Parter

A
(Advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Lau Franzmann Berthelsen)

Afsagt af byretsdommer

Marianne Svendsen

Sagens baggrund

Denne sag vedrører spørgsmålet, om en række udgifter, som selskabet H1 ApS, har afholdt i indkomståret 2003, må anses for at være af privat karakter og afholdt for hovedanpartshaveren A og dennes ægtefælle, og som sådanne er skattepligtige som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har påstået, at sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2003 nedsættes med kr. 82.006,00.

For så vidt angår befordringsgodtgørelse på kr. 85.923,00 har sagsøgeren påstået, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har overfor den del af sagsøgerens påstand, der vedrører udgifter afholdt af hans selskab, H1 ApS, i indkomståret 2003, påstået frifindelse for så vidt angår kr. 81.573,00.

Overfor den del af sagsøgerens påstand, der vedrører den befordringsgodtgørelse, han modtog i indkomståret 2003, i alt kr. 85.923,00, har sagsøgte påstået hjemvisning til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A er registreret revisor og var eneanpartshaver i H1 ApS (tidligere H1x ApS), der foruden A beskæftigede dennes ægtefælle, BA. Selskabet gik konkurs i 2007.

Skattemyndighederne har anset en del af de af selskabet afholdte udgifter i 2003 for primært at tilgodese As interesser som eneanpartshaver i selskabet og har derfor beskattet ham af de afholdte udgifter som maskeret udlodning. Skatteankenævnet stadfæstede den 18. september 2008 SKAT's afgørelse.

Landsskatteretten har ved kendelse af 23. marts 2010 stadfæstet Skatteankenævnets afgørelse således:

"...

Indkomståret 2003

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for at være:
Skattepligtig af personaleudgifter som maskeret udlodning	64.835 kr.
Landskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Skattepligtig af skattefri befordringsgodtgørelse som maskeret udlodning	85.923 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Skattepligtig af udgifter til kursus, bøger og gaver, blomster og rejser som maskeret udlodning	19.897 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Skattepligtig af receptionsudgifter som maskeret udlodning	5.400 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Skattepligtig af udgifter til el, vand og varme
som maskeret udlodning	62.396 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Skattepligtig af udgifter til kontorartikler og edb som maskeret udlodning	3.930 kr.
Skattepligtig af udgifter til hvidevare og mindre anskaffelser som maskeret udlodning	45.590 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

..."

Der henvises i det hele til Landsskatterettens kendelse.

As endelige påstand fremkommer således:

"...

1. Befordringsgodtgørelse
1.1. Modtaget befordringsgodtgørelse	85.923 kr.
2. Afholdte udgifter i H1 ApS
2.1. Udgifter til kursus og vin
2.1.1. Udgift til kursus	866 kr.
2.1.2. Udgifter til vin	14.238 kr.
2.2 Reception
2.2.1. Udgifter til bespisning	5.400 kr.
2.3. IT-udstyr, kontorartikler m. v.
2.3.1. Udgifter til IT-udstyr	10.446 kr.
2.3.2. Udgifter til TDC	2.315 kr.
2.3.3. Udgifter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen	1.093 kr.
2.3.4. Udgifter til sportstasker	279 kr.
2.4. Udgifter til varme og el
2.4.1. Udgifter til varme	30.000 kr.
2.4.2. Udgifter til el	17.369 kr.
Total	167.929 kr.

..."

Da der mellem parterne er enighed om, at sagen for så vidt angår befordringsgodtgørelse skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, har denne del af sagen ikke været yderligere behandlet under sagens hoveforhandling.

Vedrørende udgiften til kursus på 866 kr. har Skatteministeriet anerkendt, at A er berettiget til et skønsmæssigt fastsat fradrag på 433 kr., hvilket beløb er fratrukket i Skatteministeriets påstand.

Med hensyn til udgifter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 1.093 kr. er det oplyst, at A ikke er blevet beskattet heraf.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at hans ægtefælle, BA, i 2003 arbejdede i virksomheden med bogføring, regnskaber, pasning af telefon mv. Der var ikke andre ansatte i virksomheden. De euro, som han den 10. juli 2003 købte i F1, skulle bruges til at købe vin for. Han husker det ikke præcis, men det er rigtigt, at nogle af pengene blev brugt til rejseomkostninger, og at beløbet også er bogført som rejseomkostninger. Han indkøbte i Sydeuropa vin til en planlagt reception i forbindelse med hans 50 års fødselsdag samt til at dele ud til klienter. Det er således af og til sket, at han har givet vin eksempelvis til en klients runde fødselsdag eller jubilæum. Han husker ikke, hvor mange gange.

