Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis en af partnerne overdrager sin bil til handelsværdi fra virksomhedsordningen til A P/S, vil dette være udgangspunkt for grundlag af beregning af fri bil? (Det er forudsat, at bilen er over tre år).
2. Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen er en 100% skattemæssig afståelse for den partner, som sælger bilen og efterfølgende tilgang på 1/5?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis en af partnernes ægtefælle overdrager sin private bil til handelsværdi til A P/S, som efterfølgende anvendes af den aktive ægtefælle i A P/S som firmabil, at overdragelsesprisen vil være udgangspunkt for beregning af fri bil? (Det er forudsat, at bilen er over tre år gammel).
4. Kan Skatterådet bekræfte, at hvis en af partnernes ægtefælle overdrager sin private bil til handelsværdi til den aktive ægtefælle i
   A P/S, som efterfølgende anvender bilen som fri bil i virksomhedsordningen, således at bilen ejes af partneren (ægtefællen), at overdragelsesprisen vil være udgangspunkt for beregning af fri bil? (Det er forudsat, at bilen er mere end tre år gammel).
5. Kan Skatterådet bekræfte, at overdragelsen i spørgsmål 4 ikke vil være et indskud i virksomhedsordningen?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Nej
4. Nej
5. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

A P/S er partnerselskab, som er reguleret i selskabslovens § 358-360 m.m., det vil sige, at A P/S er en selvstændig juridisk person.

Ejerforhold

A P/S er ejet af 5 personer med hver 20%.

Bilordning

Ejerne stiller bil til rådighed for A P/S og betaler selv omkostningerne.

Ved bilomkostninger i A P/S betaler den enkelte ejer alle omkostninger ved reduktion i arbejdsvederlag og overskudsandel, så omkostningerne vedrørende bilen ikke berører de øvrige ejere.

Spørgers opfattelse og begrundelse

A P/S er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Da A P/S er skattemæssig transparent, sker beskatningen hos de fem ejere, som alle benytter virksomhedsordningen.

Spørgsmål 1

Efter vor opfattelse er det en overdragelse mellem forskellige juridiske personer, og det vil derfor være overdragelsesprisen, som danner grundlag for beregninger af fri bil. Vi henviser i øvrigt til SKM 2011.278.SR, hvor der er lagt vægt på, at det er et nyt kontraktforhold.

Bemærkninger til Skatteministeriets indstilling til spørgsmål 1.

Vi finder, at Skatteministeriets argumentation nederst er forkert.

Det er måske korrekt, at sælger skattemæssigt kun sælger 4/5 af bilen, men bilen ejerskiftes og omregistreres og mindst 4/5 af bilen får ny anskaffelsessum. Tilsvarende bliver sælgers resterende anskaffelsessum reduceret med mindst 4/5, og det er derfor ukorrekt at anføre, at deltagerens anskaffelsessum er uændret.

Vi er af den opfattelse, at sælger afstår bilen 100 %, da den omregistreres m.m. og der indgås en skriftlig overdragelsesaftale. Efterfølgende vil bilen med stor sandsynlighed blive solgt til tredjemand fra A P/S.

Vi er af den opfattelse, at det svarer til de beskrevne situationer i SKM2005.86.LSR og SKM2011.680.LSR, hvor beskatningsgrundlaget fastsættes til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Spørgsmål 2

Da det er et nyt ejerforhold, vil det efter vor opfattelse være en 100% overdragelse.

Spørgsmål 3 og 4

Da der er tale om en overdragelse til et nyt ejerforhold, skal overdragelsesprisen anvendes til beregning af fri bil.

I relation til spørgsmål 4 mener vi ikke, at der er tale om anvendelse af successionsregler mellem ægtefæller, da handlen sker på markedsvilkår, og aktivet, bilen, "overføres" til virksomhedsordningen.

Bemærkninger til Skatteministeriets indstilling til spørgsmål 3 og 4.

Ved en eventuel overdragelse fra ægtefællen til A P/S, vil transaktionen være et direkte salg fra ægtefællen til A P/S og ikke en forudgående overdragelse til ægtefællens virksomhedsordning.

Vi er af den opfattelse, at Skatteministeriets argumenter ikke holder, hvis forudsætningen om brugen af bilen ændres fra ægtefællen til en anden partner end sælgers ægtefælle eller til en medarbejder. I dette tilfælde må beskatningsgrundlaget være handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Spørgsmål 5

Da handlen er en handel på markedsvilkår, mener vi ikke, at der er tale om et indskud, da der blot er tale om betaling for et aktiv. Det fremgår endvidere af LV E.G 2.4.6:

"Efter virksomhedsskatteloven § 3, stk. 6, reguleres indskudskontoen årligt ved indkomstårets udløb. Ved disse årlige reguleringer tillægges årets indskud, mens hævninger på indskudskontoen fradrages.

