Spørgsmål

1. Kan SKAT bekræfte, at midler udbetalt af The xx Family Trust skal anses for at være tilgået arvingerne som arv efter A?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A blev født i Danmark, men flyttede i 1971 til USA, hvor hun var bosat indtil sin død den 11. november 2012. A blev 87 år gammel, jf. Certificate of vital record vedlagt anmodningen.

De seks arvinger, som er nævnt ved navns nævnelse i dokumenterne, jf. nedenfor, er As søskende. Af de seks søskende er det dog alene M, som fortsat er levende.

Samtlige de fem øvrige søskende har efterladt sig børn, som er arveberettiget efter de afdøde søskende. En af disse livsarvinger er N.

Endvidere er én af de afdøde søskendes børn afgået ved døden, men efterlader sig børn. En af disse livsarvinger er O.

Da de relevante faktuelle og skattemæssige forhold generelt er de samme for arvingerne, har undertegnede valgt at spørge på vegne af en fysisk person, som repræsenterer én kategori af de arvegrupper, som eksisterer efter A. Som beskrevet ovenfor, er det M, som er bror til afdøde, N, som er nevø til afdøde og O, som er grandnevø til afdøde.

I alt er der over tyve arvinger i Danmark.

Det bemærkes for god ordens skyld, at arvingernes slægtsmæssige forhold til afdøde efter repræsentantens vurdering ikke har betydning for SKATs besvarelse af det stilledes spørgsmål.

Spørgerne er alle bosatte i Danmark og er fuldt skattepligtige til Danmark.

Repræsentanten oplyser, at den amerikanske trustee C har til hensigt at opløse hele Trusten hurtigst muligt. Opløsningen afventer alene afklaringen af de danske forhold, herunder det bindende svar. Det er den amerikanske trustee, som selvstændigt har truffet beslutning om opløsning af Trusten nu.

Derved modtager de danske arvinger hele arven på én gang.

Generel beskrivelse af The xx Family Trust og forhandlinger mellem arvingerne frem til anmodning om bindende svar

The xx Family Trust, herefter benævnt"Trusten",blev stiftet af B og A den 2. november 1988. Kopi af de oprindelige vedtægter for Fonden er vedlagt anmodningen.

Trusten er oprettet i Californien, USA, og er underlagt amerikansk lovgivning.

Trustens aktiver består af midler i USA til en værdi af ca. USD 1.200.000 samt værdi i Danmark til en værdi af ca. USD 230.000. I alt har Trusten således en brutto formue på ca. USD 1.430.000.

Aktiverne i Danmark består nærmere af en værdipapirbeholdning samt kontante midler. Trusten ejer ingen ejendom i Danmark.

I den oprindelige udgave af vedtægter til Trusten - der som nævnt blev stiftet af A i fællesskab med hendes mand B - blev de i Danmark bosatte arvinger betænkt ved ¼-del af Trustens amerikanske aktiver til ligelig deling, jf. article IV i vedtægterne. Resten af Trustens aktiver skulle fordeles mellem 5 i USA bosiddende arvinger (C, D og E, F og G).

Efter Bs død, ændrede A vedtægterne den 11. marts 1998 ved et tillæg, som er vedlagt anmodningen. A ændrede Trustens bestemmelser om arvens fordeling ved sin død, hvorefter den ene halvdel af Trustens formue skulle deles således, at C fik en tredjedel af halvdelen, D en tredjedel af halvdelen, mens E, F og G skulle dele den sidste tredjedel af halvdelen. Den anden halvdel af hele Trustens formue skulle efter 1998-Trusten tilfalde arvingerne i Danmark til lige deling.

Ændringen i 1998 øgede således de danske arvingers andel af arven.

Gyldigheden af ændringen i 1998 er blevet anfægtet af de amerikanske arvinger. Arvingerne gør gældende, at A på tidspunktet for sin ændring af Trustens vedtægter ikke længere var testamentshabil (altså ved sin fornufts fulde brug) samt, at hun måske har været udsat for utilbørlig påvirkning.