I receptionen den 12. september 2003 deltog hverken familie eller private venner. Receptionen blev udelukkende holdt for firmaet. I hans fødselsdagsfest deltog familie og venner. Hans egen familie er ikke særlig stor, mens hans ægtefælles familie er stor. Dette var årsagen til, at festen blev holdt i ...1. Det var en stor fest med suppe, steg og is samt musik. Regningen fra receptionen den 12. september 2003 omfatter en tyrkisk buffet. Der blev ikke dækket op, men gæsterne kunne også sidde ude på terrassen og gå rundt i haven. Den varede fra kl. 13.30 til ca. kl. 18.00. Den forretningsmæssige begrundelse for receptionen var ren kundepleje. Året forud havde han stoppet sit samarbejde med revisionsfirmaet F2 og var startet for sig selv. Han havde mange udenbys klienter, som havde spurgt til hans nye lokaler, og de kom til receptionen og så disse. Vedrørende deltagerlisten kom ST med sin ægtefælle, SV, der ikke var indbudt. Han kender ikke ægtefællen og ved ikke, hvorfor ST havde valgt at tage hende med. PO og PL driver forretning sammen i ...2, og de er begge hans klienter. IMs ægtefælle, IN, er bogholder i det firma, som IM driver. JN er landmand, og hans ægtefælle, JT, står for bogføringen. De er begge hans klienter. LSs ægtefælle, LM, er også revisor og arbejder som bogholder i mandens firma. Det samme er tilfældet med ML og KI samt VI og VJ.

Vedrørende IT-køb husker han ikke præcist, hvorfor der blev udstedt to fakturaer. Der er tale om indkøb af it, der er brugt i selskabet. De 36.000 kr., der i 2003 er betalt for leasing af IT-udstyr, vedrører et ældre anlæg, som de ikke brugte mere. I 2003 var BA ude for et grimt færdselsuheld, og de arbejdede i en periode ikke meget. De kom bagud med leasingkontrakten, men fik lov til at betale videre herpå. De anskaffede det nye it-udstyr i 2003. Der var tale om tre computere. En til ham selv, en til BA og en tredje var en server. De havde hver en printer. Sportstasken benyttede han, når han skulle ud og hente materiale. Der var ofte tale om mange bilag, og sportstasken var velegnet. Der er installeret kabel tv med internetforbindelse på hans kontor.

Udgiften til varme og el på 17.369 kr. vedrører selskabet, fordi selskabet har brugt strøm og varme i de lejede lokaler. SKATs ansættelse af 7.000 kr. til el og vand er ikke tilstrækkeligt. Rykkeren fra G1 vedrørte selskabet, men blev stilet til BA, fordi hun er ejer af ejendommen. Beløbet på 30.000 kr. til varme vedrører selskabet. Han husker ikke, hvordan det er opgjort. Selskabet har indgået betalingsordningen.

Regningen fra Hotel G2 vedrører formentlig i det hele drikkevarer. Han har i hvert fald købt en flaske vin til 125 kr. Indkøbene var til ham selv. Maden var gratis, men de skulle selv betale drikkevarer. Der var ikke fra selskabets side begrænsninger i, hvad han måtte købe ud over, at han skulle kunne deltage i generalforsamlingen dagen efter. Det var BA, der havde bestilt opholdet, men hun deltog ikke i festaftenen. Hun skulle planlægge fødselsdagsfesten den 19. september.

Han havde for en del år siden en maveblødning og mistede i den forbindelse en hel del blod. Dette er gået ud over hans hukommelse. Han husker ikke, hvorfor BAs navn fremgår af regningen fra vinslottet i Sydeuropa. Deres hus er på ca. 220 kvm. Han anslår, at virksomheden lejer ca. en tredjedel. Han husker ikke, hvordan de beregnede selskabets udgift til el og varme. Selskabet betalte tillige udgift til vand. Receptionen den 12. september 2003 blev afholdt på selskabet adresse og kun i selskabets lokaler. Det var dog flot vejr, hvorfor gæsterne også kunne opholde sig udenfor i haven. Deltagerlisten til receptionen er lavet efter receptionen på baggrund af gaverne.