Indskudskontoen påvirkes i det omfang, den skattepligtige uden om hæverækkefølgen overfører beløb fra indskudskontoen til mellemregningskontoen ved delvis afståelse efter virksomhedsskatteloven § 15 a, stk. 1-2, ved delvist ophør efter VSL § 15 a, stk. 3, og ved delvis skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsskatteloven § 16 a, stk. 2. Reglerne herom er behandlet i henholdsvis E.G.2.15.1.5, E.G.2.15.1.6 og E.G.2.15.2.3."

Det er således blot en handel, som svarer til et køb fra tredjemand.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1-2

Lovgrundlag

Virksomhedsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007) § 1, stk. 3. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. ... Biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser og computere med tilbehør, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. For biler, der indgår i virksomheden og benyttes både erhvervsmæssigt og privat, finder ligningslovens § 9 C, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

§ 2 Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Stk.2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

Stk.5. Overførsel af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.

§ 3 Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a.

Stk.2. Den skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes.

Stk.3. Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, indskud på særlige konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds og overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen efter § 22 b, stk. 8.

Stk.4. .. Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens kapitel 2 medregnes til den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. Negativ saldo kan ikke fradrages. .. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.

Stk.6. Indskudskontoen reguleres årligt ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen tillægges årets indskud, mens overførsel til den skattepligtige af værdier, der ikke er overskud, fradrages.

Ligningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011) § 16, stk. 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75% af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren mv. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-7. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-11. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1.-11. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Praksis

Partnerselskabet, P/S, er en videreførelse af selskabsformen kommanditaktieselskab. Betegnelsen partnerselskab er indført i 1996.

Selskabsretligt er partnerselskaber omfattet af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) kapitel 21.

Skatteretligt er partnerselskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten er hos den enkelte selskabsdeltager som i et kommanditselskab.

Hver deltager har fradrag for afskrivninger, renter, driftsunderskud m.v. efter de regler, der gælder herom.

Reglerne om fradragsbegrænsning for kommanditister (fradragskonto) gælder også for partnerselskaber.

Deltagerne i partnerselskabet beskattes af den andel af partnerselskabets resultat, der svarer til deres ejerandel i selskabet. Beskatningen hos de enkelte deltagere sker i overensstemmelse med hver enkelt deltagers skattemæssige stilling.

Se Den Juridiske Vejledning 2012-1 afsnit C.C.3.3.3.

I UfR1983, 318 H har Højesteret fastslået, at en deltager i et personselskab ejer en ideel andel af hvert aktiv i personselskabet, når der skal opgøres en kapitalgevinst eller -tab. Sagen vedrørte et interessentskab, hvis eneste aktivitet var at eje og administrere aktier i et aktieselskab. Interessentskabet udloddede en del af disse aktier til deltagerne i forhold til deres ejerandel. Der var 6 deltagere, der hver ejede 1/6 af fællesformuen. Deltagerne udloddede aktier til samlet pålydende på 600.000 kr. i forhold til deres ejerandel i interessentskabet. Hver deltager blev anset for at have afstået 1/6 - svarende til denne deltagers andel - af hver af de aktier til samlet pålydende 500.000 kr., som ved udlodningen blev tillagt de øvrige interessenter med 100.000 kr. til hver. Tilsvarende blev den enkelte deltager anset for at have erhvervet 5/6 af hver af de aktier til pålydende 100.000 kr., som han modtog ved udlodningen. Hver deltager blev anset for at eje en ideel andel af hvert aktiv i personselskabet, således at de før udlodningen ejede 1/6 af aktierne til pålydende 600.000 kr. og efter udlodningen hver pålydende 100.000 kr. aktier. Der skulle således ske kapitalgevinstbeskatning af avancen.

Lader en selvstændigt erhvervsdrivende en blandet benyttet bil indgå i virksomhedsordningen, skal den private kørsel beskattes efter reglerne om fri bil.  Se virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3, 6. pkt. og ligningsloven § 16, stk. 1 og 4. Til gengæld kan samtlige afskrivninger og driftsomkostninger fragå ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige resultat.

Se også Den Juridiske Vejledning 2012-1 afsnit C.C.5.2.2.9.2.

Overførsel af biler til eller fra virksomhedsordningen er omfattet om reglerne for indskud eller hævning i virksomheden. Overførslen kan også udløse beskatning af fortjeneste eller tab.