Med henblik på at undgå en længerevarende tvist herom, har trustee C via sin advokat fremsat et forligstilbud lydende på, at Spørgerne modtager arv i henhold til den oprindelige fordeling som følger af 1988-vedtægterne med den modifikation, at de danske arvinger opnår ret til at fordele de i Danmark værende aktiver mellem sig, jf. kopi af e-mail fra den amerikanske advokat vedlagt anmodningen.

Der er blandt de danske arvinger opnået enighed om at acceptere forligstilbuddet, forudsat at der ikke indtræder utilsigtede skatte- og arvafgiftsmæssige konsekvenser i Danmark.

Det kan oplyses, at der ikke vil blive fortaget et skifte i Danmark som følge af forliget, ligesom afdøde ikke havde fast driftssted i Danmark. Det er på den baggrund undertegnedes vurdering, at arven ikke vil blive underlagt dansk arveafgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2 og 3.

Relevante bestemmelser i vedtægter og tillæg

Af vedtægterne fremgår det, at Trusten er en uigenkaldelig trust, jf. article I. Dog med visser rettigheder for stifterne, som ophører ved stifternes død, jf. article I, sidste sætning.

Trusten omfattede alle ægtefællernes aktiver, medmindre de udtrykkeligt er undtaget, jf. Tillæg af 10. oktober 1993 vedlagt anmodningen, idet der ikke er undtaget aktiver.

Mens stifterne levede, havde stifterne i realiteten uindskrænket råderet over Trusten, og dermed de midler, som var i Trusten. Stifternes råderet omfattede blandt andet følgende:

• berettigelse til at modtage løbende indkomst fra Trusten, jf. article II og III 
• berettigelse til uden begrænsninger at ændre Trusten eller opløse den, jf. article V 
• berettigelse til at modtage udbetaling af indestående ud over det løbende afkast, jf. article II, litra A. 

Mens stifterne var i live, havde trustee til opgave at administrere Trusten, herunder Trustens tilhørende midler, jf. article II.

Stifterne fungerede som co-trustees, mens de var i live, jf. article VI, litra C. Efter mandens død var A trustee, og ved hendes død overtog datteren C hvervet som trustee, jf. article IX, litra A.

Efter længstlevendes død blev Trusten uigenkaldelig, og trustees opgave blev herefter at afholde påløbne omkostninger og skatter, jf. article VII, litra E, hvorefter Trustens midler skulle fordeles i henhold til instrukser anført af stifterne/længstlevende, jf. article IV.

Ved tillæg dateret 11. marts 1998 vedlagt anmodningen ændrede A fordelingen af aktiverne i Trusten efter hendes død. Samme dag blev der udarbejdet et dokument vedrørende fordeling af de aktiver, som A havde i Danmark. Dokumentet er vedlagt anmodningen.

Brevet af 3. marts 1998 fremstår ikke som en ændring af Trustens vedtægter, men derimod som en testamentarisk disposition over aktiver, som ikke er omfattet af Trustens aktivmasse. Den juridiske styrke og betydning af dokumentet - som er underlagt amerikansk ret - har ikke været underlagt en nærmere vurdering. Brevet er vedlagt anmodningen.

Ud over vedtægterne og tillæg gennemgået ovenfor, er der udarbejdet en række tillæg til vedtægterne, som undertegnede har vurderet ikke er relevante for SKATs vurdering.

Tillæggene vedlægges dog anmodningen (tillæg af 7. marts 1990 vedrørende udpegelse af Trustee, såfremt C måtte være forhindret), (tillæg af 7. marts 1990 vedrørende udpegelse af amerikansk statsborger som Trustee), (tillæg af 10. oktober 1993 vedrørende mulighed for at lade visse aktiver være undtaget for behandling via Trusten. Muligheden er arvingerne bekendt aldrig blevet udnyttet), (tillæg af 10. oktober 1993 med instruks til Trustee vedrørende mulighed for at lade visse aktiver være undtaget for behandling via Trusten), (tillæg af 21. oktober 1993 med fuldmagt til Trustee til at foretage investeringer med Trustens midler), (tillæg af 21. oktober 1993 med præcisering mv. af bestemmelser i vedtægter), og (tillæg af 21. oktober 1993 vedrørende Trustees mulighed for at træde tilbage).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Såfremt overførslerne anses for at være arv, vil beløbet kunne oppebæres afgiftsfrit, idet A ikke var hjemmehørende i Danmark, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Det kan for besvarelsen lægges til grund, at de til Trusten hørende midler - og afdødes aktiver i øvrigt - ikke består i fast ejendom eller er tilknyttet fast driftssted her i landet.

