Spørgsmål

1. Skal andelsboligforeningen betale skat af indtægterne ved salg af el fra solceller, via nettoordningen?
2. Skal andelshaverne betale skat af indtægterne ved salg af el fra solceller, via nettoordningen?
3. Kan andelsboligforeningen afskrive anlægget - og over hvor mange år?
4. Kan andelshaverne afskrive anlægget - og over hvor mange år?
5. Er andelsboligforeningen berettiget til at fratrække momsen fra indkøbssummen - og hvordan gør andelsboligforeningen det?
6. Er andelshaverne berettiget til at fratrække momsen fra indkøbssummen - og hvordan gør andelshaverne det?

Svar

1. Nej, se indstilling og begrundelse
2. Nej, se indstilling og begrundelse
3. Nej
4. Nej
5. Nej
6. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en andelsboligforening, som drives sammen med en anden andelsboligforening.

Bebyggelsen består af 38 rækkehuse i 2 plan. Der er fire forskellige boligtyper, på henholdsvis 85 m2, 121 m2, 127 m2 og 131 m2, med op til 4-5 værelser.

Rækkehusene er grupperet i 7 blokke.

Foreningerne har ikke erhvervsmæssige indtægter, hverken i form af lejeindtægter eller anden form for erhvervsmæssige indtægter, og er ikke registreret som skattepligtige.

Foreningerne er ved at få opført solcelleanlæg på tagene af samtlige boliger i foreningerne.

Det er oplyst, at solcelleanlæggene er på ca. 30,6 kWh, svarende til ca. 0,8 kWh pr. rækkehus, og at de med de nuværende elpriser vil kunne generere en samlet indtægt på 55.000 kr., svarende til 1.447 kr. pr. rækkehus.

Produktionen af el, vil formentlig dække ¼ af elforbruget.

Andelsboligforeningerne er kontraktsparter og står som ejere af det samlede solcelleanlæg.

Det er supplerende oplyst, at det til finansieringen af solcelleanlæggene har været nødvendigt for foreningerne at optage banklån på ca. 400.000 kr. Herudover har foreningerne søgt og modtaget støtte til projektet.  Boligafgiften er som følge af investeringen blevet forhøjet.

Den samlede producerede mængde el skal sælges til et elselskab til markedspris, svarende til nettoordningen.

I tilknytning hertil er der indsendt følgende generelle beskrivelse af afregningsproceduren med elselskaberne, udarbejdet af sælger af anlæggene:

"Hvis man vælger at installere et solcelleanlæg får man mulighed for at lade sin elmåler løbe baglæns og dermed spare ca. 2 kr. for hver produceret kWh.

Rent praktisk kræves der ikke andet end at husstandens elmåler kan måle og registrere el modtaget fra det kollektive elnet og el leveret til det kollektive elnet. Måleren kan enten indeholde to tællere, som registrerer el henholdsvis modtaget fra nettet og leveret til nettet, eller den kan indeholde en tæller, der registrerer den samlede el leveret til og fra nettet (en måler som kan løbe begge veje, hvilket er det mest normale).

Den økonomiske fordel for private skabes derfor fordi de ikke skal købe hele deres forbrug af elektricitet, når solen skinner, til almindelige elpriser, de får blot leveret el produceret via deres solcelleanlæg gratis retur fra det kollektive elnet. Hvis du producerer mere "vedvarende el" end du bruger, får du ikke penge udbetalt hos alle elselskaber (bl.a. Dong), hvorfor du blot vil have mere strøm til gode, som du kan bruge af. Derfor er det optimale at installere et anlæg lige i underkanten af, hvad dit elforbrug reelt er. Afregningen sker i forbindelse med den normale afregning fra dit elselskab, hvilket typisk er kvt., halvårligt eller årligt"

For så vidt angår den konkrete registrerings- og afregningsproces er det oplyst, at i hver af bebyggelsens 7 blokke, vil der blive udvalgt to boliger (målerboliger), som vil få opsat en såkaldt vekselboks(måler). Måleren vil registrere halvdelen af den samlede producerede el fra solcelleanlægget på den pågældende boligblok. Derudover vil måleren registrere den mængde el, som målerboligen selv forbruger. De øvrige boliger i blokkene, som ikke får opsat målere, skal afregne for forbrugt el i egen bolig med elselskabet som inden opsætningen af solcelleanlægget.

Målerboligerne får på denne måde af elselskabet afregnet solcelleproduceret el fra deres egen elregning. Efterfølgende afregner målerboligerne med de øvrige boliger i blokkene; dvs. målerboligerne skal efter en nærmere aftalt fordelingsnøgle, som endnu ikke er fastlagt, godtgøre de øvrige boliger for deres andel af produceret el fra solcelleanlæggene.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger har ingen bemærkninger til sagsfremstillingen.