KT har forklaret, at han har arbejdet som selvstændig i 16 år og har drevet pizzeria, cafe og restaurant. Han ejede i 2003 G3. Han fik anbefalet A som revisor og har anvendt ham siden 1995. Han kender ikke A som en ven, men arbejdsmæssigt på baggrund af ti års samarbejde. Han husker ikke tidspunktet for receptionen, men han har været til en reception på As adresse, hvorfra A driver forretning. Han har lavet mad til mange receptioner, herunder til As reception. Han husker ikke den præcise anledning til receptionen. Han husker nogle af gæsterne. Det var ikke sagsøgerens familie, men andre selvstændige erhvervsdrivende.

Han husker ikke, hvorfor regningen er udstedt den 19. september 2003. Hvis der ikke betales kontant, kan det godt være, at regningen først bliver udskrevet nogle dage senere. Foruden at lave mad til receptionen deltog han også som inviteret. Hans ægtefælle deltog ikke, men hans lillebror, der også arbejdede i pizzariet, deltog.

IP har forklaret, at A er gift med hendes søster. Hun deltog i fødselsdagsfesten i anledning af As 50 års fødselsdag. Hun husker ikke antallet af gæster, men de plejer at være ca. 80 til familiefester. Der var ingen gæster, som hun ikke kendte. Der deltog ikke forretningsforbindelser til A. Til As reception, der blev holdt på As adresse, hjalp hun til med at rette an og servere. Hun kendte ikke deltagerne ud over et enkelt par, der var As kunder, men også private venner.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

2. Afholdte udgifter i H1 ApS

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at H1 ApS i indkomståret 2003 ikke har fradraget udgifter af privat karakter, der kan anses som en overførsel omfattet af reglerne om maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

2.1. Udgifter til kursus

H1 ApS afholdte i 2003 udgifter til sagsøgers drikkevarer på restauranten tilhørende Hotel G2. Der var tale om en udgift på kr. 866, jf. bilag 5. Udgiften vedrører sagsøgers deltagelse i et årligt kursus afholdt af Foreningen R1 torsdag den 25. september 2003, jf. bilag 27, og en generalforsamling afholdt den 26. september 2003, jf. bilag 28 og 29. Sagsøger var forpligtet til at deltage, idet sagsøger i kraft af sin stilling var valgt til bestyrelsen i Foreningen R1, hvilket blev betragtet som et aktiv for selskabet, fordi dette gav mulighed for sparring samt henvisning af klienter fra andre revisionsvirksomheder.

Det er en fejl, at BA, sagsøgers ægtefælle, står anført på regningen. jf. bilag 5, idet det med al tydelighed fremgår af deltagerlisten, jf. bilag 6, at BA ikke har deltaget i kurset. Årsagen til, at BAs navn fremgår af regningen, er, at BA har sørget for sagsøgers tilmelding til kurset og reservation af hotelværelse.

Udgiften til drikkevarer skal derfor anses for en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der ikke har karakter af en privat udgift, og derved ikke medfører beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

2.2. Udgifter til vin

I juli måned 2007 var sagsøger med sin ægtefælle, BA, på sommerferie i Sydeuropa, og sagsøger indkøbte en større mængde vin til brug for repræsentationsgaver samt en forestående reception i selskabet, der blev afholdt den 12. september 2003.

Sagsøger købte på rejsen vin for i alt kr. 14.238. Størstedelen af vinen blev betalt kontant med euro, som sagsøger havde vekslet til i F1 den 10. juli 2003 inden afrejse, jf. bilag 7. Dette beløb blev efterfølgende benyttet til køb af vin under rejsen til brug for repræsentation i selskabet. Herudover købte sagsøger vin for i alt 566 euro (kr. 4.245), jf. bilag 8 og 9.

At regningen fremlagt som bilag 9 vedrører køb af vin til selskabet understøttes af den efterfølgende korrespondance med G4, jf. bilag 10. Det forhold, at henvendelsen skete på vegne af sagsøgers selskab, og ikke af sagsøger privat, fremgår med al tydelighed af brevpapiret.