Såfremt Trusten derimod sidestilles med en fond, vil udbetalingerne fra fonden i stedet være skattepligtige hos Spørgerne.

Vedrørende den afgiftsmæssige behandling af midler fra en amerikansk såkaldt "Revocable Trust" kan henvises til bindende svar fra Skatterådet offentliggjort i SKM 2011.739.SR.

I afgørelsen redegør Skatteministeriet for, hvorvidt de i afgørelsen beskrevne trusts kan anses for at være egentlige fonde i henhold til dansk ret. Følgende fremgår af Skatteministeriets indstilling og begrundelse:

"Det er vanskeligt på forhånd at udstikke en udtømmende facitliste på, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje er det Skatteministeriets opfattelse, at jo større mulighed trustee har for at påvirke udbetalingerne herunder tidspunkt, modtager og størrelsesorden, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond. Omvendt hvis alle de nævnte forhold på forhånd er udstukket, og trustees virke alene kan betragtes som rent administrativt, vil trusten skulle betragtes som en båndlagt kapital."

Som anført under sagsfremstillingen, havde trustee, mens A var i live, til opgave at administrere Trusten, herunder de Trusten tilhørende midler.

Efter længstlevende A) afgik ved døden, fik trustee til opgave at betale omkostninger og skatter, samt efterfølgende fordele Trustens midler i henhold til article IV i vedtægterne. Article IV i vedtægterne fordeler samtlige midler i Trusten til navnegivne personer.

Idet det bemærkes, at vedtægterne ikke kan ændres efter længstlevendes død, er det undertegnedes vurdering, at trustees opgaver i henhold til vedtægterne samt tilføjelserne i øvrigt alene er af administrativ karakter. Det bemærkes specielt, at fordelingen af midlerne i Trusten, herunder størrelsen af de enkelte ydelser samt til hvem de skulle ydes, på forhånd var fastsat af ægtefællerne.

Af SKM2011.739.SR fremgår tillige følgende af Skatteministeriets indstilling og begrundelse:

"Det er Skatteministeriets opfattelse, at for at en kapital kan anses for at være sidestillet med fondskapital eller båndlagt kapital efter danske regler, er det således, jf. ovenstående, en forudsætning, at ingen kan råde over den, og at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er overdraget/båndlagt. Der skal være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.

De til trusten overførte midler må således aldrig kunne tilbageføres til stifteren eller dennes familie. Dette gælder såvel for så vidt angår trustens kapital som afkastet af denne. Midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos som mortis causa er afskåret fra at råde over disse.

Ved vurderingen af, om der er sket en reel, effektiv og uigenkaldelig udskillelse af stifterens formue er det endvidere afgørende, om der er en selvstændig bestyrelse/administration, som en vigtig garanti for at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt."

Som redegjort for under fremstillingen var As råderet over Trusten og dens midler i realiteten uindskrænket, jf. blandt andet de i sagsfremstillingen anførte punkter i vedtægterne. Der kan som følge heraf næppe være nogen berettiget tvivl om, at der ved overførelse af midler til Trusten ikke er sket en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra stifterens formuesfære.

Som redegjort for umiddelbart ovenfor, havde Trusten heller ikke en selvstændig administration, idet trustee kunne udskiftes af stifter til enhver tid, stifter kunne udpege ny trustee og trustee var forpligtiget til at følge instrukser fra stifterne i meget vidt omfang.

Efter As død blev trustee imidlertid tillagt fulde beføjelser som trustee, herunder ret til at forvalte Trustens midler, afholde omkostninger, investere i fast ejendom, værdipapirer mv.

