Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at en splitleasing ordning som beskrevet i anmodningen betyder, at medarbejderen ikke bliver skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S udbyder splitleasing ordninger til virksomheder og deres medarbejdere på de vilkår, som er beskrevet i det bindende svar offentliggjort som SKM2010.147.SR og som også vedrører en splitleasing ordning udbudt af A A/S.

Denne splitleasing ordning tilbydes pt. alene til diesel og benzindrevne biler.

Beskrivelse af den påtænkte disposition

A A/S ønsker imidlertid også at kunne tilbyde samme splitleasingordning til eldrevne biler, som oplades fra forskellige ladestationer.

B som arbejdsgiver og C som medarbejder, påtænker nu at indgå splitleasing aftaler om en eldrevet bil med A A/S. Og i denne forbindelse ønskes vished om den skattemæssige behandling.

For diesel og benzindrevne biler er det A A/S, der betaler for brændstofforbruget direkte til benzinselskaberne, som således fakturerer A A/S direkte.

Som følge af el-bilers begrænsede rækkevidde er det imidlertid en praktisk nødvendighed, at opladning ikke kun foregår på eksterne ladestationer, men også foregår hjemme hos medarbejderen (brugeren af bilen) og hos arbejdsgiveren, når bilen er parkeret der. I de to sidstnævnte situationer er det ikke muligt for A A/S at hæfte og betale direkte til el-leverandøren.

A A/S vil derfor på følgende måde sikre, at der sker korrekt fordeling af udgifterne til elforbruget mellem henholdsvis medarbejderens og arbejdsgiverens leasingaftale med A A/S:

1. Ved opladning på hjemmeadressen oplades bilen via en ladestation. Denne ladestation måler den strøm som benyttes til opladning af bilen. Der ydes via leverandøren af ladestationen, eksempelvis D A/S, en godtgørelse på 1,00 kr. pr. kwh., hvilken godtgørelse betales direkte til A A/S. Ladestationen kan ikke bruges til forsyning af andre ting end opladning af biler. Den forbrugte strøm betales til elselskabet sammen med husholdningens øvrige elforbrug. Ladestationens samlede elforbrug opgøres årligt og indsendes med fotodokumentation for målingen til D A/S og A A/S.
2. Ved opladning på arbejdsgivers adresse oplades også via en ladestation. Her gælder tilsvarende forhold som ved opladning på hjemmeadressen som beskrevet under punkt 1 ovenfor. Hvis arbejdsgiveren har mere end én elbil, der skal oplades, købes/lejes en ladestation der via brugerens kort (magnetkort svarende til et brændstofkort) kan registrere hvilken bil der oplades.
3. Ved tankning på eksterne ladestationer bruges magnetkort til registrering af hvem der har opladet bilen. Denne fakturering sker direkte til A A/S som hæfter direkte overfor leverandøren.

Når de respektive målere jf. punkt 1 og 2 ovenfor er aflæst for forbrug godtgøres privatpersonen henholdsvis arbejdsgiveren med forbruget ganget med den gennemsnitlige pris for strøm. Denne godtgørelse til parterne foretages uafhængig af, om den anden leasingtager har betalt de forfaldne ydelser eller ej.

Forbruget der er godtgjort henholdsvis privat og erhvervsmæssigt lægges sammen med forbruget jf. pkt. 3 hvorefter bilens samlede forbrug kan opgøres. Dette deles ud over de kørte km for samme periode som forbruget er opgjort. Gennemsnitsprisen for det samlede køb af el er herefter identisk for henholdsvis medarbejderen og arbejdsgiveren som leasingtager. Det faktiske elforbrug indregnes således i leasingafgiften, som hver af de to leasingtagere skal betale.

I forhold til kriterierne i SKM2010.147.SR afviges der på det ene punkt, at det ikke er A A/S der modtager faktura og hæfter overfor elselskabet i relation til elforbruget jf. punkt 1 og 2 ovenfor. A A/S godtgør derimod arbejdsgiveren henholdsvis medarbejderen, som er kunder hos elselskabet og som betaler samlet for el leveret af elselskabet. [...]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at de ændringer i splitleasing modellen, som det er nødvendigt at foretage for at kunne tilbyde en splitleasing ordning til eldrevne biler ikke ændrer på, at betingelserne oplistet i SKM 2001.255.LR fortsat alle er opfyldt:

• at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte,
• at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske),
• at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, samt
• at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet.

Det er derfor spørgers opfattelse, at det bindende svar skal besvares med et "ja" som følge af, at arbejdsgiveren ikke stiller fri bil til rådighed for medarbejderen. Spørger skal i øvrigt henvise til SKM 2010.147.SR og SKM 2001.255.LR.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at en splitleasing ordning som beskrevet i anmodningen betyder, at medarbejderen ikke bliver skattepligtig af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16, stk. 1.:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Ligningslovens § 16, stk. 4.:

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-7. pkt. [...]

Det fremgår af pkt. 12.4.6.1 i cirk. Nr. 72 af 17. april 1996, at ligningslovens § 16, stk. 4, ikke kun finder anvendelse på biler, som firmaet ejer, men også på biler, som firmaet har lejet (leaset).