Det er normalt, at sagsøger giver den indkøbte vin til gode kunder til jul, runde fødselsdage osv. Det er sagsøgers opfattelse, at det har en god effekt at give denne vin væk, og at han giver cirka 30-40 flasker væk om året.

Henset til at vinen alene var indkøbt med henblik på anvendelse ved repræsentation til klienter, samt til den forestående reception, har den afholdte udgift ikke karakter af en privat udgift, hvorfor der ikke er grundlag for at anse den afholdte udgift som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

2.3. Reception

I anledning af sagsøgers 50-års fødselsdag valgte selskabet at invitere kunder, kollegaer og forretningsforbindelser til en uformel reception fredag den 12. september 2003, hvilket fandt sted på ...3, jf. bilag 11. Receptionen blev afholdt i selskabets egne lokaler, og maden blev leveret fra en restaurant i ...4, jf. bilag 12. I receptionen deltog alene personer med en erhvervsmæssig tilknytning til selskabet, jf. bilag 13.

Det skal særligt bemærkes, at sagsøger efterfølgende afholdte en privat fødselsdagsfest med sin familie og venner, hvor deltagerne til receptionen ikke deltog.

Årsagen til, at arrangementet blev afholdt på sagsøgers private adresse, er, at H1 ApS havde adresse på samme adresse som sagsøgers privatadresse. Det fremgår af praksis på området, at i tilfælde, hvor der afholdes receptioner for runde fødselsdage mv., anses en sådan reception alene for at have et forretningsmæssigt islæt, hvis denne reception afholdes på virksomhedens adresse.

Flere steder på deltagerlisten, jf. bilag 13, er det anført, at der har deltaget en kvinde og en mand, men dette betyder ikke, at manden er en forretningsforbindelse, og kvinden en medfølgende ægtefælle, der alene deltog som følge af et privat bekendtskab.

Det gøres således gældende, at det faktum, at ST og LS på egen hånd medbragte deres ægtefæller, som sagsøger ikke har en privat relation til, ikke kan føre til, at receptionen ikke har haft en forretningsmæssig karakter.

Receptionen blev afholdt for at opretholde kontakten til forretningsforbindelser. Udgiften til receptionen er derfor afholdt i en konkret erhvervsmæssig anledning, og der har ikke været et privat islæt i sammenkomsten.

Som det fremgår af indbydelsen, der er fremlagt som sagens bilag 11, var det alene kunder, kollegaer og forretningsforbindelser, der blev indbudt til receptionen. På denne vis adskiller nærværende sag sig fra TfS 1998.217 V og SKM2004.454.VLR.

Endvidere adskiller nærværende sag sig fra TfS 1986.603 H, TfS 1998.217 V, SKM2004.454.VLR og SKM2008.623.VLR, idet der i disse fire domme, deltog venner og familie i receptionerne. Som allerede anført, og som endda fremgår af indbydelsen til receptionen, deltog der ikke private venner eller familie i receptionen. Årsagen til dette er, at sagsøger efterfølgende i et forsamlingshus i ...1 den 19. september 2003 afholdte en fødselsdagsfest for familie og venner, jf. bilag 30. I denne fødselsdagsfest deltog ikke forretningsforbindelser, jf. bilag 31.

Endvidere skal det bemærkes, at der til receptionen alene blev serveret en let menu til i alt kr. 5.400, der skulle dække mad til alle deltagende i receptionen. Denne udgift på kr. 5.400 vedrører selvsagt ikke sagsøgers private fødselsdagsfest, idet der her var tale om en stor middag.

Maden til receptionen blev lavet af KT, der ejer G3. Der var tale om en buffet af tyrkisk mad. Det er tilfældigt, at KT har dateret regningen for maden den 19. september 2003, hvilket er samme dato, som den private fest blev afholdt.

Det gøres gældende, at udgiften til mad på kr. 5.400 har karakter af en driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor sagsøger ikke skal beskattes heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

2.4. IT-udstyr. kontorartikler m.v.

Som led i selskabets drift blev der afholdt en række forskellige udgifter til eksempelvis IT-udstyr, Internet/TV m.v.