Af SKM2011.739.SR fremgår følgende af Skatteministeriets konkrete indstilling og begrundelse vedrørende den trust i afgørelsen, som er behandlet som en "Revocable Trust":

"Ved stifterens død bliver trusten imidlertid til en uigenkaldelig trust, og hvorefter trustens midler i henhold til vedtægterne skal fordeles og uddeles i overensstemmelse med stifterens nærmere bestemmelser/anvisninger, og resterende aktiver skal tilfalde Person C, Person E og Person D.

Gennem trustetableringen og administration har stifteren således foretaget testamentariske dispositioner over trustens formue, og som tilfalder de arvinger, som stifteren har bestemt.

Skatteministeriet finder, at trustmidlerne må anses for at være arv efter Person A, givet gennem truststiftelsen og efterfølgende dispositioner og som først endelig tilkommer trustens begunstigede i forbindelse med stifterens død.

Skatteministeriet finder således, at midler udbetalt fra trusten kan anses for at være udbetaling af arv fra Person A, og dermed afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2."

Som beskrevet under sagsfremstillingen, er der i vedtægternes article IV taget stilling til fordeling af samtlige Trustens midler. Endvidere er det specificeret hvilke arvinger, der skal modtage hvad.

Trustee har således ingen indflydelse på fordelingen af arven.

Det er derfor undertegnedes vurdering, at A gennem trustetableringen og administration har foretaget testamentariske dispositioner over Trustens formue, og at Trustens midler tilfalder de arvinger, som A har bestemt, herunder Spørgerne.

Som det fremgår af ovenstående citat fra Skatteministeriets indstilling og begrundelse, førte dette - sammenholdt med de øvrige punkter i SKM2011.739.SR - til, at udbetalingen fra den pågældende trust til den i Danmark hjemmehørende skatteyder skulle betragtes som arv.

I nærværende sag er der dog opstået tvivl om, hvorvidt den seneste ændring af vedtægterne er gyldig eller ej. Såfremt man fra de danske arvingers side vil fastholde fordeling af arven i henhold til ændringen i 1998, må det antages, at der skal anlægges sag ved de amerikanske domstole med bistand fra en amerikansk advokat. Henset til de omkostninger og det besvær, som dette vil medføre samt, at det efter de danske arvingers vurdering muligvis er korrekt, at A var svækket og underlagt betydelig indflydelse i forbindelse med ændringen i 1998, og ændringen dermed ikke nødvendigvis er udtryk for As ønske, har man besluttet at acceptere det foreslåede forlig.

Ud over accept fra de danske arvinger, skal forliget tiltrædes af den amerikanske trustee, idet det er den amerikanske trustee, som har tegningsretten i forhold til den danske bank, hvor værdidepotet er oprettet og de kontante midler henstår. Midlerne kan således ikke udbetales til de danske arvinger uden accept fra trustee.

Det er på den baggrund undertegnedes vurdering, at accept af det foreslåede forlig ikke ændrer karakteren af udbetalingerne fra Trusten, idet der fortsat er tale om udbetaling af arv efter A.

På ovenstående baggrund er det Spørgeres indstilling, at SKAT besvarer det stillede spørgsmål med et "Ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at midler udbetalt af The xx Family Trust skal anses for at være tilgået arvingerne som arv efter A.

Lovgrundlag

Boafgiftslovens § 9, stk. 2:

"Havde afdøde ikke hjemting her i landet, omfatter afgiftspligten faste ejendomme og tilbehør hertil samt formue tilknyttet faste driftssteder her i landet."

Praksis

SKM2012.95.HR:

Sagen handlede om, hvorvidt et beløb på 9.621.194 kr., som sagsøgte modtog i indkomståret 2002 fra England, skattemæssigt skulle anses som en gave fra sagsøgtes mor eller som en arv fra sagsøgtes morfar. Beløbet var udbetalt fra en engelsk trust stiftet af morfaderen.