SKATs indstilling og begrundelse

Generelt:

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget L 162 - forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love, fremsat den 17. marts 2010, blev der bl.a. stillet følgende spørgsmål til Skatteudvalget:

Spørgsmål 2:

Vil salg af elektricitet fra anlæg på under 6 k W baseret på vedvarende energikilder til nettet være indkomstskattepligtigt?

Svar:

Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige efter statsskattelovens § 4 medmindre andet følger af den øvrige skattelovgivning.

Indkomst ved salg af elektricitet til nettet er derfor - uanset energikilde - indkomstskattepligtig.

Spørgsmål 3:

Såfremt det som følge af forskning og udvikling i lagring af elektricitet bliver muligt at lagre elektricitet på forbrugsstedet, vil producenten da blive indkomstskattepligtig eller afgiftspligtig heraf, når den producerede elektricitet udelukkende anvendes til eget forbrug?

Svar:

Producenten er alene indkomstskattepligtig og afgiftspligtig af den elektricitet, der sælges til nettet.

Producenter af elektricitet, der er produceret af vedvarende energianlæg, og som ikke sælger elektricitet til nettet, er hverken skattepligtige eller afgiftspligtige af den producerede elektricitet. Det betyder, at produktionen ikke beskattes, og udgifter til opstilling og drift ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Producenter, der lagrer elektricitet på produktionsstedet, og som udelukkende anvender den producerede elektricitet til eget forbrug, vil derfor hverken blive skattepligtig eller afgiftspligtig af produktionen.

Det skal tilføjes, at en sådan producent, der alene til eget forbrug oplagrer den producerede elektricitet på nettet, heller ikke vil være skattepligtig af produktionen.

SKM2009.17.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at private, der ejer et solvarmeanlæg, hvorfra der i sommermånederne overføres varmeenergi til et varmeværk ikke ville blive skattepligtige af værdien af den varme, der vil blive tilbageført fra varmeværket til de private hjem i vintermånederne.

SKAT havde i indstillingen, som Skatterådet tiltrådte, anført:

"Det er SKATs vurdering på baggrund af det oplyste, at der er tale om en installation på et privat hjem, der har til formål at nedbringe udgiften til opvarmning af huset via solvarme.

Denne besparelse er efter SKATs vurdering ikke en indtægt omfattet af statsskattelovens § 4. Der er efter SKATs vurdering tale om et tiltag på lige fod med andre installationer, der kan foretages i private hjem med henblik på at nedbringe udgifterne til energiforbrug for det pågældende hjem. Disse ses ikke at have skattemæssigt relevans.

Det gør efter SKATs vurdering ingen forskel, at der i dette konkrete tilfælde sker en overførsel af den overskydende indvundne solenergi til et fjernvarmeanlæg, typisk i sommermånederne, hvor fra solvarmen senere kan tilbageføres til det pågældende hjem, når der opstår et behov for dette, typisk i vintermånederne. Dette ses at være en naturlig forudsætning for at den konkrete ordning i praksis kan fungere.

...

SKAT tager dog det forbehold, at de pågældende ejere udelukkende kan bruge den indvundne solenergi til at nedbringe det pågældende hjems private udgifter. Det lægges til grund, at der ikke sker udbetaling for overskydende varmeleverancer."

Konkret:

Spørger har oplyst, at der anvendes den såkaldte "nettoordning".

SKAT har derfor lagt følgende til grund, som gældende for spørgers ordning:

• at når produktionen af el fra solcelleanlæggene er mindre end forbruget, leveres den manglende elektricitet fra det kollektive elnet,
• at når produktionen af el fra solcelleanlægget er større end forbruget, sendes overskudsproduktionen ud på elnettet,
• at det opgøres efter den normale forbrugsaflæsningsperiode, hvor meget der netto er leveret fra eller til elnettet og
• at ved denne opgørelse fratrækkes den el, som solcelleanlægget har produceret, fra elforbruget, hvorved elregningen bliver reduceret, hvorimod der ikke sker udbetaling fra elleverandøren, såfremt den producerede el måtte være større end den forbrugte el.

SKAT skal bemærke, at der ved besvarelsen af de stillede spørgsmål ikke er taget stilling til eventuelle energiafgiftsmæssige forhold ved den beskrevne ordning.

Ad. spørgsmål 1:

Det ønskes oplyst, om spørger skal betale skat af indtægterne ved salg af el fra solceller.

Det er i sagen oplyst, at foreningerne står som kontraktspart i forhold til sælger af solcelleanlæggene. Foreningerne har finansieret projektet via lån og har derudover modtaget støtte hertil. Andelshavernes boligafgift er forhøjet som følge af projektet.

Det er endvidere oplyst, at afregningen i forhold til elselskabet af produceret og forbrugt el sker over for udvalgte andelshavere, idet der kun i disse boliger installeres målere. Disse udvalgte andelshavere afregner således i første omgang med el-leverandøren. Herefter afregner de videre til de øvrige andelshavere efter en nærmere aftalt fordelingsnøgle. Andelsboligforeningerne er således ikke involveret i afregningen af produceret og forbrugt el.