I indkomståret 2003 leasede selskabet IT-styr og indkøbte i alt tre stationære computere, printere og USB-kabler for kr. 10.446, jf. bilag 14.

Selskabet havde i flere år leaset IT-udstyr af G5, men dette IT-udstyr anvendte sagsøger og sagsøgers ægtefælle ikke i indkomståret 2003. Selskabet betalte dog stadig en leasingydelse. Selskabet skulle have afsluttet betalingen af leasingydelser i indkomståret 2002, men fik forlænget leasingkontrakten, og dermed også tilbagebetalingsperioden, idet sagsøgers selskab i 2002 ikke kunne betale leasingydelsen. Årsagen til dette var, at sagsøgers ægtefælle i 2002 var involveret i et større trafikuheld, hvor hun kom slemt til skade. I tiden herefter arbejdede sagsøger ikke, og han havde derfor ikke penge til at betale leasingydelsen. G5 var forstående herfor, og derfor blev leasingkontraktens længde udvidet.

Sagsøger og sagsøgers ægtefælle benyttede ikke det leasede udstyr i indkomståret 2003, hvilket er årsagen til, at sagsøger i G6 blandt andet købte tre nye computere.

Herudover blev der afholdt en udgift på kr. 2.315 til TDC, jf. bilag 15, 16 og 17. Udgiften dækker over betaling for Internet/kabelpakke, der blev benyttet på det til revisionsfirmaet hørende kontor, og det fremgår af de i sagen fremlagte regninger fra TDC, at disse alle er udstedt til selskabet eller revisionsfirmaet.

Til brug for det daglige arbejde i revisionsvirksomheden var der endvidere en udgift på kr. 279 til indkøb af sportstasker, jf. bilag 18. De indkøbte sportstasker blev anvendt i forbindelse med klientbesøg, når sagsøger skulle transportere en mængde bilagsmateriale med hjem til bogføring.

De omtalte udgifter til kontorhold må, henset til deres formål, anses for værende erhvervsmæssige, og de har derfor ikke karakter af private udgifter afholdt på vegne af sagsøger, hvorfor der ikke er grundlag for at statuere maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

2.5. Varme og el

Revisionsvirksomheden i selskabet havde til huse i lokalerne beliggende ...3, som blev udlejet af sagsøgers ægtefælle, BA. Revisionsfirmaet lejede på denne adresse flere kontorer m.v., jf. bilag 19. Det fremgår af lejeaftalen, at lejen for lejemålet udgjorde kr. 7.500 eksklusiv varme og el, som skulle betales særskilt af selskabet.

Selskabet afholdt på den baggrund i indkomståret 2003 i alt udgifter til varme på kr. 30.000, jf. bilag 20. For el afregnede selskabet særskilt kr. 17.369, jf. bilag 21, 22 og 23.

De i selskabet afholdte udgifter til varme og el var foranlediget af lejeaftalen, jf. bilag 19, hvorfor afholdelsen af de pågældende udgifter til varme og el må anses for erhvervsmæssige, idet de udgjorde et tillæg til den husleje, som selskabet betalte for at have lokaler til rådighed på adressen ...3.

Henset til, at betaling af el og varme var et tillæg til huslejen, som anses for at være en erhvervsmæssig udgift, er der ikke grundlag for at beskatte sagsøger af maskeret udlodning af ovenfor nævnte beløb med henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

..."

For så vidt angår befordringsgodtgørelse har A anerkendt, at han ikke har ret til skattefri befordringsgodtgørelse. Han gør herefter gældende, at han som selvstændig erhvervsdrivende er berettiget til et skønsmæssigt fradrag i den personlige indkomst.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

1. Afholdte udgifter i H1 ApS

Til støtte for, at sagsøgeren skal beskattes som maskeret udlodning af et beløb på kr. 82.006,-, gøres det overordnet gældende, at de afholdte udgifter har karakter af helt sædvanlige private udgifter, som primært tilgodeser sagsøgerens interesser som eneanpartshaver i selskabet. Beløbet udgør derfor maskeret udlodning til sagsøgeren, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det forhold, at der er interessefællesskab mellem sagsøgeren og selskabet medfører efter praksis, at der stilles særlige dokumentationskrav for, at udgifterne kan anerkendes som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. SKM2005.225.ØLR, SKM2007.445.HR og SKM2007.720.VLR.

