Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at kursus "Trivsel og kompetenceudvikling" ikke er skattepligtig for deltagerne?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A er et partnerskab, der udbyder foredrag, kurser og konsulentydelser henvendt til generationen 55+. Spørger udbyder flere koncepter over for virksomheder, det offentlige og privatpersoner.

Virksomheden er orienteret om, at SKAT vurderer de "klassiske" seniorkurser, der handler om overgangen fra arbejdslivet til pensionistlivet til at være skattepligtige. Det er for eksempel de kurser, vi udbyder under overskriften "Det gode seniorliv", som Skatterådet i SKM2011.333.SR har vurderet til at være skattepligtige for de ansatte.

Virksomhedens andet hovedkoncept hedder "Trivsel og kompetenceudvikling i senkarrieren".

Vedrørende kursets baggrund har virksomheden oplyst følgende.

Medarbejdere har forskellige behov og ønsker til arbejdslivet i forskellige faser af arbejdslivet.

En væsentlig værdi for medarbejdere i senkarrieren består i psykisk og fysisk trivsel.

En anden væsentlig værdi består i, at man som seniormedarbejder også kan udvikle sine kompetencer, hvilket også er af interesse for virksomheden.

Derudover er det for virksomheden vigtigt, at medarbejderens kompetencer bliver videregivet til yngre medarbejdere, inden han/hun forlader arbejdsmarkedet.

Trivsel og kompetenceudvikling er temaer for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) eller seniorudviklingssamtaler (SUS).

Virksomheden har oplyst, at kursuskonceptet omfatter følgende elementer:

• introducerende møde for ledere og chefer om, hvordan ovenstående indarbejdes i virksomhedens MUS/SUS
• Seniorkursus for medarbejdere på 55+ seniorkursus på 2 dage med fokus på trivsel og kompetenceudvikling i senkarrieren,
• lederne afholder en opfølgende MUS/SUS-samtale med medarbejderne for at sikre forankringen i hverdagen.

Kurset henvender sig kun til virksomhedens medarbejdere og ikke som kurset "Det gode seniorliv" til medarbejdere og deres eventuelle partner.

I forbindelse med kurset vil deltagerne bl.a. drøfte følgende spørgsmål:

• Hvad kan du lide i dit arbejde?
• Livets faser og den fysiske og mentale udvikling. Og den aktuelle fases udviklingsmuligheder.
• Hvad er vigtigt i dit arbejdsliv: arbejdsopgaver, løn, ansvar, anerkendelse, kollegiale relationer, personlig og faglig udvikling, arbejdsmiljø - og hvordan får du det tilfredsstillet i dit job?
• Hvilke arbejdsfunktioner er du specielt glad for, hvilke er du i mindre grad glad for, og hvilke funktioner kunne du tænke dig, funktioner du ikke har nu?
• Forandringsvillighed og forandringsevne.
• Hvad karakteriserer det gode arbejde? (Balancen mellem krav og ressourcer.)
• Om hvordan privatlivet spiller ind på trivslen på arbejdet.
• Hvordan passer dine kompetencer til dine arbejdsopgaver og hvordan vil det kunne optimeres.
• Planlægning af den kommende medarbejderudviklingssamtale.

Spørger har anført, at de virksomheder, der køber kurset kan forvente udbytte i form af:

• Motiverede og fleksible medarbejdere.
• Lav personaleomsætning og gode samarbejdsrelationer.
• Fokus på værdifuld ansvarlighed, erfaring, kvalitetssans, faglighed, viden og overblik.
• Større produktivitet.

Spørger har oplyst, at de kurser som udbydes til virksomheder, ligger i forlængelse af de kurser, Ældre Sagen Erhverv udbød indtil 2009, hvorefter spørger overtog koncepterne.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger er af den opfattelse, at kurset har relevans for arbejdet hos arbejdsgiveren, og at det derfor ikke er skattepligtigt.

Spørger lægger i den forbindelse vægt på, at de virksomheder, der køber kurset til sine ansatte kan forvente motiverede og fleksible medarbejdere, lav personaleomsætning og gode samarbejdsrelationer, fokus på værdifuld ansvarlighed, erfaring, kvalitetssans, faglighed, viden og overblik, samt større produktivitet.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at kursus "Trivsel og kompetenceudvikling" ikke er skattepligtig for deltagerne.

Lovgrundlag

I henhold til ligningslovens § 31, stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelse og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelser af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 31, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

Efter bestemmelsen er der således skattefrihed for alle typer af arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser. Dog er der ikke skattefrihed for uddannelser eller kurser, der udelukkende har privat karakter for modtageren.

