Spørgsmål

1. Vil de ansatte i A Kommune, der arbejder i ældreafdelingen blive beskattet af værdi af fri kost, i det omfang de deltager i spisningen med de ældre som en del af deres daglige arbejde?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, vil måltiderne da være omfattet af den i ligningslovens § 16, stk. 3 nævnte bagatelgrænse?

Svar

1. Nej. Se dog begrundelse.
2. Bortfalder.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørgslen vedrører de ansatte i A kommune, der arbejder i kommunens ældreinstitutioner.

En del af de ansatte, der arbejder i A kommunes ældreinstitutioner deltager i måltiderne sammen med de ældre.

Det er oplyst, at deltagelsen i spisningen foregår i de ansattes arbejdstid og er en pålagt arbejdsopgave fra kommunen. Den ansatte skal fungere som en såkaldt Måltidspilot der har en pædagogisk funktion. Arbejdsopgaven med at være måltidspiloter er begrundet med at de ansatte skal hjælpe de ældre med spisningen og sikre nærvær og social fællesskab i hverdagslivet.

Det er oplyst, at det er en pålagt arbejdsopgave for de ansatte at deltage i spisningen, og A kommune har valgt, at de ansatte skal spise det samme mad som beboerne, frem for at de ansatte selv skal medbringe/sørge for mad til måltiderne. Der produceres ikke ekstra mad til de ansatte der deltager i måltiderne. Grunden til at A kommune har valgt, at de ansatte ikke skal betale for maden, som de spiser med de ældre er, at der er tale om en pålagt arbejdsopgave og at kommunen erfaringsmæssigt ved, at hvis de ansatte skal betale for maden vil en stor del af de ansatte ikke deltage i selve spisningen, men derimod blot være til stede i opholdsrummet.

Beslutningen, om at de ansatte skal deltage i måltider med de ældre i ældreinstitutioner, er taget med baggrund i forskellige undersøgelser og rapporter inden for ældreområdet. Undersøgelser har vist, at mange ældre, der bor på plejecentre spiser for lidt eller er decideret underernærede med øget sygelighed og dermed nedsat livslyst og livskvalitet som konsekvens.

Undersøgelserne har endvidere vist, at mange beboere i ældreinstitutioner spiser mere, når de er en del af et velfungerende socialt samvær. Ligeledes har undersøgelser vist, at personalet i ældreinstitutioner kan hjælpe til med at skabe kontakt mellem beboerne, og at det er vigtigt for det sociale samvær i forbindelse med spisningen, at der er personale til stede, som kan skabe et velfungerende socialt miljø omkring spisningen og sørge for en hyggelig stemning.

Repræsentanten har i den forbindelse henvist til et folder fra Fødevaredirektoratet fra 2003, hvoraf det fremgår at det er en god idé at lade en eller flere fra personalet deltage i spisningen med de ældre. At personalet deltager i spisningen medfører også, at der er tilstrækkeligt personale til stede til at hjælpe med praktiske gøremål under spisningen og dermed til at sørge for, at de ældre får en bedre måltidsoplevelse.

De ansatte deltager maksimalt i et måltid pr. vagt, og ofte spiser de ansatte ikke et helt måltid, da de i forbindelse med spisningen udfører andre plejeopgaver. De fleste ansatte medbringer således selv anden mad, som de indtager i deres spisepause.

Da de ansatte ofte ikke spiser et helt måltid mad, og da de ansatte i øvrigt selv har medbragt egen mad, er værdien af måltiderne af begrænset omfang. Følgende regnestykke kan illustrere prisniveauet for måltidet:

Kommunens råvarebudget pr. døgn til dækning af 3 måltider, 3 mellemmåltider og drikkevarer er 47,85 kr. Forudsat at medarbejderen deltager i 40-50% af ovenstående måltider og mellemmåltider svarer dette til daglig råvarerpris på 19-24 kr., der ganget med 220 arbejdsdage svarer til en årlig råvarepris på 4.180 - 5.280 kr.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Angående spørgsmål 1 har repræsentanten anført, at der i henhold til statsskattelovens § 4 til indkomstopgørelsen skal medregnes alle indtægter, uanset om indtægten fremtræder i form af penge eller andet aktiv af økonomisk værdi. Naturalieydelser er i henhold til statsskattelovens § 4, skattepligtige med markedsværdien.

Det følger endvidere af ligningslovens § 16, stk. 1, at ansatte ved indkomstopgørelsen skal medregne: "Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt." Efter bestemmelsen beskattes naturalieydelser som udgangspunkt efter den objektive markedsværdi, medmindre en anden værdiansættelse finder anvendelse efter en specialbestemmelse, hvorimod værdien af goder, der har karakter af sparet privatforbrug, ansættes til den forbrugsbesparelse, den ansatte har ved ikke selv at afholde udgiften.

Af ligningslovens, § 16, stk. 3, 3. pkt., fremgår det, at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til arbejdet, kun beskattes, hvis den samlede værdi overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. (5.500 kr. i 2009).