Bevisbyrden for, at de afholdte udgifter har den nødvendige sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse, har sagsøgeren ikke løftet.

2.1 Udgifter til kursus

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at den afholdte udgift til en restaurantregning fra Hotel G2 på kr. 866,-, jf. bilag 5, har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning.

Både sagsøgeren og hans ægtefælles navn står anført på regningen, og det er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at det forhold, at også sagsøgerens ægtefælles navn fremgår af regningen, er en fejl.

2.2 Udgifter til vin

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at de afholdte udgifter til vin på kr. 14.238,- har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning.

Det i sagen fremlagte bilag 7 dokumenterer alene, at sagsøgeren har vekslet et beløb på EUR 1.320 svarende til i alt kr. 9.992,93 den 10. juli 2003.

Derimod er det ikke dokumenteret, at det hævede beløb er anvendt til køb af vin, at den evt. indkøbte vin blev købt i repræsentationsøjemed, og at den evt. indkøbte vin efterfølgende også rent faktisk blev foræret til selskabets forretningsforbindelser.

I den sammenhæng bemærkes, at sagsøgeren i et brev til Landsskatteretten af 12. august 2009 har oplyst, at beløbet på kr. 14.238,- udgjorde sagsøgerens udgifter til vin inkl. rejseomkostninger, jf. bilag G, side 4, 2. afsnit.

Den forklaring har sagsøgeren ændret i replikken, side 4, næstsidste afsnit. Her oplyses det, at hele beløbet på kr. 14.238,- blev anvendt til indkøb af vingaver. Sagsøgerens skiftende forklaringer må komme ham bevismæssigt til skade, jf. UfR 1998, s. 898 H.

Med hensyn til de i sagen fremlagte fakturaer, jf. bilag 8 og bilag 9, er disse begge udstedt til sagsøgeren personligt.

Hertil kommer, at det alene fremgår af fakturaerne, at sagsøgeren dokumenterbart har indkøbt vin for kr. 4.245,- i juli måned 2003.

Endelig dokumenterer bilag 8 og 9 ikke, at den evt. indkøbte vin blev købt i repræsentationsøjemed, og at den evt. indkøbte vin blev foræret til selskabets forretningsforbindelser.

2.3 Reception

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at den afholdte udgift på kr. 5.400,- til "mad til reception", jf. bilag 12, har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning.

Udgiften blev afholdt i anledning af en privat begivenhed, nemlig sagsøgerens 50 års fødselsdag. Det følger af retspraksis, at fradrag for udgifter til receptioner, middage og lign, som det helt klare udgangspunkt er udelukket, når anledningen er en privat mærkedag, medmindre det påvises, at arrangementet i øvrigt har haft en klar og entydig forbindelse til virksomheden.

Dette gælder også, selvom der udelukkende eller i det væsentlige måtte have deltaget forretningsforbindelser, jf. navnlig TfS 1986, 603 H, TfS 1998, 217 V, SKM2004.454.VLR og SKM2008.623.VLR.

Til støtte for, at den afholdte udgift ikke kan anses for at udgøre en fradragsberettiget driftsomkostning kan i øvrigt henvises til, at arrangementet blev holdt på sagsøgerens private adresse, at en række personer ifølge deltagerlisten deltog med ægtefæller, jf. bilag 13, og at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for afholdelse af udgifter til en privat fest.

2.4 IT-udstyr, kontorartikler mv.

2.4.1 IT-udstyr

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at den afholdte udgift på kr. 10.446 til en Fujitsu-Siemens stationær PC med forsikring, printer (lexmark mulitfunktionsmaskine) og USB-kabel, jf. bilag 14, har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning.

Det fremgår af selskabets bogføring, at selskabet i 2002/2003 afholdt udgifter til leasing af IT-udstyr for kr. 36.000,-, jf. bilag I, og for kr. 58.623,- i 2003/2004. Selskabet havde således væsentlige udgifter til IT-udstyr til rådighed i indkomståret 2003, selvom selskabet i indkomståret 2003 kun havde én ansat, nemlig sagsøgerens ægtefælle.

Alligevel indkøbte sagsøgeren den 5. december 2003, foruden computeren, printeren og USB-kablet nævnt i bilag 14, yderligere 2 andre computere, 2 printere og 2 USB-kabler, jf. bilag H, dvs. i alt 3 stationære computere, 3 printere og 3 USB-kabler.