Overførsler af biler skal ske efter et bruttoprincip. Det betyder, at hvis der sammen med bilen sker overførsel af gæld, så er der tale om to transaktioner, der skal behandles hver for sig i forhold til reglerne om hæverækkefølgen og indskud.

Indskud og hævning af bil i virksomhedsordningen sker til markedsprisen.

Se også Den Juridiske Vejledning 2012-1 afsnit C.C.5.2.2.9.4. Vedrørende den skattemæssige opgørelse henvises til eksemplerne i afsnit C.C.5.2.2.9.5.

Ved beregning af beskatningsgrundlaget for fri bil er det bilens værdi, som lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Denne værdi afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr. Se ligningsloven § 16, stk. 4, 1. pkt.

Ved opgørelsen skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej.

I SKM2005.86.LSR fandt Landsskatteretten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte et salg og lease back arrangement vedrørende en bil, som et selskab havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at

• der blev gennemført en omregistrering af bilen
• der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet
• bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet.

Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR.

SKM2002.585.LSR. Et selskab var indeholdelsespligtigt af A-skat af fri bil stillet til rådighed for direktøren. Værdien af fri bil blev ansat til 75 % af nyvognsprisen, idet der blev bortset fra mellemliggende salg og tilbagesalg af bilen, idet disse salg mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør ikke blev tillagt betydning.

SKM2011.680.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at beregningsgrundlaget for fri bil-beskatning i forbindelse med releasing til samme eller til en ny leasingtager efter tre år, kunne opgøres til 75 % af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt. Skatterådet lagde vægt på, at releasing indebar et nyt kontraktsforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktsforholdet var indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktsforholdet skulle anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bil-beskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt. Værdien skulle ansættes til bilen markedsværdi. Vedrørende markedsværdien henvistes til Skatteministerens svar på spørgsmål 34 om værdiansættelse af leasingbiler under lovforslagsbehandlingen vedrørende lov nr. 483, hvoraf fremgår, at der må skønnes over bilens markedsværdi på leasingtidspunktet. Støtte for dette skøn kan hentes i Danmarks Automobilforhandler Forenings brugtvognskatalog, bil-annoncer eller lignende.

Se Den Juridiske Vejledning 2012-1 afsnit C.A.5.14.1.6.

Begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at hvis en af partnerne overdrager sin bil til handelsværdi fra virksomhedsordningen til A P/S, vil dette være udgangspunkt for grundlag af beregning af fri bil. (Det er forudsat, at bilen er over tre år)

Et partnerselskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Den enkelte deltager beskattes således af dennes ideelle andel af partnerskabets resultat, i overensstemmelse med hver deltagers egen skattemæssige status. Hver deltager kan uafhængig af de øvrige vælge at anvende virksomhedsskattelovens regler.

I skattemæssig henseende er deltageren således selvstændig erhvervsdrivende, og der er identitet mellem virksomheden og deltageren.

Ved opgørelsen af deltagerens andel anses deltageren for ejer af en ideel andel af partnerskabets aktiver og passiver, svarende til ejerandelen af partnerskabet, her 20%.

Der vil således ikke skattemæssigt kunne ske overførsel af aktiver mellem partnerselskabet og en deltager, da selskabet skattemæssigt ikke anses for ejer af aktiverne.

Sælger en deltager en bil til partnerselskabet, vil der skattemæssigt være tale om, at deltageren sælger andele af bilen til de øvrige deltagere. I dette tilfælde, hvor partnerselskabet ejes af 5 personer, vil der være tale om, at deltageren sælger 4/5 af bilen til de øvrige deltagere.

Anvender en deltager virksomhedsskatteordningen på sin del af resultatet fra partnerselskabet og bilen anvendes helt eller delvis erhvervsmæssigt og er indskudt i virksomhedsordningen, vil salg fra deltageren til partnerskabet derfor betyde, at bilen skal anses for delvis afstået, og der skal ske opgørelse af dette i virksomheden.

Værdien til beregning af fri bil vil derfor ikke ændres, da deltagerens anskaffelsessum er uændret.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Nej.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen er en 100% skattemæssig afståelse for den partner, som sælger bilen, og efterfølgende tilgang på 1/5.

Begrundelse

Jf. begrundelsen i spørgsmål 1, vil der ikke være tale om helsalg af bilen, da partnerselskabet ikke skattemæssigt anskaffer bilen.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 2 bevares med Nej.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at hvis en af partnernes ægtefælle overdrager sin private bil til handelsværdi til A P/S, som efterfølgende anvendes af den aktive ægtefælle i A P/S som firmabil, at overdragelsesprisen vil være udgangspunkt for beregning af fri bil. (Det er forudsat, at bilen er over tre år gammel).

