst."

Det fremgår af følgende uddrag af § 3 i lov om beskatning af Søfolk, at:

" § 3. Personer, som uden for begrænset fart , erhverver lønindkomst ved arbejde ombord på danske eller udenlandske skibe, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 56.900 kr…

Stk. 3 Har en person kun lønindtægt som nævnt i stk. 1 eller stk. 2 i en del af året, eller er der tale om ansættelse på deltid, nedsættes fradraget forholdsmæssigt."

Følgende fremgår af § 4 i lov om Dansk Internationalt Skibsregister:

" § 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske havne. Dette gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg."

Det er H1s opfattelse, at passagerskibet S på ruten, Y1 - Y2 - Y1, er:

1. Et dansk skib, dvs. "Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover" (sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1)
2. "… som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods" (sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1).
3. "mellem forskellige destinationer"
4. som ikke vil "transportere passagerer mellem danske havne", når skibet er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS-lovens § 4), mens det besejler ruten Y1-Y2-Y1.

Det er derfor H1s opfattelse, at søfolk og personale, som arbejder på H1s passagerskib, S, kan aflønnes/beskattes efter DIS-ordningen i lov om beskatning af søfolk § 5 på ruten Y1-Y2-Y1 (spørgsmål 1), da alle betingelser i lov om beskatning af søfolk § 5 er opfyldt ved besejling af ruten Y1-Y2-Y1, idet H1s skib anvendes til tonnagebeskattede formål, og der er tale om et Dansk skib registreret i DIS.

Det er derfor også H1s opfattelse, at mønstrede besætninger kan aflønnes forholdsmæssigt mellem DIS- og DAS-ordningen efter fordeling af sejlads på ruterne, Y1-Y2-Y1, samt Y1-Y3-Y1. der pr. døgn udgør. 11 timer DIS hvor ruten Y1-Y2-Y1 besejles, og 13 timer DAS hvor ruten Y1-Y3 -Y1 besejles, da bestemmelserne i henholdsvis § 5 og § 3 i lov om beskatning af søfolk er opfyldt under besejlingen af de enkelte ruter. (spørgsmål 2).

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der for søfolk og personale, som arbejder på H1s passagerskib, S, kan anvendes DIS-ordningen jf. lov om beskatning af søfolk § 5 på ruten Y1-Y2-Y1.

Begrundelse

Det lægges til grund for besvarelsen, at S er et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) på ruten Y1-Y2-Y1og at skibet anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteloven.

I sømandsbeskatningsloven § 5, fremgår det, at for fuldt skattepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst.

Anvendelse af DIS-ordningen er endvidere betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Det følger af sølovens § 36, stk. 2, vedrørende skibsregistrering, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om fastsættelse af anmeldelsestidspunktet på klokkeslæt. Det har styrelsen gjort i kraft af bekendtgørelse nr. 1105 af 28/08/2018, bekendtgørelse nr. 1106 af 28/08/2018 og bekendtgørelse nr. 1085 af 28/08/2018.

Med virkning fra 1. september 2018 er det muligt, at anmelde registerskift hele døgnet mellem Det Almindelige Skibsregister (DAS) og Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Det gør det praktisk muligt at skifte mellem de to skibsregistre, alt efter hvilken rute der sejles på.

Det følger af § 4 i lov om Dansk Internationalt Skibsregister at skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, ikke må transportere passagerer mellem danske havne. Da S ikke er registreret i DIS på ruten Y1-Y3-Y1, finder Skattestyrelsen ikke, at § 4 i lov om Dansk Internationalt Skibsregister, er til hinder for anvendelsen af DIS-ordningen på ruten Y1-Y2-Y1.