Landsretten lagde til grund, at i henhold til morfaderens testamente og reglerne i engelsk trustret var beløbet til sagsøgte et forskud på sagsøgtes ret til trustkapitalen. Landsretten udtalte, at selvom det var trustee, der som administrator besluttede, om og hvornår et sådant forskud skulle udbetales, kunne udbetalingen alene gennemføres med sagsøgtes moders skriftlige samtykke.

Landsretten statuerede, at da sagsøgtes mor ved morfaderens testamente var tillagt en ret til i eget testamente at kunne bestemme, hvem af hendes børn eller disses efterkommere, der ved hendes død endeligt skulle erhverve ret til trustkapitalen, og derved var tillagt ret til at testere over trustkapitalen, og da sagsøgtes mor, som følge af kravet om hendes skriftlige samtykke til udbetaling af forskud, havde rådighed over kapitalen, mens hun var i live, måtte sagsøgtes mor i dansk afgiftsmæssig henseende anses for at være ejer af trustkapitalen. Det forhold, at sagsøgtes mor i 2009 erklærede, at hun afstod fra at udnytte sin ret til at bestemme, hvordan trustkapitalen skulle fordeles ved hendes død, kunne ikke føre til et andet resultat.

Højesteret stadfæstede dommen med de af landsretten anførte grunde. Højesteret tilføjede, at moderen i levende live havde en vis adgang til at råde over trustkapitalen dels ved testamente, dels i form af vetoret. Højesteret tiltrådte, at moderen på denne baggrund måtte anses for ejer af trustkapitalen i dansk afgiftsmæssig henseende. Det af sagsøgte modtagne beløb måtte herefter karakteriseres som en gave fra moderen, og der skulle betales gaveafgift.

SKM2013.741.ØLR:

Ved Østre Landsrets dom, SKM2005.67.ØLR, blev det statueret, at betingelserne for at anse en fond i Liechtenstein for et selvstændigt skattesubjekt ikke var opfyldt, og fondens nu afdøde stiftere var derfor blevet beskattet af fondens formue og formueafkast. En nevø til den ene af fondens stiftere var indsat som begunstiget, og ved Højesterets dom SKM2011.97.HR, blev det statueret, at nevøen ikke var berettiget til rentefradrag vedrørende et lån fra fonden, eftersom der ikke var tale om en reel gældsforpligtelse, men derimod et proformalån.

Samme nevø var efterfølgende blevet beskattet af skønsmæssigt ansat formueafkast (renteindtægter) vedrørende fondsformuen i Liechtenstein, da ejendomsretten til fondsformuen efter stifternes død måtte anses for at være overgået til ham. Ved Landsskatterettens kendelse SKM2012.294.LSR, blev det statueret, at fonden, heller ikke efter stifternes død kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt, og at nevøen med rette var blevet beskattet af fondens indtægter.

Østre landsret fandt, at der ikke var fremkommet oplysninger om, at nevøen ikke havde fået del i begunstigelser foretaget efter stifterens død (onklen) i 1998. Der var heller ikke oplysning om, at anmodninger fra nevøen til fonden ikke var blevet imødekommet.

Idet der kun forelå sparsomme oplysninger om fondens virke, påhvilede det nevøen at føre bevis for, at han reelt ikke havde haft en sådan råden over fondens formue, og han var derfor skattepligtig af dens indtægter. Østre landsret tilsluttede sig Landsskatterettens begrundelse om, at nevøen ikke havde ført et sådant bevis.

SKM2014.503.SR:

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at "Trust for benefit of A" anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, idet kapitalen ikke anses for definitivt og effektivt udskilt fra spørgers formuesfære.

Skatterådet lagde vægt på, at spørgers bror, B, var co-trustee, at spørger kunne få sin bror til at stoppe med at være co-trustee, at der under sagens forløb var fremkommet nye oplysninger, for at opnå den ønskede skattemæssige kvalifikation af trusten, og at der ikke var en uafhængig bestyrelse/administration af trusten.

På baggrund heraf fandt Skatterådet, at "Trust for benefit of A" var skattemæssigt transparent, hvorfor spørger skulle beskattes af hele afkastet fra trusten.