Praksis

Ligningsrådet og Skatterådet har tidligere fået forelagt en række sager vedrørende leasede biler.

Ligningsrådet har i SKM2001.255.LR konkluderet, at de ansatte ikke var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, når arbejdsgiveren og den ansatte har indgået selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet.

I denne sag tilbød et leasingselskab virksomheden at lease en bil fortrinsvis i den almindelige kontortid, hvor der normalt er brug for bilen forretningsmæssigt. Samtidig tilbød medarbejderen at lease samme bil fortrinsvis uden for kontortid. De to leasingaftaler skulle indgås på almindelige forretningsmæssige vilkår.

Virksomheden henholdsvis medarbejderen indgik hver en selvstændig leasingaftale med leasingselskabet over tre eller fem år, og ingen hæftede for den anden parts forpligtelser. Leasingydelsen skulle beregnes a conto for hver part på grundlag af deres forventede kørselsbehov og skulle betales direkte til leasingselskabet.

I denne sag godkendte Ligningsrådet ordningen, idet Ligningsrådet lagde til grund for afgørelsen, at der blev indgået skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - blev fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at hver af parterne betalte sin leasingydelse direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Endvidere forudsatte Ligningsrådet, at der løbende blev ført et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.

Ligningsrådet fandt det under disse omstændigheder godtgjort, at arbejdsgiverens betalinger til leasingselskabet kun dækkede udgifter for erhvervsmæssig kørsel foretaget af den ansatte, hvorfor bilen ikke kunne siges at være stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse.

Ligningsrådet har i SKM2001.420.LR konkluderet, at de ansatte var omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

I denne sag har forespørger drevet en virksomhed som bilforhandler. Han ønskede i samarbejde med et leasingselskab at etablere en ordning for sine kunder, hvorefter firmaer gav mulighed for, at der ved leasing af en bil etableres to leasingforhold: en leasingkontrakt med bruger 1 "firmaet" for så vidt angår den erhvervsmæssige kørsel og en leasingkontrakt med bruger 2 "ansat i firmaet" for så vidt angår den private kørsel.

Efter Ligningsrådets opfattelse adskilte ordningen sig ikke i tilstrækkelig grad fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse kombineret med en egenbetaling med beskattede midler fra den ansatte til arbejdsgiveren og hvor den skattepligtige værdi nedsættes med egenbetalingen. Den skitserede bilordning adskilte sig herved fra SKM2001.255.LR ved, at der i denne ordning var "vandtætte skotter" mellem aftaleparterne. Leasingydelserne og også driftsudgifter m.v. skulle således betales direkte til leasingselskabet af hver af parterne.

I SKM2007.447.SR har Skatterådet ligeledes konkluderet, at ansatte i en koncern, skulle beskattes af værdi af fri bil i en række situationer, hvor bilen enten blev købt eller leaset af et koncernforbundet selskab og derefter leaset til den ansatte og arbejdsgiverselskabet. Skatterådet fandt endvidere, at den ansatte ville blive beskattet af værdi af fri bil, hvis arbejdsgiveren udlejede en leaset bil til den ansatte.

I denne sag var spørger en privat equity virksomhed, der foretager investeringer i små og mellemstore danske fremstillingsvirksomheder. Virksomheden havde 5 ansatte.

Selskabet anvendte lejede biler - ofte fra dag til dag - fra et biludlejningsfirma i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder m.v. hos selskabets porteføljevirksomheder. Der var ofte tale om møder i virksomheder, der er beliggende i Jylland. Selskabet ønskede at afløse de løbende korttidslejekontrakter med langtidsleasing af biler.

Bilerne skulle først og fremmest anvendes til erhvervsmæssige formål. Den erhvervsmæssige anvendelse af bilen skulle ske på den måde, at bilen skulle hentes på en parkeringsplads i tilknytning til selskabets kontorer. Efter afslutningen af den erhvervsmæssige kørsel skulle bilen henstilles på den nævnte parkeringsplads. Der skulle føres kørebog over kørslen.

I SKM2010.147.SR  bekræftede Skatterådet, at en splitleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen.

I denne sag har arbejdsgiver og arbejdstager indgået skriftlige separate aftaler med Leasingselskabet ApS, hvorefter hver part alene hæftede for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet.

I SKM2011.61.SR bekræftede Skatterådet, at en medarbejder i A koncernen vil blive beskattet efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4, vedrørende fri bil, såfremt medarbejderen indgår en medarbejderleasingaftale med B A/S.

Skatterådet fandt, at såfremt B A/S, der er leasinggiver og datterselskab af A A/S, leaser biler til ansatte i A, må denne leasing sidestilles med det tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansatte. De ansatte, der benytter sig ordningen, skal derfor beskattes i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 4.