Da det forudsættes at betingelserne i sømandsbeskatningsloven § 5 er opfyldt, er det Skattestyrelsens indstilling, at søfolk og personale, som arbejder på H1s passagerskib, S, kan anvendes DIS-ordningen på ruten Y1-Y2-Y1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at mønstrede besætninger kan aflønnes og beskattes forholdsmæssigt mellem DIS ordningen jf. § 5 i lov om beskatning af søfolk og DAS-ordningen jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk efter fordeling af antal timer med sejlads på ruterne, Y1-Y2-Y1, samt Y1-Y3-Y1 under forudsætning af, at skibet er registreret i DIS på ruten, Y1-Y2-Y1, samt i DAS registret på ruten, Y1-Y3-Y1.

Begrundelse

Det lægges til grund for besvarelsen, at S er et dansk skib uden for begrænset fart, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) på ruten Y1-Y2-Y1 og i Det Almindelige Skibsregister (DAS) på ruten Y1-Y3-Y1, samt at skibet anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteloven.

Som det fremgår af begrundelsen til spørgsmål 1, kan søfolk og personale på S, anvende DIS-ordningen, i det tidsrum skibet er registreret i DIS, forudsat at de øvrige bestemmelser i sømandsbeskatningslovens § 5 er opfyldt.

Det følger af sømandsbeskatningslovens § 3, stk. 1, at personer, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage et beløb på 56.900 kr.

I de tidsrum hvor S er registret i DAS og sejler på ruten Y1-Y3-Y1, er søfolk og personale ombord ikke omfattet af DIS-ordningen, men kan i stedet vælge at benytte sømandsfradraget i sømandsbeskatningslovens § 3.

Spørger har forklaret, at S omregistreres fra DIS til DAS før afgang kl. x fra Y1 til Y3 og fra DAS til DIS kl. x efter ankomst til Y1 på de dage, hvor S kommer til at besejle Y1-Y2-Y1.

Spørger har videre forklaret, at mønstret besætning vil overgå til DAS kl. x og tilbage til DIS næste morgen kl. x på de dage, hvor S kommer til at besejle Y1-Y2-Y1. Der tages ikke hensyn til, om den enkelte medarbejder udfører fysisk arbejde eller er i en hvileperiode, da det enkelte besætningsmedlem ikke har mulighed for at forlade skibet midt i en given udmønstring.

Skattestyrelsen finder det naturligt, at den mønstrede besætning overgår til henholdsvis DIS- eller DAS-ordningen på de klokkeslæt, hvor skibet omregistreres til det pågældende skibsregistre.

Forudsat at Søfartsstyrelsen registrerer S i DIS og DAS på de planlagte tidspunkter og at de øvrige betingelser i §§ 3 og 5 i lov om beskatning af søfolk er opfyldt, finder Skattestyrelsen at de formelle krav er opfyldt og at den mønstrede besætning dermed kan aflønnes og beskattes forholdsmæssigt efter DIS- og DAS-ordningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

1, stk. 1 i lov om beskatning af søfolk

1. Lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe m.v., beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der følger af denne lov (…)

§ 5 i lov om beskatning af søfolk

§ 5. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. ligningslovens § 7 U, er omfattet af 1. pkt., når den pågældende ydelse har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på skib som nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Skattefritagelse efter stk. 1 og 2 er betinget af, at løn og godtgørelser m.v. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen.

Stk. 4. Personer, som kan anvende stk. 1, er ikke omfattet af ligningslovens § 9 A, stk. 1-9.

Bekendtgørelse nr. 1105 af 28/08/2018 - bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om skibsregistrering

§ 1  

I bekendtgørelse nr. 41 af 22. januar 1999 om skibsregistrering, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 110 af 14. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 3, stk. 3, § 12, stk. 2 og 4, § 14, stk. 2, § 15, stk. 2 og 4, § 27, § 33, § 36, stk. 2, § 39, stk. 3, § 39 d, stk. 3, § 46 c, § 46 d og § 514 a i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014, som ændret ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 og lov nr. 1546 af 19. december 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 10, i bekendtgørelse nr. 744 af 24. juni 2013 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:«

I § 16, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »åbent«: », jf. dog stk. 5«.