For uddannelsers vedkommende indebærer § 31, at der ikke skal sondres imellem, om den pågældende uddannelse i det konkrete tilfælde er en efteruddannelse eller en grund- eller videreuddannelse. § 31 omfatter således bl.a. ungdomsuddannelser, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner.

Skattefriheden omfatter også alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, f.eks. diplom- og masteruddannelser og ph.d.-uddannelser. Skattefriheden omfatter endvidere også uddannelser, som udbydes i privat regi. Også uddannelser og kurser, der tages i udlandet er omfattet af ligningslovens § 31.

For kursers vedkommende, som begrebsmæssigt normalt må betragtes som korterevarende undervisningsforløb, kan der ligeledes modtages skattefrie ydelser, jf. § 31, stk. 3, til alle typer af kurser.

Der er dog ikke i henhold til ligningslovens § 31, stk. 2 skattefrihed for ydelser, som udelukkende har et privat formål for modtageren. Der er således alene skabt skattefrihed for uddannelses- eller kursusydelser, som er erhvervsrelaterede, og som sådan har et erhvervsmæssigt sigte for modtageren.

Det afgørende er således, om uddannelsen eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos arbejdsgiveren.

Arbejdsgiverbetalte ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med rent hobby-/fritidsbetonede uddannelser/kurser, kortere eller længerevarende ferieophold m.v., vil således ikke være skattefri efter bestemmelsen. Gives sådanne ydelser i familieforhold m.v., vil skattelovgivningens almindelige regler endvidere kunne føre til, at udgiften ikke kan anses for en driftsudgift, således at udgiften ikke er fradragsberettiget (for arbejdsgiveren).

Praksis

I SKM2011.333.SR fandt Skatterådet, at medarbejdere, der af deres arbejdsgiver får betalt seniorkursus, skulle beskattes af kursets værdi.

Skatterådet lagde vægt på, at kurset hovedsageligt ville beskæftige sig med emner, der havde til formål at forberede til eller takle tilværelsen som senior. Emner såsom, planlægning af privat økonomi, overvejelser angående de arvemæssige spørgsmål eller justeringer vedrørende den sunde livsstil havde således ikke det nødvendige erhvervsmæssige islæt, der kræves for at anse en sådan rådgivning for en erhvervsrelateret uddannelse eller kursus.

Skatterådet bemærkede desuden, at det forhold, at deltagerne kunne ledsages af deres ægtefæller eller samlever, indikerede, at kurset overordnede formål var planlægning af den private tilværelse som senior. I den forbindelse bemærkedes det, at det forhold, at deltagernes ægtefæller eventuelt skulle afskæres fra at deltage i kurset ikke ville medføre, at kurset ville få det nødvendige erhvervsmæssige islæt, der kræves efter ligningslovens § 31, stk. 1.

Begrundelse

Af bemærkningerne til ligningslovens § 31 i L 88 1999/2000 fremgår, at hensigten med bestemmelsen har været at skabe skattefrihed for uddannelses- eller kursusydelser, som er erhvervsrelateret, og som sådan har et erhvervsmæssigt sigte for modtageren, i modsætning til ydelser som udelukkende har privat karakter for modtageren.

Videre fremgår at det imidlertid er tilstrækkeligt, hvis uddannelsen eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos den eventuelle arbejdsgiver.

Den samlede karakter af et kursus, herunder det overordnede formål hermed, kan således medføre at kurset som sådan anses for omfattet af ligningslovens § 31, stk. 1, uanset der også heri indgår ydelser af privat karakter. Dette afhænger af en konkret vurdering, hvor der blandt andet kan lægges vægt på om de ydelser der indgår i kurset, og som må anses for at være af privat karakter, kun udgør en mindre del af kurset. Hvis de ydelser der indgår i kurset derimod, i overvejende grad må anses for at være af privat karakter vil dette jf. ligningslovens § 31, stk. 2, medføre at kurset som sådan ikke anses for omfattet af ligningslovens § 31, stk. 1.

Det er oplyst, at formålet med det pågældende kursus er at diskutere trivsel og udvikling af deltagernes kompetence.

Det er oplyst, at kurset vil have til formål at give deltagerne inspiration til, hvordan de kan planlægge seniorforløbet på jobbet, herunder kompetenceudvikling i senkarrieren.

Skatteministeriet skal således fremhæve, at kursets deltagere vil komme til at beskæftige sig med diverse spørgsmål, der relaterer sig til arbejde, arbejdsliv, arbejdsopgaver m.m.

Skatteministeriet er derfor af den opfattelse, at kurset har det nødvendige erhvervsmæssige islæt, der kræves for at anse en sådan rådgivning for en erhvervsrelateret uddannelse eller kursus.

Kurset, som spørges om, må derfor anses for omfattet af ligningslovens § 31, stk. 1.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.