Allerede af denne grund er det SKATs opfattelse, at spørger ikke kan være skattepligtig af eventuelt salg af el til el-leverandøren.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse"

Ad. spørgsmål 2:

Det ønskes besvaret, om andelshaverne skal betale skat af indtægterne ved salg af el fra solceller.

Alle indtægter er som udgangspunkt skattepligtige efter Statsskattelovens § 4, medmindre andet følger af den øvrige skattelovgivning.

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling i afgørelsen SKM2009.17.SR om, at solcelleanlægget i den pågældende sag var en installation i et privat hjem, der havde til formål at nedbringe udgiften til opvarmning af huset via solvarme. Denne besparelse fandtes ikke at være en indtægt omfattet af statsskattelovens § 4. SKAT forudsatte, at de pågældende ejere udelukkende kunne bruge den indvundne solenergi til at nedbringe det pågældende hjems private udgifter og lagde derudover til grund, at der ikke skete udbetaling for overskydende varmeleverance.

Tilsvarende har Skatteudvalget i forbindelse med behandling af L162 om ændring af elafgiftsloven m.fl. , jf. spørgsmål 3, udtalt, at en producent alene er indkomstskattepligtig - og afgiftspligtig - af den elektricitet, der sælges til nettet. I tilfælde af at der alene lagres elektricitet på elnettet og den producerede elektricitet anvendes til eget forbrug, vil produktionen ikke blive beskattet, ligesom udgifter til opstilling og drift ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter den beskrevne ordning i nærværende sag må det lægges til grund, at der netop er tale om, at den el, som produceres af solcelleanlæggene, og som ikke kan anvendes umiddelbart, alene lagres på elnettet.

SKAT finder på baggrund af ovenstående, at denne lagring ikke er skattepligtig for andelshaverne.

Det skal bemærkes, at det er en forudsætning for skattefriheden, at der i forbindelse med "målerboligernes" afregning med elselskabet ikke sker nogen form for udbetaling til de pågældende andelshavere, såfremt der netto måtte registreres en overproduktion af el fra solcelleanlægget i forhold til forbrugt el. Det er endvidere en forudsætning, at den solcelleproducerede el udelukkende anvendes privat.

SKAT indstiller på dette grundlag, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Ad. spørgsmål 3:

Det ønskes besvaret, om andelsboligforeningen kan afskrive på solcelleanlæggene og over hvor mange år.

I Skatterådets afgørelse SKM2008.926.SR bekræftede Skatterådet, at et solcelleanlæg, der er integreret i en bygnings bestanddele, og hvor den producerede elektricitet anvendes som strømforsyning for bygningen, må anses for en installation i afskrivningslovens forstand.

Solcelleanlæg kan på denne baggrund skattemæssigt afskrives af ejeren efter afskrivningslovens regler for afskrivning på installationer.

Det er imidlertid oplyst, at andelsboligforeningen ikke har erhvervsmæssige indtægter, hvorfor andelsboligforeningen ikke er skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 4.

Da foreningen ikke er en skattepligtig forening, kan der således ikke afskrives skattemæssigt.

SKAT indstiller på den baggrund, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se indstilling og begrundelse."

Ad. spørgsmål 4:

Det ønskes besvaret, om andelshaverne kan afskrive anlægget, og over hvor mange år.

Afskrivningslovens udgangspunkt er, at der alene kan afskrives på aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt, og at afskrivningsretten tilkommer ejeren af det pågældende aktiv, jf. Ligningsvejledningen 2010-1 E.C.1.1

Da det er oplyst, at andelsboligforeningerne har investeret i anlæggene og står som ejere af anlæggene, har andelshaverne således kun en form for brugsret over anlægget.

Da andelsforeningerne således er ejere af anlæggene, tilkommer en eventuel afskrivningsret andelsboligforeningerne, jf. endvidere besvarelsen af spørgsmål 3.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares med nej.

Ad. spørgsmål 5 og 6:

Det ønskes besvaret om andelsboligforeningen og andelshaverne er berettiget til at fratrække momsen fra indkøbssummen.                                                                                                      

I henhold til momslovens § 3 er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det er oplyst, at andelsboligforeningerne ikke har nogen form for erhvervsmæssige indtægter, hvorfor det kan lægges til grund, at spørger ikke driver økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende.

Da momspligt, jf. momslovens § 4, således forudsætter økonomisk virksomhed, er det derfor ikke muligt for spørger at fratrække købsmoms i forbindelse med købet af solcelleanlægget. Aktiviteten falder uden for momsens anvendelsesområde.

Da anlægget er købt af andelsboligforeningerne, er andelshaverne allerede af denne grund ikke berettiget til at fratrække moms ved købet.

SKAT indstiller på dette grundlag, at såvel spørgsmål 5 som 6 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstillinger og begrundelser.