I § 16 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Anmeldelser om registerskift fra Det Almindelige Skibsregister (DAS) til Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og omvendt kan indgives til Søfartsstyrelsen hele døgnet via virk.dk. Såfremt andet ikke fremgår af anmeldelsen, regnes retsvirkningerne af sådanne anmeldelser fra det tidspunkt på den dag, som dokumentet er modtaget i Skibsregistret. Såfremt det fremgår af anmeldelsen, at skiftet skal ske på et senere tidspunkt, end da anmeldelsen blev modtaget i Skibsregistret, registreres skiftet ikke før det pågældende tidspunkt. Anmeldelse kan dog ikke indgives for registerskifter, som ligger mere end en måned efter, anmeldelsen blev indgivet til Skibsregistret.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2018.

Bekendtgørelse nr. 1106 af 28/08/2018 - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Dansk Internationalt Skibsregister

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1157 af 1. oktober 2013 om Dansk Internationalt Skibsregister foretages følgende ændringer:

Indledningen affattes således:

 

»I medfør af § 12 og § 13, stk. 2, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 17. januar 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 744 af 24. juni 2013 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:«

I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Skibsregister,«: »Fjordvænget 30, 4220 Korsør, eller«.

I § 11, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »åbent«: », jf. dog stk. 5«.

I § 11 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Anmeldelser om registerskift fra Det Almindelige Skibsregister (DAS) til Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) og omvendt kan indgives til Søfartsstyrelsen hele døgnet via virk.dk. Såfremt andet ikke fremgår af anmeldelsen, regnes retsvirkningerne af sådanne anmeldelser fra det tidspunkt på den dag, som dokumentet er modtaget i Skibsregistret. Såfremt det fremgår af anmeldelsen, at skiftet skal ske på et senere tidspunkt, end da anmeldelsen blev modtaget i Skibsregistret, registreres skiftet ikke før det pågældende tidspunkt. Anmeldelse kan dog ikke indgives for registerskifter, som ligger mere end en måned efter, anmeldelsen blev indgivet til Skibsregistret.«

Efter § 21 indsættes i kapitel 2:

»§ 21 a. § 36, stk. 2, i søloven finder tilsvarende anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2018.

Bekendtgørelse nr. 1085 af 28/08/2018 - Bekendtgørelse om ikrafttræden af § 1, nr. 11, i lov om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted)

I medfør af § 5, stk. 1, i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted) fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 10, i bekendtgørelse nr. 744 af 24. juni 2013 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:

§ 1. § 1, nr. 11, i lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes hjemsted) sættes i kraft.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2018.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit C.A.3.4.6.5 Lempelse for arbejde om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister

(…)

Begreber

Lønindkomst tjent om bord på et dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) kaldes DIS-indkomst. I praksis sondres der mellem almindelige DIS-indkomst (uden for begrænset fart) og DIS-indkomst i begrænset fart (færgeDIS). FærgeDIS omfatter ikke søfolk om bord på danske indenrigsfærger.

Søfolk med almindelig DIS-indkomst (uden for begrænset fart) er som udgangspunkt også berettiget til sømandsfradrag. Se afsnit C.A.3.4.6.4.

Lempelse efter DIS-ordningen betyder, at den samlede indkomstskat nedsættes med det skattebeløb, der forholdsmæssigt falder på DIS-indkomsten.

DIS-ordningen finder anvendelse for søfolk, der arbejder om bord på danske skibe, som anvendes til formål, der kan omfattes af tonnageskatteordningen, hvilket vil sige erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer. Tonnageskatteordningen er de særlige regler, der gælder for beskatning af rederier, i tonnageskatteloven.

Uanset tonnageskatteskattelovens bestemmelser finder ordningen i særlige tilfælde også anvendelse ved arbejde om bord på bugser- og bjærgningsfartøjer, kabellægningsfartøjer, stenfiskefartøjer og sandsugere.