Sagsøgeren har ikke opfyldt sagsøgtes opfordring 4, jf. duplikken, side 10, 1. afsnit, til at begrunde og dokumentere, hvorfor selskabet i indkomståret 2003 både har leaset IT-udstyr og samtidig har indkøbt i alt 3 stationære computere, printere og USB-kabler.

Desuden bemærkes, at begge fakturaer, jf. bilag 14 og bilag H, er udstedt til "Revf. A". Som det fremgår af fuldstændig udskrift fra Erhvervs - og Selskabsstyrelsen, jf. bilag J, var selskabets navn H1x ApS, indtil selskabet den 20. december 2004 ændrede navn til H1 ApS, jf. bilag J, side 2, sidste afsnit.

Udgiften kan derfor ikke antages at vedrøre selskabet, og det kan heller ikke af denne grund anses for dokumenteret, at udgiften har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet.

2.4.2 TDC kabeltv

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at den afholdte udgift på kr. 2.315,- til TDC kabeltv, jf. bilag 15-16, har karakter af fradragsberettiget driftsomkostning. Der henvises til, at udgiften vedrører kabeltv på sagsøgerens private adresse og har karakter af en helt sædvanlig privat udgift.

2.4.3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, informationssøgning

Sagsøgeren er ikke blevet beskattet af udgiften til Erhvervs - og Selskabsstyrelsen vedrørende informationssøgning på kr. 1.093,- jf. bilag 15-16. Sagsøgte går derfor ud fra, at sagsøgeren frafalder anbringendet i replikken, side 13, sidste afsnit - side 14, 1. afsnit, jf. det anførte i duplikken, side 10, midt for.

2.4.4 Sportstasker

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at den afholdte udgift til sportstasker på kr. 279,-, jf. bilag 18, har karakter af fradragsberettiget driftsomkostning. Udgifter til sportstasker er en helt sædvanlig privat udgift. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at taskerne har været indkøbt til erhvervsmæssig brug for selskabet.

2.5 El, vand og varme

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at den afholdte udgift på kr. 47.369,- til el, vand og varme har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning.

Selskabets betaling af el, vand og varme, vedrører dels betaling af gammel gæld ifølge en afdragsordning med G7, dels løbende betaling af udgifter til el, vand og varme på sagsøgerens private adresse, jf. bilag 20-23.

Til støtte for, at udgiften har karakter af en fradragsberettiget driftsomkostning, henviser sagsøgeren til en lejeaftale indgået mellem selskabet og sagsøgerens ægtefælle dateret den 1. oktober 1999, jf. bilag 19. Det fremgår af lejeaftalen, at huslejen udgør kr. 7.500,- ekskl. el, vand og varme, som betales særskilt.

Selskabet har i 2002/2003 og 2003/2004 afholdt udgifter for i alt kr. 69.396 svarende til husstandens samlede forbrug af el, vand og varme i hele perioden, jf. bilag 1, side 2, 3. afsnit og side 23, 3. og 4. afsnit.

Selskabets afholdelse af udgifter har alene været muliggjort i kraft af sagsøgernes dominerende indflydelse i selskabet. SKAT har derfor skønnet, at selskabets andel heraf udgør kr. 7.000, hvorfor sagsøgerens aktieindkomst er nedsat med dette beløb.

Sagsøgeren har ikke påvist, at SKATs skøn er udøvet på et forkert grundlag, eller at skønnet er åbenbart urimeligt.

..."

Sagsøgte har under hovedforhandlingen vedrørende posten 2.1 Udgifter til kursus anført, at det anerkendes, at sagsøgeren har dokumenteret, at han - men ikke hans ægtefælle - i forbindelse med deltagelse i et kursus og generalforsamling arrangeret af Foreningen R1 den 25. og 26. september 2003 var berettiget til et skønsmæssigt fastsat fradrag på 433 kr. Beløbet svarer til halvdelen af udgiften til hotelregningen.