Skatterådet fandt derimod, at en medarbejder i A koncernen ikke vil blive beskattet efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4, vedrørende fri bil, hvis medarbejderen indgår en privatleasingaftale med B A/S. Dette skyldes, at leasing af biler sker på de samme vilkår (herunder den samme forrentning), der gælder for B's eksterne kunder. Dette indebærer, at der ikke stilles nogen fri bil til rådighed for de ansatte, og at der ikke er noget at beskatte.

I SKM2011.724.SR har Skatterådet under visse forudsætninger godkendt, at medarbejdere kunne leje de samme biler, som arbejdsgiveren lejede i arbejdstiden, uden at medarbejderne ville blive beskattet af fri bil. Det fremgik blandt andet af sagen, at der ikke var sammenhæng mellem medarbejdernes brug af bilerne og prisen for arbejdsgiverens leje af bilerne. Det var samtidig muligt for alle andre at leje de samme biler eller nogle tilsvarende til samme pris og på samme vilkår som medarbejderne.

Begrundelse

I henhold til ligningsloven § 16 sker der beskatning af fri bil, når arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderens private kørsel.

Der er dog muligt at etablere deleleasingsaftaler, hvorefter de ansatte, der indgår leasingsaftaler på markedsvilkår, ikke omfattes af reglerne om fri bil. Dette indebærer, at disse ordninger opfylder en række betingelser, der nævnes i bl.a. i SKM2001.255.LR.

Der er tale om blandt andet følgende betingelser:

• at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og arbejdsgiver og leasingselskab og den ansatte,
• at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske),
• at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet,
• at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet,
• at der løbende føres et køreregnskab med en detaljeringsgrad svarende til kravene for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse.

Ifølge det oplyste vil spørger overholde de ovenstående betingelser.

Det forhold, at ordningen vedrører eldrevne biler indebærer, at opladning af biler/batterier ikke kun foregår på eksterne ladestationer, men også foregår hjemme hos medarbejderen og hos arbejdsgiveren, når bilen er parkeret der.

I de to sidstnævnte situationer er det ikke muligt for A A/S at hæfte og betale direkte til el-leverandøren.

A A/S vil derfor på følgende måde sikre, at der sker korrekt fordeling af udgifterne til elforbruget mellem henholdsvis medarbejderens og arbejdsgiverens leasingaftale med A A/S:

• Ved opladning på hjemmeadressen oplades bilen via en ladestation. Denne ladestation måler den strøm som benyttes til opladning af bilen. Der ydes via leverandøren af ladestationen, eksempelvis D A/S, en godtgørelse på 1,00 kr. pr. kwh., hvilken godtgørelse betales direkte til A A/S. Ladestationen kan ikke bruges til forsyning af andre ting end opladning af biler. Den forbrugte strøm betales til elselskabet sammen med husholdningens øvrige elforbrug. Ladestationens samlede elforbrug opgøres årligt og indsendes med fotodokumentation for målingen til D A/S og A A/S.
• Ved opladning på arbejdsgivers adresse oplades også via en ladestation. Her gælder tilsvarende forhold som ved opladning på hjemmeadressen som beskrevet under punkt 1 ovenfor. Hvis arbejdsgiveren har mere end én elbil, der skal oplades, købes/lejes en ladestation der via brugerens kort (magnetkort svarende til et brændstofkort) kan registrere hvilken bil der oplades.
• Ved tankning på eksterne ladestationer bruges magnetkort til registrering af hvem der har opladet bilen. Denne fakturering sker direkte til A A/S som hæfter direkte overfor leverandøren.

Når de respektive målere er aflæst for forbrug godtgøres privatpersonen henholdsvis arbejdsgiveren med forbruget ganget med den gennemsnitlige pris for strøm. Denne godtgørelse til parterne foretages uafhængig af, om den anden leasingtager har betalt de forfaldne ydelser eller ej.

Forbruget der er godtgjort henholdsvis privat og erhvervsmæssigt lægges sammen, hvorefter bilens samlede forbrug kan opgøres. Dette deles ud over de kørte km for samme periode. Gennemsnitsprisen for det samlede køb af el er herefter identisk for henholdsvis medarbejderen og arbejdsgiveren som leasingtager. Det faktiske elforbrug indregnes således i leasingafgiften, som hver af de to leasingtagere skal betale.

Det bemærkes, at det er A A/S, der godtgør arbejdsgiveren henholdsvis medarbejderen, som er kunder hos elselskabet, og som betaler samlet for el leveret af elselskabet.

A A/S modtager således ikke faktura eller hæfter ovenfor elselskabet for så vidt angår medarbejderens eller arbejdsgiverens elforbrug, hvilket forhold afviger fra SKM2010.147.SR.

SKAT skal dog fremhæve, at den foreslående ordning medfører, at der er muligt at opgøre den nøjagtige strømmængde, der bruges til at oplade bilerne. Dette gælder også de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har mere end én bil.

SKAT lægger dernæst til grund, at ordningen sikrer, at det med stor præcision er muligt at fordele udgifterne mellem parterne.

SKAT forudsætter endvidere, at den ladestation, der installeres på medarbejders hjemmeadresse udelukkende anvendes til opladning af den leasede bil.

Dette indebærer, at medarbejderen ikke vil blive beskattet af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.