Spørgsmål

1. Er kursus i instrument rettighed i helikopter betalt af arbejdsgiver skattefrit for medarbejderen
2. Er kursus i instrument rettighed i helikopter betalt af arbejdsgiver som bruttolønsordning skattefrit for medarbejderen?

Svar

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse
2. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er uddannet helikopter pilot og er pt. ansat som pilot ved X. X tilbyder bl.a. flyvning til Off Shore boreplatforme, f.eks. på Nordsøen.

Arbejdsgiveren tilbyder at betale et kursus, der giver rettighed til at flyve efter instrumenter bl.a. i dårligt vejr.

Kurset er et JAR IR (H) kursus - Instrument Rettighed Helikopter, som har til formål at give kursisten rettighed til at flyve efter instrumenter i helikopter i f.eks. dårligt vejr. Denne form for flyvning kaldes IFR flyvning og anvendes bl.a. ved flyvning til Off Shore Boreplatforme f.eks. på Nordsøen.

Spørger ønsker at opnå et ret til at flyve helikopter efter instrumenter bl.a. i dårligt vejr. Herudover ønsker arbejdsgiveren, at spørger bliver SFI (Chef Flyve Instruktør) ved arbejdsgiverens eget uddannelsesprogram til erhvervelse af instrument rettighed, hvilket kræver dette kursus, og er pt. arbejdsgiverens eneste mulighed for at få etableret eget uddannelsesprogram.

Prisen for kurset udgør ca. 285.000 kr.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Kurset er ikke skattepligtigt for lønmodtageren iht. Ligningslovens § 31, idet det ikke har privat karakter for modtageren.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

Efter ligningslovens § 31 kan en arbejdsgiver, som led i et ansættelsesforhold afholde udgifter til uddannelse og kurser uden at den ansatte beskattes i den anledning. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 955 af 20. december 1999 og det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med bestemmelsen bl.a. er at styrke virksomhedernes sociale ansvar og medvirke til et højere uddannelsesniveau for medarbejderne.

Efter de hidtil gældende regler var medarbejderen som udgangspunkt kun skattefri, når arbejdsgiveren afholdt udgifter i forbindelse med ajourføring eller vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer. Medarbejderen var imidlertid ikke skattefri af ydelser i forbindelse med grund- og videreuddannelse.

Ligningslovens § 31 er således udtryk for en forenkling, idet det nu ikke er nødvendigt at sondre mellem grund- og videreuddannelser på den ene side og ajourføring eller vedligeholdelse på den anden side, når udgifterne bliver afholdt af arbejdsgiveren. Uddannelsen skal være erhvervsrettet, men det er ikke en betingelse, at den tager sigte på fortsat ansættelse hos nuværende arbejdsgiver.

I det omfang udgifter ikke dækkes af arbejdsgiveren, men af den ansatte selv, er der kun fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler. Det fremgår direkte af ligningslovens § 31, stk. 6.

Parterne har endvidere mulighed for at indgå en aftale om, at medarbejderen deltager i finansieringen af uddannelsen ved reduktion af sin kontante løn. En sådan aftale må blot ikke være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3. der foreskriver at indeholdelse af A-skat skal gå forud for andre krav om den pågældende A-indkomst, herunder krav fra arbejdsgiveren.

Efter praksis stilles der en række betingelser for etablering af en ændret vederlagsaftale. I SKATs Ligningsvejledning, almindelig del, afsnit A.B.1.9.1 anføres:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3
5. Arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der skal herudover være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko fx ved at den ansatte kan udtræde af ordningen, selvom arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren.

Praksis:

I SKM2004.46.LSR anførte Landsskatteretten, at således som ligningslovens § 31 var formuleret, var der ikke i det foreliggende tilfælde tale om omgåelse af denne bestemmelse. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der var tale om en reel lønnedgang for medarbejderen, og at denne efter endt uddannelse automatiske tilbageregulering af lønnen ikke var tilstrækkeligt til at anse uddannelsen for betalt af medarbejderen.

I SKM2008.795.SR godkendte Skatterådet en aftale om ændret vederlagssammensætning til grunduddannelse, bøger mv. i studieperioden.

I SKM2008.862.SR bekræftede Skatterådet, at deltagelse i en uddannelse på Københavns Universitet vil være skattefri for spørgeren i medfør af ligningslovens § 31, selvom medarbejderen samtidig accepterer en lønnedgang i den periode studiet varer.

Begrundelse:

Efter SKATs opfattelse vil den arbejdsgiverbetalte del af den her omhandlede uddannelse være omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 31, idet kravet om at uddannelsen er erhvervsrelateret er opfyldt. Endvidere anses betingelserne for at indgå en aftale om nedgang i kontantlønnen at være opfyldt, idet det på forespørgsel herom er oplyst, at:

• Arbejdsgiver er kontraktspart i forhold til kursusudbyder
• Arbejdsgiver umiddelbart betaler den fulde pris for kurset
• Kursusudgiften betales forud
• Ordningen ophører ved medarbejderens fratrædelse
• Lønnedgangen sker med et fast månedligt beløb i minimum 12 måneder svarende til hele eller en del af arbejdsgiverens samlede udgift
• Lønnedgangen kan rummes i den aftalte lønaftale i henhold til eventuelle overenskomster.

Efter SKATs opfattelse, er den ændrede vederlagsaftale ikke i strid med modregningsforbuddet i kildeskattelovens § 46, stk. 3, jf. SKM2004.46.LSR, som nævnt ovenfor, hvori Landsskatteretten bl.a. anfører, at den automatiske tilbageregulering af lønnen ikke var tilstrækkeligt til at anse uddannelsen for betalt af medarbejderen.

På baggrund af ovenstående indstiller SKAT derfor, at spørgsmålet besvares med et ja.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.