Se også

• C.F.3.4.6.3 om definitionen på dansk skib
• C.F.3.4.6.2 om definitionen af lønindkomst erhvervet om bord.

Regel

For fuldt skattepligtige personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som kan omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. Se SØBL § 5, stk. 1.

Skattenedsættelsen finder også anvendelse på dødsboer omfattet af DBSL § 1, stk. 2.

Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser mv. efter LL § 7 U er omfattet af skattenedsættelsen, når ydelsen har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på et skib under DIS-ordningen. Se SØBL § 5, stk. 1.

Betingelse

Anvendelse af DIS-ordningen er betinget af, at løn og godtgørelser mv. er fastsat under hensyn til skattefritagelsen. Se SØBL § 5 § 5, stk. 3.

Da lønindkomst ved arbejde om bord også omfatter personalegoder, der i sagens natur ikke i sig selv kan fastsættes under hensyn til skattefritagelsen, må man i praksis se på den samlede aflønning af den enkelte for at vurdere ovenstående.

Bemærk

Når et skib periodevis anvendes til formål, som ikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, finder DIS-reglerne i disse perioder ikke anvendelse. Se BEK nr. 361 af 7. maj 2009, § 7.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1 samt

§ 3 i lov om beskatning af søfolk

§ 3. Personer, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 56.900 kr. Tilsvarende gælder ved arbejde om bord på stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, som har egne fremdrivningsmidler og eget lastrum til transport af materialer indvundet fra havbunden, og som har en bruttotonnage på 20 t eller derover. Har den pågældende kun lønindtægt som nævnt i 1. pkt. i en del af året, eller er der tale om ansættelse på deltid, nedsættes fradraget forholdsmæssigt. Det er en betingelse for fradrag, at forhyringsvilkårene for den pågældende svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af lønindkomst ved arbejde udført om bord på skibe og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, samt ved arbejde om bord på skole- og øvelsesskibe, jf. lov om maritime uddannelser.

Praksis

Se spørgsmål 1 samt:

Den Juridiske Vejledning 2018 - 2, afsnit C.A.3.4.6.4 Sømandsfradrag

(…)

Regel

Personer, som uden for begrænset fart, erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, må fradrage et beløb på 56.900 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Med virkning fra 1. juli 2018 er det en betingelse for fradrag efter SØBL § 3 (sømandsfradrag), at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. Se ny § 3, stk. 5, indsat ved lov nr. 359 af 29. april 2018 § 3, nr. 1.

Har skibet en bruttotonnage på 500 t eller derover, er fradraget 105.000 kr. Dette gælder dog ikke, hvis skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater. Se SØBL § 3, stk. 1, indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Bemærk

Fradraget på 105.000 kr. er gældende fra 1. januar 2012.

Fradraget på 105.000 kr. omfatter ikke søfolk om bord på stenfiskerfartøjer og sandsugere.

Se også

• C.A.3.4.6.3 om definitionen af "begrænset fart".
• C.A.3.4.6.3 om definitionen af "dansk skib".
• C.A.3.4.6.3 om definitionen af "udenlandsk skib".
• C.A.3.4.6.2 om definitionen af "lønindkomst erhvervet om bord".

Sædvanlige forhyringsvilkår

Det er en betingelse for sømandsfradrag, at forhyringsvilkårene svarer til, hvad der sædvanligvis gælder for søfolk. Se SØBL § 3, stk. 3, 2. pkt., indsat ved lov nr. 622 af 14. juni 2011 § 2.

Ved bedømmelsen af, om sømanden er ansat på sædvanlige forhyringsvilkår, lægges der vægt på, om denne er ansat på løn- og arbejdsvilkår svarende til de, som gælder efter kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter for arbejde af den pågældende karakter, og at forhyringsvilkårene i det hele taget svarer til sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår for ansatte med samme anciennitet.

(…)