Med baggrund i ovenstående vil fri kost modtaget af arbejdsgiveren som udgangspunkt være skattepligtigt for de ansatte.

I dette tilfælde ydes kosten i forbindelse med en pålagt arbejdsopgave. Deltagelsen i spisningen har således det primære formål at skabe et rart socialt miljø omkring de ældres indtagelse af måltiderne, for herved at forbedre de ældres trivsel og sundhed.

I øvrigt vil de fleste medarbejdere selv bekoste anden frokost/aftensmad, som de indtager i deres almindelige spisepause.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at der ikke anses at foreligge et sparet privatforbrug for medarbejderne ved udførelse af deres arbejde i ældreinstitutionerne, og det er derfor repræsentantens vurdering, at der efter de nævnte bestemmelser i statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 ikke er grundlag for beskatning af fri kost under de særlige omstændigheder, der er tilfældet i denne sag.

Det er således repræsentantens vurdering, at den beskrevne situation ikke adskiller sig væsentligt fra situationen i TfS2006.552.SR, hvor en ansat ikke skulle beskattes af værdi af fri kost i forbindelse med deltagelse i måltid som led i spisetræning på en døgninstitution.

Repræsentanten har fremhævet, at det er vanskeligt at definere forskellen mellem en "tjenestepligt" og en "pålagt arbejdsopgave", da de ansatte i begge tilfælde er forpligtede til at deltage i måltiderne.

I begge tilfælde er der tale om situationer, hvor de ansatte deltager i spisningen af hensyn til henholdsvis brugerne af døgninstitutionen og de ældre. Diverse undersøgelser og forskning viser således, at det er til stor gavn for de ældres sundhedstilstand og trivsel i øvrigt at ansatte deltager i spisningen med de ældre.

For så vidt angår spørgsmål 2, har repræsentanten anført, at måltiderne omfattes af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, således at de ansatte kun skal beskattes, hvis værdien af godet, der stilles til rådighed årligt overstiger 5.500 kr. (2009 tal).

Det er en forudsætning for, at godet er omfattet af bagatelgrænsen, at godet er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Da det ikke nødvendigvis er på hver vagt, at de ansatte deltager i spisningen, og da de fleste medarbejdere har egen mad med på arbejde, kan situationen ikke sammenlignes med TfS2002.1087.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at måltider, som efterskolelærere vil deltage i på efterskolen uden at betale vederlag herfor, ikke er omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3

Det er endvidere repræsentantens vurdering, at værdien af godet ikke overstiger 5.500 kr. årligt, jf. den forelagde tidligere beregning.

Ydes der fri kost og logi til andre lønmodtagergrupper end dem, der er omfattet af Ligningsrådets anvisninger, skal værdiansættelsen ske med udgangspunkt i markedsværdien, jf. LL § 16, stk. 3. Med baggrund i det faktum, at de ansatte deltager i måltidet som en pålagt arbejdsopgave, og da de ansatte ofte selv har medbragt egen mad og derfor ikke har et egentligt reduceret privatforbrug, er det repræsentantens vurdering, at maden ikke skal værdiansættes til mere end råvareprisen der udgør mellem 4-5.000 kr. årligt.

Repræsentanten har således fremhævet, at måltider i den konkrete sag er stillet til rådighed for den ansatte som led i sit arbejde, og at værdien heraf i sig selv ikke overstiger bagatelgrænsen. Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på, at deltagelsen i måltidet er en pålagt arbejdsopgave for den ansatte, at den ansatte som udgangspunkt alene deltager i et måltid pr. vagt, og at måltidet er en del af den ansattes daglige arbejde med at pleje og skabe trivsel for de ældre.

Repræsentanten har ligeledes tilføjet, at også andre personalegoder, der stilles til rådighed for ansatte er af regelmæssig tilbagevendende karakter, herunder aviser og frugtordninger på arbejdspladsen, hvorfor dette i sig selv ikke kan begrunde, at bagatelgrænsen ikke kan anvendes.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Endvidere fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Det fremgår yderligere af bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost logi, gældende for indkomståret 2009 (bkg. 1152 af 8/11/2008), at for køkken- og serveringspersonale m.m., der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 70,00 kr. pr. dag. For delvis kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 60,00 kr. pr. dag, og for 1 måltid ansættes værdien til 35,00 kr. pr. dag. SKAT bemærker imidlertid, at spørger ikke tilhører den gruppe personer, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Dernæst fremgår det af afsnit A.B.1.9.12 i Ligningsvejledning 2009-1, at ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien heraf, og værdien ansættes til et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift, samt at værdien fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien.

Repræsentanten har anført, at nærværende sag ikke adskiller sig fra SKM2006.275.SR (TfS2006.552.SR), hvor Skatterådet konkluderet, at der ikke skulle ske beskatning af værdi af fri kost i forbindelse med deltagelse i måltid som led i spisetræning på en døgninstitution.