SKM2014.493.SR:

Stifteren af The X Will Trust havde ved testamente besluttet at oprette Trusten ved sin død. Vurderingen af Trustens skattemæssige kvalifikation efter dansk ret skulle foretages i forhold til sønnen, idet sønnen som begunstiget anses for at råde over Trustens midler.

Hertil lagde Skatterådet vægt på, at der ikke var en uafhængig bestyrelse/administration af Trusten, idet trustee på foranledning af sønnen ville opløse Trusten.

På denne baggrund anses The X Will Trust skattemæssigt for at være transparent, hvorfor sønnen skulle beskattes af det løbende afkast i Trusten.

Sønnen arvede trustkapitalen direkte ved stifterens død, og da boet var skiftet i UK, hvor stifteren var hjemmehørende, og der ikke indgik aktiver i boet i form af fast ejendom i Danmark eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skulle der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen.

Skatterådet bekræftede, at den del af trustens midler, som stammede fra arven, kunne udbetales til sønnen, hans hustru og børnene eventuelt med gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfaldte danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses.

Skatterådet bekræftede, at den del af trustens midler, som stammede fra afkast af arven, og under forudsætning af at sønnen var beskattet af afkastet, kunne udbetales til sønnen, hans hustru og børnene, eventuelt med en gaveafgift på 15 pct., uden at der derudover forfaldte danske skatter og afgifter, når The X Will Trust opløses.

SKM2014.491.SR:

Udbetalinger fra en af afdøde A oprettet trust i USA til afdødes enke B anses for arv, da den oprettede trust ifølge vedtægterne var "revocable" og dermed transparent. Trustformuen var ikke definitivt og effektivt udskilt fra stifterens fomuesfære, hvorfor udbetaling af trustformuen til stifterens enke måtte anses som arv, der ikke medførte indkomstskattemæssige konsekvenser.

SKAT bemærkede, at efter at B arvede trustformuen, anses trusten tillige for at være transparent i forhold til hende, idet hun havde råderet over trusten i form af, at hun efter 36 måneder til enhver tid kunne afsætte trustee og indsætte en ny. Derfor skulle hun beskattes af det løbende afkast fra trusten.

SKM2014.314.SR:

Sagen handlede om, hvorvidt beneficianterne, to søstre (O og P), hjemmehørende i USA kunne betragtes som værende de reelle udbyttemodtagere ved udbytteudlodninger fra Selskabet hjemmehørende i Danmark til Trusten.

Stifterne (forældrene) havde oprettet Trusten på Bermuda (A og B Family Trust), hvori var indskudt 49 pct. af anparterne i Selskabet (C ApS) hjemmehørende i Danmark. De resterende 51 pct. af anpartskapitalen i selskabet var ejet af et schweizisk selskab, hvis ultimative ejer var stifternes søn, M.

Beneficianterne havde fået udlagt trustkapitalen som en gave fra stifterne (forældrene), hvorfor Trusten skulle vurderes i forhold til de to søstre og ikke stifterne.

Trusten på Bermuda havde to beneficianter, stifternes to døtre, som begge var hjemmehørende i USA, en uafhængig trustee eller trustees og en protektor. Protektor for Trusten var broderen, som kunne afsætte trustee eller trustees samt vælge en ny trustee eller trustees. Dette skulle godkendes af beneficianterne. Endvidere skulle beneficianterne selv udpege en ny protektor, såfremt broderen selv gik af som protektor, eller hvis han ikke længere kunne varetage opgaven. Beneficianterne skulle også godkende eventuelle ændringer af vedtægten for Trusten.

SKAT fandt efter en samlet konkret vurdering, at Trusten skattemæssigt var transparent, og at de to søstre var ejere af Trustens midler.

Skatterådet bekræftede, at de to søstre anses for at være de reelle udbyttemodtagere ved en udbytteudlodning fra Selskabet til Trusten, og derfor fandt dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 10, nr. 2, litra b, anvendelse, således at Danmark ved en sådan udlodning kunne indeholde 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

SKM2013.764.SR:

Skatterådet bekræftede, at udbetalinger fra trusten til beneficianter med bopæl i Danmark ved stifterens død skulle behandles som arv fra et bo, der ikke behandles i Danmark, og dermed afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2, bortset fra afgiftspligt vedrørende faste ejendomme samt faste driftssteder i Danmark.