For så vidt angår befordringsgodtgørelse har sagsøgte anerkendt, at sagsøgeren er berettget til fradrag for de faktisk afholdte udgifter, som han har haft ved kørsel for selskabet. SKAT har imidlertid ikke taget stilling til størrelsen af dette fradrag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad befordringsgodtgørelse

Parterne er enige om, at den del af sagen, der vedrører befordringsgodtgørelse, skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på fastsættelse af et skønsmæssigt fradrag.

Påstanden herom tages derfor til følge.

Ad udgifter til kursus

Det lægges til grund, at regningen fra Hotel G2, der vedrører køb i hotellets restaurant, er stilet til både A og hans ægtefælle BA. Herefter, og da ledsagere var inviteret til at deltage i en festaften efter generalforsamlingen, findes det ikke alene ved As forklaring dokumenteret, at han alene deltog i denne udgift.

På dette grundlag kan alene den anerkendte del af udgiften eller 433 kr. anerkendes som erhvervsmæssig udgift.

Ad udgifter til vin

Det lægges til grund, at vinen er indkøbt under As og dennes ægtefælles sommerferie i Sydeuropa. Det fremgår af selskabets egne oplysninger, og A har forklaret, at en del af de anførte udgifter vedrører rejseomkostninger. Der foreligger endvidere ikke nærmere dokumentation for, at den indkøbte vin er foræret til virksomhedens forretningsforbindelser.

Retten finder, at det på dette grundlag ikke er godtgjort af A, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, hvorfor beløbene med rette er anset for private udgifter, der er skattepligtige som maskeret udlodning.

Ad receptionsudgifter

Det lægges efter bevisførelsen til grund. at A har foretaget indkøb til bespisning af gæster til en reception i virksomheden den 12. september 2003 i anledning af hans 50 års fødselsdag.

Det findes efter bevisførelsen godtgjort, at denne reception alene blev holdt for forretningsforbindelser, og at A den 19. september 2003 i anledning af sin 50 års fødselsdag holdt en privat fest for familie og venner i ...1.

A har forklaret, at anledningen til receptionen den 12. september 2003 tillige var, at han ønskede at vise sine forretningslokaler frem for sine kunder i forbindelse med, at han året forinden havde etableret egen selvstændig virksomhed på privatadressen ...3.

Retten finder på denne baggrund, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne til receptionen er afholdt i en konkret forretningsmæssig anledning og har karakter af repræsentationsudgifter.

Selskabet er derfor berettiget til at fradrage 25 % af den dokumenterede udgift på 5.400 kr. til en mindre servering eller 1.350 kr.

Ad udgifter til IT-udstyr og kontorhold

Det lægges til grund, at selskabet i 2003 har afholdt en udgift til leaset EDB- udstyr på 36.000,00 kr.

Alene på baggrund af As forklaring findes det ikke godtgjort, at det herudover har været nødvendigt at indkøbe yderligere en stationær computer med printer mv. til en udgift på 10.446 kr. Denne udgift kan således ikke betragtes som en fradragsberettiget driftsudgift.

For så vidt angår udgiften til TDC vedrørende Internet/kabeltv og indkøb af en sportstaske må også disse udgifter - henset til at adressen tillige er As og hans ægtefælles private bopæl - anses for at være helt sædvanlige private udgifter. Det findes ikke godtgjort, at disse udgifter kan fradrages som driftsomkostninger i selskabet.

Ad udgifter til varme og el

Det lægges til grund, at selskabet har til huse i lejede lokaler i As ægtefælles ejendom.

Det lægges videre til grund, at der i det af selskabet betalte beløb indgår afbetaling på gammel gæld til G7.

Alene ved As forklaring findes det ikke godtgjort, at der er tale om udgifter, der i sin helhed vedrører forbrug i selskabets lejede lokaler.

Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn over selskabets andel af forbrugsudgifterne.

Konklusion

Som følge af det anførte tages As påstand til følge med 1.783 kr.

Sagsomkostninger

Efter sagens værdi og forløb og under hensyn til, at sagsøgte i det væsentlige har faet medhold pålægges det sagsøgeren at godtgøre sagsøgte sagsomkostninger med 15.000 kr. incl. moms. Beløbet dækker sagsøgtes udgift til advokatbistand, herunder udgift til udarbejdelse af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgeren As aktieindkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 1.783 kr.

Sagen hjemvises for så vidt angår befordringsgodtgørelse på 85.923 kr. til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgeren skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 15.000 kr.