Det fremgår af sagen fra 2006, døgninstitutionerne gennem mange år har brugt såkaldt "spisetræning" som pædagogisk redskab. Spisetræningen indgik som et integreret led i behandling af beboerne - personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevner.

Der var tale om en del af personalets arbejde, hvor de ansatte havde pligt til at spise sammen med beboerne. Ofte spiste de ikke et fuldt måltid, ligesom deres måltid ofte blev afbrudt. Maden kunne være ensformig og det var beboerne, der afgjorde madens sammensætning. Nogle medarbejdere spiste yderligere et aftensmåltid derhjemme, når de havde fri eller i en pause fra arbejdet.

Skatterådet har lagt vægt på, at pædagogisk spisetræning var en tjenestepligt for den enkelte medarbejder, der desuden ikke kunne afkræves betaling for opgaven. Henset til de særlige omstændigheder måltiderne i den konkrete sag indtages under navnlig, at fødeindtagelsen udgik en integreret del af en pædagogisk spisetræning, hvilket indebar, at de måltider medarbejderne modtog i forbindelse med udøvelse af den pædagogiske spisetræning ikke kunne sidestilles med et almindeligt måltid og derfor ikke kunne erstatte et måltid for den enkelte medarbejder.

SKAT bemærker, at den nærværende sag adskiller sig fra den ovenfor citerede afgørelse, hvor deltagelse i måltidet og indtagelsen af maden var defineret som tjenestepligt, mens der i nærværende sag alene tales om en pålagt arbejdsopgave, hvis formål er at skabe et rart socialt miljø omkring de ældres indtagelse af måltiderne.

SKAT skal således fremhæve, at spisningen i modsætning til sagen fra 2006 ikke bruges som et pædagogisk redskab i en integreret led i behandling af beboerne, men alene til at skabe et rart socialt miljø, hvilket indebærer, at der er tale om et almindeligt måltid, der erstatter et måltid for den enkelte medarbejder.

Dette indebærer, at disse måltider må anses for at være omfatter af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

SKAT indstiller derfor at spørgsmål nr. 1 besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Der spørges om, en spiseordning, kan komme ind under bagatelgrænsen, der gør det skattefrit for medarbejderne, som beskrevet i LV 2009-2, A.B.1.9.1.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Endvidere fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, eller med andre ord til markedsprisen.

Det fremgår dernæst af LV 2009-2, A.B.1.9.12, at ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien heraf, og værdien ansættes til et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift, der fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien.

Dernæst fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, 3.pkt, at goder som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.400,00 kr. årligt (indkomståret 2008) og 5.500,00 kr. årligt (indkomståret 2009).

Ligningslovens § 16 omfatter dog ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

I SKM2002.598.LSR (TfS2002.1087.LSR), der vedrørte lærers deltagelse i måltider sammen med eleverne og herunder varetagelse af skolens måltidkultur, har Landsskatteretten anført, at måltiderne nok indgår som en integreret del af læreres tilsynsopgave, og måltiderne derfor som udgangspunkt har den fornødne tilknytning til arbejdet, men samtidig er måltiderne en almindelig og regelmæssigt tilbagevendende del af arbejdet. Måltiderne ydes således ikke ekstraordinært i forbindelse med særlige arbejdsopgaver, hvorfor måltiderne erstatter et almindeligt privatforbrug hos lærer, i modsætning til en eventuel merudgift ved eksempelvis overarbejde. På denne baggrund kan måltiderne ikke anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren i overvejende grad til brug for arbejdet.

SKAT vurderer, at indtagelse af måltider på plejehjem i almindeligheden ikke kan betragtes som et personalegode, der i overvejende grad stilles til rådighed af arbejdsgiveren af hensyn til den ansattes arbejde. Kun i særlige tilfælde, hvor der eksempelvis er tale om gratis mad og drikkevarer, der serveres i forbindelse med overarbejde, er værdien af goderne skattepligtig, men omfattet af bagatelgrænsen, jf. LV 2009-2, A.B.1.9.1.

SKAT vurderer, at den beskrevne spiseordning må karakteriseres som en regelmæssigt tilbagevendende del af arbejdet, hvilket indebærer, at der ikke er tale om en situation, hvor måltider stilles til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

I konsekvens heraf er de beskrevne måltider ikke omfattet bagatelgrænsen.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål nr. 2 besvares benægtede.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet vurderer, at de ansatte i A kommune, der arbejder i ældreafdelingen ikke vil blive beskattet af værdi af fri kost, i det omfang de deltager i spisningen med de ældre som en del af deres daglige arbejde.

Skatterådet lægger vægt på, at de ansatte i forbindelse med bespisning udfører andre plejeopgaver. Dernæst lægges der vægt på, at de ansatte ikke spiser et helt måltid, hvilket indebærer, at de efterfølgende indtager egen mad i deres spisepause.

Skatterådet besvarer derfor spørgsmål 1 benægtede.

I konsekvens heraf bortfalder spørgsmål 2.