Lovregler

Kildeskatteloven (Lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.december 2010) § 26A

Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med ham samlevende ægtefælle. I det indkomstår, hvori en af ægtefællerne dør, foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af ægtefællernes erhvervsvirksomhed, hos den, som skal medregne indkomst fra virksomheden til sin skattepligtige indkomst.

Stk.2. Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med ham samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst. Efter overdragelsen eller overførelsen behandles aktiverne med hensyn til skattemæssige afskrivninger samt til beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse, som om de var anskaffet af den sidstnævnte ægtefælle til de tidspunkter og de beløb, hvortil de i sin tid er anskaffet, og eventuelle afskrivninger, som tidligere er foretaget, anses for foretaget af den pågældende. Foranstående regler gælder ikke ved overdragelse af varer hørende til en af den overdragende ægtefælle drevet erhvervsvirksomhed.

Stk.3. Uanset reglerne i stk. 2, finder reglerne i afskrivningslovens § 4 tilsvarende anvendelse, når der ved overdragelsen eller overførelsen af aktiver til ægtefællen sker overgang fra én benyttelsesform til en anden.

Praksis

Hvis en ægtefælle overdrager eller overfører aktiver til sin samlevende ægtefælle til brug i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som fremkommer ved overdragelsen, ikke medregnes ved opgørelsen af den overdragende ægtefælles skattepligtige indkomst. Se kildeskatteloven § 26 A, stk. 2.

Efter overdragelsen bliver de skattemæssige afskrivninger af aktiverne samt beskatning af fortjenester og fradrag af tab ved afståelse af disse, behandlet som om de var anskaffet af den modtagende ægtefælle på de tidspunkter og til de beløb, som de i sin tid er anskaffet til af den overdragende ægtefælle.

Eventuelle afskrivninger, som overdrageren har foretaget, bliver anset for foretaget af den modtagende ægtefælle.

I tilfælde af salg til tredjemand bliver den modtagende ægtefælle beskattet, som om det var vedkommende selv, der oprindeligt og med samme hensigt havde anskaffet aktivet.

Den ægtefælle, der får et afskrivningsberettiget aktiv overdraget eller overført, skal fortsætte de skattemæssige afskrivninger på det grundlag, som den overdragende ægtefælle havde for sine afskrivninger. Den modtagende ægtefælle bliver også beskattet af den fortjeneste, der er modsvaret af afskrivninger, som den overdragende ægtefælle har foretaget i den periode, hvor vedkommende benyttede aktivet i sin virksomhed.

Hvis der i forbindelse med overførsel af et aktiv (driftsmidler og skibe) fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle samtidigt sker ændring af benyttelsesformen, skal reglerne i afskrivningsloven § 4 anvendes. Overførsel til ændret benyttelsesform bliver derfor sidestillet med salg og køb af formuegodet, sådan at handelsværdien på overførsels-/ændringstidspunktet vil være at betragte som salgs- og købesum.

Se også Den Juridiske vejledning 2012-1 afsnit C.C.6.7.3.

Begrundelse

Når deltageren overtager ægtefælles bil til anvendelse i virksomheden, vil overdragelsen være omfattet af kildeskatteloven § 26 A, og der vil derefter ske skattemæssig succession.

Bilens værdi vil derfor være den pris, som ægtefællen har erhvervet den til.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 3 bevares med Nej.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at hvis en af partnernes ægtefælle overdrager sin private bil til handelsværdi til den aktive ægtefælle i A P/S, som efterfølgende anvender bilen som fri bil i virksomhedsordningen, således at bilen ejes af partneren (ægtefællen), at overdragelsesprisen vil være udgangspunkt for beregning af fri bil. (Det er forudsat, at bilen er mere end tre år gammel)

Begrundelse

Jf. svaret på spørgsmål 4 vil der ikke skattemæssigt være sket en overdragelse af bilen, idet deltageren indtræder i ægtefællens anskaffelsestidspunkt og anskaffelsespris, jf. kildeskatteloven § 26 A.

Værdiansættelsen til brug for beregning er fri bil, er således ægtefællens anskaffelsespris og tidspunkt, jf. ligningsloven § 16, stk. 4.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 4 bevares med Nej.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at overdragelsen i spørgsmål 4 ikke vil være et indskud i virksomhedsordningen.

Begrundelse

Virksomhedsordningen er alene en beskatningsmodel. Når deltageren indskyder sin eller ægtefællens bil, som anvendes helt eller delvis erhvervsmæssigt, er der således tale om indskud i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskatteloven § 3.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at spørgsmål 5 bevares med Nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstillinger og begrundelser.