Hertil lagde Skatterådet vægt på, at der efter danske regler ikke forelå en endelig og effektiv udskillelse af trustens midler, idet stifteren kunne få midler tilbage fra trusten, og stifteren kunne ændre og ophæve den.

Dermed anses trusten skattemæssigt for at være transparent, og trustens midler måtte efter dansk ret således fortsat anses for at henhøre under stifterens formuesfære.

SKM2011.739.SR:

Skatterådet bekræftede, at aktiverne både i A Irrevocable Family Trust og F Trust i forbindelse med person As død skulle anses for at tilgå person D og person E som arv, hvorfor det var undtaget dansk afgift, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Skatterådet lagde vægt på, at de begunstigedes endelige ret til trustformuen først indtrådte i henhold til stiftelsesvedtægterne ved person As død. Derfor ansås trustformuen på dette tidspunkt for at være arv efter person A, givet gennem truststiftelsen, som først endeligt tilkom trustens begunstigede i forbindelse med stifterens død.

Formuen udbetalt fra trusten kunne anses for at være udbetaling af arv fra person A og dermed afgiftsfri efter boafgiftslovens § 9, stk. 2.

Begrundelse

Besvarelsen forudsætter blandt andet en skattemæssig kvalifikation af trusten efter dansk ret.

En skattemæssig kvalifikation af trusten efter SKATs opfattelse følger nedenfor:

Det må undersøges, om kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifters formuesfære.

Begrebet definitivt betyder, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, således at den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære.

Begrebet effektivt betyder, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital.

Såfremt en af disse betingelser ikke er opfyldt, kan trusten ikke skattemæssigt anerkendes.

Kapitalens definitive og effektive udskillelse fra "stifterens" formuesfære

Ved bedømmelsen af kapitalens definitive og effektive udskillelse forstås, at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifterne B og A, der begge er afdøde, eller disses familie. Dette gælder både fondens kapital og afkastet af denne.

Det vil sige, at midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifterne er helt afskåret fra at råde over disse.

Af fundatsens artikel 2 og 3 fremgår, at stifterne er trustens begunstigede, der har ret til både at modtage det løbende afkast fra trusten samt udbetalinger af indestående ud over det løbende afkast. Endvidere kan stifterne til enhver tid ændre fundatsen eller opløse trusten, jf. fundatsens artikel 5. Stifterne fungerer som co-trustees for trusten og har dermed fuld ejerrådighed, jf. artikel 6, litra C.

SKAT finder, at der efter danske regler ikke foreligger en endelig og effektiv udskillelse af trustens midler i forhold til de afdøde stiftere.

SKAT lægger vægt på, at stifterne kan ændre og opløse trusten, mens de er i live, at der ikke er en selvstændig bestyrelse/administration, og at stifterne i levende live var trustens begunstigede.

Derfor er det SKATs opfattelse, at trusten skattemæssigt anses for at være transparent, og trustens midler må efter dansk ret anses for at henhøre under længstlevendes formuesfære.

Repræsentantens oplysning lægges til grund om, at trusten skal ophøre, og hele trustformuen skal udbetales til arvingerne, hvorfor det ikke er nødvendigt, at kvalificerer trusten i forhold spørgerne/arvingerne, jf. SKM2012.95.HR, SKM2013.741.ØLR, SKM2014.503.SR, SKM2014.493.SR, SKM2014.491.SR og SKM2014.314.SR.

Spørgerne arver deres del af trustkapitalen ved længstlevende As død, og da boet skiftes i USA, hvor afdøde er hjemmehørende, og der ikke indgår aktiver i boet i form af fast ejendom eller virksomhed med fast driftssted i Danmark, skal der ikke betales boafgift til Danmark i forbindelse med arveerhvervelsen, jf. boafgiftslovens § 9, stk. 2 samt SKM2013.764.SR og SKM2011.739.SR.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.